Sundhedsudvalget 2023-24
L 126
Offentligt
2857687_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2023 - 4723
Dok. nr.: 141915
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 4 (L 126), som Folketingets Sundhedsudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. april 2024. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål 4:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan udviklingen af tilbuddet skal forløbe, herunder
hvordan private aktører på området kan få mulighed for at byde ind, så man også kan
bruge deres kapacitet og ressourcer?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med hensyn til, hvordan udviklingen af
tilbuddet skal forløbe, menes, hvordan regionerne forbereder sig på at tilbyde
integreret dobbeltdiagnosebehandling.
Danske Regioner har oplyst, at en tværregional arbejdsgruppe med Region
Hovedstaden for bordenden på baggrund af økonomiaftalen for 2024 og
Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje og med udgangspunkt i national og
international viden samt viden og erfaring fra regionernes nuværende arbejde har
udarbejdet en samlet forløbsbeskrivelse for ambulante forløb og for indlagte. Der har
generelt været bred deltagelse i form af klinikere, planlæggere, patient-og
pårørenderepræsentanter samt repræsentanter fra KL/kommuner. Danske Regioner
venter snart at kunne udsende den samlede forløbsbeskrivelse i endelig form til
regionerne til brug for den lokale forberedelse.
Danske Regioner har endvidere oplyst, dels at man i fællesskab med KL afholder et
webinar i april med henblik på at dele viden om Sundhedsstyrelsens
visitationsretningslinje, den samlede forløbsbeskrivelse og om den trinvise indfasning
af behandlingstilbuddet, således at relevante fagpersoner på ledelsesniveau i
regioner og kommuner opdateres på det forberedende arbejde, dels at Danske
Regioner i september afholder en konference som opstart til ansvaret for det
regionale integrerede dobbeltdiagnosetilbud.
Sundhedsstyrelsen inddrages løbende i ovennævnte forberedelser.
Med hensyn til private aktørers muligheder for at byde ind, så man også kan bruge
deres kapacitet og ressourcer, kan det oplyses, at sundhedslovens almindelige regler
om sygehusydelser og de i medfør heraf nærmere fastsatte regler vil finde
anvendelse i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling. Dette
betyder bl.a., at sundhedslovens § 75, stk. 2, om, at regionsrådet kan indgå
overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i
sygehusvæsenets opgaver vil finde anvendelse i forbindelse med regional integreret
dobbeltdiagnosebehandling. Regionerne vil således have mulighed for at benytte fx
private, herunder selvejende, misbrugsbehandlingssteder og
L 126 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan udviklingen af tilbuddet skal forløbe
dobbeltdiagnosebehandlingssteder som led i løsningen af opgaverne forbundet med
regional integreret dobbeltdiagnosebehandling under hensyntagen til det, der
kendetegner denne behandling, herunder med hensyn til samtidighed og forankring.
Kommunerne vil som hidtil have mulighed for at benytte fx private
misbrugsbehandlingssteder og dobbeltdiagnosebehandlingssteder som led i
løsningen af opgaverne forbundet med kommunal misbrugsbehandling efter
sundhedslovens § 141 og § 142 samt servicelovens § 101.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2