Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1760
Den 13. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 102, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele
af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne
for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og
filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til
offentligheden) stillet den 23. februar 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1 til L 102
”I
lyset af at der er færre og færre steder med adgang til rindende vand, som man gratis kan tage, og at
det mere er plastikflaskerne, der har overtaget det hele, bedes ministeren redegøre for, om ikke der
skal være bedre adgang til drikkevand i det offentlige rum, end der er i øjeblikket. Der henvises til, at
man kan gå på biblioteket og få noget vand, men de fleste biblioteker har ikke er åbent i døgndrift,
medmindre man bruger sit sygesikringskort til at komme ind. Mener ministeren, at det er det, vi skal
bruge vores biblioteker til: at sikre vand til de hjemløse eller dem, der er blevet tørstige?”
Svar
Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er bibliotekerne, som skal sikre, der er adgang til drikkevand
for alle og herunder sårbare og marginaliserede grupper som hjemløse. Men kommunerne skal på
baggrund af Miljøstyrelsens kortlægning af sårbare og marginaliserede grupper vurdere for deres
kommune, om der er adgang til drikkevand, og træffe nødvendige og passende foranstaltninger for at
sikre, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand. I den vurdering
kan selvfølgelig indgå alle de steder, hvor der er adgang til drikkevand, hvilket også kan omfatte
biblioteker eller andre offentlige bygninger. Jeg henviser endvidere til svar på spørgsmål 5.
Med hensyn til, om der skal være bedre adgang til drikkevand i det offentlige rum, så indføres med
lovforslaget en forpligtelse for kommunerne til at fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen ved
at opretholde eller etablere udstyr i det offentlige rum, der giver adgang til indendørs og udendørs
brug af drikkevand fra vandhanen, hvor dette er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt
forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold,
herunder klima og geografi, jf. den foreslåede § 64 c i vandforsyningsloven.
Forpligtelsen indebærer, at kommunerne skal foretage en vurdering af, om der i kommunens offentlige
rum er tilstrækkeligt med indendørs og udendørs udstyr til brug af drikkevand fra vandhanen.
I vurderingen vil det kunne indgå hvor mange indbyggere, turister mv., der opholder sig i kommunens
offentlige rum, og hvilke offentlige rum, der er relevante. Mange mennesker, der opholder sig i det
offentlige rum vil som udgangspunkt indebære en formodning om, at behovet for drikkevand fra
vandhanen er stort, mens der vil være et mindre eller slet intet behov for udstyr til drikkevand i et
industriområde. Det vil i vurderingen også kunne indgå, hvor tilgængeligt det eksisterende udstyr i
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk