Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157 Bilag 1
Offentligt
2850296_0001.png
Notat
Kommenteret høringsoversigt
vedrørende
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. og integrationsloven
(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere
med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og
halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssa-
ger, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)
11. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 14. februar
2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AC Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Dan-
mark, Asylret, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Be-
skæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Beskæftigelsesrådets Ydelses-
udvalg, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
CEPOS, CEVEA, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-
bureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer
(DSI), Danske Havne, Dansk Erhvervsskoler og Gymnasier
Lederne, Dansk Flygt-
ningehjælp, Danske Rederier, Dansk Industri, Dansk Metal, DFUNK
Dansk Flygt-
ningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk, Retspolitisk Forening, Dansk Røde
Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse, Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske
Helsinki- Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nati-
onale Integrationsråd, DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur, DJØF, Dokumentati-
ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Erhvervs-
hus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjyl-
land, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland Etnisk Ung, Fagbevægelsens
Side
1/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie
Funktionærer, FTFa, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport og Serviceer-
hvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Ind-
vandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, In-
stitut for Menneskerettigheder, International Community/Erhvervs Aarhus, Journa-
listforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL
Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kom-
munernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvin-
defredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolke-
ligt Samvirke, Mino Danmark, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands lands-
styre), Next, Niels Brock, OMEP, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed
(Tidl. Fredsfonden), PROSA, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-
ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om Børne-
konventionen, samtlige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme, Trykkefri-
hedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Uddannelsesfor-
bundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde Kors, Work-live-stay
Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, 3 F, 3F Privat Service og
Hotel og Restauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger til lovforslaget fra:
Advokat Eddie Rosenberg Khawaja, Akademikerne, Bedsteforældre for Asyl, Danes
Worldwide, Datatilsynet, Erhverv Aarhus, FH
Fagbevægelsens hovedorganisation,
FN-Byen, FN-forbundet, KA Arbejdsgiverforeningen, KL Kommunernes Landsfor-
ening, Københavns Universitet, SOS Racisme og Udlændingenævnet.
Følgende har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget:
Aalborg Universitet, Ankestyrelsen, CFU, Danske Regioner, Den Katolske Kirke i
Danmark, Flygtningenævnet, samtlige byretter, Rigsrevisionen, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
Høringssvarene er vedlagt.
Nedenfor gengives høringssvarene i hovedtræk samt Udlændinge- og Integrations-
ministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kom-
mentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige synspunkter henvise til de vedlagte høringssvar.
Side
2/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2. Indkomne høringssvar
2.1. Generelle bemærkninger
Akademikerne
finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at hjem-
vendende danskere med et jobtilbud eller en forretningsplan vil kunne få deres
udenlandske familie med til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesam-
menføringsbetingelser. Akademikerne anfører i den forbindelse, at de tidligere har
peget på, at f.eks. danske forskere, som har været bosat og har arbejdet i udlandet
i en årrække, og som har opnået ansættelse på et dansk universitet, selv efter en
lang dialog med de danske myndigheder i flere tilfælde ikke har kunnet få opholds-
tilladelse til deres familie og derfor har valgt at forlade deres stilling i Danmark og
rejse til udlandet igen. Akademikerne ser derfor frem til, at en kommende lovæn-
dring vil betyde, at Danmark i højere grad end i dag vil kunne tiltrække og fastholde
forskere og andre højtuddannede, som virksomheder og universiteter har brug for.
Arbejdsgiverforeningen KA
og
FH
Fagbevægelsens hovedorganisation
finder
overordnet forslaget positivt.
Bedsteforældre for Asyl
anfører, at når en dansker efter mange år i udlandet ven-
der hjem til Danmark, bør den pågældende samt hele familien selvfølgelig i henhold
til lovgivningen kunne vende hjem, uanset om de er statsborgere i et andet land
end Danmark. Bedsteforældre for Asyl anfører endvidere, at det ikke skal være et
tungt bureaukrati, en kompliceret lovgivning og lang tids sagsbehandling, som ska-
ber stor usikkerhed og bekymring i familien.
Danes Worldwide
hilser det meget velkommen, at der fra politisk side bliver taget
initiativ til at forbedre familiesammenføringsreglerne, og finder, at lovforslaget er
det første vigtige skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig familiesam-
menføringslovgivning. Herudover glæder Danes Worldwide sig over, at regeringen
i regeringsgrundlaget og i lovforslaget anerkender, at hjemvendte udlandsdanskere
er en stor ressource for Danmark, og at disse personer bidrager til innovation og et
stærkt erhvervsliv. Danes Worldwide ser meget positivt på forslaget om en op-
holdsordning for udlandsdanskeres familiemedlemmer, da denne mere lempelige
adgang til Danmark vil være til gavn for både dansk erhvervsliv og den individuelle
udlandsdanskerfamilie.
Erhverv Aarhus
oplyser, at de har haft lejlighed til at læse høringssvaret fra Danes
Worldwide og giver fuld opbakning hertil. Erhverv Aarhus ser eksempelvis meget
positivt på forslaget om en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemven-
dende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, da det
ganske enkelt skal være attraktivt for udlandsdanskere at vende hjem med familien,
så de kan komme (tilbage) til Danmark og gøre brug af deres erhvervede kompe-
tencer til fordel for dansk erhvervsliv og samfund. Erhverv Aarhus anfører i den for-
bindelse, at alternativet er, at udlandsdanskerne vælger at blive i udlandet, hvilket
de enkelte personer, dansk erhvervsliv og Danmark ikke kan være tjent med
sær-
ligt ikke, hvis udlandsdanskerne ønsker at vende hjem. Erhverv Aarhus bemærker,
Side
3/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
at udlandsdanskerne, som ønsker at vende hjem, og internationale, som kommer
hertil, ofte omtales som én samlet gruppe
bl.a. med hensyn til ovenstående for-
hold. I den forbindelse understreger Erhverv Aarhus, at man bør se adskilt på de to
grupper, men at dansk erhvervsliv
i al fald inden for visse brancher
har akut
behov for arbejdskraft. Derfor bør forholdene lettes for begge grupper, så det bliver
nemmere for erhvervslivet at tiltrække, modtage og fastholde internationale med-
arbejdere, hjemvendte udlandsdanskere og familierne til begge grupper. Erhverv
Aarhus bemærker også, at det skal være så let som muligt og behæftet med mindst
muligt bureaukrati for erhvervslivet at tiltrække begge grupper, og at erhvervslivets
behov og dømmekraft, når de ønsker at rekruttere de dygtigste hænder og hove-
der, bør være styrende i forhold til de regler og vilkår, der er på området, hvorfor
regler og vilkår på disse områder kort sagt skal være så smidige som muligt, så dansk
erhvervsliv kan få adgang til de kompetencer, som de vurderer, der er behov for.
SOS Racisme
er positive over for de foreslåede ændringer om justering af sprogkra-
vet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse, men finder, at familiesam-
menføringsreglerne generelt er for skrappe og detaljerede. SOS Racisme bemærker
endvidere bl.a., at de er imod, at der stilles enorme krav for, at en udlænding kan
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og at mindre overtrædelser ikke skal kunne
give lange karensperioder fra opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
2.2. Bemærkninger til forslag om en ny opholdsordning til medfølgende familie
Akademikerne
anfører, at regeringen med lovforslaget bl.a. vil give udlandsdan-
skere, der har etableret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres familie
med til Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for at
arbejde, men at der på et enkelt område lægges op til at give udlandsdanskere en
bedre retsstilling end udenlandske arbejdstagere. Akademikerne anfører i den for-
bindelse, at der lægges op til, at medfølgende familie til udlandsdanskere vil være
fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, og at
reglen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der stilles krav om ar-
bejdstilladelse bl.a. i tilfælde, hvor det medfølgende familiemedlem og arbejdsta-
geren arbejder for samme virksomhed, ikke vil finde anvendelse, hvilket svarer til,
hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse (eller dansk indfødsret).
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-
get foreslås, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende familie
til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere. Der læg-
ges derfor med lovforslaget op til, at samme medfølgende familiemedlemmer, som
i dag kan søge opholdstilladelse med henvisning til en udenlandsk arbejdstager,
fremover skal kunne søge og opnå opholdstilladelse efter den foreslåede udlands-
danskerordning.
Side
4/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850296_0005.png
Reglen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der stilles krav om ar-
bejdstilladelse bl.a. i tilfælde, hvor det medfølgende familiemedlem og den uden-
landske arbejdstager arbejder for samme virksomhed, finder ikke anvendelse for
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Der lægges derfor med lov-
forslaget op til, at medfølgende familie til udlandsdanskere heller ikke skal omfattes
af reglen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt.
Medfølgende familie til udlandsdanskere får således ikke en bedre retsstilling, men
vil blive sidestillet med medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.
Arbejdsgiverforeningen KA
bemærker, at der ved forslaget lægges op til, at det skal
være et krav, at ansættelsen ikke er omfattet af en lovlig konflikt. Arbejdsgiverfor-
eningen KA anfører i den forbindelse, at set i lyset af bl.a., at en lovlig konflikt i
forvejen medfører endog meget væsentlige ulemper for en virksomhed, at der på
anden vis ved kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår stilles krav om rime-
lige ansættelsesvilkår, og at adgangen til arbejdskraft er et væsentligt konkurren-
ceparameter, finder KA det urimeligt, at man lovgivningsmæssigt ved at opstille
dette krav er med til at udbygge disse væsentlige ulemper for konfliktramte virk-
somheder, når der er tale om virksomheder, der via medlemskab af en arbejdsgi-
verforening allerede inden etableringen af konflikten er omfattet af en kollektiv
overenskomst, der er anerkendt af SIRI. Arbejdsgiverforeningen KA anfører endvi-
dere, at man med forslaget således griber ind i konflikten, og at et sådant lovgiv-
ningsmæssigt krav endvidere er med til at forvride konkurrencen mellem arbejds-
tagerorganisationer/arbejdsgiverorganisationer, hvilket er urimeligt og ikke sagligt
begrundet. Arbejdsgiverforeningen KA opfordrer derfor til, at dette krav kun skal
være gældende, hvor arbejdsgiveren ikke via medlemskab af en arbejdsgiverfor-
ening er forpligtet af en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiverforeningen KA anfører
endelig, at dette tilsvarende bør gælde ved de andre ordninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter erhvervsordningerne ikke kan gives, hvis den ansæt-
telse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en
lovlig arbejdskonflikt.
Reglen i § 9 a, stk. 9, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1488 af 23. december
2014. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014
(afsnit 3.9.2), at offentlige myndigheder skal udvise et neutralitetsprincip i forbin-
delse med lovlige arbejdskonflikter. Det fremgår endvidere, at for at sikre, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering [i dag Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration] kan overholde neutralitetsprincippet i forbindelse med behand-
lingen af sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, ønsker aftale-
partierne [den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Side
5/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Folkeparti], at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter sty-
relsen ikke kan give opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse til ar-
bejde omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2015.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre på reglerne for opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse. Med lovforslaget foreslås det, at der skal være pa-
rallelitet mellem reglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og
medfølgende familie til udlandsdanskere, hvorfor det med lovforslaget foreslås, at
opholdstilladelse efter den foreslåede udlandsdanskerordning ikke skal kunne gives,
hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud
om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Der henvises til den foreslåede bestem-
melse i § 9 a, stk. 9, 2. pkt.
Bedsteforældre for Asyl
bemærker, at det naturligvis skal være tilladt at medbringe
parrets børn, selvom de er fyldt 18 år, og at børn i Danmark er myndige, når de
fylder 18 år, men at det ikke er ensbetydende med, at de kan klare sig selv, og at
det mest almindelige er, at 18-årige børn i Danmark har en nær tilknytning til deres
forældre. Bedsteforældre for Asyl finder, at lovændringen, selvom der er nogle po-
sitive mål, ikke bør gennemføres som foreslået, men at det i stedet bør være en
rettighed, at danskere, der vender hjem til Danmark, medbringer deres familie inkl.
børn, der er fyldt 18 år, og at familien umiddelbart bør få permanent opholdstilla-
delse og statsborgerskab uden at skulle gennem kompliceret og langsommelig sags-
behandling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at medfølgende fami-
lie til udenlandske arbejdstagere allerede i dag som det altovervejende udgangs-
punkt alene omfatter ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn un-
der 18 år. I helt særlige tilfælde kan der endvidere gives tilladelse til et hjemmebo-
ende barn over 18 år eller en forælder.
Danes Worldwide
anerkender, at der skal være et regelsæt, der forhindrer, at ord-
ningen blot benyttes til at omgå de almindelige familiesammenføringsregler, men
mener også, at vurderingen af, hvornår man har etableret sig i udlandet, er for snæ-
ver. Danes Worldwide anfører i den forbindelse, at bemærkningerne til lovforslaget
oplister elementer, der i vurderingen vil pege i retning af, at familien ikke kvalifice-
rer sig til ordningen, eksempelvis ved at have mindreårige børn i Danmark, eje fast,
tidsbegrænset udlejet ejendom i Danmark samt at være eller have været optaget
på folketingsvalglisten. Danes Worldwide anfører endvidere, at alle disse elementer
er problematiske, men at Danes Worldwide ser det som særligt problematisk, at
der lægges vægt på optagelse på valglisten, da dette stiller den enkelte i en urimelig
situation, hvor udlandsdanskeren på den ene side gerne vil bevare tilknytningen til
Danmark gennem stemmeretten, men hvor det på den anden side forringer mulig-
hederne for en dag at gøre brug af den foreslåede opholdsordning. Danes World-
wide bemærker i den forbindelse, at det under alle omstændigheder ikke bør til-
lægges negativ vægt, hvis udlandsdanskeren tidligere har været tilmeldt folketings-
valgslisten, da et udlandsophold kan starte ud med at have midlertidig karakter,
men senere blive til et ophold af fastere form. Danes Worldwide mener, at den
Side
6/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
foreslåede ordning bør omfatte alle udlandsdanskere, der skal varetage arbejde el-
ler drive selvstændig virksomhed på en af erhvervsordningerne, uanset om etable-
ringen i udlandet er så fast, at den mere lempelige adgang til Danmark vil være et
væsentligt moment i valget om at flytte til Danmark. Tiltrækning af kvalificeret ar-
bejdskraft bør ikke bero på en vurdering af den enkelte arbejdstagers motivation
for flytningen. Danes Worldwide anfører i den forbindelse, at såfremt den foreslå-
ede ordning vedtages, anser Danes Worldwide det som afgørende, at vurderingen
af ovenstående ikke er for stram.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, der i første instans vil træffe afgørelse
efter den foreslåede udlandsdanskerordning, jf. herved den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Afslag på opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet.
Det vil bl.a. være et krav for at kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede
udlandsdanskeropholdsordning, at den danske statsborger er etableret i udlandet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, hvornår en
dansk statsborger er etableret i udlandet, vil bero på en konkret vurdering af samt-
lige momenter i sagen.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2.1, skal der ved vurderingen af, hvornår
en dansk statsborger er etableret i udlandet, på den ene side lægges vægt på for-
målet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæs-
sige interesse i at kunne tiltrække kvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtil-
bud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej
til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere ud-
landsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne.
Ordningens anvendelsesområde er på denne baggrund afgrænset forholdsvist snæ-
vert.
Som det ligeledes fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2.1, retter forslaget sig mod
danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under
udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må
anses for af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Dan-
mark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske
familie med her til landet.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i
sagen.
Som Danes Worldwide anfører, vil det bl.a. skulle indgå i Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations vurdering, om den danske statsborger har mindreårige
børn i Danmark, ejer fast ejendom i Danmark eller om udlandsdanskeren er eller har
været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midler-
tidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, uden at disse momenter i sig selv vil føre til, at
udlandsdanskeren ikke kan anses for at have etableret sig i udlandet. Udlændinge-
Side
7/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
og Integrationsministeriet er således enig med Danes Worldwide i, at et udlandsop-
hold kan starte ud med at have midlertidig karakter, men senere blive til et ophold,
der må anses for at leve op til kravet om, at den danske statsborger har etableret
sig i udlandet. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering.
Ministeriet har uddybet lovforslaget med en bemærkning herom. Der henvises til
lovforslagets afsnit 2.1.2.1.
Udlændingenævnet
foreslår i forlængelse af forslaget om at udvide persongrup-
pen, der er omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, at der tages stilling
til, om tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til en
unionsborger efter EU-reglerne ophører, hvor det vurderes, at ægteskabet er ind-
gået proforma, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at
bevare opholdsretten efter EU-reglerne, vil kunne opnå opholdstilladelse efter ar-
bejdsmarkedstilknytningsordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet i forlæn-
gelse af forslaget om, at blandt andre udlændinge, der omfattes af den foreslåede
udlandsdanskerordning, og udlændinge med opholdsret efter EU-reglerne skal
kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis de
pågældende mister deres opholdsgrundlag eller opholdsret, har foretaget ændrin-
ger, således at et forslag om at ændre reglerne for indgivelse af ansøgning om op-
holdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen indgår i det fremsatte
lovforslag. Det vil efter lovforslaget således komme til at fremgå direkte af indgivel-
sesreglen, at en ansøgning kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig lov-
ligt her i landet. I forlængelse heraf indgår det i det fremsatte lovforslag, at en an-
søgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen vil skulle
afvises, hvis opholdsretten for tredjelandsstatsborgere, der har haft opholdsret som
familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne, er konstateret ophørt grundet
hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettighe-
der. Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, og
lovforslagets afsnit 2.1.2.4.
2.3. Bemærkninger til forslag om justering af sprogkravet til den herboende i æg-
tefællesammenføringssager
Advokat Eddie Rosenberg Khawaja
bemærker, at der ikke med lovforslaget tages
eksplicit stilling til de herboende tyrkiske statsborgere, der er omfattet af associe-
ringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, i relation til sprogkravet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der i det lovudkast, som blev
sendt i høring, er henvist til faktorer, som i en konkret sag kan tale for, at sprogkra-
vet ikke skal stilles over for associeringsberettigede tyrkiske statsborgere. Udlæn-
dinge- og integrationsministeriet har endvidere på baggrund af bemærkningerne
fra advokat Eddie Rosenberg Khawaja udbygget bemærkningerne i det fremsatte
lovforslag.
Side
8/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Danes Worldwide
ser positivt på justeringen af sprogkravet, men gør samtidig op-
mærksom på, at alternativet har et snævert anvendelsesområde, hvorfor mange af
Danes Worldwides' medlemmer
primært danskere bosat i udlandet
ikke vil have
gavn af ændringen. Danes Worldwide foreslår på den baggrund, at der findes en
løsning for disse danskere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med sprogkravet er
at sikre, at den herboende ægtefælle har tilstrækkelige danskkundskaber og der-
med de rette forudsætninger for at bidrage til en vellykket integration af den ægte-
fælle, der ansøger om opholdstilladelse.
Der er med den foreslåede ændring af sprogkravet lagt op til, at fuldtidsbeskæfti-
gelse eller udøvelse af selvstændighed erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har
medført kommunikation på dansk, skal kunne indgå i vurderingen af, om sprogkra-
vet er opfyldt, uanset hvornår beskæftigelsen har fundet sted. Tidligere fuldtidsbe-
skæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført
kommunikation på dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det afgø-
rende vil være, om den herboende ægtefælle i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv
har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed i Danmark og i den forbindelse i væsentlig grad har kommunikeret på dansk.
Ministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget foreslås en ny opholdsord-
ning, der giver udlandsdanskere, der vender hjem, adgang til at tage familien med
til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for uden-
landske arbejdstagere. En sådan ordning vil således gøre det nemmere for udlands-
danskere at vende tilbage til Danmark sammen med deres familie.
FH
Fagbevægelsens hovedorganisation
ser positivt på justeringen af sprogkravet,
men mener samtidig, at det bør præciseres i lovforslaget, at ansøgeren i en stor del
af arbejdsdagen skal have haft kommunikation på dansk. FH bemærker i den for-
bindelse, at undersøgelser viser, at en del udenlandske arbejdstagere har daglig
kontakt med dansktalende, men at det kan være ned til ganske få minutter. FH fin-
der derfor, at det ikke er tilstrækkeligt, at der dagligt er talt dansk, men at det der-
imod skal være en stor del af arbejdsdagen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets
afsnit 2.2.2, at der skal være tale om hyppig skriftlig eller mundtlig kontakt på
dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt, med dansktalende personer. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet har udbygget afsnittet i det fremsatte lovforslag,
således at det endvidere fremgår, at den herboende ægtefælle en stor del af ar-
bejdsdagen vil skulle have kommunikeret på dansk. Kommunikationen vil kunne
være med kollegaer, borgere, samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.
Udlændingenævnet
bemærker, at forslaget om, at fleksjob kun kan indgå i vurde-
ringen af sprogkravet, hvis det er med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30
timer, kan give anledning til at overveje, om forslaget er i overensstemmelse med
Side
9/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
forskelsbehandlingsloven og Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's
Handicapkonvention.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at formålet med sprogkra-
vet er at sikre, at den herboende ægtefælle har tilstrækkelige danskkundskaber og
dermed de rette forudsætninger for at bidrage til en vellykket integration af den
ægtefælle, der ansøger om opholdstilladelse. Det indgår i lovforslaget, at sprogkra-
vet til den herboende også
dvs. udover bestået Prøve i Dansk 3
vil skulle anses
for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæfti-
gelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse i
væsentlig grad har kommunikeret på dansk. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at
den herboende vil skulle have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
på mindst 30 timer. Dette vil skulle opgøres på månedsbasis således, at den herbo-
ende person vil skulle have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers
månedlig beskæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene kunne indgå i bereg-
ningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har
medført kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnit-
lig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.
Der er tale om en supplerende ordning. Sprogkravet vil således som hidtil kunne
opfyldes ved dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau. Hvis den herboende ægtefælle ikke kan opfylde
sprogkravet ved beskæftigelse, vil den pågældende således som hidtil have mulig-
hed for at opfylde sprogkravet ved dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller
en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Herboende ægtefæller, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde sprog-
kravet, vil i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention som hidtil ikke blive
mødt med kravet.
2.4. Bemærkninger til forslag om at halvere den økonomiske sikkerhedsstillelse
Danes Worldwide
er positiv over for halveringen af den økonomiske sikkerhedsstil-
lelse, men ser helst, at kravet afskaffes, bl.a. da administrationen er en stor byrde
for kommunerne.
KL
Kommunernes Landsforening
har ikke bemærkninger til den foreslåede hal-
vering af den økonomiske sikkerhedsstillelse, men problematiserer den administra-
tive byrde ved håndteringen af sikkerhedsstillelser. KL
Kommunernes Landsfor-
ening foreslår, at reglerne på området forenkles, herunder ved reduktion til kun én
bekendtgørelse, at der udstedes en vejledning vedrørende den økonomiske sikker-
hedsstillelse, og at håndtering af sikkerhedsstillelser digitaliseres.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker samlet hertil, at ministeriet er
opmærksomt på at forenkle reglerne i det omfang, det er muligt. Det er dog ikke
muligt at reducere til kun én bekendtgørelse. Den gældende bekendtgørelse (nr. 903
Side
10/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
af 6. juni 2020) indeholder overgangsbestemmelser, der henviser til fire tidligere
bekendtgørelser, idet disse bekendtgørelser korresponderer med tidligere regelsæt,
der fortsat skal gælde for personer omfattet af disse regelsæt. Overgangsbestem-
melserne tager således højde for udlændingelovens tidligere regler om økonomisk
sikkerhedsstillelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet er op-
mærksomt på KL’s ønske om en vejledning til kommunerne om håndteringen af den
økonomiske sikkerhedsstillelse.
FN-forbundet
finder, at der forskelsbehandles mellem danske og udenlandske
statsborgere, der har gjort tjeneste ved FN, og at det med den foreslåede halvering
af den økonomiske sikkerhedsstillelse nu gøres endnu lettere for udlændinge, som
har gjort tjeneste ved en international organisation, at blive boende i Danmark med
deres nærmeste familie. FN-forbundet foreslår derfor, at danske statsborgere efter
at have gjort tjeneste ved FN skal have ret til at vende hjem til Danmark med deres
familie, som skal meddeles permanent opholdstilladelse, og at alle krav om prøver
og sikkerhedsstillelse skal fraviges. Det foreslås endvidere, at den udenlandske æg-
tefælles opholdstilladelse ikke skal bortfalde ved den danske statsborgers død.
FN-Byen
bemærker, at det er vanskeligt for danske FN-ansatte, der er gift med en
udlænding, at vende hjem til Danmark med familien efter endt tjeneste ved FN, og
at den usikre retstilstand mindsker incitamentet for danskere til at gøre tjeneste
ved FN. FN-Byen foreslår derfor ligeledes, at danske statsborgere efter at have gjort
tjeneste ved FN skal have ret til at vende hjem til Danmark med deres familie, som
skal meddeles permanent opholdstilladelse, og at alle krav om prøver og sikker-
hedsstillelse skal fraviges. Det foreslås endvidere, at den udenlandske ægtefælles
opholdstilladelse ikke skal bortfalde ved den danske statsborgers død.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at den foreslå-
ede ændring af det beløb, der skal stilles som økonomisk sikkerhed i forbindelse med
ordningen om opholdstilladelse til tidligere ansatte ved herværende internationale
organisationer m.v., alene vil betyde, at beløbet vil svare til det beløb, som en her-
boende ægtefælle efter lovforslaget normalt vil skulle stille som sikkerhed i forbin-
delse med en ansøgning om ægtefællesammenføring. Dette svarer til, hvad der var
gældende på tidspunktet for ordningens indførelse, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 50.
Ministeriet bemærker videre, at der med lovforslaget foreslås en ny opholdsordning,
der giver udlandsdanskere, herunder eksempelvis danske FN-ansatte i udlandet, der
vender hjem, adgang til at tage familien med til Danmark på samme vilkår og under
samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere.
Ministeriet bemærker også, at danske statsborgere i visse tilfælde har mulighed for
at opnå familiesammenføring på baggrund af rettigheder knyttet til unionsborger-
skabet, jf. TEUF artikel 20. I en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor
sammen med begge sine forældre, hvor den ene er tredjelandsforælder, og hvor
Side
11/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
begge forældre i det daglige er fælles om at tage sig af barnet, er der en formodning
for, at der er et afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen, der
kan danne grundlag for en afledt opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 til tredje-
landsforælderen. I disse situationer kræves udlændingelovens almindelige betingel-
ser for familiesammenføring ikke opfyldt.
Endelig bemærker ministeriet, at der allerede i dag er mulighed for at bevare en
opholdstilladelse, hvis en person, som en udlænding er ægtefællesammenført til,
afgår ved døden. Det følger således af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved
afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægtefæl-
lesammenføring skal tages særligt hensyn til, om samlivet er ophørt som følge af,
at den danske ægtefælle er afgået ved døden. Det gælder uanset, hvor længe den
udenlandske ægtefælle har opholdt sig i Danmark. Ministeriet bemærker videre, at
regeringen i næste folketingssamling forventer at fremsætte forslag om at udvide
persongruppen, der er omfattet af bestemmelsen, således at blandt andre medføl-
gende ægtefæller til arbejdstagere fremover også omfattes.
2.5. Bemærkninger til forslag om etablering af en lukket opgavebank for dansk-
prøverne
Datatilsynet
bemærker, at det er Datatilsynets vurdering, at der med den foreslå-
ede ordning i § 9 a vil være tale om en indskrænkning i den registreredes ret til
indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, og at ordningen ikke letter
den registreredes adgang hertil efter databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk.
2. Datatilsynet bemærker, at det ikke står Datatilsynet klart, på hvilket grundlag det
er vurderet, at der kan foretages den foreslåede begrænsning af retten til indsigt,
herunder hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet, om der i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 4, kan ske en begrænsning
eller indskrænkning af retten til indsigt, eller om databeskyttelseslovens § 22, stk.
3, med henvisningen heri til offentlighedslovens § 35, kan finde anvendelse. Endvi-
dere bemærker Datatilsynet, at hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet vurde-
rer, at der ikke på grundlag af de nævnte bestemmelser kan ske en indskrænkning
i den registreredes ret til indsigt, bør ministeriet overveje, om der efter databeskyt-
telsesforordningens artikel 23 er adgang til at begrænse den registreredes ret til
indsigt som foreslået. Datatilsynet bemærker endelig, at lovforslagets bemærknin-
ger bør afspejle de relevante overvejelser, som Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet har foretaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med den foreslåede ord-
ning om etablering af en lukket opgavebank for danskprøverne lægges op til at fra-
vige forvaltningslovens og offentlighedslovens udgangspunkt om, at dokumenter
skal udleveres i den form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt,
ønsker. Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a i danskuddannelsesloven vil en
prøvedeltager således alene kunne tilgå danskprøven og egen danskprøvebesva-
relse ved at møde frem hos den relevante prøveafholder og få det fortrolige mate-
riale udleveret til et gennemsyn. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker,
Side
12/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
at den foreslåede bestemmelse ikke vil have indflydelse på indsigtsretten efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 15, som således fortsat vil finde anvendelse. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret
dette i det fremsatte lovforslags bemærkninger til den foreslåede bestemmelse om
etablering af en lukket opgavebank for danskprøverne.
Københavns Universitet
bemærker, at der trods et udmærket forslag om at etab-
lere en lukket opgavebank kan sås tvivl om danskprøvernes genanvendelighed og
evne til at følge med tiden, såfremt prøverne ikke løbende opdateres eller fornyes.
Endvidere bemærker Københavns Universitet, at selvom danskprøverne ikke er vi-
densprøver, tager prøvegrundlaget dog udgangspunkt i aktuelle, samfundsmæssige
tematikker og forhold, hvilket muliggør, at prøvedeltageren kan danne sig en hold-
ning og ytre sig adækvat herom. Københavns Universitet bemærker på den bag-
grund, at en bekymring kunne være, at udlændinge, der i forvejen har svært ved at
beherske det danske sprog, nu får endnu sværere ved at drage paralleller til em-
nerne i prøvegrundlaget, hvis emnerne ikke jævnligt opdateres. Endelig bemærker
Københavns Universitet, at det er tvivlsomt, hvorvidt forslaget om at oprette en
opgavebank reelt ”understøtter danskprøvesystemets stabilitet og kvalitet”, da det
at digitalisere og genanvende danskprøverne over flere prøveterminer må forbin-
des med en øget risiko for plagiat og eksamenssnyd.
Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til, at det fremgår af lovforslaget,
at en opgavebank er en samling af alle danskprøver, hvor der løbende tilføres nye
danskprøver til samlingen. Det fremgår videre, at prøvernes delelementer vil skulle
sammensættes i nye kombinationer, så det ikke vil være nøjagtigt samme prøve,
der bruges hver gang. Dette for at undgå snyd og for at sikre variation i prøverne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har imidlertid på baggrund af bemærknin-
gerne præciseret de almindelige bemærkninger om etablering af en lukket opgave-
bank i det fremsatte lovforslag, så det fremgår tydeligere, at de eksisterende dansk-
prøver i samlingen ligeledes løbende vil blive både kvalitetssikret og opdateret.
2.6. Bemærkninger til forslag om forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i ud-
lændingelovens § 9, stk. 7
SOS Racisme
bemærker bl.a., at de med glæde har noteret sig, at man vil gå væk
fra at anvende begrebet "ikke-vestlig" i relation til boligkravslisten, men at de stadig
anser det for problematisk, hvis det erstattes med "MENAPT".
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med den fore-
slåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 7, ikke ændres på de kriterier, der gæl-
der for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring. Det foreslås alene at forenkle bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelo-
vens § 9, stk. 7, således at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring ikke skal udstedes hvert år, men i stedet indeholde en henvisning til den
liste over udsatte boligområder, der offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældremini-
steriets hjemmeside årligt. Dette vil ikke medføre materielle ændringer, da de to
lister er identiske.
Side
13/15
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2.7. Bemærkninger til overgangsbestemmelserne
Udlændingenævnet
bemærker, at nævnet i perioden fra lovforslagets fremsæt-
telse og til lovens forventede ikrafttræden agter at stille verserende sager om afslag
på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den
herboende, og/eller at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse for 100.000 kr.
(2018-niveau), ikke er opfyldt, i bero, medmindre afgørelsen skal omgøres eller
hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at sikre ligebehandling i for-
hold til udlændinge, der har en sag under behandling i Udlændingestyrelsen og i
Udlændingenævnet på tidspunktet fra lovens fremsættelse. Når loven træder i
kraft, vil Udlændingenævnet i overensstemmelse med bemærkningerne sende sa-
gerne retur til Udlændingestyrelsen, således at sagerne kan blive behandlet efter
de nye regler. Udlændingenævnet har oplyst, at det drejer sig om ca. 96 verserende
klagesager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag afsnit om økonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser
for erhvervslivet og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Der er derudover foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i det fremsatte
lovforslag:
Der er foretaget en række mindre præciseringer i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 44 (den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2), så det bl.a. fremgår, at et ud-
landsophold kan starte ud med at have midlertidig karakter, men senere blive
til et ophold, der må anses for at leve op til kravet om, at den danske statsbor-
ger har etableret sig i udlandet. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret og
individuel vurdering.
Der er foretaget en ændring af § 1, nr. 32, så det fremgår, at udlændinge med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i
Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlerti-
dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der får opholds-
tilladelsen nægtet forlænget eller inddraget, vil kunne søge opholdstilladelse
efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 32.
Der er indsat et nyt § 1, nr. 33 og 34, der ændrer reglerne om indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-
mærkningerne til § 1, nr. 33 og 34.
14/15
Side
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
Der er ændret i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, så det
fremgår, at det gebyr, som et medfølgende familiemedlem til en udlandsdan-
sker som udgangspunkt skal betale for at indgive ansøgning om opholdstilla-
delse efter den foreslåede udlandsdanskerordning, vil blive omfattet af den ek-
sisterende gebyrsats for ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende fa-
milie til en udenlandsk arbejdstager. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til
2.880 kr. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 41.
Der er foretaget en mindre justering af ordlyden i lovforslagets § 1, nr. 9, om
den foreslåede justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællesammen-
føringssager. Der er endvidere justeret i pkt. 2.2.2 i det fremsatte lovforslags
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 9. Af det lovudkast,
der blev sendt i høring, fremgår det, at der skal være tale om hyppig skriftlig
eller mundtlig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt, med
dansktalende personer. Dette afsnit er udbygget i det fremsatte lovforslag, så-
ledes at det endvidere fremgår, at den herboende ægtefælle som udgangs-
punkt vil skulle have kommunikeret på dansk en stor del af arbejdsdagen. Der
er ligeledes foretaget præciseringer i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 9, i forhold til fravigelse af sprog-
kravet for associeringsberettigede tyrkiske statsborgere.
Der er foretaget en forenkling af lovforslagets § 1, nr. 11 og 52, samt bemærk-
ningerne hertil i pkt. 2.4 om et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset
opholdstilladelse og visse ægtefællesammenføringssager. Bemærkningerne er
endvidere udbygget i forhold til, hvornår Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige, at den foreslåede ordning fraviges.
Der er tilføjet en mindre ændring af integrationsloven, jf. lovforslagets § 3. Æn-
dringen knytter sig til lovforslagets § 2, nr. 1. Endvidere er der tilføjet en lov-
teknisk ændring i lovforslagets § 4 i form af et element om ændring af en an-
ordningshjemmel.
Endelig er der foretaget præciseringer og justeringer af sproglig eller lovteknisk ka-
rakter.
Side
15/15