Erhvervsudvalget 2023-24
L 107
Offentligt
2851640_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 107 stillet af udvalget den 8. april efter
ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
medregner den forventede virkning af forslaget om ændrede størrelses-
grænser for regnskabsklasserne og samtidig oplyse det samlede antal virk-
somheder, som er lagt til grund for byrdemålingen, herunder såvel finan-
sielle som ikke-finansielle virksomheder og statslige virksomheder?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget medreg-
ner den forventede virkning af forslaget om ændrede størrelsesgrænser for
regnskabsklasserne.
Det samlede antal virksomheder, som er lagt til grund for byrdemålingen,
af CSRD og de ikke sektor-specifikke standarder er ca. 2.200 virksomheder
(jf. besvarelsen af L 107 spørgsmål 1) og 52 danske revisionsvirksomheder,
fsva. målingen af de specifikke krav til revisorer. Det er muligt at orientere
sig yderligere i rapporterne om AMVAB-målingerne, som er tilgængelige
på Erhvervsstyrelsens hjemmeside jf. følgende link:
https://erhvervsstyrel-
sen.dk/amvab-maaling-direktiv-om-virksomhedernes-baeredygtigheds-
rapportering-csrd-samt-krav-til-revisorer
.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk