Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
S 208
Offentligt
2785079_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Susie Jessen (DD) har den 15. november 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 208 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 208:
Mener ministeren, at det er et problem, hvis SDU Slagelse må afvikle sine aktivite-
ter, og hvordan vil ministeren sikre, at vi lever op til ambitionen i kandidatreformen
fra foråret om at sikre et uddannelsesudbud, der bidrager til at løse arbejdskrafts-
manglen i hele landet også uden for de fire største byer?
Svar:
Jeg har noteret mig, at Syddansk Universitet (SDU) den 14. november 2023 har
meldt ud, at SDU afvikler deres uddannelsesaktiviteter i Slagelse. SDU’s beslut-
ning om at afvikle uddannelsesaktiviteterne gælder fra medio 2027.
Det er universiteterne selv, der beslutter, hvilke uddannelser de vil udbyde, og
hvor de vil udbyde dem. Som jeg forstår baggrunden for
SDU’s beslutning, hand-
ler det grundlæggende om, at rekrutteringsgrundlaget i Slagelse ikke er tilstrække-
ligt til, at de vurderer, at det er bæredygtigt at opretholde uddannelserne. Den
samlede tilgang til
SDU’s
ordinære uddannelser i Slagelse er faldet med omkring
50 pct. siden 2019. Fra 332 studerende i 2019 til 172 studerende i 2022.
Studerende er og bliver i stigende grad en knap ressource. Det betyder, at vi kom-
mer til at se forandringer i uddannelseslandskabet. Jeg mener, at det giver mening
at have uddannelsesudbud, hvor der er studerende til de udbudte uddannelser og
samfundsmæssige behov for de dimittender, der færdiggør uddannelserne. Jeg
har derfor også respekt for, at SDU træffer den beslutning, som de mener er mest
ansvarlig på længere sigt.
Selvom SDU nu vil afvikle deres aktiviteter i Slagelse, åbner der nye udbud andre
steder i regionen. Der er siden sidste år åbnet mere end 10 nye uddannelsesud-
bud alene i Region Sjælland. Blandt andet en jordemoderuddannelse i Slagelse,
en radiografuddannelse i Næstved, en arkitektuddannelse i Kalundborg og en ny
pædagoguddannelse i Holbæk.
22. november 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
440822
Side 1/2
S 208 - 2023-24 - Endeligt svar på S 208: Mener ministeren, at det er et problem, hvis SDU Slagelse må afvikle sine aktiviteter, og hvordan vil ministeren sikre, at vi lever op til amibitonerne i kandidatreformen fra foråret om at sikre et uddannelsesudbud, der bidrager til at løse arbejdskraftsmanglen i hele landet også uden for de fire største byer?
2785079_0002.png
Slagelse vil fremover stadig have 15 videregående uddannelser, hvis man ser bort
fra SDU’s
tre uddannelser i byen. I Region Sjælland er der mere end 100 udbud af
videregående uddannelser. Og over 70, hvis man ser bort fra uddannelserne på
RUC. Selvom SDU forlader regionen, vil der stadig være RUC, Zealand og Absa-
lon, som kan åbne nye uddannelsespladser.
Der er som opfølgning på
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark
nedsat et kandidatudvalg, som har til opgave at komme med et
oplæg til, hvordan det nye kandidatuddannelseslandskab skal se ud, herunder
hvordan der kan tages hensyn til, at der fortsat skal være gode muligheder for at
tage en kandidatuddannelse i alle dele af Danmark.
Kandidatudvalgets afrapportering forventes at komme til efteråret 2024. Det er
derfor for tidligt at konkludere på, hvordan vi konkret tager hensyn til uddannel-
serne uden for de største byer, men det er noget, vi politisk er opmærksomme på.
Og derfor er det også skrevet eksplicit ind som et hensyn i aftalen.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2