Sundhedsudvalget 2023-24
B 55 Bilag 3
Offentligt
2906372_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 55
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. september 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at give ambulancepersonale adgang til
sundhedsdata
[af Louise Brown (LA) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget noterer sig, at der behandlingsmæssigt er gode
årsager til at give ambulancepersonalet adgang til det fælles
medicinkort (FMK), samtidig med at det vil give mulighed
for aflastning af læger og sygeplejersker, som stiller deres
adgang til FMK til rådighed.
Udvalget noterer sig, at det reguleringsmæssigt dog er
tilstrækkeligt at regulere adgangen til FMK for visse sund-
hedspersoner på bekendtgørelsesniveau. Det betyder, at en
ændring af sundhedsloven ikke er nødvendig, for så vidt
angår ambulancepersonale.
Udvalget noterer sig også, at der først er behov for
nærmere at afdække de økonomiske omkostninger, som er
forbundet med videreudviklingen af FMK, og at prioritere
ressourcer hertil.
Udvalget noterer sig endvidere, at det vil kræve videreud-
vikling af caveregisteret, hvis ambulancepersonale skal have
gavn af adgangen dertil. Indenrigs- og sundhedsministeren
vil bede sit embedsværk undersøge muligheden for udvik-
ling af det nationale caveregister og afdække omkostninger-
ne hertil.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023
og var til 1. behandling den 1. februar 2024. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Rasmus Lund-Nielsen
formand
AX030315