Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 82
Offentligt
2797290_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 82 fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria Velasquez (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 82:
Mener ministeren, at ambitionen i Trepartsaftalen om igu fra september om, at der
skal være op til 1.500 nye registrerede igu-forløb pr. år, er realistisk, hvis en virk-
somhed uanset størrelse kun kan få bonus for ganske få elever som følge af de mi-
nimis-støtteloftet?
Svar:
Igu-ordningen handler først og fremmest om, at flere flygtninge og familiesammen-
førte skal ind på arbejdsmarkedet, bidrage til fællesskabet og være selvforsør-
gende. Det er til gavn for den enkelte og for det danske samfund. De flygtninge og
familiesammenførte, der kommer til landet, kan ikke det danske sprog, og nogle
mangler de kvalifikationer, der kræves på dele af det danske arbejdsmarked. For
nogle er dette stadig tilfældet også efter flere år i Danmark. Igu-ordningen kan være
en trædesten til det danske arbejdsmarked.
Formålet med igu-bonusordningen har helt fra starten været at give de virksomhe-
der, der vil åbne deres døre og bidrage til, at vi får flere ud på arbejdsmarkedet, en
ekstra håndsrækning.
Det er min klare holdning, at det er helt rimeligt, at vi som samfund er villig til at
give en moderat økonomisk anerkendelse til de virksomheder, der gennem bl.a.
igu-ordningen, er med til at tage et positivt samfundsansvar ved f.eks. at under-
støtte den gode integration af flygtninge og familiesammenførte ved at få flere ind
i arbejdsfællesskabet.
Trepartsaftalen om en videreførelse og udvidelse af igu-ordningen fra september
2023 vil give langt flere mulighed for at benytte igu-ordningen, og det vil dermed
også give langt flere mulighed for at komme ud på danske arbejdspladser. Jeg har
11. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Danskuddannelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 10395
2545593
Side
1/2
L 82 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm., om ambitionen i trepartsaftalen om 1.500 nye registrerede igu-forløb pr. år er realistisk, hvis virksomheder kun får bonus for ganske få elever som følge af de minimis-støtteloftet
stor tiltro til, at såvel kommuner og virksomheder vil tage godt imod en viderefø-
relse og udvidelse af ordningen, så vi på den måde får skabt grundlag for at få langt
flere flygtninge og familiesammenførte integreret på det danske arbejdsmarked.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2