L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157 Bilag 1
Offentligt

ROSENBERG KHAWAJA

LAW FIRM

Njalsgade 21 F, 1.

2300 København S

(+45) 23 96 50 74

[email protected]

wwwrosenbergkhawaja.dk

CVR. 43606778

Sagsnr. 2277

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected], [email protected] og

[email protected]

29.

januar

2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring at udlændingeloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende

ud landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering at sprogkravet og

halvering af den Økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering at en

lukket opgavebank for danskprøver mv.) (sagsnr. 2023 4636)

—

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske

vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i den danske sag C-279/21, X mod

Udlændingenævnet, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der vil justere sprogkravet for den herboende

i forbindelse med familiesammenføring. I lovforslaget vil der også blive taget højde for dommens resultat,

og indtil da vil Udlændingestyrelsen skulle administrere

overensstemmelse med dommen som anført i

notatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 18. januar 2024 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i

ekstern høring.

Da udkastet bl.a. følger op p EU-Domstolens dom i sag C-279/21, hvor vores klient var sagsøger ved de

danske domstole, afgiver jeg hermed bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører justering af

sprogkravet.

Justering af sprogkravet

Med udkastet til lovforslag foresIr Udlændinge- og Integrationsministeriet at foretage en ændring af bl.a.

udlændingelovens

9, stk. 8.

dvs, udover

Det foreslås at ændre bestemmelsen, s sprogkravet til den herboende ægtefælle også

kan opfyldes, hvis den herboende i mindst 5 r har været i ordinær

bestået Prøve i Dansk 3

fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse har haft

væsentlig kommunikation p dansk.

—

Med udkastet tages der desværre ikke eksplicit stilling til de herboende tyrkiske statsborgere, der er

omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Udkastet nævner blot, at betingelsen vil

skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at

stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21.

I afsnittet om gældende ret gennemgår ministeriet den nugældende praksis, hvorefter

Udlændingestyrelsen i forhold til de tyrkiske statsborgere, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tage

hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan

bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der matte tale for den ansøgende

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. I

afsnittet om gældende ret henvises der også til ministeriets notat om den juridiske vurdering af sag C

279/21.

Da notatet lægger op til, at ministeriet i lovforslaget vil tage højde for dommens resultat, er det skuffende,

at dette ikke er tilfældet, og at ministeriet ikke aktivt forholder sig til de tyrkiske statsborgers retsstilling,

ud over at henvise til, at betingelsen naturligvis kan fraviges, hvis den er i strid med

associeringsafta lekomplekset.

Ikke engang i de særlige bemærkninger er der et fingerpeg om, hvordan tyrkiske statsborgere skal forholde

sig til det nye sprogkrav. Her henvises der blot til, at det gældende krav om bestået Prøve i Dansk 3 vil

skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset. Denne del af de særlige

bemærkninger er tilsyneladende en gentagelse af afsnittet om gældende ret.

Det er min opfattelse, at hvis der ikke ønskes en særskilt bestemmelse i udlændingeloven, der konkret

forholder sig til betingelserne for tyrkiske statsborgere, s bør der i det mindste i lovforslagets almindelige

bemærkninger, hvor den foreslåede ordning gennemgås, tages eksplicit stilling til disse statsborgers

retsstilling p samme made som ministeriet har gjort det i dens juridiske notat af 10. februar 2023.

—

Under alle omstændigheder er det klart, at det nye sprogkrav ligesom det gamle sprogkrav vil være i

strid med associeringsaftalekomplekset, eftersom kravet ikke lægger op til en konkret vurdering af, om

den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt

eventuelle oplysninger, der matte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed. Kravet vil

derfor som hovedregel skulle fraviges for disse statsborgere. Dette bør efter min opfattelse klart fremgå af

enten loven eller tydeliggøres af lovforslagets bemærkninger.

—

Med venlig hilsen

Eddie O’mar Rosenberg Khawaja

ekrosenberokhawaja.dk

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Akademiker

Til:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Fremsendt pr. e-mail til [email protected],

iahuim.dk og [email protected]

Akademikernes høringssvar vedr, udkast til forslag til lov

om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl.

Akademikerne har modtaget ovenstående udkast til lovforslag i høring

fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og har p baggrund af en

høring i vores medlemsorganisationer følgende bemærkninger:

Denl3.februar2O24

Sagsnr.

Dok.nr.

D-2024-6650

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Opholdstilladelse

til

hjemvendende udlandsdanskeres familie

Akademikerne findes det positivt, at der med dette lovforslags pkt. 45

lægges op til, at hjemvendende danskere med et jobtilbud eller en for-

retningsplan vil kunne f deres udenlandske familie med til Danmark

uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser.

Akademikerne har tidligere peget p, at fx danske forskere, som har

været bosat og har arbejdet i udlandet i en krække, og som har opnht

ansættelse p et dansk universitet, selv efter en lang dialog med de

danske myndigheder i flere tilfælde ikke har kunnet f opholdstilladelse

til deres familie og derfor har valgt at forlade deres stilling i Danmark og

rejse til udlandet igen.

Akademikerne ser frem til, at en kommende lovændring p dette punkt

vil betyde, at Danmark i højere grad end i dag vil kunne tiltrække og

fastholde forskere og andre højtuddannede, som virksomheder og uni

versiteter har brug for.

Nørre Voldgade 106, 1. sal

158

ø en avn K

a5ac.dk

www.ac.dk

Særlige forhold i sundhedsvæsenet for medfølgende familiemed

lemmers arbejdstilladelse i samme virksomhed

Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at regeringen vil føre en

udlændingepolitik, der er stram, men som samtidig ikke betyder, at

uhensigtsmæssige regler spænder ben for almindelige familier.

Med lovforslaget vil regeringen bl.a. give udlandsdanskere, der har etab

leret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres familie med til

Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

at arbejde. På et enkelt område lægges der imidlertid op til at give ud-

landsdanskere en bedre retsstilling end udenlandske arbejdstagere.

Således lægges der op til, at medfølgende familie til udlandsdanskere vil

være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens

14,

stk. 1, nr. 7. Det bemærkes, at reglen i udlændingelovens

9 m, stk. 2,

1. pkt., hvorefter der stilles krav om arbejdstilladelse bl.a. i tilfælde,

hvor det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder for

samme virksomhed, ikke vil finde anvendelse. Det svarer til, hvad der

gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der har

opnået tidsubegrænset opholdstilladelse (eller dansk indfødsret).

I forlængelse heraf vil Akademikerne gerne benytte lejligheden til at

gøre opmærksom på, at man også bør fravige kravet om arbejdstilladel

se, for så vidt angår sundhedspersonale, hvor det medfølgende familie-

medlem og arbejdstageren arbejder for samme virksomhed.

Denne problemstilling er ikke adresseret i lovforslaget, men er meget

aktuel i en situation, hvor regeringen har tilkendegivet, at Danmark øn

sker at rekruttere sundhedspersonale fra udlandet.

Der har igennem de seneste år været eksempler på, hvordan kravet om

arbejdstilladelse, i de tilfælde hvor det medfølgende familiemedlem og

arbejdstageren arbejder for samme virksomhed, rammer udenlandske

arbejdstagere, som kommer til Danmark for at arbejde i vores sund

hedsvæsen, uforholdsmæssigt hårdt. Her er ansættelse i samme region

blevet anset for ansættelse i “samme virksomhed” på trods af, at det

medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder på to forskellige

hospitaler.

Dette er meget uhensigtsmæssigt set i forhold til sundhedsvæsenets og

regionernes særlige konstruktion. Regionen er formelt det overordnede

ansættelsessted, mens det er de enkelte afdelinger, der har ledelsesret

ten og kompetencen til at ansætte og afskedige, ligesom afdelingerne

også har deres egen driftsøkonomi.

Som det er nu, opfattes en region og ikke den konkrete afdeling på et

sygehus som samme erhvervsvirksomhed. I dag kan der ved ansøgning

og gebyrer gives dispensation for, at en medfølgende ægtefælle arbej

der i samme region som den ægtefælle, der i første omgang har fået

opholds- og arbejdstilladelse.

Akademikerne vil dog gerne opfordre til, at ansættelser i sundhedsvæ

senet skal være undtaget fra reglen om, at medfølgende ægtefæller ikke

må arbejde i samme erhvervsvirksomhed uden forudgående arbejdstil

ladelse. I relation til reglerne om opholds- og arbejdstilladelse for ud

lændinge giver det mest mening at anskue den enkelte afdeling som

arbejdssted og ikke den enkelte region.

Side 2af3

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Akademikerne skal afslutningsvis opfordre til, at ændringer og justering

i udlændingeloven koordineres med politiske initiativer, der skal sikre

udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

side3af3

Med venlig hilsen

Karen Skytte

D: 22495865

E: [email protected]

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Anke styre isen

Udlændinge- og

Integ rationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 22. januar 2024

Ankestyrelsens svar på boring om udkast til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fI. UIM Id: 2588345

—

J.nr. 24-643 7

Ankestyrelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af den 18. januar

2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til

forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl.

Ankestyrelsens bemærkninger

Høringen er ikke relevant for Ankestyrelsen, da den ikke vedrører

ændring af lovgivning, som er omfattet af Ankestyrelsens kompetence.

økonomiske bemærkninger

Høringen har ingen økonomiske konsekvenser.

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

sikkermaiIast.dk

35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Sidsel Bomholdt Jacobsen

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Asy

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Den 2.2 2024

Bedsteforældre for Asyls høringssvar vedr. Sags nr. 2023 4636

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bedsteforældre for Asyl har følgende bemærkninger til lovændringen:

Når en dansker efter mange år i udlandet vender hjem til Danmark, bør den pågældende

samt hele familien selvfølgelig i henhold til lovgivningen kunne vende hjem, uanset om de

er statsborgere i et andet land end Danmark.

Det skal ikke være et tungt bureaukrati, en kompliceret lovgivning og lang tids

sagsbehandling, som skaber stor usikkerhed og bekymring i familien.

Ligeledes skal det naturligvis være tilladt at medbringe parrets børn, selv om de er fyldt 18

år. At børn i Danmark er myndige, når de fylder 18 år er ikke ensbetydende med, at de kan

klare sig selv. Er det ikke det mest almindelige, at 18-årige børn i Danmark har en nær

tilknytning til deres forældre?

Derfor bør lovændringen, selv om der er nogle positive mål, ikke gennemføres som

foreslået. I stedet for bør det være en rettighed, at danskere, der vender hjem til Danmark

medbringer deres familie inklusive børn, der er fyldt 18 år. Familien bør umiddelbart få

permanent opholdstilladelse og statsborgerskab uden at skulle gennem kompliceret og

langsommelig sagsbehandling.

Med venlig hilsen

Bedsteforældre for Asyl

På vegne af Marianne Engberg

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Merethe Bjerager

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

info cfu-net <[email protected]>

5. marts 2024 14:56

Merethe Bjerager

SV: Ekstern høring (UIM Id: 2635109)

Kære Merethe.

CFU har ikke bemærkninger til hø ringen.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Fuldmægtig

I%_.I—

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10,4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail: [email protected]

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 29. februar 2024 13:12

Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation

<[email protected]>; Amnesty International (+ [email protected] & [email protected]) <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmark <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; info cfu-net

<[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>;

Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; Danske

Shipping- og Havnevirksomheder <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Danske Erhvervsakademier <[email protected]>; Danske

Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske

Erhvervsskoler og Gymnasier Bestyrelserne <[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Lederne <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>, Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Metal

<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>;

Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Studerendes Fællesråd <[email protected]>; Dansk Tyrkisk

Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Danske Professionshøjskoler

<[email protected]>; Dataetisk Råd <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Det Centrale

Handicapråd <[email protected]>; De Danske Sprogcentre <[email protected]>; Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteendk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen

<[email protected]>; Det Nationale Indvandre Råd <dnir@sirLdk>; DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

<info@dignitydk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyreIsendk>; Etnisk Ung <frivillighuset@frivillighusetdk>;

Fagbevægelsens Hovedorganisation FH <[email protected]>; Finans Danmark <[email protected]>; Finanssektorens

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; FOA <[email protected]>; Folkehøjskolernes

Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser FLD <[email protected]>; Kommunale

Velfærdschefer <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Frie Funktionærer <fifu@f

f.dk>; [email protected]; Færøernes landsstyre <[email protected]>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere <[email protected]>; Handels, Transport og Serviceerhvervene <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>;

HK/Danmark JUR <[email protected]>; HK/privat <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>;

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Danes Worldwide

Udlændinge-og Integrationsministeriet

Familiesammenføring mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Jasmina Ashanti Walters Hviid

København,den 13.februar202L

Vedr. horing over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende

familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige

kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske

sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgave-

bank for danskprøver m.v.), UIM Id: 25883Li5

Danes Worldwide takker for modtagelsen af ovenstående høringsbrev. Vi hilser det meget

velkommen, at der fra politisk side bliver taget initiativ til forbedring affamiliesammenførings

reg lerne. Lovforslaget er det første vigtige skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig

familiesammenføringslovgivning.

Først og fremmest noterer vi os med tilfredshed, at flere af Danes Worldwides bidrag som en

del af interessentgruppen til rapporten “Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammen

føringsreformen fra 2018: Rapport om interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse

af reformen”, der blev offentliggjort den 31. august 2022, er indeholdt

forslaget.

Det glæder os desuden, at regeringen i regeringsgrundlaget samt i nærværende lovforslag

anerkender, at hjemvendte udlandsdanskere er en stor ressource for Danmark, og at disse

personer bidrager til innovation og et stærkt erhvervsliv.

Nedenfor gennemgås de punkter af forslaget, der er relevante for Danes Worldwides

medlemmer. Sidst i høringssvaret fremgår derudover forslag til lovændringer, der ikke eren

del af lovforslaget, men som vi mener kunne gøre familiesammenføringslovgivningen endnu

mere retfærdig.

Danes Worldwide Nørre Voldgade 21,

‘.

sal 1358 København K

[email protected] +‘5 3332 0913 www.danes.dk Find os på Faceboak, Linkedln & Youlube

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Danes

Worldwide

Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med

visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

Danes Worldwide ser meget positivt på forslaget om en opholdsordning for udlands

danskeres familiemedlemmer, da denne mere lempelige adgang til Danmark vil være til gavn

for både dansk erhvervsliv og den individuelle udlandsdanske familie.

Danes Worldwide anerkender, at der skal være et regelsæt, derforhindrer, at ordningen blot

benyttes til at omgå de almindelige familiesammenføringsregler, men vi mener, at

vurderingen af, hvornår man har etableret sig i udlandet, er for snæver.

Forslaget lægger op til, at ordningen vedrører situationer, hvor udlandsdanskeren er så fast

etableret i udlandet, at det må anses for at være af væsentlig betydning for familiens

beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, atde haren lempelig adgang til atfå det

udenlandske familiemedlem med til Danmark.

Det fremgår, at ophold i udlandet på under 2 år som udgangspunkt ikke kvalificerer familien til

at være omfattet af ordningen, mens 8 år i udlandet som udgangspunkt gør. For danskere

med bopæl i udlandet mellem 2 og 8 år vil det være op til en konkret vurdering.

Bemærkningerne til lovforslaget oplister elementer, der i vurderingen vil pege i retning af, at

familien ikke kvalificerer sig til ordningen, eksempelvis at have mindreårige børn i Danmark,

eje fast, tidsbegrænset udlejet ejendom i Danmark samt at være eller have været optaget på

folketingsvalglisten.

Danes Worldwide finder alle disse elementer problematiske, men ser det som særligt

problematisk, at der lægges vægt på optagelse på folketingsvalglisten. Dette stiller den

enkelte i en urimelig situation, hvor udlandsdanskeren på den ene side gerne vil bevare

tilknytningen til Danmark gennem stemmeretten, men hvor det på den anden side forringer

mulighederne for en dag at gøre brug af den foreslåede opholdsordning. Under alle

omstændigheder bør det ikke tillægges negativ vægt, hvis udlandsdanskeren tidligere har

været tilmeldt folketingsvalgslisten, da et udlandsophold kan starte ud med at have

midlertidig karakter, men senere blive til et ophold affastere form.

Danes Worldwide mener, at den foreslåede ordning bør omfatte alle udlandsdanskere, der

skal varetage arbejde eller drive selvstændig virksomhed på en at erhvervsordningerne,

uanset om etableringen i udlandet er så fast, at den mere lempelige adgang til Danmark vil

være et væsentligt moment i valget om at flytte til Danmark. Tiltrækning at kvalificeret

arbejdskraft bør ikke bero på en vurdering at den enkelte arbejdstagers motivation for

flytningen.

Danes Worldwide Nørre Voldgade 21 4 sol i 358 København K

donesi os

•5 33320913 www.dones.dk Find os på Focebook, Linkedin & YouTube

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Dones Wortdwide

Såfremt den foreslåede ordning vedtages, anser Danes Worldwide det som afgørende, at

vurderingen af ovenstående ikke er for stram.

Justering af sprogkravet til den dansk partner i ægtefællesammenforingssager

Som beskrevet i Danes Worldwides bidrag til interessentgrupperapporten opleverflere at

vores medlemmer vanskeligheder med at leve op til kravet om Prøve i Dansk 3. Vi noterede os

derfor med glæde, at regeringen i regeringsgrundlaget ønskede at justere dette krav.

I nærværende lovforslag foreslås det, at danskkravet kan opfyldes ved fuldtidsbeskæftigelse i

Danmark under visse forhold. Danes Worldwide ser positivt på dette, men gør opmærksom

på, at dette forslag har et meget snævert anvendelsesområde og som udgangspunkt ikke vil

gavne vores medlemmer, da mange af disse er bosiddende i udlandet.

De at vores medlemmer, hvor sprogkravet er en adgangshindring til Danmark for deres

udenlandske familier, er typisk de personer, der er danske statsborgere, men født og opvokset

i udlandet uden avancerede færdigheder i især skriftligt dansk. Danes Worldwide ønsker, at

der findes en løsning, hvor disse personer også har mulighed for at bosætte sig i Danmark

med deres udenlandske familier.

Der er desuden en gruppe at vores medlemmer, der taler og skriver flydende dansk, men på

grund af udenlandsk skolegang ikke har dokumentation for danskkundskaberne. Disse

medlemmer skal bestå Prøve i Dansk 3, som kun foregår i Danmark to gange om året. Danes

Worldwide foreslår, at disse prøver skal kunne tages online gennem behørig identifikation,

eller at der indføres en home-coming-ordning som med boligkravet, hvor udlandsdanskere

har en vis periode til at opfylde danskkravet efter ankomst til Danmark.

Halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse

Danes Worldwide hilser det velkommen, at den økonomiske sikkerhedsstillelse halveres. Det

er mange penge at skulle sætte til side, når en familie skal etablere sig i Danmark, og hertil

kommer at beløbet udhules af inflationen, når garantien frigives efter 10 år.

Danes Worldwide ser ideelt, at bankgarantien helt afskaffes, da den fungerer som en

dobbeltventil og derfor ikke tjener et formål i sig selv. Hvis en familiesammenført person får

udbetalt kontakthjælp eller lignende ydelser, vil personen som udgangspunkt alligevel få sin

opholdstilladelse inddraget. Desuden er den økonomiske sikkerhedsstillelse en stor,

administrativ byrde for landets kommuner.

Udvidelse af personkredsen, der kan gå op til en danskprove

I familiesammenføringsreglerne er det et krav, at den danske ægtefælle har bestået Prøve i

Dansk 3 eller kan dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Derfor er det naturligvis en

forudsætning, at danske statsborgere kan gå op til denne prøve. Danes Worldwide hilser

således dette forslag velkommen.

Dones Worldwide Nørre Voldgade 21,4 sal- 1358 København K

daresajres

d<-

33320913- wwwdanesdk- Find os på Focebook, Linkedln & Youlube

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Dones Worldwlde

Danes Worldwides yderligere ønsker til en mere retfærdig familiesammenførings

lovgivning

De i lovforslaget foreslåede punkter er som nævnt det første vigtige skridt i den rigtige retning

for en mere reffærdig familiesammenføringslovgivning.

Jævnfør også Danes Worldwides bidrag som en del af interessentgruppen vil Danes

Worldwide gerne bruge anledningen til at pege på andre vigtige elementer, der også bør

overvejes for at skabe et mere reffærdigt regelsæt på området:

Opdeling af udlændingeloven

Danes Worldwide foreslår, at udlændingeloven deles op i flere personkategorier, som

f.eks. kunne være 1) nordiske og EU-borgere, 2) tredjelands arbejdstagere, 3)

familiemedlemmer til danske statsborgere og personer med permanent ophold,

11)

asyl og 5) permanent ophold. Herved vil det være lettere at vedtage hensigtsmæssig

lovgivning for ophold, integration og krav til permanent ophold for de forskellige

persongrupper.

Lettere familiesammenforing for udstationerede i dansk interesse

Danes Worldwide mener, at der bør gennemføres lovgivning, der giver lettere

familiesammenføringsadgang til Danmarkforfamilier, hvor en af parterne harværet

udstationeret til udlandet i dansk interesse. Det kunne eksempelvis være personer, der

er udstationeret af Udenrigsministeriet eller internationale organisationer som f.eks.

EU og FN. Disse familier er i øjeblikket ligestillet med alle andre internationale familier,

når det gælder familiesammenføring. Dette afholder- i modstrid med danske

interesser kvalificerede personer for at tiltræde stillinger, der involverer

udstationering i udlandet.

—

lntegrationskravet, 5 års fuldtidsbeskæftigelse

Arbejde i udlandet, enten som udstationeret af en dansk, offentlig myndighed,

udstationeret af en dansk, privat virksomhed eller ansat i en international

organisation, som Danmark er medlem af, tæller ikke med integrationskravet

angående 5 års beskæftigelse i Danmark. Dette er på trods af, at eksempelvis

udstationerede til en dansk ambassade har været registreret med høj vejkode, været

fuldt skattepligtige til Danmark og

alle andre sammenhænge har været anset som at

arbejde på dansk jord.

Disse ophold i udlandet tæller eksempelvis med i forhold til optjeningen af

folkepension. Derfor bør disse ophold naturligvis også indgå i vurderingen af

fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i forbindelse med familiesammenføring.

lntegrationskravet, 6 års uddannelse i Danmark

For danske børn, som er opvokset i udlandet, oplever Danes Worldwide ofte, at det kan

være svært at opfylde de 6 års uddannelse i Danmark, hvor mindst et år skal være over

grundskole niveau.

Danes Worldwide Nørre Voldgade 21,4 sal 1358 København K

ies©ires

.‘SS 33320913 www.danes.dk Hnd os på Facebook, Linkedln & YouTube

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Danes WorIdwde

En gruppe af vores medlemmer er født og opvokset

udlandet og har derfor ingen eller

begrænset skolegang i Danmark. Nogle af disse tager dog til Danmarkfor at tage en

videregående uddannelse. Disse personer kan derfor eksempelvis have fem års

universitetsuddannelse fra Danmark, men netop ikke opfylde kravet om seks år.

Der kan også være tale om den omvendte situation: Personer, der har taget

folkeskolen i Danmark eller dele heraf, men derefter er rejst til udlandet. De har ofte

mellemlange- eller lange uddannelser fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, som

kunne være til gavn for det danske arbejdsmarked. Danes Worldwide ønsker, at der

tages højde for disse personer i integrationskravet.

I ntegrationskravet, udenlandsk ægtefælles beskæftigelse

Danes Worldwide oplever, at vores medlemmers ægtefæller ofte ikke lever op til

beskæftigelseskravet, især hvis den udenlandske partner er en kvinde, I lande som

eksempelvis USA er det meget almindeligt, at hustruen er hjemmegående med

børnene. Vores medlemmer med høje eller internationale stillinger oplever, at der er

behov for, at hustruen er hjemmegående for at privatlivet hænger sammen. Danes

Worldwide håber, at der kan laves en ordning, der tager hensyn til de hjemmegående

ægtefæller.

Med venlig hilsen

Michael Bach Petersen

Generalsekretær i Danes Worldwide

dcrnas

i:i

Danes Worldwide Nørre Voldgade 21 4 sol 1358 København K

•5 33320913 www.dones.dk Find os på Focebook, Linkedin & YouTube

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Henrik Casper <[email protected]>

19.januar 2024 13:23

Merete Milo; UIM Familiesammenføring; Jasmina Ashanti Walters Hviid

Ekstern høring (UIM Id: 2588345)

Lovudkast.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Henrik Casper

Chefrdgiver/ Teamleder

Center for forhandling, aftaler og overenskomster

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København ø

M 2138 5620

E [email protected]

Officiel post bedes sendt til

regionerrepionerdk

www. recuonerdk

Fra: Henrik Casper

Sendt: 18. januar 2024 11:11

Til: Lone Vingtoft <[email protected]>

Emne: VS: Ekstern høring (UIM Id: 2588345)

Kære Lone

Den del, der vedrører danskuddannelsesloven, hører vist hjemme hos jer er lidt usikker på, om vi udarbejder

høringssvar til de øvrige dele at lovforslaget, vender tilbage mhp. afsendelse af et samlet høringssvar.

—

Henrik

Henrik Casper

Team leder

Center for forhandling, aftaler og overenskomster

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København ø

M 2138 5620

E hcarecjionerdk

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til: familiesammenuim.dk

Sendt i kopi til: jawh(äuim.dk, mmi(äuim.dk & jm(Im.dk

12. februar 2024

J.nr. 2024-11-0064

Dok.nr. 555695

Sagsbehandler

Ajla Catovic

Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr.: 2588345

Høring over lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl.

1. Ved brev af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Data

tilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har alene forholdt sig til det anførte om ændringer

lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge mfl. i udkastets

9 a og afsnit 2.6.1.5 og 2.6.2. om etableringen af en

lukket opgavebank for danskprøver.,

Lovforslaget giver tilsynet anledning til nedenstående bemærkninger:

2. Det fremgår af udkastets

2, stk. 4, at der indføres en bestemmelse i lov om danskuddan

nelse til voksne udlændinge m.fl.

9 a. Den foreslåede bestemmelse i

9 har følgende ordlyd:

9 a. Danskprøver, jf.

9, stk. 1 og danskprøvebesvarelser er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte mfl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf.

10, stk. I og 3, og

som modtager oplysninger omfattet af stk. I er med hensyn til disse oplysninger undergivet

tavshedspligt.

Stk. 3. En prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med oplysninger omfattet af stk. i

vedrørende egen danskprøve, kan alene blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn af

oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om sikker håndtering af

Datatilsynet

Carl

Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

danskprøver og danskprøvebesvarelser.<c

3. Datatilsynet bemærker om retten til indsigt, at formålet med indsigtsretten er at give den

registrerede mulighed for at se hvilke personoplysninger, der behandles om den pågældende

og skabe mere gennemsigtighed omkring, hvordan oplysningerne behandles samt give den

registrerede mulighed kontrollere, at personoplysningerne er korrekte og i øvrigt behandles

lovligt.

Det fremgår af databeskyttelseslovens

15, stk. 1, at den registrerede har ret til at se de

personoplysninger, som den dataansvarlige behandler om den registrerede. Ifølge

15,

stk.

3, iagttages meddelelse af indsigt ved, at den dataansvarlige udleverer en kopi af de person-

oplysninger, der behandles. Det er således en forudsætning for meddelelse af indsigt, at der

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

udleveres en egentlig kopi eller en gengivelse af oplysningerne i et dokument til den registre-

rede.

Det følger endvidere af artikel 15, stk. 4, at retten til at modtage kopi som omhandlet i stk. 3,

ikke må krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 2, er den dataansvarlige forpligtet til at lette

udøvesen af den registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt efter artikel 15.

Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår at bemærkningerne til den foreslåede bestem

melse, at den registrerede ved anmodning om indsigt alene vil kunne tilgå oplysningerne ved

at møde frem hos den relevante prøveafholder og få materialet udleveret til et gennemsyn.

Der udleveres således ikke en kopi af besvarelsen, og at det er Udlændinge- og Integrations

ministeriets opfattelse, at der ikke foreligger en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt.

Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udkastets

9 a i pkt. 2.6.2.

Side 2 af

[. .

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.

indsættes en ny

9 a, hvorefter danskprøver og danskprøvebesvarelser gøres fortrolige.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysningerne i danskprøver og danskprøvebesva

relser vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligeledes vil være

omfattet at fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolig

hed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt eller ikke længere anvendes. Det vil in

debære, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og som i medfør af for

vaitningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt, vil være begræn

set i adgangen til at videregive de omfattede oplysninger. Med forslaget vil danskprøverne

således alene være tilgængelige i prøvesituationen, og vil, modsat i dag, ikke blive offent

liggjort efter endt prøvetermin. Prøvedeltagere vil med forslaget ikke længere kunne an

mode om at få udleveret en kopi at danskprøven og ved de skriftlige prøver en kopi af egen

skriftlige besvarelse.

Det foreslås endvidere, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, og

som modtager oplysninger om danskprøver og danskprøvebesvarelser, med hensyn til

disse oplysninger vil være undergivet tavshedspligt.

[. . .1

Det foreslås videre, at en prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med den dansk-

prøve, den pågældende har aflagt, eller egen prøvebesvarelse, kan blive gjort bekendt her

med ved et gennemsyn af de omfattede dokumenter og oplysninger hos den relevante prø

veafholder.

Forslaget lægger således op til ikke at fravige adgangen til egenacces efter offentligheds

lovens

8 og indsigtsretten for den

registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 15. Derimod vil forslaget medføre, at offentlighedslovens udgangspunkt om, at doku

menter skal udleveres i den form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt,

ønsker, fraviges. Den foreslåede ordning vil således betyde, at formen for adgang til aktind

sigt for en prøvedeltager, der ønsker at se den danskprøve, den pågældende har været til

prøve i, samt egen prøvebesvarelse, fraviges. Oplysningerne vil således alene kunne tilgås

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

ved at møde frem hos den relevante prøveafholder og få det fortrolige materiale udleveret

til et gennemsyn.”

Det er Datatilsynets vurdering, at der med den foreslåede ordning i udkastets

9 a, vil være

tale om en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt efter forordningens artikel 15, og at

ordningen ikke letter den registreredes adgang hertil efter artikel 12, stk. 2.

Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, på hvilket grundlag det er vurderet, at der kan foreta

ges den foreslåede begrænsning af retten til indsigt, herunder om Udlændinge- og Integrati

onsministeriet har overvejet, hvorvidt der i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15,

stk. 4, kan ske en begrænsning eller indskrænkning af retten til indsigt.

Det står på grundlag af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse endvidere ikke Da

tatilsynet klart, om ministeriet har overvejet, om databeskyttelseslovens

22, stk. 3, med hen-

visningen heri til offentlighedslovens

35, kan finde anvendelse. Datatilsynet bemærker i den

forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt den tavshedspligt, som påtænkes indført i bestem

melsen kan anses for omfattet af

35 ikke er af databeskyttelsesretlig karakter.

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der ikke på grundlag af ovenstående

bestemmelser kan ske en indskrænkning i den registreredes ret til indsigt, bør ministeriet over

veje, om der efter databeskyttelsesforordningens artikel 23 er adgang til at begrænse den

registreredes ret til indsigt som foreslået.

Lovforslagets bemærkninger bør afspejle de relevante overvejelser, som Udlændinge- og In

tegrationsministeriet har foretaget.

Datatilsynet har ligeledes noteret sig, at det foreslås at indføre en bemyndigelsesbestem

melse, der bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker

håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser. Datatilsynet forventer, at modtage et

udkast om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser i høring, når et even

tuelt udkast foreligger.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Ajla Catovic

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

CZESLAW KOZON

ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

CL. KONGEVEJ

DK-1610 KØBENHAVN

Udlændinge- og

I ntegrationsministeriet

Familiesammenføring m.v.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

12. februar 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende

familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige

kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske

sikkerhedsstillelse

ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank

for danskprøver m.v.). Sags nummer 2023-4636.

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte

høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.

Med de venligste hilsner

0Å-Q

Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

‘2L_

TLF

(+45) 3355 6080

FAX

(+45) 3355 60 86

E-MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

ERHVERV

AARHUS

NDFI.YDELSE. NETVÆRK & VIDEN

Aarhus, 14. februar 2024

Høringssvar vedr. Udlændinge- og Integrationsministeriet høring over ud

kast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskud

dannelse til voksne udlændinge m.fl. UIM Id: 2588345

Erhverv Aarhus arbejder for at skabe de bedste betingelser for det aarhusianske og aarhusregio

nens erhvervsliv og her er arbejdskraft en af de væsentligste faktorer for virksomhedernes mulig

hed for at drive og udvikle forretningen. Det gælder i særdeleshed også i forhold til repats og inter

national arbejdskraft, som dansk erhvervsliv har stort behov for for at kunne udvikle sig og skabe

vækst og velfærd til gavn for samfundet.

—

Derfor er vi meget optagede af, at erhvervslivet har attraktive vilkår for at rekruttere og fastholde

den (internationale) arbejdskraft, de har behov for, hvorfor vi også ser meget positivt på, at man fra

politisk side ønsker at forbedre vilkårene for familiesammenføring. Jo bedre vilkår for arbejdskraft,

jo stærkere står dansk erhvervsliv i den hårde konkurrence med udlandet.

Erhvervslivet har behov for arbejdskraft

Vi er i en kritisk overgangsperiode, hvor store årgange er på vej ud af det danske arbejdsmarked,

mens der samtidig er for lille en årgang, der er på vej ind. Det betyder, at dansk erhvervsliv er af

hængige af international arbejdskraft. Derfor har vi gennem mange år i regi af især International

Community og senest også den østjyske afdeling af HEADSTART arbejdet på at forbedre det aar

husianske erhvervslivs muligheder for at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft

og deres familier og heriblandt inkluderer vi også gerne udlandsdanskere. Et arbejde, som vi

også har samarbejdet med andre aktører og en række store virksomheder i Aarhus om.

—

Aarhus er

hård konkurrence med byer i andre lande om de dygtige internationale medarbejdere.

Derfor skal vi sætte ind på alle parametre for at sikre, at Aarhus og Danmark forbedrer sin status

som en attraktiv karrieredestination også for internationale og udlandsdanskere, som i høj grad

bidrager med kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

—

Opbakning til høringssvar fra Danes Worldwide

Erhverv Aarhus har haft lejlighed til at læse høringssvaret fra Danes Worldwide og vil gerne give vo

res fulde opbakning til deres høringssvar.

Vi ser eksempelvis også meget positivt på forslaget om en ny opholdsordning for medfølgende fa

milie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Det

skal ganske enkelt være attraktivt for udlandsdanskere at vende hjem med familien, så de kan

komme (tilbage) til Danmark og gøre brug af deres erhvervede kompetencer til fordel for dansk er

hvervsliv og samfund. Alternativet er, at udenlandsdanskerne vælger at forblive i udlandet, og det

kan de enkelte personer, dansk erhvervsliv og Danmark ikke været tjent med særligt ikke, hvis

udenlandsdanskerne ønsker at vende hjem.

—

Et væsentligt punkt er sprogkravet. Også her bakker vi op om, at reglerne skal gøres langt mere

smidige, så danskere nemmere kan vende hjem uden at skulle leve op til irrelevante krav. Derud

over bakker vi også op om Danes Worldwides syn på reglen om sikkerhedsstillelse i forbindelse

med familiesammenføring. Den medfører besvær for de enkelte familier og mindsker alt andet lige

Side i af 2

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

ERHVERV

AARHUS

INDFLYDELSE, NETVÆRK 5 VIDEN

deres velvilje over for at flytte til Danmark, og så udgør reglen om sikkerhedsstillelse også en admi

nistrativ byrde for kommunerne. Sikkerhedsstillelsen bør derfor

som minimum

halveres, som det

også bebudes fra regeringens side.

Vi har desuden bemærket, at udenlandsdanskerne, som ønsker at vende hjem, og internationale,

som kommer hertil, ofte omtales som én samlet gruppe bl.a. med hensyn til ovenstående for

hold. Her vil Erhverv Aarhus gerne understrege, at man bør se adskilt på de to grupper. Med det

sagt, så har dansk erhvervsliv i al fald inden for visse brancher akut behov for arbejdskraft, og

derfor bør vi lette forholdene for begge grupper, så det bliver nemmere for erhvervslivet at til

trække, modtage og fastholde internationale medarbejdere, hjemvendte udenlandsdanskere og

også familierne til begge grupper. Det skal være så let som muligt og behæftet med mindst muligt

bureaukrati for erhvervslivet at tiltrække begge grupper og så bør erhvervslivets behov og døm

mekraft, når de ønsker at rekruttere de dygtigste hænder og hoveder, være styrende i forhold til de

regler og vilkår, der er på området.

—

Regler og vilkår på disse områder skal kort sagt være så smidige som muligt, så dansk erhvervsliv

kan få adgang til de kompetencer, som de vurderer, der er behov for.

Med venlig hilsen

Jesper Theil

Souschef, Erhverv Aarhus

÷45 31536060 [email protected]

Om Erhverv Aarhus:

Erhverv Aarhus er en erhvervsforening, der arbejder for et attraktivt erhvervsklima for alle i Aarhus

regionen. Vi er summen af alle vores 500 medlemmer på tværs af brancher og størrelser. Erhverv

Aarhus har eksisteret siden 1862 og fungerer i dag som en uafhængig privatdrevet og medlemsfi

nansieret forening med fokus på erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mel

lem medlemsvirksomhederne.

Læs mere på: https://erhvervaarhus.dk/

Side2af2

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

FAGBEVÆGELSENS

HOVEDORGANISATION

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Jasmina Ashanti Walters Hviid

familiesamenuim.dk

1awauim.dk

mmi©uim.dk

Sagsnr. 24-0328

Vores ref. CHBO/bho

Deres ref

Den 13. februar 2024

Høringssvar vedr, udkast til lov om ændring af

udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge mfl.

Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

—

FH er positiv over for forslaget, der giver udlandsdanskere, der vender hjem og som bliver

tilbudt en stilling, der hvis pågældende havde været udlænding kunne danne grundlag for

ophold til erhverv, adgang til at tage familien med på samme vilkår som udenlandske

arbejdstagere.

—

FH er desuden positiv overfor forslaget om at udvide personkredsen for hvem, der kan tage en

danskprøve ihht. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., så også danske

statsborgere får mulighed for at gå op til en danskprøve. Herefter vil danske statsborgere, som

skal opfylde et danskkrav i forbindelse med ansøgningen om ægtefællessammenføring, også

få mulighed for at dokumentere dette ved en Prøve i Dansk 3.

FH kan ligeledes bakke op om forslaget til lovændring om at halvere beløbet for den

økonomiske sikkerhed, der som udgangspunkt skal stilles i forbindelse med

ægtefællesammenfæring, så det fremover er 57.000 kr.

EH er som udgangspunkt enig i forslaget, om at sprogkravet for en herboende ægtefælle eller

samlever, der søger om familiesammenføring, også skal kunne opfyldes af 5 års

fuldtidsbeskæftigelse, hvis arbejdet har været med væsentlig kommunikation på dansk.

Dermed bliver der mulighed for, at de ud over den eksisterende mulighed for at opfylde

sprogkravet gennem Prøve i Dansk 3 kan opfylde sprogkravet gennem arbejdserfaring.

Det er dog helt afgørende for FH, at ansøgeren

sin fuldtidsbeskæftigelse ikke blot dagligt

men i en stor del af arbejdsdagen har skriftlig eller mundtlig kontakt med dansktalende

personer på dansk. Undersøgelser viser, at en del udenlandske arbejdstagere har kontakt med

dansktalende hver dag, men at det kan være ned til ganske få minutter. Det giver ikke

grundlag for at lære dansk. Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at ansøgeren i en stor del

af arbejdsdagen har haft kommunikation på dansk.

—

Med venlig hilse

Nanna Højlund

Næstformand, FH

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

FLYGTNINGENÆVNET

SEKRETARIATET

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

ModtageriD:

Dato;

i.nr.:

Sagabehandler;

farniIiesarnnien6uinidk

jawh@ ui,ii.dk rnrtu(auim dk

8. februar 2024

241021653

ysn

Ved mail af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Flygtninge-

nævnet om eventuelle bemærkninger vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende

familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer,

justering af sprogkravet og halvering af den Økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammen

føringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)

I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da

forslaget ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2023

—

4636.

Adelgadell-13

1304 København K

Telefon:

+45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Horingssvar fra FN-Byen1

Lov om ændring afudlændingeloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.

Resumé:

Danske statsborgere ansat ved De Forenede Nationer (FN) har i dag ikke automatisk ret

til at vende hjem til Danmark efter endt tjeneste sammen med deres familie, såfremt ægtefællen ikke

er dansk statsborger. I sådanne tilfælde vil den udenlandske ægtefælde skulle gennemføre

opholdstilladelsesprøver ligesom der er krav om sikkerhedsstillelse. Endvidere er der risiko

for

en evt, opholdstilladelse til den udenlandske ægtefældefrafaldes i tilfælde afden danske ægtefældes

død.

De nuværende regler gør det derfor vanskeligt og risikofyldtfor danske FN-ansatte, der er gy’i med

en udenlandsk ægtefælde, at vende hjem til Danmark med deres familier efter endt tjeneste ved FN.

Den usikre retstilstandpå området mindsker incitamentetfor danskere til at gøre tjeneste ved FN

og dermed udøve dansk indflydelse i FN.

—

FN Byen foreslår derfor, danske statsborgere efter endt tjeneste ved FN i minimum 4

år,

har ret til at

vende hjem til Danmark sammen med deres udenlandske ægtefælde og børn, uden krav om prøver

og sikkerhedsstillelsefor udstedelse afpermanent opholdstilladelse i Danmark. FN Byen foreslår

endvidere, at opholdstilladelsen ikke bortfalder ved den danske ægtefællens død.

Baggrund:

I forbindelse med forhandlingen af FN-Byens landeaftale med Danmark (‘Host Country

Agreement’) blev spørgsmålet om danske FN-ansattes ret til at vende hjem til Danmark med deres

udenlandske ægtefælle adresseret. FN blev i den forbindelse oplyst, at der var tale om et national

anliggende som derfor ikke kunne håndteres i landeaftalen. På den baggrund og i lyset af de

ufordelagtige vilkår i gældende lov for danske FN-ansattes muligheder for at vende hjem til

Danmark med familier fremsendes hermed hørings svar på vegne af FN-agenturerne i FN byen i

København1.

—

Formålet med

lovændringen angives at være at gøre det lettere for ressourcestærke

udlandsdanskere at vende hjem til Danmark sammen med deres udenlandske ægtefæller fra lande

uden for EU. Det sker ved justering af krav til sprog og økonomisk sikkerhedsstillelse.

Det bemærkes, at FN hovedsageligt opererer uden for EU, hvorfor danske FN-ansatte vil blive

berørte af lovforslaget.

Dansk

interesse: Det er en langvarig, historisk dansk prioritet at fremme det multilaterale

samarbejde i FN gennem aktiv dansk deltagelse samt promovering af danske interesser globalt. Et

centralt element heri er danske medarbejdere i FN. Danske medarbejdere i FN bidrager generelt til

at fremme forståelsen for danske interesser, forhold, arbejdsmetoder, hensyn mv.

Det er således i dansk interesse, at så mange velkvalificerede danskere som muligt, vælger at gøre

karriere i FN-systemet.

Bestående afFN-agenturerne IOM, UNDP, UNEP, UNICEF, UNFPA, UNHCR, UNOPS, UN Women, WFP og WHO.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Loven berører danske FN-ansatte

ved i sine bemærkninger til lovforslaget ved specifikt at

inkludere (2.3.1.2) økonomisk sikkerhedsstillelse for udlændinge ift. ‘Opholdstilladelse ved

pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv.’

FN-Byen bemærker hertil, at den anførte lov udelukkende omhandler herboende tidligere

udenlandske FN-ansatte, men ikke berører situationen for den

gruppe ansatte i FN, der udgøres af

danske statsborgere, der efter tjeneste i udlandet i de selvsamme internationale organisationer

ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller.

Tilknytning

til

Danmark:

Et liv med udsendelser er også et liv hvor man er globalt mobil og

flytter ofte idet en typisk rotation i FN er 3-5 år. Mange FN-medarbejdere har påbegyndt deres

karrierer i FN, hvorfor familier også ofte stiftes uden for Danmark.

For at sikre tilknytningen til hjemlandet, i dette tilfælde til Danmark, har den FN-ansatte i de fleste

stillinger hjemmeorlov hvert andet år. Denne orlov omfatter deres ægtefælle, uanset nationalitet, og

børn. Der er minimumskrav til længden af ophold i hjemland under hjemmeorloven. Dette betyder,

at for ægtefællen eller partneren er Danmark hjemmebasen under hele udsendelsesperioden. Tiden

væk fra Danmark for danske ansatte, deres ægtefæller og børn, er i FN’s tjeneste, ikke med henblik

på længerevarende ophold eller senere bosættelse i andre lande.

Børn af ægteskabet har dansk indfødsret og pas.

Det bør ligeledes bemærkes, at årene som udsendt med FN i ‘officiel dansk interesse’ i visse

sammenhænge betragtes som ‘bopæl i Danmark’. inciusive i relation til ansøgning om dansk

statsborgerskab for en eventuel udenlandsk ægtefælle.

Pension:

Alle FN-ansatte og deres organisation bidrager til en obligatorisk pensionsopsparing med

samlet 23,7% af lønnen. Pensionsalderen er 62/65 år og udbetalingerne er livsvarige. Ved

pensionsholderens død, vil en efterladt ægtefælle modtage halvdelen af FN-pensionen.

Situationen nu er,

at udlændingeloven og de lange udsendelser kan afholde mange danskere fra at

tjene i FN. Ligeledes forhindrer det danske FN-ansatte i at vende hjem med deres familier efter endt

FN-tjeneste, og en familie har, hvis ægtefællens land har tilsvarende lovgivning, ikke muligheden

for at leve sammen med mindre et tredjeland tilbyder opholdstilladelse.

Det

foreslås derfor, at danske statsborgere, der er gift med en udenlandsk ægtefælde, efter endt

tjeneste ved FN i minimum 4 år, har ret til at vende hjem til Danmark sammen med deres familie

uanset disses nationalitet. Krav om prøver og sikkerhedsstillelse frafaldes og der kan udstedes

permanent opholdstilladelse i Danmark. Det foreslås endvidere, at ophoidstilladelsen ikke bortfalder

ved den danske ægtefællens død.

—

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Horingssvar fra FN-forbundet

Lov om ændring

udlændingeloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.

Præmis:

FN-forbundets hovedfokus i høringssvaret er danske FN-ansatte, der ved pensionering

vender hjem til Danmark; subsidiært danskere, der efter længere tids ansættelse ved FN ønsker at

vende tilbage til Danmark for at bruge deres kompetencer i hjemlandet.

Formålet med lovændringen

er overordnet at gøre op med skøre regler, der rammer de forkerte.

Primært ved at gøre det lettere for ressourcestærke udlandsdanskere at vende hjem til Danmark

sammen med deres udenlandske ægtefæller fra ikke-EU lande. På Udlændinge- og

Integrationsministeriets hjemmeside kunne man den 30. november 2023 læse om intentionem&.

“Regeringen har hele tiden haft et mål om atføre en stram udlændingepolitik, som ikke skal være

skør”. (Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek)

“Men vi har desværre set en lang række tilfælde, hvor reglerne rammer helt ved siden afog rammer

nogen, de aldrig var tiltænkt at skulle ramme” (Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads

Fuglede).

“Det har været en moderat mærkesag, at en helt almindeligfamilie ikke skal rammes af

uhensigtsmæssige regler på området” (Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører,

Mohammad Rona).

Hovedmidleme i de foreslåede lovændringer er justering af kravene til sprog og økonomisk

sikkerhedsstillelse.

FN-forbundet er overbevist om, at der er enighed om, at danske statsborgere, der påtager sig

langtidsudsendelse i Danmarks officielle interesse, ikke er blandt dem, man ønsker at ramme med

skør udlændingepolitik, som modarbejder dansk udenrigspolitik.

Tværtimod er det et eksplicit dansk udenrigspolitisk mål at styrke multilateralt samarbejde, og

præge det med danske værdier. Dette sker bl.a. ved at kvalificerede danskere tilskyndes til og

ikke

afskrækkes fra at arbejde på alle niveauer af internationale multilaterale organisationer (se også

Anneks A).

Hvordan loven relaterer

til

danske FN-ansatte.

I sine bemærkninger til lovforslaget adresserer

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2.3.1.2) specifikt økonomisk sikkerhedsstillelse for

udlændinge ift ‘Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende

internationale organisationer mv.’ Vi bemærker, at der ingen sprogkrav er til denne gruppe

udlændinge, og at sikkerhedsstillelsen foreslås halveret.

Ækvivalenten danske statsborgere, der efter langvarig tjeneste i udlandet for de selvsamme

internationale organisationer ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller

omtales ikke. Man burde kunne forvente, at de hjemvendende danske statsborgere som minimum

—

1hftps ://uim.dk/nyhedsarkiv/2oz/november/udlandsdanskere-der-vender-hjem-skal-nemmere-kunne

faa-familien-med-til-danmark/

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

ville have de samme rettigheder og ikke skulle stille sig op i den almindelige kø om

familiesammenføring på midlertidig basis for at fa lov til at vende tilbage til deres hjemland.

Det erforskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere, der har

gjort

tjeneste ved

FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har

gjort

tjeneste i mindst 12 år ved en international

organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende i Danmark

sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Nu vil lovforslaget gøre det endnu

lettere for disse ved at halvere depositum.

FN-systemet

består af mellemstatslige organisationer,

som Danmark har tilsluttet sig ved lov.

Forholdene for ansatte er primært reguleret af FN-konventionerne om privilegier og immuniteter,

som Danmark har tilsluttet sig uden forbehold og gennem The United Nations Common System

of Salaries, Allowances and Benefits, som Danmark har været med til at vedtage i

FNs

Plenarforsamling (United Nations General Assembly).

—

Når en dansker bliver ansat ved en FN-organisation, overtager organisationen, udover at betale løn

selvfølgelig, midlertidigt også Danmarks forpligtelser overfor den enkelte og dennes familie

[dependants] i form af sygesikring, forsørgelse (dependant’s allowances), undervisning af børn osv.

Det er i dansk udenrigspolitisk interesse, at der er så mange og så

kvalificerede danskere som muligt, der vælger at gøre karriere i FN-systemet (se også Anneks A).

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Udenrigsministeriet (UM) gennem årtier har arbejdet på aktiv

multilateralisme, sekunderinger og programmer for at fa unge i gang i FN-systemet som Junior

Professional Officers, de såkaldte JPO-stillinger, der finansieres og rekrutteres til af UM i

samarbejde med de enkelte FN-organisationer.

Officiel dansk interesse

—

Tilknytning til

Danmark:

Vi taler om udsendelser på 15, 20, eller 30 år normalt i flere forskellige

lande over hele jorcikloden. De nye værtsiandsaftaler mellem Danmark og organisationerne i FN-

byen forhindrer, at danskere ansættes direkte i internationale professionelle stillinger (IPO) med

tjenestested i Danmark.

Med det eksplicitte formål at tillade en ansat og dennes familie løbende at pleje og forny båndene til

hjemlandet (Danmark) betaler FN-organisationen hvert andet år eller oftere afhængig af

tjenestested hjemmeorlov for den ansatte, dennes partner samt afhængige børn (home-leave). Der

er et minimumskrav til hvor meget af denne, der skal tilbringes i hjemlandet. Dvs., også for en

eventuel udenlandsk ægtefælle vil ‘hjem’ under hele tjenesten have været Danmark.

—

Børn af ægteskabet har dansk indfødsret, pas og kan søge om fortsat dansk statsborgerskab inden

det fyldte 22. år.

Endeligt tæller årene som udsendt med FN i ‘officiel dansk interesse’ i visse danske sammenhænge

som ‘bopæl i Danmark’ f.eks. ift. til optjening af ret til folkepension og ansøgning om dansk

statsborgerskab for en eventuel udenlandsk ægtefælle.

Hjemsendelse (repatriation): FN afleverer så at sige den danske ansatte og dennes familie tilbage til

Danmark efter endt tjeneste. FN-organisationen betaler for hjemrejse og hjemtransport af ejendele,

samt en ydelse afhængig af tjenestens længde til genetablering i hjemlandet (repatriation grant).

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Pension:

Alle FN-ansatte [officials] og deres organisation bidrager til en obligatorisk

pensionsopsparing med samlet 23,7% af lønnen. Pensionsalderen er

år og udbetalingeme er

livsvarige. Ved pensionsholderens død, vil en efterladt ægtefælle modtage halvdelen af FN-

pensionen.

Da den hjemvendte under hele udsendelsen har optjent ret til dansk folkepension, er der sammen

med FN-pensionen på ingen måde tale om at ligge samfundet til byrde ifl. sociale ydelser.

Situationen

er, at udlændingeloven og de lange udsendelser afskrækker mange danskere fra at

søge udsendelse ved FN i dansk officiel interesse på trods af Udenrigsministeriets tilskyndelser.

Den lange udstationering ofte på vanskelige tjenestesteder med tæt på nul muligheder for

meningsfuldt arbejde for en medfølgende dansk ægtefælle øger risikoen for skilsmisse og

efterfølgende nyt ægteskab med en udenlandsk partner. Udsendelse som ung, f.eks. gennem

JPO

programmet leder ofte også til partnerskab / giftermål med en udlænding.

I Anneks B gives to eksempler på helt almindelige familier, deres overvejelser og genvordigheder,

som resultat af

skør

lovgivning, og at de har arbejdet i officiel dansk interesse.

Forslag: Fastslå, at danske statsborgere efter årene med tjeneste i officiel dansk interesse ved FN

har ret til at vende hjem til Danmark sammen med deres familie. Dvs., at man går direkte til

permanent opholdstilladelse i Danmark, alle krav om prøver og sikkerhedsstillelse bortfaldes.

Derudover bør ophoidstilladelsen

ikke

bortfalde ved den danske ægtefælles død, da den

udenlandske part jo gennem de mange år (tjenestetiden og efterfølgende), har raet Danmark som

hjemland og jo desuden er sikret enke/enkemandspensionen fra FN.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Anneks A: Multilateralisme

Skiftende danske regeringer har understreget den vitale danske interesse i en styrkelse af de

multilaterale institutioner.

Det overordnede mål for Udenrigsministeriets “Handlingspianfor Aktiv Multilateralisme 1996”

var

“Et normmæssigt bedre og operationelt mere effektivt multilateralt system”.

Som et af planens ni delmål angives

“Flere danske ansatte og leverandører”

I udenrigsministeriets

Plan for Udgftsrammerfor Udviklingssamarbejdetfor 2019-2022

hedder det

desuden:

“Som et lille land med et liberalt demokrati og en åben, globaliseret økonomi har Danmark en vital

interesse i et velfungerende, regelbaseret internationalt samarbejde, forankret i liberale værdier. Ved

at prioritere indsatser gennem det multilaterale samarbejde også gennem udviklingspolitikken vil

regeringen sikre, at vifra dansk side forsøger at præge samarbejdet og de kommende forandringer

mest muligt på områder, som giver os indflydelse og som er i Danmarks interesse.”

Dette bekræftes yderligere i regeringens

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi af maj 2023

afsnittet om

Den regelbaserede verdensorden og multilateralisme.

“Danmark skalfortsætte sin store og utvetydige opbakning til FN-pagten og det regelbaserede

samarbejde. Hvor magt ikke giver ret. Hvor globale problemer som klimaforandringer og biodiversitet

løses gennem multilateralt samarbejde.”

Denne klare danske interesse kan bl.a. som anført i handlingspianen fra 1996 tilgodeses ved, at så

mange kvalificerede danskere som muligt søger og opnår ansættelse i internationale organisationer

og dermed får mulighed for at fremme danske værdier, præge og styrke den regelbaserede

verdensorden.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Anneks

B: To eksempler fra virkeligheden

I nedenstående eksemplerfra virkeligheden erpersonernes identitet sløret. Men FN-forbundet er

bekendt med personerne og deres historier

Poul valgte pga. af reglerne ikke at vende hjem.

11993 reflekterede Poul på et stillingsopsiag indrykket afUM om en toåring Junior Professionel

Officer (JPO) stilling ved UNDP i Vietnam. Stillingen var finansieret af UM fra den danske

udviklingsbistand. Poul fik jobbet og tiltrådte i 1994. Allerede det første år forelskede han sig i en

vietnamesisk kollega (Hang). De blev gift og

fik snart en datter (Sophie), der jo havde dansk

indfødsret og rutinemæssigt fik et dansk pas.

Poul gjorde sit arbejde godt og blev, som det var Danmarks hensigt med IPO-programmet,

International Professional Officer (IPO) ved UNDP. De følgende år gjorde Poul tjeneste i en lang

række forskellige lande hver gang flyttede den lille familie med. Poul gjorde stadig sit arbejde

godt og steg i graderne. I de sidste to posteringerne var han ‘Resident Coordinator’. Det indebar

bl.a. at koordinere på tværs af alle FN-organisationerne i tjenestelandet.

—

Poul er således et lysende eksempel på en succes

af,

hvad man engang kaldte

‘aktiv

mulilateralisme’.

MEN—for der er et men.

Poul har gjort det, Danmark ønskede. Det bliver også anerkendt, at Poul siden 1994 har tjent i

kongerigets interesse i udlandet. Derfor har både Poul og Hang gennem alle årene optjent ret til

dansk folkepension. Derudover vil Hang, hvis hun skulle vælge at søge dansk statsborgerskab, blive

anset for at have opfyldt bopælskravet allerede qua sit giftermål med Poul selv om hun ikke har

boet i Danmark. Hun skal dog stadig opfylde alle de andre krav.

—

I 2023 nærmer Poul sig pensionsalderen efter næsten 30 års tjeneste i FN. Datteren Sophie er i

mellemtiden blevet fuldgyldig dansk statsborger, flyttet til Danmark og venter deres første

barnebarn. Det har hele tiden været Pouls mening at vende hjem og genetablere sig i Danmark efter

endt tjeneste.

Men da han begynder at undersøge sagen, kommer han i tvivl. Hang skal ansøge om en midlertidig

opholdstilladelse. Den skulle være rimeligt let at få men kræver dog en ‘godkendelse’. Det er ikke

en ret! Opholdsgrundlaget vil være, at Hang er gift med Poul. Men hvad nu, hvis Poul dør? Så

mister Hang opholdsgrundlaget og skal søge igen. Og hvad nu, hvis hun ikke ifir den? Skal hun så

flytte væk fra datter og barnebarn til Vietnam, hvor hun ikke har boet i 30 år?

—

På grund af tvivlen, vælger Poul og Hang at bosætte sig i Portugal

Danmark under EU-reglerne for familiesammenføring.

—

og så måske senere flytte til

Det er både skørt og umenneskeligt, at straffe Poul og hans familie for at have gjort, hvad Danmark

ønskede nemlig at tjene kongeriget gennem udstationering med FN. Det er yderligere skørt, i

stedet for at Poul modtager og bruger sin FN-pension i Danmark, sender Danmark hver måned

dansk folkepension til Portugal.

—

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Derudover, er det forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere, der har gjort

tjeneste ved FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har tjenestegjort i mindst 12 år ved en

international organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende

i Danmark sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Og nu vil lovforslaget gøre

det endnu lettere for disse udlændinge ved at halvere depositum.

Det virker grotesk, at man straffer folk for at gøre netop det, Danmark ønsker.

UMs

stillingsopsiag

med WO-stillinger burde slutte med:

“Advarsel! Du skal vide, at hvis du under tjenesten ved FNgfter dig med en udlænding, risikerer

du at miste retten til at vende hjem.”

Thomas valgte at vende hjem og blev udsat for reglerne.

Thomas og hans canadiske ægtefælle Lisa tilbragte de første 5 år af deres ægteskab i Danmark, hvor

han arbejdede for en dansk humanitær organisation. På daværende tidspunkt i 1970 ‘erne

fik

udenlandske ægtefæller uden større vanskeligheder opholdstilladelse i Danmark, inkl. CPR-nummer

og sygesikringsbevis. Efter at have søgt en FN-stilling opslået afUdenrigsministeriet, og efter at

have gennemgået et langt interview i

IJMs

lokaler, fik Thomas tilbudt jobbet og rejste til Etiopien

med sin kone og deres treårige søn. Et kvart århundrede senere og efter at have fungeret som FN

medarbej der i 7 forskellige lande, nåede Thomas den normerede FN-pensionsalder. Da familien

under deres lange udenlandsophold havde tilbragt deres tilbagevendende hj emmeorlovsperioder i

Danmark (fremfor Canada), var det helt naturligt for dem at slå sig ned i Danmark.

—

Men de vendte hjem anno 2006 til et Danmark med drastisk ændrede regler for udenlandske

ægtefæller. På folkeregistret fik Lisa besked på, at hun inden for 30 dage skulle indgive en

ansøgning om at blive ‘familiesammenført’ med sin danske mand, som hun på det givne tidspunkt

havde været gift med i næsten 30 år. Ansøgningsskemaet bredte sig over 24 sider og indeholdt en

stribe af tåkrummende spørgsmål, hvoraf nogle er direkte anstødelige f.eks. ‘er ægteskabet

indgået efter dit og din ægtefælles eget ønske’, og ‘hvad var grunden til at (ægteskabs) beslutningen

blev truffet’, og ‘har Isamlevet forudfor indgåelse afægteskabet’?

—

Lisa

fik

at vide, at sagsbehandlingen ville tage 6-8 måneder, og at hun skulle deponere sit pas hos

Udlændingemyndighederne. I denne venteperiode kunne hun (a)

ikke

tage betalt arbejde, (b) ikke få

sygesikringsbevis, og (c)

ikke

forlade Danmark (f.eks. på ferie eller familiebesøg i udlandet) uden

først at søge om en genindrejsetilladelse. Hvis tilladelsen blev givet, ville hun midlertidigt få sit pas

tilbage. Da familiesammenføringstilladelsen omsider blev givet, var der gået 10 måneder siden

ankomsten i Danmark og først da fik Lisa sit pas tilbage og fik mulighed for at rejse frit ind og ud

af Danmark, og først da fik hun igen sit danske sygesikringsbevis.

—

Selv om Lisa nu var mor til to danske børn, og selv om hun tidligere havde boet i Danmark i fem år,

blev hun ved hjemkomsten til Danmark efter hendes danske ægtefælles mange års tjeneste i et

internationalt FN-organ i Danmarks interesse behandlet som en nyankommen. Det indebar, at

opholdstilladelsen

kun

var gyldig i to år, hvorefter hun skulle søge igen. I årene siden da har hun

måttet søge og fået godkendt ophold i yderligere 2 år, derefter 3 år, og derefter 5 år ad gangen. Og

hver gang skal der betales ansøgningsgebyr senest var satsen 2.920 kroner og sagsbehandlingen

—

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

har strakt sig over 5-8 måneder, inden for hvilken hun igen kun kunne rejse til udlandet, hvis hun

først søgte om og fik udstedt en genindrejsetilladelse. Som følge heraf har det gentagne gange været

Udlændingestyrelsen og dens tidsfrister og ikke familiebehov der har afgjort hvor og hvornår

familien har kunnet tage på ferie eller deltage i familiesammenkomster.

—

Den største uhyrlighed ved brugen af ‘familiesammenføring’ som politisk princip for udenlandske

ægtefæller til hjemvendte danskere er klausulen om, at alle ophoidstilladelser bliver givet på den

udtrykkelige betingelse, at man vedvarende skal opfylde de betingelser, hvorpå den var udstedt. Det

betyder i praksis, at hvis den danske ægtefælle afgår ved døden, er ‘familiesammenføring’ ikke

længere mulig, og den udenlandske enke/enkemand kan derfor i værste fald tvinges til at forlade

Danmark og den dagligdag, inkl, børn og børnebørn, som de har haft i mange år.

—

Til sidst skal det i parentes nævnes, at hver gang Thomas ankommer i Lisas hjemland Canada,

rar

han automatisk og gratis et stempel i sit pas, som giver ham 180 dages ophold, fordi han er gift med

en canadisk statsborger.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

ARBEJDSGIVERFORENINGEN KA

IF1

—

PLADS Til SELVSTÆNDIGE TANKER

Sendt via mail til:

[email protected], [email protected] og [email protected].

KristeligArbejdsgiverforening

Alsvej 7,8940 Randers SV

Tlf.

Mail

Web

82 132 132

[email protected]

ka.dk

Randers, d. 29. januar 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.fl. (UIM sags nr. 2023 4636)

Arbejdsgiverforeningen KA takker for at have modtaget lovforslaget i høring.

KA finder overord net forslaget positivt.

I relation til den nye ordning for udlandsdanskere(s familie) lægges der op til, at ansættelsen af

udlandsdanskeren bl.a. skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Det er et krav, som også gælder ved en lang række andre ordninger, jf. herved Ny i Danmark, som SIRI

henviser til, når de eksisterende ordninger skal beskrives.

Af Ny i Danmark fremgår følgende:

“Det er en betingelse, at dine lønforhold er sædvanlige. Det vil sige, at du skal modtage den

løn, som er sædvanlig for det pågældende arbejde i Danmark.

Betingelsen om, at din løn skal være sædvanlig løn gælder både iførstegangssager og i

forlængelsessager.

SIR! vil normalt lægge til grund, at der er tale om sædvanlig løn, hvis det er oplyst i

ansøgningsskemaet og i ansættelseskontakten, at:

•

arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst gennem medlemskab af en

arbejdsgiverforening. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt at

være medlem af en brancheforening.

ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det skal fremgå af

ansættelseskontrakten, at ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst for

relevant branche/område. Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt, at arbejdsgiver alene

følger en overenskomst.

lønnen pr måned udgør kr. 65.000 eller mere.

•

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

I disse tilfælde vil SlRl som udgangspunkt ikke foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt

den tilbudte løn anses som sædvanlig.”

Arbejdsgiverforeningen KA har en kollektiv overenskomst med Det Faglige Hus. Denne overenskomst er

efter vores fælles opfattelse udtryk for sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, hvilket SIRI også har

anerkendt overfor os, og lægger til grund i deres sagsbehandling.

Ansættelser hos arbejdsgivere der er medlemmer af Arbejdsgiverforeningen KA opfylder derfor betingelsen

om sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Ved forslaget lægges der derudover op til, at det skal være et krav, at ansættelsen ikke er omfattet af en

lovlig konflikt.

Set i lyset af bla.,

at en lovlig konflikt i forvejen medfører endog meget væsentlige ulemper for en virksomhed,

at der på anden vis ved kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår stilles krav om rimelige

ansættelsesvilkår,

at adgangen til arbejdskraft er et væsentligt konkurrenceparameter,

findes det at være urimeligt, at man lovgivningsmæssigt ved at opstille dette krav er med til at udbygge

disse væsentlige ulemper for konfliktramte virksomheder, når der er tale om virksomheder, der via

medlemskab af en arbejdsgiverforening allerede inden etableringen af konflikten er omfattet af en kollektiv

overenskomst, der er anerkendt af SIRI. Man griber således med forslaget ind i konflikten.

Et sådant lovgivningsmæssigt krav er endvidere med til at forvride konkurrencen mellem

arbejdstagerorganisationer/arbejdsgiverorganisationer, hvilket findes at være urimeligt og ikke sagligt

begrundet.

Arbejdsgiverforeningen KA skal derfor opfordre til, at dette krav kun skal være gældende, hvor

arbejdsgiveren ikke via medlemskab af en arbejdsgiverforening er forpligtet af en kollektiv overenskomst.

Det tilsvarende bør være gældende ved de andre ordninger.

Med venlig hilsen

Direktør

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

I(I..

NOTAT

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected]

iawhuim.dk

mmiuim.dk

Dato: 13. februar 2024

KL’s bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring

af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge mfl.

KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og

lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for

medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse

beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering

af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager,

etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.) med frist for

afgivelse af bemærkninger den 14. februar 2024.

Lovforslaget indeholder en række ændringer, hvor KL’s kommentarer særligt

knytter sig til følgende:

Sags ID: SAG-2024-00559

Dok. ID: 3417552

E-mail: [email protected]

Direkte:

33703454

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kI.dk

Side i af 2

Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse

KL har ingen bemærkninger til forslag om ny opholdsordning for

medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse

beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, forslag til justering af sprogkravet til

den herboende i ægtefællesammenføringssager, forslag til skærpet

vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og visse

ægtefællesammenføringssager, forslag til udvidelse af personkredsen, der

kan gå op til en danskprøve, forslag til etablering af en lukket opgavebank

for danskprøverne og forslag til forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i

udlændingelovens

9, stk. 7, om boligkravslisten for

ægtefællesammenføring.

Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse

Det fremgår af regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark”, at den

økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælle skal stille i

forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal halveres.

Det foreslås på den baggrund at nedsætte den økonomiske

sikkerhedsstillelse, der i dag er Ca. 114.000 kr., til 57.000 kr. (2024-niveau).

Det foreslås samtidigt at halvere de tre beløb, som sikkerheden kan

nedsættes med, hvis den ægtefællesammenførte består nærmere angivne

danskprøver inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Det tilbageværende

beløb af den økonomiske sikkerhed skal være minimum 34.200 kr.

KL har ikke bemærkninger til den foreslåede halvering af

sikkerhedsstillelsen, da der erfaringsmæssigt foretages relativt få

inddrivelser af udbetalte ydelser.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

1(1.

NOTAT

I regi af det samarbejdsprogram om administration, som er beskrevet Aftale

om kommunernes økonomi for 2024, har KL problematiseret den

administrative byrde ved håndtering af sikkerhedsstillelser.

KL har bl.a. påpeget, at sikkerhedsstillelserne administreres håndholdt uden

digital understøttelse. Der findes ingen vejledning til kommunerne. De

relevante regler skal findes i en række forskellige bekendtgørelser afhængig

af, hvornår den enkelte sikkerhed er stillet. Administrationen består bl.a. af

følgende: sikkerhedsstillelserne kan nedsættes ad tre omgange, hvis

udlændingen består bestemte danskprøver inden for nogle fastsatte frister,

de skal transporteres til anden kommune ved flytning, de skal forlænges

undervejs i de ti år, de skal måske konverteres ved bankskift eller ved skift af

type (deponeringskonto eller anfordringsgaranti), de skal bringes til ophør,

hvis de rette betingelser er opnået, samt der skal evt, ske inddrivelse. Hver

gang der sker en ændring, skal kommunen håndtere arbejdsgange i både

pengeinstitut og overfor herboende borger.

KL modtager på ugentlig basis adskillige henvendelser fra kommuner med

spørgsmål om konkret håndtering af sikkerhedsstillelser, hvilket vidner om,

at kompleksiteten og detaljeringsgraden i regelsættet er høj.

KL ser gerne, at der sker en markant regelforenkling på området, bla. med

reduktion til kun én bekendtgørelse, og at der samtidig udstedes en

dertilhørende vejledning. Samtidig mener KL, at håndtering af

sikkerhedsstillelser bør digitaliseres for at kunne leve op til den øvrige

udvikling af en digitaliseret, offentlig sektor.

Dato: 13. februar 2024

Sags ID SAG-2024-00559

Dok. ID: 3417552

E-mai

JAVM@kidk

Weidekampsgade 10

Vfl

www.kI.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Nicolas Johansen

Jasper Voigt Møllebro

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Høringssvar til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

danskuddannelse (Etablering af en lukket opgavebank for danskprøver)

6. FEBRUAR 2024

INTERNATIONAL STAFF MOBILITY

Københavns Universitet takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag om ændring afudlændingeloven og lov om danskuddannelse.

Trods udmærket forslag om at etablere en lukket opgavebank kan der dog sås

tvivl om danskprøvernes genanvendelighed og evne til at følge med tiden,

såfremt prøverne ikke løbende opdateres eller fornyes.

Prøvegrundlaget fordrer at prøvedeltageren

kan udtrykke sig om almene og

samfundsmæssige emner (BedømmelsesveIlednin Prøve i Dansk 3, 2023).

For at bestå skriftlig fremstilling, men i særdeleshed også den

mundtlige kommunikation (deiprøve 2, punkt 3), skal prøvedeltageren

kunne

udtrykke holdninger, synspunkter og argumentere klart og præcist.

Selvom danskprøverne

ikke

er vidensprøver (der måles på sprog,

ikke

på

viden), så tager prøvegrundlaget dog udgangspunkt i aktuelle,

samfundsmæssige tematikker og forhold, hvilket muliggør at prøvedeltager

kan danne sig en holdning og ytre sig adækvat herom. Særligt i Danskprøve

3 (PD3) og i Studieprøven (SP) spiller kendskab til høj aktuelle emner en

ikke

uvæsentlig rolle for at man som prøvedeltager kan indgå i en samtale om og

diskutere komplekse emner inden for områder som for eksempelvis klima,

miljø, teknologi, SoMe, ligestilling (mfl.)

En bekymring kunne være, at udlændinge, der i forvejen har svært ved at

beherske det danske sprog, nu rar endnu sværere ved at drage paralleller til

emnerne i prøvegrundlaget, hvis emnerne ikke jævnligt opdateres og/eller

følger med den virkelighed, som prøvedeltagerne befinder sig i.

FÆLLES HR

NØRREGADE 10

1165 KØBENHAVN K

DIR

35331341

[email protected]

www.ism.ku.dk

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Ydermere er det tvivlsomt hvorvidt forslaget om at oprette en opgavebank

reelt ‘understøtter danskprøvesystemets stabilitet og kvalitet’, da det at

digitalisere og genanvende danskprøverne over flere prøveterminer må

forbindes med en øget risiko for plagiat og eksamenssnyd.

Igennem en længere årrække har Danskuddannelseme genanvendt skriftlige

modultest på Danskuddannelse 1, 2 og 3 med det resultat at mange officielle

og fortrolige modultest har været i omløb både i fysisk form samt på diverse

online platforme. Modultestene var desuden forældede både ift. indhold og

genre. Man er i skrivende stund ved at forny alle modultest blandt andet som

resultat heraf.

Såfremt forslaget om at etablere en lukket opgavebank bliver vedtaget, bør

opgaveproduktionen bestræbe sig på at udforme bæredygtige og

genanvendelige prøvegrundlag med overvejende generelle tematikker for at

sikre bred forståelse og fælles referenceramme inden for emnerne. Herunder

kan man overveje, hvorvidt opgavekomiteen løbende bør se på behovet for

en eventuelt opdatering og fornyelse af de endelige prøvesæt særligt de

enkeltdele, hvor prøvedeltageren udfordres på B2-niveau (den skriftlige

deiprøve 2A12B, punkt 3, der udgør cirka 50% af den samlede skriftlige

besvarelse samt den mundtlige delprøve 2 spørgsmål til uforberedt emne).

—

SIDE2AF2

Vi ser frem til den videre behandling af lovforslaget og står til rådighed,

såfremt ovennævnte forslag giver anledning til spørgsmål eller yderligere

præcisering.

Med venlig hilsen

Jo Ebert Håkonsson

Specialkonsulent

International Staff Mobility

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

24januar2024 12:54

UIM Familiesammenføring; Jasmina Ashanti Walters Hviid; Merete Milo

Høringssvar vedr, ekstern høring (UIM Id: 2588345)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 18. januar 2024 sendt forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,

7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/201 2) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

fFOLKT1NGET

RIGSREVtSIONEN

Landgreven

DK-1301 København K

+45 33 92 84 00

Tlf.

+45 33 92 85 73

Dir.

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger hr

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 18. januar 2024 09:32

Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation

<[email protected]>; Amnesty International (+ [email protected] & [email protected]) <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; AOF Danmark <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

<[email protected]>; BØrnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CEPOS <[email protected]>; Cevea <[email protected]>;

Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening

<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Dansk Erhverv

<hoeringssager@’danskerhverv.dk>; Danske Shipping- og Havnevirksomheder <[email protected]>; Danske

Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv

1450 København

Tlf. 9968 70 15

CVR2I 659509

adm.kbhdomstol.dk

J.nr.

24/01727

Den

22.

januar

2024

Ved en mail af 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even

tuelle bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge mii. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til

hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering

af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenførings

sager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til j.nr. 2023-05052.

Med venlig hilsen

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Præsidenten

Domhuset, Nytorv

1450 København K.

Tlf. 996870 IS

CVR21 659509

adm.kbh(domsto1dk

J.nr.

24/01757

Den 29. januar 2024

Ved en mail at 18. januar 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even

tuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannel

se til voksne udlændinge mfl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende

ud landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet

og halvering af den økonomiske sikkerhedsstilles i ægtefællesammenfø ringer, etablering af en

lukket opgavebank for danskprøver m.v.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretteme ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til j.nr. 2023-4636.

Med venlig hilsen

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

SOS

Racisme

SOS Racisme, Danmark

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

København d. 14. februar 2024

HØringssvar fra

SOS

Racisme vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til

hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af

sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager,

etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

att: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget i høring!

Vi skal samtidig beklage at

har sendt svaret ind lidt for sent, og overset at fristen var kl. 10 i dag

jf. høringsbrevet.

SOS Racisme er glade for at man nu vil nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse i

ægtefællesammenføringssager til 57.000 kr. Vi vil dog helst have den helt væk.

Vi mener også det er fint at slække på sprogkrav, så folk uden en afgangseksamen med en bestemt

karakter også har mulighed for at gifte sig med en uden for EU og

EØS,

og få familiesammenført

ægtefællen hertil.

Vi synes de danske familiesammenføringsregler er alt for skrappe og for detaljerede. Rent

principielt bør det være parret selv, der bestemmer, også om de vil giftes eller ej, og hvis de er gift

med eller uden børn bør de selv have ret til at vælge, hvilket af de to lande, de vil slå sig ned

—

Vi synes ikke staten skal blande sig i detaljer og bestemme at små straffe, skal kunne stå i vejen for

at et par gifter sig eller bor sammen og slår sig ned i Danmark.

Vedrørende boligkravlisten har

med megen glæde noteret os, at man nok vil gå væk fra at

anvende begrebet “ikke-vestlig” til at kategorisere mennesker efter. For både CERD og ECRI mener

det overtræder FNs Racediskriminationskonvention. Vi vil dog gerne advare om at præcis det

samme vil gøre sig gældende, hvis man erstatter “Ikke-vestlig” med “MENAPT”! Øvelsen går netop

ud på at undgå diskrimination på grund af etnicitet mv. Så hvis man fjerner den vigtigste

bestemmelse for, hvad der karakteriserer et “parallelsamfund”, er man kommet et godt stykke frem

i kampen mod racisme. Men en idé fremover kunne være ikke at bygge lige så store og ens

boligkomplekser som i nogle af de største områder. Og fortsætte med at forebygge kriminalitet i

udsatte områder, hvor der er behov.

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Principperne om overførsel af tilsvarende regler og krav fra et område til et andet, fx fra krav til

permanent ophold til krav ved familiesammenføring, er der ikke nogen grund til at følge, det

pakker blot Danmark ind i en masse skøre regler.

Så medmindre der er en virkelig relevant grund til det fx tidligere lange domme for vold i

hjemmet, vold mod børn, drab, voldtægt, etc., synes SOS Racisme ikke at staten skal blande sig i

disse forhold. Specielt bør mindre straffe slet ikke kunne stå i vejen for at blive familiesammenført

til Danmark. Eller give lange karensperioder ved mindre overtrædelser for at opnå permanent

opholdstilladelse.

—

Det er godt, hvis flere får mulighed for danskundervisning og kan tage danskprøver.

Vi er imod at der stilles de enorme krav for at en person kan få permanent opholdstilladelse.

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Danmark

Anne Nielsen, talsperon

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt via e-mail til familiesammen(uim.dk,

[email protected] og [email protected]

Dato:

Sagsnr.:

februar 2024

24/022765

Sagsbeh.:

kanp

Høringssvar vedrørende udkast

til

forslag

til

lov om ændring af udlændingeloven og lov

om danskuddannelse

til

voksne udlændinge m.fl.

(Ny

opholdsordning for medfølgende fa

milie

til

hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer,

justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse

ægtefælle

sammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)

Udlændingenævnet er ved e-mail af 18. januar 2024 anmodet

eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

(Ny

opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdan

skere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af

den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket op

gavebank for danskprøver m.v.).

Udlændingenævnet skal i den anledning afgive følgende høringssvar:

1. Ad den foreslåede justering af sprogkravet i udlændingelovens

9, stk. 8

Det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger til lovforslaget, at det foreslås at

ændre bestemmelsen i udlændingelovens

9, stk. 8, således at sprogkravet til den herboende

også dvs, ud over bestået Prøve i Dansk 3 vil skulle anses for opfyldt, hvis den herboende i

mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom

hed i Danmark og i den forbindelse har haft væsentlig kommunikation på dansk. Det fremgår

også, at fleksjob alene vil

kunne

indgå i beregningen

af,

om den herboende i mindst

år har haft

ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væ

sentlig kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid på mindst 30 timer. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt

2.2.2., og de specielle bemærkninger til

1, nr. 9.

—

Adelgade 13 1304 København K

Telefon: 6198 3800

[email protected]

www.udln.dk

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Det er Udlændingenævnets umiddelbare vurdering, at det foreslåede krav om fleksjob med en

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer i udlændingelovens

9, stk. 8, kan give

anledning til at overveje, om dette vil være i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven

og Danmarks internationale forpligtelser, herunder

FN’s

Handicapkonvention.

Et sammenligneligt krav kan være beskæftigelseskravet i udlændingelovens

11 (tidsubegrænset

opholdstilladelse). Udlændingenævnet henleder opmærksomheden på, at det f.eks. fremgår af

lovbemærkningeme til skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse (L 87 af 10.

december

2015,

punkt

3.5.2.1.),

at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

sidestilles med ordinær beskæftigelse,jf. udlændingelovens

11, stk. 3, nr. 8, uanset at der ydes

offentligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og

væsentligt nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæf

tigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. I den forbindelse bemærkes, at sidestillingen efter

bestemmelsen i udlændingelovens

11, stk. 8, nr. 1, omfatter enhver form for fleksjob, der såle

des i praksis medregnes som fuldtidsbeskæftigelse

uanset

det faktiske timetal.

2. Ad udvidelse af persongruppen, der er omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsord

ningen i udlændingelovens

9 a, stk. 2, nr. 11

Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger

til lovforslaget, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil kunne

søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes op

holdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt. Dette vil som udgangspunkt

alene være relevant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til

en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund afunionsborgerens død eller udrejse,

og hvor tredjelandsstatsborgeren

ikke

opfylder betingelserne for at bevare opholdsretten efter

EU-reglerne. Der henvises til lovforslagets punkt 2.1.2.4. og bemærkningerne til

1, nr. 30.

Udlændingenævnet bemærker, at retten til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen er en rets

stiftende konstatering, og at opholdsretten også kan ophøre, hvis der er tale om misbrug af ret

tigheder eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab (ægteskabet er indgået med det afgø

rende formål at ra opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger).

Udlændingenævnet henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne til den oprindelige bestem

melse om arbejdsmarkedstilknytningsordning (L 187 af 5. maj 2020, punkt 2.2.1.), at udlæn

dinge, hvis oprindelige opholdstilladelse efter

7-9,

9 b-9 e eller

9 m, når udlændingen

har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter

9 a, stk. 2, nr. 1-8

eller 10-13, nægtes forlænget eller inddrages, fordi den er opnået ved svig eller pga. oplysninger

Side 2

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

om forhold, som ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, f.eks. hvis udlændingen må

anses for en fare for statens sikkerhed, ikke vil kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede

arbejdsmarkedstilknytningsordning. Der henvises til udlændingelovens

19, stk. 2, nr. 1 og 2.

Udlændingenævnet skal på den baggrund foreslå, at der i forarbejderne til den foreslåede

9 a,

stk. 2, nr. 11, tages stilling til, om tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som fami

liemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, hvor det vurderes, at ægteskabet er

indgået proforma, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at bevare op

holdsretten efter EU-reglerne, vil kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse

i udlændingelovens

9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning.

3. Lovforslagets

og 8

Ad overgangsbestemmelserne vedr. udlændingelovens

stk. 4

Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til overgangsbestemmelserne,

at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om

afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende,

jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens

9, stk. 8, ikke er opfyldt, og sager om afslag

på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstil

lelse for 100.000 kr. (2018-niveau), jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens

9, stk.

4, 1. pkt., ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen skal i perioden

fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægge behandlingen af

verserende sager om ægtefællesammenføring således, at personer, der har indgivet ansøgning før

den forventede ikrafttræden den 1. juli 2024,

får

mulighed for at få ansøgningen behandlet efter

de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Der henvises til bemærkningerne til overgangs

bestemmelserne i

Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet i perioden fra lovforslagets fremsæt

telse og til lovens forventede ikrafttræden agter at stille verserende sager om afslag på ægtefæl

lesanimenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende, og/eller at kravet

om økonomisk sikkerhedsstillelse for 100.000 kr. (2018-niveau), ikke er opfyldt, i bero, med

mindre afgørelsen skal omgøres eller hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at

sikre ligebehandling i forhold til udlændinge, der har en sag under behandling i Udlændingesty

relsen og i Udlændingenævnet på tidspunktet fra lovens fremsættelse. Når loven træder i kraft,

vil Udlændingenævnet i overensstemmelse med bemærkningerne sende sagerne retur til Udlæn

dingestyrelsen, således at sagerne kan blive behandlet efter de nye regler.

Udlændingenævnet kan oplyse, at det drejer sig om Ca. 96 verserende klagesager.

Side 3

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets Id: 2588345.

Michael Kistrup

Side 4

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Vestre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til familiesammenuim.dk, iawhuim.dk og

mmi(uim.dk

Sagsbehandler: Lars B Olesen

23. januar 2024

J.nr.:

24/02306-2

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. januar 2024 (sagsnr. 2023-4636) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og

lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til

hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af

sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællessammenføringssager,

etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

•

8800 Viborg

•

Telefon 99 68 80 00

CVR-NR. 21659509

•

EAN. NR. 5798000161221

•

[email protected]

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

østre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familiesammenføring mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt på [email protected], jawhuim.dk og

[email protected]

22.

januar

2024

J.nr.: 24/01767-2

Sagsbehandler: RSL

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. februar 2024 (sag nr. 2023-4636) anmodet

om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende

udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og

halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en

lukket opgavebank for danskprøver m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

CarsÇ&f-

Eller

rsbo

østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn

•

Tlf. 99686200• Mail: [email protected]. Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516). EAN 5798000161214

L 157 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

AALBORG UNIVERSITET

Til Udlændinge- og I ntegrationsministeriet

Studieservice

Uddannelsesjura og Sekretariat

Fredrik Bajers Vej I

9220 Aalborg øst

Sagsbehandlere:

Christina Buhi

Anne Larsson

Telefon:

9940 7545/

9940 2004

Email:

[email protected]

Dato: 14-02-2024

Sagsnr.: 2024-081-00493

Aalborg Universitets høringssvar vedr, udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo

ven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-

loven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl.

AAU har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Christina BuhI

Anne Lars

Chefkonsulent

Speciikn ulent