L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 84 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (Permanent

uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats

på 110 pct.)

J.nr. 23/10445

–

2023-5928

ASC/JGAJ

Indledning

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Per-

manent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.) har i perioden 13. -

27. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesud-

valg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakade-

mier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske

Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i

Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige

Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdi-

rektører, Foreningen af Statsforvaltnings-jurister, Forhandlingsfællesskabet, For-

sikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revi-

sorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes branchefor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lands-

foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Le-

derforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisio-

nen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SE-

GES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Er-

hvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne og Bestyrelsen (DEG-L og DEG-B), Danske

Professionshøjskoler, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Forhandlingsfæl-

lesskabet, Kommunernes Landsforening (KL), Lederne, Rådet for psykisk sårbare

på Arbejdsmarkedet, Ældre Sagen, Finanstilsynet, Rigsrevisionen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Følgende har meldt tilbage, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankesty-

relsen, Danske A-kasser, Forhandlingsfællesskabet, Finanstilsynet og Rigsrevisio-

nen.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

1. Generelle bemærkninger uden kommentarer

FH er overordnet set meget positive ift. lovændringen. FH finder det glædeligt, at

regeringen nu vil gøre det til en permanent mulighed for arbejdsløse at tage ud-

valgte faglærte uddannelser til 110 procent af dagpengesatsen. Ordningen kan der-

med fortsat bidrage til at sikre flere faglærte nu og i fremtiden inden for områder,

hvor vi mangler arbejdskraft. For at sikre en velfungerende ordning er det dog af-

gørende, at de udvalgte erhvervsuddannelser, afspejler arbejdsmarkedets behov.

DA tilslutter sig et initiativ, der sigter mod at flere bliver faglærte og dermed bidra-

ger til at afhjælpe manglen på medarbejdere med faglærte kompetencer.

KL kvitterer for at permanentgøre uddannelsesløftordningen på 110 pct. fra 1. ja-

nuar 2024. KL har noteret sig, at uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge især har

været brugt på social- og sundhedsområdet, hvor en række ledige har haft positivt

økonomisk incitament til at uddanne sig på områder, hvor der nu og fremadrettet

vil være stor mangel på arbejdskraft.

Dansk Metal finder det glædeligt, at regeringen nu vil gøre det til en permanent ret

for ledige at tage udvalgte erhvervsuddannelser på 110 procent af den lediges hidti-

dige dagpengesats. Ordningen kan dermed fortsat bidrage til at sikre flere faglærte,

nu og i fremtiden, inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft.

Lederne støtter, at muligheden for et uddannelsesløft med en forhøjet dagpengesats

gøres permanent. Lederne henviser til, at der er mangel på faglærte medarbejdere.

Permanentgørelsen af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats kan bidrage til

at afhjælpe noget af manglen på medarbejdere med faglærte kompetencer.

DEG-B henviser til arbejdsmarkedets parters udmeldinger og høringssvar vedrø-

rende lovforslaget.

DEG-L er positive over, at ordningen foreslås permanentgjort, da det kan ses tyde-

ligt af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at ordningen medfører

en større opkvalificering af ledige. Ligeledes kan det ses, at mange af de ledige, der

bruger ordningen til at starte erhvervsuddannelse, fortsætter deres uddannelsesfor-

løb eller kommer i beskæftigelse. Det er vigtigt, at ordningen fortsætter som hidtil

med at være rettet imod områder, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet tilslutter sig lovforslaget, idet de er

enige i intentionen om at permanentgøre ordningen med et uddannelsesløft til kort-

uddannede, så de står stærkere på arbejdsmarkedet.

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Ældre Sagen beskriver, at der i en længere periode har været for få uddannede an-

satte indenfor bl.a. ældreplejen, og at det har ført til en omfattende vækst i antallet

af ufaglærte på området. Der er behov for at få vendt denne udvikling, og en per-

manentgørelse af retten til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.

er et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre flere faglærte inden for områ-

det. Ældre Sagen hilser derfor lovforslaget velkomment, da der vil blive skabt sik-

kerhed for ordningens fortsatte eksistens. En ordning, der giver især flere voksne

muligheden for at tage en SOSU-uddannelse med sikring af et fortsat rimeligt eksi-

stensgrundlag.

Ældre Sagen skriver videre, at der med en stadig kortere indlæggelsestid på hospi-

taler og flere ældre i samfundet vil være krav til øget faglighed og antal ansatte in-

den for ældreplejen. Lovforslaget er skridt i den rigtige retning for at rekruttere

flere til SOSU-uddannelserne. Lovforslag vil dog ikke alene vil kunne modvirke

den massive mangel på arbejdskraft inden for området. Ældre Sagen foreslår derfor

tillige etablering af ordninger inden for løbende opkvalificering og krav til kursus-

tilbud for ufaglærte inden for ældreplejen, indførelse af mesterlæremuligheder,

bedre muligheder for individuelt tilpassede uddannelser, rekruttering af faglært ar-

bejdskraft fra udlandet mm.

2. Bemærkninger til lovforslaget med kommentarer

2.1. Permanent uddannelsesløft

FH foreslår, at flere får adgang til ordningen

ved, at udvide begrebet ’forældet ud-

dannelse’ til også at omfatte personer, som fx grundet sygdom ikke kan benytte de-

res uddannelse. FH mener, at det er uhensigtsmæssigt, at ledige skal vente fem år

på, at deres uddannelse er forældet, hvis det er åbenlyst, at uddannelsen ikke læn-

gere er anvendelig. Ligeledes skal ledige med forældede videregående uddannelser

også have adgang til ordningen.

FH finder, at der skal laves en særskilt ordning for uddannelsesløftet inden for pro-

fessionsuddannelserne, da der også her er stor mangel på arbejdskraft for flere om-

råder.

Danske Professionshøjskoler har ingen bemærkninger til selve ændringen, men be-

mærker, at ordningen med fordel kan udvides til også at gælde professionsuddan-

nelser og akademiuddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejds-

kraft. En udvidelse af ordningen vil kunne afhjælpe på de rekrutteringsudfordrin-

ger, som samfundet står over for på velfærdsområderne.

Kommentar:

Det følger af regeringens forslag til finansloven for 2024, at muligheden for at på-

begynde et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge på udvalgte erhvervsuddannel-

ser permanentgøres. Lovforslaget udmønter denne del af finanslovsforslaget for

2024.

Forslaget om at udvide ordningen til også at gælde for personer, som fx grundet

sygdom ikke kan benytte deres uddannelse, og for personer med forældede videre-

gående uddannelser ligger uden for finanslovsforslaget for 2024. Det samme gør

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

sig gældende for forslaget om, at udvide ordningen til også at gælde professions-

uddannelser og akademiuddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2. Positivlisten

DA vil gerne påtage sig opgaven med at udvælge konkrete erhvervsuddannelser til

en positivliste for uddannelser, der giver ret til 110 pct. dagpenge.

For at understøtte opgaven med positivlisten finder DA, at det af lovforslaget bør

fremgå, at dette skal ske på et analytisk grundlag baseret på rekrutteringsudfordrin-

gerne for de stillinger, som typisk varetages af medarbejdere med de enkelte er-

hvervsuddannelser. DA anbefaler, at det konkret sker på basis af, om stillingerne

har status som mangelområder efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

Arbejdsmarkedsbalance og rangordnet efter niveauet for den forgæves rekrutte-

ringsrate baseret på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kvartalsvise

rekrutteringssurveys. Et sådant analytisk fundament vil sikre, at positivlisten er

målrettet de områder på arbejdsmarkedet med de største rekrutteringsudfordringer.

Kommentar:

Det vil lige som hidtil være Beskæftigelsesministeriet, der udarbejder den lands-

dækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejds-

kraft. Udarbejdelsen vil fortsat ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

I beskæftigelsesministeriets arbejde med at udarbejde den landsdækkende positivli-

ste vil det fremover indgå som et parameter, om der er tale om uddannelser inden

for stillingsbetegnelser som har status som mangelområder efter Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings Arbejdsmarkedsbalance.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH mener ikke, at hverken den nuværende liste eller fremtidige lister til fulde kan

sikre at uddannelsesløftets positivliste afspejler arbejdsmarkedets behov inden for

de rammer, som lovforslaget fastsætter. Helt konkret medfører begrænsningen om,

at positivlisten maksimalt kan dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddan-

nelserne, at ordningen ikke på samme tid kan bidrage til at sikre hænder i det pri-

vate og offentlige i det omfang, som det er påkrævet.

FH anfører, at det ud fra en arbejdsmarkedspolitisk logik er udfordrende, at en po-

sitivliste ikke fastsættes med udgangspunkt i de konkrete behov for faglært arbejds-

kraft på arbejdsmarkedet. Den fastsatte begrænsning på 33 procent af uddannelses-

aktivitet på erhvervsuddannelsesområdet og en politisk beslutning om på forhånd at

medtage SOSU-assistentuddannelsen, der udgør mere end en tredjedel af den af-

satte aktivitet, gør det vanskeligt at sammensætte en positivliste, der afspejler de

konkrete arbejdsmarkedsbehov, samt sikre en relevant hensyntagen til de erhvervs-

uddannelser, der er centrale for den grønne omstilling. Det har den konsekvens, at

afgørende uddannelser inden for f.eks. den grønne omstilling er udelukket fra posi-

tivlisten. Uddannelser der vel og mærke vanskeligt kan komme tilbage på listen,

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

hvis ikke loftet hæves. Som eksempel kan nævnes klejnsmede, automatikteknikere

og køleteknikere, skorstensfejere, murere og ventilationsteknikere. Faggrupper der

er fuldstændigt afgørende for, at vi kan komme i mål med klimaloven og de mas-

sive reduktioner i vores CO2-udslip. Dertil kan nævnes uddannelser, der tidligere

har medført stort optag via uddannelsesløftet

–

ernæringsassistent, offentlig admi-

nistration, tjener mfl. Alle erhvervsuddannelser, der peger frem mod fremtidigt be-

hov og mangel på arbejdsmarkedet, men som ikke længere er en del af uddannel-

sesløftet grundet det fastsatte loft.

FH påtager sig gerne fortsat opgaven med at udvælge konkrete erhvervsuddannel-

ser til positivlisten. Men for at understøtte opgave, bør det fremgå, at det skal ske

på et analytisk grundlag baseret på rekrutteringsudfordringer for de stillinger som

typisk varetages af medarbejdere med de enkelte erhvervsuddannelser, frem for det

ulogiske nuværende loft.

FH foreslår, at lovforslaget ændres, så loftet løftes, så flere uddannelser, der blandt

andet kan bidrage til den grønne omstilling, bliver omfattet af positivlisten.

Dansk Metal mener, at for at sikre en velfungerende ordning er det afgørende, at de

udvalgte erhvervsuddannelser, afspejler arbejdsmarkedets behov.

Dansk Metal mener ikke, at hverken den nuværende liste eller fremtidige lister til

fulde kan sikre dette inden for de rammer, som lovforslaget fastsætter. Helt konkret

medfører bestemmelsen om, at positivlisten maksimalt kan dække en tredjedel af

aktiviteten på erhvervsuddannelserne, at ordningen ikke kan bidrage til at sikre den

nødvendige arbejdskraft i både det private og offentlige.

Konsekvensen er, at afgørende uddannelser inden for den grønne omstilling er ude-

lukket fra positivlisten. Det gælder den fulde uddannelse som klejnsmed samt mu-

ligheden for at blive køle- eller automatiktekniker. Det er helt essentielle uddannel-

ser, hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling.

Dansk Metal mener derfor, at loftet for hvor stor en andel af uddannelsesaktiviteten

positivlisten kan dække, skal løftes, så flere uddannelser, der kan bidrage til den

grønne omstilling, fremover bliver omfattet af positivlisten.

Kommentar:

Det følger af finanslovsforslaget for 2023, at positivlisten fortsat skal omfatte 33

pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Forslaget om at positivlisten skal omfatte en større andel af den samlede aktivitet

på erhvervsuddannelserne ligger uden for finanslovsforslaget for 2023.

I forhold til FH’s bemærkninger om, hvordan konkrete erhvervsuddannelser

ud-

vælges til positivlisten, henvises til kommentaren ovenfor til DA’s bemærkninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

KL er bekymret for, at der med afgrænsningen til en tredjedel af erhvervsuddannel-

serne er risiko for, at social- og sundhedsassistent samt - hjælper vil udgå af listen,

når der skal prioriteres uddannelser. Set i lyset af den aktuelle og fremtidige bety-

delige arbejdskraftmangel på sundheds- og ældreområdet mener KL, at der er be-

hov for, at uddannelserne til social- og sundhedsassistent og -hjælper får en flerårig

fast plads på positivlisten på fx 4 år, således at disse uddannelser ikke indgår i den

årlige revision. Desuden foreslår KL, at listen kun revideres hvert andet år.

Kommentar:

Det følger af regeringens finanslovsforslag for 2023, at positivlisten fortsat skal

omfatte 33 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Som følge af, at ordningen med uddannelsesløft foreslås permanentgjort, vil der

fremover være behov for løbende at vurdere, om positivlisten omfatter de relevante

erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Arbejdsmarkedets parter

inddrages i vurderingen/udvælgelsen af erhvervsuddannelser til positivlisten. Det

sker via Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, hvor KL også er repræsenteret.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt med en årlig vurdering og re-

videring af positivlisten. Det svarer til, hvad der gælder for hovedparten af positiv-

lister, som gælder for forskellige uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet anerkender KL’s bemærkning om, at

der også i de kom-

mende år vil være betydelig mangel på social- og sundhedsassistenter - og hjæl-

pere. Det er dog beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt at fastsætte regler/krav om, at bestemte uddannelser skal fremgå af positivli-

sten i en bestemt årrække.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3. Øvrige emner

3.1. Konsekvenser for erhvervslivet

DA bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er muligt at

færdiggøre en påbegyndt uddannelse efter udløb af dagpengeperioden som voksen-

lærling i form af en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Omfanget af denne mulighed bør efter

DA’s

vurdering kvantificeres i lovforslaget

og på det grundlag også betyde, at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet i form af lønudgifter og den kollektive finansiering af AUB-refu-

sion.

Kommentar:

Bemærkningerne i lovforslaget omhandler den mulighed, at personer, der opbru-

ger deres dagpengeret, selv kontakter og får en uddannelsesaftale med en virksom-

hed, som ønsker at ansætte personen som voksenlærling. Personerne har således

ikke nogen ret i forhold til virksomhederne, og det er dermed op til en virksomhed,

om man ønsker at indgå en uddannelsesaftale og dermed ansætte en person som

voksenlærling.

L 84 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat

Lovforslaget vurderes derfor ikke have nogen økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.