Transportudvalget 2023-24
L 57 Bilag 1
Offentligt
2769363_0001.png
-- AKT 239918 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
L
f… --
Bilag 1
57 -
Transportudvalget 2023-24
Offentligt
Transportministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Tobias Marinus Søgaard
Jensen ([email protected])
Ulla Holm ([email protected]), Søren Stockmarr ([email protected]), Helle Lokdam
Cc:
([email protected])
Lars Bagge Hommel-Nielsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af e
Sendt:
23-07-2023 07:11
Bilag:
Høringssvar tunnelelementfabrik Anlægslov Sund og Bælt 2023 V1.0.pdf;
Til:
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE bevares:
1.
Løftebrud
– Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for saltvandsindstrømningen til
Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med gendannelse af de områder, som fabrikken
ødelægger.
2.
Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting
– Anlægsloven for Femern er besluttet af
Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er kommet i stand blandt
forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og anlægsloven for Femern har intet med
hinanden at gøre.
3.
Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering
– Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på tysk side fortaget
en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil påvirke søterritoriet på dansk og tysk
side.
4.
Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?
– Aftalen er baseret på en nulløsning og
nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal spørges og give
godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden nævner aftalen at miljøforhold skal
besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5.
Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter
– Ifølge Artikel 6 stk. 4 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal "en
overdragelse eller en
anden disposition
over selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere
af aktierne overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til
hovedvilkårene dog foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres."
Forslag til anlægslov indebærer "at
der indføres en hjemmel i lov om
Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at
stifte et selskab,
som har til formål at indtræde som
den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8."
Er den tyske
stat blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6.
Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt?
– Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et
fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel
bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af
tunnelelementfabrikken for udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
7.
Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt?
– Ifølge Artikel 19 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et
Konsultationsorgan "til formål at drøfte spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af
tunnelelementfabrikken med begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og
vandkvalitet i Femern Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har
det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i
forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet, hvem Konsultationsorganets
medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
8.
Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken
– Det er fremført at begrundelsen for en bevaring
af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og
Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst
tvivlsomme og endnu ikke godkendte.
9.
Ikke en bevaring men et helt nyt projekt
– Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner forskellige
ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af
adgangskanalens
retning
på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret indfaldene"; 2)
hævning af bunden
hen over det
kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning
af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de
bevarede ydermoler
for arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt
igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske stat.
10.
Den danske stat som elementproducent
– Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen eller
Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal producere
betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i dansk politik og forvaltning.
11.
Statsstøtte og konkurrenceforvridning
– Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken er "at
sikre et
fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at
muliggøre kortere
anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter",
og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle
overskudskapacitet også kan komme det private marked til gavn."
Det er statsstøtte og minder om
statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne. Andre producenter af elementer vil have højere priser,
hvorved anlægsloven er konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af
billigere elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis fordyres.
Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil opnå støtte fra politisk side
på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til grøn omstilling.
12.
Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020
– EU Kommissionens kendelse om statsstøtte fra 2020
understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen. Kendelsen sætter en forventning op for
tilbagebetaling af statslånene. Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for
Femernforbindelsen og det er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til
denne kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for tilbagebetaling,
kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13.
Giver EU Kommissionen statsstøtte
- Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang til Femern-
forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende anlægsarbejder 2007-2015; 4,4
mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio.
kr. til projektering af udbygningen af de danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende
anlægsarbejde mellem Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af
jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken modtage
støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU Kommissionen støtter
tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU Kommissionen?
14.
Begrænsning af saltvandsindstrømning
– Miljøkonsekvensrapporten beregner en begrænsning af
saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt for Øresund, medfører et interval
på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen
med begrænsningen for Lynetteholm have uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel
Kattegatforbindelse med meget store begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
15.
Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv
- Forslag til ny anlægslov nævner at "Det
er som led i
udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for opnåelse af en god
miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de
fastsatte miljømål i havstrategien."
Vi mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en
beviselig påvirkning og at der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved
begrænsning af saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
16.
Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede
- En af forudsætningerne for
bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en eventuel Kattegatforbindelse og da en
Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en
bevarelse af tunnelelementfabrikken ikke til stede.
17.
Espoo direktivet er ikke overholdt
– Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7, grænseoverskridende
miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at grænseoverskridende påvirkninger eller
projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle
lande omkring Østersøen. Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke
tysk territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller udarbejdet en
Espoo rapport.
18.
Manglende økonomiske beregninger
– Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet over økonomisk
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0003.png
forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern
A/S vil således økonomisk blive stillet,
som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved."
Hvem skal betale for
eventuelle omkostninger og hvad viser beregningerne / estimaterne?
19.
Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC)
– Femern A/S har lavet en aftale med FLC
"om,
at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne."
Har eller vil denne aftale
medføre betaling til FLC?
20.
Hvem finansierer Projektændringerne
–Det fremgår ikke hvem der skal betale for projektændringerne eller
hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af bunden, etc. og er disse ændringer
indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21.
Vand til cement
– Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion af cement for
elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand til rådighed.
Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til produktion af elementer. Femern A/S
tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn
Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor
saltet fjernes. Saltvand ses som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet
opererer med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i byggeperioden,
hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år, heraf 270.000 m3/år som
betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent grundvand. Større infrastrukturprojekter som
f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i
Miljøkonsekvensrapporten og forslag til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er
der en udvælgelse af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der
tale om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder faciliteter til
betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til betonvand? Prisen varierer
voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand.
Anlægsomkostningerne varierer også med pris på 30-60 millioner.
22.
CO₂ udledning
– Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030. Elementfabrikken vil udlede en
stor mængde CO₂, hvor CO₂ mængden varierer og er op til 106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at
det er forventeligt, at flere infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en
fabrik yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de kommunale
opstillede mål i 2030.
23.
Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern
– Tænketankene Kraka og Concito beskriver i en ny rapport
den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først
vil have indhentet anlægsfasens CO2-udledning på
knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på
klimaneutralitet 10 år efter færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans."
En bevarelse af
tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i anlægsfasen, og
forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
24.
Manglende råstoffer
– Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en elementfabrik.
Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25.
Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn
– Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-helvede i Rødby Havn,
der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at "Støjniveauet
forventes at kunne overholde
aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og 40 dB om natten."
WHO mener at 53dB er det maksimale
støjniveau mennesker kan klare uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til
elementfabrikken vil skabe støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast
forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?
fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til Kattegatforbindelsen
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
og Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
på Asnæs"
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0005.png
-- AKT 239918 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar tunnelelementfabrik Anlægslov Sund og Bælt 2023 V1.0 ] --
Transportministeriet
[email protected]; [email protected];
[email protected]
23 juli 2023
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)
"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1.
Løftebrud
Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2.
Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting
Anlægsloven for Femern er
besluttet af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er
kommet i stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og
anlægsloven for Femern har intet med hinanden at gøre.
3.
Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering
Der er udarbejdet en VVM
Miljøkonsekvensvurdering
til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på
tysk side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil
påvirke søterritoriet på dansk og tysk side.
4.
Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?
Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU
skal spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden
nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5.
Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter
Ifølge Artikel 6
stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse
over Femern Bælt af 13/04/2010 skal "en
overdragelse eller en
anden disposition
over
selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt
kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog
foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres."
Forslag til anlægslov indebærer "at
der indføres en
hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at
stifte et selskab,
som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af
tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8."
Er den tyske stat
blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6.
Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt?
Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal der nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette
udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi
anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af
tunnelelementfabrikken er fremlagt.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
7.
Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt?
Ifølge Artikel 19 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over
Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte
spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af tunnelelementfabrikken med
begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og vandkvalitet i Femern
Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om
aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet,
hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8.
Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken
Det er fremført at
begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre
infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge
disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke
godkendte.
9.
Ikke en bevaring men et helt nyt projekt
Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1)
Ændringen af
adgangskanalens retning
på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret
indfaldene"; 2)
hævning af bunden
hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning
af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de
bevarede ydermoler
for
arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden
skal et projekt igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske
stat.
10.
Den danske stat som elementproducent
Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen
eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske
stat skal producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i
dansk politik og forvaltning.
11.
Statsstøtte og konkurrenceforvridning
Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken
er "at
sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at
muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter",
og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked
til gavn."
Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne.
Andre producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er
konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere
elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis
fordyres. Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil
opnå støtte fra politisk side på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til
grøn omstilling.
12.
Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020
EU Kommissionens kendelse om
statsstøtte fra 2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen.
Kendelsen sætter en forventning op for tilbagebetaling af statslånene.
Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for Femernforbindelsen og det
er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne
kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for
tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13.
Giver EU Kommissionen statsstøtte
- Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang
til Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de
danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem
Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen
mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken
modtage støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU
Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU
Kommissionen?
Begrænsning af saltvandsindstrømning
Miljøkonsekvensrapporten beregner en
begrænsning af saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt
for Øresund, medfører et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste
år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have
uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store
begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
Anlægsloven vil ikke efterleve
EU’s Havstrategidirektiv
- Forslag til ny anlægslov nævner at
"Det
er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil
være til hinder for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at
projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien."
Vi
mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at
der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af
saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede
- En af
forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en
eventuel Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet
ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken
ikke til stede.
Espoo direktivet er ikke overholdt
Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7,
grænseoverskridende miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at
grænseoverskridende påvirkninger eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En
begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen.
Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk
territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller
udarbejdet en Espoo rapport.
Manglende økonomiske beregninger
Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet
over økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern
A/S vil
således økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet,
og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne
eller blive pålagt omkostninger herved."
Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og
hvad viser beregningerne / estimaterne?
Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC)
Femern A/S har lavet
en aftale med FLC "om,
at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne."
Har eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
Hvem finansierer Projektændringerne
–Det
fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
Vand til cement
Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion
af cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0008.png
22.
23.
24.
25.
til rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til
produktion af elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder
til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra
Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses
som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer
med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i
byggeperioden, hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år,
heraf 270.000 m3/år som betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent
grundvand. Større infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil
forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag
til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse
af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale
om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder
faciliteter til betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til
betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den
dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand. Anlægsomkostningerne varierer også med pris på
30-60 millioner.
CO₂ udledning
Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030.
Elementfabrikken vil udlede en stor mængde
CO₂,
hvor
CO₂ mængden varierer og er op til
106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere
infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik
yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de
kommunale opstillede mål i 2030.
Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern
Tænketankene Kraka og Concito
beskriver i en ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først
vil have
indhentet anlægsfasens CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen
i det
oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter
færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans."
En bevarelse af
tunnelelementfabrikken
bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i
anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
Manglende råstoffer
Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn
Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-
helvede i Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at
"Støjniveauet
forventes at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og
40 dB om natten."
WHO mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare
uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe
støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse –
Nej
tak”
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0010.png
-- AKT 240209 -- BILAG 1 -- [ Spørgsmål og yderligere høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om a… --
Transportministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Tobias Marinus Søgaard
Jensen ([email protected])
Ulla Holm ([email protected]), Helle Lokdam ([email protected]), Søren Stockmarr
Cc:
([email protected])
Lars Bagge Hommel-Nielsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødb
Sendt:
27-07-2023 19:54
Bilag:
Spørgsmål til forslag om Anlægslov Tunnelelementfabrik Sund og Bælt 2023 V1.0.pdf;
Til:
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede høringsdokumenter, især
i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar (nr. 2).
1.
Adgangskanalens retning
– Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra en "skråt
indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2.
Bevarede ydermoler
– Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås bevaret, antagelig for at
beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
3.
Afkortning af det vestlige landvindingsområde
– Afkortning af det vestlige landvindingsområde er foreslået,
grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter ændret graveprogram, hvorfor arealet for
landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet
"Landvindingen
vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale tilgængeligt til
indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de bevarede ydermoler
for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af afkortningen,
herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4.
H
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for
marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og
Miljøkonsekvensrapporten
nævner kun
med meget få ord den ekstra projektændring, der gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner
"en mindre hævning af bunden
hen over det kystnære beskyttelsesrev
ved Lolland og Femern".
Ligeledes er kortgrundlaget yderst
mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur
4.8 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra
november 2014"
indikerer i "Crosssections
A-A, B-B, C-C og D-D",
at
hævning af bunden skal ske både på den
tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske side ved
Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over havbunden.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0011.png
Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov vil udvide dette
beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov for at hæve beskyttelseslaget med
yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel
Kattegatforbindelse opererer med et 10 m beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur
4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011,
der er "referencescenarie",
viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget på 1m skal afhjælpe dette. Det er
sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag, og skal nu
yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over havbunden. Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen
med en række afværgeforanstaltninger, herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om
en nul-løsning for Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved hævning af bunden
med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af bunden med 1m
ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af bunden måske tænkes
af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning ved at hæve bunden, og der er ingen
afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby, sænke
sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5.
Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov?
– Høringsmaterialet, herunder
Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer –
adgangskanalens retning, bevarede ydermoler,
afkortning af det vestlige landvindingsområde
og
h
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære
beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4 ændringer. Forslag til
anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for tunnelelementfabrikken", hvor de 4
projektændringer ikke præsenteres, som del af produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af
produktionsfacelifterne. En bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at
beskytte "tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at få
elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det
kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes
bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet
nævner projektændringerne
Adgangskanalens retning
og
Bevarede ydermoler,
mens at
"I
tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af Femern Bælt-projektet i forhold til den
oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013). Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige
landvindingsområde på 500 m samt en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved
Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning, bevarede ydermoler,
afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev)
IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i forslaget til
anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0012.png
6.
Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig
– Vores holdning, er at høringsmaterialet, de
udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov, er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at
danne grundlag for en lov, der omhandler elementer af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at
forslaget trækkes tilbage. Der er reel usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er
tilstrækkeligt varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast
forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?
fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-forhold.pdf?
fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til Kattegatforbindelsen
og Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0013.png
-- AKT 240209 -- BILAG 2 -- [ Spørgsmål til forslag om Anlægslov Tunnelelementfabrik Sund og Bælt 2023 V1.0 ] --
Transportministeriet
[email protected]; [email protected];
[email protected]
27 juli 2023
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast
til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af
elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar
(nr. 2).
1.
Adgangskanalens retning
Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra
en "skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2.
Bevarede ydermoler
Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås
bevaret, antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
3.
Afkortning af det vestlige landvindingsområde
Afkortning af det vestlige
landvindingsområde er foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter
ændret graveprogram, hvorfor arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
"Landvindingen
vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale
tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de
bevarede ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4.
H
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev
Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og
Miljøkonsekvensrapporten
nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner
"en mindre
hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev
ved Lolland og Femern".
Ligeledes
er kortgrundlaget yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur
4.8 Skitser af kystnært
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0014.png
beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra november 2014"
indikerer i "Crosssections
A-A, B-
B, C-C og D-D",
at
hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske
side ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov
vil udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov
for at hæve beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske
er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m
beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur
4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011,
der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget
på 1m skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med
yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag,
og skal nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over
havbunden. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-
løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger,
herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for
Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved
hævning af bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af
bunden med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af
bunden måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning
ved at hæve bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov
eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby,
sænke sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5.
Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov?
Høringsmaterialet, herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer
adgangskanalens retning, bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige
landvindingsområde
og
h
ævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4
ændringer. Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0015.png
tunnelelementfabrikken", hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af
produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En
bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte
"tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at
få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af
bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare
tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet
nævner projektændringerne
Adgangskanalens retning
og
Bevarede
ydermoler,
mens at "I
tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af
Femern Bælt-projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013).
Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt
en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden
med 1m på det kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6.
Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig
Vores holdning, er at
høringsmaterialet, de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov,
er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer
af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel
usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt
varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt -
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Advokat Helle Lokdam
Søren Stockmarr
Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse –
Nej
tak”
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0016.png
-- AKT 243963 -- BILAG 1 -- [ VS NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om æ… --
Transportministeriet ([email protected])
Kommissarius Øerne ([email protected])
KOMOE Iben Held Jensen ([email protected])
VS: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om
anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18.
august 2023
E-mailtitel:
VS: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om
anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18.
august 2023 (Id nr.: 237173)
15-08-2023 13:44
Sendt:
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til
lovforslag.
Med venlig hilsen
Iben Held Jensen
Specialkonsulent
Rentemestervej 8
DK-2400 København NV
T: +45 33928722
E:
[email protected]
W:
www.komoe.dk
Fra:
TRM Lene Priess <[email protected]>
Sendt:
10. juli 2023 10:18
Til:
KOMOE Postkasse <[email protected]>; Jur <[email protected]>; SBF - Info <[email protected]>;
Advoksamfundet <[email protected]>;
[email protected];
BAT-Kartellet
<[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; Færge Rederierne <[email protected]>;
Danmarks Sportsfiskerforbund -post <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk Erhverv
(info) <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; Emballageindustrien
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danske Havne og Foreningen for
Danske Privathavne <[email protected]>; Jakob Svane <[email protected]>; Danske Regioner
<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; EM NH Energiklagenævnets funktionsposkasse
<[email protected]>;
[email protected];
1 - FSTS Forsyningstilsynet <[email protected]>;
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>; Fritidshusejernes Landsforening
([email protected] <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>
Cc:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <[email protected]>
Emne:
NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0017.png
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail
[email protected]
eller på
telefon 21311531.
Med venlig
hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
[email protected]
www.trm.dk
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0018.png
-- AKT 244491 -- BILAG 1 -- [ Vedrørende el-forsyning til produktionsfaciliteter ved Femern ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Lars Bai Jensen ([email protected]), Henrik Pedersen ([email protected])
Mette-Marie Joensen ([email protected])
Vedrørende el-forsyning til produktionsfaciliteter ved Femern
16-08-2023 09:57
Kære Catherine Christiansen
Vi har modtaget
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven) i høring. Det fremsendte giver os ikke anledning til at fremsende et
høringssvar.
I lovforslaget fremgår det, at en række produktionsfaciliteter forventes at bliver overdraget fra Fermern A/S til et selskab
under Sund & Bælt A/S, med henblik på at opretholde udnyttelsen af de etablerede faciliteter. Den elforsyning der er
etableret til de nuværende produktionsfaciliteter er etableret midlertidigt, og vil ikke opfylde kravene til en permanent
forsyning af området og dermed permanent brug af faciliteterne. Behovet for den fremtidige el-forsyning vil kræve en
nærmere afklaring af den fremtidige anvendelse af arealerne og de faciliteter man ønsker at anvende og etablere på
arealerne.
Vi vil meget gerne i en tidlig dialog om det fremtidige forsyningsbehov, idet det kan være forbundet med større
anlægsarbejder i el-forsyningsnettet, at imødekomme et betydeligt forsyningsbehov i dette område. Med henblik på at
igangsætte denne dialog vil jeg forhøre mig om du har kontaktpersoner hos Femern A/S og eventuelt Sund & Bælt, som
vi vil kunne kontakte vedrørende ovenstående.
Venlig hilsen / Kind regards
Mette-Marie Joensen
Lead Legal Counsel
T:
M: +4530327447
Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk
Denne meddelelse, og eventuelle vedhæftede filer hertil kan indeholde personoplysninger eller fortrolige oplysninger, og du bør slette disse efter
endt formål.
Hvis du ved en fejl modtager en besked, der ikke er beregnet til dig, og som indeholder persondata, skal du øjeblikkeligt slette mailen og kontakte
afsender.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0019.png
-- AKT 244762 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. tunnelelementfabrikken i Rødby Havn ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Birthe Lauridsen ([email protected])
Høringssvar vedr. tunnelelementfabrikken i Rødby Havn
17-08-2023 11:08
Hej
Jeg vil gerne bidrage med nedenstående høringssvar i behandlingen af loven om permanentgørelse af
tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Begrænset MiljøVurderingsRapport
MVR er begrænset til det tilfælde hvor fabrikken fortsætter som tunnelelementfabrik. Det er ikke sikkert at det sker
ligesom det ikke er sikkert at anden anvendelse er i samme scope som tunnelelementfabrikken.
Jeg mener derfor at der skal tages højde for at MVR skal “genbesøges” når fabrikken skal bruges til noget andet.
Transport
Transport af elementer fra Rødby til XX er slet ikke vurderet i MVR. I bemærkninger til loven står der blot at det
forventes
“medføre en reduktion af miljø - og klimapåvirkning” (side 7 nederst). Der henvises til besparelser for miljø
og økonomi ved at der ikke skal etableres fabrikker ved andre projekter. Det lyder tilforladeligt, men vi
VED
det jo
ikke. Vi tror.
Da det er hele grundlaget for at bevare fabrikken mener jeg at påvirkningen af transporten skal undersøges. F.eks.
hvis de skal sejles så en miljøvurdering af hvordan havmiljøet bliver påvirket.
Firmakonstruktion
I bemærkninger til lovforslaget (side 9 top) står der:
“Når lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analyseres nærmere for det fremtidige
ejerskab og organisering, herunder i dialog med markedet. “
Hvad med borgerne? Kommer der en ny høring når det er på plads.
Det er af væsentlig betydning for borgerne idet selskabskonstruktionen har indflydelse på hvor let / svært det bliver
at holde selskabet fast på hensyn til miljø og lokale borgere. Og hvor meget selskabet, der kommer til at være ejer,
skal gøre i den henseende.
Tomgang
På side 19 i bemærkninger til loven står der at det bliver et selskab uden statsgaranti.
Hvad hvis ingen af de andre projekter bliver til noget, hvem betaler så for tomgangsvedligeholdelsen? Er det Sund &
Bælt (dvs. priserne på Storebælt osv).?
Hvad hvis firmaet går konkurs???
Hvor længe må/skal det stå i tomgang inden man skal beslutte at der skal ske noget andet på anlægget? Uden
beslutning om det, kan vi risikerer at det står i tomgang i 20-30 år (den forventede tekniske levetid)?
Det mener jeg at der skal tages stilling til inden loven kan vedtages.
Arbejdskraft
Både i bemærkninger til lovforslag og i MKR er brug af “lokal arbejdskraft” nævnt.
Hvordan tænkes det håndteret ved en bevarelse?
Hvad hvis elementfabrikationen f.eks. ved udbud ender med at gå til et Italiens firma der ønsker at bruge lad os sige;
Philippinere? Så er der vel ingen mulighed for at det bliver lokal arbejdskraft??
Der skal skrives noget sikkerhed ind hvis det skal tages alvorligt.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0020.png
EU - udbud
Jeg har ikke kunnet finde noget hverken i MVR eller i bemærkninger til loven om hvordan reglerne omkring EU-
udbud skal håndteres. Tunnelelementer og andet er formodentlig så omfangsrigt at det skal i udbud.
Skal det være det firma der vinder udbuddet der skal drifte fabrikken?? Hvad hvis de har deres egen fabrik i forvejen
f.eks. På Polens nordkyst og ikke vil bruge Rødby Havn?
Hvordan forventer man at det påvirker håndteringen af miljø- og borgerhensyn?
Det mener jeg skal håndteres i loven.
Bygningsreglement
I bemærkninger til loven (side 13) står der at bygningsreglementet ikke skal gælde for de eksisterende bygninger og
anlæg. Fordi fabrikken er opført uden ansvar for bygningsreglementet. Kun for nye ting.
Jeg kan sagtens se at det kan blive besværligt at skulle lave noget om og det vil nok også koste nogle penge.
Men Bygningsreglementet er vedtaget af en årsag (beskyttelse af mennesker) og der er forskel på en midlertidig
fabrik og en der skal ligge 30 - 40 år. (Estimat i bemærkninger til loven: Teknisk levetid 20 - 30 år ud over Femern
byggeriet).
Jeg synes at man skal prioriterer menneskers sikkerhed højst og lade bygningsreglementet gælde. Er der mangler der
ikke KAN ændres må der søges dispensation således at det bliver vurderet hvor vigtigt det er for sikkerheden.
Natur
På side 21 i bemærkninger til loven står der:
“Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for produktions- området, bliver i stedet etableret på
andre egnede steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske sammenhæng og funktion bliver opretholdt,
som det oprindeligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil fortsætte, når produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne bliver bevaret.”
Og på side 30 er nævnt vandhuller til tudser og frøer.
Hvor vil den natur blive etableret? Hvilke garantier er der?
I MVR side 40 står der bl.a.:
• “Arealet med ny lysåbne natur og nye vandhuller reduceres i størrelse
• Kystbeskyttelsen mellem tunnel-portalen og arbejdshavnen reduceres til en længde på 700 m indtil nedtagningen
• Ca. 190 ha landområde nord for det kulturhistoriske dige kan ikke reetableres før en nedtagning “
I VVM redegørelsen fra Femernprojekter er det beskrevet at kysten skal genetableres og der i kystområdet skal være
vandhuller bl.a. til frøer og salamandere.
“Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge projektets langsigtede
virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets plante- og dyreliv.“
I det grafiske materiale på borgermødet blev det beskrevet at nogle af vandhullerne skal placeres nord for fabrikken.
På borgermødet forklarede en af direktørerne at det var vanskeligt at finde plads til træer nord for fabrikken der
kunne skærme borgernes udsigt. Det var pga. dige - cykel/gangsti - vej og så kommer vindmøllerne. Hvis der ikke er
plads til en række træer så tænker jeg at vandhullerne ikke bliver ret store.
Jeg vil foreslå at naturetableringen bliver ændret til et sammenhængende stykke strand-natur længere henne på
kysten (vest for Rødby Havn) hvor placeringen er defineret i loven.
Sandtilførsel / kystmorfologien
På side 37 i bemærkning til loven er beskrevet 2 forhold som vil påvirke kystmorfologien:
Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
Afkortelse af kystklinten fra ca. 1500 m til ca. 1000 m
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
Konsekvensen er en reduktion af sandtilførslen mod øst.
Der står at det er irreversibelt og dermed væsentligt, men der står intet om hvad så!
Det mener jeg der skal tages stilling til.
Med venlig hilsen
Birthe Lauridsen
Bresemanns Alle 7, 4900 Nakskov
3026 3212
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0022.png
-- AKT 245156 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov o… --
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023
E-mailtitel:
SV: Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
18-08-2023 09:28
Sendt:
Høringssvar, lovforslag vedr. ændring af lov omhandlende Femern og Sund og Bælt.pdf;
Bilag:
Til:
Fra:
Titel:
Kære Transportministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar fra Energinet vedr. Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Venlig hilsen
Pernille Nysted Andersen
Seniorjurist
Myndighedsenheden
+4521305246
[email protected]
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du modtager den
ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-
mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
Fra:
TRM Lene Priess <[email protected]>
Sendt:
10. juli 2023 10:18
Til:
Kommissarius Øerne <[email protected]>; Jur <[email protected]>; SBF - Info <[email protected]>; Advokatsamfundet
<[email protected]>;
[email protected];
BAT-Kartellet <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks
Sportsfiskerforbund -post <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk
Erhverv <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Danske Havne <[email protected]>; Jakob Svane <[email protected]>;
Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Energiklagenævnet <[email protected]>;
Energinet <[email protected]>;
[email protected];
Erhvervsstyrelsen - Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
Friluftsrådet <[email protected]>; Fritidshusejernes Landsforening ([email protected]
<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Fælles Fagligt Forbund (3F
<[email protected]>
Cc:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <[email protected]>
Emne:
NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
*** Vær opmærksom på afsender, links og filer.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0023.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail
[email protected]
eller på
telefon 21311531.
Med venlig
hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0024.png
[email protected]
www.trm.dk
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0025.png
-- AKT 245156 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar, lovforslag vedr. ændring af lov omhandlende Femern og Sund og Bælt ] --
1/2
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr. 28 98 06 71
NOTAT
Dato:
18. august 2023
HØRINGSSVAR
UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG OG DRIFT AF EN FAST
FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT TILHØRENDE
LANDANLÆG I DANMARK OG LOV OM SUND OG BÆLT
HOLDING A/S
Energinet takker for muligheden for at komme med kommentarer til de foreslåede ændringer
til
lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsom-
rådet ved Rødby-havn og fravigelse af elforsyningsloven).
Energinet har gennemgået anmeldelsen med fokus på de emner, der har særlig betydning for
Energinet, og har målrettet kommenteringen til disse.
PNT/SUD
1. Energinets bemærkninger
Lovforslaget
har dels til formål at sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for
levering af strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de
samme vilkår, som Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Af høringsbrev fremgår:
”Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer
bliver undtaget fra elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at
drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af strøm til jernbanen i tunnelen
under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som Banedan-
mark har i dag for levering af strøm til togdriften”
Ad afsnit 3.2.4 i det fremsendte forslag:
”3.2.4.
Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Elforsy-
ningslovens krav til eldistributionsvirksomheder tager ikke sigte på en virksom-
hed som Femern A/S, og det vil være vanskeligt for Femern A/S at efterleve kra-
vene i elforsyningsloven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at undtage
Dok. 23/09579
Offentlig/Public
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0026.png
2/2
Femern A/S fra elforsyningslovens anvendelsesområde og i stedet bemyndige
transportministeren til at fastsætte nærmere regler for denne del af Femern
A/S’ virksomhed. UDKAST 15 Det foreslås på denne baggrund,
at Femern A/S i
sin egenskab af infrastruturforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste for-
bindelse over Femern Bælt undtages fra reglerne i elforsyningsloven på samme
måde som Banedanmark, og at transportministeren tilsvarende bemyndiges til
at fastsætte
nærmere regler for Femern A/S’ eldistributionsaktiviteter i denne
sammenhæng.”
Lovforslaget omhandler alene Femern A/S, men ikke Femern Landanlæg A/S. Elforsyning til kø-
restrøm er derfor kun omfattet for tunnelen, jf. det fremsendte ændringsforslag.
Energinet har løbende været i dialog med Femern-koncernen vedrørende levering af køre-
strøm til Femernforbindelsen generelt. Her er Energinet blevet orienteret om, at Femern Land-
anlæg A/S skal eje kørestrømsforsyningen på land, hvorfor Energinet og Femern har indgået
nettilslutningsaftale omkring netop dette. Afhængig af ejerskabsfordelingen mellem Femern
Landanlæg A/S og Femern A/S til kørestrømsforsyningen bør det verificeres, at de selskaber
som leverer kørestrømsforsyning i Femern-koncernen, også har den nødvendige hjemmel her-
til (eller undtagelse fra elforsyningsloven).
Ad forslag til § 12, stk. 5
Formuleringen
”Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’ elforsyningsaktivite-
ter. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter”
kan
forstås som at have et ret bredt anvendelsesområde, da der i medfør af elforsyningsloven bli-
ver fastsat andre krav, vilkår og forpligtelser til forbrugsanlæg, som er tilsluttet transmissions-
systemet. Energinet antager (da den er tilsvarende Banedanmarks) at formuleringen skal for-
stås således, at Energinets godkendte metoder, krav og vilkår der er fastsat i medfør af elforsy-
ningsloven, fortsat er gældende over for Femern som et transmissionstilsluttet forbrugsanlæg.
Det kunne derudover præciseres, om undtagelsen alene gælder for Fermerns kørestrømsforsy-
ning og ikke Femerns øvrige ”almindelige” elforbrug.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Pernille Nysted Andersen
Energinet Myndighedsenheden
Dok.18/06595-166
Offentlig/Public
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0027.png
-- AKT 245236 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar, bevarelse af produktionsområdettunnelfabrikken ved Rødbyhavn (j. nr. 2… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Foreningen Københavnertunnelgruppen ([email protected])
Høringssvar, bevarelse af produktionsområdet/tunnelfabrikken ved Rødbyhavn (j. nr. 2023-1351)
18-08-2023 11:11
Til Transportministeriet!
Foreningen Københavnertunnelgruppen støtter lovforslaget om at videreføre tunnelfabrik og øvrige produktionsfaciliteter fra Femernforbindelsen, samt
sikring af fortsat statsligt ejerskab heraf.
Københavnertunnelgruppen har siden 2005 arbejdet for en østlig ringvej i København og vi finder det helt oplagt, at tunnelfabrikken i Rødby fra omkring
2026/2027 omstilles til at producere sænketunnelelementer til den del af østlig ringvej, der skal forløbe ud for Amager Strand - når der forhåbentlig i god tid
inden da, er vedtaget en anlægslov herom. Dermed samtidig sagt, at østlig ringvej må have absolut 1. prioritet i rækkefølgen af mulige projekter, der for
fremtiden kan drage nytte af den bevarede tunnelfabrik i Rødby.
Vi hæfter os især ved, at genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige
anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.
Dvs. udover konkret at billig- og smidiggøre produktionen af østlig ringvej, er der således også nogle mere generelle positive effekter -
såvel bæredygtighedsmæssigte som lokal-/regionalpolitiske - ved genbrug af tunnelfabrikken, som vi i høj grad anerkender og glæder os over.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg,
fmd. Københavnertunnelgruppen
[email protected]
Tlf. 28503819
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1qWvW5-0007bI-4d&d=4%7Cmail%2F90%2F1692349800%2F1qWvW5-0007bI-
4d%7Cin12a%7C57e1b682%7C21152947%7C8367277%7C64DF35C9C5700F6472BBFF383FF78B9A&o=n.wwtavewhun.lennu&s=oBeiyjYhaF2qTlhiKNCbFjXNGik
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0028.png
-- AKT 245326 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Lars Kroer ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt
18-08-2023 12:15
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Femern Bælt.pdf; signaturbevis.txt;
Til Transportministeriet:
Vedlagt Lolland Kommunes høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt.
Med venlig hilsen
Lars Kroer
Projektleder
Femern Bælt
[email protected]
| Tlf. 54 67 64 13
Lolland Kommune
Teknik og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
www.lolland.dk
| Tlf. 54 67 67 67
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0029.png
-- AKT 245326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Femern Bælt ] --
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K
[email protected]
Dato: 18. august 2023
Sags ID: 946295
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Kontaktperson
Lars Kroer
Teknisk Sekretariat
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg
og drift af fast forbindelse over Femern Bælt
Lolland Kommune modtog fra Transportministeriet den 10. juli 2023
et udkast til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
Femern forbindelse, som blev sendt i høring frem til den 18. august
2023.
Lolland Kommune ser med stor tilfredshed på, at der nu er
udarbejdet lovforslag med henblik på at bevare de
produktionsfaciliter ved Rødbyhavn, der er anlagt i forbindelse med
Femern Bælt forbindelsen.
Lolland Kommune har gennem længere tid været fortaler for at
udnytte den allerede foretagne investering i elementfabrikken.
Kommunen er at den klare overbevisning, at en bevarelse af
elementfabrikken og arbejdshavnen vil medføre store
samfundsmæssige gevinster.
Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte
beskæftigelsen og en fastholdelse af den positive udvikling, som
området oplever under anlægsfasen. Det drejer sig både om jobs på
selve fabrikken og om afledt beskæftigelse blandt underleverandører
inden for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.
Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevinster
for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i
elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges
faciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres
væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og
arbejdshavnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme
udbygning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der
planlægges i de kommende år.
Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at
bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende
energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve
produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil
der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende
naturressourcer.
I forhold til det konkrete lovforslag har Lolland Kommune følgende
bemærkninger:
1/2
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0030.png
S.7 Lovbemærkninger: Det anføres, at tunnelfabrikken skal bevares for at sikre
en anvendelse for fremtidige anlægsprojekter. Dette er efter kommunens
opfattelse en unødvendig begrænsning, idet produktionsområdet, hvis det
bevares, naturligvis skal kunne anvendes til alle relevante projekter. Kommunen
foreslår, at der i stedet skrives ”fremtidige anlægsprojekter og anden udnyttelse
af samfundsmæssig værdi såsom vindmøller m.m.”
S. 21 Lovbemærkninger: Det anføres under 4.6, at Lolland Kommune kan få
administrative opgaver. Det bemærkes, at dette medfører administrative udgifter
som kommunen indtil videre ikke er blevet kompenseret for. Den udfordring, at
en enkelt kommune pålægges store administrative udgifter i forbindelse med
nationale anlægsopgaver, fremgår også af Lolland Kommunes høringssvar til
anlægsloven fra 2015. Det er fortsat Lolland Kommunes vurdering, at kommunen
bør kompenseres for disse udgifter.
Nedtagelse af tunnelfabrik: Nedtagelse af tunnelfabrikken fremgår fortsat af
anlægsloven. Det er vigtigt, at der tages hånd om nedtagning og reetablering af
området, hvis faciliteterne på et tidspunkt ikke længere er anvendelige. Lolland
Kommune gør opmærksom på, at FLC hidtil har haft denne opgave som en del af
deres projekt. Der vil derfor skulle findes finansiering til en evt. nedtagning, og
det er vigtigt, at Femern A/S eller hvem der måtte eje tunnelfabrikken i fremtiden
pålægges at finde en entreprenør til denne opgave.
Disse bemærkninger ændrer ikke på Lolland Kommunes overordnede vurdering af
planerne om at bevare elementfabrikken: En varig produktion vil både ud fra en
lokaløkonomisk, en samfundsøkonomisk og en bæredygtighedsbetragtning være en
gevinst.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
2/2
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0031.png
-- AKT 245326 -- BILAG 3 -- [ signaturbevis ] --
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Fri Aug 18 10:15:57 UTC 2023
E-posten er modtaget
: Fri Aug 18 10:16:46 UTC 2023
E-posten er kontrolleret : Fri Aug 18 10:17:24 UTC 2023
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-29188572,O=Lolland
Kommune,serialNumber=UI:DK-O:G:1a95ba85-f53f-4b85-9d61-1748352f0669,[email protected]
Signeringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Signeringscertifikat serienummer : 481416085376507875484838001141655521112258321474
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-
43265717,O=Transportministeriet,serialNumber=UI:DK-O:G:2b6b187c-cd97-4925-8574-
51f869e4195b,CN=vipre sikkermail
Krypteringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Krypteringscertifikat serienummer : 251487196173810032179334605995306736233601659064
-------------------------------------------------------------
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0032.png
-- AKT 245349 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Nicholas Woollhead ([email protected])
Høringssvar vedr. lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn
18-08-2023 13:09
Høringssvar vedr lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn - Byen for Borgerne.pdf;
Vedhæftet findes et høringssvar udarbejdet af bestyrelsen i foreningen Byen for Borgerne, vedrørende
lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Venlige hilsener,
Nicholas Woollhead,
Formand, Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0033.png
-- AKT 245349 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn - Byen … --
17. august 2024,
København
Til Transportministeriet
via [email protected]
Høringssvar vedrørende Udkast til forslag til lov om bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven
Der er ikke brug for tunnelelementfabrikken ved Rødby Havn i fremtiden, når først anlægget af
Fehmern Bælt-forbindelsen er gennemført. Foreningen ”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm”
vil derfor opfordre til at lovforslag om videreførelse/bevarelse af fabrikken enten ændres
betydeligt eller slet ikke fremsættes.
”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” har forståelse for at man ønsker statslige investeringer i
etablering af arbejdspladser på Lolland. Produktion af vindmøllefundamenter kan være en
relevant opgave, men den kræver på ingen måde en facilitet af de samme dimensioner som den
nuværende tunnelelementfabrik. Vindmøllefundamenter er derfor ikke en tilstrækkelig
begrundelse for en videreførelse af fabrikken. Som borgere i Danmark mener vi at statslige
investeringer i arbejdspladser på Lolland skal fremme og ikke forsinke Danmarks vej til
klimaneutralitet og opfyldelse af de nationale mål for reduktion af klimagasser.
Tanken med at videreføre tunnelelementfabrikken er først og fremmest at bygge flere
infrastrukturanlæg til fremme af biltransport. Det vil føre til anvendelse af enorme mængder af
beton og have betydelige negative følger for klimaet på et tidspunkt, hvor vi i Danmark har brug
for det stik modsatte. Fabrikken ønskes for eksempel anvendt til produktion af tunnelelementer
til anlæg af den såkaldte Østlige Ringvej (ofte også kaldet ”Havnetunnelen”) øst om Amager i
København.
Der er ikke truffet nogen beslutning om at Østlig Ringvej skal etableres, men alene beslutning
om at gennemføre en VVM. Det er derfor helt utidigt og der er tale om en tilsidesættelse af
processen med borgerinddragelse og relevante ekspertinput i København, såfremt man
beslutter at foretage investeringen i elementfabrikken på nuværende tidspunkt. Den forventede
stigning i biltrafikken i København vil blive forværret med Østlig Ringvej og vil desuden skabe
store udfordringer med trængsel på indfaldsvejene til København.
Ved at investere i en bevarelse af tunnelelementfabrikken binder man skatteydernes midler til at
fortsætte med at investere i forældet teknologi med forældede og klimaskadelige materialer. Det
synes vi ikke er klogt at gøre. Vi vil derfor foreslå at en eventuel lov om bevarelse af et
produktionsanlæg ved Rødby Havn omtænkes i en helt anden retning.
Med venlig hilsen
Nicholas Woollhead
Formand, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0035.png
-- AKT 245489 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Fem… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Anders Rody Hansen ([email protected])
Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt mv.
18-08-2023 15:30
Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt mv.pdf;
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
mv.
Med venlig hilsen
Anders Rody Hansen
Chefkonsulent
Infrastruktur og Mobilitet
DI Transport
(+45) 3377 3989
(+45) 2845 9808 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0036.png
-- AKT 245489 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Fem… --
18. august 2023
ANRH
DI-2023-04897
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Høringssvaret er sendt til [email protected]
Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt mv.
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af
tunnelelementer til Femern Bæltforbindelsen er afsluttet.
DI hilser lovforslaget velkomment. At gøre elementfabrikken i Rødbyhavn permanent vil
have flere samfundsmæssige fordele. Dels vil det medvirke til at skabe varige
arbejdspladser og investeringer lokalt på Lolland og Falster, og dels vil det billiggøre
fremtidige store nationale anlægsprojekter til gavn for hele landet.
Det er vurderingen, at det vil være lettere at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft til selve fabrikken og til forsyningskæden, når fabrikken er permanent og
arbejdspladser dermed kan forventes at forblive i områderne. Det giver alt andet lige
mere vished og længere fremtidsudsigter for virksomheder og indbyggere, end hvis
elementfabrikken rives ned igen om seks-syv år.
Endvidere vil infrastrukturprojekter som fremtidens energiøer, en Østlig Ringvej i
København, en fremtidig fast forbindelse over Kattegat og en tredje forbindelse over
Lillebælt eksempelvis kunne drage fordel af en permanent elementfabrik og de
kompetencer som opbygges over tid.
Endeligt vil det isoleret set give en bedre udnyttelse af den økonomiske investering,
samfundet har foretaget i etableringen af elementfabrikken. Det kræver relativt
beskedne investeringer at tilpasse den eksisterende fabrik til andre projekter, ift. at
skulle opbygge og nedrive tilsvarende fabrikker til hvert formål. Tilsvarende gælder for
de besparelser på anvendte råstoffer samt sparet CO2-udledning fra anlægsfasen af
fabrikken.
DI giver derfor lovforslaget sin anbefaling.
Med venlig hilsen
Anders Rody Hansen
Chefkonsulent
Infrastruktur og Mobilitet
*SAG*
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0037.png
-- AKT 245506 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forb… --
Transportministeriet ([email protected])
Carsten Krabbe ([email protected])
Peter Talarek-Andersen ([email protected])
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt
Sendt:
18-08-2023 15:54
Bilag:
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg og drift af fast forbin....pdf; signaturbevis.txt;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende
Vedlagt er Region Sjællands høringssvar til ’Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S’ (bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov)
Venlig hilsen
Peter Talarek-Andersen
Chefkonsulent
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alleen 15
4180 Sorø
Mobil +45 4033 0649
Mail
[email protected]
www.regionsjaelland.dk
Læs om Region Sjællands håndtering af personoplysninger
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0038.png
-- AKT 245506 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg og drift af fast forbin... ] --
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K
[email protected]
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om
anlæg og drift af fast forbindelse over Femern
Bælt
Region Sjælland ser med stor tilfredshed på, at der er udarbejdet
lovforslag med henblik på at bevare produktionsfaciliteterne koblet til
konstruktionen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens
ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejdspladser,
vækst og udvikling i et område udenfor de største byer og skabe de bedre
vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet.
Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi skabe
bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland. Derfor vil
vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjællands geografi på
vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør vores region sundere,
grønnere og mere lige for alle.
Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske
investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfaciliteterne til
tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbindelse. Region
Sjælland er af den klare overbevisning, at en bevarelse af
produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæssige gevinster,
som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt afkast af Femern
Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde den
positive udvikling, som området allerede nu begynder at se konturerne af
i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produktionsfaciliteterne vil
gøre de midlertidige perspektiver og potentialer permanente. Det vil
Dato: 17. august 2023
Sags ID: EMN-2020-37181
Dokument ID: 11036703
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70155000
[email protected]
E-mail: [email protected]
Side 1
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0039.png
sikre jobs knyttet til produktionsfaciliteterne samt indirekte og afledt beskæftigelse blandt
underleverandører og servicefag i lokalområdet.
Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:
Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produktionsfaciliteterne og kan se sig
selv som en del af økosystemet der skabes i området,
Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge mennesker, opkvalificere
arbejdsstyrken samt opsamle og udvikle innovationer og videnmiljøer,
Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at uddanne sig og etablere sig i
området.
Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bliver landfast med Tyskland.
Her arbejder Region Sjælland for at skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som
skal øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og investeringer.
Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved at bevare fabrikken.
Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne
ved kommende anlægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere. Ny
infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduktion vil under alle omstændigheder
kræve produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at
inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor understøtter genanvendelsen af
produktionsfaciliteterne både direkte og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et
grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfaciliteterne og
arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af vedvarende energi i Nordsøen og
Østersøen, der planlægges i de kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte
STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum for grønne løsninger.
Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøkonomisk og en
bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produktionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at
cementere og bygge ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste Femern
Bælt-forbindelse.
Venlig hilsen
Heino Knudsen
Regionsrådsformand
Region Sjælland
Christian Wedell-Neergaard
Udvalgsformand
Region Sjælland
Side 2
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0040.png
-- AKT 245506 -- BILAG 3 -- [ signaturbevis ] --
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Fri Aug 18 13:54:13 UTC 2023
E-posten er modtaget
: Fri Aug 18 13:54:13 UTC 2023
E-posten er kontrolleret : Fri Aug 18 13:54:21 UTC 2023
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-29190658,O=Region
Sjælland,serialNumber=UI:DK-O:G:7df694b2-6761-42b1-99e9-2b8d6b46a754,CN=Tunnel-Regionsjaelland
Signeringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Signeringscertifikat serienummer : 524389732378456034518242645822273388630165451708
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-
43265717,O=Transportministeriet,serialNumber=UI:DK-O:G:2b6b187c-cd97-4925-8574-
51f869e4195b,CN=vipre sikkermail
Krypteringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Krypteringscertifikat serienummer : 251487196173810032179334605995306736233601659064
-------------------------------------------------------------
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0041.png
-- AKT 245510 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov… --
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Dorte Gram ([email protected])
Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023
E-mailtitel:
Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
18-08-2023 15:56
Sendt:
Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om Femern AS.pdf;
Bilag:
Til:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes Cerius-Radius høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Venlig hilsen / Kind regards
Dorte Gram
Afdelingsleder
Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på
cerius.dk
og
radiuselnet.dk
Denne meddelelse, og eventuelle vedhæftede filer hertil kan indeholde personoplysninger eller fortrolige oplysninger, og du bør slette disse efter endt formål.
Hvis du ved en fejl modtager en besked, der ikke er beregnet til dig, og som indeholder persondata, skal du øjeblikkeligt slette mailen og kontakte afsender.
Emne:
NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0042.png
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail
[email protected]
eller på
telefon 21311531.
Med venlig
hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
[email protected]
www.trm.dk
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0043.png
-- AKT 245510 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om Femern AS ] --
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 Kbh. K
[email protected];
[email protected]
Att.: Catherine Christiansen
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Hermed fremsendes bemærkninger fra Cerius A/S og Radius Elnet A/S (Cerius-Radius) til
ovenstående høring.
Cerius-Radius kommentarer har fokus på den fravigelse af elforsyningsloven, der er lagt op til med
den foreslåede nye bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilkørende landanlæg i Danmark. Der er tale om en fravigelse af grundlæggende og
væsentlig regulering om elforsyningen i Danmark, og vi finder det derfor væsentligt, at den
omhandlede lovbestemmelse og de ledsagende bemærkninger er helt præcise herunder i forhold til
afgrænsningen af undtagelsen.
Vi foreslår på den baggrund, at det skrives direkte ind i lovbestemmelsen, at undtagelsen fra
elforsyningsloven alene vedrører Femern A/S elforsyningsaktiviteter vedrørende kørestrøm til
jernbaneforbindelsen. Med den nuværende brede formulering i høringsudkastet er der lagt op til, at
undtagelsen gælder Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter, hvilket i princippet også kunne involvere
andre typer af aktiviteter end kørestrøm.
Derudover fremgår følgende af de alm. lovbemærkninger under punkt 3.2.3:
”Femern A/S aftager strøm fra Energinets transmissionsnet til brug for Femern Bælt-forbindelsens
kørestrømsforsyning m.v. og vil derfor normalt være omfattet af elforsyningslovens krav til
eldistributionsvirksomheder.”
Vi finder formuleringen upræcis, da det ikke er aftaget af strøm fra Energinets transmissionsnet, der i
sig selv er afgørende for, at virksomheden som udgangspunkt vil være at anse som en
eldistributionsvirksomhed. I stedet bør der henvises til, at virksomheden som udgangspunkt vil være at
anse som en eldistributionsvirksomhed, fordi den jf. definitionen i elforsyningsloven leverer elektricitet
til en ubestemt kreds af forbrugere.
Udover ovenstående gør vi opmærksom på at der i de alm. lovbemærkninger under punkt 3.2.3. er
henvist bekendtgørelse 1527 af 15. december 2019 om Banedanmarks levering af kørestrøm.
Bekendtgørelsen er ikke længere gældende men er erstattet af bekendtgørelse 2514 af 13. december
2021.
Afslutningsvis skal der desuden henvises til indholdet af den e-mail, som Cerius-Radius har fremsendt
den 16. august 2023.
Venlig hilsen
18. 08 2023
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Dorte Gram
Afdelingsleder
[email protected]
Cerius A/S
CVR-nr. 2811 3285
Teknikerbyen 25
2830 Virum
cerius.dk
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
CVR-nr. 2991 5458
Teknikerbyen 25
2830 Virum
radiuselnet.dk
70 20 48 00
1
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0044.png
-- AKT 245616 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift… --
Transportministeriet ([email protected])
Lars Bagge Hommel-Nielsen ([email protected]), Helle Lokdam ([email protected]), Ulla Holm
([email protected])
Søren Stockmarr ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til "Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark etc."
Sendt:
18-08-2023 17:53
Bilag:
20230818_SST_FemernHoeringssvar.pdf;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet
[email protected]
Hermed fremsendes høringssvar til ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov.
Transportministeriet anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til e-mail [email protected] senest den 18. august 2023.”
Høringssvar er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Søren Stockmarr
Mobil 23 74 83 33
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0045.png
-- AKT 245616 -- BILAG 2 -- [ 20230818_SST_FemernHoeringssvar ] --
Den 18-08-2023
Til Transportministeriet
[email protected]
Angående: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov
om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningslov.
Transportministeriet anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til e-mail
[email protected] senest den 18. august 2023.
1. Høringssvar
Undertegnede vil hermed betvivle at resultatet af lovforslaget er lovligt.
1. Lovforslaget vil drive staten ind i at opbygge en fabrik til fabrikation af betonelementer
uden at have konkrete projekter til disse betonelementer udover dem der skal anven-
des til Femernforbindelsen.
2. Dermed er staten pludselig aktør i et marked for betonelementfabrikker. Det er ikke
lovligt i henhold til EU-regler.
3. Det vil også give tunnelelementfabrikken og derved staten en fortrinsstilling ved senere
projekter ved at staten kan byde ind med elementer til en kunstig lav pris. Det vil være
i strid med EUs konkurrenceregler.
4. At staten ingen konkrete planer har for hvilke fremtidige anlægsprojekter, der skal le-
veres til, fremgår af nedenstående "Baggrundsmateriale" med anmodning om aktindsigt
til Sund og Bælt d. 06-08-2023 og Sund og Bælts svar d. 15-08-2023 (af svaret er kun
det med gult interessant).
Med venlig hilsen
Søren Stockmarr,
medlem af bestyrelsen for "STOP motorvej over Samsø" og medlem af be-
styrelsen for ”Kattegatforbindelse – Nej tak”, mail
[email protected]
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen,
medlem af bestyrelsen for ”NEJ til Kattegatfor-
bindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland", mail
[email protected]
Advokat Helle Lokdam,
medlem af bestyrelsen for "STOP motorvej over Samsø", mail
[email protected]
Jacob Bregnballe,
formand for bestyrelsen for "Nej tak til motorvej på Asnæs, mail
ja-
[email protected]
2. Baggrundsmateriale
Anmodning om aktindsigt til Sund og Bælt d. 06-08-2023
Anmodning om aktindsigt
Transportministeriet har sendt ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om
Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse
af elforsyningslov” i høring. I forslaget bruges formuleringen ”fremtidige anlægsprojekter”
flere gange til at beskrive formålet med at bevare produktionsområdet, uden at det dog
nævnes hvilke projekter det er.
L 57 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2769363_0046.png
Der ønskes aktindsigt i dokumenter, mails o.lgn., der viser hvilke ”fremtidige anlægspro-
jekter”, der konkret er under overvejelse eller har været under overvejelse.
Anmodningen er sendt til S&B, fordi udkastet omtaler S&B som den, der skal bevare områ-
det.
Svar fra Sund og Bælt d. 15-08-2023 (det vi vil fokusere på er farvet gult af os);
Vedr. anmodning om aktindsigt i fremtidige anlægsprojekter i relation til lov-
forslag om bevarelse af produktionsområdet i Rødbyhavn.
Kære Søren Stockmarr, Lars Bagge Hommel-Nielsen og Helle Lokdam
I har den 6. august 2023 anmodet om aktindsigt i dokumenter, mails og lign. der viser hvilke
fremtidige anlægsprojekter, der konkret er under overvejelse eller har været under overve-
jelse. I nævner i jeres anmodning, at Transportministeriet har sendt ”Udkast til forslag til lov
om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende
landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov” i høring, og at formuleringen ”fremtidige
anlægsprojekter” bruges til at beskrive formålet med at bevare produktionsområdet, uden
at konkrete projekter nævnes.
Sund & Bælt har forstået jeres anmodning således, at I er interesseret i materiale, der har
indgået i forbindelse med udarbejdelsen af det nævnte lovforslag, og som viser hvilke frem-
tidige projekter, der konkret er eller har været under overvejelse i relation til bevarelse af
tunnelelementfabrikken.
Sund & Bælt har gennemgået og foretaget en konkret vurdering af relevante akter for jeres
aktindsigtsanmodning, herunder sager, dokumenter og oplysninger, jf. offentlighedslovens
§ 7, og har i den forbindelse vurderet, hvilke akter der skal udleveres.
Det følger af offentlighedslovens § 20, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om lovgiv-
ning, før lovforslag er fremsat for Folketinget. Sager om lovgivning er således først omfattet,
når lovforslaget er fremsat for Folketinget. Såfremt det lovforberedende arbejde indstilles
uden, at der fremsættes lovforslag, vil sagen ikke være omfattet af offentlighedslovens reg-
ler, hverken under det lovforberedende arbejde eller efterfølgende.
Idet Sund & Bælt konstaterer, at disse akter er omfattet af offentlighedslovens § 20, giver
Sund & Bælt hermed afslag på aktindsigt.
Sund & bælt har overvejet, om akterne burde udleveres til jer efter princippet om merof-
fentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1. Sund & Bælt har i den forbindelse foretaget en
afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlig-
hedslovens § 20, og på den anden side den berettigede interesse, som I må antages at have
i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Sund & Bælt har på den baggrund ikke
fundet grundlag for at udlevere de pågældende akter.
Sund & Bælt kan sluttelig nævne, at der er på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning
om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende elementfabrikken. Udover at levere
betonelementer til fremtidige statslige infrastrukturprojekter, som f.eks. Østlig Ringvej, vil
fabrikken også kunne bruges til andre statslige (og ikke statslige) projekter, som kræver en
industriel produktionsmetode og udskibningsfaciliteter. Det kunne f.eks. være betonfunda-
menter til store havvindmøller eller andre vedvarende energianlæg, der skal etableres i frem-
tiden som led i den grønne omstilling.
Venlig hilsen
Kristina Lochmann
Seniorkonsulent
2/2