Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 24
Offentligt
2782580_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. november 2023
J nr.
2023-3336
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 13
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige
ændringsforslag, som sikrer gennemsigtighed/offentlighed omkring, hvorfor og hvor
meget energivirksomhederne får udbetalt af tilskudsmidler til at dække deres
implementerings- og administrationsomkostninger i henhold til
indefrysningsordningen?
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, som har ydet teknisk bistand til
ændringsforslaget. Et ændringsforslag som omtalt i spørgsmålet vil kunne
formuleres som vedlagt. Ændringsforslaget tydeliggør alene, at offentligheden har
adgang til oplysninger om ansøgninger om tilskud ifm. indefrysningsordningen.
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at adgangen til indsigt i
oplysningerne i forvejen er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. En
yderligere udvidelse af adgangen til indsigt i disse oplysninger vil efter
omstændighederne kunne omfatte fortrolige oplysninger om
energivirksomhedernes forretningsforhold, som efter offentlighedsloven kan
undtages fra retten til aktindsigt.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk