Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2786397_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2023
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2023-07688
3022527
Besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. oktober 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm., om terrorepisoden i Belgien ikke alene havde sit afsæt i koranafbrændinger, men i lige så høj grad i den aktuelle situation i Mellemøsten
Spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere PET’s vurdering af trusselsbilledet
i Danmark på baggrund af terrorangrebet, som kostede to sven-
skere livet i Belgien, og mener ministeren, at lignende angreb
på jøder eller danskere her i landet er utænkeligt med udgangs-
punkt i de belgiske myndigheders vurdering af, at der var en
sammenhæng mellem krigen i Israel og mordene i Bruxelles?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som ministeriet kan henholde
sig til:
”Det fremgår af Vurdering af Terrortruslen mod Danmark
(VTD) fra marts 2023, at truslen mod Danmark fra militante is-
lamister er i niveauet alvorlig (niveau fire ud af fem). Politiets
Efterretningstjeneste (PET) oplyste i august 2023, at den seneste
tids koranskændinger har skærpet terrortruslen mod Danmark
inden for det i forvejen høje niveau. Terrorangrebet i Belgien
den 16. oktober 2023 har ikke givet anledning til ændringer heri.
PET er bekendt med, at de belgiske myndigheder vurderer, at
gerningsmanden bag angrebet i Belgien var motiveret af koran-
afbrændinger, men at de belgiske myndigheder ligeledes vurde-
rer det sandsynligt, at de aktuelle begivenheder i konflikten mel-
lem Israel og Gaza har påvirket ham.
Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflik-
ten mellem Israel og Palæstina. PET følger udviklingen i trus-
selsbilledet og iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstalt-
ninger. Det sker i tæt samarbejde med relevante myndigheder i
Danmark og i udlandet samt i tæt dialog med bl.a. Det Jødiske
Samfund.
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer således, at den aktu-
elle situation er præget af en høj grad af kompleksitet og en mar-
kant usikkerhed i trusselsbilledet.
PET iværksætter løbende operationer med henblik på at af-
dække og afværge mulige terrortrusler mod mål i Danmark. Ter-
rorangreb kan dog finde sted uden forudgående efterretnings-
mæssige indikationer også selv om, at gerningspersonerne tidli-
gere har været kendt for at nære ekstremistiske sympatier.
Side 2/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm., om terrorepisoden i Belgien ikke alene havde sit afsæt i koranafbrændinger, men i lige så høj grad i den aktuelle situation i Mellemøsten
PET kan ikke derudover inden for rammerne af folketings-
spørgsmål give oplysninger om tilrettelæggelse af konkrete ef-
terretnings- og efterforskningsindsatser samt uddybe spørgsmål
om konkrete oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af,
herunder oplysninger om kendskab til enkeltsager.”
Side 3/3