Beskæftigelsesudvalget 2023-24
B 49 Bilag 2
Offentligt
2820639_0001.png
Sagsnr. 23-4367
Vores ref. IBU
9. januar 2024
Udgifter ved anerkendelse af frisørers og bioanalytikeres skader
i bevægeapparatet som arbejdsskader
Serviceforbundet har ønsket en beregning af, hvad det koster samfundet, hvis
beslutningsforslaget B49 vedtages og reglerne ændres i overensstemmelse hermed. B49
pålægger regeringen at sikre bedre muligheder for, at frisørers og bioanalytikeres skader i
bevægelsesapparatet kan anerkendes som arbejdsskader.
1
Omkostningerne udgøres af erstatningsbeløb i AES, som finansieres af arbejdsgiverbidrag.
Offentlige udgifter til overførselsindkomster vurderes alene at blive påvirket for så vidt angår
modregning af erstatningsbeløb i evt. førtidspension, revalideringsydelse etc.
Med afsæt i Arbejdsstatistikken, 2022
2
kan der skønnes over den gennemsnitlige erstatning
per anerkendt erhvervssygdom,
jf. tabel
.
Det fremgår, at den gennemsnitlige udgift til en erstatning for
andre sygdomme i
bevægeapparatet
udgør ca. 400.000 kr. i årene 2016-2019
3
. Beløbet omfatter både
engangsbeløb og løbende erstatninger, idet sidstnævnte udgøres af summen af de forventede
udgifter frem til ansøgernes folkepensionsalder. En løbende ydelse for tab af erhvervsevne er
skattepligtig, mens en engangserstatning ikke er skattepligtig.
Den gennemsnitlige erstatning på 400.000 kr. til
andre sygdomme i bevægeapparatet
kan
med stor usikkerhed anvendes som et groft skøn over den gennemsnitlige erstatning pr.
anerkendt skade blandt frisører og bioanalytikere. Det understreges, at udgiften til
erstatninger for andre sygdomme i bevægeapparatet dækker over tilkendelser til andre
erhvervsgrupper, som må forventes at have andre indkomstforhold og skadeshyppighed end
frisører og bioanalytikere, og dermed andre erstatninger.
1
B 49 - 2023-24 (oversigt): Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende frisørers og
bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader. / Folketinget (ft.dk)
2
aes-arbejdsskadestatistik-2022
3
Der ses bort fra årene 2020-2022, hvor erstatningerne ikke har nået det fulde niveau.
B 49 - 2023-24 - Bilag 2: Udgifter ved anerkendelse af frisørers og bioanalytikeres skader i bevægeapparatet som arbejdsskader, fra Serviceforbundet
Et meget groft og usikkert skøn over den samlede merudgift i AES ville kunne fås ved at
gange den gennemsnitlige udgift pr. anerkendelse på ca. 400.000 kr. med et skøn for, hvor
mange flere personer, der vil kunne opnå en tilkendelse af erstatningsbeløb, hvis B49
vedtages.
FH kan ikke vurdere sidstnævnte, da det forudsætter kendskab til kriterier for anerkendelse af
arbejdsskader blandt frisører og bioanalytikere samt kendskab til andelen blandt frisører og
bioanalytikere, der opfylder disse kriterier. Da FH ikke har kendskab til relevant data på det
område, kan FH derfor ikke udarbejde et samlet udgiftsskøn.
Side 2 af 2