Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 7. december 2023
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
for sin stilling til lovforslaget og til de stillede
ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget (udvalget med undtagelse af NB):
1) Nr. 1
udgår.
[Lovteknisk korrektion]
2)
Efter nr. 8 indsættes:
»01. I §
71 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
3« til: »stk. 4«.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
3)
Efter nr. 1 indsættes:
»01. I §
37 d, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 37 e, stk.
2« til: »§ 37 e, stk. 3«.«
[Lovteknisk korrektion]
4) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 37 d, stk. 4, nr.
5, indsættes i litra c
før »som«: »justeringer«.
[Sproglig korrektion]
5) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 37 e ændres
i stk. 1, 2. pkt., »Der skal ske
inddragelse af« til: »Systemoperatøren skal
inddrage«.
[Sproglig korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af § 63 a, stk. 3,
nr. 1, i lov om elforsyning, at elkunden skal modtage en
årlig opgørelse over sammensætningen af
energikilderne, og af nr. 2, at elkunden skal have adgang til
oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved
henvisning til eksisterende offentligt tilgængelige
elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet
indhold.
Det foreslåede skal ses, på
baggrund af at der ikke længere er behov for en lovteknisk
korrektion af opryddende karakter, hvor begrebet
»forbrugeren« ændres til »elkunden«,
idet en sådan lovteknisk korrektion allerede er foretaget i
forbindelse med offentliggørelsen af
lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023.
Til nr. 2
I lov om elforsynings § 71 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, henvises til stk. 3. Som følge af
lovforslagets § 1, nr. 7, hvori der indsættes et nyt
stk. 3, foreslås med ændringsforslaget, at henvisningen
konsekvensrettes. Der er alene tale om en lovteknisk
korrektion.
Til nr. 3
I lov om gasforsynings § 37 d, stk. 2,
3. pkt., henvises til § 37 e, stk. 2. Som følge af
lovforslagets § 2, nr. 3, hvori § 37 e nyaffattes,
foreslås med ændringsforslaget, at henvisningen
konsekvensrettes. Der er alene tale om en lovteknisk
korrektion.
Til nr. 4
Det følger af den gældende
§ 37 e, stk. 4, nr. 5, litra c, i lov om gasforsyning, at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af
beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen,
herunder om justeringer som følge af differencer efter stk.
4, nr. 6.
I forbindelse med udarbejdelse af
lovforslaget var »justeringer« ved en fejl ikke
medtaget, hvorfor det foreslås indsat.
Til nr. 5
Det følger af den gældende
§ 37 e, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at der skal
ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til
Forsyningstilsynet.
Med ændringsforslaget
tydeliggøres, at det er systemoperatøren, der skal
inddrage offentligheden.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober
2023 og var til 1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 16. august 2023 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 388
(folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 25. oktober 2023
sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Lise
Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund
(LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg
Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl
Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 50 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
| Moderaterne (M) | 15 | |
| Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
| Liberal Alliance (LA) | 14 | |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
| Enhedslisten (EL) | 9 | |
| Radikale Venstre (RV) | 7 | |
| Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
| Alternativet (ALT) | 5 | |
| Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
| Siumut (SIU) | 1 | |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |