Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 27. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 26 til L
61 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26 til L 61:
Vil ministeren under ministeransvar garantere, at de påståede statsløse ansøgere,
der er oplistet under lovforslagets kapitel 1, reelt er statsløse, og vil ministeren re-
degøre for hvad der sker, hvis det på et senere tidspunkt, f.eks. om 20 år, viser sig,
at de havde ret til et andet statsborgerskab ved deres fødsel i Danmark og således
ikke blev født statsløse i Danmark?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til personer, der søger om
dansk statsborgerskab ved naturalisation efter de lempelige regler for statsløse
født her i landet i medfør af § 17 og § 26 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
2.
Jeg kan i den forbindelse henvise til de vedlagte besvarelser af spørgsmål nr. 2
(IFU - Alm. del) af 23. januar 2023 (samling 2022-23) og spørgsmål nr. 106 (IFU -
Alm. del) af 8. juni 2020 (samling 2019-20), hvor der er gjort rede for udlændinge-
myndighedernes undersøgelse af en udlændings nationalitet, herunder om en an-
søger er omfattet af børne- eller statsløsekonventionen.
3.
Jeg kan herudover generelt oplyse, at ansøgere, der søger om dansk statsborger-
skab i forbindelse med sin ansøgning, skriver under på tro og love, at alle oplysnin-
gerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne afgives
under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
Når der er tale om en mindreårig ansøger, der er fyldt 15 år, skal ansøgeren sam-
men med sine forældremyndighedsindehavere skrive under på tro og love, at alle
oplysningerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne
afgives under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
28. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 16775
2507922
Side
1/2