Retsudvalget 2023-24
L 80 Bilag 1
Offentligt
2780244_0001.png
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 2023-05521
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
Dato 25. oktober 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk
handel med ulovlige stoffer)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter bekæmpelsen af handel med ulovlige stoffer. Vi er også
enige i, at politiet skal have de nødvendige værktøjer og beføjelser til at stoppe ulovlig
handel med stoffer.
Lovforslaget har til formål give mulighed for politiet til at indføre såkaldt
målrettet
skærpet strafzone
på op til 6 måneder ad gangen. Det foreslås videre, at straf for
overtrædelse af straffelovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer, kan
forhøjes til det dobbelte, når den er begået indenfor en målrettet skærpet strafzone.
Overtrædelse af zoneforbud vil også skulle kunne give dobbelt straf.
Desuden lægges der med lovforslaget op til øget brug af varetægtsfængsling, så der
kan ske varetægtsfængsling for forseelser helt ned til 60 dages fængsel, mens det
efter gældende regler kræver en straframme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover.
Det er vigtigt for retsfølelsen og for at forebygge overtrædelser, at forbrydelse og straf
hænger sammen. Straframme og fuldbyrdelse af straf er et politisk spørgsmål, som
Folketinget må afgøre. Dog skal der altid være proportionalitet mellem forbrydelse
og straf.
Varetægtsfængsling
Danske Advokater bemærker,
at varetægtsfængsling er et meget vidtgående indgreb,
og der bør derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret proportionalitets-
vurdering af, om varetægtsfængslingen er nødvendig. Lovgiver opfordres til at
præcisere og uddybe dette i bemærkningerne til lovforslaget, så det ikke bliver fast
praksis at alle, der overtræder en målrettet skærpet strafzone mindst to gange, skal
varetægtsfængsles.
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-038036
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0002.png
Perioden for målrettet skærpet strafzone
Med lovforslaget foreslås at perioden for målrettet skærpet strafzone kan udstrækkes
til 6 måneder i stedet for de i dag gældende 3 måneder ved skærpet strafzone.
Begrundelsen i lovforslaget er:
strafzone, vil ofte have haft en mere varig og rodfæstet karakter end
kriminaliteten i en skærpet strafzone udpeget i medfør af den gældende
bestemmelse i politilovens § 6 a, stk. 1. Derfor vil det også typisk kræve en
længerevarende politiindsats at gøre op med kriminalitetsbilledet og
Med den begrundelse kan det undre, at der samtidig lægges op til forlængelser på ud
over 6 måneder, selvom der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det der i
første omgang begrundede den målrettede skærpede strafzone.
Danske Advokater finder på den baggrund, at formuleringen på side 16 i lovforslaget
er for uklar og åbner op for uendelige forlængelser. Der står:
måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det, der
dannede grundlag for oprettelse af zonen, hvis politiet vurderer, at der er
konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget ved
en ophævelse af zonen, og opretholdelse af zonen er nødvendig for at
fastholde
Danske Advokater opfordrer til,
at formuleringen præciseres, så det bliver mere
klart, hvad der skal til, for at politiet kan forlænge en målrettet skærpet strafzone ud
over 6 måneder.
Prøvelse ved domstolene
Efter gældende regler kan der ske en prøvelse af beslutningens lovlighed i forbindelse
med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under
henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet strafzone.
Danske Advokater lægger til grund,
at det tilsvarende vil være gældende for sager,
hvor forholdet er begået i en målrettet skærpet strafzone. Lovgiver opfordres til at
præcisere dette i bemærkningerne til lovforslaget.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
2/2
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0003.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0004.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0005.png
27. oktober 2023
Sagsnr.: 23-235
Sagsbehandler: LFB
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk
handel med ulovlige stoffer)
Ved en mail af den 2. oktober 2023 har Justitsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys
og systematisk handel med ulovlige stoffer).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd, og vores
mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Den aktuelle situation på Christiania er egnet til at skabe utryghed i befolkningen i
lokalområdet. Det Kriminalpræventive Råd har forståelse for, at der er brug for en
ekstraordinær politiindsats i området.
Det Kriminalpræventive Råd skal henlede opmærksomheden på betydningen af
borgerinddragelse i områdebaserede tryghedsskabende indsatser. Det drejer sig ikke
mindst om de beboere, der bor omkring Christiania.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0006.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0007.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0008.png
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
1. november 2023
Dok.nr.: 23/45184-4
Sagsbehandler:
Asbjørn Hæstrup Hansen
Mail:[email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 29. september 2023 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer
mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Domstolsstyrelsen har tidligere estimeret merudgifter for domstolene ved to lignende initiativer
som del af regeringens Bandepakke IV, og oplyst Justitsministeriet om disse. Justitsministeriet
har oplyst, at beregningsforudsætningerne og den forventede sagstilgang som følge af de davæ-
rende initiativer er uændrede i denne høring.
På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen derfor, at en vedtagelse af lov om æn-
dring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel
med ulovlige stoffer) vil generere en merudgift for domstolene på ca. 2,1 mio. kr. om året. Heraf
kan 1,7 mio. kr. henføres til § 11.41.02.
Skønnet er baseret på, at lovændringen forventes at medføre henholdsvis 78, 11 og 10 ekstra
domsmandsager, tilståelsessager og grundlovssager årligt. Den relative fordeling mellem sags-
typerne er baseret på Danmarks Domstoles nøgletal for 1. halvår 2023. Domstolsstyrelsen har
endvidere inkluderet et øget antal ankesager ved landsretterne i skønnet. Dette sagsestimat er
baseret på den gennemsnitlige ankefrekvens for straffesager i perioden 2020 til 2022 ved byret-
terne.
For så vidt angår merudgifterne til det ekstra antal sager er disse baseret på oplysninger om de
gennemsnitlige udgifter i 2020 til 2022 til straffesager ved byretterne og landsretterne. I opgørel-
sen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsrelaterede udgifter
(hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelse mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp).
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTYRELSEN AMAGERFÆLLEDVEJ 56 2300 KØBENHAVN S TELEFON 70 10 33 22 [email protected]
CVR-NR. 21659509 EAN.NR. 5798000161184
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0009.png
27. oktober 2023
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
Casper Nørgaard Petersen
Formand
Foreningen af Offentlige Anklagere
c/o Østjyllands Politi
Ridderstræde 1
8000 Aarhus C
Telefon:
E-mail:
28 59 25 59
[email protected]
Høringssvar
sagsnr. 2023-05521 (initiativer mod
åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)
Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 sendt udkast til lovforslag
om strafzoner i områder, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med
euforiserende stoffer, i høring. FOAN læser lovforslaget som entydigt målrettet
Pusher Street på Christiania i København, hvorfor nærværende høringssvar
navnlig tager udgangspunkt i de udfordringer, som lovforslaget hvis vedtaget
vil kunne medføre for den lokale anklagemyndighed ved Københavns Politi.
FOAN er bekendt med, at Københavns Politi allerede har bidraget til lovforslaget,
herunder med bemærkninger til straffelovens øvrige bestemmelser om
opholdsforbud og strafskærpelseszoner. FOAN skal derfor navnlig pointere de
ressourcemæssige udfordringer, som lovforslaget kan bevirke.
Den lokale anklagemyndighed ved Københavns Politi er allerede i dag præget af
dårlig trivsel, stort arbejdspres og problemer med at fastholde erfarne anklagere.
Nærværende lovforslag vil unægtelig medføre, at mange småsager om
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som i dag kan afgøres med
bødeforelæg eller bødesager uden domsmænd, vil blive til domsmandssager som
følge af den forhøjede straf, hvis forholdet er begået i en udpeget
strafskærpelseszone. Samtidig vil de højere straffe medføre, at der vil være et
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
øget grundlag for at anvende varetægtsfængslinger, hvilket vil give flere
arrestantsager.
Kort sagt vil sagsbeholdningen af den pågældende sagstype, som lovforslaget
sigter mod, formentlig ikke stige. Til gengæld vil kompleksiteten af sagerne stige,
hvorfor det må forventes, at der vil blive anvendt flere arbejdstimer på den
enkelte sag både under efterforskningen, tiltalerejsningen og sagens behandling
i retten. Dertil kommer grundlovsforhør og retsmøder om fristforlængelser,
hvortil der også skal afsættes anklagerressourcer.
FOAN er positiv over for, at der forventes afsat 21,3 mio. kroner til udmøntningen
af lovforslaget. Det bemærkes dog, at denne pulje skal deles mellem politiet,
anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen, hvorfor det er svært
gennemskueligt, hvorvidt der vil være midler til ansættelse af nyt personale i
anklagemyndigheden i Københavns Politi eller i andre politikredse, der kunne
tænkes at gøre brug af den nye type strafskærpelseszone, når loven træder i kraft.
For nuværende kan FOAN med bekymring konstatere, at der er ansættelsesstop
i Københavns Politi, hvorfor der ikke vil være andre end den nuværende
anklagergruppe ved embedet til at varetage de nye opgaver, når loven træder i
kraft den 1. januar 2024.
Side 2
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Foreningen af Offentlige Anklagere
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0011.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKERET.DK
D O K . N R. 2 3 / 0 2 2 0 0 - 2
26. OKTOBER 2023
HØRING OVER LOVUDKAST OM INITIATIVER MOD
ÅBENLYS OG SYSTEMATISK HANDEL MED ULOVLIGE
STOFFER
Justitsministeriet har ved e-mail af 29. september 2023 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven
(initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).
Instituttet har bemærkninger til lovudkastets afsnit 2.2. om skærpet
straf for overtrædelse af et zoneforbud og afsnit 2.3. om udvidet
adgang til retshåndhævelsesarrest.
1. LOVUDKASTETS INDHOLD
Lovudkastet indeholder bl.a. et forslag om en generel skærpelse af
straffen for overtrædelse af et forbud, der er udstedt af politiet i
medfør af lovgivningen om politiets virksomhed, til en person, der har
udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd
bidraget til at skabe særlig utryghed (zoneforbud), jf.
ordensbekendtgørelsens
1
§ 6, stk. 5, jf. lovudkastets afsnit 2.2.
Straffen for overtrædelse af et zoneforbud fastsættes aktuelt som
udgangspunkt til 7 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, 14
dages ubetinget fængsel i andengangstilfælde og 40 dages ubetinget
fængsel i tredjegangstilfælde. I fjerdegangstilfælde fastsættes som
udgangspunkt en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte
strafpositioner, jf. lovudkastets afsnit 2.2.1, side 19.
1
Bekendtgørelse 2005-06-20 nr. 511 om politiets sikring af den offentlige orden og
beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang
til at iværksætte midlertidige foranstaltninger.
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0012.png
Det foreslås, at straffen for overtrædelse af et zoneforbud sættes op til
i udgangspunkt 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, 30
dages ubetinget fængsel i andegangstilfælde og 60 dages ubetinget
fængsel i tredjegangstilfælde. I fjerdegangstilfælde og derover
fastsættes som udgangspunkt en passende skærpet straf i forhold til
ovennævnte strafpositioner, jf. lovudkastets afsnit 2.2.3, side 20-21.
Hvis en overtrædelse af et zoneforbud sker indenfor en såkaldt
målrettet skærpet strafzone , jf. lovudkastets afsnit 2.1, lægger
lovudkastet op til, at det nuværende strafniveau øges indtil det
dobbelte ad to omgange, dvs. til en firdobling i forhold til det aktuelle
strafniveau.
Lovudkastet indebærer derudover et forslag om en udvidelse af
mulighederne i retsplejeloven for at varetægtsfængsle personer, der
sigtes for overtrædelse af zoneforbud, jf. lovudkastets afsnit 2.3.
Der skal således kunne foretages en såkaldt retshåndhævelsesarrest
(varetægtsfængsling begrundet i hensynet til den almindelige
retsfølelse) ved overtrædelse af zoneforbud, når lovovertrædelsen eller
oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en
ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage.
Efter den foreslåede ordning vil der i udgangspunktet kunne ske
varetægtsfængsling ved overtrædelse af zoneforbud i
tredjegangstilfælde, og hvor overtrædelsen er sket indenfor en
målrettet skærpet strafzone i andengangstilfælde.
2
2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Zoneforbud, hvorved personer forbydes at færdes inden for bestemte
områder, må anses som et indgreb i den enkelte persons
bevægelsesfrihed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
tillægsprotokol 4, artikel 2, stk. 1. Et indgreb i en borgers
bevægelsesfrihed kan anses for retfærdiggjort, hvis indgrebet opfylder
de krav, som er angivet i artiklens stk. 3, som omfatter et lovligt formål,
lovgrundlag og nødvendighed.
3
2
3
Lovudkastet afsnit 2.3.3., side 23.
Der henvises til instituttets tidligere høringssvar vedrørende zoneforbud, herunder
notat af 1. maj 2009 vedrørende høring over to udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven m.fl (Styrket indsats mod bandekriminalitet), tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrket-indsats-bandekriminalitet-mv;
høringssvar af 29. november 2013 over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven m.fl. (initiativer mod rocker- og bandekriminalitet), tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-rocker-bandekriminalitet;
2/4
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0013.png
Ethvert indgreb i individets rettigheder kræver efter konventionen et
retsgrundlag i national ret. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis viser generelt, at den nationale
lovgivning skal opfylde visse kvalitative krav, herunder at retsgrundlaget
skal være tilgængeligt for individet og så klart og præcist, at individet
med sikkerhed kan forudsige sin retsstilling.
4
Tilsvarende krav antages
at følge af det almindelige uskrevne legalitetsprincip i dansk ret.
Kravene til retsgrundlagets klarhed øges, jo mere intensivt indgrebet er.
Instituttet er tidligere kommet med en række bemærkninger og
anbefalinger til reguleringen af zoneforbud.
5
En generel skærpelse af strafniveauet under visse omstændigheder
op til en firdobling i forhold til det aktuelle niveau samt en øget
adgang til anvendelse af retshåndhævelsesarrest ved overtrædelse af
zoneforbud, indebærer efter instituttets opfattelse en intensivering af
det indgreb, som et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk.
5 udgør.
Lovudkastet giver derfor instituttet anledning til at gentage sin tidligere
anbefaling om, at den retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform
snarere end i ordensbekendtgørelsen. En regulering i lovform stemmer
efter instituttets vurdering bedst overens med hensynet til, at lovgiver
inddrages mest muligt i regelfastsættelsen, samt med de kvalitative
krav til regelgrundlaget, der følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis.
Derudover er det instituttets opfattelse, at den retlige regulering af
zoneforbud bør præciseres, herunder ved at angive de handlemåder,
der konkret kan begrunde meddelelse af sådant forbud.
Det fremgår af udkastet, at strafskærpelsen og adgangen til at
varetægtsfængsle personer, der overtræder zoneforbud, skal give
og høringssvar af 10. november 2017 over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om politiets virksomhed (udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud),
tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/udvidet-bemyndigelse-
fastsaette-regler-zoneforbud.
Se praksis gengivet i Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention for
praktikere, Djøf Forlag, 6. udgave, side 422.
5
Se fodnote 3.
4
3/4
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0014.png
6
Gerningsindholdet, som kan danne baggrund for et zoneforbud,
særligt utryghedsskabende
adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed , jf.
ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5. Det fremgår af vejledning om
meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, at
væsentlige led i den organiserede narkotikahandel på gadeplan
.
7
Bestemmelsen kan dog også
finde anvendelse i andre tilfælde end over for personer med relation
8
Redskaberne i lovudkastet vil efter omstændighederne således også
kunne anvendes på en udefineret gruppe af enkeltpersoner, som ikke
nødvendigvis har relation til åbenlys narkotikahandel.
Det vil efter instituttets opfattelse være hensigtsmæssigt at tydeliggøre
gerningsindholdet, så det bliver nærmere defineret, hvilken konkret
adfærd, der kan begrunde meddelelse af et zoneforbud, også med
henblik på at sikre, at redskaberne i lovudkastet alene anvendes i
overensstemmelse med det tiltænkte formål.
Instituttet anbefaler derfor:
at den retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform fremfor
i bekendtgørelse; og
at den retlige regulering af zoneforbud præciseres, herunder
ved at angive de handlemåder, der konkret kan begrunde
meddelelse af et forbud.
Der henvises til sagsnr.: 2023-05521.
Med venlig hilsen
Maja Kofoed Bak-Hansen
CHEFKONSULENT
6
7
Lovudkastet afsnit 1, side 7.
Vejledning 2017-03-31 nr. 9319, afsnit 2.2.
8
Ibid.
4/4
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0015.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0016.png
Udvalg for Familieret
Manderådet
27. oktober 2023
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Att. Niklas V. Johansen & Jonas Thaudal Hansen
Sendt pr. mail:
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (initiativer
mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)
Justitsministeriet har den 29. september 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer) med
anmodning om en udtalelse.
Manderådets Udvalg for Familieret takker ministeriet for muligheden for at afgive høringssvar.
Generelle bemærkninger:
Manderådets Udvalg for Familieret bemærker generelt og indledningsvist, at det grundlæggende
forekommer fuldkommen uforståeligt, at det ikke inden for rammerne af den gældende lovgivning er
muligt at bekæmpe
åbenlys
og systematisk
kriminalitet,
men at der er behov for nye initiativer.
En indledende overvejelse kunne derfor være, hvorvidt de ikke-ubetydelige statslige meromkostninger,
som lovforslaget giver anledning til, i stedet kunne anvendes operativt af politiet i marken med henblik på
at bekæmpe den åbenlyse kriminalitet. Erfaringen tilsiger, at indførelse af nye - ikke helt håndgribelige -
initiativer udløser et behov for øget administrativ forvaltning af diverse vanskelige juridiske afvejninger,
hvorved der - alt andet lige - er færre ressourcer til at bekæmpe den tilsyneladende åbenlyse kriminalitet.
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Manderådets Udvalg for Familieret kan samtidig konstatere, at regeringen med de nye initiativer eskalerer
sit fokus på begrebet ”tryghed”.
Det giver sig selv, at det som altovervejende udgangspunkt er godt for et menneske at føle sig tryg i sit
hjem, på sit arbejde eller på sin daglige færd gennem tilværelsen.
Når man er tryg, er man fri for fare, risiko eller bekymringer og bliver ikke usikker. Man taler også om, at
man er i sin komfortzone eller tryghedszone. For nogle mennesker kan følelsen af tryghed være en stor
lise, der undertiden kan udvikle sig til egentlig tryghedsnarkomani, hvor den i udgangspunktet gode
tryghedsfølelse kan risikere at blive en barriere for det enkelte menneske.
Omvendt kan der hos den enkelte opstå en følelse af tryghed i en objektivt set farlig situation. Man kan
blive ”fartblind” af at køre på motorvejen, hvilket kan overføres til alle andre livssituationer end bilkørsel.
Der kan i sådanne situationer foreligge en falsk tryghed.
Når det er relevant med disse betragtninger, skyldes det, at tryghed i altovervejende grad er en
subjektiv
følelse.
Der hvor den ene føler sig tryg (på hjemmebane), føler den anden sig utryg (på udebane).
Begrebet tryghed er derfor grundlæggende uegnet som
objektiv målestok,
hvorfor begrebet er meget
uheldigt som grundlag for et lands lovgivning. I særdeleshed er det uheldigt at basere et lands
straffelovgivning på subjektive følelser og begreber. Det indebærer en meget høj risiko for vilkårlighed.
Det samme gælder begrebets antonym: ”utryghed”.
Det er i forlængelse heraf Manderådets Udvalg for Familierets erfaring, at det er almindeligt, at særligt
drenge eller mænd kan give anledning til en følelse af utryghed hos andre. Denne utryghedsfølelse kan til
tider bero alene på f.eks. et hæsligt udseende eller en løjerlig gangart, hvad enten disse forhold er
medfødte eller pådraget i løbet af livet, vil de i typisk ikke indebære nogen fare for andre. En udefinerbar
utryghedsfølelse vil ofte vise sig at være fuldkommen grundløs. I andre tilfælde kan det enkelte utrygge
menneske have paranoide træk eller ligefrem lide af paranoia, hvor der i så fald vil være tale om en
patologisk utryghed.
I forskellige undersøgelser og i medierne, herunder i forbindelse med kampagner på de sociale medier
f.eks.: ”#textmewhenyougethome” har der været eksempler på, at enkelte personer var af den opfattelse,
at alle drenge og mænd alene i kraft af deres køn var en kilde til utryghed i det offentlige rum.
Med tanke på hvor skrøbelig og påvirkelig det menneskelige sind til tider kan være, bør det tilstræbes at
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0018.png
sådanne subjektive og sexistiske vrangforestillinger eller pludselige folkestemninger på grundlag af
kampagner mod f.eks. et bestemt køn ikke forplanter sig i straffelovgivningen til generel skade for drenge
og mænd.
Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler derfor, at Justitsministeriet generelt bestræber sig på at
undlade at anvende begrebet ”tryghed” eller dets antonym ”utryghed” i straffeloven. I de tilfælde, hvor det
er uomgængeligt, og det ikke er muligt at finde andre mere egnede begreber, må det præciseres klart og
tilnærmelsesvist udtømmende i forarbejderne, hvilken adfærd der er utryghedsskabende, og hvorfor
denne adfærd kan anses for utryghedsskabende.
En sådan tilnærmelsesvist udtømmende opremsning af utryghedsskabende adfærd er selvsagt i
særdeleshed påkrævet, når domstolene som ved nærværende lovforslag dikteres at skulle idømme
ganske anseelige straffe.
Ad. Målrettet skærpet strafzone:
Manderådets Udvalg for Familieret går grundlæggende ind for, at der er retsenhed i Danmark, og den
tiltagende anvendelse af zonelovgivning må som udgangspunkt betegnes som et retspolitisk vildspor,
som i videst muligt omfang bør udfases af dansk ret, og kun anvendes i helt ekstraordinære tilfælde.
Manderådets Udvalg for Familieret bifalder imidlertid, at Justitsministeriet i lovmotiverne præciserer, at en
beslutning om at udpege en skærpet strafzone kan karakteriseres som en generel forvaltningsakt.
Manderådets Udvalg for Familieret anser det dog samtidig for retspolitisk betænkeligt, at beslutningen
om at udpege en skærpet strafzone træffes af politidirektøren eller den, som politidirektøren bemyndiger
hertil.
Hvis regeringen og Folketinget agter at indføre, videreføre og udvide brugen af midlertidige zonelove, bør
beslutningskompetencen til at udpege, indføre og ophæve en skærpet strafzone overdrages til den
kommunalbestyrelse, hvori zonen er beliggende efter indstilling fra politidirektøren. Dette vil sikre den helt
nødvendige demokratiske kontrol med strafzonerne. Samtidig synes der – udover en politifaglig vurdering
- at kunne være et øget behov for lokalpolitisk kendskab, når tryghedsfølelsen i kvarteret
skal ”måles”, ”føles” eller ”fornemmes”, hvilket igen vil kunne ses som et udslag af idéen om det
kommunale selvstyre.
Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone skal indeholde en
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0019.png
begrundelse.
Manderådets Udvalg for Familieret anser det for påkrævet, at beslutningen om at udpege en skærpet
strafzone skal indeholde en udførlig begrundelse, der specifikt tager stilling til samtlige betingelser for at
udpege en skærpet strafzone, herunder forholder sig eksplicit til, hvorfor den åbenlyse kriminalitet ikke
kan bekæmpes på anden vis.
Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone skal offentliggøres på
politiets hjemmeside eller lignende, ligesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse
om den skærpede strafzone og de nærmere detaljer om zonen.
I det omfang, at det ikke allerede er tilfældet, mener Manderådets Udvalg for Familieret, at en beslutning
om en skærpet strafzone tillige bør kundgøres i Lovtidende.
Ad. Skærpet straf for overtrædelse af et zoneforbud:
Manderådets Udvalg for Familieret mangler en redegørelse for nødvendigheden af de angivne
straffebestemmelser, da den gældende lovgivning om euforiserende stoffer allerede indeholder en
strafferamme på 16 års fængsel.
Manderådets Udvalg for Familieret finder det samtidig bedst stemmende med grundlovens § 3, at
strafudmålingen overlades til den dømmende magt, og således foretages konkret af domstolene inden for
en forud given strafferamme under anvendelse af de overordnede principper i navnlig straffelovens § 81,
§ 82 og § 83, og bifalder derfor ikke indførelsen af en ny § 81 e i straffeloven.
Ad. Udvidet adgang til retshåndhævelsesarrest:
Manderådets Udvalg for Familieret mener grundlæggende, at varetægtsfængsling begrundet i hensynet til
følelser er betænkelig. Det gælder navnlig, når der ikke ved lovovertrædelsen er en eller flere forurettede,
og bifalder derfor ikke nyaffattelsen af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.
Med venlig hilsen
Thomas Bjerring Qvist
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0020.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0021.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0022.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0023.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0024.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0025.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0026.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0027.png
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0028.png
Til Justitsministeriet
Pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
stenbroensjurister.dk
26. oktober 2023
Jnr. L-1509
FBS
Vedr. Høringssvar om initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige
stoffer (Justitsministeriets sagsnr. 2023-05521)
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre særligt
udsatte. Lovudkastet i høring kan få betydning for udsatte stofbrugere. Stenbroens Jurister har
derfor følgende bemærkninger til udkastet, som vi håber, at Justitsministeriet vil tage i
betragtning i sit videre arbejde med lovforslaget.
Helt overordnet er det Stenbroens Juristers opfattelse, at de individuelle og samfundsmæssige
udfordringer, der knytter sig til brugen af og handlen med euforiserende stoffer, ikke håndteres
effektivt eller hensigtsmæssigt med den nuværende lovgivning. Tværtimod synes den
gældende kriminalisering alene at føre til stærkere stoffer, mere risikabel brug af stoffer og
flere afhængighedsproblemer, mens der vedvarende er blodige kampe om det illegale
stofmarkeds store indtægtsmuligheder. Stenbroens Jurister opfordrer derfor regeringen og
Folketinget til at reformere lovgivningen om euforiserende stoffer under inddragelse af
erfaringer med andre tilgange, herunder legalisering og afkriminalisering.
I forhold til det konkrete lovudkast i høring har Stenbroens Jurister alene bemærkninger til de
dele, der vedrører besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, hvor der lægges op til en
fordobling af bødestraffen i førstegangstilfælde og en ubetinget fængselsstraf ved
gentagelsestilfælde, hvis overtrædelsen sker i en målrettet skærpet strafzone.
Strafskærpelserne
Formålet med straffebestemmelserne i lovgivningen om euforiserende stoffer er ifølge
Justitsministeriet at begrænse udbredelsen af euforiserende stoffer for bl.a. at beskytte
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0029.png
befolkningen mod de skadevirkninger, som er en følge af brugen af euforiserende stoffer som
rusmiddel.
1
Stenbroens Jurister finder det på denne baggrund helt uproportionelt at straffe besiddelse af
stoffer til eget brug med fængselsstraf. Fængselsstraf har i sig selv skadevirkninger. Det bør
derfor ikke benyttes mod de brugere af stoffer, som lovgivningen om euforiserende stoffer
ellers har som et af sine mest væsentlige formål at beskytte. Forslaget fremstår derved afkoblet
fra de reelle beskyttelseshensyn bag lovgivningen om euforiserende stoffer. Stenbroens
Jurister savner derfor i høj grad bemærkninger i lovudkastet om regeringens overvejelser for
og imod indførelse af denne meget alvorlige skærpelse.
For så vidt angår den forudsatte fordobling af bødestraffen ved besiddelse af stoffer til eget
forbrug finder Stenbroens Jurister det relevant at gøre opmærksom på, at tidligere
bødeskærpelser på dette område ikke har reduceret antallet af overtrædelser. Hverken
indførelse af den såkaldte nultolerancepolitik i 2004 eller firdoblingen af bøderne i 2007 har
reduceret antallet af straffesager om besiddelse af stoffer til eget brug. Tværtimod er antallet
af sager mere end tredoblet fra knap 6.500 sager i 2002 til over 22.000 sager sidste år.
2
Stenbroens Jurister fraråder de foreslåede strafskærpelser mod stofbrugere, herunder i
særdeleshed anvendelsen af fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til eget
brug.
Stenbroens Jurister opfordrer regeringen til at supplere bemærkningerne til lovforslaget
med sine overvejelser for og imod de brugerrettede strafskærpelser, herunder i
særdeleshed om anvendelsen af fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til
eget brug.
Betydning for straffeattesten
Efter gældende regler fremgår overtrædelser af loven om euforiserende stoffer kun på den
private straffeattest, hvis der er idømt fængselsstraf. Forskydningen af fængselsstraf til at
omfatte gentagelsesovertrædelser i en målrettet skærpet strafzone, selvom der alene er tale
om eget brug, vil derfor ikke blot betyde, at overtrædelser, som i dag afgøres med bødestraf,
vil udløse en fængselsstraf. Det vil efter lovudkastet også få som konsekvens, at forholdet vil
fremgå af straffeattesten.
1
2
REU 2017-18, alm.del, endeligt svar på spørgsmål 384.
Oplysninger fra Rigsadvokaten samt Houborg & Mulbjerg Pedersen (2013): Håndhævelse af narkotikalovgivningen
vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug efter 2004. Tilgængelig på
justitsministeriet.dk
2
/
5
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0030.png
Oplysninger om, at en person har været i ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer til eget
brug, har karakter af personlige helbredsoplysninger, som borgerne i almindelighed har særlig
ret til fortrolighed omkring. Oplysninger af denne type bør efter Stenbroens Juristers opfattelse
som klar hovedregel ikke fremgå af straffeattesten, som det kan være nødvendigt at fremvise i
forbindelse med jobsøgning.
Bemærkninger på en straffeattest kan få negativ betydning for en persons evne til at komme i
arbejde. Det kan ske direkte ved, at en potentiel arbejdsgiver konkret fravælger ansøgeren på
grund af anmærkningen. Det kan også ske indirekte ved, at den dømte afstår fra at søge arbejde
eller afbryder dialogen med en potentiel arbejdsgiver, der beder om en straffeattest. Denne
konsekvens af lovforslaget er efter Stenbroens Juristers opfattelse særdeles kontraproduktiv,
blandt andet fordi udelukkelse fra arbejdsmarkedet kan øge risikoen for at den pågældende
igen involveres i en straffesag for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Hvis lovgiver ønsker at anvende fængselsstraf ved besiddelse af stoffer til eget brug, bør
reglerne om Kriminalregisteret derfor justeres, så overtrædelsen ikke fremtræder på
straffeattesten.
Stenbroens Jurister anbefaler, at fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til
eget brug sidestilles med bødestraf, således at forholdet undtages fra optagelse i
Kriminalregisterets afgørelsesdel eller på anden måde sikres undtaget fra optagelse på den
private straffeattest.
Forholdet til advarselsreglen
Efter gældende ret skal der ikke straffes for besiddelse mv. af stoffer til eget brug, hvis sociale
forhold taler for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk
afhængighed.
Denne vigtige undtagelse følger af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt., samt af fast
retspraksis og instrukser i politiet og anklagemyndigheden. I selve lovteksten og forarbejderne
bag affattelsen af undtagelsen i 2007 fremgår det imidlertid ikke klart og præcist, at advarsel
skal
anvendes, når betingelserne er opfyldt.
Stenbroens Jurister lægger til grund, at der med lovforslaget ikke ønskes nogen ændring af
advarselsreglen. Som det er regeringen bekendt, har der imidlertid været ganske betydelige
udfordringer med at få anvendt advarselsreglen korrekt i praksis. For ikke at underminere
myndighedernes vigtige, igangværende arbejde med at sikre reglens anvendelse, vil det være
hensigtsmæssigt at anføre direkte i bemærkningerne, at lovforslaget ikke ændrer på, at
3
/
5
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0031.png
advarselsregelen fortsat skal anvendes, når betingelserne er opfyldt, så lovforslaget ikke kan
give anledning til fortolkningstvivl.
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at lovforslaget ikke har til
hensigt at påvirke anvendelsen af advarselsreglen i lovgivningen om euforiserende stoffer
efter gældende ret.
Stenbroens Jurister er opmærksomme på, at regeringen vil tydeliggøre advarselsreglen i
lovgivningen om euforiserende stoffer i dette folketingsår, men vi finder fortsat præciseringen
i nærværende lovforslag væsentlig, da lovændringen ifølge udkastet vil træde i kraft, før
regeringen i februar fremsætter et lovforslag om advarselsreglen.
Regelanvendelsen i øvrigt
Det er Stenbroens Juristers opfattelse, at lovudkastet i øvrigt er uklart på en række områder,
der kan få væsentlig betydning for retsanvendelsen.
Det er for Stenbroens Jurister uklart, hvorvidt en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
ved besiddelse til eget brug i en målrettet skærpet strafzone konkret skal have en relation til
de aktiviteter, der er egnet til at skabe utryghed og som har været udslagsgivende for
udpegningen af zonen, før den foreslåede strafskærpelse skal anvendes.
Det er fx uklart, hvorvidt en person, der bor indenfor en målrettet skærpet strafzone og ulovligt
besidder små mænger stoffer til eget brug på sin bopæl med henblik på indtagelse dér, vil skulle
idømmes dobbelt bøde eller eventuelt fængselsstraf, selvom stoffet ikke er købt indenfor
zonen. Samme problemstilling gør sig gældende i andre tilfælde, hvor en person færdes eller
opholder sig i en målrettet skærpet strafzone i ulovlig besiddelse af små mængder stoffer til
eget brug, uden at stofferne er købt i zonen eller påtænkt indtaget i området.
Der vil efter Stenbroens Juristers opfattelse være geografiske områder, hvor det kan være
forbundet med særlige problemer at oprette en målrettet skærpet strafzone, fx fordi det er
naturligt eller nødvendigt for stofbrugere at færdes eller opholde sig i området for at benytte
rådgivnings- og behandlingstilbud eller skadesreducerende tilbud som stofindtagelsesrum og
varmestuer mv. Lovudkastet forholder sig imidlertid ikke til, hvorvidt der ved udpegning af en
målrettet skærpet strafzone eller ved den konkrete fastsættelse af straf skal tages hensyn til
sådanne forhold.
Stenbroens Jurister anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, hvordan lovgivningen
forventes anvendt i tilfælde, hvor personer besidder stoffer til eget brug i en målrettet
4
/
5
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0032.png
skærpet strafzone, men uden forholdet har forbindelse til de aktiviteter, der har dannet
grundlag for udpegningen af zonen.
Stenbroens Jurister anbefaler, at der tilføjes bemærkninger til lovforslaget om, hvilke
hensyn der skal tages til adgangen til og den faktiske anvendelse af rådgivningstilbud
behandlingssteder og skadesreducerende tilbud mv. ved udpegningen af en målrettet
skærpet strafzone eller ved den konkrete fastsættelse af straf.
Stenbroens Jurister har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
Jurist
5
/
5
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0033.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]; [email protected]
23. oktober 2023
J.nr.: 23/44376-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 (sagsnr. 2023-05521) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler – som også anført i lovudkastets almindelige
bemærkninger pkt. 3 – vil medføre merudgifter for domstolene til behandling af straffesager. Det skyldes
bl.a., at sager, som i dag afgøres med bødestraf og dermed f.eks. kan afgøres ved bødeforelæg, i
stedet vil skulle afgøres med fængselsstraf og dermed vil være mere ressourcekrævende for
domstolene, herunder som følge af at der skal medvirke domsmænd under sagen. De forventede
merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf fremgår ikke nærmere af lovudkastets
bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil en
kommende flerårsaftale med et forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive
udhulet i de kommende år.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.
Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2780244_0035.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Sendt på mail til [email protected] og [email protected]
23. oktober 2023
J.nr.: 23/44172-2
Sagsbehandler: RSL
Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 (sagsnr. 2023-05521) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven
(Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler – som også anført i lovudkastets almindelige
bemærkninger pkt. 3 – vil medføre merudgifter til domstolene til behandling af straffesager. Det skyldes
bl.a., at sager, som i dag afgøres med bødestraf og dermed f.eks. kan afgøres ved bødeforelæg, i
stedet vil skulle afgøres med fængselsstraf og dermed vil være mere ressourcekrævende for
domstolene, herunder som følge af at der skal medvirke domsmænd under sagen. De forventede
merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf fremgår ikke nærmere af lovudkastets
bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil en
kommende flerårsaftale med et forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive
udhulet i de kommende år.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214