Retsudvalget 2023-24
L 51 Bilag 6
Offentligt
2787536_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november 2023
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
A
Andersen
2022-02195
3031004
Justitsministeriets udtalelse til brug for betænkning over forslag til lov
om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (L 51) (Digital
behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal
byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til
indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (L 51) (Digital
behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal
byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til
indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) blev fremsat
den 11. oktober 2023.
Visse dele af lovforslaget har været i offentlig høring over fremsættelsen,
og på baggrund af et høringssvar fra Datatilsynet har Justitsministeriet
fundet anledning til at foretage visse justeringer af pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
Af
pkt.
3
om
forholdet
til
databeskyttelsesloven
og
databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger
fremgår bl.a. følgende:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
”Offentlige myndigheder kan bl.a. videregive oplysninger om
strafbare forhold, hvis videregivelsen sker til varetagelse af
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 51 - 2023-24 - Bilag 6: Ændringsforslag samt udtalelse til brug for betænkning
private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet
til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den, oplysningen angår, jf. databeskyttelseslovens §
8, stk. 2, nr. 2, eller hvis videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse,
som
myndigheden
skal
træffe,
jf.
databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 3. Advokatrådet kan behandle oplysninger om strafbare
forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget
interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den
registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.”
Det fremgår af Datatilsynets høringssvar af 23. oktober 2023, at det ikke står
Datatilsynet klart, hvorfor der i det ovenstående henvises til
databeskyttelseslovens § 8, idet lovforslaget – inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10 – i sig selv må anses for at
tilvejebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold. I
det omfang, der er hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare
forhold i anden lovgivning, skal der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige
være hjemmel i databeskyttelseslovens § 8. Justitsministeriet har på den
baggrund fundet anledning til at korrigere afsnittet ovenfor på følgende
måde:
”Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt,
at behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme
og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger
på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må foretages under kontrol
af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver
passende garantier for registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder.
Lovforslaget tilvejebringer – inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10 – hjemmel til
behandling af oplysninger om strafbare forhold; både for så vidt
angår de offentlige myndigheders videregivelse af sådanne
oplysninger og Advokatrådets behandling.”
Endvidere fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
følgende:
”Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at offentlige
myndigheders videregivelse af personoplysninger til
Advokatrådet, der er nødvendige for rådets tilsyn med advokater
(lovforslagets § 6, nr. 8 og 9), kan ske på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
Side 2/4
L 51 - 2023-24 - Bilag 6: Ændringsforslag samt udtalelse til brug for betænkning
behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
artikel 6, stk. 2 og 3. Det er således Justitsministeriets vurdering,
at bestemmelserne pålægger offentlige myndigheder en opgave
med at videregive oplysninger til Advokatrådet, som er
nødvendige for rådets tilsyn med advokater.”
Det fremgår af Datatilsynets høringssvar, at det er Datatilsynets opfattelse,
at i det omfang, en offentlig myndighed har mulighed for at videregive
oplysninger, vil den bagvedliggende databeskyttelsesretlige hjemmel være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Er der derimod tale
om, at en offentlig myndighed skal videregive oplysninger, vil den
bagvedliggende hjemmel være forordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Justitsministeriet har på den baggrund fundet anledning til at berigtige
afsnittet ovenfor på følgende måde:
”Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at offentlige
myndigheders videregivelse efter lovforslagets § 6, nr. 8, kan
ske på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig
af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det er således Justitsministeriets
vurdering, at bestemmelsen giver offentlige myndigheder en
mulighed for at videregive oplysninger til Advokatrådet, som er
nødvendige for rådets tilsyn med advokater.
Offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger til
Advokatrådet, der er nødvendige for rådets tilsyn med
advokater, jf. lovforslagets § 6, nr. 9, kan ske på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter
behandling er lovlig, hvis den er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6,
stk. 2 og 3. Det er således Justitsministeriets vurdering, at
bestemmelserne pålægger offentlige myndigheder en retlig
forpligtelse til at videregive oplysninger til Advokatrådet, som
er nødvendige for rådets tilsyn med advokater.”
Jeg skal hermed anmode Retsudvalget om at optage præciseringerne i
udvalgets betænkning.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Side 3/4
L 51 - 2023-24 - Bilag 6: Ændringsforslag samt udtalelse til brug for betænkning
/
Lisbeth Gro Nielsen
Side 4/4