Skatteudvalget 2023-24
L 8
Offentligt
2778771_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398
Skatteudvalget 2023-24
L 8 - endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 398 (Alm. del) af 12. juni
2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for arbejdsudbudseffekterne i 2025 af regeringens tilbage-
trækningsudspil ”Flere år på arbejdsmarkedet”? Svaret bedes opgjort som effekter
af det samlede udspil, og opdelt på arbejdsudbudseffekt af hver af de 13 delele-
menter i udspillet.
Svar
Med regeringens udspil og den efterfølgende
Aftale om Flere år på arbejdsmarkedet
gøres det mere attraktivt at forblive på arbejdsmarkedet. Senere tilbagetrækning er
én vej til øget arbejdsudbud.
Muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag svarer til ordningen fra
2012. På baggrund af erfaringsgrundlag fra 2012 vurderes det, at i størrelsesorde-
nen 50.000 personer vil benytte sig af ordningen i 2018. Dermed vurderes ar-
bejdsudbuddet at stige som følge af den fremtidige reduktion i antallet af perso-
ner, der er berettiget til efterløn. Frem mod 2025 skønnes den strukturelle beskæf-
tigelse at stige med ca. 700 fuldtidspersoner som følge af tiltaget. Beskæftigelses-
stigningen er størst i årene omkring 2035, hvor den vurderes til ca. 2.000 fuldtids-
personer.
For en række af de øvrige tiltag er det ikke muligt på forhånd at fastlægge konkre-
te skøn for arbejdsudbudseffekterne. Det skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt
sikkert empirisk grundlag herfor. Der er derfor i udgangspunktet ikke indlagt dy-
namiske effekter i form af øget arbejdsudbud. Det må dog forventes, at en lang
række af tiltagene vil kunne have positive virkninger på arbejdsudbuddet i form af
senere tilbagetrækning..
Positive arbejdsudbudsvirkninger, som ligger ud over det, der kan indregnes på
forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt
at disponere over sådanne midler, når positive effekter på beskæftigelsen og de
offentlige finanser kan konstateres. Effekterne indregnes ligeledes først i de mel-
lemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 8 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at oplyse og evt. oversende notater, beregninger m.v. omkring arbejdsudbudseffekterne, der blev udarbejdet i forbindelse med beslutningen om at ændre pensionsudbetalingsalderen fra 5 år til 3 år før pensionsalderen
2778771_0002.png
Side 2 af 3
En omlægning af arbejdsmarkedspensioner til alderspension i de sidste år op til
folkepensionen under de nye lofter vil kunne bidrage til at øge afkastet af pensi-
onsindbetalingerne for mange, som ikke betaler topskat. Dette skyldes, at udbeta-
linger fra aldersopsparingen (i modsætning til livrente og ratepension) ikke giver
anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser såsom den supplerende pen-
sionsydelse (ældrecheck), folkepensionens pensionstillæg, boligydelse mv. Dermed
kan omlægningen også øge gevinsten ved at være beskæftiget, da indbetalinger til
en arbejdsmarkedspension er en del af den samlede kompensation for mange ar-
bejdstagere. Dette vil styrke tilskyndelsen til at blive længere på arbejdsmarkedet,
herunder for at spare mere op til pension.
Muligheden for at få opsat pension udbetalt hurtigere
fremfor som et livsvarigt
tillæg til folkepensionen
kan medvirke til, at gøre forøgelsen af folkepensionen
mere attraktiv for den enkelte. Hvis en person, som opsætter folkepensionen over
en 4 årig periode, vælger at få pengene udbetalt så hurtigt som muligt, vil ved-
kommende få udbetalt den del af ventetillægget, som knytter sig til grundbeløbet,
som et engangsbeløb på 295.700 kr. før skat.
1
Derudover vil den del af ventetil-
lægget, som knytter sig til pensionstillægget, blive udbetalt over en tiårig periode
med årlige udbetalinger på 34.600 kr. før skat, såfremt personen er enlig og i øv-
rigt modtager fuldt pensionstillæg.
2
Vælger personen i stedet at få hele ventetillæg-
get udbetalt livsvarigt, svarende til den eneste mulighed med de nuværende regler,
vil det samlede ventetillæg udgøre 38.100 kr. årligt før skat (for en enlig med fuldt
pensionstillæg). Selvom den forventede værdi af de to udbetalingsmuligheder som
udgangspunkt er den samme, kan der være flere, som finder den nye ordning me-
re attraktiv, idet forbrugsevnen typisk er større i de første år som pensionist i for-
hold til allersidst i livet. En fremrykket udbetaling af den opsatte pension kan
dermed være bedre afstemt med den enkeltes ønsker om tilrettelæggelse af for-
brug i løbet af pensionisttilværelsen. Den større valgfrihed i forhold til udbeta-
lingsprofilen vil dermed gøre det mere attraktivt for nogle at fortsætte i beskæfti-
gelse og benytte sig af opsat pension, og forslaget forventes derfor at have en po-
sitiv arbejdsudbudsvirkning.
Justeringen af pensionsudbetalingsalderen til tre år før folkepensionsalderen for
nye kontrakter ligger i naturlig forlængelse af, at efterlønsperioden bliver tre år, og
tiltaget vil understøtte en senere tilbagetrækning på sigt.
Reduktionen af integrationsydelsen øger endvidere forskelsbeløbet for den berørte
gruppe, hvilket styrker incitamentet til beskæftigelse. Virkningen af den konkrete
ydelsesreduktion vurderes dog at være begrænset.
Engangsbeløbet indgår ikke i grundlaget for topskat. Beløbene er opgjort i 2017-niveau.
Hvis personen er gift eller samlevende, bliver det tiårige ventetillæg omtrent halvt så stort (hvilket afspejler, at pensionstil-
lægget som udgangspunkt er halvt så stort for gifte og samlevende som for enlige), mens engangsudbetalingen er den
samme (hvilket afspejler, at grundbeløbet for gifte og samlevende er det samme som for enlige). Hvis personen har (helt
eller delvist) aftrappet pensionstillæg i udbetalingsperioden for ventetillægget, reduceres den del af ventetillægget, der
knytter sig til pensionstillægget, tilsvarende.
1
2
L 8 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at oplyse og evt. oversende notater, beregninger m.v. omkring arbejdsudbudseffekterne, der blev udarbejdet i forbindelse med beslutningen om at ændre pensionsudbetalingsalderen fra 5 år til 3 år før pensionsalderen
2778771_0003.png
Side 3 af 3
Puljen på 2,4 mia. kr. (2017-niveau) til reduktion af skatten på pensionsindbetalin-
ger vil ligeledes kunne øge gevinsten ved beskæftigelse og dermed arbejdsudbud-
det for personer, der som beskæftiget har indbetalinger til en arbejdsmarkedspen-
sion. De konkrete arbejdsudbudseffekter vil dog afhænge af den endelige ud-
møntning af puljen, som besluttes i forbindelse med Jobreform fase II i efteråret.
Herudover henvises til
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
som kan findes på Fi-
nansministeriets hjemmeside, for yderligere beskrivelse af tiltagene
3
.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
3
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-aftale-om-flere-aar-paa-arbejdsmarkedet