Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2847126_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. marts 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 296:
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren har foretaget sig i forhold til at opfylde det
løfte, som ministerens forgænger gav i Berlingske Tidende den 13. december 2020,
om at kortlægge kriminalitet og beskæftigelse blandt personer i Danmark, som har
mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund? Vil ministeren oplyse, hvornår offentlig-
heden kan forvente at blive delagtiggjort i den varslede kortlægning? Der henvises til
artiklen »Nu vil Tesfaye særskilt undersøge folk fra Mellemøsten og Nordafrika«, Ber-
lingske, Sektion 1, side 20, den 13. december 2020.
5. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4639
2653886
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet an-
vender MENAPT-kategorien i en lang række statistiske opgørelser.
Jeg kan herunder bl.a. henvise til min besvarelse af spørgsmål UUI nr. 190 (alm. del)
af 28. februar 2024. Som det fremgår af denne besvarelse, har ministeriet i februar
2023 offentliggjort en analyse om kriminaliteten blandt mandlige indvandrere og
efterkommere fra MENAPT-landene. Analysen er offentliggjort på ministeriets
hjemmeside integrationsbarometeret.dk
(link).
Analysen belyser, hvordan krimina-
litetsniveauet blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene
har udviklet sig fra 2016-2021. Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at
opdatere integrationsbarometeret med kriminalitetstal for 2022 i løbet af april
2024.
For så vidt angår beskæftigelse kan jeg oplyse, at det også via integrationsbarome-
teret er muligt at følge udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvan-
drere og efterkommere fra MENAPT-landene. På integrationsbarometeret er ME-
NAPT-gruppen endvidere underopdelt på oprindelsesland, således at det er muligt
at se beskæftigelsen for udvalgte oprindelseslande inden for gruppen.
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 296: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvad ministeren har foretaget sig i forhold til at opfylde det løfte, som ministerens forgænger gav i Berlingske Tidende den 13. december 2020, om at kortlægge kriminalitet og beskæftigelse blandt personer i Danmark, som har mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund?
Som det fremgår af integrationsbarometeret, har der været en stigning i beskæfti-
gelsen for MENAPT-gruppen på omkring 20 pct. point
både for mænd og kvinder
siden 2015 og frem til seneste opgørelse fra november 2023.
Udlændinge- og Integrationsministeriet monitorerer gennem integrationsbarome-
teret mange dele af integrationsindsatsen, hvoraf beskæftigelsesgraden blandt ind-
vandrere og efterkommere er en af de vigtigste.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
2/2