Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 4
Offentligt
2775005_0001.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
www.dataetiskraad.dk
Dato: 23 oktober 2023
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Rentemestervej 8
2400 København NV
Dataetisk Råds høringssvar høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr
og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyt-
telse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Dataetisk Råd har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr
og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyt-
telse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Dataetisk Råd takker for høringen og bemærker, at rådet i dette høringssvar, blandt andet
på grund af den korte frist, kommenterer snævert på lovforslagets § 2, nr. 13, der angår en
påtænkt ændring vedrørende geografiske kortlægninger af netudrulning i lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester.
Lovforslaget vil give hjemmel til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur får mulig-
hed for at indhente data fra Energinet om elforbrug på adresseniveau. Formålet er at af-
grænse geografiske områder, hvor der er permanent beboelse uden eksisterende ad-
gang til tilstrækkeligt hurtig internetforbindelse og på den baggrund målrette kommende
udbygning af bredbåndsnettet til de områder, hvor det vil gøre mest gavn.
Forslaget vil ifølge forslagets bemærkninger medføre, at der vil ske behandling, herunder
indsamling og sammenstilling, af personoplysninger, og det anføres videre,
at ”
Informati-
oner om elforbrug på en konkret adresse udgør information om en identificerbar fysisk per-
son. Elforbrug sammenstilles med en adresse, og disse oplysninger kan indirekte identificere
en fysisk person.”
L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat
Det fremgår desuden af bemærkningerne, at sigtet er at identificere
ubeboede adresser
for at sikre et bedre grundlag for vurderingen af, hvilke adresser der har behov for hurtigere
internet.
Dataetisk Råd finder det relevant at arbejde for, at borgerne har lige adgang til hurtige
internetforbindelser for at gøre brug af digitale tjenester, herunder offentlig digital selvbe-
tjening.
Dataetisk Råd bemærker imidlertid, at der er tale om indsamling af data, der potentielt
set udgør privatlivsoplysninger. Indsamlingen bør derfor afvejes nøje i lyset af forslagets
dataetiske implikationer.
Det er Dataetisk Råds opfattelse, at indsamling og behandling af data skal ske med re-
spekt for privatliv og under beskyttelse af personlige oplysninger. Det bør altid overvejes,
hvilke data der er nødvendige, fra hvilke kilder data skal indhentes, og hvor følsomme
disse data anses for at være. Indhold, omfang og deling af borgernes personlige data
bør begrænses mest muligt og ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt. Disse
dataetiske principper kan genfindes i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven (her blandt andet udtryk som principperne om formålsafgrænsning og datamini-
mering), men har efter rådets opfattelse almen gyldighed, dvs. at de bør overvejes også
ud over den aktuelle regulering.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
”Der
vil være tale om oplysninger om det
samlede elforbrug over en periode på op til 4 år pr. adgangs- eller enhedsadresse. Op-
lysningerne indhentes 1-3 gange om året […]”.
Omfanget og hyppigheden af den tilladte dataindsamling kan efter omstændighederne
tegne et vist billede af personer på adressen, hvoraf kan udledes forhold af privat karak-
ter, herunder individers rutiner, adfærd og præferencer. Sammenstillet med andre oplys-
ninger vil sådanne data kunne prisgive yderligere oplysninger af privat karakter. Desuden
vil indsamlingen kunne bidrage til oplevelsen af at være overvåget, herunder i eget hjem,
som kan være forbundet med utryghed og ubehag.
Dette rejser spørgsmålet, om afdækning af omfanget af ubeboede ejendomme i et om-
råde kunne ske på en anden måde, f.eks. uden indsamling af personhenførbare data, ved
indsamling af færre eller mindre følsomme data eller med længere intervaller.
Side 2 af 4
L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat
2775005_0003.png
Lovforslaget ses imidlertid ikke ledsaget af en dataetisk konsekvensvurdering, som kunne
have belyst disse spørgsmål og forslagets dataetiske implikationer kan derfor ikke vurde-
res på det foreliggende grundlag.
Dertil kommer, at de indsamlede oplysningerne potentielt vil kunne anvendes i andre
sammenhænge, f.eks. i relation til social- eller boligpolitisk planlægning eller formål, der
er endnu mere forskellige fra det aktuelle forslag, herunder til politimæssig overvågning,
efterforskningsmæssige formål eller i sager om socialt snyd. Risikoen for, at det senere
besluttes, at de indsamlede data anvendes til andre formål, er derfor reelt til stede.
Dataetisk Råd noterer sig i denne sammenhæng, at indhentelsen af oplysninger fra Ener-
ginet efter det oplyste vil ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens for-
målsbegrænsningsprincip i artikel 5, stk. 1, litra b, men bemærker, at bestemmelsen ikke
helt udelukker en senere samkøring med andre data til udvidede eller andre formål end-
sige afskærer lovgiver fra på et senere tidspunkt at udvide anvendelsesområdet.
Samfundsmæssige, herunder politiske og kommercielle, interesser i at udnytte også eksi-
sterende data kan naturligvis være velbegrundede, men udfordres i dataetisk sammen-
hæng af, at den dataetiske konsekvensvurdering foregår på et senere tidspunkt end
forud for selve indsamlingen.
Af denne grund anbefaler rådet, at det inden lovforslagets eventuelle vedtagelse overve-
jes, om og i hvilket omfang korte slettefrister eller lignende kan reducere risikoen for se-
nere forskydning til andre formål end det aktuelle.
Afslutningsvis bemærkes, at Dataetisk Råd generelt anbefaler, at der i forbindelse med
nye lovforslag, som fremsættes i Folketinget, foretages en dataetisk konsekvensvurde-
ring. Sådanne vurderinger sætter fokus på dataetiske værdier og principper som blandt
andet retssikkerhed, velfærd, demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed, gennem-
sigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensvurderinger kan således hjælpe
med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset.
De kan bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag og
er derfor egnede til at øge lovkvaliteten.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Side 3 af 4
L 26 - 2023-24 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat
2775005_0004.png
Dataetisk Råd står til rådighed såfremt der skulle være spørgsmål eller behov for anden
opfølgning.
Med venlig hilsen på vegne af Dataetisk Råd.
Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd
Side 4 af 4