Retsudvalget 2023-24
L 148 Bilag 1
Offentligt
2845149_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
2. april 2024
Strafferetskontoret
2022-02253
3148216
Høringsnotat over lovforslag nr. L 148 om ændring af retsplejeloven
(Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om
teletrafik, reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.)
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat over lovforslag nr. L 148 om ændring af retsplejeloven
(Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om
teletrafik, reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.) ...........................1
1.
Høringen ...............................................................................................3
1.1.
1.2.
2.
Høringsperiode ..............................................................................3
Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................3
Høringssvarene .....................................................................................5
2.1. De indkomne høringssvar .................................................................5
2.2. Særligt om Østre Landsrets beslutninger af 8. januar 2024 ..............6
2.3. Generelle bemærkninger til lovforslaget .........................................11
2.4. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........................12
2.4.1. Hastesikring af elektroniske data
.............................................12
2.4.2. Målrettet personbestemt og geografisk registrering og
opbevaring af trafikdata
.....................................................................14
2.4.3. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring af
trafikdata
............................................................................................21
2.4.4. Politiets adgang til trafikdata og lokaliseringsdata registreret og
opbevaret hos teleudbyderne
..............................................................25
Side 1/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2.4.5. Prøvelse af pålæg om edition af registrerede og opbevarede
trafik- og lokaliseringsdata hos teleudbyderne uden forudgående
retskendelse
........................................................................................30
2.4.6. Ophævelse af retsplejelovens krav om fire årlige kredsmøder i
politikredsene
.....................................................................................31
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................31
Side 2/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2845149_0003.png
1.
Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af
reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik samt
reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.) har i perioden fra den 20.
december 2023 til den 24. januar 2024 været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 20. december 2023 sendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
20. december 2023.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Østre Landsret
Vestre Landsret
Sø- og Handelsretten
Byretterne
Domstolsstyrelsen
Datatilsynet
A2012
Advokatrådet
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Amnesty International
Bitbureauet
Side 3/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2845149_0004.png
Brancheforeningen
Teleindustrien*
Business Software Alliance
Danmark
Campingrådet
CSC Danmark A/S
Danmarks Restauranter
Dansk Erhverv*
Dansk Energi
Dansk IT
Dansk Journalistforbund
Dansk Magisterforening
Danske Advokater
Dansk Metal
Danske Medier
Den Danske Dommerforening
Det Kriminalpræventive Råd
DI
DI Digital
Dommerfuldmægtigforeningen
Forbrugerrådet TÆNK
Foreningen af Danske Internet
Medier
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Forsikring og Pension
Hi3G Denmark ApS
HK-Landsklubben Danmarks
Domstole
HK-Landsklubben for Politiet
HORESTA
Ingeniørforeningen IDA
Institut
for
Menneskerettigheder
IT-Branchen*
IT-Politisk Forening
Justitia
KMD
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2845149_0005.png
Kommunernes Landsforening
(KL)
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Lejernes LO
Politiforbundet
PROSA
Retspolitisk Forening
Rådet for Digital Sikkerhed
SAM-DATA (HK)
SE/Stofa
SSP-Samrådet
TDC A/S
Telia A/S
Telenor A/S
X
X
X
X
X
X
* Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv og IT-Branchen har
afgivet et samlet høringssvar.
2.
Høringssvarene
2.1. De indkomne høringssvar
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Der er kun kommet høringssvar vedrørende de dele af lovforslaget, der
vedrører ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger
om teletrafik samt den del, der vedrører ophævelse af retsplejelovens krav
om fire årlige kredsmøder i politikredsene. Der er ikke kommet høringssvar
vedrørende den del af lovforslaget, der vedrører ændring af reglerne om
genoptagelse af straffesager.
Østre Landsret har i forlængelse af landsrettens svar på høringen, hvori det
meddeles, at retten ikke ønsker at udtale sig om forslaget, til orientering
fremsendt to beslutninger truffet af retten den 8. januar 2024. Disse omtales
særskilt i punkt 2.2 nedenfor.
Side 5/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Det skal bemærkes, at teleudbydernes registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik i flere høringssvar betegnes med det almindelige
udtryk ”logning” eller lignende.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
2.2. Særligt om Østre Landsrets beslutninger af 8. januar 2024
Østre Landsret
har i forlængelse af sit svar på høringen til orientering
fremsendt to beslutninger, begge truffet af landsrettens 14. afdeling den 8.
januar 2024. Da beslutningerne er fremsendt i forlængelse af svaret på
høringen, finder Justitsministeriet det rigtigst at omtale dem her. Da
beslutningerne er er truffet for lukkede døre, er de ikke fremsendt til
Folketinget sammen med høringssvarene.
Den første beslutning, beslutning af 8. januar 2024,
angår en kære af en
kendelse fra Retten i Lyngby, hvor retten havde godkendt, at politiet uden
forudgående retskendelse havde indhentet oplysninger hos en teleudbyder
om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsmidler der i et
nærmere angivet tidsrum havde været sat i forbindelse med et bestemt
telefonnummer, herunder hvilke sendemaster og masteceller den nævnte
telefon havde været registreret på i dette tidsrum.
Det fremgår af beslutningen, at landsretten under kæresagens forberedelse
bemærkede, at sagen bl.a. vedrørte spørgsmål om politiets indhentning af
trafik- og lokaliseringsdata, som teleudbydere råder over på andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt vedtaget i overensstemmelse med
artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation)).
I lyset af EU-Domstolens praksis, herunder EU-Domstolens dom af 5. april
2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) og
Side 6/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriets notat af 25. maj 2022, jf. Retsudvalget 2021-22, alm. del,
bilag 259, overvejede landsretten at forelægge præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen om, hvorvidt det er foreneligt med EU-retten, at politiet
indhenter teledata, herunder trafik- og lokaliseringsdata, som teleudbydere
råder over på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt.
Efter at have indhentet parternes bemærkninger besluttede landsretten at
udsætte kæresagen på – i første omgang – EU-Domstolens afgørelse i sag
nr. C-470/21 (La Quadrature du Net II m.fl.). Landsretten vil derefter tage
stilling til, om sagen yderligere bør udsættes på EU-Domstolens afgørelse i
sag nr. C-241/22 (DX).
Den anden beslutning, ligeledes en beslutning af 8. januar 2024,
angår kære
af fire kendelser fra Retten på Frederiksberg. Ved kendelserne blev det
bestemt, at anklagemyndighedens anmodning om at pålægge teleudbyder at
udlevere data om, hvilke IMEI- og telefonnumre som i et nærmere angivet
tidsrum var registreret på de sendemaster og masteceller, som dækkede et
nærmere angivet område, herunder hvilke IMEI- og telefonnumre der er
registreret på hvilke sendemaster og masteceller på tidspunkterne for
registreringerne, ikke taget til følge. Retten på Frederiksberg fandt på
grundlag af det foreliggende efterforskningsmateriale, hvor der ikke er
oplysninger om, at gerningsmændene anvendte mobiltelefoner, og hvor der
ikke er identificeret mulige gerningsmænd og/eller relevante
mobiltelefonnumre, ikke grundlag for at fastslå, at der var grund til at
antage, at de ønskede oplysninger kunne tjene som bevis i sagen. I
kæresagen bad retten om bemærkninger vedrørende spørgsmålet om
præjudiciel forelæggelse og henviste til de samme EU-retlige overvejelser,
som er gengivet ovenfor ved omtalen af den første beslutning.
Det fremgår også af denne beslutning, at landsretten under kæresagens
forberedelse bemærkede, at sagen bl.a. vedrørte spørgsmål om politiets
indhentning af trafik- og lokaliseringsdata, som teleudbydere råder over på
andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt vedtaget i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet.
Landsretten besluttede også i denne sag at udsætte kæresagen på – i første
omgang – EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C-470/21 (La Quadrature du
Net II m.fl.). Landsretten vil derefter tage stilling til, om sagen yderligere
bør udsættes på EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C-241/22 (DX).
Det kan oplyses, at Østre Landsret efterfølgende har udsat to yderligere
anmodninger fra anklagemyndigheden.
Side 7/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at spørgsmålet om indhentelse af
registrerede og opbevarede trafikdata og lokaliseringsdata, som
teleudbyderen opbevarer på et andet grundlag end en registrerings- og
opbevaringspligt, er omtalt i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det fremgår, at sådanne oplysninger efter
Justitsministeriets opfattelse ikke er omfattet af EU-Domstolens praksis,
herunder EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20
(Commissioner of An Garda Síochána m.fl.). Den samme vurdering fremgår
af pkt. 4.2.2 i Justitsministeriets notat af 25. maj 2022, jf. Retsudvalget
2021-22, alm. del, bilag 259.
Folketingets Retsudvalg blev ved brev af 25. maj 2022 orienteret nærmere
om dommens indhold og betydning for anvendelsen af de danske
logningsregler, jf. Justitsministeriets brev og notat af 25. maj 2022 til
Folketingets Retsudvalg, jf. Retsudvalget 2021-22, alm. del, bilag 259. Det
fremgår bl.a. af den nævnte orientering, at Justitsministeriet vurderer, at
EU-Domstolens dom af 5. april 2022 ikke har betydning for de danske
logningsregler for så vidt angår udbydernes pligt til at registrere og
opbevare data, og at der derfor ikke er behov for at ændre gældende ret på
dette punkt.
Som det endvidere fremgår, kan det dog i lyset af EU-Domstolens praksis
give anledning til tvivl, om de retshåndhævende myndigheder i sager om
grov kriminalitet efter henholdsvis retsplejelovens § 786 a (om hastesikring)
og §§ 781, 781 a, 804 og 804 a (om udlevering af trafik- og
lokaliseringsdata) kan hastesikre og indhente trafikdata, som udbyderne
registrerer og opbevarer på andet grundlag end en registrerings- og
opbevaringspligt, når der samtidig foreligger en pligt for udbyderne til at
foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata
med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Domstolen ses ikke at have forholdt sig til det rejste spørgsmål, og det er
derfor af de grunde, som fremgår af notatet af 25. maj 2022,
Justitsministeriets vurdering, at de retshåndhævende myndigheder – under
en procesrisiko – vil kunne hastesikre samt indhente trafikdata, som
udbyderne har registreret og opbevaret på et andet grundlag end en
registrerings- og opbevaringspligt, og som er opbevaret på en måde, så de
kan skelnes fra trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en
registrerings- og opbevaringspligt, i sager om grov kriminalitet.
Side 8/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at ministeriet er af den
opfattelse, at trafikdata- og lokaliseringsdata, som teleudbyderne opbevarer
på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt fastsat i
lovgivningen, jf. e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, er opbevaret med
et ”mindre vigtigt” formål for øje end bekæmpelse af kriminalitet.
Oplysninger, som teleudbyderene opbevarer af de grunde, der er nævnt i
eksempelvis direktivets artikel 6 (debitering af abonnenten og afregning for
samtrafik m.v.), kan derfor af politiet indhentes, hvis formålet er at bekæmpe
kriminalitet, og så meget desto mere bekæmpelse af grov kriminalitet og
beskyttelse af den nationale sikkerhed mod alvorlige trusler m.v.
Justitsministeriet kan henvise til præmis 98 i An Garda Síochána-sagen,
hvor EU-Domstolen siger, at adgang til de trafikdata og lokaliseringsdata,
som udbyderne lagrer som følge af en foranstaltning vedtaget i henhold til
e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, i princippet kun kan
begrundes i det mål af almen interesse, med henblik på hvilket disse
udbydere er blevet pålagt at foretage denne lagring. Anderledes forholder
det sig ifølge EU-Domstolen kun, såfremt det formål, der forfølges med
adgangen, er vigtigere end det, der har begrundet lagringen. Efter
Justitsministeriets opfattelse må dette så meget desto mere gælde, hvis der
ikke sker registrering og opbevaring efter en foranstaltning vedtaget med
henvisning til direktivets artikel 15, således eksempelvis når der er tale om
oplysninger, som teleudbyderne registrerer og opbevarer af andre grunde,
eksempelvis debitering af abonnenten etc. Bekæmpelse af kriminalitet er
efter Justitsministeriets opfattelse et højere mål af almen interesse end
debitering.
Justitsministeriet bemærker særligt vedrørende Retten på Frederiksbergs
kendelser omtalt ovenfor, at rettens begrundelse for ikke at tage
anklagemyndighedens anmodning til følge ikke var EU-retlige overvejelser,
men at retten ikke fandt, at grundlag for at fastslå, at der var grund til at
antage, at de af anklagemyndigheden ønskede oplysninger kunne tjene som
bevis i sagen. Særligt vedrørende Retten i Lyngbys kendelse skal
Justitsministeriet bemærke, at kæremålet ikke ses at have været tillagt
opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 969, stk. 2. Teleudbyderne har
således haft pligt til at efterleve kendelsen uanset udsættelsen.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til Vestre Landsrets kendelse af 4.
november 2022 i sag nr. S-1531-22, offentliggjort i Tidsskrift for
Kriminalret 2022, s. 501 ff., hvor landsretten pålagde en række teleudbydere
Side 9/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
at udlevere data om, hvilke IMEI- og telefonnumre der i nogle nærmere
angivne tidsrum havde været registreret på sendemaster og masteceller,
som dækkede nogle nærmere angivne områder, herunder hvilke IMEI- og
telefonnumre der var registreret på hvilke sendemaster og masteceller på
tidspunkterne for registreringerne. Byretten havde nægtet at imødekomme
anklagemyndighedens anmodning med henvisning til, at indhentning af
oplysningerne ville være i strid med proportionalitetsprincippet og EU-
chartrets artikel 52, jf. artikel 7 og 8. Landsretten konkluderede, at
trafikdata, som teleselskaberne har registreret og opbevaret på et andet
grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, ikke kan anses for at
være omfattet af EU-Domstolens praksis på området, herunder dommen af
5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána
m.fl.). Da betingelserne for indhentning af oplysningerne i øvrigt var
opfyldt, tog landsretten anklagemyndighedens anmodning til følge.
Vestre Landsret har i en kendelse af 8. marts 2024 bekræftet denne
udlægning af retstilstanden. Kendelsen angik en anmodning om edition af
trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende telefoner, der har befundet sig i
forskellige områder på tidspunkter, hvor det var politiets opfattelse, at den
mistænkte befandt sig. Landsretten anførte, at anvendelse af trafikdata og
lokaliseringsdata er et væsentligt led i efterforskning og retsforfølgning af
alvorlig kriminalitet, og at begæringen i sagen vedrørte trafikdata og
lokaliseringsdata, som teleudbyderne rådede over på et andet grundlag end
en registrerings- og opbevaringspligt pålagt af staten. Landsretten fandt, at
da politiets adgang til sådanne oplysninger ikke var omfattet af EU-
Domstolens praksis på logningsområdet, jf. også Vestre Landsrets
kendelser af 4. november 2022 (jf. ovenfor) og 29. november 2022, kunne
der ikke på nuværende tidspunkt antages at være en sådan usikkerhed om,
hvorvidt politiets indhentelse af oplysninger var i strid med EU-retten, at
der var grundlag for at udsætte sagen.
Justitsministeriet er i øvrigt bekendt med afgørelser fra forskellige byretter,
der har imødekommet anmodninger om indhentning af trafikdata- og
lokaliseringsdata, der af teleudbyderen er lagret på et andet grundlag end
en registrerings- og opbevaringspligt vedtaget i medfør af e-
databeskyttelsesdirektivets artikel 15 uanset Østre Landsrets beslutninger
om at udsætte behandlingen af de to kæremål nævnt ovenfor.
Justitsministeriet kan henvise til Retten i Odenses kendelse af 17. januar
2024, Retten på Frederiksbergs kendelse af 22. januar 2024 samt Retten i
Glostrups kendelse af 23. januar 2024.
Side 10/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Herudover er Justitsministeriet bekendt med, at i hvert fald én kendelse, fra
Retten i Holbæk, den 18. januar 2024, hvor retten, ligesom Østre Landsret,
har valgt at udsætte en anmodning fra politiet om adgang til trafikdata og
lokaliseringsdata, der er registreret og opbevaret på et andet grundlag end
en foranstaltning vedtaget i medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel
15. Justitsministeriet er dog ligeledes bekendt med en kendelse fra Retten i
Holbæk af 2. februar 2024, hvor byretten, uanset Østre Landsrets beslutning
og uanset byrettens tidligere afgørelse om udsættelse, har imødekommet
anmodning om indhentning af trafikdata- og lokaliseringsdata, der af
teleudbyderen er lagret på et andet grundlag end en registrerings- og
opbevaringspligt vedtaget i medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel
15.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at Østre Landsret i en kendelse
af 5. marts 2024 har behandlet spørgsmålet om oplysninger vedrørende et
allerede kendt telefonnummer. Sagen angik nærmere bestemt en anmodning
om et pålæg til en teleudbyder om at udlevere oplysninger om, hvilke
sendemaster og masteceller et nærmere angivet telefonnummer havde været
registreret på i en nærmere angiven periode, herunder tidspunkterne for
registreringerne. Østre Landsret imødekom anmodningen og valgte ikke at
udsætte sagen. Landsretten anførte, at anmodningen angik et specifikt
telefonnummer, og at der på denne baggrund og under hensyn til
kriminalitetens alvor ikke var grundlag for at udsætte sagen på EU-
Domstolens afgørelser.
Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at Rigsadvokaten har
oplyst, at anklagemyndigheden følger udviklingen i landsretspraksis for så
vidt angår politiets og anklagemyndighedens adgang til at kunne indhente
oplysninger, som teleudbyderne opbevarer på et andet grundlag end efter
en registrerings- og opbevaringspligt. Folketinget vil blive orienteret, hvis
Justitsministeriet bliver bekendt med væsentlige udviklinger i retspraksis af
betydning herfor.
2.3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv
og
IT-Branchen
hilser i deres høringssvar velkomment, at retsplejelovens bestemmelser om
hastesikring og registrering og opbevaring af trafikdata med lovforslaget
bringes i overensstemmelse med den retspraksis, som har været anvendt i
Side 11/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Danmark på baggrund af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-
140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.). Organisationerne
støtter endvidere, at Justitsministeriet med lovforslaget generelt har
foretaget en præcisering og ordensmæssig gennemgang af retsplejelovens
regler på området.
Ingeniørforeningen IDA
anfører, at en effektiv indsats for at modvirke
terrorisme og grov kriminalitet er af stor vigtighed, men at de indgribende
tiltag skal holdes inden for rammerne af de europæiske regelsæt og EU-
Domstolens afgørelser. IDA er derfor overordnet positive over for, at
lovgivningen nu ændres, så den i langt højere grad end tidligere afspejler
EU-Domstolens afgørelser.
Institut for Menneskerettigheder
ønsker i sit høringssvar indledningsvis
at fremhæve, at bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet er af
særdeles stor væsentlighed, og at det er nødvendigt, at politiet har de
fornødne redskaber til at bekæmpe det – men at dette naturligvis skal ske
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Instituttet er
endvidere enig med Justitsministeriet i, at der efter EU-retten er behov for
at begrænse politiets adgang til trafikdata ved at ændre retsplejeloven på den
måde, som udkastet til lovforslag lægger op til.
Det anførte giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.
2.4. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.4.1. Hastesikring af elektroniske data
Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv
og
IT-Branchen
finder det problematisk, at der ikke automatisk foretages domstolsprøvelse
af, om anmodningen om hastesikring er afgrænset til alene at omfatte de
data, der skønnes nødvendige for efterforskningen.
Organisationerne anfører endvidere, at det ofte forekommer, at pålæg om
hastesikring ikke følges op af en efterfølgende begæring om udlevering af
de hastesikrede data (efter kendelse) eller efterfølgende følges op med en
domstolskendelse om udlevering af en delmængde af de hastesikrede data.
Det efterlader efter organisationernes opfattelse et indtryk af, at der i praksis
foretages hastesikring af data i videre omfang end nødvendigt for
efterforskningen. Efterfølgende domsstolskontrol af indgreb i form af
Side 12/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
hastesikring vil derfor reelt ikke finde sted, hvorfor der således ikke er
sikkerhed for, at den effektive prøvelse, som EU-Domstolen kræver, vil
finde sted.
Endelig bemærker organisationerne, at der siden stramningen af
retsplejelovens regler for anvendelse af generelt og udifferentieret loggede
data er sket en betydelig stigning i politiets anvendelse af hastesikring.
Ingeniørforeningen IDA
anfører, at hastesikring af materiale kan være
afgørende ved alvorlige forbrydelser, og IDA har stor forståelse for, at
politiet har brug for muligheden for hastesikring i sager, hvor personer er
pludseligt forsvundet eller udsat for grov kriminalitet. Det er dog afgørende
for en så omfattende indsamling af mange menneskers trafik- og
indholdsdata, at tidsrummet er så kort som muligt. Foreningen er af den
opfattelse, at muligheden for at påbyde teleudbyderne at foretage
hastesikring af elektroniske data er mere indgribende end registrering og
opbevaring af trafikdata, da begrebet elektroniske data er bredere end
trafikdata og udover trafikdata også indeholder indholdsdata samt f.eks.
navn og adresse på teleudbyderens kunde. Foreningen er bekymret over
muligheden for at påbyde indsamling af så omfattende datamateriale over
en længere periode, uden at relevansen af påbuddet bliver prøvet ved en
domstol. Foreningen anbefaler, at reglerne skærpes således, at et påbud skal
godkendes af en domstol kort efter, f.eks. senest tre uger efter, at det er sat i
værk.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at hastesikring af elektroniske data –
ligesom registrering og opbevaring af trafikdata og lokaliseringsdata – ikke
indebærer, at oplysningerne udleveres til politiet. Udlevering til politiet til
brug for efterforskning af kriminalitet vil kræve, at lovgivningens
betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, hvilket vil sige, at politiet skal gå frem
efter retsplejelovens kapitel 71 eller 74 om henholdsvis indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition m.v.
Skal politiet således have adgang til trafikdata og lokaliseringsdata, vil
dette skulle ske efter retsplejelovens regler om indgreb i
meddelelseshemmeligheden m.v. eller reglerne om edition, jf.
retsplejelovens §§ 781 a og 804 a. I disse tilfælde vil der være krav om
retskendelse, og der vil skulle beskikkes en indgrebsadvokat for de berørte,
jf. §§ 784 og 785 samt § 806, stk. 10. Indgrebsadvokaten vil i den forbindelse
have mulighed for at forlange at få prøvet spørgsmålet om hastesikringens
Side 13/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
lovlighed, jf. § 746, stk. 1. I øvrigt vil teleudbyderne ligeledes i medfør af
retsplejelovens § 746, stk. 1, kunne anmode domstolene om at prøve
lovligheden af hastesikringen, herunder i de tilfælde, hvor et pålæg om
hastesikring forlænges, samt i de tilfælde, hvor politiet ikke søger at
indhente de hastesikrede oplysninger. Justitsministeriet kan i den
forbindelse henvise til pkt. 3.6.3.2 i de almindelige bemærkninger i
lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 44, samt Justitsministeriets
besvarelse af 28. januar 2022 af spørgsmål nr. 37-39 fra Folketingets
Retsudvalg til det nævnte lovforslag.
Justitsministeriet mener, at dansk lovgivning dermed opfylder EU-
Domstolens krav om domstolsprøvelse.
Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om et bidrag vedrørende brugen
af hastesikring efter 30. marts 2022 (tidspunktet for ikrafttræden af lov nr.
291 af 8. marts 2022, der indførte de nugældende regler om hastesikring).
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at stigningen i antallet af
hastesikringer bl.a. skyldes, at de gældende muligheder for indhentning af
logget data har øget behovet for indhentning af data, som opbevares hos
udbyderne på et andet grundlag end logningspligten – herunder
fejlretningsdata. Rigspolitiet oplyser i øvrigt, at da udbyderne efter det
oplyste kun opbevarer fejlretningsdata i kort tid, er det fast procedure, at
politiet overvejer behovet for at foretage hastesikring af disse data, så
udbyderne ikke sletter data forud for indhentning af editionskendelse og
bestilling af de ønskede data.
2.4.2. Målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af
trafikdata
Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv
og
IT-Branchen
anfører, at organisationerne ikke i lovforslagets bemærkninger til de enkelte
bestemmelser har kunnet finde yderligere beskrivelse af, at der er en
midlertidig fravigelse af dele af retsplejelovens bestemmelser om målrettet
personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata efter retsplejelovens
§ 786 b. Organisationerne bemærker endvidere, at der, som teleselskaberne
har forstået det, er betydelig usikkerhed om, hvorvidt målrettet
personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata, jf. § 786 b, på noget
tidspunkt vil være relevant at tage i anvendelse, og om det i praksis bidrager
med en yderligere efterforskningsmæssig værdi. Skulle bestemmelsen blive
Side 14/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
taget i anvendelse, forudsætter det ifølge organisationerne et betydeligt
udviklingsarbejde hos både politiet og hos de enkelte teleselskaber. Der er
dermed efter organisationernes opfattelse skabt en betydelig usikkerhed om,
hvorvidt selskaberne risikerer at skulle afholde betydelige omkostninger til
udvikling af systemer, som kan varetage denne funktion.
Organisationerne opfordrer på den baggrund til, at der tages skridt til at gøre
den midlertidige suspendering af den personmålrettede logning permanent
ved at fjerne dette krav fra loven. Alternativt bør der ifølge organisationerne
i lovforslagets bemærkninger indføjes Justitsministeriets overvejelser om
den midlertidige suspendering af målrettet personbestemt registrering og
opbevaring af trafikdata samt en beskrivelse af, om og under hvilke
omstændigheder den midlertidige suspension kunne tænkes at blive
ophævet, og med hvilken tidsfrist dette vil ske.
Organisationerne bemærker endvidere, at hensynet bag retsplejelovens §
786 b efter deres vurdering alternativt kan varetages ved, at hastesikring
anvendes i stedet. Desuden bemærker organisationerne, at hastesikring
generelt er et væsentligt mindre indgribende redskab at tage i anvendelse.
Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv og IT-Branchen
bemærker desuden for så vidt angår målrettet geografisk registrering og
opbevaring af trafikdata, at efterlevelsen af krav om målrettet geografisk
registrering og opbevaring, jf. retsplejelovens § 786 c, på nuværende
tidspunkt forudsætter, at selskaberne tillige er underlagt en pligt til at
foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata,
jf. § 786 e.
Endelig bemærker organisationerne, at hvis teleselskaberne skal efterleve
krav om geografisk målrettet logning, uden at der samtidig er stillet krav om
generel og udifferentieret logning, forudsætter det udvikling af specifikke
it-systemer, som er afgrænset til at kunne varetage denne opgave. Det er it-
systemer, som teleselskaberne ifølge organisationerne på ingen måde har en
egeninteresse i at udvikle. Da der er tale om en større it-udviklingsopgave
hos mobilselskaberne, forventes disse it-systemer at kunne implementeres
og tages i anvendelse 15 måneder efter, at de tekniske grænseflader og krav
til systemerne er afklaret i dialog med Rigspolitiet. Denne dialog en endnu
ikke afsluttet.
Side 15/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Ingeniørforeningen IDA
er kritiske over for, at politiet fortsat kan få
uændret adgang til oplysninger, som teleudbyderne registrerer på andet
grundlag end en pligt efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786
e, og foreslår, at der også her sker en stramning med det formål at sikre en
bedre balance i forhold til proportionalitetsprincippet. Dette gælder for
mulighederne for at påbyde teleudbydere at foretage målrettet
personbestemt og geografisk logning. Efter IDA’s opfattelse muliggør de
nuværende regler for geografisk logning en indsats, der er så indgribende og
omfangsrig, at der i praksis er tale om generel og udifferentieret logning.
IDA anbefaler derfor, at det med den kommende lovændring sikres, at der
sker en kritisk evaluering af Rigspolitiets påbud om geografisk logning, så
det sikres, at der bliver tale om mindst mulig omfattende logning og i kortest
mulige tidsrum. IDA anfører, at mulighederne for geografisk logning er for
indgribende, da der i praksis er tale om generel og udifferentieret logning.
Der henvises i den forbindelse til, at geografisk logning ifølge Rigspolitiets
beregninger efter de gældende regler vil omfatte 65 pct. af befolkningen,
svarende til 3,9 millioner danskere.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at EU-retten tillader logning
af geografiske områder af hensyn til politiets efterforskning af grov
kriminalitet. Den geografiske logning må dog ikke få et omfang, så det reelt
svarer til generel og udifferentieret logning, idet denne mere vidtgående
form for logning kræver en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
EU-Domstolen har ikke nærmere fastlagt, hvornår dette sker. Det må dog
ifølge instituttet tillægges væsentlig betydning ved vurderingen, hvor stor
en andel af befolkningen som får logget sine oplysninger. Instituttet
vurderer, at de danske logningsregler fastsætter ganske lave krav til, hvornår
der i et relativt stort område gælder en pligt til logning af samtlige personer.
Samtidig skal det ikke vurderes, om det samlede omfang af målrettet
logning overholder EU-retten, før geografisk logning iværksættes, da
pligten til geografisk logning fastsættes på baggrund af en årlig vurdering af
det aktuelle kriminalitetsbillede. Logningens vide omfang i kombination
med den manglende vurdering af EU-retten medfører en risiko for, at den
målrettede logning i praksis kan komme til at omfatte så godt som alle
borgere i Danmark, hvilket vil udgøre en krænkelse af borgernes ret til
privatliv og databeskyttelse. Instituttet anbefaler derfor, at Justitsministeriet
tager initiativ til at ændre retsplejelovens § 786 c, så det sikres, at logning
af borgerne inden for afgrænsede geografiske områder ikke i praksis
kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark.
Side 16/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder henviser som Ingeniørforeningen IDA bl.a.
til, at Rigspolitiet foreløbigt har vurderet, at alene geografisk logning af
steder med forhøjet risiko for grov kriminalitet vil omfatte ca. 9 pct. af
Danmarks samlede landareal, hvor 3,8 millioner borgere har bopæl,
svarende til 65 pct. af befolkningen. Instituttet mener på den baggrund, at
logningens omfang medfører en risiko for, at den målrettede logning i
praksis kan komme til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark,
hvilket vil udgøre en krænkelse af borgernes ret til privatliv og
databeskyttelse. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet tager initiativ til at
ændre retsplejelovens § 786 c, så det sikres, at logning af borgerne inden for
afgrænsede geografiske områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt
som alle borgere i Danmark.
IT-Politisk Forening
bemærker, at kriterierne for den geografiske logning
er formelt baseret på statistiske oplysninger om anmeldelser og domme for
grov kriminalitet, men at der ikke foretages justeringer for
befolkningstæthed i de geografiske områder på 3 km x 3 km, hvor der er
pålæg om at foretage logning. Foreningen anfører på den baggrund, at den
praktiske effekt af den målrettede logning er, at alle områder med bymæssig
bebyggelse over en vis størrelse gøres til genstand for en permanent generel
og udifferentieret logning til bekæmpelse af grov kriminalitet. Dette vil efter
foreningens opfattelse ikke være i overensstemmelse med kravet om, at en
pligt til lagring af trafikdata og lokaliseringsdata skal være undtagelsen og
ikke hovedreglen.
IT-Politisk Forening bemærker tilsvarende, at den målrettede geografiske
logning, som er iværksat fra den 28. juni 2022, ifølge et tidligere svar fra
Justitsministeriet til Retsudvalget omfatter ca. 67 pct. af befolkningen. Der
henvises endvidere til, at den målrettede geografiske logning ifølge
Rigspolitiet vil omfatte ca. 2/3 af befolkningen, hvilket ifølge foreningen
ikke med nogen rimelighed kan siges at være i overensstemmelse med
kravet om, at en pligt til lagring af trafikdata og lokaliseringsdata skal være
undtagelsen og ikke hovedreglen.
Foreningen bemærker endvidere, at den nævnte målrettede geografiske
logning ikke har noget selvstændigt indhold, idet de målrettet loggede
oplysninger alene eksisterer som en logisk opdeling (delmængde) af den
generelle og udifferentierede logning. Teleudbyderne har ikke en særskilt
database med trafikdata, som er registreret i medfør et påbud om målrettet
logning. Først på tidspunktet for udlevering eller hastesikring af trafikdata
Side 17/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
bliver der lavet en distinktion mellem trafikdata lagret med henblik på
beskyttelse af den nationale sikkerhed mod alvorlige trusler og trafikdata
lagret i henhold til et påbud om målrettet logning. Foreningen anfører på
den baggrund, at hvis den generelle og udifferentierede logning ikke
videreføres efter 29. marts 2024, vil den målrettede logning rent teknisk ikke
kunne opretholdes. Denne afhængighed øger utvivlsomt risikoen for, at den
generelle og udifferentierede logning i praksis får permanent karakter.
Rådet for Digital Sikkerhed
har anført, at rådet fuldt ud kan tilslutte sig
forslaget i Institut for Menneskerettigheders høringssvar om at benytte
anledningen til også at ændre reglerne vedrørende logning af afgrænsede
geografiske områder. Rådet deler således instituttets opfattelse af, at
politiets nuværende muligheder for logning på det nævnte område ikke i
tilstrækkeligt omfang sikrer borgernes ret til databeskyttelse og privatliv. En
justering af logningsreglerne vil efter rådets opfattelse fortsat sikre politiet
gode muligheder for kriminalitetsefterforskning.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der med nærværende
lovforslag ikke foretages ændringer i retsplejelovens regler om målrettet
logning. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af disse regler, herunder
de nærmere betingelser for at foretage målrettet personbestemt og
geografisk logning, kan Justitsministeriet generelt henvise til forarbejderne
til lov nr. 291 af 8. marts 2022 om ændring af retsplejeloven og lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (pkt.
3.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18.
november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 11 ff.).
Endvidere kan Justitsministeriet oplyse, at det fremgår af pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at EU-Domstolens dom af 5. april
2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) efter
Justitsministeriets opfattelse ikke ændrer ved, at de retshåndhævende
myndigheder efter retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a kan indhente
trafikdata, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter retsplejelovens
§§ 786 b-786 d (målrettet registrering og opbevaring af trafikdata), i sager
om grov kriminalitet.
For så vidt angår Teleindustrien, Dansk Erhverv og IT-Branchens
anbefaling om, at kravet om målrettet personbestemt logning fjernes fra
loven, bemærkes det, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 291 af 8.
Side 18/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
marts 2022 (jf. pkt. 3.1.3.4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L
93 som fremsat den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, s. 27), at der vil være behov for at foretage en grundig foranalyse
forud for selve systemudviklingen til understøttelse af den målrettede
logning, idet der vil være tale om et komplekst it-projekt, og at it-
systemudviklingen bl.a. vil skulle bygge oven på it-systemer fra flere
forskellige myndigheder (herunder politiet og kriminalforsorgen) og
telebranchen.
Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 16. maj 2023 til Folketingets
Retsudvalg (Retsudvalget 2022-23, 2. samling, alm. del, bilag 184), har
Rigspolitiet
foretaget
en
replanlægning
af
politiets
it-
udviklingsprojektportefølje som følge af, at Rigspolitiet konstaterede
væsentlige og tiltagende udfordringer med at eksekvere på den omfattende
it-udviklingsportefølje. Det betyder, at en række igangværende og planlagte
it-projekter foreløbig udskydes, mens andre planlagte projekter lukkes.
Et af de projekter, der som følge af replanlægningen er udskudt, og som
også fremgår af det materiale, som er oversendt til Folketingets Retsudvalg,
er projektet om it-understøttelse i Rigspolitiet af de reviderede
logningsregler. Udskydelsen betyder, at der ikke for nuværende vil blive
taget skridt til at sikre en komplet it-mæssig understøttelse i politiet af
logningsområdet, herunder den målrettede personbestemte logning. Det
betyder også, at forudsætningerne og rammerne for at iværksætte den
foranalyse, der er nævnt i forarbejderne, ikke længere er til stede.
Justitsministeriet orienterede den 10. januar 2024 Folketingets Retsudvalg
om, at der som følge af replanlægningen af politiets it-
udviklingsprojektportefølje forventeligt vil gå en længere årrække, inden
politiet vil være i stand til at understøtte retsplejelovens regler om målrettet
personbestemt logning af teledata i fuldt omfang, og at Justitsministeriet på
den baggrund – i tæt dialog med Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste
(PET) og anklagemyndigheden – ville overveje det fremadrettede behov for
reglerne om målrettet personbestemt logning. Der henvises til Retsudvalget
2023-24, alm. del, bilag 101.
Justitsministeriet er i løbende dialog med Teleindustrien om de gældende
logningsregler, herunder bestemmelsen om målrettet personbestemt
logning, der fortsat er sat ud af kraft. Det blev således forudsat ved
vedtagelsen af bestemmelserne om målrettet logning, at udviklingsarbejdet
Side 19/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
i relation til den nødvendige it-systemunderstøttelse generelt sker i dialog
mellem de relevante myndigheder og telebranchen, således at det sikres, at
den kommende it-systemunderstøttelse i Rigspolitiet er kompatibel med den
it-systemunderstøttelse, ordningen forudsætter for så vidt angår udbyderne.
Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig det af organisationerne
oplyste om, at de relevante it-systemer hos teleudbyderne forventes at kunne
implementeres og tages i anvendelse 15 måneder efter, at de tekniske
grænseflader og krav til systemerne er afklaret i dialog med Rigspolitiet.
Justitsministeriet har ikke mulighed for nærmere at forholde sig til den af
organisationerne angivne forventede tidshorisont. Det bemærkes i
tilknytning hertil, at det i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelserne
om generel og udifferentieret logning blev forudsat, at teleudbyderne med
kort varsel kunne understøtte en overgang fra generel og udifferentieret
logning til målrettet personbestemt og geografisk registrering og
opbevaring.
I anledning af Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Digital Sikkerhed
samt Ingeniørforeningen IDAs bemærkninger om, at den målrettede
geografiske logning i praksis vil være så omfattende, at der er tale om
generel og udifferentieret logning, kan Justitsministeriet henvise til den
kommenterede høringsoversigt af 18. januar 2021 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93). Justitsministeriet bemærker
i den forbindelse, at der – som det fremgår ovenfor – ikke med nærværende
lovforslag foretages ændringer i retsplejelovens regler om målrettet
logning. Af den kommenterede høringsoversigt af 18. januar 2021 fremgår
det bl.a., at den målrettede geografiske logning netop er målrettet, idet den
alene kan iværksættes i områder, hvor der er konstateret en forbindelse til
grov kriminalitet – enten i form af et højt antal anmeldelser af eller beboere
dømt for grov kriminalitet, eller områder med særlige sikringsbehov.
Uanset at den målrettede geografiske logning medfører, at der logges
trafikdata i områder, hvor der løbende befinder sig mange personer, vil der
efter Justitsministeriets opfattelse ikke blive tale om generel og
udifferentieret logning af trafikdata. Som det ligeledes fremgår af den
kommenterede høringsoversigt af 18. januar 2021, vil der efter
Justitsministeriets opfattelse heller ikke blive tale om, at logning af
trafikdata risikerer at blive hovedreglen frem for undtagelsen. Den
målrettede logning af trafikdata er således indsnævret væsentligt i forhold
Side 20/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
til den generelle og udifferentierede logning af trafikdata. Hvor
teleudbyderne med den generelle og udifferentierede logning registrerer og
opbevarer trafikdata vedrørende alle brugere over hele landet, udvælges
der ved den målrettede logning nærmere bestemte områder og personer,
som har en forbindelse til grov kriminalitet.
Det bemærkes, at Rigspolitiets foreløbige beregninger, som blev foretaget i
forbindelse med besvarelsen af 7. februar 2022 af spørgsmål nr. 62 fra
Folketingets Retsudvalg til lovforslag L 93, retteligt viste, at 3,8 millioner
personer svarende til ca. 65 procent af befolkningen havde bopæl inden for
områder med en høj forekomst af anmeldelser om grov kriminalitet – og ikke
3,9 millioner personer, som anført af Ingeniørforeningen IDA.
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 16. februar 2024
af
spørgsmål nr. 590 (alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Rigspolitiets seneste
beregninger viser, at cirka 3,95 millioner personer svarende til ca. 67
procent af befolkningen har bopæl i områder med en høj forekomst af
anmeldelser om grov kriminalitet samt særlige sikringskritiske områder.
Det bemærkes endvidere, at Rigspolitiet inden for kort tid vil udstede et
pålæg til teleudbyderne om registrering og opbevaring af trafikdata for
områder med en høj forekomst af beboere dømt for grov kriminalitet, hvilket
efter Rigspolitiets vurdering vil medføre, at der i forhold til områder, der
allerede er omfattet af logning, vil være yderligere ca. 422.000 personer,
der har bopæl i områder omfattet af logning, hvilket svarer til ca. 7 procent
af befolkningen.
2.4.3. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata
Ingeniørforeningen IDA
er positive over for lovforslagets formål om at
begrænse politiets adgang til trafikdata, som registreres efter retsplejelovens
§ 786 e om generel og udifferentieret logning, så politiet fremover kun kan
få adgang til oplysninger, hvis det sker med henblik på efterforskning af
forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. IDA mener dog,
at reglerne ikke er i tråd med EU-retten, hvor der tales om, at tidsperioden
skal begrænses til det strengt nødvendige, og at generel og udifferentieret
logning aldrig må blive hovedreglen eller antage systematisk karakter,
ligesom vurderingen skal være baseret på konkrete omstændigheder, og der
skal være tale om en aktuel eller forudsigelig trussel. IDA finder det
endvidere problematisk, at det er justitsministeren i forhandling med
erhvervsministeren, der kan forlænge et påbud om generel og udifferentieret
Side 21/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
logning med et år ad gangen. I så alvorlige ændringer af borgernes
grundlæggende rettigheder bør det som det mindste krav være en afgørelse,
der foretages i Folketinget efter en grundig demokratisk diskussion.
Alternativt kan der iværksættes generel og udifferentieret logning i korte,
afgrænsede tidsperioder som f.eks. 14 dage. Ved perioder af dette tidsrum
vil et administrativt tilsyn udpeget af Folketinget kunne stå for
godkendelsen.
Institut for Menneskerettigheder
vurderer, at årlige forlængelser af
generel og udifferentieret logning kan risikere at udstrække logningen for
længe, og at logningen kan få systematisk karakter, hvilket EU-Domstolen
har udtalt, at logningen ikke må. Samtidig har justitsministerens
beslutninger om generel og udifferentieret logning ikke været ledsaget af en
konkret begrundelse fra Justitsministeriet om, hvordan logningen
overholder EU-retten, herunder kravet om, at logningen tidsmæssigt er
begrænset til det strengt nødvendige. Det medfører efter instituttets
vurdering en risiko for, at pligten for teleselskaberne til at logge generelt og
udifferentieret ikke er tidsmæssigt begrænset til det strengt nødvendige og
derfor krænker borgerens ret til privatliv og databeskyttelse. Instituttet
anbefaler derfor, at Justitsministeriet tager initiativ til at ændre
retsplejelovens § 786 e, så det sikres, at logning af alle borgere alene kan
iværksættes i ekstraordinære undtagelsessituationer som fastsat i EU-
Domstolens praksis.
Rådet for Digital Sikkerhed
anfører, at rådet fuldt ud kan tilslutte forslaget
i Institut for Menneskerettigheders høringssvar om at benytte anledningen
til også at ændre reglerne vedrørende logning af hensyn til
terrorbekæmpelse. Rådet deler således instituttets opfattelse af, at politiets
nuværende muligheder for logning på det nævnte område ikke i
tilstrækkeligt omfang sikrer borgernes ret til databeskyttelse og privatliv. En
justering af logningsreglerne vil efter rådets opfattelse fortsat sikre politiet
gode muligheder for terrorbekæmpelse.
IT-Politisk Forening
anfører, at den generelle og udifferentierede logning
med lovforslaget stadig ikke vil være forenelig med EU-retten, idet det
anføres, at ordningen har en permanent karakter. Foreningen henviser til, at
generel og udifferentieret logning af hensyn til beskyttelse af den nationale
sikkerhed mod alvorlige trusler efter EU-Domstolens dom af 6. oktober
2020 i sag nr. C-511/18 m.fl. (La Quadrature du Net I m.fl.) skal være en
ekstraordinær foranstaltning, som er tidsmæssigt afgrænset. Gentagne
Side 22/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
forlængelser, hver gang for en periode på et år med generelle begrundelser,
er ifølge foreningen åbenlyst i modstrid med dette. Kravet i e-
databeskyttelsesdirektivet om, at lagring af trafikdata og lokaliseringsdata
skal være en undtagelse, og ikke må blive hovedreglen, gælder ifølge
foreningen i øvrigt også i forhold til en logningsforpligtelse for at beskytte
den nationale sikkerhed mod alvorlige trusler.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at der i pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger henvises til Justitsministeriets notat af 25. maj
2022, der behandler konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april
2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) for de
danske regler om registrering og opbevaring af trafikdata. Som det fremgår
af notatet, er det Justitsministeriets opfattelse, at det med EU-Domstolens
dom er slået fast, at politiet ikke må indhente trafik- og lokaliseringsdata,
der er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret med henblik på
beskyttelse af den nationale sikkerhed, hvis formålet med adgangen er at
bekæmpe kriminalitet, der ikke angår den nationale sikkerhed. Derimod må
politiet indhente sådanne oplysninger, hvis efterforskningen angår
forsætlige overtrædelser af straffelovens 12. og 13. kapitel.
Endvidere kan Justitsministeriet oplyse, at der med hjemmel i
retsplejelovens § 786 e, stk. 1, med bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts 2022
(med ikrafttræden den 30. marts 2022) blev fastsat regler, der pålagde
teleudbydere at foretage generel og udifferentieret logning af trafikdata
med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed. Den generelle og
udiffenterierede logning er blevet forlænget ved bekendtgørelse nr. 337 af
28. marts 2023, der trådte i kraft den 30. marts 2023, og
logningsforpligtelsen gælder til og med den 29. marts 2024.
I forbindelse med udstedelse af begge bekendtgørelser har Justitsministeriet
på baggrund af bl.a. bidrag fra Rigsadvokaten, Politiets
Efterretningstjeneste (PET), Center for Terroranalyse (CTA), Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderet,
at der foreligger en alvorlig trussel mod Danmarks nationale sikkerhed,
som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.
Politiet og anklagemyndigheden kan på baggrund af en retskendelse
indhente disse lagrede trafikdata, hvis efterforskningen angår beskyttelse af
den nationale sikkerhed i form af overtrædelser af straffelovens 12. og 13.
kapitel, jf. retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a.
Side 23/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
For så vidt angår Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Rådet for Digital Sikkerhed og IT-Politisk Forenings
bemærkninger om, at den generelle og udifferentierede logning går ud over,
hvad der er strengt nødvendigt, kan Justitsministeriet bemærke, at
vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale
sikkerhed, der nødvendiggør generel og udifferentieret logning, skal
foretages med inddragelse af flere forskellige elementer. Der indgår således
en række forskellige vurderinger, analyser m.v., herunder bl.a. oplysninger
om antallet og karakteren af verserende eller afgjorte straffesager om
overtrædelse af straffelovens 12. og 13. kapitel. For en nærmere
gennemgang af de elementer, der skal inddrages i vurderingen, kan
Justitsministeriet henvise til pkt. 3.2.3.1 i de almindelige bemærkninger i
lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 28 f.
Det bemærkes endvidere, at den generelle og udifferentierede logning er
tidsmæssigt afgrænset til alene at gælde i 1 år. Det følger endvidere af
forarbejderne til retsplejelovens bestemmelse om generel og udifferentieret
logning, at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det strengt
nødvendige, og udstrækningen skal derfor fastsættes til mindre end 1 år,
såfremt dette skønnes tilstrækkeligt. Vurderingen skal således foretages
regelmæssigt, så det sikres, at både nationale og internationale forhold af
betydning for Danmarks nationale sikkerhed inddrages. Det er
Justitsministeriets vurdering, at en tidsmæssig udstrækning for generel og
udifferentieret logning af trafikdata i op til 1 år fra udstedelsen af en
bekendtgørelse herom vil være proportional i de tilfælde, hvor det vurderes,
at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
Det bemærkes afslutningsvis, at lovforslaget medfører, at de
retshåndhævende myndigheder alene må indhente trafikdata, der er logget
generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den nationale
sikkerhed, hvis formålet med indhentningen er at bekæmpe kriminalitet, der
angår den nationale sikkerhed. Det er derfor samlet set Justitsministeriets
vurdering, at lovforslaget, herunder bestemmelsen vedrørende generel og
udifferentieret logning, er i overensstemmelse med EU-retten.
Side 24/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2.4.4. Politiets adgang til trafikdata og lokaliseringsdata registreret og
opbevaret hos teleudbyderne
IT-Politisk Forening
anfører, at generel og udifferentieret lagringspligt
(logning) for IP-adressen tildelt kilden for en internetforbindelse kun bør
ske med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, og at politiet kun bør
få adgang til disse oplysninger med henblik på efterforskning af grov
kriminalitet. Foreningen henviser til præmis 152-156 i EU-Domstolens dom
af 6. oktober 2020 i sag nr. C-511/18 m.fl. (La Quadrature du Net I m.fl.).
Foreningen anfører endvidere, at EU-Domstolen i sin dom i La Quadrature
du Net I-sagen, præmis 166, samt i Domstolens dom af 5. april 2022 i sag
nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.), præmis 98, har
fastslået, at adgang til lagrede trafikdata og lokaliseringsdata kun kan
begrundes i det mål af almen interesse, med henblik på hvilket udbyderne
er blevet pålagt at foretage denne lagring, eller et mål, som er vigtigere end
dette. Til bekæmpelse af grov kriminalitet kan der altså ifølge foreningen
ikke gives adgang til oplysninger lagret efter en logningsforpligtelse for at
beskytte den nationale sikkerhed mod alvorlige trusler. Foreningen anfører
i den forbindelse, at ikke alle bestemmelser i straffelovens 12. og 13. kapitel
kan karakteriseres som vedrørende alvorlige trusler mod den nationale
sikkerhed. En række bestemmelser vedrører ifølge foreningen snarere grov
kriminalitet eller sågar almindelig kriminalitet, f.eks. bestemmelsen i
straffelovens § 110 e, stk. 2, om forbud mod utilbørlig behandling af visse
religiøse skrifter, der reelt er en blasfemibestemmelse. Foreningen anbefaler
derfor, at kriminalitetskravet for adgang til oplysninger, der er registreret og
opbevaret generelt og udifferentieret, ændres til kun at omfatte de specifikke
paragraffer i straffelovens 12. og 13. kapitel, som kan siges at udgøre
alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed.
IT-Politisk Forening anfører, at foreningen i forbindelse med aktindsigter
hos Justitsministeriet og Rigspolitiet er blevet opmærksom på, at
teleudbyderne efter april 2022 tilsyneladende har indvilliget i at udlevere
samtalelister (uden celle-ID) for både indgående og udgående opkald i sager
om grov kriminalitet, og at de pågældende samtalelister dækker en periode
på mindst et år. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse kan den beskrevne
praksis for udlevering af samtalelister uden celle-ID i sager om grov
kriminalitet ikke være i overensstemmelse med EU-retten, idet der for alle
abonnenter potentielt sker udlevering af oplysninger om samtaler (både
indgående og udgående), som teleudbyderne ikke længere kan opbevare
Side 25/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
(uden
anonymisering)
i
overensstemmelse
med
e-
databeskyttelsesdirektivets artikel 5, 6 eller 9, og som derfor kun kan være
opbevaret i personhenførbar form i overensstemmelse med e-
databeskyttelsesdirektivet, hvis der er en logningspligt, som overholder
kravene i artikel 15, stk. 1. For den nærmere redegørelse for
problemstillingen henvises til høringssvaret fra IT-Politisk Forening, s. 3 ff.
IT-Politisk forening bemærker endelig vedrørende lovforslagets § 1, nr. 9,
at EU-Domstolen i sin retspraksis om logning, PNR (passenger name
records) m.v. har fremhævet, at underretning af de berørte personer er de
facto nødvendigt for, at de berørte personer kan udøve deres adgang til
effektive retsmidler i databeskyttelseslovgivningen, jf. eksempelvis præmis
121 i EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager nr. C-
203/15 og C-698/15 (Tele2 Sverige & Watson m.fl.). Adgangen til effektive
retsmidler i databeskyttelseslovgivningen er ikke begrænset til situationer
med alvorlige indgreb. Foreningen anfører, at underretning af de berørte
personer i forbindelse med myndigheders adgang til deres
personoplysninger, når det ikke længere kan forstyrre en igangværende
efterforskning, er et generelt princip i EU-retten.
Derudover vil politiets adgang til lokaliseringsdata om alle personer i et
bestemt område, selv for en kort periode, efter IT-Politisk Forenings
fortolkning af EU-Domstolens retspraksis udgøre et alvorligt indgreb. I
præmis 39-40 i EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i sag nr. C-746/18
(Prokuratuur) udtaler EU-Domstolen, at enhver adgang til lokaliseringsdata
(placeringen af terminaludstyr) udgør et alvorligt indgreb, uanset
varigheden af den periode som adgangen omfatter.
Vedrørende det af foreningen anførte om, at teleudbyderne registrerer og
opbevarer trafikdata og lokaliseringsdata på et andet grundlag end e-
databeskyttelsesdirektivets artikel 15 i længere tid end tilladt efter
direktivet, skal Justitsministeriet bemærke, at teleudbydernes almindelige
adgang til at registrere og opbevare trafikdata og lokaliseringsdata til
andre formål end efterforskning af strafbare lovovertrædelser falder uden
for formålet med retsplejelovens regler om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik. Dette reguleres af andre regelsæt, der skal
overholde EU-retten, herunder reglerne i e-databeskyttelsesdirektivets
artikel 5, 6 og 9. Dette gælder også reguleringen af, hvor længe sådanne
oplysninger må opbevares af teleudbyderne.
Side 26/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Når teleudbyderne har registreret og opbevaret trafikdata og
lokaliseringsdata på et sådant andet grundlag end en foranstaltning
vedtaget efter e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, kan politiet efter
Justitsministeriets opfattelse få adgang til oplysningerne, hvis formålet er
at bekæmpe kriminalitet, herunder grov kriminalitet, eller beskyttelse af den
nationale sikkerhed mod alvorlige trusler m.v. Hvis teleudbyderne har
slettet oplysningerne, fordi dette følger af andre regler end retsplejelovens,
vil oplysningerne selvsagt ikke kunne udleveres. Justitsministeriet går i den
forbindelse ud fra, at teleudbyderne ikke opbevarer oplysningerne i længere
tid end tilladt efter de relevante regelsæt. Som det fremgår af pkt. 2.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, har teleudbyderne oplyst, at
trafikdata, som udbyderne har registreret og opbevaret på et andet
grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt i medfør af
retsplejeloven, opbevares på en måde, så de kan skelnes fra trafikdata
registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og
opbevaringspligt.
Hvis der måtte opstå en tvist mellem politiet og en teleudbyder om, hvorvidt
trafikdata og lokaliseringsdata konkret kan udleveres, fordi der er uenighed
om, hvorvidt oplysningerne er registreret og opbevaret i medfør af en
foranstaltning vedtaget i medfør af direktivets artikel 15 eller på et andet
grundlag, kan dette spørgsmål rejses i forbindelse med den forudgående
domstolskontrol og i øvrigt efter retsplejelovens § 746, stk. 1.
Vedrørende politiets adgang til trafikdata- og lokaliseringsdata, som
teleudbyderen har registreret og opbevaret på et andet grundlag end en
foranstaltning vedtaget i medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15,
kan Justitsministeriet i øvrigt henvise til pkt. 2.2 ovenfor.
For så vidt angår registrering og opbevaring af IP-adresser, jf.
retsplejelovens § 786 f, og politiets adgang hertil, deler Justitsministeriet
ikke foreningens opfattelse af, at dette skulle være i strid med EU-retten, når
dette ikke sker med det formål at bekæmpe grov kriminalitet. EU-
Domstolens praksis må efter Justitsministeriets opfattelse forstås således, at
det afgørende er, om registrering og opbevaring af IP-adresser gør det
muligt at foretage en udtømmende sporing af en internetbruges søgemønstre
og den pågældendes onlineaktiviteter, således at det er muligt at skabe en
detaljeret profil af denne internetbruger. Dette er efter Justitsministeriets
opfattelse ikke tilfældet med den registrering og opbevaring, der finder sted
i medfør af retsplejelovens § 786 f, samt når politiet får adgang til sådanne
Side 27/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
oplysninger. Efter bestemmelsen registreres og opbevares eksempelvis,
hvilken bruger der på et givent tidspunkt har været tildelt en bestemt IP-
adresse. Der registreres og opbevares ikke, hvilke andre brugere eller
hjemmesider som IP-adressen har været sat i forbindelse med.
Justitsministeriet kan henvise til bekendtgørelse nr. 380 af 29. marts 2022
om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om
en slutbrugeres adgang til internettet, der udmønter bestemmelsen.
Ministeriet kan endvidere henvise til præmis 152 ff. i La Quadrature du Net
I-sagen, som foreningen henviser til, samt til præmis 34 i EU-Domstolens
dom af 2. marts 2021 i sag nr. C-746/18 (Prokuratuur).
Hvis politiet derimod ad andre veje finder ud af, at eksempelvis en bestemt
IP-adresse har været forbundet med en bestemt hjemmeside, vil politiet
imidlertid have mulighed for via de oplysninger, der er registreret og
opbevaret efter retsplejelovens § 786 f, at kunne identificere den relevante
bruger. Dette skyldes imidlertid ikke, at teleudbyderen har registreret og
opbevaret oplysninger om, at brugeren har besøgt en bestemt hjemmeside,
men at politiet eksempelvis har foretaget efterforskning på en hjemmeside
med ulovligt indhold og uden teleudbyderens mellemkomst har fundet ud af,
at bestemte IP-adresser har været tilsluttet siden. For så vidt svarer den
omtalte registrering, opbevaring og adgang til IP-adresser tildelt en
bestemt bruger efter § 786 f til princippet i en telefonbog, hvor man kan se,
hvilken person der er indehaver af et telefonnummer, der måske har været
brugt til at foretage chikanøse telefonopkald. Telefonbogen siger imidlertid
i sig selv ingenting om, hvem de enkelte personer har ringet til.
Herudover skal Justitsministeriet henvise til præmis 55 og 65 ff. i udtalelsen
fra generaladvokat M. Szpunar af 28. september 2023 i sag nr. C-470/21
(La Quadrature du Net II m.fl.), hvor generaladvokaten i relation til
registrering og opbevaring samt adgang til IP-adresser bl.a. anfører, at
EU-Domstolens praksis ikke bør fortolkes således, at den indebærer, at et
sådant indgreb altid er et alvorligt indgreb, men at indgrebet kun er
alvorligt, når IP-adresser kan føre til en udtømmende sporing af
internetbrugerens søgemønstre og drage meget præcise konklusioner om
vedkommendes privatliv. Der kan endvidere henvises til pkt. 2.2 i de
almindelige bemærkninger i lovforslaget som fremsat.
For så vidt angår foreningens bemærkninger om, at ikke alle bestemmelser
i straffelovens 12. og 13. kapitel vedrører beskyttelse mod alvorlige trusler
mod den nationale sikkerhed, skal Justitsministeriet bemærke, at
Side 28/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
straffeloven generelt inddeler forbrydelser efter beskyttelsesinteresse, og at
der derfor ikke er nogen grund til at tro, at lovgiver ved at vælge at placere
en straffebestemmelse i lovens 12. eller 13. kapitel skulle have ønsket at
fravige denne systematik.
For så vidt angår straffelovens § 110 e, stk. 2, om utilbørlig behandling af
religiøse skrifter m.v., der blev indført ved lov nr. 1554 af 12. december
2023, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger
i lovforslag nr. L 65 som fremsat den 27. oktober 2023, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, s. 2, hvor det bl.a. som baggrund for lovforslaget henvises
til den seneste tids koranafbrændinger, der har betydet, at Danmark i store
dele af verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og
nedgørelse af andre lande og religioner. Det anføres videre, at dette kan
have store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores
ligesindedes interesser i verden, samt at Politiets Efterretningstjeneste
(PET) har oplyst, at koranafbrændinger derudover har haft betydning for
det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet
inden for det i forvejen høje niveau.
Herudover skal Justitsministeriet bemærke, at politiet ved efterforskning af
overtrædelser af straffelovens 12. og 13. kapitel stadig kun kan få adgang
til registrerede og opbevarede oplysninger, hvis lovgivningens regler herom
er opfyldt. Skal politiet have adgang til registrerede og opbevarede
trafikdata og lokaliseringsdata, skal dette således ske efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 71 eller 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og edition m.v. Dette indebærer, bl.a. et almindeligt krav om
proportionalitet, hvorefter der ikke kan gives adgang til de ønskede
oplysninger, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb. Denne vurdering vil også skulle foretages i
forhold til efterforskning af overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2.
Vedrørende det af foreningen anførte om underretning af de berørte
personer er Justitsministeriet af den opfattelse, at omfanget af en sådan
underretningspligt må afhænge af, om der er tale om et alvorligt indgreb i
de grundlæggende rettigheder for de personer, der er omhandlet af
indgrebet, det vil sige, om de nævnte data gør det muligt at drage præcise
slutninger vedrørende privatlivet for de pågældende personer. Der kan
henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ved pålæg
om edition af trafikdata og lokaliseringsdata for et givent område vil der
Side 29/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
efter Justitsministeriets opfattelse kun sjældent være tale om udlevering af
oplysninger, der gør det muligt at drage præcise slutninger vedrørende
privatlivet for de nævnte personer. Typisk vil politiet anmode om
oplysninger om, hvilke telefonnumre og IMEI-numre der på et nærmere
angivet tidspunkt har været tilsluttet en bestemt sendemast og mastecelle.
Præmis 39-40 i EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i sag nr. C-746/18
(Prokuratuur) kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke læses således, at
der gælder et ubetinget krav om underretning af eksempelvis alle brugere
af telefoner, hvis der gives politiet adgang til oplysninger om, at telefonerne
på et nærmere angivet tidspunkt har været tilsluttet en bestemt sendemast
eller mastecelle. Den nævnte sag angik adgang til trafikdata og
lokaliseringsdata vedrørende en bestemt person, herunder placeringen af
terminaludstyr, som vedkommende var bruger af. Domstolen udtaler i
overensstemmelse med sin hidtidige praksis, at hvis der er tale om
oplysninger, der kan gøre det muligt at drage præcise slutninger om den
pågældendes privatliv, kræver dette, at efterforskningen har til formål at
bekæmpe grov kriminalitet eller at forebygge alvorlige trusler mod den
offentlige sikkerhed. Efter Justitsministeriets opfattelse vil dette ikke være
tilfældet, hvis politiet anmoder om udlevering trafikdata og
lokaliseringsdata for et nærmere angivet område, jf. det med lovforslagets
§ 1, nr. 9, foreslåede 2. pkt. i retsplejelovens § 806, stk. 10.
Hvis politiet i dansk ret ønsker at få udleveret oplysninger om, hvor
eksempelvis en bestemt persons telefon har befundet sig på nogle nærmere
angivne tidspunkter, samt hvem den har været sat i forbindelse med – sådan
som det var tilfældet i Prokuratuur-sagen – vil der ikke være tale om
trafikdata og lokaliseringsdata for et nærmere angivet område, og det
foreslåede 2. pkt. i retsplejelovens § 806, stk. 10, vil derfor ikke finde
anvendelse. I en sådan situation vil den pågældende person skulle
underrettes om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788 samt § 806, stk. 10, jf. §
788, medmindre der konkret er grundlag for at undlade underretningen, jf.
§ 788, stk. 4, eksempelvis fordi dette vil skade efterforskningen. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.4.5. Prøvelse af pålæg om edition af registrerede og opbevarede trafik- og
lokaliseringsdata hos teleudbyderne uden forudgående retskendelse
Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv
og
IT-Branchen
anfører, at organisationerne ser positivt på den med lovforslagets § 1, nr. 8,
Side 30/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
foreslåede ændring om, at der ved pålæg af edition af trafik- og
lokaliseringsdata foretaget på øjemedet, indføres en pligt for politiet til at
forelægge sagen for retten til godkendelse inden 24 timer fra indgrebets
iværksættelse, uanset om den, som indgrebet retter sig mod, anmoder om,
at spørgsmålet indbringes. Denne ændring vil bidrage til at styrke
retssikkerheden på området.
Justitsministeriet er enig i, at den foreslåede ændring vil bidrage til at styrke
retssikkerheden på området.
2.4.6. Ophævelse af retsplejelovens krav om fire årlige kredsmøder i
politikredsene
SSP-Samrådet
anfører, at den øgede fleksibilitet, som forslaget indebærer,
kan være velbegrundet, men at der samtidig er betænkeligheder ved, om
opmærksomheden over for SSP-samarbejdet og den kriminalpræventive
dagsorden vil blive svækket, såfremt der afholdes færre møder i
kredsrådene.
SSP-Samrådet kan dog støtte forslaget, såfremt der på anden vis sikres et
fortsat fokus på ungdomskriminalitet og kriminalitetsforebyggelse.
Hertil bemærker Justitsministeriet, at der med forslaget lægges op til at
ophæve kravet i retsplejelovens § 112, stk. 6, 1. pkt., om afholdelse af mindst
fire årlige kredsrådsmøder. Forslaget indebærer således, at der ikke
fastsættes et specifikt krav til antallet af årlige kredsrådsmøder, idet det dog
forudsættes, at der fremover vil blive afholdt mindst ét årligt kredsrådsmøde
i hver kreds. Forslaget har til formål at sikre en øget fleksibilitet i de enkelte
politikredse, og de enkelte kredsråd vil fortsat have mulighed for at afholde
flere end ét årligt kredsrådsmøde, såfremt der måtte vise sig at være et
behov herfor.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag ingen indholdsmæssige ændringer.
Ikrafttrædelsestidspunktet er dog ændret, så det foreslås, at hele loven træder
i kraft den 1. juli 2024, jf. forslaget til § 2.
Side 31/32
 L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 32/32