Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4714
Dato
27-11-2023
Hermed fremsætter jeg vedhæftede ændringsforslag til L 63 - Forslag til lov om
ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i regler om
underretningspligten og satser m.v. i barnets lov).
Ændringsforslaget indeholder følgende forslag:
•
•
•
Opdeling af lovforslaget.
Sproglig rettelse til reglerne vedr. frikommuneforsøg.
Tydeliggørelse af bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 59, 87 og 88 i
barnets lov vedr. beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning
og regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.
I forhold til ATP-regler foreslås det videre fastsat, at reglerne
fastsættes efter forhandling med beskæftigelsesministeren og
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-loven foreslås i
sammenhæng med de foreslåede ændringer i barnets lov
konsekvensrettet. Med ændringen sikres der en tydelig hjemmel til at
fastsætte nærmere regler på området. Der sker ikke indholdsmæssige
ændringer i reglerne i forhold til gældende ret vedr. hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1