Erhvervsudvalget 2023-24
L 151 Bilag 1
Offentligt
2849071_0001.png
Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)
Høringssvar
Ekstern høring 17. januar
14. februar 2024
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Indholdsfortegnelse
Advokatfirmaet Morten Tarp.............................................................................................................................. 1
Dansk Industri .................................................................................................................................................. 35
Danske Advokater ............................................................................................................................................ 41
DM.................................................................................................................................................................... 44
F&P .................................................................................................................................................................. 45
Fagbevægelsens Hovedorganisation................................................................................................................. 47
Finans Danmark................................................................................................................................................ 51
Forenet Kredit................................................................................................................................................... 53
FSR
danske revisorer ..................................................................................................................................... 55
Kooperationen .................................................................................................................................................. 56
Kuratorforeningen ............................................................................................................................................ 63
Landbrug & Fødevarer ..................................................................................................................................... 65
Landdistrikternes Fællesråd.............................................................................................................................. 67
LB Forsikring og LB Foreningen ..................................................................................................................... 69
Tryghedsgruppen .............................................................................................................................................. 72
Tænketanken Demokratisk Erhverv ................................................................................................................. 76
Velliv Foreningen ............................................................................................................................................. 81
Østifterne .......................................................................................................................................................... 84
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0003.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen
[email protected]
Rebecca Louise Rohde
[email protected]
14. februar 2024
Rev. 19. februar 2024
Høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder m.v.
Hermed følger vores kommentarer med alternative og supplerende forslag vedr. Erhvervsministeriets
udkast til
Forslag til Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love,
der er i høring fra 17. januar til 14. februar 2024.
1)
Vores bidrag til høringen følger en række tidligere henvendelser.
2)
Desuden inddrager vi foreløbige kommentarer til udkastet fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.
3)
Indhold
1. Generelt
2. Medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
3. Aktivsikring og offentligt tilsyn
4. Omregistrering
(selvstændigt forslag)
5. Ikrafttrædelse
6. Øvrige lovforslag i udkastet
7. Anbefalinger vedr. andre initiativer
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
Side
1
4
16
23
28
30
30
1. Generelt
I det følgende bruges
’andelsvirksomheder’ som samlet betegnelse
for alle typer af andelsselskaber og
andelsforeninger, der er omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
herefter kaldt
’erhvervs-
virksomhedsloven’. Forkortelsen AMBA anvendes for andelsvirksomheder, der opfylder både lovens § 3
og § 4 og har begrænset ansvar. Der findes ingen almindelig brugt forkortelse for andelsvirksomheder med
personlig hæftelse, som kun er omfattet af § 4 og ikke af § 3.
Erhvervsministeriets udkast omfatter kun virksomhedsformer med begrænset ansvar, dvs. foreninger,
selskaber og andelsvirksomheder, der forkortes FMBA, SMBA og AMBA, og anparts- og aktieselskaber,
forkortet ApS og A/S, men ikke andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
1
2
Jf.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68334
Jf. blandt andet
Henvendelse fra kooperative virksomheder om problematiske anbefalinger fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag
til Folketingets Erhvervsudvalg 5. juni
2023
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/bilag/186/index.htm
3
Jf.
https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
Advokatfirmaet Morten Tarp
(+45) 40 40 33 32
[email protected]
Gammel Kongevej 178, 1. sal, 1850 Frederiksberg C
CVR: 34 40 67 31
www.advotarp.dk
Klientkonto: Merkur 8401-1546581
1
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0004.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Den manglende inddragelse af andelsvirksomheder med personlig hæftelse i lovgivningsinitiativet
er generelt problematisk og begrænser i høj grad de tilsigtede effekter, da andelen af demokratiske
virksomheder er størst netop for denne virksomhedsform, der også som den eneste på erhvervs-
virksomhedslovens område har været i vækst gennem de seneste år, jf. de følgende to oversigter.
Oversigt 1. Udbredelse af almindelige og demokratiske virksomheder 2019
4)
Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven (EVL)
Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1)
Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2)
Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning)
Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4)
Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2)
I alt
Oversigt 2. Udbredelse 2023 og ændringer 2019-2023
5)
Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven (EVL)
Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1)
Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2)
Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning)
Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4)
Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2)
I alt
Alle 2023 Ændring 2019-2023
antal
antal
% ændr.
358
-31
-8,0%
406
-326
-44,6%
177
-32
-15,3%
512
-61
-10,6%
1.634
+116
+7,6%
3.087
-334
-9,7%
Alle 2019 Demokratiske 2019
antal
antal
% af alle
389
188
48,3%
732
14
1,9%
209
72
34,4%
573
500
87,3%
1.518
1.463
96,4%
3.421
2.237
65,4%
Erhvervsministeriets forslag vedr. medarbejdereje og passive investorer bryder desuden med
grundlæggende principper for sondringen mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder efter
nugældende lovgivning og praksis, jf. den følgende oversigt.
4
Egen tilvirkning. Kilde:
Udbredelsen af virksomhedsformer i Danmark,
Thomas Poulsen og Jan Uffe Bech, CBS, 2022
https://research.cbs.dk/da/publications/udbredelse-af-virksomhedsformer-i-danmark
og
Delrapport 1.1.
i
Barrierer
for demokratiske virksomheder,
CBS, 8. marts 2022
https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-
cbs.pdf
Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2019 var registreret i CVR med status som aktive og
normale. Andelen af demokratiske virksomheder er identificeret ved samkøring af data fra CVR, Danmarks Statistik og
første udgave af rapporten
Det erhvervsdemokratiske landskab
fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, se senere
udgaver på:
https://demokratiskerhverv.dk/2022/03/rapport-det-erhvervsdemokratiske-landskab/
Andelen af demokratiske virksomheder blandt andre virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
udgjorde 9,7% for interessentskaber, I/S ( § 2, stk. 1), 8,1% for kommanditselskaber, K/S (§ 2, stk. 2), og 17,0% for
partnerselskaber, P/S (§ 2, stk. 2 og selskabsloven. Partnerselskaber, også betegnet som kommanditaktieselskaber,
indgår ikke i lovinitiativet). Blandt ideelle foreninger med erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke er omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven, var andelen af demokratiske virksomheder på 32,7%. Andelen var mindre end 5% inden
for alle andre virksomhedsformer, herunder anparts- og aktieselskaber, fonde og selvejende institutioner.
5
Egen tilvirkning. Der er endnu ikke sket kortlægning af demokratiske virksomheder ved udgangen af 2023 og kan
derfor ikke udarbejdes en tilsvarende opgørelse som i
Oversigt 1.
Kilde: Egen afgrænset søgning i CVR. Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2023 var registreret i
CVR med status som aktive og normale. Mulige årsager til det store og stadigt stigende antal andelsvirksomheder med
personlig hæftelse omtales i
afsnit 4.
Faldet i de øvrige virksomhedsformer i perioden 2019-2023 skyldes både ophør,
fusioner og omdannelser, samt at der pr. 1. januar 2014 ikke har kunnet stiftes nye selskaber med begrænset ansvar,
SMBA, og siden er sket en markant vækst i antallet af anpartsselskaber og såkaldte enkeltmandsvirksomheder. Ifølge
CBS-analysen, der er omtalt ovenfor i
note 4,
har disse tendenser været generelt gældende siden omkring 2009-2011.
2
2
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0005.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Oversigt 3. Ligheder og forskelle mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder
EVL = erhvervs-
virksomheds-
loven
Foreninger og selskaber
med begrænset ansvar
FMBA og SMBA
EVL § 3
Andelsvirksomheder (andelsselskaber og -foreninger)
med begrænset ansvar
med personlig hæftelse
AMBA
I/S eller K/S
EVL § 3, jf. § 4
EVL § 4, jf. § 2, stk. 1-2
’Uskreven ret’, forenings-
og andelsretlig praksis.
EVL § 1, stk. 1.
EVL § 5 og
’undtagelses-
bekendtgørelsen’.
EVL § 3, stk. 1, 2. pkt.
Forenings- og andels-
retlig praksis.
Erhvervsretlig lovgivning
og praksis.
’Uskreven ret’
Medlemskreds
Overskudsdeling
Evt. forrentning
af individuelle
kapitalandele
Hæftelsesform
Anvendelse af EVL
Beskatning
Ligheder
Ejerskabet af virksomheden og dens formue og overskud er kollektivt for de aktuelle
medlemmer, bortset fra eventuelle individuelle kapitalindskud og henlagte overskuds-
andele på individuelle kapitalkonti. Individuelle kapitalandele kan ikke omsættes, men
indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.
”Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme
virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem
erhvervsdrift.”
- medmindre virksomheden er helt eller delvist undtaget fra EVL og omfattet af
anden lovgivning.
”[…]
virksomheden har minimum to deltagere
[…]
der er mulighed for vekslende
deltagerantal
[…]
økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder
[er]
ikke
[…]
baseret på deltagernes andel af kapitalen.”
Ingen kapitalkrav, men virksomheden skal til enhver tid have et forsvarligt kapital-
beredskab og likviditet til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Forskelle
Foreningsretlige
Andelsretlige (kooperative)
principper.
principper.
Medlemskredsen er som
”[…]
deltagelse i virksomheden som aftagere,
udgangspunkt åben,
leverandører eller på anden lignende måde.”
herunder for ’passive’.
EVL § 4, 2. led.
Evt. overskudsdeling:
”[…]
afkast
[overskud],
bortset fra normal forrentning af
Lige, baseret på bidrag til
den indskudte kapital, fordeles blandt medlemmerne i
omsætning eller lignende.
forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver
Ingen lovregulering eller
indestående i virksomheden.”
EVL § 4, 3. led.
praksis om forrentning.
Forrentning højst den officielle diskonto + 1% (p.t.)
’Begrænset
ansvar’:
Interessentskab I/S:
”[…]
ingen af deltagerne hæfter personligt, uden
Alle deltagere hæfter
begrænsning og solidarisk.”
EVL § 3, stk. 1, 1. pkt.
personligt, EVL § 2, stk. 1.
Kommanditselskab K/S:
Min. én deltager hæfter
personligt, EVL § 2, stk. 2.
Fuldt omfattet af EVL, bortset fra kapitel 5 a.
Kun omfattet af kapitel 1,
2, §§ 15f-15 h og kapitel 7.
Omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a,
Jf. dog § 2, stk. 3, 2. pkt.
er desuden omfattet kapitel 5 a. om tilsyn fra Erhvervs-
hvis alle deltagere har
styrelsen.
begrænset ansvar.
Selskabsbeskatning, evt.
Selskabsbeskatning, evt.
Personbeskatning, evt.
foreningsbeskatning
kooperationsbeskatning
selskabsbeskatning
Flere forslag i udkastet skal derfor præciseres, suppleres eller erstattes af alternative forslag.
De følgende afsnit indeholder konkrete forslag til, hvordan de tilsigtede forbedringer af vilkårene for
demokratiske virksomheder kan opnås på enkle måder inden for de givne rammer og uden afledte
uønskede virkninger.
6)
6
Jf. også anbefalingerne fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder,
der blev offentliggjort 21. juni
2022, analyserne fra RUC, ITU og CBS og megafonmålinger udarbejdet til Erhvervsstyrelsen og ekspertarbejdsgruppen
https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-demokratiske-
virksomheder
3
3
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0006.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
2. Medarbejdereje og passive investorer
2.1. Lovforslag
2.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(side 1-2)
3.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal deltage aktivt i virksomheden, jf. dog stk. 3.
Der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager på en af følgende måder:
1. Som aftager.
2. Som producent.
3. Som leverandør.
4. Med egen arbejdsindsats.
5. På anden lignende måde.
Stk. 3.
I virksomhedens vedtægter kan optages bestemmelse om, at der kan være medlemmer, som ikke skal
deltage aktivt i virksomheden, men som kun skal bidrage til virksomheden med et medlemsindskud (investerende
medlemmer). Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.1.2. Vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
I § 3, stk. 1 slettes
”deltagere”
og indsættes den understregede tekst:
Ӥ
3.
Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i
dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.
Stk. 2.
For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”
I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og
tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at
dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til
medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er
forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige
tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”
I § 4, stk. 1 slettes
”deltagernes”
og indsættes den understregede tekst:
Ӥ
4.
Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1
eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres
aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden, jf. dog stk. 2.”
(fortsættes)
4
4
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0007.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
”Stk.
2.
Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og
passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst
kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan
opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”
2.2. Begrundelser for vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
2.2.1. Generelt
Erhvervsministeriets forslag i udkastet bryder med grundlæggende principper og afgørelsespraksis fra
domstolene og Erhvervsankenævnet om sondringen mellem erhvervsdrivende foreninger og andels-
virksomheder.
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget vedr. medarbejdereje fremgår (side 20 i udkastet):
”Det
har været overvejet, om tydeliggørelsen af muligheden for medarbejdereje bør foretages i § 3, der indeholder
den generelle definition af virksomheder med begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter yderligere krav til andels-
selskaber med begrænset ansvar. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tydeliggørelsen af muligheden for
medarbejdereje er relevant for både A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er. Derfor foreslås det, at oplistningen af måder for
aktiv deltagelse fremgår af den generelle
definition i § 3.”
Vi er ikke enige i ministeriets vurdering.
Den foreslåede regulering af aktiv og passiv deltagelse direkte i lovens § 3 er ikke relevant eller
hensigtsmæssig for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men et unødvendigt indgreb i det
grundlæggende foreningsretlige princip om, at medlemskredsen for en forening som udgangspunkt skal
være åben, som også gælder for foreninger med begrænset ansvar efter erhvervsvirksomhedsloven.
Som begrundelse for forslaget vedr. regulering af mulighederne for passive investorer i § 3 fremgår af
Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet), at:
”-
andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe
kapital til henholdsvis opstart og vækst af virksomheden.”
Denne opfattelse er ikke bekræftet ved undersøgelser blandt andet udført af CBS til brug for Ekspert-
arbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.
7)
Desuden er der intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at foreninger med begrænset ansvar og andels-
virksomheder kan have investorer, støtte- og långivere i det omfang, de ikke samtidig har sædvanlige
medlemsrettigheder, herunder især stemmerettigheder på generalforsamlinger eller tilsvarende
forsamlinger.
I
vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne
har vi endnu ikke oplevet, at institutionelle investorer,
støtte- eller långivere har efterspurgt sædvanlige medlemsrettigheder, da det som udgangspunkt også
indebærer tilsvarende juridisk og økonomisk medansvar.
7
Jf.
Delrapport 1.2. Pengeinstitutfinansiering til og fra demokratiske virksomheder
i
Barrierer for demokratiske
virksomheder,
CBS, 8. marts 2022,
https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf
5
5
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0008.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Der aftales ofte begrænsede og indirekte rettigheder for investorer og andre samarbejdspartnere som
informationsret og ret til repræsentation i virksomhedens ledelse og på generalforsamlinger eller
tilsvarende forsamlinger med tale-, men ikke stemmeret, og det er allerede tilladt efter den nugældende
lovgivning og praksis, både i foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder.
I stedet for medlemskab med sædvanlige rettigheder kan institutionelle investorer, støtte- og långivere
også typisk opnå mere vidtgående kontrol og økonomiske rettigheder som kreditorer på grundlag af
aftalevilkår om godkendelse af vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, adgang til opsigelse og
indfrielse af deres økonomiske engagementet ved misligholdelse m.v.
Derimod kan det være relevant, at bredere og mere ubestemte kredse af kapitalindskydere f.eks. via
crowdfunding kan opnå sædvanlige medlemsrettigheder og tilknyttede forpligtelser. Dette er allerede
muligt og lovligt i foreninger med begrænset ansvar (FMBA), der opfylder grundbetingelsen om minimum
to aktive deltagere og øvrige krav i den nugældende § 3, men ikke i andelsvirksomheder omfattet af § 4.
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan efter nugældende lovgivning og praksis have investerende
og passive medlemmer i det omfang, kravet i § 3 om minimum to aktive deltagere er opfyldt, og investor-
kapital anvendes til foreningens ideelle eller erhvervsmæssige formål uden at have karakter af såkaldt
passiv formueforvaltning, der er omfattet af den finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence.
Den foreslåede definition og oplistning af aktive medlemmer i § 3 kan give grundlag for modsætningsvis og
indskrænkende fortolkning af kravene til medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar på samme
måde, som var tilfældet med den eksisterende oplistning i § 4 af deltagerkredsen for andelsvirksomheder
ind til praksisændringen i 2011, der omtales nedenfor i
afsnit 2.2.4.
Ministeriets forslag indebærer derfor væsentlig risiko for at blive opfattet som en indskrænkning af
medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar og kan dermed få omfattende negative
konsekvenser for eksisterende og fremtidige foreningsbaserede virksomheder, herunder krav om
opløsning, omdannelse til eller stiftelse af anparts- og aktieselskaber i stedet, jf.
afsnit 4.
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 20 og 63 i udkastet) at:
”Der
er tale om en ikke udtømmende liste.”
”Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.”
Disse bemærkninger udgør naturligvis væsentlige bidrag til fortolkning af de foreslåede ændringer af § 3,
men generelt er det uhensigtsmæssigt at indføre ændringer af eksisterende lovgivning, der på grund deres
teknisk-juridiske udformning kan give anledning til tvivl og kun kan forstås som tilsigtet på baggrund af
lovens forarbejder i stedet for direkte af lovtekstens indhold.
For at undgå afledte negative konsekvenser, opnå en mere klar afgrænsning af de omfattede virksomheds-
former og af hensyn til andre initiativer i lovforslaget, foreslår vi i stedet § 3 præciseret og suppleret på
andre måder, jf. nedenfor i
afsnit 2.2.2.
og
2.2.3.
Derudover er det relevant at præcise medlemskredsen for andelsvirksomheder i § 4 ved at tilføje den
eksisterende oplistning i bestemmelsen flere eksempler, så den også omfatter aktiv deltagelse som
producent eller med egen arbejdsindsats,
jf.
afsnit 2.2.4.
Desuden er det nødvendigt at indføre lovhjemmel i § 4 for, at andelsvirksomheder kan have investerende
og passive medlemmer, da det ikke er tilladt efter nugældende dansk lovgivning og andelsretlig praksis,
jf. nærmere i
afsnit 2.2.5.
6
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0009.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Med vores forslag om regulering af mulighederne for medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
i § 4 omfattes også andelsvirksomheder med personlig hæftelse. Det er ikke tilfældet med ministeriets
forslag, men nødvendigt for at undgå fortolkningstvivl, da afgrænsningen af medlemskredsen er
og
fortsat skal være
éns for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med
personlig hæftelse, jf.
Oversigt 3
og
afsnit 4.
Den samlede virkning af ministeriets forslag til ændring af § 3 er, at væsentlige forskelle mellem forenings-
og andelsbaserede virksomheder ophæves, jf.
Oversigt 3.
For foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er det tilstrækkeligt, at de eksisterende muligheder for at
have medarbejdere og investorer som medlemmer tydeliggøres i Erhvervsstyrelsens generelle vejledning
om erhvervsvirksomhedsloven.
8)
Vejledningen, der senest er opdateret i 2013, er p.t. den vigtigste
informationskilde om forenings- og andelsbaserede virksomheder og skal under alle omstændigheder
revideres, jf. også
afsnit 7
om vores anbefalinger vedr. andre initiativer.
I de følgende afsnit beskrives og begrundes vores alternative forslag til ændringer af § 3 og § 4 nærmere.
2.2.2. Vores forslag til præcisering af § 3, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse
2.2.2.1. Særligt vedr. grundbetingelsen om minimum to deltagere
Med vores forslag præciseres betingelsen § 3, stk. 1, 2. punkt om, at virksomheden skal have minimum to
deltagere, ved at erstatte
”deltagere”
med
”medlemmer,
der deltager aktivt i dens drift og ledelse”,
jf. den
understregede tekst i vores forslag.
Deri ligger for det første, at der skal være tale om medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder og
beføjelser, og for det andet, at disse medlemmer skal deltage aktivt både i virksomhedens drift og ledelse.
Disse krav skal opfyldes af minimum to ejere af virksomheden.
Kravet om, at minimum to ejere skal deltage aktivt i virksomhedens drift, er allerede gældende.
Kravet om, at minimum to ejere også skal deltage i virksomhedens ledelse, er en præcisering af gældende
praksis om, at virksomheder med begrænset ansvar skal adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber, særligt
anpartsselskaber, der kan ejes, drives og ledes af én person.
Ved begrebet
’ledelse’
forstås i erhvervsvirksomhedsloven medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller et
tilsvarende ledelsesorgan.
9)
Kravet om deltagelse i ledelsen indebærer derfor, at mindst to ejere enten skal være medlemmer af
virksomhedens bestyrelse eller dens direktion, henholdsvis at én ejer er medlem af bestyrelsen og en
anden af direktionen, eller er tegningsberettigede, enten i forening eller i kombination af, at én af ejerne er
medlem af virksomhedens direktion eller bestyrelse og en anden ejer udpeget som tegningsberettiget.
Dette element i vores forslag skal ses på baggrund af, at en række tidligere ændringer af erhvervs-
virksomhedsloven har haft som hovedformål at hindre misbrug af selskaber med begrænset ansvar
(SMBA) til omgåelse af selskabsloven, herunder kapitalkravene for anpartsselskaber.
8
9
Jf.
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba
og
afsnit 7.
Jf. lovens § 4 a, stk. 1, nr. 2.
7
7
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0010.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Særligt i forbindelse med ændringerne i 2011 er der opstået uklarhed ved formuleringer i bemærkninger
til lovforslaget, der ikke er i fuld overensstemmelse med forudgående eller efterfølgende praksis fra
domstolene og Erhvervsankenævnet, jf. de gengivne lovforarbejder i udkastet (side 21-22).
Kravet om, at mindst to ejere af foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar skal
deltage aktivt i både virksomhedens drift og ledelse, adskiller virksomhedsformer med begrænset ansvar
efter § 3 i erhvervsvirksomhedsloven klart fra anpartsselskaber, der kan stiftes, ejes, drives og ledes af kun
én person.
Vores forslag indebærer dermed både et mere præcist grundlag for at konstatere, om kravene i § 3 er
opfyldt, og en mere klar afgrænsning mellem virksomhedsformerne i erhvervsvirksomheds- og selskabs-
loven.
Desuden skal vores forslag ses på baggrund af, at erhvervsvirksomhedsloven ikke indeholder nærmere
regulering om ledelsesforholdene i virksomheder med begrænset ansvar, jf. også vores forslag om at
supplere § 3 med et nyt stk. 2, der omtales nærmere nedenfor i
afsnit 2.2.3.
2.2.2.2. Særligt vedr. foreninger med begrænset ansvar
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) bygger på almindelige foreningsretlige principper om, at
medlemskredsen som udgangspunkt skal være åben for alle, der støtter foreningens formål, men kan
afgrænses f.eks. til nærmere bestemte geografiske områder, brancher eller lignende.
Ligesom ideelle foreninger, der ikke er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, har foreninger med
begrænset ansvar ofte medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens drift, ledelse eller omsætning
i sædvanlig betydning, men har status og rettigheder som medlemmer, ikke nødvendigvis i fuldstændig
samme omfang som øvrige medlemmer, men begrænsede på forskellige måder.
Som eksempler kan nævnes stiftere, tidligere medlemmer eller medarbejdere, lokale borgere og
virksomheder samt andre private eller offentlige interessenter, der støtter foreningen økonomisk med
kontingentbetaling, donationer, som sponsorer eller investorer, men ikke bidrager aktivt til foreningens
drift eller omsætning, kun lejlighedsvist eller i forholdsvis ubetydeligt omfang.
Denne type medlemmer indgår ikke i oplistningen i Erhvervsministeriets forslag og kan også vanskeligt
rummes inden for den afsluttende formulering
”på anden lignende måde”.
Som almindeligt kendte eksempler på foreninger med begrænset ansvar, der har medlemmer af disse
typer, kan nævnes FDM, jf. også omtalen af den såkaldte FDM-dom i Erhvervsstyrelsens vejledning, og
omdannede tidligere finansielle virksomheder.
10)
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 22-23 i udkastet):
”Det er efter den gældende erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage passivt i en virksomhed
med begrænset
ansvar som investor, dvs. alene med indskud i virksomheden, uden at tage aktiv del i virksomhedens drift.”
”… alle deltagerne i andelsselskaber-
eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) skal være
aktive …”.
10
Jf. afsnit 3.1. i
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba
og blandt andet
Redegørelse om status for åbenhed i omdannede tidligere finansielle virksomheder
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/eru/bilag/179/1508087.pdf
8
8
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0011.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Vi er ikke enige i, at disse opfattelser gælder for foreninger med begrænset ansvar (FMBA) efter § 3.
For foreninger med begrænset ansvar er det afgørende kriterium i forhold til investorer, hvorvidt der er tale
om kapitaltilførsel til foreningens erhvervsmæssige drift, jf. definitionen i erhvervsvirksomhedslovens § 1,
eller i stedet er tale om formueforvaltning og dermed såkaldt passiv kapitalanbringelse omfattet af den
finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence, som medfører, at foreningen er undtaget fra
erhvervsvirksomhedsloven.
11)
Derudover er det ifølge praksis fra domstolene og Erhvervsankenævnet vedr. § 3 tilstrækkeligt, at deltagere
i en forening med begrænset ansvar har forvaltningsmæssige rettigheder og beføjelser for at kunne være
medejere og medlemmer.
De forvaltningsmæssige rettigheder kan være begrænsede eller indirekte og behøver ikke at indebære
andre beføjelser end ret til at modtage information om og fremkomme med indstillinger til forslag og valg.
Deltagerne behøver ikke samtidig at have økonomiske rettigheder eller beføjelser.
Eventuelle økonomiske rettigheder kan desuden være begrænsede og indirekte, f.eks. i form af rabat,
bonus eller særligt fordelagtige medlemstilbud, uden at indebære beføjelser til at medvirke til beslutninger
om økonomiske forhold, ret til dividende, andel i overskud ved opløsning eller lignende.
Deltagerne kan også have økonomiske rettigheder baseret på kapitalandele i dattervirksomheder ejet af
foreningen, som i omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Desuden er foreninger med begrænset ansvar kun omfattet af lovregulering om, at overskudsdeling ikke
må baseres på kapitalandele, men ikke om, at udbetalinger eller overførsler til medlemmerne skal baseres
på deres omsætning eller om, at eventuel forrentning af medlemmernes individuelle kapitalandele skal
være
”normal”,
dvs. p.t. højst 1% over diskontoen.
Disse principper adskiller væsentligt foreninger med begrænset ansvar fra principperne i § 4 og andelsretlig
praksis for andelsvirksomheder, jf. også
Oversigt 3
og nedenfor i
afsnit 2.2.4.
Derimod gælder som fælles princip for foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder både med
begrænset ansvar og personlig hæftelse at eventuelle individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og kun
kan indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er én af de enkleste og samtidig bredest anvendelige danske
virksomhedsformer og desuden én af de mest velegnede for demokratisk ejerskab, både som selvstændig
virksomhed, som erhvervsmæssig sammenslutningsform og som modervirksomhed i holding- og koncern-
relationer, herunder for medarbejderejede virksomheder.
Mange lande har ikke en tilsvarende virksomhedsform, men kun mulighed for at praktisere lignende
principper i foreninger, der er reguleret af særlovgivning, eller i kooperative virksomheder reguleret af
lovgivning med adgang til investerende og passive medlemmer i et nærmere begrænset omfang.
Derfor er det væsentligt at bevare foreninger med begrænset ansvar (FMBA) som selvstændig demokratisk
virksomhedsform i Danmark, uden lovindgreb i grundlæggende foreningsretlige principper. Derimod er der
behov for præciseringer af allerede gældende lovgivning og praksis også i Erhvervsstyrelsens vejledninger,
jf. vores forslag ovenfor, i de følgende afsnit og
afsnit 7.
11
Jf. § 5, stk. 1, nr. 3 i erhvervsvirksomhedsloven og den tilknyttede såkaldte undtagelsesbekendtgørelse.
9
9
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0012.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
2.2.3. Vores forslag til supplering af § 3 med et nyt stk. 3 vedr. kapitalberedskab og ledelsesansvar
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke som selskabsloven bestemmelser om, at virksomheden til
enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet til at betale nuværende og
fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, eller om ledelsens ansvar og handlepligt, når dette
krav ikke er opfyldt eller må forudses ikke at kunne overholdes.
12)
I praksis antages tilsvarende krav og ansvar også at gælde for virksomheder med begrænset ansvar
omfattet af erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3 eller § 3, men ikke for virksomheder med personlig
hæftelse, der kun er omfattet af § 2 stk. 1, § 2 stk. 2 eller § 4, dvs. interessentskaber, kommanditselskaber
og andelsvirksomheder.
13)
Vores forslag om direkte regulering i erhvervsvirksomhedsloven af krav om forsvarligt kapitalberedskab
og ledelsesansvar i virksomheder med begrænset ansvar er blandt andet inspireret af norsk lovgivning.
Den norske
lov om samvirkeforetak (samvirkelova)
indeholder et selvstændigt kapitel med detaljerede
bestemmelser om økonomiforhold, der samlet medfører, at kravet om forsvarligt kapitalberedskab gælder
som generalklausul i forhold til både ordinære og ekstraordinære dispositioner over virksomhedens
overskud, formue og eventuelle bundne reserver, herunder udbetalinger til medlemmerne, henlæggelse
af overskud på deres individuelle kapitalkonti, forrentning af individuelle kapitalandele, lån, sikkerheds-
stillelse, tilskud og gaver.
14)
Vores forslag er mindre omfattende end bestemmelserne i den norske lov og har som hovedformål:
o
o
o
At undgå misforståelser som følge af, at der ikke gælder lovbestemte krav om minimumkapital for
virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
At tydeliggøre medlemmernes og ledelsens økonomiske ansvar og ledelsens handlepligt i virksomheder
med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
At give grundlag for henvisning til lovbestemte krav om forsvarligt kapitalberedskab i virksomhedernes
vedtægter og øvrige beslutninger som hjemmel for eventuelle deraf følgende begrænsninger af
udbetalinger til medlemmerne, overførsler til medlemmernes individuelle kapitalkonti og forretning af
kapitalandele.
At tilskynde til præcisering af beslutninger på generalforsamlinger og tilsvarende forsamlinger samt
af konteringer i virksomhedens bogholderi og regnskab om anvendelsen af dens overskud og formue,
herunder eventuelle henlæggelser på individuelle medlemskapitalkonti, som likviditetsreserver eller
som bundne reserver til bestemte formål.
At danne grundlag for bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven om muligheder og betingelser for
frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, jf. vores forslag i
afsnit 3.
o
o
12
13
Jf. blandt andet kapitel 7 i selskabsloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1168
§ 2, stk. 3 i erhvervsvirksomhedsloven omfatter interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle deltagere har
begrænset ansvar og typisk er kapitalselskaber, dvs. også som komplementar i et kommanditselskab.
14
Jf. kapitel 4, særligt
§ 31. Utdelingsskranke. Ulovlege utdelingar
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-
81
10
10
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0013.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
2.2.4. Vores forslag til præcisering af § 4, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse
Historisk har aktiv deltagelse med egen arbejdskraft ikke været anset for tilstrækkeligt til at opfylde
betingelserne for ejerskab eller medejerskab af andelsvirksomheder efter § 4 i erhvervsvirksomhedsloven
før praksisændringen ved godkendelsen af den første medarbejderejede andelsvirksomhed i 2011.
15)
Praksis ind til da skyldes en udbredt opfattelse i Danmark siden andelsbevægelsens begyndelse og senere
efter indførelsen af erhvervsvirksomhedsloven, jf. følgende citat fra
Dansk andelsret
af Erik Hørlyck:
16)
”…
selv om arbejdstagerne formelt blev gjort til andelshavere, ville de ikke af den grund blive leverandører eller
aftagere
[…].
I øvrigt er LEV
[erhvervsvirksomhedslovens]
§ 4
til hinder for ansatte som andelshavere.”
Opfattelsen er i strid med de internationale kooperative principper, der blev vedtaget af
International
Cooperative Alliance
(ICA) i 1895 og senere implementeret af
International Labour Organization
(ILO), FN,
EU og i mange landes nationale lovgivning, og bygger på en modsætningsvis og indskrænkende fortolkning
af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven.
I andre lande med tilsvarende lovbestemte definitioner af kooperative virksomheder anses medarbejdere
og andre, der bidrager med deres egen arbejdskraft, for omfattet formuleringer som
”eller på anden
lignende måde”,
dvs. som sidestillede med leverandører og aftagere.
17)
Praksisændringen i 2011 er udtryk for anerkendelse af samme fortolkning af § 4 i erhvervsvirksomheds-
loven som i andre lande med tilsvarende bestemmelser, og adgangen til medarbejdereje af andels-
virksomheder må nu anses for gældende ret.
Uanset, at praksisændringen er ved at være almindelig kendt, er det både relevant og hensigtsmæssig at
præcisere i § 4, at medlemskredsen for andelsvirksomheder også omfatter personer, der bidrager med
egen arbejdsindsats, da den modsatte opfattelse fortsat gør sig gældende, blandt andet fordi
Dansk
Andelsret,
jf. ovenfor, der senest er revideret i 2000, fortsat er den mest udbredte og citerede juridiske
lærebog på området.
Foreningsretlig litteratur indeholder ikke lignende synspunkter om, at medlemskab af en foreningsbaseret
virksomhed kan afvises for medarbejdere, alene fordi de også er ansatte i foreningen.
Vi har heller ikke i vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne oplevet tvivl om disse spørgsmål.
Desuden har vi kendskab til et stort antal nuværende foreninger med begrænset ansvar, der har ansatte
som medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder eller udelukkende har ansatte som medlemmer.
18)
Vi er enige i Erhvervsministeriets nærmere beskrivelser i bemærkningerne af, hvad der forstås ved aktiv
deltagelse i andelsvirksomheder som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, herunder om, at medlemmer, der udfylder én eller flere af disse roller, også skal
være ejere i virksomheden (side 63-64 i udkastet).
15
Jf. Center for Vild Analyse A.M.B.A., som efter omfattende korrespondance med Erhvervsstyrelsen blev godkendt
og registreret i CVR den 19. oktober 2011
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/33966075?fritekst=vild%2520analyse&sideIndex=0&size=10
16
Dansk andelsret,
Erik Hørlyck, 3. udgave, 2000, side 217. Erhvervsvirksomhedsloven trådte i kraft 1. januar 1995.
17
Jf. f.eks. § 1, stk. 2 i den norske
Lov om samvirkeforetak (samvirkelova)
fra 2007:
”Med
samvirkeforetak er meint ei
samanslutning som har til hovudformål å fremje dei økonomiske interessene til medlemmane gjennom deira deltaking
i verksemda som avtakarar, leverandørar eller på annan liknande måte
[…]”
18
Omfanget af medarbejderejede foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder kan ikke vurderes ud fra
oplysningerne i CVR eller andre registerdata.
11
11
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0014.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Derimod er vi som tidligere nævnt ikke enige i, at oplistningen er relevant eller hensigtsmæssig i § 3 med
virkning også for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men kun i § 4 og dermed også gældende både
for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
2.2.5. Vores forslag til supplering af § 4 med et nyt stk. 2 vedr. investerende og passive medlemmer
2.2.5.1. Generelt
Vores forslag omfatter både investerende medlemmer og andre typer af såkaldt passive medlemmer.
Årsagen er, at andelsvirksomheder allerede efter gældende dansk andelsretlig praksis i et vist omfang kan
have medlemmer, som efter ophør af aktiv deltagelse i virksomheden bevarer nærmere bestemte
forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder uden samtidig at være omfattet af samme juridiske og
økonomiske ansvar som aktive medlemmer.
Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med, at et udtrædende medlem har tilgodehavende overskuds-
andele fra før ophøret af den aktive deltagelse i virksomheden eller har ladet individuelle kapitalandele
blive stående i virksomheden med karakter af ansvarlig lånekapital, der tilbagebetales og eventuelt
forrentes over en længere periode på grundlag af nærmere fastsatte retningslinjer og aftalte vilkår.
Denne adgang til at bevare nærmere bestemte medlemsrettigheder som passivt medlem efter ophør af
aktiv deltagelse er relevant og hensigtsmæssig at regulere i § 4, af flere grunde:
Det er en udbredt ukorrekt opfattelse, at alle medlemsrettigheder i andelsvirksomheder ophører samtidig
med ophøret af aktiv deltagelse i virksomheden, uanset årsag, herunder for fratrådte medarbejdere.
Desuden er det en udbredt ukorrekt opfattelse, at udtrædende medlemmer har et ubetinget og
ubegrænset retskrav på udbetaling af samtlige tilgodehavende individuelle overskuds- og kapitalandele i
forbindelse med ophøret.
19)
Tilsvarende opfattelser gør sig ikke gældende i forhold til foreninger med begrænset ansvar, jf. også
ovenfor vedr. det grundlæggende foreningsretlige princip om åbenhed, herunder i forhold til investerende
og passive medlemmer.
De internationale kooperative principper har blandt andet til formål at sikre autonomi, uafhængighed,
selvstændighed og uindskrænket kontrol for de aktive medlemmer over deres virksomheder og sammen-
slutninger, jf. især det fjerde princip i
Statement on the Cooperative Identity:
20)
”Cooperatives
are autonomous, self-help organisations controlled by their members. If they enter into agreements
with other organisations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that
ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.”
19
Jf. også ovenfor i
afsnit 2.2.3.
om kapitalberedskab og ledelsesansvar. Desuden findes ukorrekte opfattelser om, at
medlemskapitalen i andelsvirksomheder ikke kan investeres i anlægsaktiver, men skal holdes likvid til dækning af
udtrædende medlemmers kapitalandele. Efter andelsretlig praksis må udtrædende medlemmer højst udbetales
individuelt indskudt kapital og opsparet overskud, eventuelt med begrænset forrentning, hvis det er vedtaget, og
desuden kun i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt, ofte også efter en afdragsordning
over en længere årrække, eventuelt som, eller finansieret ved, lån. Dermed sker udbetalingen til udtrædende
medlemmer af andelsvirksomheder typisk med lavere beløb og på lempeligere vilkår end i andre virksomhedsformer
som interessentskab og kapitalselskaber, hvor udtrædende kan gøre krav på udbetaling af en forholdsmæssig andel af
virksomhedens nettoformue eller af dens markedsværdi, eventuelt kursværdi.
20
Jf.
https://ica.coop/en/cooperatives/cooperative-identity
12
12
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0015.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
I kooperative virksomheder skal indflydelsen for medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens
drift eller omsætning, derfor begrænses, så de ikke kan opnå flertal eller blokere for beslutninger i strid
med kooperativets og de aktive medlemmers interesser, og heller ikke opnå andre forvaltningsmæssige
eller økonomiske rettigheder, der er videregående eller bedre end for aktive medlemmer.
Disse principper gælder ikke for foreninger med begrænset ansvar og skal derfor ikke reguleres i erhvervs-
virksomhedslovens § 3, men kun i § 4 og dermed også både for andelsvirksomheder med begrænset ansvar
og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
2.2.5.2.
‘Tærskelværdien’
Vi er enige i følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk
Erhverv om, at ‘tærskelværdien’
skal defineres som en andel af stemmerettighederne og ikke som en andel af deltagerkredsen:
21)
‘’Det
er vigtigt, at det gøres nemmere for særligt nystartede demokratiske virksomheder, at de kan få investeringer
ind udefra. Det er vigtigt skridt fremad, men som kan blive endnu bedre. I det nuværende forslag står der, at
”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk
virksomhed er 6 ejere (fx producenter eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads
til omtrent 3 ”investerende medlemmer” –
også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre beløb
i det givne selskab.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må råde over 30 pct.
af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske virksomheder igangsætte
crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de
passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke
udover det demokratiske ejerskab.”
Af Erhvervsministeriets bemærkninger fremgår blandt andet (side 22-24 i udkastet):
”Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at grænsen for andelen af passive investorer, som
anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder, fastsættes til 30 pct., og ikke som i den
svenske lovgivning på op til 33 pct. Det indebærer, at der som minimum altid vil skulle være tre aktive deltagere
i en virksomhed med begrænset ansvar, som ønsker at have passive investorer.”
Vi er ikke enige i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte
’tærskelværdien’
højere end de 25%, som gælder
efter reglerne for europæiske andelsselskaber i henhold til den såkaldte SCE-forordning, der er gengivet og
omtalt sammen med den svenske lovgivning i Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet).
Vi kan heller ikke se saglige begrundelser for forslaget, hverken i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder eller i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget i udkastet.
Tværtimod medfører en højere tærskelværdi end 25% risiko for, at investerende og passive medlemmer
kan opnå blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de aktive medlemmers interesser i forhold
til vedtægtsændringer og andre væsentlige beslutninger, der i danske andelsvirksomheder og kooperative
virksomheder i andre lande typisk kræver kvalificeret flertal på mindst tre fjerdedele og ofte mere.
En højere tærskelværdi end 25% er heller ikke i overensstemmelse med de internationale kooperative
principper ifølge International Cooperative Alliance, som dog anerkender, at lovgivningen om kooperative
virksomheder i enkelte lande har åbnet mulighed for, at investorer kan få større indflydelse.
22)
21
22
Jf.
https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
Jf. bl.a.
The Guidance Notes on the Cooperative Principles,
ICA, 2016 (side 43 og 45-55 i den engelske version)
https://ica.coop/en/media/library/the-guidance-notes-on-the-co-operative-principles
13
13
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0016.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Generelt vil en højere tærskelværdi end for europæiske andelsselskaber også have negativ betydning
for gennemsigtigheden, genkendeligheden og troværdigheden af danske kooperative virksomheder i
international sammenhæng og dermed for deres globale samarbejds- og samhandelsmuligheder.
Derimod er vi enige med Erhvervsministeriet i, at minimum tre aktive medlemmer er en relevant og
hensigtsmæssig betingelse for også at have investerende og passive medlemmer.
Vores forslag kombinerer derfor en grundbetingelse om minimum tre aktive medlemmer med en tærskel
for de samlede stemmerettigheder for investerende og passive medlemmer på generalforsamlinger,
tilsvarende forsamlinger og i ledelsen på i alt højst 25%, dvs. svarende til reglerne i SCE-forordningen for
europæiske andelsselskaber.
Vi er også enige i Erhvervsministeriets forslag til præcisering af § 20 a i erhvervsvirksomhedsloven kapitel
6 om
Opløsning og sletning af virksomheder med begrænset ansvar,
med den forskel, at den er relevant og
hensigtsmæssig i forhold til § 4 og ikke § 3, hvad naturligvis skal fremgå af loven, herunder ved indsættelse
af
eller § 4, jf. § 3”,
jf. den understregede ændring nedenfor i bemærkningerne (side 65-66 i udkastet):
”Ansvaret for overholdelse af grænseværdien påhviler virksomhedens ledelse.
Erhvervsstyrelsen vil som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol kunne forlange at få
oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør
af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.
Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven,
vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.
Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3
[eller § 4, jf. § 3],
vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomheds-
lovens § 20 a, stk. 1, nr. 1.
Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne
anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a,
stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
[…]
Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre
det muligt for virksomheden af foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af passive deltagere i
overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved
at få nye aktive deltagere ind i virksomheden eller ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den
foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen normalt til 4 uger.
Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsopløsning.
Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af
virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.
Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportio-
nalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi
virksomheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for passive deltagere.
Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien,
skal der være tale om blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien og
hvor virksomheden ikke indenfor en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overens-
stemmelse med tærskelværdien.”
14
14
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0017.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
2.2.5.2. Øvrige rettigheder og forpligtelser for investerende og passive medlemmer
Ud over, at grundbetingelserne for investerende og passive medlemmer og begrænsningerne for deres
stemmerettigheder skal reguleres i virksomhedens vedtægter, koordineret med bestemmelser om
kvalificeret flertal ved væsentlige beslutninger, f.eks. begrænset til samlet højst 20%, hvis der kræves
kvalificeret flertal på fire femtedele, som er almindeligt for kooperative virksomheder, skal der også
fastsættes nærmere bestemmelser i vedtægterne om deres øvrige rettigheder og forpligtelser.
Det skyldes blandt andet, at rettighederne for investerende og passive medlemmer i andelsvirksomheder
ikke kan baseres på omsætning og i mange tilfælde heller ikke være lige eller fuldstændigt svarende til de
rettigheder, der gælder for medlemmer, som bidrager aktivt til virksomhedens drift eller omsætning i
sædvanlig betydning.
Nogle af disse spørgsmål er omtalt i en vejledning om investerende medlemmer fra Svensk Kooperation,
som vi anbefaler at indarbejde tilsvarende formuleringer om i bemærkningerne til lovforslaget og, hvis det
vedtages, i Erhvervsstyrelsens vejledninger, jf. også
afsnit 7:
23)
”En förening kan genom stadgebestämmelser
[vedtægtsbestemmelser]
begränsa och reglera vilka som kan bli
investerande medlemmar på det sätt som föreningen anser vara lämpligt
[hensigtsmæssigt].
Den så kallade
öppenhetsprincipen gäller inom ramen för vad som angetts i stadgarna. Om stadgarna exempelvis säger att
avgående ordinarie medlemmar kan bli investerande medlemmar så kan föreningen inte vägra någon avgående
ordinarie medlem att bli investerande medlem.
Investerande medlemmar har också samma ekonomiska rättigheter som övriga medlemmar i föreningen
om inte föreningens stadgar
[vedtægter]
säger annat. De har samma rätt som vanliga medlemmar vad gäller vinst-
utdelning
[overskudsdeling]
och samma rätt som andra medlemmar att få tillbaka sina insatser
[indskud]
när de
går ur föreningen. De begränsningar, vad gäller tiden för återbetalning
[efterbetaling]
och beloppets storlek
[størrelse],
som gäller för vanliga medlemmar, gäller också investerande medlemmar.[…]
Föreningen bör också ta ställning till om särskilda regler ska gälla för investerande medlemmarna i något annat
avseende
[henseende].
De investerande medlemmar kan ha en annan insatsskyldighet
[indskudsforpligtelse]
än
andra medlemmar och investerande medlemmars rätt till vinstutdelning eller återbetalning av insatser kan vara
prioriterad (eller efterställd)
[fortrinsberettiget eller efterstillet]
övriga medlemmars.
[…]”
23
Investerande medlemmar,
Svensk Kooperation, 2018, side 5-6
https://svenskkooperation.se/wp-
content/uploads/2018/12/investerande-medlemmar-kooperation.pdf
15
15
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0018.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
3. Aktivsikring og offentligt tilsyn
3.1. Lovforslag
3.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(side 2-3)
4.
Efter § 19 g indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 b
Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)
§ 19 h.
Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i
kapitel 5 a, kan beslutte, at virksomheden skal omfattes af tilsyn med en bunden reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden i henhold til dette kapitel. Det er en betingelse, at der i
vedtægterne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens opløsning.
Stk. 2.
Beslutning om tilsyn skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, og
bestemmelse herom skal optages i vedtægterne. Beslutning om tilsyn kan ikke ophæves af generalforsamlingen
eller en tilsvarende forsamling.
§ 19 i.
Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med vedtægtsbestemmelserne
om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden.
Stk. 2.
Ændringer af opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden reserve i vedtægten kan kun ske
med tilsynsmyndighedens godkendelse.
Stk. 3.
I forbindelse med godkendelse af ændringer i opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden
reserve skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.
§ 19 j.
I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan
tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven
eller vedtægten.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er
nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«
3.1.2. Vores forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn
Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til
(med ændringen understreget):
”Tilsyn
med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”
I § 19 a indsættes:
”samt
virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”
§ 19 a, stk. 1 med ændringen understreget:
Ӥ 19 a.
Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder
betingelserne i stk. 2.”
Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:
”Stk.
2.
En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med
vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af
1) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling,
2) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
3) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000
kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,
(fortsættes)
16
16
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0019.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
4) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:
a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,
b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum
beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,
herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),
c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle
kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-
forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,
virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,
d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,
e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og
f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves
af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-
myndighedens godkendelse.
5) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at
virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”
I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:
”For
andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat
i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med
tilsynsmyndighedens godkendelse.”
§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:
Stk. 2.
I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke
strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel
virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre
virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold
til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
3.2. Begrundelser for vores forslag vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn
3.2.1. Generelt
Forslaget er kun relevant for foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA,
SMBA og AMBA), men ikke for virksomheder med personlig hæftelse, dvs. interessentskaber, kommandit-
selskaber og andelsvirksomheder, der er omfattet af § 2 eller § 4 og ikke af § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.
Virksomheder med personlig hæftelse omfattet af erhvervsvirksomhedsloven har ikke mulighed for
omdannelse til anparts- eller aktieselskaber efter Erhvervsministeriets forslag i udkastet. Derfor bør de
kunne omregistreres til foreninger eller andelsvirksomheder med begrænset ansvar, også for eventuelt
efterfølgende at kunne omdannes til anparts- eller aktieselskaber.
Omregistrering
’den
anden vej’, dvs. fra virksomheder med begrænset ansvar til virksomheder med
personlig hæftelse, er også relevant i flere situationer.
På den baggrund foreslår vi indførelse af mulighed for omregistrering mellem alle virksomhedsformer
omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, jf.
afsnit 4.
I rapporten fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder antages, at mange virksomheder,
der ikke er erhvervsdrivende fonde eller omdannede tidligere finansielle virksomheder, har behov for en
tilsvarende form for offentligt tilsyn, enten som for fonde eller som for omdannede tidligere finansielle
virksomheder.
17
17
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0020.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Omfanget af dette behov er dog ikke undersøgt nærmere, og opfattelsen kan eventuelt skyldes manglende
viden om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset i erhvervs-
virksomheds-, selskabs-, årsregnskabs- og CVR-loven i forhold til vedtægtsændringer, andre ekstraordinære
dispositioner og anvendelsen af virksomhedernes overskud og formue, jf. nedenfor.
Erhvervsministeriets forslag i udkastet vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn opfylder ikke de behov, der blandt
andet kommer til udtryk i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og i
følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv:
24)
”Hensigten er, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden
gennem aktivsikring. Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge en bestemt procentdel af
virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Aktivsikringen
indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.
Tænketankens holdning
Initiativet kan være med til at sikre det demokratiske ejerskab og den demokratiske vilje i selskaber.
Et godt forslag, som kunne præciseres, så der gives mulighed for, at den bundne reserve under visse
omstændigheder vil kunne bruges til at dække underskud.”
Desuden er indholdet af Erhvervsministeriets forslag væsentligt reduceret i forhold til bestemmelserne i
erhvervsvirksomhedens kapitel 5 a om tilsyn for omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Både derfor og af almindelige lovtekniske grunde foreslår vi, at reguleringen af mulighederne og
betingelserne for, at andre virksomheder med begrænset ansvar end omdannede tidligere finansielle
virksomheder kan omfattes af tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, sker ved nogle få tilføjelser til kapitel 5 a i stedet
for, som foreslået af Erhvervsministeriet, i et selvstændigt nyt kapitel med væsentligt reduceret indhold i
forhold til kapitel 5 a.
I kapitel 5 a kan indsættes formuleringer som i de bestemmelser i lov om finansielle virksomheder, der
henvises til for omdannede tidligere finansielle virksomheder, så kravene til indholdet af vedtægter m.v. for
andre virksomheder med begrænset ansvar og dermed grundlaget for tilsynet med disse virksomheder
svarer til, hvad der gælder for omdannede tidligere finansielle virksomheder, med de nødvendige
tilpasninger.
Som del af grundlaget for tilsynet må også kræves, at virksomheden aflægger revideret årsrapport efter
årsregnskabsloven, selv om den kan undtages efter de almindelige regler.
I tilknytning til reglerne i årsregnskabsloven foreslår vi desuden som betingelse for at blive omfattet af
tilsynsordningen, at virksomhedens balancesum i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport
på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn skal udgøre minimum 300.000 kr. svarende til, hvad der
gælder for grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde.
Forslaget om denne betingelse er begrundet i flere forhold.
Tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder blev indført på baggrund af, at der ved
omdannelserne blev overdraget store formuer fra den oprindelige til en fremtidigt vekslende ejerkreds.
Omdannede tidligere finansielle virksomheder kan have et stort antal medlemmer, der ikke deltager aktivt i
driften af det underliggende finansielle datterselskab og heller ikke eller kun i begrænset omfang i ledelsen
af modervirksomheden via valg til et repræsentantskab eller lignende.
24
Jf.
https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
18
18
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0021.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Desuden består ledelsen af datterselskabet ofte udelukkende eller overvejende af eksternt rekrutterede og
udpegede, men ikke hverken direkte eller indirekte demokratisk valgte kandidater af og blandt moder-
virksomhedens medlemmer.
Disse særlige omstændigheder gør sig typisk ikke gældende for andre virksomheder omfattet af erhvervs-
virksomheds- eller selskabsloven, bortset fra koncerner.
For demokratiske virksomheder har fonde den væsentlige ulempe, at ledelsen skal være uafhængig, og
at en fond derfor ikke formelt kan opfylde definitionen af demokratiske virksomheder fra Tænketanken
Demokratisk Erhverv og heller ikke de internationale kooperative principper.
25)
Denne problemstilling er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 2. september 2020 af spørgsmål fra
Folketingets Erhvervsudvalg, blandt andet med den konklusion, at fonde ikke egner sig for medarbejder-
ejede virksomheder.
26)
I mangel af nærmere undersøgelser af behovet for et frivilligt tilsyn har vi derfor taget udgangspunkt i, at
det kan være relevant og hensigtsmæssigt at have et demokratisk alternativ til erhvervsdrivende fonde i
form af foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA og AMBA), der på tidspunktet for
beslutningen om frivilligt tilsyn har en balancesum, der som minimum svarer til mindstekravet til grund-
kapitalen for en erhvervsdrivende fond på p.t. 300.000 kr.
Balancesummen er et relevant og hensigtsmæssigt kriterium, da begrebet er almindeligt kendt fra reglerne
om årsrapport og revision og medvirker til afklaring af, hvad der forstås ved
’aktivsikring’ og ’bundne
reserver’, da balancesummen på den ene side er udtryk for den samlede værdi af virksomhedens anlægs-
og omsætningsaktiver, tilgodehavender og likvider, og på den anden side for den samlede værdi af dens
egenkapital, herunder medlems- og eventuel fremmedkapital, overførte overskud, hensættelser og
henlæggelser, herunder som bundne reserver til nærmere bestemte interne eller eksterne formål, samt
eventuelle andre gældsforpligtelser.
’Mekanisk’ henlæggelse af en
nærmere fastsat mindste andel af virksomhedens årlige overskud eller af
dens formue, jf. ministeriets forslag i udkastet, medfører risiko for manglende overholdelse af det grund-
læggende krav om, at virksomheden til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig
likviditet til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf.
afsnit
2.2.3
om vores forslag til et nyt stk. 3 i erhvervsvirksomhedslovens § 3.
Desuden kan der under forskellige omstændigheder være behov for anvendelse af bundne reserver til
dækning af underskud, jf. den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, der er
gengivet ovenfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis alternativet er konkurs.
Derfor foreslår vi præcisering i kapitlets afsluttende bestemmelse af, at ændringer og ophævelse af
vedtægtsbestemmelser og beslutninger om bundne reserver og om frivilligt tilsyn kan ske med
tilsynsmyndighedens godkendelse.
Samtidig foreslår vi, at den frivillige tilsynsordning ikke træder kraft som permanent ordning pr. 1. juli 2024
som foreslået af Erhvervsministeriet, men at ikrafttrædelsen udskydes til 1. januar 2027, jf. også
afsnit 5
og
afsnit 7.
25
26
Jf.
https://demokratiskerhverv.dk/
og
https://ica.coop/
Jf. Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm. del
endeligt svar på spørgsmål 469, 2. september 2020.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/spm/469/svar/1686020/index.htm
19
19
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0022.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Dette forslag skyldes dels, at de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- og selskabsloven ikke er almindeligt kendt og
tilsyneladende heller ikke er indgået i overvejelserne om aktivsikring og tilsyn i Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder.
Derfor er der behov for mere tid til udarbejdelse og udbredelse af informations- og vejledningsmateriale
om både de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder og den kommende mulighed for frivilligt tilsyn i
offentligheden generelt, i erhvervsfremmesystemet, erhvervsorganisationer og blandt advokater, revisorer
og andre rådgivere, der skal medvirke ved afklaring af beslutningsgrundlaget og i beslutningsprocessen i
øvrigt, herunder udarbejdelsen af forslag til nødvendige vedtægtsændringer, beslutninger om bundne
reserver, specifikationer og erklæringer i årsrapporter m.v.
På den baggrund må forudses, at den frivillige tilsynsordning først kan træde effektivt i kraft pr. 1. januar
2027 som foreslået af os.
De nuværende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære
dispositioner for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller selskabs-
loven er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 6. februar 2023 af spørgsmål fra Erhvervsudvalget, jf.
følgende uddrag:
27)
”Erhvervsstyrelsen bemærker
indledningsvist, at der sondres mellem en beslutning, som er i strid med vedtægt eller
lovgivning og den efterfølgende registrering af beslutningen i Erhvervsstyrelsens IT-System.
Vedrørende beslutningen bemærkes, at denne træffes af virksomhedens øverste myndighed, typisk general-
forsamlingen. Generalforsamlingen for anparts- og aktieselskaber ledes af en dirigent, som skal tilrettelægge
generalforsamlingen på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde, jf. selskabslovens § 101, stk. 2. Selskabsloven
tillægger dirigenten en række beføjelser, som skal sikre, at generalforsamlingen gennemføres på forsvarlig vis, og
at der ikke træffes beslutninger i strid med vedtægten eller lovgivningen i øvrigt.
Det er således dirigentens ansvar at sikre, at de oplyste forhold er korrekte, og at de fornødne betingelser for en
vedtægtsændring var opfyldt på generalforsamlingstidspunktet.
Erhvervsstyrelsen har ikke kompetence til at vurdere eller påse, om en generalforsamling forløber korrekt. Ansvaret
herfor tilkommer i første omgang dirigenten, der er ansvarlig for, at generalforsamlingen gennemføres på en
forsvarlig og hensigtsmæssig måde, hvori blandt andet ligger, at det er de rigtige fysiske og juridiske personer, der
får adgang til at udøve deres ejerbeføjelser.
Virksomheder med begrænset ansvar er ikke omfattet af selskabsloven, men selskabslovens § 101, stk. 2, er udtryk
for et generelt selskabsretligt princip, der derfor også gælder på ulovreguleret grundlag.
Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol. Protokollen skal efterfølgende underskrives af
dirigenten, som ved sin underskrift indestår for rigtigheden af det i protokollen anførte.
Skulle det trods dirigentens varetagelse af sit hverv på generalforsamlingen ske, at der træffes en beslutning i strid
med selskabets vedtægt eller lovgivningen, følger det af selskabslovens § 109, at en kapitalejer eller et medlem af
ledelsen kan anlægge sag herom. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder fra beslutningen er truffet, ellers anses
beslutningen for gyldig.
Vedrørende den efterfølgende registrering af en generalforsamlingsbeslutning bemærkes, at selskabslovens § 15,
stk. 1 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a, stk. 1 indeholder et forbud mod registrering af vedtægtsændringer
mm., som er i strid med lovgivningen eller selskabets vedtægt. Registreringen må heller ikke finde sted, hvis den
beslutning, der ligger til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med lovgivning og/eller
vedtægten.
27
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling 2022-23) ERU Alm. del
endeligt svar på spørgsmål 20, 6. februar 2023.
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/spm/20/index.htm
20
20
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0023.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at der i konkrete tilfælde er tvivl om lovligheden af et registreringspligtigt
forhold, der er anmeldt eller registeret i Erhvervsstyrelsens IT-System, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om,
at registreringen ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet, jf. selskabslovens § 23c og erhvervs-
virksomhedslovens § 17c.
Selskabsretlige registreringer sker via Erhvervsstyrelsens IT-System, og størstedelen af de registreringer, der bliver
anmeldt til registrering, bliver straksregistreret og behandles således ikke manuelt af en sagsbehandler i styrelsen.
Det er i forlængelse heraf vigtigt at bemærke, at en anmelder til Erhvervsstyrelsen indestår for, at anmeldelsen er
lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentation i forbindelse med
registreringen eller anmeldelsen er gyldig, jf. selskabslovens § 15, stk. 2, og erhvervsvirksomhedslovens § 15a stk. 2.
Udgangspunktet i selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a er, at Erhvervsstyrelsen skal registrere
en anmeldelse, medmindre anmeldelsen eller den anmeldte ordning strider mod loven, forskrifter udstedt i medfør
af loven eller selskabets vedtægter.
Selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a medfører efter Erhvervsstyrelsens opfattelse, at hvis
lovens og vedtægternes krav er opfyldt, skal der ske registrering, uanset om det senere måtte vise sig, at
generalforsamlingens materielle beslutning ikke var korrekt.
Hverken selskabs- eller erhvervsvirksomhedsloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan føre tilsyn med
beslutninger om vedtægtsændringer mm. Uenighed vedrørende vedtægtsændringer mm. er som udgangspunkt et
privatretligt anliggende mellem virksomhedens kapitalejere/ deltagere og/eller ledelsesmedlemmer.
Som led i Erhvervsstyrelsens virksomhed med at sikre danske virksomheders overholdelse af selskabslovgivningen,
har styrelsen dog mulighed for at udtage anmeldelser til manuel registreringskontrol. Anmeldelsen vil herefter blive
gennemgået af en medarbejder i styrelsen. Erhvervsstyrelsen har dermed mulighed for at føre kontrol og
efterprøve en anmeldelses lovlighed i forhold til selskabsreguleringen, inden anmeldelsen bliver registeret og
offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Registreringskontrollen suppleres ved, at Erhvervsstyrelsen i medfør af selskabslovens § 23 h, stk. 1 og erhvervs-
virksomhedslovens § 17h, stk. 1, kan foretage efterfølgende kontroller af anmeldelser, som er blevet registreret og
offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Såfremt Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en efterfølgende kontrol konstaterer, at en registrering er sket i strid
med selskabslovgivningen eller et selskabs vedtægter, kan Erhvervsstyrelsen administrativt udslette registreringen
efter selskabslovens § 23h, stk. 2.
Erhvervsstyrelsens mulighed for administrativ korrigering er dog begrænset, og styrelsen kan alene administrativt
slette en registrering, hvis registreringen beror på en fejlskrift eller er en åbenbar nullitet, jf. selskabslovens § 23h,
stk. 2 og erhvervsvirksomhedslovens § 17h, stk. 2. En åbenbar nullitet skal forstås som tilfælde, hvor anmeldelsen er
åbenlys lov- eller vedtægtsstridig, og der dermed uomtvisteligt er foretaget en ulovlig registrering. En fejlskrift
kunne fx være det tilfælde, hvor der er sket en tastefejl ved registrering af selskabets navn i Erhvervsstyrelsens
selvbetjeningsløsning, men hvor det rigtige navn fremgår af stiftelsesdokumentet og vedtægterne. I øvrige tilfælde
henhører spørgsmålet om registreringens udslettelse som tidligere beskrevet under domstolene, jf. selskabslovens
§§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.
Fristen for at anlægge sag er efter begge love 6 måneder efter, at registreringen er offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens IT-System.
Hvis en beslutning eller en registrering er gennemført i strid med vedtægt eller lovgivning, henhører spørgsmålet
om beslutningens annullering eller registreringens udslettelse som udgangspunkt under domstolene, jf. selskabs-
lovens §§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.
Når en anmelder foretager anmeldelse af f.eks. en vedtægtsændring modtager Erhvervsstyrelsen identitets-
oplysninger på vedkommende, de nye vedtægter og generalforsamlingsprotokol fra den generalforsamling, hvor
beslutningen er truffet. Sådanne oplysninger vil kunne inddrages af parterne i forbindelse med en evt. domstols-
prøvelse. Konstaterer domstolen, at der er foretaget en uretmæssig eller urigtig vedtægtsændring, kan domstolen
beslutte, at Erhvervsstyrelsen skal tilbageføre registreringen.
Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nugældende regler er hensigtsmæssige og formålstjenlige,
da de dels understøtter, at personer og virksomheder med retlig interesse kan søge selskabsretlige uoverens-
stemmelser løst privatretligt via domstolene og dels sikrer mulighed for hurtig og fleksibel registrering, samt
efterfølgende mulighed for korrigering af ulovlige-
og/eller fejlregistreringer mm.”
21
21
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0024.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
I denne sammenhæng kan også henvises til Erhvervsministerens bemærkninger vedr. forslaget om
omdannelse (side 72 i udkastet):
”Efter § 40, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse
[...],
skal anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet
registreret forhold vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver
vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges
anmeldelsen.”
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på adgangen til at modtage løbende meddelelse via e-mail
fra Erhvervsstyrelsen om registreringsændringer og nye dokumenter for en virksomhed ved at tilmelde sig
funktionen
‘’Følg virksomhed’’ på CVR,
som enhver med MitID kan gøre, herunder stiftere, tidligere ejere,
investorer m.v.
Denne service giver mulighed for et reagere straks og inden for gældende frister overfor vedtægts-
ændringer og andre registreringspligtige dispositioner og hændelser, herunder overfor registreringer og
erklæringer i årsrapporten eller manglende offentliggørelse af revideret årsrapport i strid med gældende
vedtægtsbestemmelser, beslutninger eller lovgivning, herunder om bundne reserver, salg af aktiver,
lønninger, honorarer og udbetalinger til medlemmer under den løbende drift, ved udtræden og opløsning
af virksomheden.
Desuden er det vigtigt, at virksomhedens vedtægter formuleres og struktureres på en måde, så det fremgår
klart, hvilke bestemmelser, der ikke må ændres, eventuelt kun ved enstemmighed eller kvalificeret flertal,
herunder om pligt til aflæggelse af revideret årsberetning, forbud mod opløsning ved erklæring m.v.
Ved optagelse af denne type bestemmelser i vedtægternes formålsparagraf indgår de i gengivelsen af
virksomhedens formål under
’Udvidede virksomhedsoplysninger’ i CVR.
28)
Dermed vil det også fremgå klart for Erhvervsstyrelsen, og offentligheden efter eventuel registrering,
om anmeldte vedtægtsændringer eller andre registreringspligtige oplysninger, f.eks. om konkurs, fusion,
omdannelse eller opløsning,
er en ӌbenbar
nullitet”, der kan afvises, eventuelt med frist til at afklare
lovligheden, korrigeres eller slettes administrativt af Erhvervsstyrelsen, eller danne grundlag for anlæggelse
af sag ved domstolene, jf. uddraget ovenfor af Erhvervsministeriets bevarelse af spørgsmål om de
eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder.
Tilsvarende kan virksomhedens offentliggjorte reviderede årsrapport i CVR
eller undladelse af at
offentliggøre revideret årsrapport
danne grundlag for anlæggelse af sag ved domstolene med længere
frist efter de almindelige forældelsesregler.
28
Se f.eks. det gengivne formål for Sustainable Trade Coop AMBA
under ’Udvidede virksomhedsoplysninger’
i CVR
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/43827766?fritekst=sustainable%2520trade&sideIndex=0&size=10
22
22
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0025.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
4. Omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven (selvstændigt forslag fra os)
4.1. Lovforslag
4.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. omdannelse
(§ 1, nr. 6, side 3-10, og § 2, nr. 1-7, side 10-12)
Som tidligere omtalt omfatter Erhvervsministeriets forslag i udkastet kun foreninger, selskaber og andels-
virksomheder med begrænset ansvar (FMBA, SMBA og AMBA), anparts- og aktieselskaber (ApS og A/S).
Efter ministeriets forslag reguleres omdannelse af virksomheder med begrænset i erhvervsvirksomheds-
loven, mens omdannelse af anparts- eller aktieselskaber reguleres i selskabsloven.
Forslaget i udkastet til ændring af erhvervsvirksomhedsloven vedr. omdannelse omfatter ikke virksomheder
med personlig hæftelse, dvs. andelsvirksomheder, der er omfattet af lovens § 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, eller
interessentskaber eller kommanditselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller § 2, stk. 2 uden at være
omfattet af § 4, herunder hvor alle deltagere er virksomheder med begrænset ansvar, jf. 2, stk. 3.
29)
Derfor får lovgivningsinitiativet heller ikke virkning for andelsvirksomheder med personlig hæftelse, som
har den største andel af demokratiske virksomheder blandt samtlige virksomhedsformer og en udbredelse,
der er omkring tre gange højere end andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og fire gange
højere end foreninger med begrænset ansvar (FMBA).
Desuden omfatter de gældende regler i erhvervsvirksomhedsloven om kontrol- og reaktionsmuligheder i
forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner kun virksomheder med begrænset
ansvar og ikke virksomheder med personlig hæftelse, jf. ovenfor i
afsnit 3.
Som tidligere nævnt begrænser dette i høj grad den samlede virkning af lovgivningsinitiativet i forhold til
intentionerne om fremme udbredelsen af demokratiske virksomheder.
4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering
Vi har vurderet det som relevant og hensigtsmæssigt at udarbejde det følgende selvstændige forslag om et
supplerende lovgivningsinitiativ ved indsættelse af nye stykker i erhvervsvirksomhedslovens § 2, der åbner
for, at virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering i samme CVR-nummer kan blive omfattet
af eksisterende og kommende regler for virksomheder med begrænset ansvar i loven.
Desuden kan der i en række tilfælde være behov for omregistrering af en virksomhed med begrænset
ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en anden virksomhedsform i loven med personlig
hæftelse.
Vores forslag om mulighed for omregistrering bygger på tilsvarende principper som bestemmelserne i
Erhvervsministeriets forslag om omdannelse, og henviser desuden til anvendelse af disse bestemmelser
med de nødvendige tilpasninger, blandt andet vedr. kreditorsamtykke og mindretalsbeskyttelse med ret til
udtræden og indløsning af individuelle kapitalandele, hvor det er relevant i forbindelse med omregistrering
ud fra lignende hensyn som ved omdannelse.
29
Ministeriets forslag omfatter heller ikke direkte partnerselskaber, også kaldet kommanditaktieselskaber og forkortet
P/S, der er omfattet af både § 2, stk. 2 i erhvervsvirksomhedsloven og af selskabsloven. Af bemærkningerne fremgår
(side 75 i udkastet):
”Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte omdannelse fra en
virksomhed med begrænset ansvar
[omfattet af erhvervsvirksomhedsloven]
til et partnerselskab (P/S). Ønsker en
virksomhed med begrænset ansvar
[omfattet af erhvervsvirksomhedsloven]
således at omdanne sig til et P/S, må der
først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.’’
23
23
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0026.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:
”Stk.
4.
En virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2 (interessentskab eller
kommanditselskab), eller § 4 (andelsselskab eller andelsforening), samt en virksomhed omfattet af § 2, stk. 3,
2. pkt. (interessentskab eller kommanditselskab, hvor ingen deltagere hæfter personligt), kan omregistreres i
samme CVR-nummer til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1 (forening med begrænset ansvar)
eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan kun gennemføres med samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer og anses først for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5.
En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1 eller stk. 2 (forening eller selskab med
begrænset ansvar) eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan
omregistreres i samme CVR-nummer til en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2,
eller § 4 (interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andelsforening), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes enstemmigt. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle
kreditorer og anses for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 6.
En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1, § 3 stk. 2 eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (forening,
selskab, andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan omregistreres i samme CVR-nummer til
en anden virksomhedsform med begrænset ansvar, henholdsvis en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk.
1, eller et andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle kreditorer og anses
for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.”
Nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 7.
I § 2, stk. 7 (nuværende stk. 4) indsættes:
”I
forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabsloven
om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger” og slettes
”jf. stk. 3”.
§ 2, stk. 7 (nuværende stk. 4), med ændringen understreget:
”Stk.
7.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse
virksomheder. I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabs-
loven om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger.”
4.2. Begrundelser for vores forslag
4.2.1. Generelt
Vores forslag har til formål at skabe enkle og smidige muligheder for:
o
At virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering kan omfattes af de gældende regler i
kapitel 3-5 for virksomheder med begrænset ansvar om registrering, offentliggørelse, opbevaring af
virksomhedsdokumenter og ugyldige beslutninger og tilknyttede kontrol- og reaktionsmuligheder i
forhold til vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, herunder af kommende muligheder for
at blive omfattet af frivilligt tilsyn.
24
24
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0027.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
o
At forberede og gennemføre ejerskifte fra interessentskaber, kommanditselskaber og andels-
virksomheder med personlig hæftelse ved omregistrering til en forening eller andelsvirksomhed med
begrænset ansvar, herunder til helt eller delvist medarbejdereje, eventuelt med tidligere ejere som
aktive, investerende eller passive medlemmer, og omfattet af kommende muligheder for frivilligt tilsyn.
At omregistrere interessentskaber, kommanditselskaber og andelsvirksomheder med personlig
hæftelse til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar som forberedelse til
efterfølgende omdannelse til et anparts- eller aktieselskab.
At virksomheder kan omregistreres mellem virksomhedsformer med personlig hæftelse og begrænset
ansvar, afhængig af deres økonomiske situation og behov for finansiering ved lånoptagelse med
beskatning i den personlige indkomst, eller konsolidering med egenkapital, likvide og bundne reserver
og beskatning med almindelig selskabsskat samt mulighed for at blive omfatter offentligt tilsyn.
At danne grundlag for
’oprydning’
af fejlregistreringer i CVR ved frivillig omregistrering og korrektion af
virksomhedsnavne og øvrige oplysninger samt offentligt tilgængelige dokumenter i CVR, herunder
vedtægter, i forhold til både allerede gældende og kommende lovgivning m.v. til implementering af
initiativet.
At reducere behovet for manuel sagsbehandling og fremme straksregistrering af anmeldelser til
Erhvervsstyrelsen af stiftelser og registreringsændringer i CVR via virk.dk også for foreninger og andels-
virksomheder med begrænset ansvar.
o
o
o
o
Vores forslag er desuden inspireret af overgangsordningen i den norske
lov om samvirkeforetak (samvirke-
lova),
hvor tidligere stiftede og registrerede virksomheder reguleret af anden lovgivning, herunder fejl-
registrerede virksomheder, i en periode på fem år efter lovens ikrafttrædelse 1. januar 2008 gebyrfrit
kunne omregistreres til samvirkeforetak i det omfang, de opfyldte lovens nærmere betingelser.
30)
Ifølge en analyse fra CBS til Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder medførte overgangs-
ordningen i samvirkelova omregistrering af i alt 2.967 virksomheder til samvirkeforetak i perioden 2008-
2012 samtidig med et stadigt stigende antal nyregistreringer af samvirkeforetak på i alt 2.876 fra lovens
ikrafttræden til et samlet antal registrerede samvirkefortak med status som aktive og normale på i alt 5.843
ved udgangen af 2019.
31)
Ved stikprøvevis udsøgninger i CVR af virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, blandt
andet i forbindelse med udarbejdelse af kvantitative og juridiske analyser for CBS til Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder, har vi konstateret, at et stort antal virksomheder tilsyneladende er fejl-
registreret.
For virksomheder med begrænset ansvar fremgår det af deres navne og offentliggjorte formål og
vedtægter i CVR, mens det for virksomheder med personlig hæftelse kun kan skønnes ud fra deres navne
og derfor ikke gør det muligt at vurdere det samlede omfang af fejlregistreringer nærmere.
Gennem vores rådgivningspraksis har vi kendskab til, at et forholdsvis stort antal virksomheder er
registreret som selskaber med begrænset ansvar (SMBA), selv om de opfylder betingelserne for og
oprindelig blev anmeldt til registrering enten som forening med begrænset ansvar (FMBA) eller andels-
virksomhed med begrænset ansvar (AMBA).
30
31
Jf. kapitel 14 i
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81/KAPITTEL_14#KAPITTEL_14
Jf.
Delrapport 5.7. Norge,
i:
Barrierer for demokratiske virksomheder,
CBS, 8. marts 2022
https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf
Jf.
afsnit 1
og
Oversigt 1
udgjorde antallet af danske forenings- og andelsbaserede virksomheder med samme status
ved udgangen af 2019 i alt 3.421, hvoraf 732 var selskaber med begrænset ansvar (SMBA), der ikke umiddelbart kan
sammenlignes med samvirkeforetak.
25
25
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0028.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Registrering som selskab med begrænset ansvar (SMBA) kan have omfattende negative konsekvenser for
den enkelte virksomhed, da virksomhedsformen har fået et generelt dårligt omdømme på grund af misbrug
til omgåelse af selskabslovgivningen og heller ikke er almindeligt kendt eller anerkendt udenfor Danmark.
Desuden kan der stadig være tale om, at selskaber med begrænset ansvar (SMBA) bør omdannes til
anpartsselskaber eller opløses, selv om antallet har været konstant faldende op til og efter, at muligheden
for at stifte nye blev ophævet pr. 1. januar 2014.
Umiddelbart vurderer vi, at omregistrering efter vores forslag kun i mindre omfang kræver manuel
sagsbehandling, der kan finansieres indenfor gældende rammer eller ved omprioritering af de foreløbig
afsatte midler til omdannelser og frivilligt tilsyn for perioden 2023-2026.
I den forbindelse henviser vi generelt til Erhvervsministeriets bemærkninger vedr. omdannelser mellem
virksomheder med begrænset ansvar og anparts- og aktieselskaber (side 31-38, 72-123 og 134-142 i
udkastet) samt
afsnit 5
og
afsnit 7
nedenfor.
Nærmere om de enkelte omregistreringsmuligheder i vores forslag fremgår af de følgende afsnit.
4.2.2. Vores forslag til nyt stk. 4 vedr. omregistrering af virksomheder med personlig hæftelse til
virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven
Omregistreringen medfører indtrædelse af begrænset ansvar i stedet for personlig, ubegrænset og
solidarisk hæftelse og kan derfor ikke gennemføres uden samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer.
Da omregistreringen generelt ikke kan anses for at indebære væsentlige ulemper for medlemmerne, men
flere fordele både for virksomheden som helhed og dens medlemmer, kan omregistreringen besluttes med
det krævede flertal for vedtægtsændringer.
Ved omregistrering af et interessentskab eller kommanditselskab til en andelsvirksomhed med begrænset
ansvar (AMBA), jf. § 2, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, jf. § 4, i erhvervsvirksomhedsloven, kan efterfølgende ske
omdannelse til et anparts- eller aktieselskab (Aps eller A/S), og derefter også til et partnerselskab (P/S),
jf. noten ovenfor i
afsnit 4.1.2.
4.2.3. Vores forslag til nyt stk. 5 vedr. omregistrering af virksomheder med begrænset ansvar til
virksomheder med personlig hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven
Forslaget er et supplement til muligheden for at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar i
erhvervsvirksomhedsloven til et anparts- eller aktieselskab ved manglende opfyldelse af § 3 eller behov
for optagelse af investerende eller passive medlemmer ud over den gældende tærskelværdi for
andelsvirksomheder efter vores forslag, jf. også ovenfor i
afsnit 2.2.5.
Da konsekvensen blandt andet er indtrædelse af personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse, kan
omregistreringen kun ske efter beslutning ved enstemmighed, men kræver ikke kreditorsamtykke,
da eventuelle kreditorers hæftelsesgrundlag udvides ved omregistreringen og dermed også kan forøge
virksomhedens kreditværdighed og tiltrække nye investorer.
Det er væsentligt, at samtlige medlemmer og ikke kun de tilstedeværende på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling erklærer sig enige i beslutningen om omregistrering, og ellers har ret til udtræden og
indløsning, hvis de meddeler dette inden beslutningen.
26
26
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0029.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
4.2.4. Vores forslag til nyt stk. 6 vedr. omregistrering fra én til en anden virksomhedsform med
begrænset hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven
Jf. ovenfor i
afsnit 4.2.1,
oplever virksomheder, der opfylder betingelserne for og har ønsket registrering
som forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA) og i stedet er registreret
som selskab med begrænset ansvar (SMBA), i nogle tilfælde væsentlige negative konsekvenser i både dansk
og international sammenhæng.
Derudover er det sandsynligt, at et antal selskaber med begrænset ansvar (SMBA) efter de kommende
lovændringer og eventuelle nødvendige præciseringer af deres vedtægter m.v. også ønsker at ændre navn
og registrering til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA).
Efter vores forslag om regulering af mulighederne for investerende og passive medlemmer i § 4 kan
det være relevant for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA), der har overskredet, kan
forudse eller ønsker at overskride tærsklen for investerende og passive medlemmer vedvarende, at blive
omregistreret til en forening med begrænset ansvar (FMBA) i stedet for omdannet til et anparts- eller
aktieselskab som omtalt i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslagene om omdannelse, jf. ovenfor
i afslutningen af
afsnit 2.2.5.2.
og nedenfor i
afsnit 4.2.5.
Omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en
virksomhed omfattet af selskabsloven indebærer blandt andet, at individuelle kapitalandele som
udgangspunkt er omsættelige og ikke er underlagt begrænsninger af forrentningen efter den almindelige
lovgivning eller praksis, og kan dermed åbne nye finansieringsmuligheder fra institutionelle og private
investorer.
Desuden kan omdannelse til et anparts- eller aktieselskab være relevant i forbindelse med ejerskifte, da
udkastet til lovforslag ikke indeholder initiativer som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske
virksomheder om, at de gældende regler om skattemæssig succession ved overdragelse af et anparts-
eller aktieselskab til familie eller nærtstående medarbejdere også skal gælde ved overdragelse til andre
medarbejdere eller for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og
almindelig selskabsbeskatning.
4.2.5. Vores forslag til indsættelse i stk. 7 (nuværende stk. 4) af en henvisning til reglerne vedr.
omdannelse og fusion
I forbindelse med omregistreringer kan ske ændringer af de hæftelses- og skattemæssige forhold med
væsentlig betydning for ejerne, herunder tidligere ejere i forbindelse med ejerskifte, hvor erhververne
indtræder i overdragerens skattemæssige retsstilling ved succession.
Blandt andet derfor skal gælde tilsvarende regler om mindretalsbeskyttelse, udtrædelses- og indløsningsret
for ejere, der har modsat sig omregistreringen på en generalforsamling eller tilsvarende forsamling og
meddelt dette inden beslutningen som ved omdannelse, jf. Erhvervsministeriets bemærkninger vedr.
omdannelser mellem virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven og anpart- og
aktieselskaber (side 15, 37 og 138 i udkastet):
”...
kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar,
kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskaber indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes
skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.”
27
27
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0030.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
5. Ikrafttrædelse
5.1. Lovforslag
5.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. ikrafttrædelse
Ӥ
6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 325-327 i selskabsloven, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4 og 5, ophæves den 1. januar 2027.”
5.1.2. Vores forslag vedr. ikrafttrædelse
§ 6, stk. 2 i Erhvervsministeriets forslag vedr. ophævelse af §§ 325-327 i selskabsloven 1. januar 2027
(solnedgangsklausul) erstattes af:
”Stk.
2.
Bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
om frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, træder i kraft
den 1. januar 2027.”
Begrundelser for vores forslag
Baggrunden for vores forslag er blandt andet følgende bemærkninger fra Erhvervsministeriet vedr.
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget (side 50-52 i udkastet):
”[...]
Følgende initiativer i lovforslaget er forbundet med økonomiske og administrative omkostninger:
Forslaget om omdannelse medfører et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der
vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn med
vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af tilsynet vil
medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Omkostningerne til tilsynet med aktivsikring på 0,8 mio. kr. vil være varigt herefter.
Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026.
[...]
[…]
de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de
foreslåede muligheder for passive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt.
[…]
Der kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med omdannelse af anparts- og aktieselskaber til
andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej.
[...]
Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomheder med begrænset ansvar
(A.M.B.A. og F.M.B.A.), der frivilligt beslutter, at virksomheden skal underlæges aktivsikring, dvs., et tilsyn med en
bunden reserve og opløsningsbestemmelsen.
[…]
Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med
de foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om
omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at medføre en administrativ
lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag kræver det, at der først
sker omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til anpartsselskab.”
28
28
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0031.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Vi er ikke enige med Erhvervsministeriets i, at oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med aktivsikring og frivilligt tilsyn, kan anmeldes digitalt til straksregistrering, dvs.
uden manuel sagsbehandling, eller at ordningen kun vil medføre
‘’mindre
administrative konsekvenser’’
for
virksomhederne.
Uanset den nærmere udformning indebærer tilsynsordningen øget behov for rådgivning fra advokat og
revisor både i forbindelse med udarbejdelse af vedtægtsændringer, nærmere retningslinjer, kontoplaner,
specifikationer og erklæringer i årsberetninger m.v. og med, at virksomheden løbende skal aflægge
revideret årsregnskab, selv om den ikke er forpligtet til det efter de almindeligt gældende regler om
regnskabs- og revisionspligt.
Desuden er det vigtigt, at der som en del af beslutningsgrundlaget for til- eller fravalg af frivilligt tilsyn er
udarbejdet fyldestgørende informations- og vejledningsmateriale både om de eksisterende kontrol- og
reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller
selskabsloven i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. samt om, hvad
den frivillige tilsynsordning indebærer af særlig sikkerhed og yderligere krav på kort og lang sigt.
Blandt andet vurderet ud fra megafonmålinger om kendskabet til demokratiske virksomheder, der er
udarbejdet for Erhvervsstyrelsen, kan de nødvendige informationer om eksisterende muligheder og
kommende ordninger ikke forventes udbredt tilstrækkeligt til at opnå de tilsigtede effekter inden for
perioden 2024-2026.
32)
Tilsvarende gælder udarbejdelse og udbredelse af nødvendigt informations- og vejledningsmateriale som
grundlag for beslutninger om omdannelse fra og til virksomheder med begrænset ansvar, anparts- og
aktieselskaber, samt om virksomhedsformer med mulighed for investerende og passive medlemmer.
Vi er derfor heller ikke enige i Erhvervsministeriets forslag til prioritering af de afsatte midler i perioden
eller om, at elementer i initiativet skal være midlertidige og ikke permanente.
Det skyldes også, at initiativerne om muligheder for investerende og passive medlemmer og for frivilligt
tilsyn ikke er baseret på undersøgelser af faktuelle behov, herunder for omregistreringer, jf. vores forslag,
som efter vores opfattelse bør gennemføres som grundlag for nærmere prioritering af midlerne og
fastlæggelse af tidspunkterne for ikrafttrædelse og eventuelt ophør af de enkelte elementer i initiativet.
I den forbindelse er vi enige i den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv til Erhvervs-
ministeriets forslag vedr. omdannelse:
33)
‘’Det
er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling ejerformerne imellem, men også for at sikre, at den
demokratiske ejerform kan vælges til eller bruges som et redskab til fx at omdanne lukningstruet erhvervs i
landdistrikterne (fx biograf, købmand eller campingplads) til et borgerejet, demokratisk foretagende. Netop
fordi det handler om ligestilling, stiller tænketanken sig kritisk overfor, at der i lovforslaget indføres en såkaldt
”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden ikke vil være permanent, men kun vil tilbydes i to år. Vi mener
selvfølgelig, at muligheden skal være permanent.”
Desuden anbefaler vi, at erfaringerne fra Norge med adgangen til gebyrfri omregistrering i en periode
efter indførelsen af
lov om samvirkeforetak (samvirkelova)
inddrages i overvejelserne om prioritering af
de særligt afsatte midler og varigheden af de enkelte elementer i lovgivningsinitiativet, jf.
afsnit 4.
32
Jf.
afsnit 1
og
https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-
demokratiske-virksomheder
33
Jf.
https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
29
29
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0032.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
6. Øvrige lovforslag i udkastet
Vi har ingen kommentarer til følgende forslag i Erhvervsministeriets udkast:
o
o
o
o
o
o
o
o
o
§ 1, nr. 1-2.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Lovens titel og fodnote.
§ 1, nr. 5.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Indsættelse af »§ 17 b, stk. 1, eller« efter »i
henhold til« i § 20 a, stk. 1, nr. 7.
§ 1, nr. 6.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.
§ 2, nr. 1-3.
Selskabsloven. Regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af
digitaliseringsdirektivet.
§ 2, nr. 4-7.
Selskabsloven. Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med
begrænset ansvar.
§ 3, nr. 1.
Lov om finansiel virksomhed. Medlemskommunikation.
§ 4, nr. 1.
Lov om forsikringsvirksomhed. Medlemskommunikation.
§ 5, nr.
1. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Fodnote
§ 7.
Gyldighedsområde.
7. Anbefalinger vedr. andre initiativer
o
Betegnelsen
‘’et andelsselskab (andelsforening)’’
kan (eventuelt) overalt i erhvervsvirksomhedsloven og
tilknyttede vejledninger erstattes af
’en
andelsvirksomhed’,
der også anvendes som samlet betegnelse i
lovens forarbejder og kan forenkle lovteksten, referencer til loven og forståelsen af loven generelt.
Ligheder og forskelle mellem foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA
og AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse skal beskrives klart i Erhvervsstyrelsens
vejledninger til loven, også med omtale af de eksisterende kontrol- og reaktionsmulighederne forhold
til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. og de almindelige beskatningsformer
i sammenhæng med hæftelsesformerne.
Den interaktive Q&A-guide
Vælg virksomhedsform
og skemaet
Overblik over virksomhedsformer
virksomhedsguiden.dk
bør også omfatte både foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andels-
virksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse som
ligestillede med anparts- og aktieselskaber, interessentskaber og eventuelt kommanditselskaber.
o
o
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
Med venlig hilsen
Morten Tarp
[email protected]
Mobil 40 40 33 32
Jan Uffe Bech
[email protected]
Mobil 29 89 69 29
30
30
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0033.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
Forslag til ændringer af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
Forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
(Jf. vores høringsbidrag,
Afsnit 2,
side 4-15, og § 1, nr. 3 i Erhvervsministeriets udkast side 1-2)
I § 3, stk. 1 slettes
”deltagere”
og indsættes den understregede tekst:
Ӥ
3.
Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i
dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.
Stk. 2.
For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”
§ 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og
tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at
dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til
medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er
forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige
tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”
I § 4, stk. 1
slettes ”deltagernes” og indsættes den understregede tekst:
Ӥ
4.
Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1
eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres
aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden, jf. dog stk. 2.”
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
”Stk.
2.
Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og
passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst
kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan
opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”
31
31
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0034.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn
(Jf. vores høringsbidrag,
Afsnit 3,
side 16-21, og § 1, nr. 4 i Erhvervsministeriets udkast side 2- 3)
Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til
(ved indsættelse af den understregede tekst):
”Tilsyn
med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”
I § 19 a indsættes:
”samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”
§ 19 a, stk. 1, med ændringen understreget:
Ӥ 19 a.
Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder
betingelserne i stk. 2.”)
Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:
”Stk.
2.
En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med
vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af
6) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling,
7) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
8) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000
kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,
9) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:
a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,
b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum
beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,
herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),
c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle
kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-
forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,
virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,
d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,
e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og
f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves
af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-
myndighedens godkendelse.
10) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at
virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”
I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:
”For
andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat
i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:
Stk. 2.
I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke
strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel
virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre
virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold
til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
32
32
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0035.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
(Jf. vores høringsbidrag,
Afsnit 4,
side 22-26, nyt selvstændigt forslag, ikke omfattet af Erhvervsministeriets udkast)
Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:
”Stk. 4.
En virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2 (interessentskab eller
kommanditselskab), eller § 4 (andelsselskab eller andelsforening), samt en virksomhed omfattet af § 2, stk. 3,
2. pkt. (interessentskab eller kommanditselskab, hvor ingen deltagere hæfter personligt), kan omregistreres i
samme CVR-nummer til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1 (forening med begrænset ansvar)
eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan kun gennemføres med samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer og anses først for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5.
En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1 eller stk. 2 (forening eller selskab med
begrænset ansvar) eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan
omregistreres i samme CVR-nummer til en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2,
eller § 4 (interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andelsforening), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes enstemmigt. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle
kreditorer og anses for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 6.
En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1, § 3 stk. 2 eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (forening,
selskab, andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan omregistreres i samme CVR-nummer til
en anden virksomhedsform med begrænset ansvar, henholdsvis en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk.
1, eller et andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle kreditorer og anses
for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.”
Nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 7.
I § 2, stk. 7 (nuværende stk. 4) indsættes:
”I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6
finder bestemmelserne i denne lov og selskabsloven
om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger” og slettes
”jf. stk. 3”.
§ 2, stk. 7 (nuværende stk. 4), med ændringen understreget:
”Stk. 7.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse
virksomheder. I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabs-
loven om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger.”
Forslag vedr. ikrafttrædelse
(Jf. vores høringsbidrag,
Afsnit 5,
side 27-28, og § 6 i Erhvervsministeriets udkast side 13).
§ 6, stk. 2 i Erhvervsministeriets forslag vedr. ophævelse af §§ 325-327 i selskabsloven 1. januar 2027
(solnedgangsklausul) erstattes af:
”Stk.
2.
Bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
om frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, træder i kraft den 1. januar 2027.”
33
33
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0036.png
Advokatfirmaet Morten Tarp
Anbefalinger vedr. andre initiativer
(Jf. vores høringsbidrag,
Afsnit 7,
side 29)
o
Betegnelsen
‘’et andelsselskab (andelsforening)’’
kan (eventuelt) overalt i erhvervsvirksomhedsloven og
tilknyttede vejledninger erstattes af
’en andelsvirksomhed’,
der også anvendes som samlet betegnelse
i lovens forarbejder og kan forenkle lovteksten, referencer til loven og forståelsen af loven generelt.
Ligheder og forskelle mellem foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA
og AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse skal beskrives klart i Erhvervsstyrelsens
vejledninger til loven, også med omtale af de eksisterende kontrol- og reaktionsmulighederne forhold
til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. og de almindelige beskatningsformer
i sammenhæng med hæftelsesformerne.
Den interaktive Q&A-guide
Vælg virksomhedsform
og skemaet
Overblik over virksomhedsformer
virksomhedsguiden.dk
bør også omfatte både foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andels-
virksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse som
ligestillede med anparts- og aktieselskaber, interessentskaber og eventuelt kommanditselskaber.
o
o
34
34
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0037.png
14. februar 2024
Erhvervsstyrelsen
Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca
Louise Rohde
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksom-
heder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem
Generelle kommentarer
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DI mener, at der bør være fleksible og lige rammevilkår for
����������������
virksomhedsformer i Danmark. Der
bør hverken være unødige barrierer for, eller positiv særbehandling af, nogen bestemte
virksomhedsformer. Herved sættes alle gode iværksætterkræfter fri, og virkelysten stimuleres,
mens det stadig er markedet (efterspørgslen), som afgør hvilke virksomhedsformer og -produkter,
der vælges.
DI støtter derfor generelt de tiltænkte ændringer for de forskellige virksomhedsformer, som i
lovforslaget samlet kaldes for
”demokratiske virksomheder”,
idet forslagene har til formål at fjerne
barrierer, men DI har betænkeligheder ved den lovtekniske udformning af det ene forslag og
opfordrer til, at det sikres, at der ikke kommer utilsigtede konsekvenser.
Det drejer sig om forslaget, der er tiltænkt at tydeliggøre, at medarbejdere har mulighed for
medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar. Det bemærkes, at dette forslag er det
eneste, som ikke tilsigter materielle ændringer i retstilstanden, men efter DI’s vurdering
er der en
nærliggende risiko herfor.
DI mener, at når der alene er tiltænkt en tydeliggørelse af allerede gældende ret (dvs. ikke noget
egentligt behov for en lovændring), bør der udvises ekstra omhu med at finde en lovteknisk løsning,
der ikke skaber utiltænkte ændringer eller forstyrrelser i den nuværende lov og retstilstand.
Hvis det ikke er muligt med en lovteknisk løsning, der kan undgå risiko for forstyrrelser i gældende
ret, bør der findes andre måder at tydeliggøre, at man godt kan drive en medarbejderejet
virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, f.eks.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
35
CVR-nr.: 16077593
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0038.png
via oplysning på Virk.dk, på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, i Erhvervsfremmesystemet m.m. Den
udfordring, som søges løst med dette specifikke forslag, er trods alt kun en oplysningsudfordring
ikke en retlig barriere. Der henvises til de specifikke bemærkninger for en uddybning.
DI finder den foreslåede nedgangsklausul i forhold til muligheden for omdannelse fra kapitalselskab
til LEV-virksomhed beklagelig og opfordrer til, at den genovervejes eller i hvert fald evalueres før
den får effekt, jf. nærmere i de specifikke bemærkninger.
DI støtter den foreslåede implementering af digitaliseringsdirektivet, som indfører regler i
selskabsloven om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om
personer, der er frakendt en sådan ret. DI har alene enkelte tekniske bemærkninger hertil.
Specifikke kommentarer
Til § 1, nr. 3 (LEV § 3, stk. 2): Tydeliggørelse af at medarbejdereje er muligt
DI bemærker, at forslaget ikke tilsigter materielle ændringer i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder (herefter LEV), da medarbejdereje allerede er muligt efter loven. Når der alene er
tiltænkt tydeliggørelse af allerede gældende ret (dvs. ikke noget egentligt behov for en lovændring),
bør der udvises ekstra omhu med at finde en lovteknisk løsning, der ikke skaber utiltænkte
ændringer eller forstyrrelser i den nuværende retstilstand. Efter
DI’s
umiddelbare vurdering er der
en nærliggende risiko for, at forslaget medfører utilsigtede og uhensigtsmæssige ændringer.
Det fremgår af forslaget, at deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af LEV § 3
skal deltage aktivt i virksomheden.
Det præciseres herefter, at der er tale om aktiv deltagelse i
virksomheden, når deltagerne bidrager
(1) som aftager, (2) som producent, (3) som leverandør, (4)
med egen arbejdsindsats, eller (5) på anden lignende måde.
Efter DI’ opfattelse er der
i dag et krav om at deltage aktivt i virksomheden, hvis man vil opfylde
betingelserne for at være et andelsselskab eller andelsforening efter lovens § 4, mens det er
tvivlsomt, om man kan stille samme generelle ultimative kriterie for at kunne være en virksomhed
med begrænset ansvar efter lovens § 3.
DI er enig i, at aktiv deltagelse i virksomheden er (og bør være) et moment, der er indgår i den
konkrete vurdering, der skal foretages, når det skal afgøres, om en virksomhed er registreringspligtig
efter lovens § 3. DI mener dog samtidig, at vurderingen af, om en virksomhed er registreringspligtig
efter § 3, er (og bør være) en samlet konkret vurdering, hvor aktiv deltagelse fra medlemmerne ikke
nødvendigvis skal være opfyldt. Hvis ikke dette er (eller bliver) tilfældet, vil der være en række
virksomheder, der i dag er registreret efter LEV, som ikke længere opfylder betingelserne for
registrering, ligesom der i fremtiden vil være en række virksomheder, som ikke længere vil skulle
registreres efter LEV, der tidligere ville være blevet registreret. Hvilken regulering vil de så være
omfattet af, og skal de så ikke længere registreres?
36
Side
2
af
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0039.png
DI henleder især opmærksomheden på Højesteretsdommen UfR 2003.296/2 H (FDM-dommen),
hvor en forening med begrænset ansvar (FDM f.m.b.a.) blev anset for registreringspligtig efter LEV,
fordi foreningens formål bl.a. søgtes gennemført ved at indgå aftaler, der indebærer økonomiske
og servicemæssige fordele for medlemmerne. DI mener, at medlemmer af FDM, der til gengæld for
deres FDM-kontingent får medlemsrabatter, hvis de anvender bestemte serviceudbydere, f.eks. i
forhold til bilforsikring, værksteder, bilsyn, bilvask mv. (se alle FDM fordele her:
https://fdm.dk/fordele),
ikke opfylder et kriterie om at ”deltage aktivt i virksomheden”. FDM
f.m.b.a. er fortsat registreret efter loven.
Tidligere praksis fra Erhvervsankenævnet og Erhvervsstyrelsen indeholder også en række eksempler
på kendelser og afgørelser, hvor en forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.) blev anset for
registreringspligtig efter LEV, uden at deltagerne deltog aktivt i virksomheden.
”Erhvervsdrivende
virksomheder
en lovkommentar, 2. udgave
(2007)”, som bl.a. er
skrevet af den tidligere
kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Jytte Heje Mikkelsen, omtaler f.eks. sager, hvor der blev lagt vægt
på, at en forenings formål var markedsføring af medlemmerne, eller at der i en brancheforening
blev oparbejdet overskud, som ikke var tænkt anvendt til fagpolitiske formål, og af disse grunde var
der tale om virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske
interesser gennem erhvervsdrift, som skulle registreres efter LEV, selvom der ikke var tale om, at
medlemmerne aktivt deltog i selve virksomheden.
DI anerkender, at der i forbindelse med indsættelsen af den nuværende § 3, stk. 1, 2. pkt.,
1
ved
lov
nr. 616 af 14. juni 2011
blev lavet nogle lovbemærkninger, der kan lyde som om, at aktiv deltagelse
i virksomheden generelt er et ultimativt krav. De pågældende lovbemærkninger bør dog
efter DI’s
opfattelse læses i kontekst af den pågældende lovændring, hvor de var med til at understøtte
lovpræciseringen af, at virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst 2 deltagere. Så vidt DI
er bekendt, havde Styrelsen nemlig haft sager, hvor der efter Styrelsens opfattelse reelt kun var 1
deltager, selvom der formelt kunne siges at være flere
’deltagere’ i den virksomhedskonstruktion,
som ansøgningen om registrering efter LEV handlede om. Styrelsen lagde i afgørelserne vægt på, at
de yderligere ’deltagere’ ikke var aktive. Der var således tale om konkrete afgørelser,
hvor det
centrale i afgørelserne var spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende virksomhedskonstruktion
opfyldte kravet om mindst to deltagere.
Det er under alle omstændigheder tvivlsomt, om de nævnte lovbemærkninger fra 2011 skal forstås
således, at lovgiver med lovændringen i 2011 har tiltænkt, at alle medlemmers aktive deltagelse i
virksomheden herefter har været et generelt ultimativt krav for registrering efter LEV’s
§ 3.
1
§ 3, stk. 1, 2. pkt.: ”Det
er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for
vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen.”
37
Side
3
af
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0040.png
DI bemærker i den forbindelse, at det havde været oplagt at skrive et sådant generelt krav om aktiv
deltagelse ind i lovteksten, hvis det havde været hensigten med lovændringen i 2011.
DI bemærker endvidere, at lovbemærkningerne til 2011-ændringen eksplicit siger, at der ikke er
tiltænkt ændringer i den gældende retstilstand. Som anført ovenfor var retstilstanden inden 2011-
ændringen, at virksomheder godt kunne registreres efter LEV, uden at medlemmerne nødvendigvis
var aktive deltagere i virksomheden, jf. bl.a. FDM-højesteretsdommen fra 2003.
I den tidligere nævnte lovkommentar fra bl.a. Jytte Heje Mikkelsen (fra 2007) er det om den tidligere
praksis i Styrelsen angivet (s. 38):
”som
rettesnor kan siges, at registreringspligt forudsætter, at deltagerne direkte eller indirekte har
en økonomisk fordel ved at være medlem af foreningen i forhold til ikke at være medlem. Den
økonomiske fordel må ikke være af underordnet betydning. Begrebet økonomiske interesser er i
lovens forarbejder defineret som ”økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved
opløsning m.v., bonus, rabat m.v.” Det
må i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af, om
medlemmernes økonomiske interesser fremmes gennem virksomhedens erhvervsaktivitet.”
DI henstiller til, at det vurderes, om dette ikke fortsat bør være styrelsens praksis, og om den
foreslåede lovændring ikke uhensigtsmæssigt vil begrænse styrelsens mulighed for fremover at
foretage et samlet skøn. DI opfordrer i givet fald til, at der findes en anden måde at tydeliggøre, at
der er mulighed for medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar, jf. de generelle
bemærkninger.
Til § 2, nr. 2 og 3 (SEL § 23f, stk. 1, og § 112, stk. 1): Afregistrering af personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem
DI gør opmærksom på, at
forslaget til SEL § 23f, stk. 1, siger, at Erhvervsstyrelsen ”kan”
afvise at
registrere eller
”kan”
afregistrere personer, der er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed iht. lovgivningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-lands
lovgivning, mens forslaget til SEL § 112, stk. 1, siger, at man ”ikke
må”
være ledelsesmedlem
i et
dansk kapitalselskab. Det følger samtidig af lovbemærkningerne til SEL 23f, stk. 1, at
Erhvervsstyrelsen ”vil” afregistrere et ledelsesmedlem, hvis vedkommende er frakendt retten hertil.
DI støtter, at man ikke må være ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, hvis man er frakendt
retten hertil i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. DI opfordrer til, at det overvejes,
at ”kan”
ændres til ”skal” i den foreslåede SEL §
§ 23f, stk. 1, for at sikre overensstemmelse med den
foreslåede § 112, stk. 1, og dermed tydeliggøre, at Erhvervsstyrelsen har en pligt
og ikke en
skønsbeføjelse
til at nægte registrering eller afregistrere den pågældende person som
ledelsesmedlem, når betingelsen for forbuddet i § 112, stk. 1, er opfyldt.
38
Side
4
af
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0041.png
Til § 2, nr. 5 (SEL §§ 325-327: Omdannelse fra et A/S eller Aps til virksomhed med begrænset ansvar)
Til § 325
DI opfordrer til, at lovbemærkningerne gøres mere letlæselige og relevante ved gå direkte til de
bemærkninger, der vedrører de foreslåede ændringer (de første godt to sider lovbemærkninger til
nr. 5 i udkastet vedrører omdannelsen den modsatte vej fra en virksomhed med begrænset ansvar
til et A/S, og hører derfor til i lovbemærkningerne til nr. 6).
I § 325, stk. 3, kunne det overvejes at tilføje ”jf. § 1, stk. 3” for at gøre det klart i lovteksten, er der
er en sammenhæng mellem den i § 325, stk. 3, foreslåede restriktion og restriktionen i § 1, stk. 3.
Til § 326
DI støtter den foreslåede indløsningsret. Dette er en afgørende beskyttelse af de eksisterende ejere,
som ellers kunne risikere imod sin vilje at miste sin ejendomsret til en andel af virksomhedens værdi.
DI bemærker, at lovbemærkningerne til § 326,
2. pkt.
(s. 138), indeholder en gentagelse af, hvad 1.
pkt. i lovteksten allerede bestemmer. Der bør overvejes, at lovbemærkningerne til 2. pkt. i stedet
indeholder en kort beskrivelse af, hvad henvisningen til SEL § 110 medfører. Eftersom den
foreslåede § 326, 1. pkt., allerede indeholder en bestemmelse, der svarer til § 110, stk. 1, antager
DI, at henvisningen til § 110 er tiltænkt at betyde, at § 110, stk. 2 og 3, også finder anvendelse på
den foreslåede omdannelsesmulighed. Hvis denne antagelse er korrekt, kunne det overvejes at
tydeliggøre dette direkte i lovteksten ved at koncipere § 326, 2. pkt., således:
Ӥ 110,
stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
Til § 6: Solnedgangsklausul for muligheden for omdannelse fra A/S eller ApS til LEV-virksomhed
DI finder det beklageligt, hvis adgangen til omdannelse fra et A/S eller ApS til en virksomhed med
begrænset ansvar ophører efter kun 2�½ år som følge af risiko for manglende ressourcer hos
Erhvervsstyrelsen.
Muligheden for omdannelse mellem forskellige virksomhedsformer sikrer, at virksomheder kan
tilpasse sig den virksomhedsform, som passer bedst til deres behov. Der kan være forskellige gode
grunde til, at en virksomhed undervejs i sin levetid kan have behov for at ændre virksomhedsform.
Så længe omdannelsesmulighederne indeholder tilstrækkelig beskyttelse af minoritetsejere,
kreditorer m.v., er DI tilhænger af så fleksible muligheder for omdannelse som muligt.
DI anerkender, at der kan være eventuelle budgetmæssige rammer, der skal overholdes, men
vurderer samtidig, at der forventeligt ikke vil være mange virksomheder, som vil gøre bruge af den
pågældende omdannelsesmulighed, men at en omdannelsesmulighed ikke desto mindre er vigtig.
Såfremt solnedgangsklausulen fastholdes, opfordrer DI til, at det forud for 1. januar 2027 evalueres,
hvor mange selskaber, der har gjort brug af omdannelsesmuligheden, og sammenholder de
39
Side
5
af
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0042.png
forventede årlige omkostninger ved at fortsætte denne omdannelsesmulighed med den fleksibilitet,
den giver virksomhederne.
DI står meget gerne til rådighed for uddybning.
Med venlig hilsen
Lars Hammer
Erhvervsjura og rapportering
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 3565
[email protected]
40
Side
6
af
6
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0043.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att. Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
Sendt til: [email protected] og [email protected].
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dato 9. februar 2024
Høringssvar over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Danske Advokater takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
udkastet til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem ("Udkastet"). Udkastet har været
behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabs- og finansieringsret.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater anerkender det overordnede sigte med Udkastet om øget
fleksibilitet, herunder tydeliggørelse af adgangen til medarbejdereje, etablering af
mulighed for optagelse af passive investorer, adgang til frivillig aktivsikring og
adgang til omdannelse samt den øvrige liberalisering, som en vedtagelse af
lovforslaget vil indebære. Danske Advokater kan dog være i tvivl om, hvorvidt særlig
adgangen til frivillig aktivsikring vil finde praktisk anvendelse i større omfang.
Danske Advokater har derfor alene nedennævnte specifikke kommentarer til en
række af Udkastets bestemmelser med tilhørende bemærkninger. Danske Advokater
fremhæver dog sit synspunkt om, at anmelderansvaret i selskabsloven ikke med
rimelig kan udstrækkes til en indeståelse for, at en person, der registreres eller
anmeldelses til registrering som ledelsesmedlem i et kapitalselskab, ikke er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i henhold til lovgivningen her i landet eller i et
andet EU/EØS-land.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser/løsningsforslag:
Ad § 1, nr. 3 (§ 3, stk. 3 i erhvervsvirksomhedsloven)
Forslaget til nyt § 3, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(erhvervsvirksomhedsloven) anvender terminologien "medlemmer" og
"medlemsindskud". Erhvervsvirksomhedsloven og en række af Udkastets øvrige
paragraffer anvender imidlertid terminologien "deltagere", herunder ved
beskrivelsen af, hvem der kan træffe beslutning om aktivsikring.
Dok.nr. D-2024-005862
41
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
For at undgå (formentlig) utilsigtede modsætningsslutninger og for at ensrette
terminologien foreslås det derfor i stedet at anvende ordene "deltagere",
"deltagerindskud" og "investerende deltagere". Tilsvarende ændringer bør i givet fald
foretages i bemærkningerne.
Forslaget giver adgang til at optage investerende medlemmer (deltagere), der dog
højst må udgøre 30% af den samlede deltagerkreds. Danske Advokater noterer sig, at
der alene er tale om en antalsmæssig begrænsning uden deraf følgende særlige krav
til virksomhedernes vedtægt, kapital, ledelse eller deltagerrettigheder eller -pligter.
Danske Advokater anser det for vigtigt, at en eventuel begæring om tvangsopløsning
af en virksomhed med begrænset ansvar, der overskrider tærskelværdien for
investerende deltagere, kun kan ske, hvis der er tale om en blivende tilstand, og hvor
virksomheden ikke inden en rimelig frist - efter et konkret påbud fra
Erhvervsstyrelsen - har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien, jf.
Udkastets bemærkninger på side 66.
Ad § 1, nr. 4 og 5 (§§ 19 h - 19 j og § 20 a i erhvervsvirksomhedsloven)
Udkastet til nyt kapital 5 b i erhvervsvirksomhedsloven giver mulighed for, at en
virksomhed med begrænset ansvar kan beslutte, at virksomheden skal have en
bunden reserve, samt at der etableres tilsyn med denne reserve og de dertil hørende
bestemmelser om virksomhedens opløsning, jf. nærmere de forslåede §§ 19 h - 19 j. I
bemærkningerne på siderne 29 og 67 beskrives den bundne reserve, som en "bunden
reserve, som alene kan anvendes til investeringer i virksomheden".
Ordene "til
investeringer"
kan give indtryk af, at midler svarende til den bundne reserve ikke
kan benyttes til andre virksomheds-formål, herunder driftsformål, hvad der dog ikke
kan antages at være hensigten. Ordene "til
investeringer"
bør derfor enten udelades
eller erstattes med et bredere virksomhedsrelateret begreb, herunder i lyset af, at der
ikke vil være tale om "et
tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige
dispositioner",
hvilket tillige må omfatte samhandelsvilkårene med virksomhedens
deltagere.
I § 19 h, stk. 2, bør en beslutning om tilsyn kunne ophæves med tilsynsmyndighedens
godkendelse på tilsvarende vis som adgangen til at vedtage ændringer af
vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelser og bestemmelser om en bunden reserve
(der efter omstændighederne må kunne omfatte et ophør af disse bestemmelser), jf. §
19 i, stk. 2.
Det bør overvejes at udelade bestemmelsen i § 19 i, stk. 3, om, at tilsynsmyndigheden
ved godkendelse af ændringer af vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelse skal
"påse,
at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen".
Bestemmelsen
kan således sprogligt give indtryk af en mere restriktiv godkendelsespraksis end de
krav om uhensigtsmæssighed, konkret begrundelse og proportionalitet, der er
beskrevet i bemærkningerne på side 69, og som bedre flugter med praksis om
ændringer af f.eks. fondes vedtægter.
Det selvstændige indhold af § 19 j, stk. 2, bør ligeledes overvejes i forhold til
adgangen i den eksisterende § 17 b, stk. 1, til at forlange oplysninger fra
virksomheden, idet sidstnævnte bestemmelse tillige omfatter stillingtagen til, om en
virksomheds vedtægter er overholdt. Såfremt hensigten med opdelingen er, at en
manglende efterkommelse af et krav i henhold til § 19 j, stk. 2, ikke skal kunne
begrunde en anmodning om tvangsopløsning i henhold til § 20 a, er opdelingen dog
velbegrundet.
Det bør fremgå af bemærkningerne, at den manglende dækning for en virksomheds
frivilligt bundne reserve ikke skal kunne begrunde virksomhedens tvangsopløsning,
hvis den manglende dækning skyldes driftsmæssige forhold.
2/3
42
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Ad § 1, nr. 6 (§§ 21 h og 21 m i erhvervsvirksomhedsloven)
Udkastets forslag til § 21 h, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven om udarbejdelse af en
mellembalance adresserer ikke den situation, hvor en omdannelsesplan er fravalgt,
idet 3-måneders fristen for opgørelsesdatoen for mellembalancen knytter sig til
tidspunktet for underskrivelsen af omdannelsesplanen.
I Udkastets forslag til § 21 m, stk. 4, bør henvisningen rettes fra § 21 j, 2. pkt., til § 21
k, 2. pkt.
Ad § 2, nr. 3 (§ 112 i selskabsloven)
Udkastet indeholder i § 2, nr. 3, forslag til et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112,
hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må
være personer, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til
lovgivningen her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Forslaget er velbegrundet.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne på siderne 131 og 133, at en anmelder, der
anmelder til registrering eller registrerer en person som ledelsesmedlem i et
kapitalselskab, fremover skal indestå for,
"at
personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-
/EØS-lands lovgivning.
Der vil efter omstændighederne være tale om en overtrædelse af straffelovens
bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som
Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet."
Der er tale om en betydelig udvidelse af anmelderansvaret med en implicit
undersøgelsespligt, som rækker langt udover det ansvar, som med rimelighed kan
pålægges en anmelder af en ledelsesændring. En sådan anmelder vil i praksis kun
have begrænsede muligheder for at sikre sig, at en sådan frakendelse ikke er foretaget
i et andet land, hvorfor et sådant ansvar ikke med rimelighed kan pålægges
anmelderen. Dette i hvert fald ikke medmindre der - med respekt af hensynene i
lovgivningen om beskyttelse af persondata - etableres et centralt europæisk register
med registrering af den omhandlede personkreds og med en gebyrfri mulighed for
anmelderen til enkelt og entydigt at kunne afdække, om en person er frakendt
ledelsesretten i et af de omhandlede lande, og dette alene på grundlag af de
oplysninger, der normalt skal bruges i forbindelse med en (anmeldelse til)
registrering. Indtil det måtte ske, bør forholdet undtages fra anmelderansvaret.
Erhvervsstyrelsen bør i stedet søge at etablere automatiserede registreringsmæssige
begrænsninger, hvor den nødvendige screening kan foretages på grundlag af den
information, som Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns- og
registreringsmyndighed har adgang til, herunder information i Business Register
Interconnection System (BRIS).
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
[email protected]
3/3
43
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0046.png
Fra:
Jeppe Rye Aaløse <[email protected]>
Sendt:
14. februar 2024 13:15
Til:
Olivia Karen Höcky Hansen <[email protected]>; Rebecca Louise Rohde <[email protected]>
Emne:
Høringssvar ifbm. udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler
om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem
Kære Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
I DM vil vi gerne takke for at blive inviteret til at afgive høringssvar til høring over udkast til
lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem. Her følger vores korte bemærkning til delene af lovforslaget om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder.
I DM bakker vi fuldt op om lovforslaget, da vi mener, at lovforslaget kommer til at forbedre
mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske virksomheder. Der er brug for
et stærkt demokratisk erhverv i Danmark, som kan sikre jobskabelse, langsigtet værdi og gode
arbejdsliv. Derudover bifalder DM, at lovforslaget følger en række af de anbefalinger, som
ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder kom med, som vi i DM sad med i.
Jeppe Rye Aaløse
Politisk rådgiver
Direkte +4551232894
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
+45 38 15 66 00
dm.dk
44
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0047.png
Erhvervsstyrelsen
Sendt pr. e-mail til Olivia Karen Hôcky Hansen,
[email protected]
Rebecca Louise Rohde,
[email protected]
Høringssvar fra F&P vedrørende udkast til lovforslag om
bedre vilkår for demokratiske virksomheder
F&P sender vores høringssvar til lovforslaget på vegne af forsikringsbran-
chen. Vores bemærkninger til lovforslaget er primært vedrørende forslaget
om at ændre og udvide undtagelserne i reglerne om videregivelse af fortrolige
oplysninger i Lov om forsikringsvirksomhed.
Vedr. § 4, nr. 1 om forslag til ny undtagelsesbestemmelse (§ 83 a) til forbud-
det mod uberettiget videregivelse af kundeoplysninger i § 82 i Lov om For-
sikringsvirksomhed:
1) Det bør præciseres, at der ikke er noget til hinder for udveksling af op-
lysninger om navn og kontaktdata (og evt. andre oplysninger) til andre
formål end hvad, der følger af bestemmelsen, hvis der foreligger sær-
skilt hjemmel til sådanne formål, fx samtykke. I praksis vil navn og kon-
taktoplysninger også være relevante til andre formål. I de specielle be-
mærkninger til lovforslaget kan formuleringerne godt forstås således, at
navn og kontaktoplysninger aldrig kan bruges til f.eks. markedsføring
og rådgivning, selvom der er givet særskilt samtykke til det.
På side 146 under de særlige bemærkninger er først angivet:
”Forslaget vil ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive
flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger til den virk-
somhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivel-
sen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller omfattet af andre videregivelses-
muligheder i lov om finansiel virksomhed.”
Samtidig fremgår det nederst på side 146 og øverst på side 147:
Virksomheden eller foreningen, der ejer forsikringsselskabet, må
ikke anvende de videregivne oplysninger til andre formål end hvad,
29.01.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR 44436833
Karen Gjølbo
Senior legal consultant
Dir.
41919045
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00035
478056
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
45
og pensionskasser
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
der følger af bestemmelsen. Videregivelse af kundens navn og kon-
taktoplysninger må f.eks. ikke anvendes til markedsføring og råd-
givning.”
Det bør her præciseres, at dette alene gælder, hvor videregivelsen be-
ror på denne bestemmelse (§ 83a), men ikke nødvendigvis på andre
videregivelseshjemler.
2) Henvisningsfejl på s. 146.
Forslaget vil ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive flere
oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger til den virksom-
hed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivelsen
er berettiget efter § 117, stk. 1, eller omfattet af andre videregivelsesmu-
ligheder i lov om finansiel virksomhed.
Der bør rettelig henvises til § 82, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed i
stedet for FIL 117, stk. 1.
3) Af lovforslaget fremgår det, at videregivelse af kundens navn og kon-
taktoplysninger ikke må anvendes til f.eks. markedsføring og rådgiv-
ning. Det bør præciseres og uddybes, hvad der menes med rådgivning,
idet det ikke fremgår klart af lovforslaget, om der i denne sammenhæng
menes forsikringsrådgivning, eller hvilken slags rådgivning, der er tale
om.
F&P har ikke yderligere bemærkninger. Vi står naturligvis altid til rådighed
for uddybning af ovenstående.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00035
478056
Med venlig hilsen
Karen Gjølbo
Side 2
46
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0049.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen,
[email protected]
tlf. 35291825
Rebecca Louise Rohde,
[email protected]
tlf. 35291355
Sagsnr. 24-0278
Vores ref. CDM
Deres ref
Den 14. februar 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Indledende kommentarer
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
takker for muligheden for at afgive
høringssvar og fremsender hermed vores bemærkninger til dele af lovforslaget
om bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
FH hilser lovforslaget velkomment, da lovforslaget overordnet set forbedrer
mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske
virksomheder på vigtige strækninger. FH har i en årrække opfordret til at få
ryddet barrierer af vejen for demokratiske virksomheder og i det hele taget få
fremmet disse virksomhedstyper, der generelt har en høj produktivitet,
modstandsdygtighed og et godt arbejdsmiljø. FH har tidligere igangsat
forskningsbaserede analyser og rapporter, og sad med i regeringens
ekspertarbejdsgruppe for demokratiske virksomheder.
FH har et særligt fokus på at fremme medarbejdereje og foreslår fortsat, at
anbefalingen fra ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder om en
model for ejer- og generationsskifte til medarbejdereje gennemføres. FH
noterer sig, at forslaget ikke kunne finansieres inden for rammen af aftalen om
demokratiske virksomheder, men også at alle aftalepartierne anerkendte
forslaget som vigtigt.
FH bakker op om den politiske aftale om demokratiske virksomheder, der tog
udgangspunkt i Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheders
anbefalinger. FH vil i forlængelse heraf opfordre til, at centrale aktører fra
ekspertarbejdsgruppen bliver inviteret til et årligt statusmøde i
Erhvervsstyrelsen med henblik på at drøfte muligheder og barrierer i
implementeringen og initiativerne indenfor aftalen om demokratiske
virksomheder.
Specifikke kommentarer
Tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje
47
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0050.png
FH støtter en tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje. I
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at aktiv
deltagelse i virksomhederne med egen arbejdsindsats kan ske i et
ansættelsesforhold som lønmodtager eller gennem en anden type
arbejdsindsats som selvstændig. FH støtter, at begge typer arbejdsindsats er
mulig som aktiv deltagelse i virksomhederne, men foreslår, at forskellene
tydeliggøres i guides og standardvedtægter mv. på
virksomhedsguiden,
da det
skaber meget forskellige virksomheder og da det har en række arbejds- og
skatteretslige konsekvenser for den enkelte virksomhedsdeltager. Det bør
herunder være tydeligt hvad, hvornår man er lønmodtager som demokratiske
iværksætter og herunder medejer af en virksomhed.
Passive investorer
FH finder det fornuftigt at udvide mulighederne for at have investerende
medlemmer. I bestemmelsen om passive investorer i en v.m.b.a. foreslås det i
lovforslagets §3, stk. 3, at investerende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af
den samlede deltagerkreds. FH foreslår i stedet, at deltagerkreds ændres til
stemmerettigheder, da det kan åbne for crowdfunding og lignende, der fx kan
være hensigtsmæssigt, hvis et lokalsamfund ønsker at redde eller udvide en
butik, der er overgået til medarbejdere. Det bør ikke være antallet af deltagere,
men stemmerettighederne, der er mere afgørende for, at en virksomhed stadig
er demokratisk organiseret.
Aktivsikring og offentligt tilsyn
FH finder, at det er fornuftigt at indføre mulighed for at blive underlagt et
offentligt legalitetstilsyn med det formål at langtidssikre virksomhedernes
aktiver og i det hele taget sikre modstandsdygtige virksomheder. Det er
samtidigt centralt for FH og for levedygtigheden af demokratiske virksomheder,
at aktivsikring og offentligt tilsyn ikke er til hinder for almindelig drift af
virksomhederne, også i nedgangstider, hvilket i de fleste tilfælde bør henhøre
under virksomhedernes formål. Derfor foreslår FHs, at visse tekststykker i
bemærkningerne til loven justeres, da de sætter spørgsmålstegn ved hvad en
bunden reserve legalt kan bruges til, men også giver en reduceret fleksibilitet
ift. at hensætte til den bundne reserve jf. forklaring nedenfor. Følgende er FHs
forslag til justeringer med tilføjelser fremhævet med kursiv og fjernelser med
gennemstregning:
(side 28): ’Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have
fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler forbliver i
selskabet til gavn for
virksomhedens drift og formål
og kommende
deltagere i virksomheden.’
(side 29): ’Det
foreslås, at der indføres mulighed for, at A.M.B.A.’er og
F.M.B.A.’er kan henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens
overskud og/eller formue til en bunden reserve, som alene kan
anvendes til investeringer i virksomheden. Den bundne reserve
opskrives i de år, hvor virksomheden har overskud
som minimum
i
Side 2 af 4
48
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0051.png
henhold til den procentsats, som er fastsat i vedtægten. Den bundne
reserve
bør alene bringes i anvendelse efter øvrige reserver er brugt.
kan ikke reduceres i de år, hvor virksomheden har underskud, men skal
opretholdes i uændret størrelse. Den bundne reserve kan ikke
anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør skal
den bundne reserve desuden dækkes og anvendes i
overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen, forud for en eventuel
udbetaling til deltagerne
har overskud i henhold til den procentsats, som
er fastsat i vedtægten.’
FH støtter Erhvervsstyrelsens model, der er en kombination af frivillighed og
varighed ift. generalforsamlingens muligheder omkring aktivsikring og tilsyn.
FH finder dog, at det er centralt, at det skal præciseres, at der for den
bestemte procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue, der
hensættes til en bunden reserve, er tale om en ’minimums procentdel’. Det
betyder, at virksomheder, der kan være tilbøjelige til at sætte en lav procentdel
for at opnå budgetmæssig fleksibilitet, kan vælge frivilligt at hensætte en større
procentandel til den udelelige reserve i opgangstider. Det vil styrke den
bundne reserve og virksomhedernes modstandskraft.
FH foreslår endvidere, at det fremgår, at virksomheder som udgangspunkt bør
bringe andre reserver i anvendelse først, hvis der opstår behov for fx at
investere yderligere eller dække underskud eller lignende. Dette med henblik
på at skærme den bundne reserve.
FH foreslår desuden, at det præciseres i lov og bemærkninger, at en udelelig
reserve ikke kan udbetales i forbindelse med omdannelse til kapitalselskab.
Det er i tråd med den indkapslingsmodel, der fandt anvendelse i forbindelse
med sparekassernes omdannelse til aktieselskaber, der gennemgås på side
28. Den udelelige reserve skal anvendes efter formålet og herunder fx til
almennyttige og velgørende formål.
FH foreslår, at Erhvervsstyrelsen indfører et sæt af standard-
vedtægtsformuleringer og/eller en udførlig online guide vedr. aktivsikring til
brug for virksomhedernes generalforsamlinger i tråd med standardvedtægterne
virksomhedsguiden.
Det skal sikre, at muligheden for aktivsikring bliver
brugt og at formuleringerne bliver hensigtsmæssige ift. formålet beskrevet i
loven og virksomhedernes formål.
FH finder, at det som udgangspunkt vil være oplagt og hensigtsmæssigt, at
den bundne reserve fremgår separat fra øvrige reserver af årsregnskaberne
for virksomheder, der har indført en bunden reserve, da det vil give
gennemsigtighed til medlemmerne af virksomheden og til offentligheden
omkring disse midler. FH foreslår, at Erhvervsstyrelsen finder en
hensigtsmæssige måde, at tilskynde og/eller implementere dette.
Omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a.
FH støtter muligheden for omdannelse af et anparts- eller aktieselskab til
v.m.b.a. FH mener dog, at den foreslåede ”solnedgangsklausul” strider mod
Side 3 af 4
49
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0052.png
hensigten om at ligestille de demokratiske virksomhedsformer med traditionelle
virksomheder. Det skyldes, at lovforslaget udvider og permanentgør
mulighederne for at omdanne fra v.m.b.a. til anpartsselskab, men alene giver
en midlertidig mulighed for tilsvarende omdannelse fra kapitalselskab til
v.m.b.a. Det betyder i praksis, at lovforslaget udvider og permanentgør en
ulighed mellem selskabsformerne per 1. januar 2027.
FH mener, at mulighederne for omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a. bør
være permanent, hvilket også er i tråd med anbefalingen fra
Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder. Solnedgangsklausulen
begrundes med et forøget ressourcetræk til sagsbehandling hos
Erhvervsstyrelsen. FH opfordrer til, at der bliver fundet ressourcer indenfor
driften og/eller at der fra politisk side findes midler til at permanentgøre
muligheden, da det i sidste ende er det, der sikrer ligestillingen af
selskabsformerne.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Side 4 af 4
50
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0053.png
Fra:
Anne Aarup Fenger <[email protected]>
Sendt:
19. februar 2024 08:55
Til:
Maya Halfdan Kabrit (FT) <[email protected]>
Cc:
Rebecca Louise Rohde <[email protected]>; Olivia Karen Höcky Hansen <[email protected]>
Emne:
SV: Høring af Forslag til lov om ændring af Lov om visse erhvervsvirksomheder m.fl. (Bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem)
Kære Maya,
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på nedenstående høring. Jeg
beklager den sene fremsendelse.
Af indledningen til lovforslaget anføres: ”Det følger af Aftalen om demokratiske virksomheder,
at aftalepartierne med gennemførelsen af en række af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger,
ønsker at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkårene for start og drift
bliver de samme som for andre virksomheder.” Formålet er dermed at sidestille ”demokratiske
virksomheder” med andre virksomheder
på en række områder.
Forslaget til den nye § 118 a, i lov om finansiel virksomhed, bevirker en forbedring af
muligheden for en finansiel virksomhed til at dele kundeoplysninger til en forening eller
virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den
finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af
virksomheden. Vi undrer os over, at lovforslaget på dette punkt har et så snævert fokus og kun
er målrettet en bestemt type ejerskab. Andre virksomheder med tilsvarende behov
og
struktur
overses i den forbindelse, hvilket efter vores opfattelse skaber en ulighed i
virksomhedernes rettigheder.
Der kan således være samme behov for deling af kundeoplysninger i andre finansielle
koncerner
f.eks. hvor det ses at være til kundens fordel at modtage information om ydelser,
som andre koncernselskaber udbyder, lige så vel som information om fordele, som en
ejervirksomhed tilbyder. Vi mener derfor, at der bør foreslås en generelt bredere adgang til at
dele information mellem koncernselskaber
i stedet for at målrette adgangen til en bestemt
ejerform.
Afslutningsvist bemærker vi, at investeringsforeninger også er ejet af medlemmerne i den
enkelte forening. Som lovforslaget er formuleret, ses det ikke at lette adgangen for disse
foreninger til at dele kundeoplysninger med f.eks. deres administrationsselskab og eller deres
primære distributør, f.eks. i relation til kundearrangementer og andre tilbud.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis bemærkningerne giver anledning til spørgsmål.
Venlig hilsen
Anne Aarup Fenger
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1136
[email protected]
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
51
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0054.png
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark.
Tilmeld dig her.
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
Pr. 1. januar 2024 er arbejdsgiverrelaterede aktiviteter i Finanssektorens Arbejdsgiverforening overdraget ti
l henholdsvis F&P og Finans Danmark.
Se mere på www.fida.dk eller www.fogp.dk.
52
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0055.png
Forenet Kredits høringssvar til lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder
Høringssvar vedr. lovforslag om bedre vilkår for demokra-
tiske virksomheder
Indledende bemærkninger
Vores bemærkninger til lovforslaget relaterer sig primært til afsnit 3.1.5 om medlems-
kommunikation og afsnit 3.1.5.2. om Erhvervsministeriets overvejelser.
Forenet Kredit ser som udgangspunkt positivt på lovforslaget og Erhvervsstyrelsens in-
volvering af relevante parter i processen. Det er positivt, at styrelsen loyalt imødekom-
mer ønsket fra ekspertarbejdsgruppen vedr. demokratiske virksomheder om bedre mu-
ligheder for medlemskommunikation. For de erhvervsdemokratiske virksomheder er det
afgørende at kunne kommunikere til medlemmerne og de kunder, hvis kundeforhold be-
rettiger til medlemskab om bl.a. foreningens formål og de aktiviteter, der kan knytte sig
til medlemskabet. Kommunikationen er en afgørende præmis for, at de erhvervsdemo-
kratiske virksomheder kan opretholde en kontakt og tilknytning til medlemmerne, som
igen er nødvendig for den erhvervsdemokratiske levedygtighed.
Forenet Kredit vurderer, at lovforslaget vedrørende medlemskommunikation kan få posi-
tive virkninger for borgere, således de langt bedre end hidtil kan blive informeret om de-
res medlemskab og tilhørende rettigheder. I vores tilfælde Forenet Kredit, som er for-
eningen bag Nykredit og Totalkredit.
Herudover har vi følgende bemærkninger og opmærksomhedspunkter:
1. Vi imødeser, at lovændringen bliver set som en tilføjelse til eksisterende lovgiv-
ning, og at der derved ikke ændres på forudsætningerne for videregivelse af
kundeoplysninger jf. § 117 ift., hvad der betegnes som berettiget videregivelse,
og herunder hvilke oplysninger der kan videregives. Dette er en afgørende for-
udsætning for, at foreningen kan afholde valg til repræsentantskabet og dermed
varetage en administrativ opgave for koncernen som helhed.
2. Vi tolker bemærkningerne
1
således, at ”[…]medlemskabet og de tilhørende ret-
tigheder[…]” skal læses og fortolkes bredt, så det netop giver mulighed for en
øget og bedre kommunikation om bl.a. foreningens formål og relevans for med-
lemmerne.
I angivelsen af administrative konsekvenser for borgerne er følgende anført:
”Kommunikationen mellem borgere og de demokratiske virksomheder forventes
1
Lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være le-
delsesmedlem, afsnit 7 ”Administrative konsekvenser for borgerne”, s. 53.
Forenet Kredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V Tlf.nr. 44555510.
Kontakt: Sekretariatschef Tore Bang Heerup, mail:
[email protected],
Telefon: 44555381
53
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0056.png
Side 2/2
at blive forbedret, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at få meddelelse om
medlemskabet i foreningen eller virksomheden f.eks. om formål, de repræsenta-
tive medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og eventuel gøre brug af
medlemskabet”. Det kan overvejes om dele af formuleringerne ovenfor bør ud-
dybes i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser eller finde vej til selve lov-
teksten, og ikke alene i opregningen af konsekvenser.
3. I forhold til afsnit 3.1.5.2 ”Erhvervsministeriets overvejelser” er det Forenet Kre-
dits ønske, at vi sikrer mulighed for en sikker og teknologineutral kommunikation
fx via e-Boks, hvorfor det er nødvendigt med CPR-nummer.
4. I Forenet Kredit skelner vi mellem to grupper af medlemmer (hhv. valggruppe
Privat og Erhverv), hvortil der knytter sig forskellige aktiviteter, muligheder og
rettigheder for medlemmet, hvorfor det er relevant for Forenet Kredit at modtage
oplysninger om typen af medlemskab, som kundeforholdet berettiger. Dette er
på nuværende tidspunkt ikke en del af formuleringen omkring, hvilke typer af
oplysninger der kan videregives. For at Forenet Kredit kan kommunikere rele-
vant information om medlemskabet er dette en forudsætning.
Udover ovenstående bemærkninger støtter Forenet Kredit lovforslaget. Forenet Kredit
ser frem til en fortsat god dialog om lovforslaget og takker for muligheden for at bidrage.
Med venlig hilsen
Tore Heerup
Sekretariatschef
Forenet Kredit
Forenet Kredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V Tlf.nr. 44555510.
Kontakt: Sekretariatschef Tore Bang Heerup, mail:
[email protected],
Telefon: 44555381
54
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0057.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
Pr. mail:
[email protected]; [email protected]
14. februar 2024
Høring vedrørende udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmed-
lem
Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte høring.
Lovudkastet lægger op til nogle interessante nyskabelser i erhvervsvirksomhedsloven,
herunder muligheden for frivillig aktivsikring med tilhørende offentligt tilsyn. Vi har en-
kelte bemærkninger til den foreslåede ordning.
Opbygning af bunden reserve
Ordlyden i den forslåede § 19 h, stk. 1, nævner, at det er en betingelse, ”at der i ved-
tægterne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens
opløsning.”
Lovbemærkningerne præciserer flere steder (fx 3.1.3.3.), at virksomhe-
derne ”kan henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller for-
mue til en bunden reserve, som alene kan anvendes til investeringer i virksomheden.”
Indebærer dette, at virksomhedens muligheder for selv at fastlægge størrelsen og til-
gangen til den bundne reserve i realiteten er begrænset af ordlyden i lovbemærknin-
gerne? I så fald bør begrænsningen vel fremgå af lovteksten?
Bunden reserve ved fusion
Det fremgår ikke af lovudkastet med bemærkninger, hvad der kan - eller skal - ske med
en virksomheds bundne reserve, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksom-
hed med begrænset ansvar. Er der aftalefrihed eller mulighed for at opløse reserven i
en sådan situation? Hvad sker der for eksempel med reserven, hvis deltagerne i den
ene virksomhed har anvendt muligheden for aktivsikring, mens deltagerne i den anden
virksomhed ikke har anvendt muligheden?
Vi står naturligvis til rådighed, hvis Erhvervsstyrelsen ønsker at drøfte vores bemærknin-
ger.
FSR
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Jan Brødsgaard
Chefkonsulent
55
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0058.png
Att.:
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen
[email protected]
Den 13. februar 2024
Høringssvar vedrørende Lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder
Kooperationen takker for invitationen til at indgive høringssvar og frem-
sender hermed vores bemærkninger til de dele af lovforslaget, der ved-
rører bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
Kooperationen repræsenterer som arbejdsgiver- og interesseorganisa-
tion 130 demokratisk ejede medlemsvirksomheder og -organisationer
med tilsammen ca. 6000 medarbejdere. Det er en del af vores formål
at fremme udbredelsen af, kendskabet til og forståelsen for den koope-
rative idé og virksomhedsform.
Kooperationen var repræsenteret i Ekspertarbejdsgruppen om demo-
kratiske virksomheder, og vi bakker stærkt op om den brede politiske
aftale, der gennemfører en række af arbejdsgruppens anbefalinger. Vi
ser frem til at bidrage til aftalens implementering hvor muligt, her-
iblandt aftalens del 3, der specifikt lægger op til samarbejde med cen-
trale brancheorganisationer.
Vi mener, at initiativerne i aftalen samlet bidrager med et vigtigt skridt
i retning af at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så
vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder.
Vi betragter i denne forbindelse en opdatering af erhvervsvirksomheds-
lovens bestemmelser om virksomheder med begrænset ansvar
(v.m.b.a.)
1
som et meget vigtigt element, og er derfor overordnet
yderst positivt indstillede over for hensigten bag og initiativerne i lov-
forslaget.
Hvad angår tre af de foreslåede initiativer, mener vi dog, at der er be-
hov for justeringer, for at initiativerne mest effektivt kan realisere den
bagvedliggende hensigt om at forbedre forholdene for demokratiske
virksomheder. Disse vedrører:
1.
Investerende medlemmer.
Vi mener, at der i stedet for en af-
grænsning i deltagerkredsen bør ske en begrænsning af de in-
vesterende medlemmers samlede stemmerettigheder. På denne
måde vil også en bredere kreds af bidragsydere kunne inddra-
ges og virksomhedernes finansieringsmuligheder styrkes.
1
Vi anvender i høringssvaret v.m.b.a. som fællesbetegnelse for f.m.b.a. og a.m.b.a.
56
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0059.png
2.
Den bundne reserve
. Vi mener ikke, det bør udelukkes, at en
v.m.b.a under visse forudsætninger kan anvende dele af reser-
ven ved underskud, således at virksomheden kan drage nytte
af de opsparede midler i krisetider.
3.
Muligheden for omdannelse af et anparts- eller aktieselskab til
v.m.b.a.
Vi mener,
at en ”solnedsgangsklausul”
i høj grad vil
stride mod den politiske aftales hensigt om ligestilling af virk-
somhedsformerne.
Vores bemærkninger og forslag til justeringer uddybes i det følgende.
1. Investerende medlemmer
I bestemmelsen om passive investorer i en v.m.b.a. foreslås det i lov-
forslagets §3, stk. 3, at investerende medlemmer højst må udgøre 30
pct. af den samlede deltagerkreds. Vi mener, at der i stedet bør indføres
en bestemmelse, der begrænser de investerende medlemmers samlede
stemmerettigheder til 30 pct.
Mulighed for en bredere kreds af investerende medlemmer
Hensigten bag bestemmelsen er at forbedre finansieringsmulighederne
for v.m.b.a.’er, men samtidig bevare v.m.b.a.’ers
særegenskab som
virksomheder, der kontrolleres af deres aktive medlemmer.
Ved en begrænsning af stemmerettighederne frem for i deltagerkred-
sen sikres fortsat de aktive medlemmers fulde kontrol over virksomhe-
den. Men samtidig muliggøres det, at virksomhederne kan rejse kapital
fra en bredere kreds af bidragsydere.
Effekten af dette kan tydeliggøres med et eksempel:
En lukningstruet lokal virksomhed står over for en virksomhedsoverdra-
gelse, hvor de syv medarbejdere skal overtage og videreføre virksom-
heden som kontrollerende ejere (aktive medlemmer).
Fordi virksomheden har stor betydning for service- og turisttilbuddet i
lokalområdet, har 100 lokale borgere tilkendegivet, at de gerne som
investerende medlemmer vil købe andele i virksomheden. Derved tilfø-
res kapital til at støtte overtagelsen og virksomhedens første tid under
det nye ejerskab.
Med det nuværende forslag vil virksomheden kun have mulighed for at
optage to af borgerne som investerende medlemmer. Begrænses i ste-
det stemmerettighederne, vil der ikke være grænser for antallet af in-
vesterende medlemmer, og virksomhedens mulighed for at rejse kapital
baseret på inddragelse af lokalsamfundet vil være kraftigt forbedret.
57
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0060.png
Som eksemplet viser, flugter en begrænsning af stemmerettigheder
bedre med anbefaling 5.3 fra ekspertgruppen om demokratiske virk-
somheder om at støtte op om landdistriktsiværksætteri ved
”generelt
at åbne op for equity crowdfunding i anpartsselskaber samt at se på
mulighederne for crowdfunding i A.M.B.A. og F.M.B.A.”.
Landdistriktsiværksætteri og ligestilling af ejerskabsformer
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Erhvervslivets EU- og regel-
forum i 2021 anbefalede at justere eller fjerne selskabslovens § 1, stk.
3, så det bliver muligt for et ApS at udbyde kapitalandele til offentlig-
heden. Den daværende regering tilkendegav, at den ville arbejde for
anbefalingen.
I begrundelsen herfor fremgår:
”Muligheden
for at udbyde anparter til offentligheden vil give anparts-
selskaberne mulighed for at tiltrække risikovillig kapital ved equity
crowdfunding. Det er muligt at investere relativt små beløbsstørrelser
via crowdfunding, hvilket giver mindre virksomheder mulighed for at
rejse den nødvendige vækstkapital fra en bredere gruppe af investorer.
En sådan mulighed vil for danske anpartsselskaber bl.a. kunne fremme
udkantsiværksætteri, da det fx fremadrettet vil blive muligt at støtte
lokale virksomheder via crowdfunding i et anpartsselskab.”
2
Såfremt equity crowdfunding i anpartsselskaber muliggøres, samtidig
med at antallet af investerende medlemmer i en v.m.b.a. begrænses til
30 pct., vil der opstå en situation, hvor iværksættere vil kunne equity-
crowdfunde i et Aps, men ikke i et v.m.b.a.
Såfremt det er forligskredsens hensigt at fremme landdistriktsiværk-
sætteri, bør equity crowdfunding være muligt, uanset om iværksættere
ønsker at stifte deres virksomhed som et kapitalselskab eller som et
v.m.b.a.
Konsistens med kooperativ lovgivning i andre lande
Vælger vi i Danmark at begrænse de investerendes medlemmers sam-
lede stemmerettigheder, vil det væres konsistent med lovgivningen i
en række andre lande. Omvendt har vi ikke kendskab til internationale
erfaringer med, at begrænsningen sker i deltagerkredsen.
I den svenske og den italienske kooperative lovgivning er de investe-
rende medlemmers stemmerettigheder begrænset til en tredjedel. I lo-
ven om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) er grænsen 25 pct.,
i Frankrig er grænsen 35 pct.
Vi savner i lovforslagets bemærkninger en begrundelse for, hvorfor vi i
Danmark skal vælge en anderledes tilgang end de nævnte lande.
2
https://regelforum.dk/anbefalinger/anpartsselskaber-skal-kunne-lave-crowdfunding-
med-udbud-af-kapitalandele
58
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0061.png
Derimod vil det fra vores perspektiv være nærliggende at prioritere en
synergi med SCE-loven samt at hente inspiration i særligt Sverige, der
i 2015 indførte muligheden for investerende medlemmer med de
samme hensigter, som dem der ligger bag nærværende lovforslag.
2. Aktiv sikring
Indførelsen af den frivillige mulighed for at langtidssikre en del af akti-
verne i en v.m.b.a. er en vigtig tilføjelse til lovgivningen, som vi som
rådgivningsaktør og interesseorganisation oplever en betydelig efter-
spørgsel efter blandt demokratiske virksomheder og iværksættere.
Vi bakker i høj grad op om forslaget og hensigten bag, som det er
beskrevet i lovbemærkningerne og i anbefalingen fra Ekspertarbejds-
gruppen.
a. Dog finder vi det meget vigtigt, at der ikke lukkes for mulighe-
den for, at en v.m.b.a. under visse forudsætninger kan drage
nytte af den bundne reserve i krisetider.
b. Herudover finder vi det vigtigt, at virksomheder, der vælger at
etablere en bunden reserve, tillades størst mulig fleksibilitet ift.
hvordan de vælger at formulere bestemmelsen om reserven i
deres vedtægter.
Anvendelse af den bundne reserve ved underskud
I bemærkningerne til bestemmelsen om aktivsikring skrives der på side
29, at den bundne reserve ikke må kunne
”reduceres
i de år, hvor virk-
somheden har underskud, men skal opretholdes i uændret størrelse”.
Det er vores opfattelse, at en udelukkelse af muligheden for at dække
et underskud, eksempelvis ved en uforudset krise som vi oplevede det
med COVID-19, vil være imod selve hensigten med bestemmelsen om
den bundne reserve.
Vi mener, at det grundlæggende formål med en bunden reserve i
mange tilfælde vil være at langtidssikre den demokratiske virksomheds
virke iht. sit fællesskabsbaserede formål, der som eksempel kunne
være at sikre indkøbsmuligheder i et lokalsamfund, eller opretholde en
arbejdsplads med gode medarbejderforhold.
Når et udtrædende medlem overlader en del af værdierne til de kom-
mende generationer i virksomheden, vil det således ikke kun være for,
at virksomheden kan sikre et højere investeringsniveau (som det be-
skrives i lovbemærkningerne), men også for at øge virksomhedens so-
liditet og modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige udefra-
kommende chok.
Muligheden for at dække dele af et underskud med den udelelige re-
serve bør dog ikke være ubegrænset, den må ikke stride imod
59
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0062.png
vedtægtsbestemmelserne herom, og der bør ideelt være en vis gen-
nemsigtighed eller offentlighed herom.
I henhold til den spanske kooperative lovgivning kan en kooperativ virk-
somhed anvende den del af den lovgivningsmæssigt obligatoriske re-
serve, som virksomheden har opsparet over de seneste fem regn-
skabsår, til underskudsdækning. Det er en forudsætning, at reserven
genoprettes gennem ekstraordinære indbetalinger over de følgende
syv regnskabsår.
3
Bestemmelsen er givetvis for specifik til at være overførbar til nærvæ-
rende lovforslag, men der kan hentes inspiration i dens princip om at
give den kooperative virksomhed et vist råderum over de seneste års
henlagte midler.
Slutteligt skal det i denne forbindelse også bemærkes, at der med lov-
forslaget foreslås en frivillig ordning. Derfor vil muligheden for at kunne
trække på den udelelige reserve ved underskud incentivere flere virk-
somheder til at henlægge en (større) procentdel til reserven, hvorimod
for restriktive regler vil have den modsatte effekt.
Fleksibilitet til formulering af vedtægtsbestemmelser
Det fremgår af lovbemærkningerne, at
v.m.b.a.’er kan henlægge
”en
bestemt procentdel”
af virksomhedens overskud og/eller formue. Vi
henstiller til, at denne formulering blødes op, eller i hvert fald ikke tol-
kes for stramt i tilsynsmyndighedens efterfølgende praksis.
Eksempelvis bør det være muligt at vedtægtsbestemme en minimums-
procentsats (at minimum x pct. af det årlige overskud, skal henlægges)
eller at en procentsats skal gælde indtil opnåelsen af et minimalt nomi-
nelt niveau (fx en bunden reserve på 5 mio. kr.).
Herudover finder vi det vigtigt, at lovtekstens og tilsynets beskyttelse
af den bunde reserve fokuserer på at sikre de allerede opsparede mid-
ler, fremfor hvor meget der hensættes fremadrettet. Det skal derfor
være muligt for en v.m.b.a. at ændre procentsatsen for hvor stor en
del af det årlige overskud, man vil hensætte til den udelelige reserve
fremadrettet.
Her skal der netop tages højde for, at der er tale om demokratisk ejede
virksomheder med aktive ejere, og at de fremtidige medlemmers mu-
lighedsrum derfor ikke bør indskrænkes unødigt.
3
Ley 27/1999, de 16 de julio, de Cooperativas. Artikel 59.
60
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0063.png
3.
Omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a.
Vi må forholde os kritiske over for den
”solnedgangsklausul”, der
fore-
slås indført i forbindelse med muligheden for at omdanne et anparts-
eller aktieselskab til et v.m.b.a.
Vi mener, at klausulen i høj grad strider mod den hensigt om ligestilling
af ejerskabs- og virksomhedsformer, som er et bærende element i både
anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen og den opfølgende politiske
aftale.
I vores optik er det selvmodsigende at indføre en lovbestemmelse med
den hensigt at ”sikre fleksibilitet for virksomheder til at organisere sig
efter den regulatoriske ramme, som findes mest hensigtsmæssig”
4
, og
så samtidig fjerne muligheden igen efter blot 2,5 år.
Generationsskifter og lokalt ejerskab
Læser man bemærkningerne til lovforslaget, kan man få det indtryk, at
muligheden for omdannelse til et v.m.b.a. primært indføres som en løs-
ningsmulighed for virksomheder med elementer af demokratisk ejer-
skab, der fejlagtigt er blevet etableret som kapitalselskaber
og for
hvem en midlertidig mulighed for omdannelse derfor vil være tilstræk-
kelig.
Dette stemmer dog ikke overens med den bagvedliggende anbefaling
fra Ekspertgruppen, der netop sigter mod at etablere en vedvarende
mulighed for at virksomheder, der er etableret som kapitalselskaber,
kan overgå til demokratisk ejerskab, eksempelvis ved et generations-
skifte.
I anbefalingsteksten nævnes her som eksempler;
en lokal biograf e. lign. i landdistrikterne, hvor de lokale ønsker
at fortsætte driften af virksomheden i foreningsregi,
og en ejerledet håndværksvirksomhed, hvor en virksomheds-
ejer ønsker at generationsskifte til en medarbejderejet virksom-
hed.
Vi ønsker i den forbindelse at påpege, at såvel behovet for, og potenti-
alet i, sådanne omdannelser også vil være til stede efter den 1. januar
2027. Samtidig mener vi, at tidsbegrænsningen sender et uheldigt sig-
nal til eksempelvis en virksomhedsejer, der overvejer et generations-
skifte. Her vil midlertidigheden i bestemmelsen kunne opfattes som en
manglende tiltro til den demokratiske ejerskabsforms anvendelighed fra
lovgivers side.
Det administrative træk ved omdannelse til v.m.b.a.
Solnedgangsklausulen begrundes med et øget ressourcebehov til ma-
nuel sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen. Vi stiller os dog tvivlende
4
Lovforslagets bemærkninger, s. 36
61
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0064.png
over for, hvor stort dette ressourcebehov i realiteten vil være. Dette
gælder særligt efter de første 2-3 år, hvor der vil kunne være en eks-
traordinær pukkel af virksomheder, der oprindeligt burde være etable-
ret som et v.m.b.a.
Vi hæfter os i den forbindelse ved, at den manuelle sagsbehandling i
Erhvervsstyrelsen primært må indebære at påse, at virksomhedens
vedtægter ændres i overensstemmelse med de krav, der gælder regi-
strering som v.m.b.a. efter erhvervsvirksomhedsloven. En sagsbehand-
lingsopgave, som vi ikke har indtryk af vil adskille sig betydeligt fra en
nyregistrering af en v.m.b.a.
Opfølgning
Til slut vil vi gerne opfordre til, at der i tråd med Ekspertarbejdsgrup-
pens anbefalinger følges op på lovforslagets implementering, udbre-
delse og effekter, og at de relevante interessenter og vidensaktører på
området løbende inddrages i en dialog herom.
Fra Kooperationens side stiller vi os i denne forbindelse til rådighed, og
vi glæder os til at bidrage til implementeringen af såvel nærværende
lovforslag som den samlede politiske aftale.
Slutteligt stiller vi os naturligvis til rådighed for en uddybelse af argu-
mentationen i nærværende høringssvar, såfremt der skulle være et øn-
ske om dette.
Med venlig hilsen,
Anne Seiersen
Direktør, Kooperationen
62
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0065.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.:
Olivia Karen Höcky Hansen
Rebecca Louise Rohde
8. februar 2024
J.nr. 56515
Sag nr.: 2022-13138 – Forslag om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, selskabsloven mv.
Efter forslaget til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal det med en ny bestem-
melse i § 3, stk. 2 præciseres, at virksomhedsformerne A.M.B.A. og F.M.B.A. kan stiftes på grundlag
af deltagernes egen arbejdsindsats.
Virksomhedsformerne har hidtil haft en begrænset udbredelse, fordi deltagerne som udgangspunkt
skulle være enten leverandører eller aftagere af ydelser fra virksomheden. Med præciseringen af, at
selskabsdeltagerne blot skal yde en arbejdsindsats, hvilket er det almindelige for små virksomheder, vil
selskabsformerne kunne anvendes som alternativ til et kapitalselskab. Det bemærkes i den forbindelse,
at der ud over kravet om arbejdsindsats ikke stilles lovmæssige krav til virksomhedernes vedtægt, or-
ganisation, kapital, ledelse eller rettigheder for deltagerne.
Kuratorforeningens erfaring er, at selskaber med begrænset ansvar, der kan stiftes uden kapital, ofte
har en kort levetid og ophører ved konkurs med deraf følgende økonomiske tab for kreditorerne. En del
af forklaringen er, at det er vanskeligt at påbegynde og drive en virksomhed uden kapital. De mange
konkurser skyldes imidlertid også, at disse selskaber bevidst bliver anvendt til at afløfte krav fra kredi-
torer, herunder navnlig A-skat, AM-bidrag, moms og øvrige afgifter.
Der har tidligere været selskabsformer med begrænset ansvar, som kunne stiftes uden kapital. Dette
var tilfældet for S.M.B.A.’er. Ved evalueringen af selskabsloven i 2013 blev der foretaget en analyse af
selskabsformen, som viste, at S.M.B.A.’ere oftere gik konkurs eller blev tvangsopløst end kapitalsel-
skaber. Af denne grund blev muligheden for at stifte S.M.B.A.’er afskaffet ved lov nr. 616 af 12. juni
2013.
Tilsvarende var tilfældet med iværksætterselskaber (IVS), hvor adgangen til stiftelse ophørte den 15.
april 2019. Det var navnlig oplysninger fra Skatteforvaltningen om, hvordan denne selskabsform blev
Adv. Bo Lauritzen
[email protected]
3397 9708
Advokatfirmaet SJ Law
Frederiksgade 21, 4. sal
DK-1265 København K
+45 33 97 97 00
Sekr. Henriette Svankjær
[email protected]
3397 9706
63
www.sjlaw.dk
CVR-nr. 25 93 54 03
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0066.png
misbrugt, som førte til afskaffelsen. Begrundelsen for afskaffelsen findes under pkt. 1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. 190 af 28. februar 2019 om ændring af selskabsloven mv.
For at undgå, at den foreslåede ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fører til en
lignende utilsigtet anvendelse af A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, bør der efter Kuratorforeningens opfattelse
indføres et kapitalkrav for disse virksomhedsformer svarende til det, der gælder for anpartsselskaber.
Som minimum bør der indføres skærpede registreringskrav således, at selskabsdeltagelse på grundlag
af arbejdsindsats kun kan ske i forhold til én virksomhed. Herved vil man afværge de seriestiftelser, der
kendetegnede misbruget af både S.M.B.A.’er og IVS’er.
På Kuratorforeningens vegne
Bo Lauritzen
Side 2
64
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0067.png
Dato
Side
14. februar 2024
1 af 2
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt på elektronisk til:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring over udkast til lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Erhvervsstyrelsen har den 17. januar 2024 udsendt høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår
for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem med
svarfrist den 14. februar 2024 kl. 12.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar. Landbrug &
Fødevarer er generelt positive i forhold til udmøntningen af de lovinitiativer, der følger af den
politiske aftale om demokratiske virksomheder af december 2023, og som er en opfølgning på
Ekspertgruppens anbefalinger fra juni 2022. Landbrug & Fødevarer har deltaget i Ekspertgruppens
arbejde.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det nu tydeliggøres i erhvervsvirksomhedsloven at
aktiv deltagelse i en virksomhed fx ved arbejdsindsats kan give mulighed for medarbejdereje og
derved stadfæste den hidtil gældende praksis for A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er. Dette følger
Ekspertgruppens anbefaling 2 og den politiske aftale punkt 4. Dog er det kun en del af den samlede
anbefaling 2, hvor det ligeledes anbefales at se nærmere på det skatteretlige regelsæt for
medarbejderaktier.
Landbrug & Fødevarer er positive over at der åbnes op for muligheden for at inddrage passive
investeringer på op til 30 pct. Dette er en direkte følge af Ekspertgruppens anbefaling 5 og den
politiske aftale punkt 6. Landbrug & Fødevarer finder, at dette forslag vil kunne lette finansieringen
for demokratiske virksomheder. Vi vil dog opfordre til at det gøres yderligere for passive
investeringer. Nuværende forslag står der, at ”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af
den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk virksomhed er 6 ejere (fx producenter
eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads til omtrent 3
”investerende medlemmer” – også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre
beløb i det givne selskab.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må
råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske
virksomheder igangsætte crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive
passive medlemmer via mindre tilskud. Når de passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct
af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke udover det demokratiske ejerskab.
Der indføres frivillig aktivsikring som Ekspertgruppen ligeledes anbefaler i anbefaling 8 og den
politiske aftales punkt 10. Landbrug & Fødevarer er positive ved denne form for kapital sikring.
65
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0068.png
Side 2 af 2
Dertil vil Landbrug gerne opfordre til, at der yderligere skrives ind i lovens §, at aktivsikringen kan
anvendes til dække et underskud.
Landbrug & Fødevarer er positive over muligheden for at omdanne virksomheder, som følger af
Ekspertgruppens anbefaling 3 og den politiske aftale punkt 5. Det vil dog være afgørende, at der
ligeledes ændres i skattereglerne, så der er mulighed for skattemæssig succession og at der gives
mulighed for at føre virksomheden videre i eksisterende CVR-nr. og så der ikke sker
ophørsbeskatning. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at bestemmelsen skal gøres
permanent og ikke blot gælde i 2 år.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om denne sag.
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent
Erhvervspolitik
M +45 2870 8076
E
[email protected]
Mikkel Vestby Jensen
Chefkonsulent
Erhvervspolitik
M
+45 5188 0266
E
[email protected]
66
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0069.png
Til Erhvervsstyrelsen
2022-13138
Svar på høring om udkast til lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 14/02 2024
Erhvervsstyrelsen har den 17. januar 2024 sendt et udkast om lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem i høring.
Demokratiske virksomheder er en livsnerve i mange lokalsamfund og landsbyer. De
er med til at løfte en vigtig opgave med at skabe levedygtige lokalsamfund og lands-
byer, da mange demokratiske virksomheder enten er stiftet eller drives med det for-
mål at styrke lokalsamfundet. Derfor finder Landdistrikternes Fællesråd det overord-
net positivt, at der med lovforslaget skabes bedre vilkår for demokratiske virksomhe-
der.
Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende bemærkninger til lovforslaget:
Angående omdannelse af virksomheder
Landdistrikternes Fællesråd finder ændringen af selskabsloven, der giver anparts-
og aktieselskaber mulighed for at omdanne sig til et andelsselskab eller en forening
med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.) positivt. Dog er det kritisabelt, at mu-
ligheden for omdannelsen ophører ved solnedgangsklausul d. 1. januar 2027. Det er
Landdistrikternes Fællesråds opfattelse, at formålet med ændringen af selskabslo-
ven er at skabe ligestilling på tværs af de forskellige selskabstyper og bedre mulighed
for demokratiske virksomheder. Med solnedgangsklausulen skaber lovændringen
ikke varig ligestilling mellem selskabstyperne. Derfor bør der ifølge Fællesrådet fin-
des finansiering til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling på området, så der også efter
den toårige periode er mulighed for omdannelse til andelsselskab eller en forening
med begrænset ansvar. Dette vil skabe de mest fair rammer og betingelser for op-
rettelsen af nye demokratiske virksomheder i landdistrikterne og landet over generelt.
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: HEK
Angående medlemskommunikation
Ifølge lovforslaget foreslås det at gøre muligheden for medlemskommunikation mel-
lem visse finansielle virksomheder og deres demokratiske ejere mere klar, således
kunden får mulighed for at gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettighe-
der. Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at effekterne af dette forslag er,
at borgerne i øget omfang bliver informeret om deres medlemskab og deres rettighe-
der i forbindelse med medlemskabet.
Dog finder Fællesrådet det nødvendigt at understrege, at muligheden for bedre med-
lemskommunikation ikke blot bør gælde større finansielle virksomheder men samt-
lige virksomheder. Således vil de ofte mindre finansielle virksomheder i
67
Side
1
af
2
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0070.png
landdistrikterne have samme mulighed for at kommunikere til deres medlemmer. Der-
ved vil der skabes de bedste muligheder for finansielle virksomheder og erhvervsud-
vikling i landdistrikterne og generelt i hele landet.
Angående muligheden for passive investorer i virksomheder med begrænset ansvar
I lovforslaget foreslås det, at investerende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af den
samlede deltagerkreds i et F.M.B.A./A.M.B.A.. Med dette forslag vil man begrænse
muligheden for at optage potentielle investerende medlemmer i en given virksomhed.
I stedet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at investerende medlemmer tilsammen
højst må råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder. På den måde kan ny-
startede, demokratiske virksomheder igangsætte crowdfunding kampagner, hvor lo-
kale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de pas-
sive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct. af de stemmeberettiget, vil ordnin-
gen ikke skade det demokratiske ejerskab.
Afslutningsvis vil Landdistrikternes Fællesråd opfordre til et årligt opfølgningsmøde
angående indsatserne med medlemmerne af ekspertgruppen for demokratiske virk-
somheder.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
68
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0071.png
Erhvervsstyrelsen Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca
Louise Rohde
København, den 14. februar 2024
Side 1/3
LB Forsikring og LB Foreningens høringssvar til Forslag til Lov
om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige an-
dre love
LB Forsikring og LB Foreningen anser overordnet, at de foreslåede ændringer i
høringsforslaget vil forbedre vilkårene for demokratisk ejede virksomheder i over-
ensstemmelse med de ambitioner udtrykt i den politiske aftale mellem Regerin-
gen og Folketingets øvrige partier. Der er dog enkelte bemærkninger og ønsker om
præciseringer i forhold til det udsendte høringsforslag, som uddybes i nedenstå-
ende.
Medlemskommunikation mellem finansielle virksomheder
Det fremgår af forslaget til § 118a, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at
en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kon-
taktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den fi-
nansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfø-
rer, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden.
Det fremgår, at forslaget har til formål at indføre en undtagelse til forbuddet mod
uberettiget videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger til en forening
eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Det frem-
går endvidere, at lovforslaget vil supplere de databeskyttelsesretlige regler.
Af forslaget fremgår det, at kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og
f.eks. kan være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. For at kunne sikre
kommunikation til den stemmeberettigede kunde og dertil sikre kundens demo-
kratiske rettigheder i forbindelse med f.eks. afholdelse af valg er det en nødven-
dighed at kunne verificere og foretage en entydig identifikation af kunden/stem-
meberettiget med MitID. LB Forsikring og LB Foreningen skal i den forbindelse be-
mærke, at det af lovteksten bør fremgå klart, hvad der skal forstås med
”kundes
navn og kontaktoplysninger”
jf. formuleringen
”teknologineutralt”.
LB Forsikring og LB Foreningen skal endvidere bemærke, at det fremgår af forsla-
get, at det er den finansielle virksomhed der er ansvarlig for at videresendelse af
oplysninger sker forsvarligt. Efter LB Forsikrings og LB Foreningens opfattelse
kan dette bedst sikres ved anvendelse af kundens cpr-nummer, og at det
En del af LB Forsikring
LB Forsikring til PFA
LB Forsikring • Forsikringsaktieselskab • CVR-nr. 16 50 08 36 • Amerika Plads 15 • DK-2100 København Ø • www.lbforsikring.dk
69
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0072.png
præciseres ved, at det indskrives i lovteksten. Det vil ligeledes støtte op om, at lov-
forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgerne, da
disse må forventes i øget omfang at blive informeret om deres medlemskab og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle
virksomhed eller forsikringsselskabet.
Indholdet af kommunikationen med kunderne
Det fremgår af forslaget, at ovennævnte oplysninger jf. § 118a, stk. 1, 2. pkt. kun
kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhø-
rende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virk-
somhed. Oplysningerne må ikke anvendes til markedsføring og rådgivning.
Dertil fremgår det, at forslaget vil medføre, at virksomheder eller foreninger, der
ejer en finansiel virksomhed, lettere kan kommunikere med kunderne i den finan-
sielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks.
om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, så
kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.
LB Forsikring og LB Foreningen skal bemærke, at det af forslaget ikke fremgår
klart, hvad der skal anses for kommunikation af foreningens formål, udvikling og
aktiviteter kontra egentlig markedsføring i henhold til markedsføringslovens be-
stemmelser herom. I den forbindelse er det uklart, hvor grænserne går i forhold til
at kommunikere formålet i de repræsentative medlemsdemokratier herunder ud-
vikling og specifikke aktiviteter, således kunden kan blive oplyst om sit medlem-
skab og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer for-
sikringsselskabet, som foreslået i § 83 a, 2. pkt.
Aktiviteterne i ejerforeningen er knyttet til udøvelse af demokratiet gennem det
mandat, som hvert enkelt af de valgte medlemmer af generalforsamlingen er ud-
styret med jf. vedtægternes formålsparagraffer om varetagelse af ejerskabet af et
forsikringsselskab samt uddeling af midler til velgørende formål. Derfor må disse
anses for en integreret del af de demokratiske rettigheder og fundamentalt for den
valghandling og det mandat som medlemmerne udstyrer hver delegeret med. Ud
fra formuleringen af lovgivers forslag er det dog uklart, hvordan der skal skelnes
mellem en kundes rettigheder og kommunikation af foreningens formål, udvik-
ling og aktiviteter.
Side 2/3
70
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0073.png
Venlig hilsen
Side 3/3
Mikkel Klausen
Udvikling & Kommunikation
Anne Sofie Sonne Skoubo
Koncernjura
[email protected]
71
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0074.png
72
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0075.png
73
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0076.png
74
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0077.png
75
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0078.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
Til Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen, [email protected]
Rebecca Louise Rohde, [email protected] tlf.
Tænketanken Demokratisk Erhvervs høringssvar til lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder
Fra ekspertarbejdsgruppe til lovforslag om demokratiske virksomheder
Den 1. december 2023 stod samtlige partier på Christiansborg bag en aftale rettet mod at udbrede
kendskab om demokratiske virksomheder, fjerne barrierer og gøre det nemmere at etablere nye
demokratiske virksomheder.
Det er den første aftale af sin slags i årtier, og den realiserer en række af de anbefalinger, som
Ekspertarbejdsgruppen om Demokratiske Virksomheder (fremadrettet
ekspertarbejdsgruppen)
fremlagde for den daværende erhvervsminister i juni 2022.
Tænketanken Demokratisk Erhverv var repræsenteret i ekspertarbejdsgruppen, og vi sætter
naturligvis stor pris på muligheden for at kunne følge implementeringen af tiltagene til dørs. Derfor
takker vi også for invitationen til at komme med bemærkninger til nærværende lovforslag, der har
til formål at realisere en række afgørende initiativer i den politiske aftale.
Kort om Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke og udbrede den demokratiske
virksomhedsform og kendskabet til erhvervsdemokrati i Danmark. Vi er stiftet af en række af
Danmarks store og små demokratiske virksomheder, og vores medlemmer afspejler bredden i den
erhvervsdemokratiske sektor, der i dag samlet set står for godt 10 pct. af danske virksomheders
omsætning. Vores medlemsskare tæller blandt andet Andel, Thise Mejeri, Norlys, Merkur
Andelskasse, Danske Vandværker, Forenet Kredit, Tryghedsgruppen, mindre kooperativer, lokale
sparekasser og forsikringsselskaber samt mange andre små og store demokratiske selskaber.
Tænketanken Demokratisk Erhverv har siden stiftelsen i 2018 fokuseret på at skabe solid viden
om demokratiske virksomheder og demokratisk ejerskab, og vi bidrog også med en række
opgørelser og vidensprodukter om den erhvervsdemokratiske sektor til ekspertarbejdsgruppens
endelige rapport.
Opsummering på høringssvar
Tænketanken Demokratisk Erhverv bakker kraftigt op om lovforslaget, og vi ser frem til, at de
enkelte initiativer bliver til virkelighed og kommer til at gøre en forskel for nuværende og fremtidige
demokratiske virksomheder.
Vi er af den opfattelse, at lovforslaget med en række præciseringer vil kunne komme helt i mål
med hensigten om at styrke kendskab til demokratiske virksomheder (og herunder medlemmernes
indflydelsesmuligheder i disse), fjerne barrierer og gøre det nemmere at etablere nye demokratiske
virksomheder. Præciseringerne knytter sig overordnet set til nedenstående fem punkter. Hvert af
punkterne uddybes i høringssvaret nedenfor.
1
76
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0079.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
1. Medlemskommunikation:
Det er afgørende, at initiativet åbner op for, at virksomhederne
kan udveksle og benytte de, for dem, nødvendige kontaktoplysninger til en øget
kommunikation om medlemsforhold, det demokratiske formål, de repræsentative
medlemsdemokratier, udvikling og almennyttige aktiviteter, og at medlemmer i højere grad
gøres opmærksomme på, hvordan de kan gøre brug af medlemskabet og de demokratiske
rettigheder.
2. Passive investorer:
Det er afgørende, at begrænsningen ikke knyttes til antallet af
investerende deltagere/passive investorer
men i stedet til de
investerende medlemmers
samlede stemmerettigheder.
3. Mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed:
Hensigten med den politiske
aftale og nærværende lovforslag er at ligestille virksomhedsformer, men med en
”solnedsgangsklausul” vil der udelukkende være tale om en midlertidig ligestilling.
4. Aktiv sikring:
Det bør ikke udelukkes, at et andelsselskab med begrænset ansvar
(fremadrettet a.m.b.a.) eller en forening med begrænset ansvar (fremadrettet f.m.b.a.)
under visse forudsætninger kan anvende den bundne reserve ved underskud.
5. Opfølgning:
Vi opfordrer til et årligt opfølgningsmøde mellem ekspertarbejdsgruppen og
relevante myndigheder med henblik på at sikre en effektiv implementering af nærværende
lovforslag og de andre initiativer i den politiske aftale om demokratiske virksomheder.
1. Medlemskommunikation
Hensigten er at fjerne juridiske barrierer, så en række finansielle, demokratiske virksomheder får
mulighed for at kommunikere med deres medlemmer om medlemsforhold, det demokratiske
formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og gøre medlemmerne
opmærksomme på, hvordan de kan gøre brug af medlemskabet.
De, i lovforslaget, forslåede præciseringer og lovændringer skal danne grundlag for, at finansielle
virksomheder eller forsikringsselskaber kan dele kontaktoplysninger med deres demokratiske ejer-
og modervirksomhed eller forening, så de pågældende demokratiske virksomheder kan bidrage til,
at medlemmerne kan gøre brug af deres medlemskab og de dertilhørende rettigheder.
Nærværende initiativ vil netop kunne sikre, at langt flere danskere bliver bevidste om deres
indflydelsesmuligheder, og dermed vil initiativet bidrage til at komme i mål med en af de primære
målsætninger fra både politisk hold og i ekspertarbejdsgruppens rapport, nemlig udbredelse af
kendskab til demokratiske virksomheder, den demokratiske ejerform og medlemsdemokratiet i
Danmark. Det er derfor et aldeles vigtigt initiativ.
For at komme i mål med den politiske hensigt og skabe fundamentet for en
medlemskommunikation, der øger og styrker medlemmernes handlemuligheder (og viden om
medlemsdemokratiet) vil det være fordelagtigt med mindre præciseringer indenfor tre områder:
1. Det kan med fordel præciseres, at det nye medlemskommunikationsinitiativ ikke ændrer på
den nuværende praksis og eksisterende videregivelse af oplysninger til brug ved for
eksempel valg og udbetaling af kundekroner (og anden overskudsdeling).
2. Det bør ligeledes præciseres, at virksomhederne får adgang til de, for dem, nødvendige
data og kontaktoplysninger (herunder cpr/cvr-oplysninger), med henblik på at sikre en øget
2
77
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0080.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
medlemskommunikation, der distribuerer viden om medlemsforhold, muligheder for
indflydelse og demokratiske rettigheder til så mange medlemmer/ejere som muligt.
3. I forlængelse heraf kan det være fordelagtigt at gøre det tilstrækkeligt klart for
virksomhederne (fx via eksempler i lovbemærkningerne), at forslaget reelt åbner op for en
bredere kommunikation om medlemsrettigheder, formålet med det demokratiske ejerskab,
aktiviteterne i medlemsdemokratiet, almennyttige aktiviteter og medlemmernes
handlemuligheder.
Da det pt. er uklart, hvilke specifikke selskaber der påvirkes af ændringen, opfordrer vi
afslutningsvist til, at der prioriteres en indsats for at identificere disse, så de kan gøres
tilstrækkeligt opmærksom på ændringen, mulighederne og de juridiske rammer for
medlemskommunikationen, når den træder i kraft. Tænketanken Demokratisk Erhvervs stiller
gerne sin ekspertise og opgørelser til rådighed for at hjælpe med at identificere disse.
2. Passive investorer
En af de helt store udfordringer, der blev identificeret af ekspertarbejdsgruppen, er, at der stiftes
for få nye demokratiske virksomheder. I ekspertarbejdsgruppens rapport præsenteres en
opgørelse, der viser, at kun 0,6 pct af nystartede virksomheder stiftes på et demokratisk grundlag.
1
En af de identificerede barrierer omhandler finansiering, og om f.m.b.a.’s og a.m.b.a’s adgang til
ekstern finansiering. Det er afgørende, at det gøres nemmere for demokratiske virksomheder at få
investeringer ind udefra, og derfor hilser vi nærværende initiativ varmt velkomment.
Men hvis nærværende lovændring skal være virkningsfuld og kunne bruges i praksis, så bør den
foreslåede afgrænsning på 30 pct. ikke knyttes til antallet af investerende
deltagere,
men i stedet til
de
investerende medlemmers samlede stemmerettigheder.
Initiativet forventes at være relevant for nystartede demokratiske virksomheder samt for mindre
demokratiske virksomheder i for eksempel landdistrikterne, der er etableret - eller overtaget - af
borgere eller medarbejdere med det formål at drive ellers lukningstruet erhverv videre, der kan
have betydning for lokalområdet. Disse kunne have interesse i at benytte
equity crowdfunding
for
at få interesserede, bekendte, naboer eller lokale borgere til at medfinansiere den nystartede
demokratiske virksomhed eller den lokale borgerdrevne virksomhed.
Stemmerettigheder i stedet for deltagere
Udfordringen opstår, når en given virksomhed er i en opstartsfase, og derfor potentielt har mellem
3-6 deltagende ejere. I dette tilfælde er der kun plads til 1-3 ”investerende medlemmer”, så længe
30 pct-begrænsningen gør sig gældende for
deltagere.
Det vil tæt på umuliggøre crowdfunding
(eller andre brede fundingtiltag) fx for et nystartet medarbejderejet selskab, og ligeledes gøre det
vanskeligt for en lokal demokratisk virksomhed at opnå investeringer fra lokale borgere, der finder
det nødvendigt for lokalområdet, at den pågældende virksomhed eksisterer.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at
”…investerende medlemmer tilsammen højst må
råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”.
Dermed kan mindre nystartede,
demokratiske virksomheder igangsætte crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre
kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de passive medlemmer udelukkende må
1
Ekspertarbejdsgruppen om Demokratiske virksomheders rapport 2022, s. 11
3
78
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0081.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
udgøre 30 pct. af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke ud over det
demokratiske ejerskab.
Bør følge andres landes lovgivning på området
Det bør desuden nævnes, at ekspertarbejdsgruppen specifikt foreslog at følge den svenske lov
2
,
der ligeledes muliggør en begrænset mængde passive investeringer. Der henvises ligeledes til den
svenske lovgivning i nærværende lovforslag. I den svenske lovgivning er det imidlertid netop
stemmerettigheder
og ikke antallet af
deltagere,
der er begrænset til en tredjedel. Det samme gør
sig gældende i andre europæiske landes (fx Frankrigs og Italiens) lovgivninger for demokratiske
virksomheder (i pågældende landes love bruges termen ”kooperativer”). Afslutningsvist gør det sig
også gældende i henhold til
forordningen om statut for det europæiske andelsselskab (SCE-loven),
der ligeledes henvises til i bemærkningerne til lovforslaget. Her er det igen specifikt
stemmerettigheder,
der henvises til i artikel 59 stk 3.
3
For at opnå det ønskede resultat og med henblik på at sikre en vis konsistens med andre landes -
og den europæiske - lovgivning, anbefaler vi, at det er
stemmerettigheder
og ikke
antal deltagere,
der bruges i lovgivningen.
3. Mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed
Hensigten er at gøre det muligt for et anparts- eller aktieselskab at omdanne sig til et f.m.b.a. eller
a.m.b.a.
Det er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling mellem de forskellige ejerformer, men også for at
sikre at den demokratiske ejerform kan vælges til, eller bruges som et redskab til fx at omdanne
lukningstruet erhverv i landdistrikterne til et borger- eller medarbejderejet demokratisk foretagende.
Af den grund ser vi kritisk på det forhold, at muligheden for omdannelse indføres med en såkaldt
”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden for omdannelse ikke vil være permanent, men
kun tilbydes i 2,5 år. En midlertidig ordning flugter ikke med målsætningen om ligestilling mellem
ejerformerne, der var en af de fremmeste formål med ekspertarbejdsgruppens arbejde og
anbefalinger.
Muligheden for omdannelse er i denne form reelt kun et tilbud til de virksomheder, der for
nuværende ikke er under rette regulatoriske ramme, og dermed må det antages, at det ikke anses
som værende tilstrækkeligt relevant for fremtidige ejerledere (efter 2027) at generationsskifte til et
demokratisk ejerskab – fx til medarbejdere. Det forholder vi os skeptiske overfor.
Derfor foreslår vi enten, at der findes midler indenfor driften, eller at der, som led i opfølgningen på
samtlige initiativer i den politiske aftale om demokratiske virksomheder, samles op på interessen
for og erfaringer med ordningen samt det reelle ressourcetræk ved omdannelser de næste 2,5 år
med henblik på at drøfte, om muligheden for omdannelse bør gøres permanent.
2
Lag (1987.667) om Ekonomiske Föreninger https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-
forfattningssamling/lag-1987667-om-ekonomiska-foreningar_sfs-1987-667/
3
Rådets forordning 1435/2003 af 22. juli 2003:
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=celex%3A32003R1435
4
79
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0082.png
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / [email protected] / www.demokratiskerhverv.dk
4. Aktivsikring
Hensigten er, at a.m.b.a.’er og f.m.b.a.’er fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden
gennem aktivsikring. Et godt forslag, som vi bakker kraftigt op om, men som også kan præciseres,
så der blandt andet gives mulighed for, at den bundne reserve under visse omstændigheder vil
kunne bruges til at dække underskud.
Formålet med en bunden reserve er at sikre den demokratiske virksomheds virke, der i mange
tilfælde er baseret på et erklæret formål om at løse medlemmers, forbrugeres, borgeres,
producenters eller medarbejderes sociale og økonomiske behov. En pludseligt opstået krise parret
med ufravigelige og ufleksible muligheder for at bruge af reserven betyder, at den pågældende
virksomhed kan stå i en sårbar situation, som den bundne reserve netop skulle beskytte
virksomheden og ejerkredsen mod. Derfor opfordrer vi til en opblødning, men at det samtidig gøres
klart, at brug af reserven ved underskud skal flugte med formålet og vedtægtsbestemmelserne
herom.
Når der er tale om en frivillig ordning kan der med fordel blødes op i visse bestemmer, så det
betragtes som et tilbud med et vist handlerum. Herunder tilbyde mulighed for at kunne ændre
procentsatsen for, hvor stor en del af det årlige overskud, man vil hensætte til den bundne reserve
fremadrettet.
5. Afslutning og opfølgning på aftale
Vi håber, at ovenstående giver anledning til konstruktive præciseringer til det, som vi
grundlæggende anser for at være et stærkt og vigtigt lovforslag, der kan få stor betydning for
nuværende og fremtidige demokratiske virksomheder.
Vi opfordrer desuden afslutningsvist til, at ekspertarbejdsgruppens medlemmer inviteres løbende
(eventuelt årligt) til et evaluerings- eller opfølgningsmøde med henblik på at sikre en effektiv og
frugtbar implementering af samtlige initiativer fra den politiske aftale. En sådan opfølgning vil i
øvrigt være i tråd med ønsket og anbefalingen fra ekspertarbejdsgruppen.
Ligesom vi i øvrigt opfordrer til, at der i den generelle implementering af arbejdsgruppens
anbefalinger tages højde for, at nedsættelse af ”Udvalget for god demokratisk ledelse”
udelukkende er midlertidigt. Derfor bør det tænkes ind, hvordan gruppens vigtige arbejde kan
videreføres og fortsættes blandt landets demokratiske virksomheder. Sammensætning af udvalget,
sikring af dets bredde og videreførelse af arbejdet bør således være indtænkt fra start af udvalgets
nedsættelse.
Tænketanken Demokratisk Erhverv deltager naturligvis gerne i opfølgningen, og vi stiller os altid til
rådighed for uddybning af både nærværende høringssvar, samt stiller vores ekspertise om
demokratiske virksomheder til rådighed for relevante myndigheder.
Med venlig hilsen
Jens Jonatan Steen
Administrerende direktør
5
80
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0083.png
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen, [email protected]
Rebecca Louise Rohde, [email protected]
14. februar 2024
Lautrupvang 10
DK-2750 Ballerup
Tlf. +45 22 60 07 12
Vellivforeningen.dk
f.m.b.a.
Høringssvar fra Velliv Foreningen fmba til udkast til lovforslag
om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (bedre vilkår for demokratiske virksomheder m.v.)
Velliv Foreningen er en del af det meget blandede landskab af demokratiske
virksomheder i Danmark og ønsker derfor at afgive høringssvar til ovenstå-
ende lovforslag. Da de demokratiske virksomheder i Danmark er indrettet
forskelligt, er formålet med dette høringssvar at give et dybere indblik i Velliv
Foreningens forhold og på den måde skabe forståelse for de udfordringer,
som opleves i relation til kommunikation til Velliv Foreningens medlemmer.
Om Velliv Foreningen
Velliv Foreningen blev stiftet i 2015 og er en forening bestående af de til en-
hver tid værende kunder i pensionsselskabet Velliv Pension & Livsforsikring
A/S (tidligere Nordea Liv og Pension). Velliv Foreningen har siden 2019 ejet
100 % af aktierne i Velliv og er derfor en forsikringsholdingvirksomhed.
På nuværende tidspunkt har Velliv Foreningen 415.000 medlemmer. Da
medlemsskaren i Velliv Foreningen dog består af de til enhver tid værende
kunder i Velliv, varierer de konkrete medlemmer løbende som der sker til-
gang og afgang af kunder i pensionsselskabet. Velliv Foreningen er derfor
afhængig af løbende at kunne få udleveret oplysninger om medlemmerne fra
datterselskabet.
Velliv Foreningen er et repræsentativt medlemsdemokrati, hvor medlem-
merne vælger foreningens repræsentantskab. Der afholdes valg til repræ-
sentantskabet hvert andet år. Repræsentantskabet vælger blandt sig Velliv
Foreningens bestyrelse, vælger de generalforsamlingsvalgte medlemmer af
pensionsselskabet Vellivs bestyrelse, godkender koncernårsrapporten, be-
slutter overskudsdisponering, vedtager foreningens strategi og beslutter
rammerne for foreningens almennyttige aktiviteter.
Det er derfor en bærende del af Velliv Foreningens virke, at medlemmerne
er involverede i de demokratiske processer.
81
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Velliv Foreningen har støttet Ekspertarbejdsgruppens arbejde og dens anbe-
falinger forud for den politiske aftale, som dette lovforslag er en udmøntning
af. Det er derfor genkendeligt indhold, som vil kunne afhjælpe en stor del af
de udfordringer, som Velliv Foreningen oplever som følge af de nuværende
begrænsninger.
Velliv Foreningens demokratiske styremodels legitimitet afhænger bl.a. af, at
der er høj deltagelse i de demokratiske processer. For at medlemmerne del-
tager i de demokratiske processer, er det nødvendigt, at de er bevidste om,
at de er medlemmer af foreningen og dernæst, at de er oplyste om forenin-
gens aktiviteter.
Udfordringen i den nuværende regulering ligger i, at Velliv Foreningen kun
har mulighed for at kommunikere direkte til medlemmerne i forbindelse med
de vedtægtsbestemte medlemsrettigheder vedrørende valg og bonusudbe-
taling. For at skabe et aktivt medlemsdemokrati er det nødvendigt at kunne
oplyse om foreningens generelle aktiviteter. Både for at medlemmerne har
mulighed for at engagere sig direkte i aktiviteterne, men derudover også for
at medlemmerne løbende kan danne sig en holdning til de aktiviteter forenin-
gen har, så der kan træffes beslutning på et informeret grundlag ved f.eks.
valg til foreningens repræsentantskab.
Velliv Foreningen er derfor yderst positivt stemt overfor det foreliggende lov-
forslag.
Særlige bemærkninger vedr. kommunikation om rettigheder
Velliv Foreningen har siden stiftelsen skrevet direkte til medlemmerne vedrø-
rende muligheden for at stille op og stemme til valget i Velliv Foreningens re-
præsentantskab. Tilskrivningen er sket på baggrund af videregivne oplysnin-
ger fra Velliv i form af kundeoplysninger som navn, adresse og CPR-
nr./CVR-nr. og er sket som en berettiget videregivelse, jf. lov om finansiel
virksomhed § 117ff og med godkendelse af denne fortolkning fra Finanstilsy-
net.
Retten til at modtage medlemsbonus har siden 2018 været opfyldt ved at
Velliv Foreningen modtager oplysninger om navn, adresse, CPR-nr./CVR-nr.
og kundens samlede opsparing i Velliv efter samme principper.
Alle tilskrivninger til medlemmerne sker via e-Boks for at sikre, at kommuni-
kationen sendes til rette modtager på en sikret forbindelse.
Det er Velliv Foreningens forståelse at fortolkningerne, der understøtter for-
eningens vedtægtsbestemte medlemsaktiviteter, kan videreføres til lov om
forsikringsvirksomhed § 82. Det er foreningen meget tilfreds med. Velliv For-
eningen skal dog samtidig opfordre til, at den berettigede videregivelse af
hensyn til gennemsigtighed for medlemmerne og sikring af praksis, tydelig-
gøres enten i lovteksten eller bemærkninger hertil.
2/3
82
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0085.png
Særlige bemærkninger vedr. kommunikation om foreningens aktiviteter
Selve lovteksten i den nye § 83a beskriver de demokratiske virksomheders
mulighed for at modtage oplysninger om medlemmerne ”til brug for kommu-
nikation om medlemskabet og de dertil hørende rettigheder i foreningen…”
Det følger yderligere af bemærkningerne til den nye bestemmelse, at ”For-
slaget vil medføre, at virksomhederne eller foreningerne, der ejer forsikrings-
selskaberne, lettere kan kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet
om deres medlemskab af virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål,
de repræsentative medlemsdemokratier,
udvikling og aktiviteter,
så kun-
den kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.”
Velliv Foreningen er glade for denne eksemplificering i bemærkningerne til
forslaget, da foreningens udvikling og aktiviteter er en vigtig parameter for
medlemmerne at være informeret om. Dels for at sikre at de stemmeberetti-
gede kan træffe deres valg på et informeret grundlag, og dels da netop for-
eningens udvikling og aktiviteter er noget af det, som medlemmerne har
størst indflydelse på. Det vil derfor give Velliv Foreningen mulighed for at
skabe et endnu mere meningsfyldt medlemsdemokrati, hvis der løbende kan
kommunikeres om foreningens udvikling og aktiviteter direkte til medlem-
merne. Særligt i relation til de almennyttige aktiviteter oplever Velliv Forenin-
gen, at nogle medlemmer føler sig underinformerede om karakteren og om-
fanget af foreningens almennyttige uddelinger.
For at sikre at denne direkte kommunikation til medlemmerne udelukkende
sker til relevante modtagere og på en klimaansvarlig måde, ønsker Velliv
Foreningen at anvende e-Boks til at skrive til medlemmerne. Det er derfor
glædeligt at kunne konstatere, at bemærkningerne til forslaget fastslår, at
”kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt”. Velliv Foreningen fore-
slår, at der i de efterfølgende eksempler på kontaktoplysninger evt. også til-
føjes CPR-nr./CVR-nr.
Velliv Foreningen vil fortsat gerne bidrage til arbejdet med lovforslaget, hvis
dette måtte være nødvendigt, og står derfor også til rådighed for spørgsmål
eller behov for yderligere oplysninger.
Kontaktperson: Anna Elisabeth Lotz, [email protected], tlf. 22 60 07
19.
Med venlig hilsen
Lars Wallberg
Administrerende direktør
3/3
83
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0086.png
Høringssvar vedrørende lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder
Østifterne Skadeforebyggelse f.m.b.a. (CVR-nr. 37 82 22 64) og Østifterne Almennyttig f.m.b.a.
(CVR-nr. 44 39 85 40) ser som udgangspunkt positivt på lovforslaget og Erhvervsstyrelsens
involvering af relevante parter i processen. Det er positivt, at styrelsen loyalt imødekommer ønsket
fra ekspertarbejdsgruppen vedrørende demokratiske virksomheder om bedre muligheder for
medlemskommunikation. Østifterne er også nævnt som en demokratisk virksomhed i
ekspertarbejdsgruppens rapport.
Østifterne er minoritetsaktionær i Nykredit- koncernen og er bekendt med Forenet Kredits
høringssvar, som Østifterne fuldt ud kan tiltræde.
I lovforslaget har udkast til bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed følgende ordlyd:
Ӥ 83 a. Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger
til en forening eller virksomhed,
der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet
[vores fremhævelse],
hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af
foreningen eller ejer af virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation
om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer
forsikringsselskabet. Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i § 82,
stk. 1, nævnte tavshedspligt.”
Østifternes medlemmer er kunder i enten Privatsikring A/S eller Gjensidige Danmark
men
Østifterne er ikke hel eller delvis ejer af de 2 selskaber, jf. nedenfor:
Foreningens aktiver og passiver hidrører oprindeligt fra den forsikringsvirksomhed, som blev drevet af
Østifterne Forsikring, der senere blev fusioneret ind Nykredit Forsikring A/S. Som led heri etableredes
Østifterne, der blev aktionær i Nykredit. Forsikringskunderne blev i den forbindelse foreningens ejere
og medlemmer.
Et af foreningens formål (§2) er at ”varetage medlemmernes interesser ved at foreningen gennem sin
aktiebesiddelse i Nykredit A/S skal medvirke til at opretholde og videreføre forsikringsaktiviteterne i
Nykredit-koncernen…”
I 2010 solgte Nykredit sit forsikringsselskab til Gjensidige forsikring. Forsikringssalget fortsatte via
Nykredit, hvorfor medlemmer fra 2010 var kunder i Gjensidige henvist fra Nykredit. I 2021 skiftede
Nykredit forsikringspartner til Privatsikring. Østifterne optog alle Privatsikring-kunder som
medlemmer af Østifterne på lige fod med medlemmer fra Gjensidige.
Medlemmer af foreningen er derfor i dag (§4) ”enhver, der er forsikringskunde i Privatsikring (CVR-
nr. 25 07 14 09), og som ikke har fravalgt medlemskab, jf. dog § 7. Medlemmer af foreningen er
endvidere forsikringstagere i et forsikringsselskab, som Nykredit-koncernen har haft et samarbejde
med, hvis det pågældende kundeforhold er etableret på grundlag af formidling eller henvisning fra et
selskab i Nykredit-koncernen
eller en franchisetager til et selskab i Nykreditkoncernen.”
Medlemsbasen tæller i dag ca. 300.000 medlemmer, som enten er kunder i Privatsikring - eller
kunder i Gjensidige, hvis kundeforholdet i perioden frem til 2021 er etableret via et selskab i Nykredit
koncernen.
Der er således intet ejerforhold til grund for samarbejdet med forsikringsselskaberne. Der foreligger
en Partnerskabsaftale mellem Østifterne med baggrund i Østifternes vedtægter §2, som nævnt
ovenfor. Kunderne i Privatsikring bliver automatisk medlem (og orienteret herom) af Østifterne ifm.,
at de tegner en forsikring.
Østifterne
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Tlf.: +45 4455 9664
[email protected]
www.østifterne.dk
Østifterne skadeforebyggelse f.m.b.a.: CVR-nr. 37 82 22 64
Østifterne Almennyttig f.m.b.a.: CVR-nr. 44 39 85 40
84
L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2849071_0087.png
Østifterne har imidlertid behov for kundedata fra Privatsikring og Gjensidige med henblik på at kunne
udføre foreningens arbejde (afholde valgaktiviteter mm.). Derfor bliver det umiddelbart begrænsende
for Østifternes foreningsaktiviteter, at der i de forslåede lovudkast §83 a forudsættes helt eller delvist
ejerskab til forsikringsvirksomheden.
Østifterne er bekendt med, at Finanstilsynets praksis har medført, at den hidtidige videregivelse af
kundeoplysninger er blevet anset for berettiget efter FIL § 117 (og lov om forsikringsvirksomhed §
82).
Dette har Østifterne hidtil indrettet sig efter. Østifterne ønsker derfor ikke, at den foreslåede
bestemmelse begrænser den hidtidige praksis fra Finanstilsynet og bemærker, at der kan være risiko
herfor, når der netop udformes en konkret bestemmelse om videregivelse til varetagelse af
demokratiske rettigheder m.v., som netop var omdrejningspunktet for vurderingen af, at
videregivelsen var berettiget.
Østifterne skal derfor opfordre til, at bestemmelsen om helt eller delvist ejerskab udgår eller
omformuleres således, at Østifternes virksomhed omfattes.
Med venlig hilsen
Østifterne Skadeforebyggelse f.m.b.a.& Østifterne Almennyttig f.m.b.a.
Lars Suhr Olsen
Direktør
Østifterne
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Tlf.: +45 4455 9664
[email protected]
www.østifterne.dk
Østifterne skadeforebyggelse f.m.b.a.: CVR-nr. 37 82 22 64
Østifterne Almennyttig f.m.b.a.: CVR-nr. 44 39 85 40
85