Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 25
Offentligt
2777858_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J nr.
2023-1044
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 2. november stillet mig
følgende spørgsmål 1 til L 25, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 1
Hvilket behov ligger til grund for, at den administrative klageadgang for borgere
fjernes? Og kan Geodatastyrelsen dokumentere fra tidligere, i hvilke tilfælde og
omfang denne klageadgang har været taget i brug?
Svar
Forslaget om at afskære rekursadgang svarer til den gældende ordning i loven for
Geodatastyrelsens registrering af de øvrige ejendomstyper, nemlig samlet fast
ejendom (jordstykker), jf. udstykningslovens § 12, og ejerlejligheder, jf. ejerlejlig-
hedslovens § 25, stk. 2. § 45 a angår ikke andre dispositioner end selve registre-
ringen.
Geodatastyrelsens afgørelser om registrering af bygninger på søterritoriet eller i
Danmarks eksklusive økonomiske zone er lovbundne forvaltningsakter, hvor der
alene i helt begrænset omfang vil kunne blive tale om udøvelse af et skøn efter
regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i udstykningslovens § 45 a,
stk. 4. Hvis formkrav til, hvordan oplysningerne skal tilgå Geodatastyrelsen ikke er
opfyldt, vil manglen kunne afhjælpes. Det er derfor ministeriets vurdering, at kan
anses for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen.
Da registrering af bygninger på søterritoriet i dag varetages af Tinglysningsretten er
der ikke på nuværende tidspunkt en administrativ klageadgang. Geodatastyrelsen
har oplyst, at de har gennemset journaler tilbage til 2005, og der er ikke fundet en
sag, hvor der efter de nuværende regler er udtaget stævning mod Geodatastyrel-
sen i en registreringssag. Dette skal ses i forhold til, at Geodatastyrelsen registrerer
6-8.000 sager årligt på det matrikulære område, hvortil kommer ejerlejlighedsregi-
streringer.
Baggrunden for forslaget til § 45 a, stk. 2, er beskrevet i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 5 samt i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, hvortil
der henvises.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 25 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvilket behov der ligger til grund for, at den administrative klageadgang for borgere fjernes, og om denne klageadgang er brugt tidligere
2777858_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2