Sundhedsudvalget 2023-24
L 47
Offentligt
2784435_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-11-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: DEPASTL
Sagsnr.:2023 - 431
Dok. nr.: 44097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 47), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 1:
”Det Etiske Råd angiver i deres høringssvar, at: ”Det Etiske Råd er opmærksom på,
at vejledningen på området tidligere har indeholdt ordlyden almen
alderdomssvækkelse, som beroede på en lægefaglig vurdering, mens den
nuværende vejledning og retstilstand er foruden.” Hvis man genindfører
formuleringen ”almen alderdomssvækkelse” i vejledningen, og det fremover bliver
gældende retstilstand, hvilke argumenter er der så for, at det aktuelle lovforslag
fortsat er relevant?”
Svar:
Det vil efter min opfattelse ikke være hensigtsmæssigt eller muligt, at ordningen om
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop alene reguleres ved ændring af den
gældende vejledning.
Som sundhedslovens regler er i dag, har en borger kun mulighed for på forhånd at
fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop, hvis borgeren befinder sig i
en aktuel sygdomssituation eller har oprettet et livs- eller behandlingstestamente, og
den pågældende er ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret i en konkret
situation, som er omfattet af behandlingstestamentet.
Det fremgår videre af den gældende vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019 om
genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg, at almen alderdomssvækkelse alene
ikke giver mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning.
Derudover regulerer lovforslaget også oprettelsen af et nyt register, hvor der kan ske
registrering af ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Den digitale
understøttelse bidrager til, at oplysningen om et fravalg kan blive delt sikkert og
hurtigt på tværs af sundhedsvæsenet. Desuden vil det på sigt, hvis det politisk ønskes,
og der afsættes midler til det, også være muligt at registret kan omfatte andre
fravalg, f.eks. det lægelige fravalg, fravalg i forbindelse med aktuel sygdomssituation
og behandlingstestamentet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde