Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 25 Bilag 1
Offentligt
2758700_0001.png
Bilag 1
Bemærkninger fra AAU, PLF og Landinspektørforeningen til
Lov om ændring af lov om udstykning og anden
registrering i matriklen og lov om tinglysning
Generelle bemærkninger:
Generel terminologi:
I såvel bemærkninger som selve lovforslaget benyttes skiftende terminologi på en
række ens begreber
–
bør harmoniseres i dokumenterne: Ex. 1) registrering ctr. notering (his der ikke er
forskel på de to begreber), 2) beskikket landinspektør ctr.
praktiserende landinspektør
3) fast ejendom ctr.
bestemt fast ejendom
(forslag til ens terminologi fremhævet med fed skrift)
Begrebet bygning i udstykningsloven (s. 9):
I bemærkninger til forslaget nævnes der i forbindelse med
afgrænsning mellem indvundne arealer i form af en kunstig ø og begrebet bygning i udstykningsloven (s. 9)
må udstykningslovens bygningsbegreb præciseres ligesom det står uklart hvad der menes med begrebet
”en ikke rummelig helhed” –
en kunstig ø er vel rummelig?
Bygningens placering ved koordinater i et bestemt referencesystem (s. 11, s. 27):
Stedfæstelsen bør
beskrives mere præcist
–
er det ved et punkt, en flade der repræsentere bygningen geometri, ligesom
referencesystem bør fastlægges.
”Bygning”
i tinglysningsloves §19 (s.
13):
I den nye proces omkring oprettelse af bygningsblade i Tingbogen
bliver der behov for at præcisere hvad Tinglysningsretten forstår ved en ”bygning” –
både grundprincip for
definitionen samt konkrete typologier
–
ex. via en vejledning fra Tinglysningsretten
Kystdirektoratet, Energistyrelsen (s. 27) og tilladelse fra KEF-min (s. 11):
Der er et uklart ressort- og
styrelsesmix i lovens bemærkninger
–
hvem giver tilladelse til hvad og hvilken dokumentation skal
vedlægges ansøgning om registrering af bygning på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske
zone.
Overførsel til andet eksisterende bygningsblad (s. 30):
Giver denne bestemmelse også mulighed for at
overføre en bygning fra et bygningsblad med til et andet bygningsblad med en anden ejer?
Ændring af eksisterende bygning:
Finder tilvækstlæren anvendelse på bygning på fremmed grund med
lovforslaget, således at en registreret bygning kan udvides eller indskrænkes? Eller er en registret bygning
forsat en statisk enhed, som kun kan oprettes og nedlægges?
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0002.png
Lovspecifikke bemærkninger:
I nedenstående tabel er med baggrund høringsforslaget (kolonne 2) udarbejdet en række konkrete
bemærkninger til udvalgte paragrafer i lovforslaget (kolonne 3):
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om udstykning og anden
registrering i matriklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 7.
juni 2018, som ændret ved § 28 i
lov nr. 1711 af 27. december
2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om udstykning og anden
registrering i matriklen m.v.
(udstykningsloven)«.
2.
§ 7, stk. 1, nr. 1,
affattes
således:
»1) areal fra en samlet fast
ejendom til en anden samlet fast
ejendom, til offentlig vej, til
søterritoriet eller til havområder
inden for Danmarks eksklusive
økonomiske zone eller«
Bemærkning
»Lov om udstykning og anden re-
gistrering i matriklen«.
(udstykningsloven)
§ 7.
Ved arealoverførsel forstås i
denne lov, at det registreres i
matriklen, at der uden for
tilfælde af ejendomsberigtigelse,
jf. § 9, overføres
1) areal fra en samlet fast ejen-
dom til en anden samlet fast
ejendom, til offentlig vej el-
ler til søterritoriet, eller
2) ---
Ingen bemærkninger
Danmarks eksklusive økonomiske
zone er defineret/afgrænset i
BEK nr. 1662 af 17/11/2020 -
Bekendtgørelse om Danmarks
eksklusive økonomiske zone i
internationale
referencesystemer.
Denne afgrænsning bør
registreres i eller fremgå af
matriklen, så der eksisterer et
entydigt og
administrationsgrundlag for
registrering af matrikulering og
arealoverførsel samt bygninger i
Danmarks eksklusive økonomiske
zone.
§ 17.
Et areal, der indvindes fra
3.
§ 17
affattes således:
Lovforslaget paralleliserer krav
søterritoriet, skal registreres i
Ȥ 17.
Et areal, der indvindes fra om registrering af arealer der
matriklen ved matrikulering eller søterritoriet eller havområder
indvindes fra havområder
arealoverførsel.
inden for Danmarks eksklusive
indenfor Danmarks eksklusive
økonomiske zone, skal
økonomiske zone og ændring af
registreres i matriklen ved
en ejendom afgrænsning
matrikulering eller areal-
indenfor samme zone med
overførsel.
tilsvarende ændringer indenfor
Stk. 2.
Ændres en ejendoms af-
Stk. 2.
Ændres en ejendoms af-
søterritoriet.
grænsning mod søterritoriet ved grænsning mod søterritoriet eller Der nævnes ikke særskilte krav til
afgivelse af areal på anden måde havområder inden for Danmarks registreringen af de nye
end ved naturlig fraskylning, skal eksklusive økonomiske zone ved ejendomsgrænser inden for
ændringen registreres i matriklen afgivelse af areal på anden måde Danmarks eksklusive økonomiske
ved arealoverførsel.
end ved naturlig fraskylning, skal zone, hvorfor det tolkes, at der
ændringen registreres i matriklen gælder en tilsvarende parallelitet
ved arealoverførsel.«
–
altså at ejendomsgrænserne
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0003.png
skal identificeres, beskrives,
opmåles og registreres i kendt
referencesystem - herunder ved
udarbejdelse af måleblad.
§ 21.
Parterne i et retsforhold,
der forudsætter matrikulær
forandring, jf. §§ 14-16, ejeren af
et areal, der indvindes fra
søterritoriet, og ejeren af en
ejendom, hvorfra der afgives
areal til søterritoriet på anden
måde end ved naturlig
fraskylning, skal inden 3 måneder
fra det tidspunkt, der er anført i
stk. 2, anmode en praktiserende
landinspektør om at begære
registrering i matriklen af den
nødvendige matrikulære
forandring.
Stk. 2 -3.
---
4.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Parterne i et retsforhold, der
forudsætter matrikulær
forandring, jf. §§ 14-16, ejeren af
et areal, der indvindes fra
søterritoriet eller hav-
områder inden for Danmarks
eksklusive økonomiske zone, og
ejeren af en ejendom, hvorfra
der afgives areal til søterritoriet
eller havområder inden for
Danmarks eksklusive
økonomiske zone på anden
måde end ved naturlig
fraskylning, skal inden 3 måneder
fra det tidspunkt, der er anført i
stk. 2, anmode en
praktiserende
landinspektør
om at begære
registrering i matriklen af den
nødvendige matrikulære foran-
dring.«
5.
Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a Register over
bygninger på søterritoriet og i
Danmarks eksklusive økonomiske
zone
§ 45 a.
Geodatastyrelsen regi-
strerer bygninger på søterritoriet
eller inden for Danmarks
eksklusive økonomiske zone.
Stk. 2.
Geodatastyrelsen fører et
register, hvori bygninger opført
på søterritoriet eller på
havområder inden for Danmarks
eksklusive økonomiske zone skal
registreres. Registreringen skal
omfatte ejendommenes
identifikationsnumre.
Stk. 3.
Afgørelser efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsy-
Begrebet ”praktiserende
landinspektør” er
en korrekt
terminologi
–
en landinspektør
med beskikkelse, som driver
landinspektørvirksomhed inden
for personligt drevne
virksomheder eller indenfor de
selskabsformer, som er
beskrevet i lov om
landinspektørvirksomhed.
Andre steder i lovforslaget
benyttes terminologien
”beskikket landinspektør” –
bør /
skal ændres til ”praktiserende
landinspektør”.
Ikke trådt i kraft
Der bliver behov for en
supplerende beskrivelse af krav
til og indhold i registreringen af
bygning på søterritoriet og i
Danmarks eksklusive økonomiske
zone i en bekendtgørelse eller
vejledning.
Hvordan skal stedfæstelsen
gennemføres (når det er et krav)
–
ved et punkt eller en flade og
med hvilken nøjagtighed?
I Tinglysningsrettens vejledning
”Underblad Fast Ejendom” er der
beskrevet et betydeligt
dokumentationskrav
–
vil det
fortsat være gældende overfor
Geodatastyrelsen?
–
eller overfor
Tinglysningsretten?
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0004.png
§ 47.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler
om opkrævning og betaling for
ekspedition af matrikulære
sager, registrering af forhold
vedrørende ejerlejligheder og
notering af bygninger på
fremmed grund i matriklen og
registrering af bygninger på
forstranden eller på søterritoriet
i øvrigt. Betaling kan kræves
forud.
Stk. 2-3.
--- ---
ningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om registrering
efter stk. 1, herunder om
anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale
formater og digital signatur eller
lignende, og om ajourføringen
af de registrerede oplysninger.«
6.
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om
opkrævning og betaling for
ekspedition af matrikulære
sager, registrering af forhold
vedrørende ejerlejligheder og
notering
af bygninger på
fremmed grund i matriklen og
registrering af bygninger på
søterritoriet og i Danmarks
eksklusive økonomiske zone.«
§2
I lov om tinglysning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1075 af 30. sep-
tember 2014, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 80 af 24. januar
2017 og senest ved § 3 i lov nr.
1722 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»forstranden eller i øvrigt på
søterritoriet« til: »søterritoriet
eller indenfor Danmarks
eksklusive økonomi-
ske zone«.
2.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som 3.
pkt.: »Bygningsblade oprettes og
ændres efter anmodning fra
Geodatastyrelsen.«
3.
§ 19, stk. 2 og 3,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
2.
Bygninger på grunden,
som tilhører den samme ejer,
kan registreres på samme
bygningsblad. Bygninger, der
Der er ikke klart beskrevet hvad
er forskellen på terminologierne
”notering” og ”registrering”, som
bruges i lovforslaget
–
hvis der
ikke er nogen forskel bør
”registrering” anvendes.
§ 19.
Hvor en bygning tilhører en
anden end grundens ejer, får
bygningen sit eget bygningsblad
med fornøden henvisning til og
fra grundens ejendomsblad - og
behandles i det hele efter denne
lov som en selvstændig fast ejen-
dom. Det samme gælder
bygninger, der er opført på
forstranden eller i øvrigt på
søterritoriet, uden at der er sket
nogen opfyldning, men således
at bygningen er bestemt til varig
forbliven på stedet.
Stk. 2.
Forinden der første gang
tinglyses en rettighed på et
sådant ejendomsblad, skal
bygningens geografiske placering
på grunden noteres. Som
Ad. 2.
Der bliver er behov for at
afstemme denne bestemmelse
med muligheden for at oprette
særskilte foreløbige
bygningsblade vedrørende
ejerlejligheder på projektstadiet.
Praksis / reglen er i medfør af
Tinglysningsrettens vejledning
”Underblad Fast Ejendom” at en
ejer af en ejendom, der er
påtænkt opdelt i ejerlejligheder,
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0005.png
grundlag for denne notering kan
retten forlange en erklæring af
en landinspektør med
beskikkelse. Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler
om registrering af den
geografiske placering af de
pågældende bygninger.
Stk. 3.
Hvis en ret tinglyses som
omfattende flere ejendomme,
tilhørende samme ejer, gøres der
henvisning fra det ene
ejendomsblad til det andet.
registreres på samme
bygningsblad, kan udskilles
til nyoprettede bygningsblade.
Stk. 3.
Får en bygning og en
grund samme ejer, nedlægges
bygningsbladet, og eventuelle
tinglyste rettigheder overføres til
grundens ejendomsblad. Retten
underretter Geodatastyrelsen
herom.
Stk. 4.
Forinden der tinglyses en
rettighed på et bygningsblad, jf.
stk. 1, 1. pkt., skal bygninger
være
noteret
hos
Geodatastyrelsen med eget
identifikationsnummer. Er det
første gang, der tinglyses en ret-
tighed på bygningsbladet, eller
ønskes bygningsbladet ændret,
jf. stk. 2, er tinglysning endvidere
betinget af, at bygningers
placering på grunden skal være
stedfæstet ved en erklæring
udarbejdet af en
landinspektør
med beskikkelse.
Stk. 5.
Er bygningen opført på
søterritoriet eller inden for Dan-
marks eksklusive økonomiske
zone, skal bygningen forinden
tinglysning af en rettighed på et
bygningsblad, jf. stk. 1, 2. pkt.,
være registreret hos
Geodatastyrelsen med eget
identifikationsnummer, og
bygningens placering skal være
stedfæstet.«
kan få oprettet særskilte
foreløbige bygningsblade for de
enkelte ejerlejligheder.
Denne mulighed må ikke
bortfalde, derimod skal det
præciseres, hvem der kan / skal
anmode om oprettelse af
foreløbige bygningsblade
–
er
det Geodatastyrelsen og i så fald
hvordan (krav, digital
sagshåndtering etc.) eller er det
en ”praktiserende landinspektør”
på vegne af bygningen ejer?
Ad. 3.
A.
Terminologi
– ”notering” eller
”registrering”?
B.
Terminologi
–
ændre
”landinspektør med beskikkelse”
til ”praktiserende landinspektør”.
C.
Der skal via bekendtgørelse
eller vejledning ske laves en
udfyldende beskrivelse af krav til
stedfæstelsen af bygningers
placering på grunden
–
geometri,
referencesystem, nøjagtighed
etc.
D.
Finder tilvækstlæren
anvendelse på bygning på
fremmed grund med
lovforslaget, således at en
registreret bygning kan udvides
eller indskrænkes? Eller er en
registret bygning forsat en statisk
enhed, som kun kan oprettes og
nedlægges?
E.
Lovforslaget giver mulighed
for at en fælles registrering af
bygninger på ét bygningsblad
blandt andet kan opnås ved
”overførsel” af en eller flere
bygninger fra et bygningsblad til
et andet eksisterende
bygningsblad. Kan en
”overførsel” gennemføres
mellem bygningsblade med
forskellige ejere (pendant til
arealoverførsel)
–
og i
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0006.png
§ 23.
§§ 21 og 22 finder
tilsvarende anvendelse ved
opdeling i ejerlejligheder.
4.
I
§ 23, stk. 1,
indsættes efter
»ejerlejligheder.«: », registrering
af bygninger på samme
bygningsblad, udskillelse af
bygninger til nyoprettede
bygningsblade samt nedlæggelse
af bygningsblade«,
og
stk. 2
ophæves.
bekræftende fald hvilken
dokumentation skal så foreligge?
Det noteres positivt, at §§ 21 og
22 finder anvendelse ved
registrering af bygninger på
samme bygningsblad samt
udskillelse af bygninger til
nyoprettede bygningsblade.
Da der ikke forekommer
supplerende beskrivelser af
processerne vedr. varetagelse
pante- og servituthensyn
formodes processen at være
ækvivalent med processen i
matrikulære sager. Er det ikke
tilfældet, er der behov for at
præcisere processen
–
hvem,
hvornår og hvordan.
Stk. 2.
Ved sammenlægning og
nedlæggelse af bygningsblade
skal retten godkende, at der ikke
i tingbogen er rettigheder, der er
til hinder for dette, samt
fastlægge eventuelle
rettigheders indbyrdes prioritet.
§ 21, stk. 2 og 3, samt § 22
finder tilsvarende anvendelse
ved sammenlægning og
nedlæggelse af bygningsblade.
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om udstykning og anden
registrering i matriklen samt om
registrering af bygninger på
forstranden eller på søterritoriet
i øvrigt«.
2.
Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Register over bygninger på for-
stranden eller på søterritoriet i
øvrigt
§ 45 a.
Geodatastyrelsen
registrerer bygninger på
forstranden eller på
§3
I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om
ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen,
lov om Geodatastyrelsen, lov om
tinglysning og forskellige andre
love (Effektivisering af
ejendomsregistrering og -
forvaltning m.v.), som ændret
ved § 15 i lov nr. 278 af 17.
april 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1, nr. 1,
ophæves.
Ingen bemærkninger
2.
§ 1, nr. 13,
ophæves.
Ingen bemærkninger
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0007.png
søterritoriet i øvrigt.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte nær-
mere regler om registrering efter
stk. 1, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital
signatur el.lign., og om
ajourføringen af de registrerede
oplysninger.«
3.
§ 3, nr. 2,
ophæves.
3.
§ 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Bygninger på grunden,
som tilhører den samme ejer,
registreres på samme
bygningsblad.
Stk. 3.
Får en bygning og en
grund samme ejer, nedlægges
bygningsbladet, og eventuelle
tinglyste rettigheder overføres til
grundens ejendomsblad. Retten
underretter Geodatastyrelsen
herom.
Stk. 4.
Forinden der tinglyses en
rettighed på et bygningsblad, jf.
stk. 1, skal bygningen af
Geodatastyrelsen være noteret i
matriklen med eget
identifikationsnummer, og
bygningens placering på grunden
skal være stedfæstet ved en
erklæring udarbejdet af en
landinspektør med beskikkelse.
Stk. 5.
Er bygningen opført på
forstranden eller på søterritoriet
i øvrigt, skal bygningen før
tinglysning af en rettighed være
registreret hos Geodatastyrelsen
med eget
identifikationsnummer, og
bygningens placering skal være
stedfæstet.«
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0008.png
Udskriftsdato: 26. juni 2023
BEK nr 1662 af 17/11/2020 (Gældende)
Bekendtgørelse om Danmarks eksklusive økonomiske zone
Ministerium: Udenrigsministeriet
Journalnummer: Udenrigsmin., JTFM j.nr. 2020­15152
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Bekendtgørelse om Danmarks eksklusive økonomiske zone
I medfør af § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner
fastsættes:
§ 1.
Den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Øresund, Storebælt og Østersø-
en omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de
til enhver tid gældende basislinjer. For så vidt angår basislinjernes forløb henvises til den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks søterritorium.
Stk. 2.
Afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone i forhold til fremmede stater sker som anført
i §§ 2 - 9. Koordinaterne til de punkter, der anfører grænselinjen i §§ 2 – 7 og 9, er angivet i European
Datum 1950. Koordinaterne til de punkter, der anfører grænselinjen i § 8, er angivet i European Terrestrial
Reference System 1989. Grænselinjerne er gengivet på vedlagte kortskitse.
§ 2.
I forhold til Tyskland afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen som geodætiske
linjer mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 1. 55° 03�½ 50.1” N. 08° 18�½ 07.0” E.
Pkt. 2. 55° 10�½ 03.4” N. 07° 33�½ 09.6” E.
Pkt. 3. 55° 30�½ 40.3” N. 05° 45�½ 00.0” E.
Pkt. 4. 55° 15�½ 00.0” N. 05° 24�½ 12.0” E.
Pkt. 5. 55° 15�½ 00.0” N. 05° 09�½ 00.0” E.
Pkt. 6. 55° 24�½ 15.0” N. 04° 45�½ 00.0” E.
Pkt. 7. 55° 46�½ 21.8” N. 04° 15�½ 00.0” E.
Pkt. 8. 55° 55�½ 09.4” N. 03° 21�½ 00.0” E.
§ 3.
I forhold til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland afgrænses den eksklusive
økonomiske zone i Nordsøen som en geodætisk linje mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 8. 55° 55�½ 09.4” N. 03° 21�½ 00.0” E.
Pkt. 9. 56° 05�½ 12.0” N. 03° 15�½ 00.0” E.
§ 4.
I forhold til Norge afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen og Skagerrak som
geodætiske linjer mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 9.
56° 05�½ 12.0” N. 03° 15�½ 00.0” E.
Pkt. 10. 56° 35�½ 30.0” N. 05° 02�½ 00.0” E.
Pkt. 11. 57° 10�½ 30.0” N. 06° 56�½ 12.0” E.
Pkt. 12. 57° 29�½ 54.0” N. 07° 59�½ 00.0” E.
Pkt. 13. 57° 37�½ 06.0” N. 08° 27�½ 30.0” E.
Pkt. 14. 57° 41�½ 48.0” N. 08° 53�½ 18.0” E.
Pkt. 15. 57° 59�½ 18.0” N. 09° 23�½ 00.0” E.
Pkt. 16. 58° 15�½ 41.2” N. 10° 01�½ 48.1” E.
§ 5.
I forhold til Sverige afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Skagerrak og Kattegat som
geodætiske linjer mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 16. 58° 15�½ 41.2” N. 10° 01�½ 48.1” E.
Pkt. 17. 58° 08�½ 00.1” N. 10° 32�½ 32.8” E.
Pkt. 18. 57° 49�½ 00.6” N. 11° 02�½ 55.6” E.
Pkt. 19. 57° 27�½ 00.0” N. 11° 23�½ 57.4” E.
Pkt. 20. 56° 30�½ 32.3” N. 12° 08�½ 52.1” E.
Pkt. 21. 56° 18�½ 14.1” N. 12° 05�½ 15.9” E.
Pkt. 22. 56° 12�½ 58.9” N. 12° 21�½ 48.0” E.
BEK nr 1662 af 17/11/2020
1
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 2.
I Øresund er grænselinjen fra punkt 22, jf. stk. 1, til punkt 23, jf. stk. 3, sammenfaldende med
demarkationslinjen fastsat i Deklarationen af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige eller senere
ændringer heri, jf. bekendtgørelse nr. 41 af 22. februar 1932, Lovtidende A, og nr. 117 af 5. oktober 1995,
Lovtidende C. Grænselinjen er indtegnet i søkort over Sundet.
Stk. 3.
I forhold til Sverige afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Østersøen som geodætiske
linjer mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 23. 55° 20�½ 14.2” N. 12° 38�½ 31.0” E.
Pkt. 24. 55° 18�½ 30.0” N. 12° 38�½ 20.0” E.
Pkt. 25. 55° 15�½ 00.0” N. 12° 40�½ 38.0” E.
Pkt. 26. 55° 10�½ 00.0” N. 12° 47�½ 41.6” E.
Pkt. 27. 55° 03�½ 54.0” N. 13° 03�½ 20.0” E.
Pkt. 28. 55° 00�½ 35.2” N. 13° 08�½ 45.0” E.
Stk. 4.
Fra punkt 28 fortsætter grænselinjen frem til et punkt, hvorom der træffes aftale med Sverige og
Tyskland.
§ 6.
I forhold til Tyskland afgrænses den eksklusive økonomiske zone i den vestlige del af Østersøen
som geodætiske linjer fra et punkt, hvorom der træffes aftale med Tyskland og Sverige, jf. § 5, stk. 4, og
fortsætter mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 29. 55° 00�½ 30.2” N. 13° 08�½ 53.1” E.
Pkt. 30. 54° 50�½ 01.7” N. 12° 56�½ 02.4” E.
Pkt. 31. 54° 45�½ 49.7” N. 12° 44�½ 59.9” E.
Pkt. 32. 54° 41�½ 15.9” N. 12° 26�½ 35.7” E.
Pkt. 33. 54° 24�½ 39.9” N. 12° 06�½ 43.5” E.
Pkt. 34. 54° 22�½ 00.5” N. 11° 56�½ 25.6” E.
Pkt. 35. 54° 21�½ 53.4” N. 11° 40�½ 14.7” E.
Pkt. 36. 54° 21�½ 56.7” N. 11° 40�½ 20.7” E.
Pkt. 37. 54° 23�½ 36.0” N. 11° 38�½ 12.2” E.
Pkt. 38. 54° 25�½ 47.7” N. 11° 34�½ 55.1” E.
Pkt. 39. 54° 27�½ 53.4” N. 11° 30�½ 49.9” E.
Pkt. 40. 54° 29�½ 53.1” N. 11° 26�½ 36.6” E.
Pkt. 41. 54° 31�½ 57.0” N. 11° 23�½ 04.8” E.
Pkt. 42. 54° 34�½ 11.6” N. 11° 19�½ 17.7” E.
Pkt. 43. 54° 35�½ 11.2” N. 11° 15�½ 36.4” E.
Pkt. 44. 54° 36�½ 33.0” N. 11° 12�½ 30.9” E.
Pkt. 45. 54° 37�½ 19.7” N. 11° 09�½ 28.2” E.
Pkt. 46. 54° 38�½ 16.3” N. 11° 04�½ 30.0” E.
Pkt. 47. 54° 38�½ 28.3” N. 11° 00�½ 20.7” E.
Pkt. 48. 54° 38�½ 14.6” N. 10° 54�½ 15.3” E.
Pkt. 49. 54° 37�½ 10.2” N. 10° 52�½ 25.1” E.
Pkt. 50. 54° 34�½ 52.3” N. 10° 48�½ 02.1” E.
Pkt. 51. 54° 32�½ 49.2” N. 10° 43�½ 59.0” E.
Pkt. 52. 54° 32�½ 39.8” N. 10° 39�½ 37.3” E.
Pkt. 53. 54° 33�½ 06.0” N. 10° 36�½ 50.0” E.
Pkt. 54. 54° 34�½ 37.0” N. 10° 31�½ 58.5” E.
Pkt. 55. 54° 35�½ 56.8” N. 10° 27�½ 15.9” E.
Pkt. 56. 54° 37�½ 15.4” N. 10° 22�½ 27.6” E.
Pkt. 57. 54° 37�½ 59.9” N. 10° 21�½ 18.4” E.
Pkt. 58. 54° 40�½ 29.6” N. 10° 18�½ 29.9” E.
Pkt. 59. 54° 42�½ 49.7” N. 10° 16�½ 07.9” E.
BEK nr 1662 af 17/11/2020
2
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Pkt. 60. 54° 45�½ 24.0” N. 10° 13�½ 06.0” E.
Stk. 2.
Grænseforløbet mellem punkterne 35 og 36, samt den landværts afgrænsning fra punkt 60
fastlægges efter aftale med Tyskland.
§ 7.
I forhold til Sverige afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Østersøen nord for Bornholm
som geodætiske linjer fra et punkt, hvorom der træffes aftale med Sverige og Tyskland, og fortsætter
mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 61. 54° 57�½ 49.1” N. 13° 59�½ 40.0” E.
Pkt. 62. 55° 18�½ 44.0” N. 14° 27�½ 36.0” E.
Pkt. 63. 55° 41�½ 29.4” N. 15° 02�½ 34.4” E.
Pkt. 64. 55° 21�½ 18.6” N. 16° 30�½ 29.7” E.
Stk. 2.
Fra punkt 64 afgrænses den eksklusive økonomiske zone som en geodætisk linje frem til et
punkt, hvorom der træffes aftale med Sverige og Polen.
§ 8.
I forhold til Polen afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Østersøen syd for Bornholm som
geodætiske linjer fra et punkt, hvorom der træffes aftale med Sverige og Polen, og fortsætter mellem
følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 65. 55° 21�½ 13.64" N. 16° 30�½ 38.17" E.
Pkt. 66. 55° 15�½ 06.1" N. 16° 01�½ 30.0" E.
Pkt. 67. 55° 12�½ 28.0" N. 16° 00�½ 50.0" E
Pkt. 68. 55° 10�½ 01.0" N. 15° 59�½ 50.0" E.
Pkt. 69. 55° 07�½ 15.0" N. 15° 59�½ 34.0" E
Pkt. 70. 55° 03�½ 11.0" N. 15° 59�½ 27.0" E.
Pkt. 71. 54° 59�½ 51.0" N. 15° 58�½ 42.0" E.
Pkt. 72. 54° 56�½ 52.0" N. 15° 57�½ 27.0" E.
Pkt. 73. 54° 54�½ 11.0" N. 15° 55�½ 49.0" E.
Pkt. 74. 54° 51�½ 57.0" N. 15° 54�½ 41.0" E.
Pkt. 75. 54° 47�½ 09.0" N. 15° 49�½ 11.0" E.
Pkt. 76. 54° 44�½ 33.0" N. 15° 46�½ 03.0" E.
Pkt. 77. 54° 41�½ 54.0" N. 15° 42�½ 27.0" E.
Pkt. 78. 54° 39�½ 06.0" N. 15° 34�½ 23.0" E.
Pkt. 79. 54° 37�½ 20.0" N. 15° 29�½ 01.0" E.
Pkt. 80. 54° 35�½ 20.0" N. 15° 18�½ 52.0" E.
Pkt. 81. 54° 34�½ 28.0" N. 15° 13�½ 37.0" E.
Pkt. 82. 54° 34�½ 00.0" N. 15° 07�½ 02.0" E.
Pkt. 83. 54° 34�½ 00.0" N. 15° 00�½ 58.0" E.
Pkt. 84. 54° 34�½ 40.0" N. 14° 54�½ 05.0" E.
Pkt. 85. 54° 35�½ 34.0" N. 14° 47�½ 58.0" E.
Pkt. 86. 54° 36�½ 51.0" N. 14° 41�½ 25.0" E.
Pkt. 87. 54° 32�½ 08.19" N. 14° 38�½ 08.28" E.
Stk. 2.
Fra punkt 87 afgrænses den eksklusive økonomiske zone som en geodætisk linje frem til et
punkt, hvorom der træffes aftale med Tyskland og Polen.
§ 9.
I forhold til Tyskland afgrænses den eksklusive økonomiske zone i Østersøen sydvest for Born-
holm som geodætiske linjer fra et punkt, hvorom der træffes aftale med Tyskland og Polen, og fortsætter
mellem følgende punkter i den angivne rækkefølge:
Pkt. 88. 54° 32�½ 10.4” N. 14° 38�½ 12.2” E.
Pkt. 89. 54° 39�½ 30.0” N. 14° 24�½ 51.0” E.
Pkt. 90. 54° 48�½ 45.0” N. 14° 24�½ 51.0” E.
Pkt. 91. 54° 48�½ 45.0” N. 14° 10�½ 22.0” E.
BEK nr 1662 af 17/11/2020
3
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Pkt. 92. 54° 57�½ 44.8” N. 13° 59�½ 34.2” E.
Stk. 2.
Fra punkt 92 fortsætter grænselinjen til et punkt, hvorom der træffes aftale med Tyskland og
Sverige.
§ 10.
Hvor den ydre grænse for den eksklusive økonomiske zone er sammenfaldende med søterritoriets
ydre grænse, finder de for afgrænsning af søterritoriet gældende regler anvendelse.
§ 11.
Den eksklusive økonomiske zones ydre grænse indtegnes af Geodatastyrelsen på offentligt
tilgængelige søkort.
§ 12.
En liste over de i denne bekendtgørelse anførte koordinater og relevante søkort deponeres hos De
Forenede Nationers Generalsekretær.
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. november 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 584 af 24. juni 1996 om Danmarks eksklusive økonomiske zone ophæves.
Udenrigsministeriet, den 17. november 2020
Jeppe Kofod
/ Ulf Melgaard
BEK nr 1662 af 17/11/2020
4
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0013.png
Bilag 1
Kortskitse
BEK nr 1662 af 17/11/2020
5
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0014.png
Underblad Fast Ejendom
•
Vejledningen
indeholder hjælp til
udvalgte
trin i anmeldelsen, og den indeholder alene de oplysninger, der er
nødvendige for at komme gennem den pågældende arbejdsopgave
sammen med
den tekst, der fremgår af
skærmbillederne.
•
Underblad Fast Ejendom anvendes til at oprette og nedlægge anparter, bygninger og timeshareenheder samt til
at oprette særskilte foreløbige bygningsblade for påtænkte ejerlejligheder (projektstadieopdeling), jf.
tinglysningsbekendtgørelsen § 18a.
Fase
Forklaring
Tast
Anparter
Betingelserne for oprettelse af anpartsblad er til stede, når der
er tinglyst en samejeoverenskomst med eksklusiv brugsret til
en bestemt del af ejendommen. Se evt. vejledning til
”Samejeoverenskomst”.
Ved nedlæggelse af anpartsblad skal der anmeldes på både
hovedejendom og de anparter, der ønskes nedlagt.
Tinglysningsretten nedlægger anpartsblad ved
ejersammenfald uden anmeldelse.
Bygninger
Betingelserne for oprettelse af bygningsblad i Tingbogen er til
stede, når det kan dokumenteres, at grund og bygning ikke
har samme ejerkreds, at bygningsejer har lejet/har brugsret
til grunden, og at bygningen ikke har været en del af den faste
ejendom. Der skal uploades og vedhæftes rids og
stedfæstelsesfil.
Bygningen skal beskrives med oplysninger om størrelse i
grundplan, antal etager, valgte materialer og farver herpå,
bygningens anvendelse og eventuelt bygningens ydre udtryk,
så bygningen kan identificeres. Tegninger/fotos kan
vedhæftes som supplement til beskrivelsen.
Betingelserne for nedlæggelse af bygningsblad er til stede, når
grund og bygning har samme ejerkreds, eller det kan
dokumenteres, at bygningen ikke længere eksisterer. Der skal
anmeldes på både grundblad og den bygning, der ønskes
nedlagt.
Tinglysningsretten nedlægger bygningsblad ved
ejersammenfald mellem grund og bygning uden anmeldelse.
Særskilte foreløbige
bygningsblade
vedrørende
ejerlejligheder på
projektstadiet
Ejer af en ejendom, der er påtænkt opdelt i ejerlejligheder,
kan få oprettet særskilte foreløbige bygningsblade for de
enkelte ejerlejligheder.
Anmeldelsen skal alene indeholde oplysning om det
ejerlejlighedsnummer og så vidt muligt BFE-nummer, som
ejendommen senere vil blive tildelt hos Geodatastyrelsen.
Anmeldelsen skal indeholde erklæring fra
www.tinglysning.dk
vedrørende det særskilte foreløbige bygningsblad.
Der skal
uploades og vedhæftes rids. Foreløbig fortegnelse kan med
fordel vedhæftes anmeldelsen.
Sidst opdateret 25.02.2019
Version 26
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0015.png
På bygningsbladet kan der tinglyses skøde, pant og
servitutter, der vil blive tinglyst med frist til endelig opdeling.
Servitutter der vedrører ”hele” ejendommen, og som efter
opdeling skal være tinglyst på såvel hovedejendommen som
ejerlejlighederne, skal anmeldes både på ejendommen, der
påtænkes opdelt, samt på de særskilte bygningsblade.
Inden den foreløbige opdelingsskrivelse fra Geodatastyrelsen
kan registreres endeligt, skal bygningsbladet være påtegnet
med dokumenttypen ”Påtegning Adkomst” af en beskikket
landinspektør, om hvilken identitet (ejerlejlighedsnr. og BFE-
nummer) det enkelte foreløbige bygningsblad har fået fra
Geodatastyrelsen.
På et særskilt bygningsblad kan skøder samt pantsætning til
køber, alene tinglyses med frist til opdeling i ejerlejligheder. I
forbindelse med anmodning om fristforlængelser må der
redegøres for, at der fortsat er udsigt til at opdelingen
gennemføres.
Start anmeldelse
Gå ind på
www.tinglysning.dk
og vælg ”Tinglysning mv.”.
Log ind med NemID og vælg ”Ny anmeldelse”.
Ved ”Tingbogen” vælges dokumenttype ”Underblad Fast
Ejendom”.
Udfyld anmelder
oplysninger
Find ejendom
Trin 1:
Kontaktinformationer og sagsnummer er
hensigtsmæssige, men mailadresse er obligatorisk.
Trin 2:
Angiv hvilken ejendom tinglysningen omfatter. Der
kan kun anvendes én søgemulighed af gangen. Søgning på
matrikelnummer, landsejerlav samt evt. ejendomstype og
nummer giver den mest præcise søgning.
Oplysninger om den fremsøgte ejendom vises.
Ved oprettelse af bygningsblad for en bygning beliggende på
flere ejendomme, skal alle de ejendomme, bygningen er
beliggende på, tilknyttes anmeldelsen.
Angiv type
Trin 3:
Type af anmeldelse angives ved at vælge fra drop-
down menuen.
Der skal tilføjes et bilag til anmeldelsen her. Afslut med
”Tilføj bilagsreference”.
Ved oprettelse af ideelle andele kan
samejeoverenskomst vedhæftes.
OBS: Bilagsbanken er offentlig tilgængelig. Derfor må bilag
ikke indeholde personnumre (de sidste 4 cifre) eller andre
personfølsomme oplysninger.
Se evt. vejledning
til ”Upload
og vedhæft bilag”.
Sidst opdateret 25.02.2019
Version 2
6
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0016.png
V
ed oprettelse af ideelle andele, skal det under ӯvrig
anmeldelsesinformation” angives, hvem der ønskes oprettet
som ejer af de enkelte andele og med hvilke andele.
Erklæringer
Angiv andre roller
Trin 5:
Relevante erklæringer afgives.
Trin 7:
Hvis obligatoriske roller ikke fremgår af listen, skal
den/disse tilføjes. Disse roller er markeret med (*) i drop-
down menuen.
Her kan desuden angives yderligere roller, som er nødvendige
for anmeldelsen.
Roller må kun angives med:
- cpr-nr. og navn
eller
- cvr-nr.
eller
- navn og adresse (kun for roller uden cpr-nr./cvr-nr.).
Afslut med ”Tilføj”.
Vælg underskrifts-
metode
Trin 8:
Roller med obligatorisk underskrift fremgår af den
øverste liste.
Hvis der vælges ”Underskriftsmappe”, skal rollen være
angivet med cpr-nr./cvr-nr. Det vil være muligt at angive
underskrivers e-mail adresse samt evt. sagsreference, og
systemet sender automatisk besked om, at der ligger et
dokument til underskrift.
Hvis der vælges
”Fuldmagt”, skal
der udfyldes flere
oplysninger.
Hvis der forekommer roller med obligatorisk underskrift,
hvor underskriften er overflødig pga. tiltrædelse fra anden
part, vælges ”Skal ikke underskrive”. Begrundelse skal angives
i fritekstfeltet.
OBS: Rollen ”Landsinspektør” kan oprettes med cpr-nr.
for
landinspektør men kan også oprettes med cvr-nr.
Roller med valgfri underskrift fremgår af den nederste liste.
Der kan markeres for underskriftsmetode for roller angivet i
denne liste, men ofte vil det ikke være nødvendigt. Indholdet i
den pågældende anmeldelse afgør, om der skal underskrives.
OBS: Anmodning om oprettelse af nyt bygningsblad
indeholder erklæring, der
skal
underskrives af rolle ”Ejer”.
Markeres der i
”Fuldmagt”,
skal
der underskrives, uanset
hvilken liste rollen fremgår af.
Efter valg af underskriftsmetode for alle roller, der skal
underskrive, skal anmeldelsen sendes til underskriftsmappen,
hvor anmeldelsen kan gennemses, inden den underskrives og
Sidst opdateret 25.02.2019
Version 2
6
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0017.png
anmeldes.
Se evt. vejledning
til ”Underskriv
og anmeld”.
OBS: Ved prøvetinglysning - husk at gemme kladde først.
Sidst opdateret 25.02.2019
Version 2
6
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0018.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Center for Undergrund, Viden og Adfærd
Kontor for Data og klimaadfærd
Sendt til: [email protected] cc. [email protected] og [email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-023078
26. juni 2023
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen og lov om tinglysning (j.nr. 121-3035)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater har gennemgået lovforslaget og har alene bemærkninger af
retssikkerhedsmæssig karakter, idet det fremgår af forslaget, at afgørelser om
registrering af bygninger, ikke vil være underlagt klageadgang.
Danske Advokater finder, at der i overensstemmelse med dansk retstradition, som
udgangspunkt altid bør være adgang for borgerne til at påklage administrative
afgørelser til højere myndighed. Det gør sig også gældende her. Det ændrer ikke ved
det udgangspunkt, at man forventer ganske få klager. Tværtimod synes det argument
at fjerne enhver betænkelighed ved at indføre klageadgang.
Danske Advokater finder i forlængelse heraf anledning til at påpege, at registreringen
af ejendomme på søterritoriet og på havet vil være et retsområde under udvikling.
Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om der kun vil være
tale om lovbundne forvaltningsakter med kun få skøn.
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Der er derfor, efter Danske Advokaters opfattelse, alvorlige retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved den del af lovforslaget (§ 45 a stk. 3), der vedrører fjernelse af
en administrativ klageadgang.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danske Advokater
Annette Lerche
Specialkonsulent
[email protected]
Marie-Louise Rørbøl
Advokat
Medlem af fagudvalg for fast
ejendom
[email protected]
2/2
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0020.png
Geodatastyrelsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
J.nr. 121-3035
Høringssvar om forslag til lov om æn-
dring af lov om udstykning og anden re-
gistrering i matriklen og lov om tinglys-
ning
Høringssvar
Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om ændring
af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning
(Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1
samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone).
Lovforslaget har til dels til formål at gennemføre de retlige rammer for Grundda-
taprogrammets delaftale 1 om ejendomsdata, der skal effektivisere den offent-
lige registrering af fast ejendom. Dette medfører for det første, at der ændres i
ansvarsfordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen. Samtidig bli-
ver der etableret mere fleksible muligheder for oprettelse af bygningsblade for
bygninger på fremmed grund og for efterfølgende ændringer heraf. Endelig ind-
føres et nyt register for bygninger på søterritoriet og inden for Danmarks eksklusive
økonomiske zone.
Dertil har lovforslaget til formål at sikre muligheden for at kunne registrere fast
ejendom i form af indvundet land, som f.eks. energiøer, bygninger og tekniske
anlæg som vindmøller, i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Finans Danmark støtter lovforslagets indhold, og er i særdeleshed positive over for
forslaget om, at reglerne om bygninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone
sidestilles med bygninger på søterritoriet. Det er meget positivt, at regeringen vil
skabe en klar retstilstand inden for dette område. Det kræver forskellige lovæn-
dringer, og Finans Danmarks bemærkninger skal derfor ses i sammenhæng med
bemærkningerne til de aktuelle høringer om ændring af lov om vedvarende
energi og til ændring af realkreditloven.
For at understøtte den grønne omstilling vil vi gerne fremhæve en udfordring
med realkreditbelåning af el-nettet, som lovforslaget med fordel kan behandle.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7. juli 2023
Dok: FIDA-1379516692-696303-v1
Kontakt Frederik Dam Hansen
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0021.png
Udfordringen skyldes Finanstilsynets fortolkning af tinglysningslovens § 37 a, som i
praksis gør det så godt som umuligt og voldsomt fordyrende for el-
netselskaberne at optage realkreditlån. Denne problemstilling er beskrevet ne-
denfor.
Dertil har vi en række spørgsmål relateret til fortolkningen af bygningsbegrebet,
som er beskrevet nærmere i slutningen af dette høringssvar.
Realkreditbelåning af el-net
Ved realkreditbelåning af el-net er der med Finanstilsynets fortolkning af tinglys-
ningslovens § 37 a opstået store udfordringer for realkreditinstitutterne og el-net-
selskaberne, og det vil i praksis blive så godt som umuligt og voldsomt fordyrende
for el-netselskaberne at optage realkreditlån. Det mener Finans Danmark ligesom
Green Power Denmark, er helt uholdbart, og der er snarest muligt behov for en
lovændring, som eksplicit forholder sig hertil.
FIDA-1379516692-696303-v1
Høringssvar
Nærmere om problemstillingen
Ved realkreditbelåning skal den forudsatte sikkerhed i ejendomme være til stede
og tinglyst. Med Finanstilsynets fortolkning af reglerne betyder det, at ved belå-
ning af el-net skal alle mindre transformerstationer (kaldet 10/0,4 stationer), som
har karakter af en bygning (typisk oprettet tilbage i tid), identificeres og tinglyses i
tingbogen, via et bygningsblad, for at kunne indgå som sikkerhed i realkreditbe-
låningen.
Det skal understreges, at værdien af el-nettet ligger i ledninger og transformator-
stationer, og ikke i de bygninger (klimaskærmen), som primært af historiske
grunde er bygget op omkring visse transformatorstationer. Det beror på tilfældig-
heder, om en netstation er placeret i en ”skal” med karakter af en bygning eller
ej, og det har ingen betydning hverken i forhold til el-nettets værdi eller funktio-
nalitet. Værdien af pantet til långiver berøres derfor ikke af, at der ikke udtages
særskilt pant i disse bygninger, så længe panterettigheden hviler på de lednin-
ger og transformatorstationer, som udgør el-nettet. Finans Danmark mener der-
for, at det i forhold til tinglysningslovens § 37 a ikke bør være afgørende for pan-
tets omfang, hvorvidt en mindre transformatorstation er beliggende i en skal, der
måske er en bygning.
Finanstilsynets fortolkning indebærer, at realkreditinstitutterne og netselskaberne, i
hvis net 10/0,4 stationerne er placeret, vil være nødsaget til at kortlægge disse
stationer for at kunne vurdere, om det for hver enkelt station er nødvendigt at
oprette et bygningsblad i tingbogen og lyse selvstændig pant heri. Der er godt
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0022.png
72.500 10/0,4 stationer, og med et behov for en faktisk gennemgang af et bety-
deligt antal af disse stationer, bliver der tale om en voldsom dyr opgave i både
tid og penge. Når henses til, at der bl.a. skal oprettes tusindvis af bygningsbalde,
ligesom netselskabet skal indgå lejeaftale med hver af grundejerne.
For el-netselskaberne risikeres det, at de ikke længere har samme adgang til billig
realkreditfinansiering af el-net. Dette er meget kritisk, særligt nu hvor selskaberne
står over for en historisk udbygning af el-nettet, som er nødvendig for at nå i mål
med elektrificeringen og regeringens mål om udfasning af fossile brændsler.
Dertil kommer praktiske udfordringer omkring gennemførelse af tinglysning af ek-
sempelvis ét pantebrev med 3.000 panter med 5.000-10.000 matr.nr., hvor pan-
terne primært er 10/04 stationer, og hvor der først skal oprettes et bygningsblad
for hver station.
Endvidere vil en kommende udbygning af el-nettet med nye bygningslignende
stationer med de nuværende regler i tinglysningsafgiftsloven indebære fornyet
tinglysning med fuld afgift for hele el-nettet. Det gør finansieringen dyr, og denne
uhensigtsmæssighed skal også løses.
Forslag til lovændringer
Der er brug for klare og robuste rammer for el-netselskabernes finansieringsmulig-
heder, sådan som det var intentionen ved den ændring i 2016 af tinglysningslo-
ven, hvor reglerne om pant i forbindelse med belåning af el-nettet blev sat ind.
Finans Danmark lægger vægt på, at problemerne med de gældende regler af-
hjælpes hurtigst muligt. Det kan ske ved en ændring af tinglysningslovens § 37 a,
og samtidig er der brug for en ændring af tinglysningsafgiftsloven knyttet til den
løbende udvidelse af pantet i belåninger af el-net. Konkrete forslag til ændringer
fremgår af bilaget.
Tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone
Danmark står over for en markant udbygning af havvind de kommende år, her-
under i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Som det beskrives i lovforslaget, er
det en samfundsudvikling, der aktualiserer et behov for en udvidet udnyttelse af
Danmarks
jurisdiktion efter FN’s havretskonvention med hensyn til anlæg og
be-
nyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg i Danmarks eksklusive økonomi-
ske zone, f.eks. i form af energiøer. På den baggrund tilpasses udstykningslovens
regler, så lovens anvendelsesområde udvides til geografisk også at omfatte faste
ejendomme i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Opførelse af energiøer og
Høringssvar
FIDA-1379516692-696303-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0023.png
havvindmøller i den eksklusive økonomiske zone indebærer betydelige investerin-
ger, og der er behov for at sikre et klart retsgrundlag og bedst mulige vilkår for at
kunne tilbyde finansiering til projekter om bæredygtig energi. I kraft af det dan-
ske realkreditsystem har Danmark noget af den billigste finansiering i Europa, og
midlerne til investeringer i bæredygtig energi kan derfor blandt andet frembrin-
ges ved realkreditbelåning.
Finans Danmark er meget positive ved, at der bliver åbnet for muligheden for at
stille belåning, herunder ved realkredit, til rådighed i Danmarks eksklusive økono-
miske zone, og at de nye regler for matrikulering i Danmarks eksklusive økonomi-
ske zone bliver indarbejdet i den eksisterende og velkendte lovgivning og sidestil-
let med søterritoriet, så der ikke bliver oprettet nye parallelle systemer og lov-
grundlag.
For at yde realkreditfinansiering i Danmarks eksklusive økonomiske zone er der be-
hov for, at det bliver gjort klart, at retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse
finder anvendelse i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det betyder, at real-
kreditinstituttet skal have mulighed for at tage udlæg i pantet eller begære pan-
tet på tvangsauktion, når pantet befinder sig Danmarks eksklusive økonomiske
zone. Det er ikke sikkert, at det kræver lovændring, men at det vil følge af de fo-
reslåede lovændringer. Vi har brug for at få dette afklaret.
Det er også nødvendigt, at det afdækkes, om der er behov for lovændringer i
selskabsloven, konkursloven eller anden lovgivning, for at sikre muligheden for at
panthaver midlertidigt kan udøve virksomhedens drift, hvis det bliver nødvendigt.
Det betyder, at hvis realkreditinstituttet overtager pantet, kan realkreditinstituttet
midlertidigt stå for driften af det. Der er også her brug for afklaring af, om det føl-
ger af de forslåede lovændringer.
Det er meget vigtigt, at det afdækkes om de ovenstående regler er gældende i
Danmarks eksklusive økonomiske zone, eller om der er behov for yderligere lov-
ændringer, da reglerne er nødvendige for at kunne stille realkreditfinansiering til
rådighed i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Registrering af bygninger i Register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks
eksklusive økonomiske zone
Vi støtter, at oplysninger om bygninger på såvel søterritoriet som i Danmarks eks-
klusive økonomiske zone registreres i et register, hvorved den resterende del af
Grunddataprogrammet gennemføres, samtidig med at der tages højde for udvi-
delsen af udstykningslovens anvendelsesområde i Danmarks eksklusive økonomi-
ske zone.
FIDA-1379516692-696303-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0024.png
Vi er dog i tvivl om, hvilken betydning registeret får i forhold til eksisterende vind-
møller på søterritoriet. Dette er ikke beskrevet nærmere i lovbemærkningerne.
Det er vigtigt for os, at der er klarhed for, hvordan man skal forholde sig til eksiste-
rende vindmøller og pantsætninger, og belåning m.m. heraf.
Vi ønsker derfor, at det bliver nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger,
hvordan den fremadrettede proces bliver, samt hvilke krav, tilladelser og doku-
mentation der skal foreligge i forhold til Geodatastyrelsen, Tinglysningsretten og
eventuelle andre myndigheder. Det vil også være en fordel, hvis de tinglysnings-
afgiftsmæssige konsekvenser kan beskrives nærmere.
Høringssvar
Det er i alles interesse, at der er en ens registrering og håndtering af eksisterende
og nye havvindmøller i lovgivningen og systemerne.
Registrering af bygninger på fremmed grund
Finans Danmark bakker op om ønsket om at smidiggøre registreringen af fast
ejendom hos Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen. Det er i den forbindelse po-
sitivt, at der bliver etableret mere fleksible muligheder for oprettelse af bygnings-
blade herunder sammenlægning og opdeling af bygningsblade, alt efter hvad
der i situationen er mest hensigtsmæssigt.
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget hvordan, hvornår og hvem, der sikrer, at
der reelt er tale om en bygning på fremmed grund, der kan få sit eget bygnings-
blad. Dette ønsker vi afklaret.
I forlængelse af dette kan det nævnes, at ejendomsdannelsen ved bygninger
på fremmed grund, herunder både oprettelse og nedlæggelse, er tinglysnings-
mæssige afgørelser, der kan kæres. Vi ønsker en afklaring af, om det fortsat vil
være tilfældet med den nye fordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatasty-
relsen.
Lovforslaget medfører, at der laves en entydig ejendomsidentifikation og -note-
ring hos Geodatastyrelsen, og at alle bygningsblade, herunder eksisterende byg-
ningsblade, hvorpå der er tinglyst en eller flere rettigheder, bliver omfattet af kra-
vet om tildeling af et unikt identifikationsnummer (BFE-nummer) pr. bygningsblad.
Med de nye muligheder for registrering af bygninger vil der blive givet nye BFE-
numre til bygninger efter gennemførelsen af en sammenlægning eller opdeling
af eksisterende bygningsblade. De eksisterende BFE-numre bliver bl.a. benyttet af
den finansielle sektor ifm. med registrering af pant, og er derfor fortsat relevante.
FIDA-1379516692-696303-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0025.png
Vi ønsker derfor, at det bliver beskrevet, hvordan man sikrer en historik i forhold til
de tidligere BFE-numre, som ikke længere vil blive brugt, efter f.eks. sammenlæg-
ning eller opdeling af et bygningsblad, så det er muligt at se en bygnings og et
bygningsblads historiske udvikling og forandringer.
Finans Danmark er enig i, at det er vigtigt, at der tildeles et BFE-nummer til alle
bygningsblade, både nye og gamle. Dette er afgørende for både brugernes og
myndighedernes benyttelse af registrene hos Geodatastyrelsen og Tinglysnings-
retten, da BFE-numrene sikrer en entydig identifikation af ejendomme på tværs
af matrikler og samtidig forbedrer registrenes datakvalitet. Herunder at eksiste-
rende og nye bygninger på fremmed grund behandles ens.
Høringssvar
Bygningsbegrebet
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen med deres forslag om ændring af ting-
lysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. har til formål at sikre klarhed i tinglysningslovens
samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer for tinglys-
ning af rettigheder over bygninger opført i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Der er dog en række tvivlsspørgsmål ved fortolkningen af bygningsbegrebet i
tinglysningsloven, og hvordan det bliver fortolket af henholdsvis Geodatastyrel-
sen og Tinglysningsretten. De tvivlsspørgsmål er beskrevet nærmere nedenfor.
Tilbygning til eksisterende bygninger
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvad der sker ved en tilbygning til en eksi-
sterende stedfæstet bygning. I dag vil man anse opførelsen af en tilbygning til en
eksisterende stadfæstet bygning som en ny bygning. Dette indebærer, at tilbyg-
ningen skal stedfæstes, tildeles BFE-nummer m.m., hvis rettighederne i tilbygnin-
gen skal sikres. Registreringen af en tilbygning er derfor både en dyr, tidskræ-
vende og administrativ tung proces.
Den foreslåede ordning indebærer bl.a., at flere bygninger på samme fremmed
grund vil kunne noteres samlet i matriklen, med ét ejendomsidentifikationsnum-
mer (BFE-nummer) og registreres på ét bygningsblad i tingbogen, der omfatter
flere bygninger. Registreringen på samme bygningsblad vil ifølge bemærknin-
gerne kunne ske i forbindelse med oprettelse af bygningsblade, førstegangsregi-
strering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af byg-
ningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af
bygninger til nyoprettede bygningsblade.
FIDA-1379516692-696303-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0026.png
Det nævnes desuden i bemærkningerne, at det f.eks. vil kunne være relevant at
samle flere bygninger på ét bygningsblad i tingbogen, når en samlet aktivitet ud-
øves via flere bygninger på samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet
og dermed ens behæftet.
Det fremgår dog ikke klart af lovforslaget, hvordan registreringen af tilbygninger
skal håndteres og hvilke tinglysningsafgiftsmæssige konsekvenser registreringen vil
få. Dette ønsker vi afklaret.
Det fremgår af de specielle bemærkninger, at ”Efter
den foreslåede bestem-
melse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, kan bygninger på grunden, som tilhører den
samme ejer, som noget nyt registreres på samme bygningsblad. Endvidere vil
bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, kunne udskilles fra dette.”
Det er dog allerede efter de nuværende regler muligt at registrere flere bygnin-
ger tilhørende samme ejer på ét bygningsblad. Dette kan dog kun ske i forbin-
delse med oprettelse af bygningsbladet, hvilket ofte sker med større erhvervsvirk-
somheder på lejede arealer, f.eks. havnearealer. Der findes derfor allerede i dag
mange bygningsblade som består af flere
–
endog mange
–
bygninger. Det nye i
lovforslaget er, at det bliver muligt efterfølgende at registrere flere bygninger på
ét bygningsblad, og ikke kun ved bygningsbladets oprettelse. Finans Danmark
støtter ændringen men vil understrege, at det er nødvendigt at tilrette bemærk-
ninger, så det beskriver den gældende retsstilling korrekt.
Grundbegrebet
–
Flere bygninger på flere selvstændige grunde
Lovforslaget giver mulighed for registrering af flere bygninger på samme frem-
med grund. Lovforslaget siger dog ikke noget om registrering af flere bygninger
på flere grunde, hvis lejeaftalen hviler på flere grunde og omhandler bygninger
eller inventar til bygninger, der indgår i en samlet aktivitet, f.eks. et produktions-
anlæg eller en driftsenhed. Sådanne anlæg har en størrelse, som gør, at de vil
kunne strække sig over flere selvstændige grunde, og det kan give problemer,
hvis et i øvrigt sammenhængende pant opdeles, fordi bygning og tilhørende in-
ventar befinder sig på hver sin grund, herunder ved tvangsrealisation. Vi ønsker
en afklaring af, om det er muligt at registrere flere sammenhængende bygnin-
ger, der strækker sig over flere selvstændige grunde, på samme bygningsblad,
og uanset om der er flere forskellige grundejere.
Tinglysningsafgift
Det er vores forståelse af lovforslaget, at oprettelse, nedlæggelse og sammen-
lægning af bygningsblade efter de nye regler afgiftsmæssigt behandles på
samme måde som matrikulære ændringer på matrikulerede arealer. Det bør
dog overvejes, om der skal ske en præcisering i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk.
FIDA-1379516692-696303-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0027.png
3, 3. pkt. og stk. 7, 2. pkt., så det klart fremgår, at sammenlægning og nedlæg-
gelse af bygningsblade efter de nye regler behandles på samme måde som ud-
stykning og opdeling.
Vi ønsker en beskrivelse af de nærmere afgiftsmæssige konsekvenser af lovforsla-
get, herunder ved de forskellige fleksible registreringsmuligheder.
Bygningsbegrebet og forholdet til BBR-registeret
Det fremgår ikke klart at lovforslaget, hvordan det sikres, at der er overensstem-
melse i begreberne i de forskellige regelsæt. Definitionen på en bygning i BBR-
bekendtgørelsen er anderledes end det, der efter retspraksis kan defineres som
en bygning efter tinglysningsloven og dermed udgør en selvstændig fast ejen-
dom, og dermed også en bestemt fast ejendom (BFE). Det fremstår ikke tydeligt,
hvordan det sikres, at der er overensstemmelse mellem bygningsbegrebet i ting-
lysningsloven og i BBR-bekendtgørelsen, eller hvilke konsekvenser ændringer i
bygninger/bygningsblade hos Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten får i for-
hold til BBR. Det er derfor nødvendigt med en afklaring af det interne forhold mel-
lem de to regelsæt, og hvordan det sikres, at der er overensstemmelse mellem
begreberne også i fremtiden, f.eks. i takt med at bygningsbegrebet udvikler sig.
Henvisning mellem ejendomsblade
Det fremgår af lovforslaget, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens §
19, stk. 3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet
dette følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i
dag sker automatisk i tinglysningssystemet.
Vi ønsker at bemærke, at bestemmelsen med fordel forsat kan fastholdes. Vi øn-
sker at sikre, at forpligtelsen til henvisning mellem ejendomsblade sikres i fremti-
den. De almindelige forskrifter i Den Digitale Tingbog har ikke den samme retskil-
demæssige værdi som tinglysningsloven, og vi ønsker at sikre, at Tinglysningsret-
ten ikke på et senere tidspunkt undlader henvisning mellem ejendomsblade med
den begrundelse, at det ikke er et krav, der følger af lovgivningen.
FIDA-1379516692-696303-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0028.png
Venlig hilsen
Peter Jayaswal
Direktør Ejendomsfinansiering
Direkte nr: +45 4029 5574
[email protected]
Høringssvar
FIDA-1379516692-696303-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
9
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0029.png
Bilag
Forslag til løsning af problemer ved realkreditbelåning af el-net
Nuværende affattelse af tinglysningslovens § 37 a med forslag til tilføjelse af nyt
stk. 2 og 3:
Ȥ 37 a.
En sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ejet
af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester eller en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, hvis drift
forudsætter, at to eller flere af de faste ejendomme, virksomheden ejer,
er forbundet af rør, kabler, antenner el.lign., omfatter, når dette er aftalt,
også driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste
ejendomme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af
de pågældende ejendomme.
Stk. 2.
Ved flere forbundne faste ejendomme efter stk. 1 forstås fast
ejendom, der fremgår af tingbogen. Bygninger, der ligger mellem de for-
bundne ejendomme, og som ikke fremgår af tingbogen, er omfattet af
panteretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Panteretten efter stk. 1 omfatter tillige ny fast ejendom, der lø-
bende tilføjes som en udvidelse af de i stk. 1 nævnte kommunikations-
net eller -tjenester eller forsyningsvirksomheder. Der afgives og tingly-
ses særskilt erklæring til pantebrevet om udvidelsen.
Stk.
4 2.
§ 37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en tinglyst pan-
teret efter denne bestemmelse.«
Høringssvar
FIDA-1379516692-696303-v1
Bemærkninger til lovforslaget
Ved lovforslaget præciseres det, at der, jf. den særlige natur for disse sammen-
hængende klynger af kommunikations- og forsyningsnet, ikke er behov for at op-
rette bygningsblad for mindre mellemliggende bygninger, som eventuelt måtte
have karakter af en ”bygning” efter tinglysningsloven. For el-net
vil der f.eks.
være tale om de såkaldte 10/04 stationer, der ligger mellem de såkaldte 60/10
eller 50/10 stationer (som er fast ejendom, hvori pant skal lyses), og hvor 10/04
stationerne i vidt omfang er placeret på fremmed grund i henhold til en servitut.
Nuværende affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 5 a med forslag til tilføjelse af
nyt stk. 8
Ӥ 5 a.
For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i
en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af
det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant bortset fra pant ifølge
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
10
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0030.png
skadesløsbrev fritaget for afgiften på 1,45 pct. af den del af det pantsik-
rede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksiste-
rende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsbo-
ligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, hvis det
hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev eller som retspant. § 5,
stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning
af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.
Stk. 2
…..
….
Stk. 8.
For tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages yderligere
fast ejendom under et pant omfattet af tinglysningslovens § 37 a, bereg-
nes der ikke afgift af det pantsikrede beløb efter stk. 1.
Stk.
9 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumenta-
tion for, at betingelserne i denne paragraf er opfyldt.
Bemærkninger til lovforslaget
Ved nyt stk. 8 fastlægges det, at hvis der inddrages flere ejendomme under et
eksisterende pant, skal der ikke betales fuld variabel tinglysningsafgift på 1,45
pct. af det samlede lån. Det samme vil gøre sig gældende, hvor en enhed i el-
nettet/pantet (det kan være de såkaldte 60/10 eller 50/10 stationer) flytter fra én
matrikel til en anden, og hvor en bygning på lejet grund flyttes eller udbygges.
FIDA-1379516692-696303-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
11
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0031.png
Jeppe Steen Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Regitze Prahi <[email protected]>
27. juni 2023 16:14
GST Geodatastyrelsens hovedpostkasse; Jeppe Steen Sørensen; Abulfaz Melikov
Thomas Aarestrup Jepsen; Ole Rydahl Svensson
Forslag til lov ændring af om tinglysning (Journalnummer 121-3035)
-
Green Power Denmark skal hermed takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Vi skal i den forbindelse henvises
til
den dialog, der nu er indledt med justitsministeriet, Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
og Erhvervsministeriet vedrørende realkreditbelåning af elnettet, hvor vi netop drøfter en tilpasning af tinglysningsloven.
Vi har ikke bemærkninger
til
lovforslagene i den samlede pakke herudover.
Med venlig hilsen
Regitze Prahl
Afdelingschef, Jura
m: +45 35 300475
Green Power Den mark
København
I
Aarhus
I
Bruxelles
Greenpowerdenmark.dk
—
GREEN
POWER
DEN MARK
Green Power Denmarks persondatapolitik
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0032.png
Jeppe Steen Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Iben Held Jensen
13. juni 2023 15:30
GST Geodatastyrelsens hovedpostkasse
Jeppe Steen Sørensen; Abulfaz Melikov; KOMOE Postkasse; KOMJ Kommissarius
Jylland Postkasse
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden
registrering i matriklen og lov om tinglysning.
-
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(j.nr. 121-3035)
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland er cc denne mail til orientering.
Med venlig hilsen
Iben Held Jensen
Specialkonsulent
dj Kommissarius
ved Statens Ekspropnationer på øerne
Rentemestervej 8
DK-2400 København NV
T: +45
33928722
E: [email protected]
W: www.komoe.dk
Fra:
Jeppe Steen Sørensen <[email protected]>
Sendt:
31. maj 2023 16:46
Til:
[email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;
‘[email protected]’; Danske Advokater <[email protected]>; ‘[email protected]’;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; ‘[email protected];
[email protected]; ‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’;
[email protected]; ‘[email protected]’; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; ‘[email protected]’; KOMJ
Kommissarius Jylland Postkasse <[email protected]>; [email protected]; ‘[email protected]’;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Brian Pedersen Veie <[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland
<[email protected]>; ‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’;
[email protected]; ‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; [email protected]; ‘[email protected]’; [email protected];
‘[email protected]’; Rikke Holler (Contact) <[email protected]>; [email protected]; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’;
‘[email protected]’; ‘[email protected]; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; [email protected]’;
‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’;
‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’;
‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’; ‘[email protected]’;
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0033.png
NOTAT
Til Geodatastyrelsen
KL’s høringssvar ang. Lov om ændring af lov om ud-
stykning og anden registrering i matriklen og lov om
tinglysning
KL vil gerne kvittere for modtagelsen af høringsudkast til ’Lov om ændring
af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning’.
Kommunerne har i dag myndighedsopgaver vedr. forskellige registreringer i
grunddataregistre, og er en væsentlig finansieringspart af fællesoffentlige
grunddataregistre ligesom staten. Herudover har kommunerne myndigheds-
opgaven for planlægning på land, som skal spille sammen med planerne på
hav.
KL har gennemgået høringsudkastet og identificeret flere opmærksomheds-
punkter, der kan være problematiske fra et kommunalt og/eller et fællesof-
fentligt dataperspektiv.
Opmærksomhedspunkterne dækker både specifikke og generelle bemærk-
ninger, der kan være omkostningsdrivende for kommunerne:
Specifikke bemærkninger:
Det nye registers rolle i de fællesoffentlige grunddata
Ejerlejlighedsdannelse i to registre
Ejerforhold for ejendomme ved nedlægning af bygningsblade.
Generelle bemærkninger:
Adressedannelse på øer i søterritoriet
Tildeling af BFE-numre til ejerlejligheder
Registrering af tekniske anlæg
Hensyn til den kommunale planlægning ved anlæg tæt på kysterne
Økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Nedenfor beskrives opmærksomhedspunkterne i detaljer.
Dato: 26. juni 2023
Sags ID: SAG-2021-04814
Dok. ID: 3350208
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3726
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Specifikke bemærkninger
Det nye registers rolle i de fællesoffentlige grunddata
I §1 under punkt 5, §45a, stk. 2 foreslår GST:
”Geodatastyrelsen fører et re-
gister, hvori bygninger opført på søterritoriet eller på havområder inden for
Danmarks eksklusive økonomiske zone skal registreres. Registreringen skal
omfatte ejendommenes identifikationsnumre.”
KL savner oplysninger om, hvordan dette register relaterer sig til og integre-
res til de eksisterende grunddataregistre. Hvordan forholder det nye regi-
sters datamodel sig til grunddatamodellen, så det sikres, at registret kan
indgå i det fællesoffentlige datalandskab? Hvis det nye register er et grund-
dataregister, bør det behandles hurtigst muligt i Styregruppen for Grund-
data under Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Alle ændringer og
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0034.png
NOTAT
tilføjelser på grunddataområdet er omkostningsdrivende for de eksiste-
rende grunddataregistre grundet tilpasninger til grunddatamodel og inte-
grationer til IT-systemer. KL mener umiddelbart, at det nye register vil
kræve videreudvikling af BBR og DAR (Danmarks Adresseregister).
Ejerlejlighedsdannelse i to registre
Dato: 26. juni 2023
Sags ID: SAG-2021-04814
Dok. ID: 3350208
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3726
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
I §2 under punkt 6, § 47, stk. 1, 1. pkt. foreslås
”Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedi-
tion af matrikulære sager, registrering af forhold vedrørende ejerlejligheder
og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen og registrering af
bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Bestemmelsen vil medvirke til, at den grundlæggende registrering af alle
typer fast ejendom samles og forankres i Geodatastyrelsen.”
I dag opretter kommunerne alle ejerlejligheder i det det fællesoffentlige
grunddataregister Bygnings- og Boligregistret (BBR). KL vil advare mod, at
ejerlejligheder oprettes flere steder og flere forskellige myndigheder. Hvis
GST skal have adgang til registrering af ejerlejligheder på søterritoriet i BBR
kræver det videreudvikling af BBR, som staten skal betale udgifterne til.
Hvis en eller flere kommuner skal varetage opgaven med ejerlejlighedsdan-
nelse i BBR for ejendomme på søterritoriet skal denne nye opgave forhand-
les med KL. Alternativt kan staten betale for udvikling af et statsligt fiktivt
kommunenummer i BBR, så registreringsopgaven varetages her.
Ejerforhold for ejendomme ved nedlægning af bygningsblade
Vedrørende §2 under punkt 3 beskrives, at den nuværende §19 stk. 3, er-
stattes med stk. 3:
”Får en bygning og en grund samme ejer, nedlægges bygningsbladet,
og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad.
Retten underretter Geodatastyrelsen herom.”
KL forstår det således, at en fremkommer ét enkelt, samlet ejendomsblad for
ejendommen ved sammenfald i CVR-nr. KL frygter, at kommunale ejen-
domme, hvor fx den primære bygning er en skoler. Ved differentieret internt
ejerskab, i kommuner eksemplificeret af, at bygninger er fordelt på flere for-
valtninger med hver deres forpligtelser, men har samme CVR-nummer. Når
de enkelte bygninger (og evt. tilhørende BFE-numre) på separate ejen-
domme nedlægges, mister kommunerne identifikationsmulighed i økonomi-
systemerne, da det historiske ESR-nummer er, eller er ved at blive, udfaset i
de enkelte kommuner. Ændringen kan derfor få forvaltningsmæssige konse-
kvenser, men også udgifter til videreudvikling af ejendomsadministrationssy-
stemer, da identifikation af bygninger eller enheder skal sikres på anden vis.
Denne problematik er ikke nødvendigvis begrænset til kommunale ejen-
domme, og det svækker tilliden til BFE-nummereret som entydig ejendoms-
nøgle.
KL er i tvivl om, hvorvidt denne praksis med nedlæggelse af tingslysnings-
blade med samme CVR-nr. allerede er iværksat, og det derfor blot er den
tekniske implementering, der udstår.
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0035.png
NOTAT
Dato: 26. juni 2023
KL vil foreslå, at GST giver ejeren besked, hvis et tinglysningsblad nedlæg-
ges, så der som minimum kan sikres identifikationsforanstaltninger inden ef-
fektuering.
Sags ID: SAG-2021-04814
Dok. ID: 3350208
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3726
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Generelle bemærkninger
Adressedannelse på øer i søterritoriet
På større øer kan det være relevant at tildele adresser, ligesom det kendes
fra Christiansø. Ellers kan der ikke oprettes virksomheder eller modtages
post.
Hvis der skal tildeles adresser på øerne bør det foregå i DAR. Hvis op-
gaven skal løses af kommunerne, skal opgaven skal forhandles med KL.
Tildeling af BFE-numre til ejerlejligheder
Der dannes i dag BFE-numre (Bestemt Fast Ejendom) i Matriklen, og det er
ikke tydeligt, om det nye register også tildeler BFE-numre til ejendomme, i
dette tilfælde ejerlejligheder. KL støtter ikke, at der sker tildeling af BFE-
numre i to forskellige (grunddata-)registre.
Registrering af tekniske anlæg
Kommunerne registrerer i dag alle tekniske anlæg i BBR. Selv om visse tek-
niske anlæg, fx på forsvarsanlæg, er beskyttede data, og derfor ikke er of-
fentligt tilgængelige, varetager kommunen fortsat registrerings- og ajourfø-
ringsopgaven. Såfremt de tekniske anlæg på søterritoriet skal registreres af
kommunerne, skal denne opgave forhandles med KL. Alternativt kan staten
betale for udvikling af et statsligt fiktivt kommunenummer i BBR, så regi-
streringsopgaven varetages her.
Kommunerne registrer kun de typer tekniske anlæg de er forpligtet til ved
lov, og de tekniske anlæg, der relaterer sig til deres miljøsags- og tilsynsop-
gaver.
Hensyn til den kommunale planlægning ved anlæg tæt på kysterne
KL savner en beskrivelse af samspillet med Havplanen ved planlægning af
anlæg på søterritoriet. Herudover er det uklart, hvor havneudvidelser,
broer, havbrug og råstofudvinding sorterer. Alle disse har stor interesse for
kommunerne med kystområder. Kommunerne har ikke plankompetencen
på havet. Det der foregår tæt på kysten skal dog være i samspil med planen
på land, fx landskabelige- og naturværdier, der sorterer under kommu-
nerne.
Økonomisk høring
Flere af de skitserede opmærksomhedspunkter er omkostningsdrivende for
kommunerne. KL forventer derfor, at GST sender lovforslaget i økonomisk
høring, så der kan indgås DUT-forhandlinger om elementerne.
Med venlig hilsen
Sofie Kofoed Led
Center for Klima og Erhverv, KL
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0036.png
Landinspektørforeningen
Kalvebod Brygge 31
1780 København V,
3886 1070
www.landinspektøren.dk
[email protected]
28. juni 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
og lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaf-
tale 1 samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone). Ref. j.nr. 121-
3035
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ved har ved mail af 31. maj 2023 udsendt forslag til lov
om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning i høring.
Landinspektørforeningen har gennemgået høringsmaterialet i samarbejde med Praktiserende Land-
inspektørers Forening (PLF) og Aalborg Universitet (AAU). Bemærkninger og forslag fremgår af bi-
lagte skematiske fremstilling – bilag 1 med bilag 2 og 3.
Landinspektørforeningen ikke yderligere bemærkninger til høringsmaterialet og står gerne til rådig-
hed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
1
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0037.png
Jeppe Steen Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede fler:
Morten Ørtved <[email protected]>
28. juni 2023 19:06
GST Geodatastyrelsens hovedpostkasse
Jeppe Steen Sørensen; Abulfaz Melikov
Høringssvar Lob om udstykning mv.
Bilag 1 Høringssvar_Lov om ændring af lov om udstykning og anden registr....PDF;
underblad-fast-ejendom.PDF; B20200166205.PDF
-
-
Sag:
Sagsdokument:
12 1-3035
318227
Hermed høringssvar fra Praktiserende Landinspektørers forening.
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet og med Landinspektørforeningen.
Det er med stor tilfredshed PLF kan konstatere, at den foreslåede model er meget fleksibel i forhold til de
udfordringer vi oplever i dagligdagen.
PLF ønsker at fremhæve:
1. Det har siden intro af grunddataprogrammet været omtalt, om GST foretager NOTERING eller
REGISTRERING. Det er ikke formuleret klart i forslaget.
2. Der anvendes i flæng “praktiserende landinspektør” og “beskikket landinspektør”. Konsekvensretning til
“praktiserende landinspektør”
3. Det er uklart om en BPFG kan ændres eller dette udløser en ny BPFG.
4. Det er for PLF uklart, hvordan vi håndterer “ejerlejligheder opdelt på projektstadiet”. Det anvendes ikke så
ofte men er i visse situationer et vigtigt redskab.
PLF er klar med yderligere informationer, såfremt det måtte ønskes.
PLF er derudover klar til at medvirke i TEST af den løsning, der er implementeret i ERPO.
Med venlig hilsen
/
best regards
Morten Ørtved
Formand Praktiserende Landinspektørers Forening
—
Kalvebod Brygge 31, 1780 København V
Gasværksvej 30R, 9000 Aalborg
Kontor +45 3886 1070 [email protected]
Mobil +45 2023 6952
I
Direkte+45 9630 3653
i
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0038.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
22. juni 2023
J.nr.: 22/11534-17
Sagsbehandler: csk
Høringssvar
Tinglysningsretten har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning
og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning. Der henvises til journalnummer 121-3035.
I den anledning skal jeg meddele, at Tinglysningsretten ikke har bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Rikke Holler
Retspræsident
Tinglysningsretten • Majsmarken 5, 9500 Hobro • +45 99 68 58 00 • [email protected] • https://www.domstol.dk/tinglysningsretten
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000162105
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0039.png
Jeppe Steen Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anders Raagaard <[email protected]>
21juni 2023 07:43
GST Geodatastyrelsens hovedpostkasse
Jeppe Steen Sørensen; Abulfaz Melikov; Mikael Sjäberg
Høringssvar jnr. 121-3035
-
-
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Geodatastyrelsen
Ved maN af 31. maj 2023 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag
til lov om ændring af bl.a. lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets
delaftale 1 samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets j.nr. 121 -3035.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: +4599688000
www.VestreLandsret.dk
 L 25 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2758700_0040.png
Jeppe Steen Sørensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Bent Hulegaard Jensen <[email protected]>
28. juni 2023 22:26
GST Geodatastyrelsens hovedpostkasse; Jeppe Steen Sørensen
høring
Bilag i Høringssvar_Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i
matriklen mm.PDF
-
Sag:
Sagsdokument:
121-3035
318240
Til Geodatastyrelsen att. Jeppe Steen Sørensen
Bemærkninger til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om
tinglysning
På vegne afAalborg Universitet, Institut for Planlægning, Landinspektøruddannelsen fremsender undertegnede
hermed en række bemærkninger til ovennævnte høring se vedhæftede pdf-dokument (bilag 1. Bemærkninger er
som i en række tidligere høringer udarbejdet i samarbejde med Praktiserende Landinspektørers Forening og
Landinspektørforeningen.
—
-
—
Evt, spørgsmål bedes til vedhæftet bedes rettet til undertegnede.
Med venlig hilsen
Bent Hulegaard Jensen
Aalborg Universitet
Institut for Planlægning
Landinspektøruddannelsen
[email protected]
tlf. 2010 9830