Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 88 Spørgsmål 4
Offentligt
2801032_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
18. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 88
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyn­
digelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse
eller tilladelse af husdyrbrug).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Spørgsmål 4
Ifølge § 16 c stk. 2 kan miljøministeren ”fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter
stk. 1.” I bemærkninger til lovforslaget står der i afsnit 2.1.3., at ”Det forudsættes, at
dispensationsadgangen som fastsættes i medfør af bemyndigelsen i stk. 2, vil have et
snævert anvendelsesområde, som udelukkende omfatter grænsetilfælde, som efter de
konkrete omstændigheder rammes atypisk hårdt i forbindelse med en ansøgning om
tilladelse til fremtidig udvidelse. Det kunne også være i tilfælde af mindre udvidelser som
indeholder miljøforbedrende foranstaltninger.” Vil ministeren i forlængelse heraf besvare
følgende spørgsmål?
– Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af udvidelser, der kan indgå under definitionen
”mindre udvidelser”, og hvilke der ikke kan? Herunder om en udvidelse af antallet af
stipladser kan falde ind under definitionen af ”mindre udvidelser”?
– Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med ”grænsetilfælde”, og give eksempler
på, hvad der kan falde ind under definitionen ”grænsetilfælde”, og hvad der ikke kan?
– Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med, at en producent ”rammes atypisk
hårdt”, og give eksempler på, hvad der kan falde ind under definitionen ”at rammes
atypisk hårdt”, og hvad der ikke kan?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1