Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157 Bilag 1
Offentligt
2850294_0001.png
ROSENBERG KHAWAJA
LAW FIRM
Njalsgade 21 F, 1.
2300 København S
(+45) 23 96 50 74
[email protected]
wwwrosenbergkhawaja.dk
CVR. 43606778
Sagsnr. 2277
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected], [email protected] og
[email protected]
29.
januar
2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring at udlændingeloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende
ud landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering at sprogkravet og
halvering af den Økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering at en
lukket opgavebank for danskprøver mv.) (sagsnr. 2023 4636)
Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske
vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i den danske sag C-279/21, X mod
Udlændingenævnet, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der vil justere sprogkravet for den herboende
i forbindelse med familiesammenføring. I lovforslaget vil der også blive taget højde for dommens resultat,
og indtil da vil Udlændingestyrelsen skulle administrere
i
overensstemmelse med dommen som anført i
notatet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 18. januar 2024 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i
ekstern høring.
Da udkastet bl.a. følger op p EU-Domstolens dom i sag C-279/21, hvor vores klient var sagsøger ved de
danske domstole, afgiver jeg hermed bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører justering af
sprogkravet.
Justering af sprogkravet
Med udkastet til lovforslag foresIr Udlændinge- og Integrationsministeriet at foretage en ændring af bl.a.
udlændingelovens
§
9, stk. 8.
dvs, udover
Det foreslås at ændre bestemmelsen, s sprogkravet til den herboende ægtefælle også
kan opfyldes, hvis den herboende i mindst 5 r har været i ordinær
bestået Prøve i Dansk 3
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse har haft
væsentlig kommunikation p dansk.
Med udkastet tages der desværre ikke eksplicit stilling til de herboende tyrkiske statsborgere, der er
omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Udkastet nævner blot, at betingelsen vil
skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at
stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21.
I afsnittet om gældende ret gennemgår ministeriet den nugældende praksis, hvorefter
Udlændingestyrelsen i forhold til de tyrkiske statsborgere, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tage
hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan
bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der matte tale for den ansøgende
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0002.png
ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. I
afsnittet om gældende ret henvises der også til ministeriets notat om den juridiske vurdering af sag C
279/21.
Da notatet lægger op til, at ministeriet i lovforslaget vil tage højde for dommens resultat, er det skuffende,
at dette ikke er tilfældet, og at ministeriet ikke aktivt forholder sig til de tyrkiske statsborgers retsstilling,
ud over at henvise til, at betingelsen naturligvis kan fraviges, hvis den er i strid med
associeringsafta lekomplekset.
Ikke engang i de særlige bemærkninger er der et fingerpeg om, hvordan tyrkiske statsborgere skal forholde
sig til det nye sprogkrav. Her henvises der blot til, at det gældende krav om bestået Prøve i Dansk 3 vil
skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset. Denne del af de særlige
bemærkninger er tilsyneladende en gentagelse af afsnittet om gældende ret.
Det er min opfattelse, at hvis der ikke ønskes en særskilt bestemmelse i udlændingeloven, der konkret
forholder sig til betingelserne for tyrkiske statsborgere, s bør der i det mindste i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor den foreslåede ordning gennemgås, tages eksplicit stilling til disse statsborgers
retsstilling p samme made som ministeriet har gjort det i dens juridiske notat af 10. februar 2023.
Under alle omstændigheder er det klart, at det nye sprogkrav ligesom det gamle sprogkrav vil være i
strid med associeringsaftalekomplekset, eftersom kravet ikke lægger op til en konkret vurdering af, om
den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt
eventuelle oplysninger, der matte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed. Kravet vil
derfor som hovedregel skulle fraviges for disse statsborgere. Dette bør efter min opfattelse klart fremgå af
enten loven eller tydeliggøres af lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
1
Eddie O’mar Rosenberg Khawaja
ekrosenberokhawaja.dk
2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0003.png
Akademiker
Til:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Fremsendt pr. e-mail til [email protected],
iahuim.dk og [email protected]
Akademikernes høringssvar vedr, udkast til forslag til lov
om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl.
Akademikerne har modtaget ovenstående udkast til lovforslag i høring
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og har p baggrund af en
høring i vores medlemsorganisationer følgende bemærkninger:
Denl3.februar2O24
Sagsnr.
Dok.nr.
D-2024-6650
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Opholdstilladelse
til
hjemvendende udlandsdanskeres familie
Akademikerne findes det positivt, at der med dette lovforslags pkt. 45
lægges op til, at hjemvendende danskere med et jobtilbud eller en for-
retningsplan vil kunne f deres udenlandske familie med til Danmark
uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser.
Akademikerne har tidligere peget p, at fx danske forskere, som har
været bosat og har arbejdet i udlandet i en krække, og som har opnht
ansættelse p et dansk universitet, selv efter en lang dialog med de
danske myndigheder i flere tilfælde ikke har kunnet f opholdstilladelse
til deres familie og derfor har valgt at forlade deres stilling i Danmark og
rejse til udlandet igen.
Akademikerne ser frem til, at en kommende lovændring p dette punkt
vil betyde, at Danmark i højere grad end i dag vil kunne tiltrække og
fastholde forskere og andre højtuddannede, som virksomheder og uni
versiteter har brug for.
Nørre Voldgade 106, 1. sal
158
ø en avn K
E
a5ac.dk
www.ac.dk
w
Særlige forhold i sundhedsvæsenet for medfølgende familiemed
lemmers arbejdstilladelse i samme virksomhed
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at regeringen vil føre en
udlændingepolitik, der er stram, men som samtidig ikke betyder, at
uhensigtsmæssige regler spænder ben for almindelige familier.
Med lovforslaget vil regeringen bl.a. give udlandsdanskere, der har etab
leret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres familie med til
Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0004.png
at arbejde. På et enkelt område lægges der imidlertid op til at give ud-
landsdanskere en bedre retsstilling end udenlandske arbejdstagere.
Således lægges der op til, at medfølgende familie til udlandsdanskere vil
være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens
§
14,
stk. 1, nr. 7. Det bemærkes, at reglen i udlændingelovens
§
9 m, stk. 2,
1. pkt., hvorefter der stilles krav om arbejdstilladelse bl.a. i tilfælde,
hvor det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder for
samme virksomhed, ikke vil finde anvendelse. Det svarer til, hvad der
gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse (eller dansk indfødsret).
I forlængelse heraf vil Akademikerne gerne benytte lejligheden til at
gøre opmærksom på, at man også bør fravige kravet om arbejdstilladel
se, for så vidt angår sundhedspersonale, hvor det medfølgende familie-
medlem og arbejdstageren arbejder for samme virksomhed.
Denne problemstilling er ikke adresseret i lovforslaget, men er meget
aktuel i en situation, hvor regeringen har tilkendegivet, at Danmark øn
sker at rekruttere sundhedspersonale fra udlandet.
Der har igennem de seneste år været eksempler på, hvordan kravet om
arbejdstilladelse, i de tilfælde hvor det medfølgende familiemedlem og
arbejdstageren arbejder for samme virksomhed, rammer udenlandske
arbejdstagere, som kommer til Danmark for at arbejde i vores sund
hedsvæsen, uforholdsmæssigt hårdt. Her er ansættelse i samme region
blevet anset for ansættelse i “samme virksomhed” på trods af, at det
medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder på to forskellige
hospitaler.
Dette er meget uhensigtsmæssigt set i forhold til sundhedsvæsenets og
regionernes særlige konstruktion. Regionen er formelt det overordnede
ansættelsessted, mens det er de enkelte afdelinger, der har ledelsesret
ten og kompetencen til at ansætte og afskedige, ligesom afdelingerne
også har deres egen driftsøkonomi.
Som det er nu, opfattes en region og ikke den konkrete afdeling på et
sygehus som samme erhvervsvirksomhed. I dag kan der ved ansøgning
og gebyrer gives dispensation for, at en medfølgende ægtefælle arbej
der i samme region som den ægtefælle, der i første omgang har fået
opholds- og arbejdstilladelse.
Akademikerne vil dog gerne opfordre til, at ansættelser i sundhedsvæ
senet skal være undtaget fra reglen om, at medfølgende ægtefæller ikke
må arbejde i samme erhvervsvirksomhed uden forudgående arbejdstil
ladelse. I relation til reglerne om opholds- og arbejdstilladelse for ud
lændinge giver det mest mening at anskue den enkelte afdeling som
arbejdssted og ikke den enkelte region.
Side 2af3
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0005.png
Akademikerne skal afslutningsvis opfordre til, at ændringer og justering
i udlændingeloven koordineres med politiske initiativer, der skal sikre
udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet.
side3af3
Med venlig hilsen
Karen Skytte
D: 22495865
E: [email protected]
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0006.png
Anke styre isen
Udlændinge- og
Integ rationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 22. januar 2024
Ankestyrelsens svar på boring om udkast til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fI. UIM Id: 2588345
J.nr. 24-643 7
Ankestyrelsen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af den 18. januar
2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
Ankestyrelsens bemærkninger
Høringen er ikke relevant for Ankestyrelsen, da den ikke vedrører
ændring af lovgivning, som er omfattet af Ankestyrelsens kompetence.
økonomiske bemærkninger
Høringen har ingen økonomiske konsekvenser.
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
sikkermaiIast.dk
35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Venlig hilsen
Sidsel Bomholdt Jacobsen
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0007.png
Asy
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
-
Den 2.2 2024
Bedsteforældre for Asyls høringssvar vedr. Sags nr. 2023 4636
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Bedsteforældre for Asyl har følgende bemærkninger til lovændringen:
Når en dansker efter mange år i udlandet vender hjem til Danmark, bør den pågældende
samt hele familien selvfølgelig i henhold til lovgivningen kunne vende hjem, uanset om de
er statsborgere i et andet land end Danmark.
Det skal ikke være et tungt bureaukrati, en kompliceret lovgivning og lang tids
sagsbehandling, som skaber stor usikkerhed og bekymring i familien.
Ligeledes skal det naturligvis være tilladt at medbringe parrets børn, selv om de er fyldt 18
år. At børn i Danmark er myndige, når de fylder 18 år er ikke ensbetydende med, at de kan
klare sig selv. Er det ikke det mest almindelige, at 18-årige børn i Danmark har en nær
tilknytning til deres forældre?
Derfor bør lovændringen, selv om der er nogle positive mål, ikke gennemføres som
foreslået. I stedet for bør det være en rettighed, at danskere, der vender hjem til Danmark
medbringer deres familie inklusive børn, der er fyldt 18 år. Familien bør umiddelbart få
permanent opholdstilladelse og statsborgerskab uden at skulle gennem kompliceret og
langsommelig sagsbehandling.
Med venlig hilsen
Bedsteforældre for Asyl
På vegne af Marianne Engberg
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0008.png
Merethe Bjerager
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
info cfu-net <[email protected]>
5. marts 2024 14:56
Merethe Bjerager
SV: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)
Kære Merethe.
CFU har ikke bemærkninger til hø ringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
I%_.I—
CFU
Centralorganisationernes Fællesudvalg
-
Niels Hemmingsens Gade 10,4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: [email protected]
Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>
Sendt: 29. februar 2024 13:12
Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>; Amnesty International (+ [email protected] & [email protected]) <[email protected]>;
Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmark <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; info cfu-net
<[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>;
Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks
Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; Danske
Shipping- og Havnevirksomheder <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Dansk Erhverv
<[email protected]>; Danske Erhvervsakademier <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske
Erhvervsskoler og Gymnasier Bestyrelserne <[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Lederne <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>, Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Metal
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske Regioner
<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>;
Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Studerendes Fællesråd <[email protected]>; Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Danske Professionshøjskoler
<[email protected]>; Dataetisk Råd <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; De Danske Sprogcentre <[email protected]>; Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteendk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen
<[email protected]>; Det Nationale Indvandre Råd <dnir@sirLdk>; DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
<info@dignitydk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyreIsendk>; Etnisk Ung <frivillighuset@frivillighusetdk>;
Fagbevægelsens Hovedorganisation FH <[email protected]>; Finans Danmark <[email protected]>; Finanssektorens
Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; FOA <[email protected]>; Folkehøjskolernes
Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser FLD <[email protected]>; Kommunale
Velfærdschefer <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Frie Funktionærer <fifu@f
f.dk>; [email protected]; Færøernes landsstyre <[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere <[email protected]>; Handels, Transport og Serviceerhvervene <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>;
HK/Danmark JUR <[email protected]>; HK/privat <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>;
-
-
-
-
-
-
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0009.png
Danes Worldwide
Udlændinge-og Integrationsministeriet
Familiesammenføring mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Jasmina Ashanti Walters Hviid
København,den 13.februar202L
Vedr. horing over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske
sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgave-
bank for danskprøver m.v.), UIM Id: 25883Li5
Danes Worldwide takker for modtagelsen af ovenstående høringsbrev. Vi hilser det meget
velkommen, at der fra politisk side bliver taget initiativ til forbedring affamiliesammenførings
reg lerne. Lovforslaget er det første vigtige skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig
familiesammenføringslovgivning.
Først og fremmest noterer vi os med tilfredshed, at flere af Danes Worldwides bidrag som en
del af interessentgruppen til rapporten “Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammen
føringsreformen fra 2018: Rapport om interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse
af reformen”, der blev offentliggjort den 31. august 2022, er indeholdt
i
forslaget.
Det glæder os desuden, at regeringen i regeringsgrundlaget samt i nærværende lovforslag
anerkender, at hjemvendte udlandsdanskere er en stor ressource for Danmark, og at disse
personer bidrager til innovation og et stærkt erhvervsliv.
Nedenfor gennemgås de punkter af forslaget, der er relevante for Danes Worldwides
medlemmer. Sidst i høringssvaret fremgår derudover forslag til lovændringer, der ikke eren
del af lovforslaget, men som vi mener kunne gøre familiesammenføringslovgivningen endnu
mere retfærdig.
Danes Worldwide Nørre Voldgade 21,
‘.
sal 1358 København K
[email protected] +‘5 3332 0913 www.danes.dk Find os på Faceboak, Linkedln & Youlube
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0010.png
Danes
Worldwide
Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med
visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
Danes Worldwide ser meget positivt på forslaget om en opholdsordning for udlands
danskeres familiemedlemmer, da denne mere lempelige adgang til Danmark vil være til gavn
for både dansk erhvervsliv og den individuelle udlandsdanske familie.
Danes Worldwide anerkender, at der skal være et regelsæt, derforhindrer, at ordningen blot
benyttes til at omgå de almindelige familiesammenføringsregler, men vi mener, at
vurderingen af, hvornår man har etableret sig i udlandet, er for snæver.
Forslaget lægger op til, at ordningen vedrører situationer, hvor udlandsdanskeren er så fast
etableret i udlandet, at det må anses for at være af væsentlig betydning for familiens
beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, atde haren lempelig adgang til atfå det
udenlandske familiemedlem med til Danmark.
Det fremgår, at ophold i udlandet på under 2 år som udgangspunkt ikke kvalificerer familien til
at være omfattet af ordningen, mens 8 år i udlandet som udgangspunkt gør. For danskere
med bopæl i udlandet mellem 2 og 8 år vil det være op til en konkret vurdering.
Bemærkningerne til lovforslaget oplister elementer, der i vurderingen vil pege i retning af, at
familien ikke kvalificerer sig til ordningen, eksempelvis at have mindreårige børn i Danmark,
eje fast, tidsbegrænset udlejet ejendom i Danmark samt at være eller have været optaget på
folketingsvalglisten.
Danes Worldwide finder alle disse elementer problematiske, men ser det som særligt
problematisk, at der lægges vægt på optagelse på folketingsvalglisten. Dette stiller den
enkelte i en urimelig situation, hvor udlandsdanskeren på den ene side gerne vil bevare
tilknytningen til Danmark gennem stemmeretten, men hvor det på den anden side forringer
mulighederne for en dag at gøre brug af den foreslåede opholdsordning. Under alle
omstændigheder bør det ikke tillægges negativ vægt, hvis udlandsdanskeren tidligere har
været tilmeldt folketingsvalgslisten, da et udlandsophold kan starte ud med at have
midlertidig karakter, men senere blive til et ophold affastere form.
Danes Worldwide mener, at den foreslåede ordning bør omfatte alle udlandsdanskere, der
skal varetage arbejde eller drive selvstændig virksomhed på en at erhvervsordningerne,
uanset om etableringen i udlandet er så fast, at den mere lempelige adgang til Danmark vil
være et væsentligt moment i valget om at flytte til Danmark. Tiltrækning at kvalificeret
arbejdskraft bør ikke bero på en vurdering at den enkelte arbejdstagers motivation for
flytningen.
Danes Worldwide Nørre Voldgade 21 4 sol i 358 København K
donesi os
•5 33320913 www.dones.dk Find os på Focebook, Linkedin & YouTube
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0011.png
Dones Wortdwide
Såfremt den foreslåede ordning vedtages, anser Danes Worldwide det som afgørende, at
vurderingen af ovenstående ikke er for stram.
Justering af sprogkravet til den dansk partner i ægtefællesammenforingssager
Som beskrevet i Danes Worldwides bidrag til interessentgrupperapporten opleverflere at
vores medlemmer vanskeligheder med at leve op til kravet om Prøve i Dansk 3. Vi noterede os
derfor med glæde, at regeringen i regeringsgrundlaget ønskede at justere dette krav.
I nærværende lovforslag foreslås det, at danskkravet kan opfyldes ved fuldtidsbeskæftigelse i
Danmark under visse forhold. Danes Worldwide ser positivt på dette, men gør opmærksom
på, at dette forslag har et meget snævert anvendelsesområde og som udgangspunkt ikke vil
gavne vores medlemmer, da mange af disse er bosiddende i udlandet.
De at vores medlemmer, hvor sprogkravet er en adgangshindring til Danmark for deres
udenlandske familier, er typisk de personer, der er danske statsborgere, men født og opvokset
i udlandet uden avancerede færdigheder i især skriftligt dansk. Danes Worldwide ønsker, at
der findes en løsning, hvor disse personer også har mulighed for at bosætte sig i Danmark
med deres udenlandske familier.
Der er desuden en gruppe at vores medlemmer, der taler og skriver flydende dansk, men på
grund af udenlandsk skolegang ikke har dokumentation for danskkundskaberne. Disse
medlemmer skal bestå Prøve i Dansk 3, som kun foregår i Danmark to gange om året. Danes
Worldwide foreslår, at disse prøver skal kunne tages online gennem behørig identifikation,
eller at der indføres en home-coming-ordning som med boligkravet, hvor udlandsdanskere
har en vis periode til at opfylde danskkravet efter ankomst til Danmark.
Halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
Danes Worldwide hilser det velkommen, at den økonomiske sikkerhedsstillelse halveres. Det
er mange penge at skulle sætte til side, når en familie skal etablere sig i Danmark, og hertil
kommer at beløbet udhules af inflationen, når garantien frigives efter 10 år.
Danes Worldwide ser ideelt, at bankgarantien helt afskaffes, da den fungerer som en
dobbeltventil og derfor ikke tjener et formål i sig selv. Hvis en familiesammenført person får
udbetalt kontakthjælp eller lignende ydelser, vil personen som udgangspunkt alligevel få sin
opholdstilladelse inddraget. Desuden er den økonomiske sikkerhedsstillelse en stor,
administrativ byrde for landets kommuner.
Udvidelse af personkredsen, der kan gå op til en danskprove
I familiesammenføringsreglerne er det et krav, at den danske ægtefælle har bestået Prøve i
Dansk 3 eller kan dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Derfor er det naturligvis en
forudsætning, at danske statsborgere kan gå op til denne prøve. Danes Worldwide hilser
således dette forslag velkommen.
Dones Worldwide Nørre Voldgade 21,4 sal- 1358 København K
daresajres
d<-
33320913- wwwdanesdk- Find os på Focebook, Linkedln & Youlube
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0012.png
Dones Worldwlde
Danes Worldwides yderligere ønsker til en mere retfærdig familiesammenførings
lovgivning
De i lovforslaget foreslåede punkter er som nævnt det første vigtige skridt i den rigtige retning
for en mere reffærdig familiesammenføringslovgivning.
Jævnfør også Danes Worldwides bidrag som en del af interessentgruppen vil Danes
Worldwide gerne bruge anledningen til at pege på andre vigtige elementer, der også bør
overvejes for at skabe et mere reffærdigt regelsæt på området:
Opdeling af udlændingeloven
Danes Worldwide foreslår, at udlændingeloven deles op i flere personkategorier, som
f.eks. kunne være 1) nordiske og EU-borgere, 2) tredjelands arbejdstagere, 3)
familiemedlemmer til danske statsborgere og personer med permanent ophold,
11)
asyl og 5) permanent ophold. Herved vil det være lettere at vedtage hensigtsmæssig
lovgivning for ophold, integration og krav til permanent ophold for de forskellige
persongrupper.
Lettere familiesammenforing for udstationerede i dansk interesse
Danes Worldwide mener, at der bør gennemføres lovgivning, der giver lettere
familiesammenføringsadgang til Danmarkforfamilier, hvor en af parterne harværet
udstationeret til udlandet i dansk interesse. Det kunne eksempelvis være personer, der
er udstationeret af Udenrigsministeriet eller internationale organisationer som f.eks.
EU og FN. Disse familier er i øjeblikket ligestillet med alle andre internationale familier,
når det gælder familiesammenføring. Dette afholder- i modstrid med danske
interesser kvalificerede personer for at tiltræde stillinger, der involverer
udstationering i udlandet.
lntegrationskravet, 5 års fuldtidsbeskæftigelse
Arbejde i udlandet, enten som udstationeret af en dansk, offentlig myndighed,
udstationeret af en dansk, privat virksomhed eller ansat i en international
organisation, som Danmark er medlem af, tæller ikke med integrationskravet
angående 5 års beskæftigelse i Danmark. Dette er på trods af, at eksempelvis
udstationerede til en dansk ambassade har været registreret med høj vejkode, været
fuldt skattepligtige til Danmark og
i
alle andre sammenhænge har været anset som at
arbejde på dansk jord.
Disse ophold i udlandet tæller eksempelvis med i forhold til optjeningen af
folkepension. Derfor bør disse ophold naturligvis også indgå i vurderingen af
fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i forbindelse med familiesammenføring.
lntegrationskravet, 6 års uddannelse i Danmark
For danske børn, som er opvokset i udlandet, oplever Danes Worldwide ofte, at det kan
være svært at opfylde de 6 års uddannelse i Danmark, hvor mindst et år skal være over
grundskole niveau.
Danes Worldwide Nørre Voldgade 21,4 sal 1358 København K
ies©ires
:K
.‘SS 33320913 www.danes.dk Hnd os på Facebook, Linkedln & YouTube
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0013.png
Danes WorIdwde
En gruppe af vores medlemmer er født og opvokset
i
udlandet og har derfor ingen eller
begrænset skolegang i Danmark. Nogle af disse tager dog til Danmarkfor at tage en
videregående uddannelse. Disse personer kan derfor eksempelvis have fem års
universitetsuddannelse fra Danmark, men netop ikke opfylde kravet om seks år.
Der kan også være tale om den omvendte situation: Personer, der har taget
folkeskolen i Danmark eller dele heraf, men derefter er rejst til udlandet. De har ofte
mellemlange- eller lange uddannelser fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, som
kunne være til gavn for det danske arbejdsmarked. Danes Worldwide ønsker, at der
tages højde for disse personer i integrationskravet.
I ntegrationskravet, udenlandsk ægtefælles beskæftigelse
Danes Worldwide oplever, at vores medlemmers ægtefæller ofte ikke lever op til
beskæftigelseskravet, især hvis den udenlandske partner er en kvinde, I lande som
eksempelvis USA er det meget almindeligt, at hustruen er hjemmegående med
børnene. Vores medlemmer med høje eller internationale stillinger oplever, at der er
behov for, at hustruen er hjemmegående for at privatlivet hænger sammen. Danes
Worldwide håber, at der kan laves en ordning, der tager hensyn til de hjemmegående
ægtefæller.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær i Danes Worldwide
dcrnas
i:i
Danes Worldwide Nørre Voldgade 21 4 sol 1358 København K
i
•5 33320913 www.dones.dk Find os på Focebook, Linkedin & YouTube
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0014.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Henrik Casper <[email protected]>
19.januar 2024 13:23
Merete Milo; UIM Familiesammenføring; Jasmina Ashanti Walters Hviid
Ekstern høring (UIM Id: 2588345)
Lovudkast.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Henrik Casper
Chefrdgiver/ Teamleder
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København ø
M 2138 5620
E [email protected]
Officiel post bedes sendt til
regionerrepionerdk
www. recuonerdk
Fra: Henrik Casper
Sendt: 18. januar 2024 11:11
Til: Lone Vingtoft <[email protected]>
Emne: VS: Ekstern høring (UIM Id: 2588345)
Kære Lone
Den del, der vedrører danskuddannelsesloven, hører vist hjemme hos jer er lidt usikker på, om vi udarbejder
høringssvar til de øvrige dele at lovforslaget, vender tilbage mhp. afsendelse af et samlet høringssvar.
Bh
Henrik
Henrik Casper
Team leder
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København ø
M 2138 5620
E hcarecjionerdk
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0015.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: familiesammenuim.dk
Sendt i kopi til: jawh(äuim.dk, mmi(äuim.dk & jm(Im.dk
12. februar 2024
J.nr. 2024-11-0064
Dok.nr. 555695
Sagsbehandler
Ajla Catovic
Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr.: 2588345
Høring over lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl.
1. Ved brev af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Data
tilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har alene forholdt sig til det anførte om ændringer
i
lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge mfl. i udkastets
§
9 a og afsnit 2.6.1.5 og 2.6.2. om etableringen af en
lukket opgavebank for danskprøver.,
Lovforslaget giver tilsynet anledning til nedenstående bemærkninger:
2. Det fremgår af udkastets
§
2, stk. 4, at der indføres en bestemmelse i lov om danskuddan
nelse til voksne udlændinge m.fl.
§
9 a. Den foreslåede bestemmelse i
§
9 har følgende ordlyd:
9 a. Danskprøver, jf.
§
9, stk. 1 og danskprøvebesvarelser er fortrolige.
Stk. 2. Ansatte mfl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf.
§
10, stk. I og 3, og
som modtager oplysninger omfattet af stk. I er med hensyn til disse oplysninger undergivet
tavshedspligt.
Stk. 3. En prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med oplysninger omfattet af stk. i
vedrørende egen danskprøve, kan alene blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn af
oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om sikker håndtering af
»
Datatilsynet
Carl
Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
danskprøver og danskprøvebesvarelser.<c
3. Datatilsynet bemærker om retten til indsigt, at formålet med indsigtsretten er at give den
registrerede mulighed for at se hvilke personoplysninger, der behandles om den pågældende
og skabe mere gennemsigtighed omkring, hvordan oplysningerne behandles samt give den
registrerede mulighed kontrollere, at personoplysningerne er korrekte og i øvrigt behandles
lovligt.
Det fremgår af databeskyttelseslovens
§
15, stk. 1, at den registrerede har ret til at se de
personoplysninger, som den dataansvarlige behandler om den registrerede. Ifølge
§
15,
stk.
3, iagttages meddelelse af indsigt ved, at den dataansvarlige udleverer en kopi af de person-
oplysninger, der behandles. Det er således en forudsætning for meddelelse af indsigt, at der
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0016.png
udleveres en egentlig kopi eller en gengivelse af oplysningerne i et dokument til den registre-
rede.
Det følger endvidere af artikel 15, stk. 4, at retten til at modtage kopi som omhandlet i stk. 3,
ikke må krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 2, er den dataansvarlige forpligtet til at lette
udøvesen af den registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt efter artikel 15.
Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår at bemærkningerne til den foreslåede bestem
melse, at den registrerede ved anmodning om indsigt alene vil kunne tilgå oplysningerne ved
at møde frem hos den relevante prøveafholder og få materialet udleveret til et gennemsyn.
Der udleveres således ikke en kopi af besvarelsen, og at det er Udlændinge- og Integrations
ministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt.
Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udkastets
§
9 a i pkt. 2.6.2.
Side 2 af
3
[. .
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
indsættes en ny
§
9 a, hvorefter danskprøver og danskprøvebesvarelser gøres fortrolige.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysningerne i danskprøver og danskprøvebesva
relser vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligeledes vil være
omfattet at fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolig
hed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt eller ikke længere anvendes. Det vil in
debære, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og som i medfør af for
vaitningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt, vil være begræn
set i adgangen til at videregive de omfattede oplysninger. Med forslaget vil danskprøverne
således alene være tilgængelige i prøvesituationen, og vil, modsat i dag, ikke blive offent
liggjort efter endt prøvetermin. Prøvedeltagere vil med forslaget ikke længere kunne an
mode om at få udleveret en kopi at danskprøven og ved de skriftlige prøver en kopi af egen
skriftlige besvarelse.
Det foreslås endvidere, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, og
som modtager oplysninger om danskprøver og danskprøvebesvarelser, med hensyn til
disse oplysninger vil være undergivet tavshedspligt.
[. . .1
Det foreslås videre, at en prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med den dansk-
prøve, den pågældende har aflagt, eller egen prøvebesvarelse, kan blive gjort bekendt her
med ved et gennemsyn af de omfattede dokumenter og oplysninger hos den relevante prø
veafholder.
Forslaget lægger således op til ikke at fravige adgangen til egenacces efter offentligheds
lovens
§
8 og indsigtsretten for den
registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 15. Derimod vil forslaget medføre, at offentlighedslovens udgangspunkt om, at doku
menter skal udleveres i den form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt,
ønsker, fraviges. Den foreslåede ordning vil således betyde, at formen for adgang til aktind
sigt for en prøvedeltager, der ønsker at se den danskprøve, den pågældende har været til
prøve i, samt egen prøvebesvarelse, fraviges. Oplysningerne vil således alene kunne tilgås
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0017.png
ved at møde frem hos den relevante prøveafholder og få det fortrolige materiale udleveret
til et gennemsyn.”
Det er Datatilsynets vurdering, at der med den foreslåede ordning i udkastets
§
9 a, vil være
tale om en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt efter forordningens artikel 15, og at
ordningen ikke letter den registreredes adgang hertil efter artikel 12, stk. 2.
Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, på hvilket grundlag det er vurderet, at der kan foreta
ges den foreslåede begrænsning af retten til indsigt, herunder om Udlændinge- og Integrati
onsministeriet har overvejet, hvorvidt der i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 4, kan ske en begrænsning eller indskrænkning af retten til indsigt.
Det står på grundlag af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse endvidere ikke Da
tatilsynet klart, om ministeriet har overvejet, om databeskyttelseslovens
§
22, stk. 3, med hen-
visningen heri til offentlighedslovens
§
35, kan finde anvendelse. Datatilsynet bemærker i den
forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt den tavshedspligt, som påtænkes indført i bestem
melsen kan anses for omfattet af
§
35 ikke er af databeskyttelsesretlig karakter.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der ikke på grundlag af ovenstående
bestemmelser kan ske en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt, bør ministeriet over
veje, om der efter databeskyttelsesforordningens artikel 23 er adgang til at begrænse den
registreredes ret til indsigt som foreslået.
Lovforslagets bemærkninger bør afspejle de relevante overvejelser, som Udlændinge- og In
tegrationsministeriet har foretaget.
Datatilsynet har ligeledes noteret sig, at det foreslås at indføre en bemyndigelsesbestem
melse, der bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker
håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser. Datatilsynet forventer, at modtage et
udkast om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser i høring, når et even
tuelt udkast foreligger.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0018.png
CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
CL. KONGEVEJ
15
DK-1610 KØBENHAVN
V
Udlændinge- og
I ntegrationsministeriet
Familiesammenføring m.v.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
12. februar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske
sikkerhedsstillelse
i
ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank
for danskprøver m.v.). Sags nummer 2023-4636.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte
høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
0Å-Q
+
Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
‘2L_
TLF
(+45) 3355 6080
FAX
(+45) 3355 60 86
E-MAIL
[email protected]
GIRO
500-1471
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0019.png
ERHVERV
AARHUS
NDFI.YDELSE. NETVÆRK & VIDEN
Aarhus, 14. februar 2024
Høringssvar vedr. Udlændinge- og Integrationsministeriet høring over ud
kast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskud
dannelse til voksne udlændinge m.fl. UIM Id: 2588345
Erhverv Aarhus arbejder for at skabe de bedste betingelser for det aarhusianske og aarhusregio
nens erhvervsliv og her er arbejdskraft en af de væsentligste faktorer for virksomhedernes mulig
hed for at drive og udvikle forretningen. Det gælder i særdeleshed også i forhold til repats og inter
national arbejdskraft, som dansk erhvervsliv har stort behov for for at kunne udvikle sig og skabe
vækst og velfærd til gavn for samfundet.
Derfor er vi meget optagede af, at erhvervslivet har attraktive vilkår for at rekruttere og fastholde
den (internationale) arbejdskraft, de har behov for, hvorfor vi også ser meget positivt på, at man fra
politisk side ønsker at forbedre vilkårene for familiesammenføring. Jo bedre vilkår for arbejdskraft,
jo stærkere står dansk erhvervsliv i den hårde konkurrence med udlandet.
Erhvervslivet har behov for arbejdskraft
Vi er i en kritisk overgangsperiode, hvor store årgange er på vej ud af det danske arbejdsmarked,
mens der samtidig er for lille en årgang, der er på vej ind. Det betyder, at dansk erhvervsliv er af
hængige af international arbejdskraft. Derfor har vi gennem mange år i regi af især International
Community og senest også den østjyske afdeling af HEADSTART arbejdet på at forbedre det aar
husianske erhvervslivs muligheder for at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft
og deres familier og heriblandt inkluderer vi også gerne udlandsdanskere. Et arbejde, som vi
også har samarbejdet med andre aktører og en række store virksomheder i Aarhus om.
Aarhus er
i
hård konkurrence med byer i andre lande om de dygtige internationale medarbejdere.
Derfor skal vi sætte ind på alle parametre for at sikre, at Aarhus og Danmark forbedrer sin status
som en attraktiv karrieredestination også for internationale og udlandsdanskere, som i høj grad
bidrager med kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.
Opbakning til høringssvar fra Danes Worldwide
Erhverv Aarhus har haft lejlighed til at læse høringssvaret fra Danes Worldwide og vil gerne give vo
res fulde opbakning til deres høringssvar.
Vi ser eksempelvis også meget positivt på forslaget om en ny opholdsordning for medfølgende fa
milie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Det
skal ganske enkelt være attraktivt for udlandsdanskere at vende hjem med familien, så de kan
komme (tilbage) til Danmark og gøre brug af deres erhvervede kompetencer til fordel for dansk er
hvervsliv og samfund. Alternativet er, at udenlandsdanskerne vælger at forblive i udlandet, og det
kan de enkelte personer, dansk erhvervsliv og Danmark ikke været tjent med særligt ikke, hvis
udenlandsdanskerne ønsker at vende hjem.
Et væsentligt punkt er sprogkravet. Også her bakker vi op om, at reglerne skal gøres langt mere
smidige, så danskere nemmere kan vende hjem uden at skulle leve op til irrelevante krav. Derud
over bakker vi også op om Danes Worldwides syn på reglen om sikkerhedsstillelse i forbindelse
med familiesammenføring. Den medfører besvær for de enkelte familier og mindsker alt andet lige
Side i af 2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0020.png
ERHVERV
AARHUS
INDFLYDELSE, NETVÆRK 5 VIDEN
deres velvilje over for at flytte til Danmark, og så udgør reglen om sikkerhedsstillelse også en admi
nistrativ byrde for kommunerne. Sikkerhedsstillelsen bør derfor
som minimum
halveres, som det
også bebudes fra regeringens side.
Vi har desuden bemærket, at udenlandsdanskerne, som ønsker at vende hjem, og internationale,
som kommer hertil, ofte omtales som én samlet gruppe bl.a. med hensyn til ovenstående for
hold. Her vil Erhverv Aarhus gerne understrege, at man bør se adskilt på de to grupper. Med det
sagt, så har dansk erhvervsliv i al fald inden for visse brancher akut behov for arbejdskraft, og
derfor bør vi lette forholdene for begge grupper, så det bliver nemmere for erhvervslivet at til
trække, modtage og fastholde internationale medarbejdere, hjemvendte udenlandsdanskere og
også familierne til begge grupper. Det skal være så let som muligt og behæftet med mindst muligt
bureaukrati for erhvervslivet at tiltrække begge grupper og så bør erhvervslivets behov og døm
mekraft, når de ønsker at rekruttere de dygtigste hænder og hoveder, være styrende i forhold til de
regler og vilkår, der er på området.
Regler og vilkår på disse områder skal kort sagt være så smidige som muligt, så dansk erhvervsliv
kan få adgang til de kompetencer, som de vurderer, der er behov for.
Med venlig hilsen
Jesper Theil
Souschef, Erhverv Aarhus
÷45 31536060 [email protected]
Om Erhverv Aarhus:
Erhverv Aarhus er en erhvervsforening, der arbejder for et attraktivt erhvervsklima for alle i Aarhus
regionen. Vi er summen af alle vores 500 medlemmer på tværs af brancher og størrelser. Erhverv
Aarhus har eksisteret siden 1862 og fungerer i dag som en uafhængig privatdrevet og medlemsfi
nansieret forening med fokus på erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mel
lem medlemsvirksomhederne.
Læs mere på: https://erhvervaarhus.dk/
Side2af2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0021.png
J
FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att.: Jasmina Ashanti Walters Hviid
familiesamenuim.dk
1awauim.dk
mmi©uim.dk
Sagsnr. 24-0328
Vores ref. CHBO/bho
Deres ref
Den 13. februar 2024
Høringssvar vedr, udkast til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge mfl.
Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
FH er positiv over for forslaget, der giver udlandsdanskere, der vender hjem og som bliver
tilbudt en stilling, der hvis pågældende havde været udlænding kunne danne grundlag for
ophold til erhverv, adgang til at tage familien med på samme vilkår som udenlandske
arbejdstagere.
FH er desuden positiv overfor forslaget om at udvide personkredsen for hvem, der kan tage en
danskprøve ihht. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., så også danske
statsborgere får mulighed for at gå op til en danskprøve. Herefter vil danske statsborgere, som
skal opfylde et danskkrav i forbindelse med ansøgningen om ægtefællessammenføring, også
få mulighed for at dokumentere dette ved en Prøve i Dansk 3.
FH kan ligeledes bakke op om forslaget til lovændring om at halvere beløbet for den
økonomiske sikkerhed, der som udgangspunkt skal stilles i forbindelse med
ægtefællesammenfæring, så det fremover er 57.000 kr.
EH er som udgangspunkt enig i forslaget, om at sprogkravet for en herboende ægtefælle eller
samlever, der søger om familiesammenføring, også skal kunne opfyldes af 5 års
fuldtidsbeskæftigelse, hvis arbejdet har været med væsentlig kommunikation på dansk.
Dermed bliver der mulighed for, at de ud over den eksisterende mulighed for at opfylde
sprogkravet gennem Prøve i Dansk 3 kan opfylde sprogkravet gennem arbejdserfaring.
-
-
Det er dog helt afgørende for FH, at ansøgeren
i
sin fuldtidsbeskæftigelse ikke blot dagligt
men i en stor del af arbejdsdagen har skriftlig eller mundtlig kontakt med dansktalende
personer på dansk. Undersøgelser viser, at en del udenlandske arbejdstagere har kontakt med
dansktalende hver dag, men at det kan være ned til ganske få minutter. Det giver ikke
grundlag for at lære dansk. Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at ansøgeren i en stor del
af arbejdsdagen har haft kommunikation på dansk.
Med venlig hilse
Nanna Højlund
Næstformand, FH
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0022.png
I
FLYGTNINGENÆVNET
SEKRETARIATET
I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
ModtageriD:
Dato;
i.nr.:
Sagabehandler;
farniIiesarnnien6uinidk
jawh@ ui,ii.dk rnrtu(auim dk
8. februar 2024
241021653
ysn
Ved mail af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Flygtninge-
nævnet om eventuelle bemærkninger vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer,
justering af sprogkravet og halvering af den Økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammen
føringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)
I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da
forslaget ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2023
4636.
Adelgadell-13
1304 København K
Telefon:
+45 6198 3700
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fln.dk
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0023.png
Horingssvar fra FN-Byen1
Lov om ændring afudlændingeloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
Resumé:
Danske statsborgere ansat ved De Forenede Nationer (FN) har i dag ikke automatisk ret
til at vende hjem til Danmark efter endt tjeneste sammen med deres familie, såfremt ægtefællen ikke
er dansk statsborger. I sådanne tilfælde vil den udenlandske ægtefælde skulle gennemføre
opholdstilladelsesprøver ligesom der er krav om sikkerhedsstillelse. Endvidere er der risiko
for
at
en evt, opholdstilladelse til den udenlandske ægtefældefrafaldes i tilfælde afden danske ægtefældes
død.
De nuværende regler gør det derfor vanskeligt og risikofyldtfor danske FN-ansatte, der er gy’i med
en udenlandsk ægtefælde, at vende hjem til Danmark med deres familier efter endt tjeneste ved FN.
Den usikre retstilstandpå området mindsker incitamentetfor danskere til at gøre tjeneste ved FN
og dermed udøve dansk indflydelse i FN.
FN Byen foreslår derfor, danske statsborgere efter endt tjeneste ved FN i minimum 4
år,
har ret til at
vende hjem til Danmark sammen med deres udenlandske ægtefælde og børn, uden krav om prøver
og sikkerhedsstillelsefor udstedelse afpermanent opholdstilladelse i Danmark. FN Byen foreslår
endvidere, at opholdstilladelsen ikke bortfalder ved den danske ægtefællens død.
Baggrund:
I forbindelse med forhandlingen af FN-Byens landeaftale med Danmark (‘Host Country
Agreement’) blev spørgsmålet om danske FN-ansattes ret til at vende hjem til Danmark med deres
udenlandske ægtefælle adresseret. FN blev i den forbindelse oplyst, at der var tale om et national
anliggende som derfor ikke kunne håndteres i landeaftalen. På den baggrund og i lyset af de
ufordelagtige vilkår i gældende lov for danske FN-ansattes muligheder for at vende hjem til
Danmark med familier fremsendes hermed hørings svar på vegne af FN-agenturerne i FN byen i
København1.
-
Formålet med
lovændringen angives at være at gøre det lettere for ressourcestærke
udlandsdanskere at vende hjem til Danmark sammen med deres udenlandske ægtefæller fra lande
uden for EU. Det sker ved justering af krav til sprog og økonomisk sikkerhedsstillelse.
Det bemærkes, at FN hovedsageligt opererer uden for EU, hvorfor danske FN-ansatte vil blive
berørte af lovforslaget.
Dansk
interesse: Det er en langvarig, historisk dansk prioritet at fremme det multilaterale
samarbejde i FN gennem aktiv dansk deltagelse samt promovering af danske interesser globalt. Et
centralt element heri er danske medarbejdere i FN. Danske medarbejdere i FN bidrager generelt til
at fremme forståelsen for danske interesser, forhold, arbejdsmetoder, hensyn mv.
Det er således i dansk interesse, at så mange velkvalificerede danskere som muligt, vælger at gøre
karriere i FN-systemet.
Bestående afFN-agenturerne IOM, UNDP, UNEP, UNICEF, UNFPA, UNHCR, UNOPS, UN Women, WFP og WHO.
i
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0024.png
Loven berører danske FN-ansatte
ved i sine bemærkninger til lovforslaget ved specifikt at
inkludere (2.3.1.2) økonomisk sikkerhedsstillelse for udlændinge ift. ‘Opholdstilladelse ved
pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv.’
FN-Byen bemærker hertil, at den anførte lov udelukkende omhandler herboende tidligere
udenlandske FN-ansatte, men ikke berører situationen for den
gruppe ansatte i FN, der udgøres af
danske statsborgere, der efter tjeneste i udlandet i de selvsamme internationale organisationer
ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller.
Tilknytning
til
Danmark:
Et liv med udsendelser er også et liv hvor man er globalt mobil og
flytter ofte idet en typisk rotation i FN er 3-5 år. Mange FN-medarbejdere har påbegyndt deres
karrierer i FN, hvorfor familier også ofte stiftes uden for Danmark.
For at sikre tilknytningen til hjemlandet, i dette tilfælde til Danmark, har den FN-ansatte i de fleste
stillinger hjemmeorlov hvert andet år. Denne orlov omfatter deres ægtefælle, uanset nationalitet, og
børn. Der er minimumskrav til længden af ophold i hjemland under hjemmeorloven. Dette betyder,
at for ægtefællen eller partneren er Danmark hjemmebasen under hele udsendelsesperioden. Tiden
væk fra Danmark for danske ansatte, deres ægtefæller og børn, er i FN’s tjeneste, ikke med henblik
på længerevarende ophold eller senere bosættelse i andre lande.
Børn af ægteskabet har dansk indfødsret og pas.
Det bør ligeledes bemærkes, at årene som udsendt med FN i ‘officiel dansk interesse’ i visse
sammenhænge betragtes som ‘bopæl i Danmark’. inciusive i relation til ansøgning om dansk
statsborgerskab for en eventuel udenlandsk ægtefælle.
Pension:
Alle FN-ansatte og deres organisation bidrager til en obligatorisk pensionsopsparing med
samlet 23,7% af lønnen. Pensionsalderen er 62/65 år og udbetalingerne er livsvarige. Ved
pensionsholderens død, vil en efterladt ægtefælle modtage halvdelen af FN-pensionen.
Situationen nu er,
at udlændingeloven og de lange udsendelser kan afholde mange danskere fra at
tjene i FN. Ligeledes forhindrer det danske FN-ansatte i at vende hjem med deres familier efter endt
FN-tjeneste, og en familie har, hvis ægtefællens land har tilsvarende lovgivning, ikke muligheden
for at leve sammen med mindre et tredjeland tilbyder opholdstilladelse.
Det
foreslås derfor, at danske statsborgere, der er gift med en udenlandsk ægtefælde, efter endt
tjeneste ved FN i minimum 4 år, har ret til at vende hjem til Danmark sammen med deres familie
uanset disses nationalitet. Krav om prøver og sikkerhedsstillelse frafaldes og der kan udstedes
permanent opholdstilladelse i Danmark. Det foreslås endvidere, at ophoidstilladelsen ikke bortfalder
ved den danske ægtefællens død.
2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0025.png
Horingssvar fra FN-forbundet
Lov om ændring
af
udlændingeloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
Præmis:
FN-forbundets hovedfokus i høringssvaret er danske FN-ansatte, der ved pensionering
vender hjem til Danmark; subsidiært danskere, der efter længere tids ansættelse ved FN ønsker at
vende tilbage til Danmark for at bruge deres kompetencer i hjemlandet.
Formålet med lovændringen
er overordnet at gøre op med skøre regler, der rammer de forkerte.
Primært ved at gøre det lettere for ressourcestærke udlandsdanskere at vende hjem til Danmark
sammen med deres udenlandske ægtefæller fra ikke-EU lande. På Udlændinge- og
Integrationsministeriets hjemmeside kunne man den 30. november 2023 læse om intentionem&.
“Regeringen har hele tiden haft et mål om atføre en stram udlændingepolitik, som ikke skal være
skør”. (Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek)
“Men vi har desværre set en lang række tilfælde, hvor reglerne rammer helt ved siden afog rammer
nogen, de aldrig var tiltænkt at skulle ramme” (Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads
Fuglede).
“Det har været en moderat mærkesag, at en helt almindeligfamilie ikke skal rammes af
uhensigtsmæssige regler på området” (Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører,
Mohammad Rona).
Hovedmidleme i de foreslåede lovændringer er justering af kravene til sprog og økonomisk
sikkerhedsstillelse.
FN-forbundet er overbevist om, at der er enighed om, at danske statsborgere, der påtager sig
langtidsudsendelse i Danmarks officielle interesse, ikke er blandt dem, man ønsker at ramme med
skør udlændingepolitik, som modarbejder dansk udenrigspolitik.
Tværtimod er det et eksplicit dansk udenrigspolitisk mål at styrke multilateralt samarbejde, og
præge det med danske værdier. Dette sker bl.a. ved at kvalificerede danskere tilskyndes til og
ikke
afskrækkes fra at arbejde på alle niveauer af internationale multilaterale organisationer (se også
Anneks A).
Hvordan loven relaterer
til
danske FN-ansatte.
I sine bemærkninger til lovforslaget adresserer
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2.3.1.2) specifikt økonomisk sikkerhedsstillelse for
udlændinge ift ‘Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende
internationale organisationer mv.’ Vi bemærker, at der ingen sprogkrav er til denne gruppe
udlændinge, og at sikkerhedsstillelsen foreslås halveret.
Ækvivalenten danske statsborgere, der efter langvarig tjeneste i udlandet for de selvsamme
internationale organisationer ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller
omtales ikke. Man burde kunne forvente, at de hjemvendende danske statsborgere som minimum
1hftps ://uim.dk/nyhedsarkiv/2oz/november/udlandsdanskere-der-vender-hjem-skal-nemmere-kunne
faa-familien-med-til-danmark/
i
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0026.png
ville have de samme rettigheder og ikke skulle stille sig op i den almindelige kø om
familiesammenføring på midlertidig basis for at fa lov til at vende tilbage til deres hjemland.
Det erforskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere, der har
gjort
tjeneste ved
FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har
gjort
tjeneste i mindst 12 år ved en international
organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende i Danmark
sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Nu vil lovforslaget gøre det endnu
lettere for disse ved at halvere depositum.
FN-systemet
består af mellemstatslige organisationer,
som Danmark har tilsluttet sig ved lov.
Forholdene for ansatte er primært reguleret af FN-konventionerne om privilegier og immuniteter,
som Danmark har tilsluttet sig uden forbehold og gennem The United Nations Common System
of Salaries, Allowances and Benefits, som Danmark har været med til at vedtage i
FNs
Plenarforsamling (United Nations General Assembly).
Når en dansker bliver ansat ved en FN-organisation, overtager organisationen, udover at betale løn
selvfølgelig, midlertidigt også Danmarks forpligtelser overfor den enkelte og dennes familie
[dependants] i form af sygesikring, forsørgelse (dependant’s allowances), undervisning af børn osv.
Det er i dansk udenrigspolitisk interesse, at der er så mange og så
kvalificerede danskere som muligt, der vælger at gøre karriere i FN-systemet (se også Anneks A).
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Udenrigsministeriet (UM) gennem årtier har arbejdet på aktiv
multilateralisme, sekunderinger og programmer for at fa unge i gang i FN-systemet som Junior
Professional Officers, de såkaldte JPO-stillinger, der finansieres og rekrutteres til af UM i
samarbejde med de enkelte FN-organisationer.
Officiel dansk interesse
Tilknytning til
Danmark:
Vi taler om udsendelser på 15, 20, eller 30 år normalt i flere forskellige
lande over hele jorcikloden. De nye værtsiandsaftaler mellem Danmark og organisationerne i FN-
byen forhindrer, at danskere ansættes direkte i internationale professionelle stillinger (IPO) med
tjenestested i Danmark.
Med det eksplicitte formål at tillade en ansat og dennes familie løbende at pleje og forny båndene til
hjemlandet (Danmark) betaler FN-organisationen hvert andet år eller oftere afhængig af
tjenestested hjemmeorlov for den ansatte, dennes partner samt afhængige børn (home-leave). Der
er et minimumskrav til hvor meget af denne, der skal tilbringes i hjemlandet. Dvs., også for en
eventuel udenlandsk ægtefælle vil ‘hjem’ under hele tjenesten have været Danmark.
Børn af ægteskabet har dansk indfødsret, pas og kan søge om fortsat dansk statsborgerskab inden
det fyldte 22. år.
Endeligt tæller årene som udsendt med FN i ‘officiel dansk interesse’ i visse danske sammenhænge
som ‘bopæl i Danmark’ f.eks. ift. til optjening af ret til folkepension og ansøgning om dansk
statsborgerskab for en eventuel udenlandsk ægtefælle.
Hjemsendelse (repatriation): FN afleverer så at sige den danske ansatte og dennes familie tilbage til
Danmark efter endt tjeneste. FN-organisationen betaler for hjemrejse og hjemtransport af ejendele,
samt en ydelse afhængig af tjenestens længde til genetablering i hjemlandet (repatriation grant).
2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0027.png
Pension:
Alle FN-ansatte [officials] og deres organisation bidrager til en obligatorisk
pensionsopsparing med samlet 23,7% af lønnen. Pensionsalderen er
65
år og udbetalingeme er
livsvarige. Ved pensionsholderens død, vil en efterladt ægtefælle modtage halvdelen af FN-
pensionen.
Da den hjemvendte under hele udsendelsen har optjent ret til dansk folkepension, er der sammen
med FN-pensionen på ingen måde tale om at ligge samfundet til byrde ifl. sociale ydelser.
Situationen
nu
er, at udlændingeloven og de lange udsendelser afskrækker mange danskere fra at
søge udsendelse ved FN i dansk officiel interesse på trods af Udenrigsministeriets tilskyndelser.
Den lange udstationering ofte på vanskelige tjenestesteder med tæt på nul muligheder for
meningsfuldt arbejde for en medfølgende dansk ægtefælle øger risikoen for skilsmisse og
efterfølgende nyt ægteskab med en udenlandsk partner. Udsendelse som ung, f.eks. gennem
JPO
programmet leder ofte også til partnerskab / giftermål med en udlænding.
I Anneks B gives to eksempler på helt almindelige familier, deres overvejelser og genvordigheder,
som resultat af
skør
lovgivning, og at de har arbejdet i officiel dansk interesse.
Forslag: Fastslå, at danske statsborgere efter årene med tjeneste i officiel dansk interesse ved FN
har ret til at vende hjem til Danmark sammen med deres familie. Dvs., at man går direkte til
permanent opholdstilladelse i Danmark, alle krav om prøver og sikkerhedsstillelse bortfaldes.
Derudover bør ophoidstilladelsen
ikke
bortfalde ved den danske ægtefælles død, da den
udenlandske part jo gennem de mange år (tjenestetiden og efterfølgende), har raet Danmark som
hjemland og jo desuden er sikret enke/enkemandspensionen fra FN.
3
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0028.png
Anneks A: Multilateralisme
Skiftende danske regeringer har understreget den vitale danske interesse i en styrkelse af de
multilaterale institutioner.
Det overordnede mål for Udenrigsministeriets “Handlingspianfor Aktiv Multilateralisme 1996”
var
“Et normmæssigt bedre og operationelt mere effektivt multilateralt system”.
Som et af planens ni delmål angives
“Flere danske ansatte og leverandører”
I udenrigsministeriets
Plan for Udgftsrammerfor Udviklingssamarbejdetfor 2019-2022
hedder det
desuden:
“Som et lille land med et liberalt demokrati og en åben, globaliseret økonomi har Danmark en vital
interesse i et velfungerende, regelbaseret internationalt samarbejde, forankret i liberale værdier. Ved
at prioritere indsatser gennem det multilaterale samarbejde også gennem udviklingspolitikken vil
regeringen sikre, at vifra dansk side forsøger at præge samarbejdet og de kommende forandringer
mest muligt på områder, som giver os indflydelse og som er i Danmarks interesse.”
Dette bekræftes yderligere i regeringens
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi af maj 2023
i
afsnittet om
Den regelbaserede verdensorden og multilateralisme.
“Danmark skalfortsætte sin store og utvetydige opbakning til FN-pagten og det regelbaserede
samarbejde. Hvor magt ikke giver ret. Hvor globale problemer som klimaforandringer og biodiversitet
løses gennem multilateralt samarbejde.”
Denne klare danske interesse kan bl.a. som anført i handlingspianen fra 1996 tilgodeses ved, at så
mange kvalificerede danskere som muligt søger og opnår ansættelse i internationale organisationer
og dermed får mulighed for at fremme danske værdier, præge og styrke den regelbaserede
verdensorden.
4
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0029.png
Anneks
B: To eksempler fra virkeligheden
I nedenstående eksemplerfra virkeligheden erpersonernes identitet sløret. Men FN-forbundet er
bekendt med personerne og deres historier
Poul valgte pga. af reglerne ikke at vende hjem.
11993 reflekterede Poul på et stillingsopsiag indrykket afUM om en toåring Junior Professionel
Officer (JPO) stilling ved UNDP i Vietnam. Stillingen var finansieret af UM fra den danske
udviklingsbistand. Poul fik jobbet og tiltrådte i 1994. Allerede det første år forelskede han sig i en
vietnamesisk kollega (Hang). De blev gift og
fik snart en datter (Sophie), der jo havde dansk
indfødsret og rutinemæssigt fik et dansk pas.
Poul gjorde sit arbejde godt og blev, som det var Danmarks hensigt med IPO-programmet,
International Professional Officer (IPO) ved UNDP. De følgende år gjorde Poul tjeneste i en lang
række forskellige lande hver gang flyttede den lille familie med. Poul gjorde stadig sit arbejde
godt og steg i graderne. I de sidste to posteringerne var han ‘Resident Coordinator’. Det indebar
bl.a. at koordinere på tværs af alle FN-organisationerne i tjenestelandet.
Poul er således et lysende eksempel på en succes
af,
hvad man engang kaldte
‘aktiv
mulilateralisme’.
MEN—for der er et men.
Poul har gjort det, Danmark ønskede. Det bliver også anerkendt, at Poul siden 1994 har tjent i
kongerigets interesse i udlandet. Derfor har både Poul og Hang gennem alle årene optjent ret til
dansk folkepension. Derudover vil Hang, hvis hun skulle vælge at søge dansk statsborgerskab, blive
anset for at have opfyldt bopælskravet allerede qua sit giftermål med Poul selv om hun ikke har
boet i Danmark. Hun skal dog stadig opfylde alle de andre krav.
I 2023 nærmer Poul sig pensionsalderen efter næsten 30 års tjeneste i FN. Datteren Sophie er i
mellemtiden blevet fuldgyldig dansk statsborger, flyttet til Danmark og venter deres første
barnebarn. Det har hele tiden været Pouls mening at vende hjem og genetablere sig i Danmark efter
endt tjeneste.
Men da han begynder at undersøge sagen, kommer han i tvivl. Hang skal ansøge om en midlertidig
opholdstilladelse. Den skulle være rimeligt let at få men kræver dog en ‘godkendelse’. Det er ikke
en ret! Opholdsgrundlaget vil være, at Hang er gift med Poul. Men hvad nu, hvis Poul dør? Så
mister Hang opholdsgrundlaget og skal søge igen. Og hvad nu, hvis hun ikke ifir den? Skal hun så
flytte væk fra datter og barnebarn til Vietnam, hvor hun ikke har boet i 30 år?
På grund af tvivlen, vælger Poul og Hang at bosætte sig i Portugal
Danmark under EU-reglerne for familiesammenføring.
og så måske senere flytte til
Det er både skørt og umenneskeligt, at straffe Poul og hans familie for at have gjort, hvad Danmark
ønskede nemlig at tjene kongeriget gennem udstationering med FN. Det er yderligere skørt, i
stedet for at Poul modtager og bruger sin FN-pension i Danmark, sender Danmark hver måned
dansk folkepension til Portugal.
5
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0030.png
Derudover, er det forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere, der har gjort
tjeneste ved FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har tjenestegjort i mindst 12 år ved en
international organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende
i Danmark sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Og nu vil lovforslaget gøre
det endnu lettere for disse udlændinge ved at halvere depositum.
Det virker grotesk, at man straffer folk for at gøre netop det, Danmark ønsker.
UMs
stillingsopsiag
med WO-stillinger burde slutte med:
“Advarsel! Du skal vide, at hvis du under tjenesten ved FNgfter dig med en udlænding, risikerer
du at miste retten til at vende hjem.”
Thomas valgte at vende hjem og blev udsat for reglerne.
Thomas og hans canadiske ægtefælle Lisa tilbragte de første 5 år af deres ægteskab i Danmark, hvor
han arbejdede for en dansk humanitær organisation. På daværende tidspunkt i 1970 ‘erne
fik
udenlandske ægtefæller uden større vanskeligheder opholdstilladelse i Danmark, inkl. CPR-nummer
og sygesikringsbevis. Efter at have søgt en FN-stilling opslået afUdenrigsministeriet, og efter at
have gennemgået et langt interview i
IJMs
lokaler, fik Thomas tilbudt jobbet og rejste til Etiopien
med sin kone og deres treårige søn. Et kvart århundrede senere og efter at have fungeret som FN
medarbej der i 7 forskellige lande, nåede Thomas den normerede FN-pensionsalder. Da familien
under deres lange udenlandsophold havde tilbragt deres tilbagevendende hj emmeorlovsperioder i
Danmark (fremfor Canada), var det helt naturligt for dem at slå sig ned i Danmark.
Men de vendte hjem anno 2006 til et Danmark med drastisk ændrede regler for udenlandske
ægtefæller. På folkeregistret fik Lisa besked på, at hun inden for 30 dage skulle indgive en
ansøgning om at blive ‘familiesammenført’ med sin danske mand, som hun på det givne tidspunkt
havde været gift med i næsten 30 år. Ansøgningsskemaet bredte sig over 24 sider og indeholdt en
stribe af tåkrummende spørgsmål, hvoraf nogle er direkte anstødelige f.eks. ‘er ægteskabet
indgået efter dit og din ægtefælles eget ønske’, og ‘hvad var grunden til at (ægteskabs) beslutningen
blev truffet’, og ‘har Isamlevet forudfor indgåelse afægteskabet’?
Lisa
fik
at vide, at sagsbehandlingen ville tage 6-8 måneder, og at hun skulle deponere sit pas hos
Udlændingemyndighederne. I denne venteperiode kunne hun (a)
ikke
tage betalt arbejde, (b) ikke få
sygesikringsbevis, og (c)
ikke
forlade Danmark (f.eks. på ferie eller familiebesøg i udlandet) uden
først at søge om en genindrejsetilladelse. Hvis tilladelsen blev givet, ville hun midlertidigt få sit pas
tilbage. Da familiesammenføringstilladelsen omsider blev givet, var der gået 10 måneder siden
ankomsten i Danmark og først da fik Lisa sit pas tilbage og fik mulighed for at rejse frit ind og ud
af Danmark, og først da fik hun igen sit danske sygesikringsbevis.
Selv om Lisa nu var mor til to danske børn, og selv om hun tidligere havde boet i Danmark i fem år,
blev hun ved hjemkomsten til Danmark efter hendes danske ægtefælles mange års tjeneste i et
internationalt FN-organ i Danmarks interesse behandlet som en nyankommen. Det indebar, at
opholdstilladelsen
kun
var gyldig i to år, hvorefter hun skulle søge igen. I årene siden da har hun
måttet søge og fået godkendt ophold i yderligere 2 år, derefter 3 år, og derefter 5 år ad gangen. Og
hver gang skal der betales ansøgningsgebyr senest var satsen 2.920 kroner og sagsbehandlingen
6
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0031.png
har strakt sig over 5-8 måneder, inden for hvilken hun igen kun kunne rejse til udlandet, hvis hun
først søgte om og fik udstedt en genindrejsetilladelse. Som følge heraf har det gentagne gange været
Udlændingestyrelsen og dens tidsfrister og ikke familiebehov der har afgjort hvor og hvornår
familien har kunnet tage på ferie eller deltage i familiesammenkomster.
Den største uhyrlighed ved brugen af ‘familiesammenføring’ som politisk princip for udenlandske
ægtefæller til hjemvendte danskere er klausulen om, at alle ophoidstilladelser bliver givet på den
udtrykkelige betingelse, at man vedvarende skal opfylde de betingelser, hvorpå den var udstedt. Det
betyder i praksis, at hvis den danske ægtefælle afgår ved døden, er ‘familiesammenføring’ ikke
længere mulig, og den udenlandske enke/enkemand kan derfor i værste fald tvinges til at forlade
Danmark og den dagligdag, inkl, børn og børnebørn, som de har haft i mange år.
Til sidst skal det i parentes nævnes, at hver gang Thomas ankommer i Lisas hjemland Canada,
rar
han automatisk og gratis et stempel i sit pas, som giver ham 180 dages ophold, fordi han er gift med
en canadisk statsborger.
7
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0032.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
ARBEJDSGIVERFORENINGEN KA
IF1
PLADS Til SELVSTÆNDIGE TANKER
Sendt via mail til:
[email protected], [email protected] og [email protected].
KristeligArbejdsgiverforening
Alsvej 7,8940 Randers SV
Tlf.
Mail
Web
82 132 132
[email protected]
ka.dk
Randers, d. 29. januar 2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM sags nr. 2023 4636)
-
Arbejdsgiverforeningen KA takker for at have modtaget lovforslaget i høring.
KA finder overord net forslaget positivt.
I relation til den nye ordning for udlandsdanskere(s familie) lægges der op til, at ansættelsen af
udlandsdanskeren bl.a. skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.
Det er et krav, som også gælder ved en lang række andre ordninger, jf. herved Ny i Danmark, som SIRI
henviser til, når de eksisterende ordninger skal beskrives.
Af Ny i Danmark fremgår følgende:
“Det er en betingelse, at dine lønforhold er sædvanlige. Det vil sige, at du skal modtage den
løn, som er sædvanlig for det pågældende arbejde i Danmark.
Betingelsen om, at din løn skal være sædvanlig løn gælder både iførstegangssager og i
forlængelsessager.
SIR! vil normalt lægge til grund, at der er tale om sædvanlig løn, hvis det er oplyst i
ansøgningsskemaet og i ansættelseskontakten, at:
arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst gennem medlemskab af en
arbejdsgiverforening. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt at
være medlem af en brancheforening.
ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det skal fremgå af
ansættelseskontrakten, at ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst for
relevant branche/område. Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt, at arbejdsgiver alene
følger en overenskomst.
lønnen pr måned udgør kr. 65.000 eller mere.
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0033.png
I disse tilfælde vil SlRl som udgangspunkt ikke foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt
den tilbudte løn anses som sædvanlig.”
Arbejdsgiverforeningen KA har en kollektiv overenskomst med Det Faglige Hus. Denne overenskomst er
efter vores fælles opfattelse udtryk for sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, hvilket SIRI også har
anerkendt overfor os, og lægger til grund i deres sagsbehandling.
Ansættelser hos arbejdsgivere der er medlemmer af Arbejdsgiverforeningen KA opfylder derfor betingelsen
om sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.
Ved forslaget lægges der derudover op til, at det skal være et krav, at ansættelsen ikke er omfattet af en
lovlig konflikt.
Set i lyset af bla.,
-
-
-
at en lovlig konflikt i forvejen medfører endog meget væsentlige ulemper for en virksomhed,
at der på anden vis ved kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår stilles krav om rimelige
ansættelsesvilkår,
at adgangen til arbejdskraft er et væsentligt konkurrenceparameter,
findes det at være urimeligt, at man lovgivningsmæssigt ved at opstille dette krav er med til at udbygge
disse væsentlige ulemper for konfliktramte virksomheder, når der er tale om virksomheder, der via
medlemskab af en arbejdsgiverforening allerede inden etableringen af konflikten er omfattet af en kollektiv
overenskomst, der er anerkendt af SIRI. Man griber således med forslaget ind i konflikten.
Et sådant lovgivningsmæssigt krav er endvidere med til at forvride konkurrencen mellem
arbejdstagerorganisationer/arbejdsgiverorganisationer, hvilket findes at være urimeligt og ikke sagligt
begrundet.
Arbejdsgiverforeningen KA skal derfor opfordre til, at dette krav kun skal være gældende, hvor
arbejdsgiveren ikke via medlemskab af en arbejdsgiverforening er forpligtet af en kollektiv overenskomst.
Det tilsvarende bør være gældende ved de andre ordninger.
Med venlig hilsen
Direktør
2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0034.png
I(I..
NOTAT
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
iawhuim.dk
mmiuim.dk
Dato: 13. februar 2024
KL’s bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring
af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge mfl.
KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for
medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering
af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager,
etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.) med frist for
afgivelse af bemærkninger den 14. februar 2024.
Lovforslaget indeholder en række ændringer, hvor KL’s kommentarer særligt
knytter sig til følgende:
-
Sags ID: SAG-2024-00559
Dok. ID: 3417552
E-mail: [email protected]
Direkte:
33703454
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kI.dk
Side i af 2
Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
KL har ingen bemærkninger til forslag om ny opholdsordning for
medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, forslag til justering af sprogkravet til
den herboende i ægtefællesammenføringssager, forslag til skærpet
vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og visse
ægtefællesammenføringssager, forslag til udvidelse af personkredsen, der
kan gå op til en danskprøve, forslag til etablering af en lukket opgavebank
for danskprøverne og forslag til forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i
udlændingelovens
§
9, stk. 7, om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring.
Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
Det fremgår af regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark”, at den
økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælle skal stille i
forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal halveres.
Det foreslås på den baggrund at nedsætte den økonomiske
sikkerhedsstillelse, der i dag er Ca. 114.000 kr., til 57.000 kr. (2024-niveau).
Det foreslås samtidigt at halvere de tre beløb, som sikkerheden kan
nedsættes med, hvis den ægtefællesammenførte består nærmere angivne
danskprøver inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Det tilbageværende
beløb af den økonomiske sikkerhed skal være minimum 34.200 kr.
KL har ikke bemærkninger til den foreslåede halvering af
sikkerhedsstillelsen, da der erfaringsmæssigt foretages relativt få
inddrivelser af udbetalte ydelser.
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0035.png
1(1.
NOTAT
I regi af det samarbejdsprogram om administration, som er beskrevet Aftale
om kommunernes økonomi for 2024, har KL problematiseret den
administrative byrde ved håndtering af sikkerhedsstillelser.
KL har bl.a. påpeget, at sikkerhedsstillelserne administreres håndholdt uden
digital understøttelse. Der findes ingen vejledning til kommunerne. De
relevante regler skal findes i en række forskellige bekendtgørelser afhængig
af, hvornår den enkelte sikkerhed er stillet. Administrationen består bl.a. af
følgende: sikkerhedsstillelserne kan nedsættes ad tre omgange, hvis
udlændingen består bestemte danskprøver inden for nogle fastsatte frister,
de skal transporteres til anden kommune ved flytning, de skal forlænges
undervejs i de ti år, de skal måske konverteres ved bankskift eller ved skift af
type (deponeringskonto eller anfordringsgaranti), de skal bringes til ophør,
hvis de rette betingelser er opnået, samt der skal evt, ske inddrivelse. Hver
gang der sker en ændring, skal kommunen håndtere arbejdsgange i både
pengeinstitut og overfor herboende borger.
KL modtager på ugentlig basis adskillige henvendelser fra kommuner med
spørgsmål om konkret håndtering af sikkerhedsstillelser, hvilket vidner om,
at kompleksiteten og detaljeringsgraden i regelsættet er høj.
KL ser gerne, at der sker en markant regelforenkling på området, bla. med
reduktion til kun én bekendtgørelse, og at der samtidig udstedes en
dertilhørende vejledning. Samtidig mener KL, at håndtering af
sikkerhedsstillelser bør digitaliseres for at kunne leve op til den øvrige
udvikling af en digitaliseret, offentlig sektor.
Dato: 13. februar 2024
Sags ID SAG-2024-00559
Dok. ID: 3417552
E-mai
JAVM@kidk
Weidekampsgade 10
Vfl
S
www.kI.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolas Johansen
Jasper Voigt Møllebro
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0036.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Udlændinge- og Integrationsministeriet
.
Høringssvar til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
danskuddannelse (Etablering af en lukket opgavebank for danskprøver)
6. FEBRUAR 2024
INTERNATIONAL STAFF MOBILITY
Københavns Universitet takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag om ændring afudlændingeloven og lov om danskuddannelse.
Trods udmærket forslag om at etablere en lukket opgavebank kan der dog sås
tvivl om danskprøvernes genanvendelighed og evne til at følge med tiden,
såfremt prøverne ikke løbende opdateres eller fornyes.
Prøvegrundlaget fordrer at prøvedeltageren
kan udtrykke sig om almene og
samfundsmæssige emner (BedømmelsesveIlednin Prøve i Dansk 3, 2023).
For at bestå skriftlig fremstilling, men i særdeleshed også den
mundtlige kommunikation (deiprøve 2, punkt 3), skal prøvedeltageren
kunne
udtrykke holdninger, synspunkter og argumentere klart og præcist.
Selvom danskprøverne
ikke
er vidensprøver (der måles på sprog,
ikke
viden), så tager prøvegrundlaget dog udgangspunkt i aktuelle,
samfundsmæssige tematikker og forhold, hvilket muliggør at prøvedeltager
kan danne sig en holdning og ytre sig adækvat herom. Særligt i Danskprøve
3 (PD3) og i Studieprøven (SP) spiller kendskab til høj aktuelle emner en
ikke
uvæsentlig rolle for at man som prøvedeltager kan indgå i en samtale om og
diskutere komplekse emner inden for områder som for eksempelvis klima,
miljø, teknologi, SoMe, ligestilling (mfl.)
En bekymring kunne være, at udlændinge, der i forvejen har svært ved at
beherske det danske sprog, nu rar endnu sværere ved at drage paralleller til
emnerne i prøvegrundlaget, hvis emnerne ikke jævnligt opdateres og/eller
følger med den virkelighed, som prøvedeltagerne befinder sig i.
HR
FÆLLES HR
NØRREGADE 10
1165 KØBENHAVN K
DIR
35331341
[email protected]
www.ism.ku.dk
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0037.png
Ydermere er det tvivlsomt hvorvidt forslaget om at oprette en opgavebank
reelt ‘understøtter danskprøvesystemets stabilitet og kvalitet’, da det at
digitalisere og genanvende danskprøverne over flere prøveterminer må
forbindes med en øget risiko for plagiat og eksamenssnyd.
Igennem en længere årrække har Danskuddannelseme genanvendt skriftlige
modultest på Danskuddannelse 1, 2 og 3 med det resultat at mange officielle
og fortrolige modultest har været i omløb både i fysisk form samt på diverse
online platforme. Modultestene var desuden forældede både ift. indhold og
genre. Man er i skrivende stund ved at forny alle modultest blandt andet som
resultat heraf.
Såfremt forslaget om at etablere en lukket opgavebank bliver vedtaget, bør
opgaveproduktionen bestræbe sig på at udforme bæredygtige og
genanvendelige prøvegrundlag med overvejende generelle tematikker for at
sikre bred forståelse og fælles referenceramme inden for emnerne. Herunder
kan man overveje, hvorvidt opgavekomiteen løbende bør se på behovet for
en eventuelt opdatering og fornyelse af de endelige prøvesæt særligt de
enkeltdele, hvor prøvedeltageren udfordres på B2-niveau (den skriftlige
deiprøve 2A12B, punkt 3, der udgør cirka 50% af den samlede skriftlige
besvarelse samt den mundtlige delprøve 2 spørgsmål til uforberedt emne).
SIDE2AF2
Vi ser frem til den videre behandling af lovforslaget og står til rådighed,
såfremt ovennævnte forslag giver anledning til spørgsmål eller yderligere
præcisering.
Med venlig hilsen
Jo Ebert Håkonsson
Specialkonsulent
International Staff Mobility
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0038.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
24januar2024 12:54
UIM Familiesammenføring; Jasmina Ashanti Walters Hviid; Merete Milo
Høringssvar vedr, ekstern høring (UIM Id: 2588345)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 18. januar 2024 sendt forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,
§
7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/201 2) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
fFOLKT1NGET
RIGSREVtSIONEN
Landgreven
4
DK-1301 København K
+45 33 92 84 00
Tlf.
+45 33 92 85 73
Dir.
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger hr
Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>
Sendt: 18. januar 2024 09:32
Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>; Amnesty International (+ [email protected] & [email protected]) <[email protected]>;
Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmark <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
<[email protected]>; BØrnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea <[email protected]>;
Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening
<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Dansk Erhverv
<hoeringssager@’danskerhverv.dk>; Danske Shipping- og Havnevirksomheder <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0039.png
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Præsidenten
Domhuset,
Nytorv
25
1450 København
K.
Tlf. 9968 70 15
CVR2I 659509
adm.kbhdomstol.dk
J.nr.
24/01727
Den
22.
januar
2024
Ved en mail af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even
tuelle bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge mii. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til
hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering
af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenførings
sager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2023-05052.
Med venlig hilsen
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0040.png
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytorv
25
1450 København K.
Tlf. 996870 IS
CVR21 659509
adm.kbh(domsto1dk
J.nr.
24/01757
Den 29. januar 2024
Ved en mail at 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even
tuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannel
se til voksne udlændinge mfl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende
ud landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet
og halvering af den økonomiske sikkerhedsstilles i ægtefællesammenfø ringer, etablering af en
lukket opgavebank for danskprøver m.v.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretteme ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2023-4636.
Med venlig hilsen
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0041.png
SOS
Racisme
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København d. 14. februar 2024
HØringssvar fra
SOS
Racisme vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til
hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af
sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager,
etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
att: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget i høring!
Vi skal samtidig beklage at
vi
har sendt svaret ind lidt for sent, og overset at fristen var kl. 10 i dag
jf. høringsbrevet.
SOS Racisme er glade for at man nu vil nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse i
ægtefællesammenføringssager til 57.000 kr. Vi vil dog helst have den helt væk.
Vi mener også det er fint at slække på sprogkrav, så folk uden en afgangseksamen med en bestemt
karakter også har mulighed for at gifte sig med en uden for EU og
EØS,
og få familiesammenført
ægtefællen hertil.
Vi synes de danske familiesammenføringsregler er alt for skrappe og for detaljerede. Rent
principielt bør det være parret selv, der bestemmer, også om de vil giftes eller ej, og hvis de er gift
med eller uden børn bør de selv have ret til at vælge, hvilket af de to lande, de vil slå sig ned
i.
-
-
Vi synes ikke staten skal blande sig i detaljer og bestemme at små straffe, skal kunne stå i vejen for
at et par gifter sig eller bor sammen og slår sig ned i Danmark.
Vedrørende boligkravlisten har
vi
med megen glæde noteret os, at man nok vil gå væk fra at
anvende begrebet “ikke-vestlig” til at kategorisere mennesker efter. For både CERD og ECRI mener
det overtræder FNs Racediskriminationskonvention. Vi vil dog gerne advare om at præcis det
samme vil gøre sig gældende, hvis man erstatter “Ikke-vestlig” med “MENAPT”! Øvelsen går netop
ud på at undgå diskrimination på grund af etnicitet mv. Så hvis man fjerner den vigtigste
bestemmelse for, hvad der karakteriserer et “parallelsamfund”, er man kommet et godt stykke frem
i kampen mod racisme. Men en idé fremover kunne være ikke at bygge lige så store og ens
boligkomplekser som i nogle af de største områder. Og fortsætte med at forebygge kriminalitet i
udsatte områder, hvor der er behov.
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0042.png
Principperne om overførsel af tilsvarende regler og krav fra et område til et andet, fx fra krav til
permanent ophold til krav ved familiesammenføring, er der ikke nogen grund til at følge, det
pakker blot Danmark ind i en masse skøre regler.
Så medmindre der er en virkelig relevant grund til det fx tidligere lange domme for vold i
hjemmet, vold mod børn, drab, voldtægt, etc., synes SOS Racisme ikke at staten skal blande sig i
disse forhold. Specielt bør mindre straffe slet ikke kunne stå i vejen for at blive familiesammenført
til Danmark. Eller give lange karensperioder ved mindre overtrædelser for at opnå permanent
opholdstilladelse.
-
Det er godt, hvis flere får mulighed for danskundervisning og kan tage danskprøver.
Vi er imod at der stilles de enorme krav for at en person kan få permanent opholdstilladelse.
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark
Anne Nielsen, talsperon
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0043.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt via e-mail til familiesammen(uim.dk,
[email protected] og [email protected]
Dato:
Sagsnr.:
7.
februar 2024
24/022765
Sagsbeh.:
kanp
Høringssvar vedrørende udkast
til
forslag
til
lov om ændring af udlændingeloven og lov
om danskuddannelse
til
voksne udlændinge m.fl.
(Ny
opholdsordning for medfølgende fa
milie
til
hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer,
justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
i
ægtefælle
sammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)
Udlændingenævnet er ved e-mail af 18. januar 2024 anmodet
om
eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
(Ny
opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdan
skere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af
den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket op
gavebank for danskprøver m.v.).
Udlændingenævnet skal i den anledning afgive følgende høringssvar:
1. Ad den foreslåede justering af sprogkravet i udlændingelovens
§
9, stk. 8
Det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger til lovforslaget, at det foreslås at
ændre bestemmelsen i udlændingelovens
§
9, stk. 8, således at sprogkravet til den herboende
også dvs, ud over bestået Prøve i Dansk 3 vil skulle anses for opfyldt, hvis den herboende i
mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom
hed i Danmark og i den forbindelse har haft væsentlig kommunikation på dansk. Det fremgår
også, at fleksjob alene vil
kunne
indgå i beregningen
af,
om den herboende i mindst
5
år har haft
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væ
sentlig kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på mindst 30 timer. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2., og de specielle bemærkninger til
§
1, nr. 9.
Adelgade 13 1304 København K
I
Telefon: 6198 3800
I
[email protected]
I
www.udln.dk
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0044.png
Det er Udlændingenævnets umiddelbare vurdering, at det foreslåede krav om fleksjob med en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer i udlændingelovens
§
9, stk. 8, kan give
anledning til at overveje, om dette vil være i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven
og Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FN’s
Handicapkonvention.
Et sammenligneligt krav kan være beskæftigelseskravet i udlændingelovens
§
11 (tidsubegrænset
opholdstilladelse). Udlændingenævnet henleder opmærksomheden på, at det f.eks. fremgår af
lovbemærkningeme til skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse (L 87 af 10.
december
2015,
punkt
3.5.2.1.),
at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
sidestilles med ordinær beskæftigelse,jf. udlændingelovens
§
11, stk. 3, nr. 8, uanset at der ydes
offentligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og
væsentligt nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæf
tigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. I den forbindelse bemærkes, at sidestillingen efter
bestemmelsen i udlændingelovens
§
11, stk. 8, nr. 1, omfatter enhver form for fleksjob, der såle
des i praksis medregnes som fuldtidsbeskæftigelse
uanset
det faktiske timetal.
2. Ad udvidelse af persongruppen, der er omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsord
ningen i udlændingelovens
§
9 a, stk. 2, nr. 11
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger
til lovforslaget, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil kunne
søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes op
holdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt. Dette vil som udgangspunkt
alene være relevant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til
en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund afunionsborgerens død eller udrejse,
og hvor tredjelandsstatsborgeren
ikke
opfylder betingelserne for at bevare opholdsretten efter
EU-reglerne. Der henvises til lovforslagets punkt 2.1.2.4. og bemærkningerne til
§
1, nr. 30.
Udlændingenævnet bemærker, at retten til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen er en rets
stiftende konstatering, og at opholdsretten også kan ophøre, hvis der er tale om misbrug af ret
tigheder eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab (ægteskabet er indgået med det afgø
rende formål at ra opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger).
Udlændingenævnet henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne til den oprindelige bestem
melse om arbejdsmarkedstilknytningsordning (L 187 af 5. maj 2020, punkt 2.2.1.), at udlæn
dinge, hvis oprindelige opholdstilladelse efter
§
7-9,
§
9 b-9 e eller
§
9 m, når udlændingen
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter
§
9 a, stk. 2, nr. 1-8
eller 10-13, nægtes forlænget eller inddrages, fordi den er opnået ved svig eller pga. oplysninger
Side 2
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0045.png
om forhold, som ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, f.eks. hvis udlændingen må
anses for en fare for statens sikkerhed, ikke vil kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede
arbejdsmarkedstilknytningsordning. Der henvises til udlændingelovens
§
19, stk. 2, nr. 1 og 2.
Udlændingenævnet skal på den baggrund foreslå, at der i forarbejderne til den foreslåede
§
9 a,
stk. 2, nr. 11, tages stilling til, om tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som fami
liemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, hvor det vurderes, at ægteskabet er
indgået proforma, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at bevare op
holdsretten efter EU-reglerne, vil kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens
§
9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning.
3. Lovforslagets
og 8
§
3:
Ad overgangsbestemmelserne vedr. udlændingelovens
§
9,
stk. 4
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til overgangsbestemmelserne,
at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om
afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende,
jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens
§
9, stk. 8, ikke er opfyldt, og sager om afslag
på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstil
lelse for 100.000 kr. (2018-niveau), jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens
§
9, stk.
4, 1. pkt., ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen skal i perioden
fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægge behandlingen af
verserende sager om ægtefællesammenføring således, at personer, der har indgivet ansøgning før
den forventede ikrafttræden den 1. juli 2024,
får
mulighed for at få ansøgningen behandlet efter
de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Der henvises til bemærkningerne til overgangs
bestemmelserne i
§
3.
Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet i perioden fra lovforslagets fremsæt
telse og til lovens forventede ikrafttræden agter at stille verserende sager om afslag på ægtefæl
lesanimenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende, og/eller at kravet
om økonomisk sikkerhedsstillelse for 100.000 kr. (2018-niveau), ikke er opfyldt, i bero, med
mindre afgørelsen skal omgøres eller hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at
sikre ligebehandling i forhold til udlændinge, der har en sag under behandling i Udlændingesty
relsen og i Udlændingenævnet på tidspunktet fra lovens fremsættelse. Når loven træder i kraft,
vil Udlændingenævnet i overensstemmelse med bemærkningerne sende sagerne retur til Udlæn
dingestyrelsen, således at sagerne kan blive behandlet efter de nye regler.
Udlændingenævnet kan oplyse, at det drejer sig om Ca. 96 verserende klagesager.
Side 3
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0046.png
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets Id: 2588345.
Michael Kistrup
Side 4
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0047.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til familiesammenuim.dk, iawhuim.dk og
mmi(uim.dk
Sagsbehandler: Lars B Olesen
23. januar 2024
J.nr.:
24/02306-2
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. januar 2024 (sagsnr. 2023-4636) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til
hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af
sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællessammenføringssager,
etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg
Telefon 99 68 80 00
CVR-NR. 21659509
EAN. NR. 5798000161221
[email protected]
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0048.png
østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt på [email protected], jawhuim.dk og
[email protected]
22.
januar
2024
J.nr.: 24/01767-2
Sagsbehandler: RSL
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. februar 2024 (sag nr. 2023-4636) anmodet
om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og
halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en
lukket opgavebank for danskprøver m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
CarsÇ&f-
Eller
rsbo
østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn
Tlf. 99686200• Mail: [email protected]. Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516). EAN 5798000161214
L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850294_0049.png
AALBORG UNIVERSITET
Til Udlændinge- og I ntegrationsministeriet
Studieservice
Uddannelsesjura og Sekretariat
Fredrik Bajers Vej I
9220 Aalborg øst
Sagsbehandlere:
Christina Buhi
I
Anne Larsson
Telefon:
9940 7545/
9940 2004
Email:
[email protected]
Dato: 14-02-2024
Sagsnr.: 2024-081-00493
Aalborg Universitets høringssvar vedr, udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo
ven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl.
AAU har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Christina BuhI
Anne Lars
Chefkonsulent
Speciikn ulent