Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 778
Doknr.
814188
Dato
31-01-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
8 til L 95 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren - med konkrete cases eller praksiseksempler - redegøre for i hvilke
tilfælde, at lovændringen vedrørende foranstaltningsdømte vil finde anvendelse i
praksis?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgeren henviser til lovforslagets del vedrørende
lovfæstelse i den sociale lovgivning af ophold på sociale tilbud for personer
med udviklingshæmning, der af domstolene er dømt til anbringelse på en
institution, og som ikke har lovligt ophold i Danmark.
Jeg skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører muligheden
for, at domstolene kan træffe afgørelse om, at en person med
udviklingshæmning uden lovligt ophold i Danmark skal anbringes på en
institution. Denne mulighed har domstolene og benytter domstolene sig
allerede af i dag. Lovforslaget har alene til formål at skabe den nødvendige
kobling i den sociale lovgivning, således at bl.a. reglerne om magtanvendelse
finder anvendelse.
Jeg kan oplyse, at det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer,
der på gerningstiden var utilregnelige på grund af mental retardering i højere
grad, ikke straffes. Af § 16, stk. 2, fremgår, at personer, der på gerningstiden
var mentalt retarderede i lettere grad, ikke straffes, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der
befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. Af §
68 i straffeloven fremgår, at hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan
retten træffe bestemmelse om bl.a. anbringelse i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap. Det følger videre af § 69, at hvis
gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en
tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af
de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan
retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe
bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt., dvs. bl.a.
anbringelse på institution.
1