Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2137
Den 27. maj 2024
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1 til B 177,
forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordfond, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1 til B 177 om oprettelse af en statslig jordfond fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren, blandt andet ud fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjordes anbefaling 7 og 10,
tage initiativ til, at der bliver oprettet en jordbyttefond til at fremme, at flere lavbundsprojekter kan
gennemføres hurtigere?”
Svar
Regeringen arbejder aktivt for at sætte tempo på udtagningsindsatsen. De seneste tal fra maj 2024 viser,
at det går i den rigtige retning. Der er på nuværende tidspunkt igangsat permanent udtagning og
vådgøring for samlet set ca. 56.200 ha lavbundsjorder inkl. randarealer. Det er en fremgang på ca.
17.600 ha siden sidste opgørelse i efteråret 2023.
Regeringen ser nøje på alle de anbefalinger, som Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder har
afleveret, herunder ekspertgruppens anbefaling om strategisk opkøb. Det bemærkes i den forbindelse,
at der allerede eksisterer muligheder for jordfordeling ifm. udtagningsprojekter. Det indgår endvidere i
den grønne trepart, at der drøftes konkrete virkemidler for udtagning af lavbundsjorder.
Jacob Jensen
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk