Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 1109
Offentligt
2892927_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Carl Valentin (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-3698
17. juli 2024
Folketingsmedlem Carl Valentin (SF) har den 28. juni 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1109, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1109:
”Vil
ministeren sikre en kortlægning af human PFAS-eksponering i danske er-
hverv, således at vi kan beskytte lønarbejdere bedst muligt mod at blive udsat for
PFAS-stoffer, når de er på arbejde?”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at det er sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Derfor
har vi generelt skrappe regler for kemi i arbejdsmiljøet. Det gælder også stoffer og
materialer som PFAS. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejde med PFAS kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så længe disse regler følges.
PFAS er primært en udfordring for vores miljø og i mindre grad for arbejdsmiljøet,
såfremt det håndteres korrekt.
Reglerne om arbejdsmiljø indebærer bl.a., at arbejdsgiver har pligt til at sikre, at
der foretages en kemisk risikovurdering forud for arbejde med farlig kemi, og at
unødig udsættelse i det hele taget undgås. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at
træffe de nødvendige foranstaltninger, som kan sikre, at de ansatte er beskyttet. Det
kan fx være ventilation og punktudsug, afgrænsning af arbejdet og brug af person-
lige værnemidler.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om virksomhederne følger reglerne for arbejde
med stoffer og materialer som fx PFAS. Ved tilsyn tages der udgangspunkt i de
konkrete arbejdsprocesser, og der er fokus på, hvordan virksomheden generelt be-
skytter sine ansatte og forebygger udsættelse for farlig kemi.
Det er min klare forventning, at arbejdsgivere følger arbejdsmiljøreglerne. På den
baggrund, og fordi det vil være en meget omfattende administrativ og samfunds-
økonomisk byrdefuld opgave at kortlægge human PFAS-eksponering i alle danske
erhverv, er der ikke planer om at udarbejde en sådan kortlægning. PFAS er en
kompleks miljømæssig udfordring, som regeringen tager meget alvorligt. Det er
dog ikke ved en kortlægning af PFAS i danske erhverv, at vi beskytter lønmodta-
gere bedst mod PFAS.
S 1109 - 2023-24 - Endeligt svar på S 1109: Vil ministeren sikre en kortlægning af human PFAS-eksponering i danske erhverv, således at vi kan beskytte lønarbejdere bedst muligt mod at blive udsat for PFAS-stoffer, når de er på arbejde?
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2