Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
L 35
Offentligt
2772461_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
L 35 spørgsmål 1
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det overvejes om der skal ud-
vikles en ny digital ansøgningsløsning med henblik på at lette ansøgningsproces-
sen i forbindelse med certificeringen. Vil ministeren uddybe tankerne bag denne
overvejelse? Ministeren bedes særligt uddybe sine tanker omkring behovet for en
ny digital løsning, herunder set i forhold til forventningen til omfanget af ansøgnin-
ger om certificeringer og de omkostninger
økonomisk og administrativt
der
måtte følge af udviklingen og implementeringen af en ny digital løsning. Vil mini-
steren videre redegøre for, om ministeren er bekendt med, om det er blevet under-
søgt, hvorvidt der evt. allerede eksisterer en løsning der kan anvendes til formå-
let?
Svar
Efter den nugældende certificeringsbekendtgørelse indgives ansøgning om certifi-
cering af udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau elektronisk på et
skema til certificeringsrådet.
Med den foreslåede nedlæggelse af certificeringsrådet forventes det, at ansøgning
om certificering fremover skal indgives elektronisk til den eksterne kvalitetssik-
ringsoperatør, der skal forestå udarbejdelsen af kvalitetssikringsvurderinger til
brug for certificering.
En eventuel udvikling af en ny ansøgningsløsning vil bl.a. bero på kvalitetssik-
ringsoperatørens erfaringer med ordningen og vil derfor først ske på et senere
tidspunkt.
Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger er det hensigten, at Danmarks Ak-
krediteringsinstitution vil skulle udarbejde de kvalitetssikringsvurderinger, der skal
danne grundlag for certificering.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil derfor gå i dialog med Akkrediteringsin-
stitutionen om behovet for at etablere en ny digital ansøgningsløsning for ordnin-
gen.
30. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2023 - 4797
Side 1/2
L 35 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om overvejelserne om, at der skal udvikles en ny digital ansøgningsløsning for at lette ansøgningsprocessen i forbindelse med certificeringen
2772461_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2