Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2801337_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Besvarelse af samrådsspm. H (alm. del)
Hvornår:
14. december 2023
Kl. 12.00-13.00
DET TALTE ORD GÆLDER
22. november 2023
Sags nr.
Akt-id
2023 - 17915
2528955
Spørgsmål H:
Vil ministeren redegøre for det samlede omfang af brud
på meldepligten blandt beboere på de danske udrejsecen-
tre, herunder det specifikke antal af registrerede brud på
meldepligten inden for det seneste år? Vil ministeren i
denne sammenhæng også vurdere, hvilken procentdel af
beboerne på udrejsecentrene, der er blevet dømt for så-
danne overtrædelser, samt hvordan disse brud påvirker
retssikkerheden og samfundssikkerheden? Vil ministeren
derudover uddybe regeringens planlagte tiltag for at styrke
overholdelsen af meldepligten og forbedre regelhåndhæ-
velsen på udrejsecentrene, især i betragtning af den nylige
sag fra et udrejsecenter ved Ikast, hvor en mand blev an-
klaget for omfattende lovovertrædelser, og samtidig
havde overtrådt sin opholdspligt på udrejsecenteret hele
886 gange?
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
2801337_0002.png
2
Tale:
Først og fremmest tak for spørgsmålet.
[Indkvarterede på udrejsecentre og Hjemrejsestyrelsen]
Som jeg før har redegjort for, så opholder de udlæn-
dinge, der bor på udrejsecentrene, sig i Danmark uden
et lovligt opholdsgrundlag.
Og det skal de selvfølgelig holde op med. De skal
indse, at de ingen fremtid har i Danmark. Og så skal de
rejse hjem.
Som vi har talt om ved flere lejligheder, så går det jo
heldigvis godt med hjemrejseindsatsen. Den pointe er
meget væsentlig at huske på, når vi taler om, hvordan
det går med udrejsecentrene, så jeg synes, den er rele-
vant at understrege igen.
Og så vil jeg gerne på forhånd beklage, at den følgende
gennemgang bliver noget teknisk. Det er dog efter min
opfattelse nødvendigt at dykke lidt ned i detaljerne om-
kring kontrollen med de indkvarterede for at kunne be-
svare samrådsspørgsmålet ordentligt.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
2801337_0003.png
3
[Kontrolforpligtelser]
Udlændinge, der
ikke
opholder sig lovligt i Danmark,
er som udgangspunkt pålagt kontrolforpligtelser. Det
vil sige meldepligt [som samrådsspørgsmålet går på]
samt opholdspligt og i nogle tilfælde også underret-
ningspligt.
Meldepligten indebærer, at udlændingen fysisk skal
melde sig til myndighederne. For blandt andet afviste
asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, og kri-
minelle udviste er det som udgangspunkt
3 gange
ugentligt.
Udlændinge på tålt ophold skal som ud-
gangspunkt melde sig
dagligt.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo og
overnatte på det udrejsecenter, hvor de er indkvarteret.
Endelig indebærer underretningspligten, at f.eks. ud-
visningsdømte og udlændinge på tålt ophold skal give
besked om det, hvis de opholder sig uden for centeret
mellem kl. 23:00 og kl. 06:00.
Kontrolforpligtelserne skal bl.a. motivere udlændingen
og sende et klart signal om, at de skal rejse ud. Og så
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
4
skal de sikre, at myndighederne ved, hvor udlændin-
gene opholder sig, så de kan udsendes, så snart det bli-
ver muligt.
De er derfor centrale redskaber for myndighederne i
udsendelsesarbejdet.
Men udlændinge med kontrolforpligtelser på udrejse-
centrene er ikke frihedsberøvede, og udrejsecentrene er
ikke fængsler.
Så de her udlændinge kan – selvom de ikke opholder
sig i Danmark med min gode vilje – frit komme og gå
på udrejsecentrene, så længe de overholder deres kon-
trolforpligtelser.
[Brud på kontrolforpligtelserne]
Og vi må nok sande, at der er nogle af de her udlæn-
dinge, som ikke
vil
indordne sig under hverken afgø-
relsen om, at de skal rejse ud af Danmark, eller at de
skal overholde deres kontrolforpligtelser.
Det tager regeringen selvfølgelig alvorligt.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
5
Derfor er jeg også glad for, at myndighederne fører en
effektiv kontrol med, om udlændingene rent faktisk bor
på udrejsecentrene og overholder deres pligter.
Og for at de udlændinge, der ikke overholder deres for-
pligtelser, bliver anmeldt og straffet hårdt for det.
Rigsadvokaten besluttede den 1. december 2020 mid-
lertidigt at suspendere brugen af data fra det elektroni-
ske Adgangs- og Meldepligtssystem (AMS) som tek-
nisk bevis i straffesager[, da der i flere sager var kon-
stateret uregelmæssige registreringer]. Hjemrejsesty-
relsen har på den baggrund iværksat en manuel kontrol
med kontrolforpligtelserne.
Men der anvendes fortsat biometriske nøglekort med
fingeraftryk ved udgang og indgang af Udrejsecenter
Kærshovedgård.
I forhold til den strafferetlige vurdering kan jeg sige, at
én overtrædelse af henholdsvis opholds-, underret-
nings- eller meldepligten hver tæller som en selvstæn-
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
6
dig overtrædelse af kontrolforpligtelserne. For op-
holdspligten betyder det, at hver enkelt dag, hvor plig-
ten ikke overholdes, tæller som en overtrædelse.
Det betyder f.eks., at det svarer til tre overtrædelser,
hvis både opholds-, underretnings- og meldepligten
overtrædes på én dag.
En udlænding på tålt ophold, der er pålagt alle tre for-
pligtelser, og hvor meldepligten er daglig, vil således
have overtrådt kontrolforpligtelserne 21 gange ved en
uges udeblivelse fra udrejsecenteret.
Det er bare for at sætte de store antal overtrædelser, vi
af og til ser, lidt i kontekst.
Og overtrædelse af kontrolforpligtelserne straffes
hårdt.
For en kriminel udvist er det f.eks. forudsat, at mellem
6 og 9 overtrædelser på en måned straffes med 60 da-
ges fængsel i førstegangstilfælde og 3 måneders fæng-
sel i andengangstilfælde.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
2801337_0007.png
7
Under særligt skærpende omstændigheder kan over-
trædelserne straffes med fængsel i indtil 4 år.
Og vi har allerede set domme på flere års fængsel for
overtrædelse af kontrolforpligtelserne.
[Omfanget af brud på meldepligten]
Det er ikke en nogen helt let øvelse at give brugbare tal
på omfanget af brud på meldepligten set i forhold til,
hvor mange der overholder deres meldepligt. Det skyl-
des blandt andet, at beboergrupperne på udrejsecen-
trene hele tiden ændrer sig, ligesom der vil gå noget tid,
fra en person overtræder sin pligt, til der bliver afsagt
dom.
Men lad mig alligevel forsøge at tegne et billede af
overtrædelserne.
Medio november i år var der indkvarteret ca. 450 per-
soner på de tre udrejsecentre Kærshovedgård, Sjæls-
mark og Avnstrup.
Antallet af indkvarterede på Kærshovedgård var på ca.
220 personer.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
2801337_0008.png
8
Ca. 80 af de udlændinge, som for tiden er indkvarteret
på Kærshovedgård, er i løbet af det seneste halve år
blevet anmeldt for overtrædelse af en eller flere af de
tre kontrolforpligtelser. Det svarer til ca. 35 % af alle
de aktuelt indkvarterede på Kærshovedgård.
For potentielle overtrædelser af
meldepligten
på Kærs-
hovedgård har Hjemrejsestyrelsen siden sin oprettelse
og til medio november i år indgivet ca. 2.640 anmel-
delser til politiet. For 2023 er der indtil videre tale om
ca. 580 anmeldelser.
En anmeldelse kan omfatte flere overtrædelser af mel-
depligten af en person, og der kan være indgivet flere
anmeldelser pr. person. Hjemrejsestyrelsen indgiver
anmeldelse for overtrædelserne hver 14. dag på bag-
grund af de registreringer, der er lavet i løbet af de fo-
regående 14 dage.
Siden Hjemrejsestyrelsens oprettelse er også en lang
række personer blevet dømt for overtrædelse af melde-
pligten. I 2021 blev ca. 120 personer dømt, i 2022 ca.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
2801337_0009.png
9
90 personer og i 2023 er der indtil videre tale om ca.
130 personer.
Når tallene svinger lidt fra år til år skyldes det bl.a., at
der efter Hjemrejsestyrelsens oprettelse opstod et grad-
vist efterslæb i sagsbehandlingen, der medførte, at en
del anmeldelser blev foretaget med en vis forsinkelse.
Oprydningsprojektet efter dette blev afsluttet i juni
2022, hvor alle hidtil ubehandlede sager var færdigbe-
handlet. Dette er udvalget blevet orienteret om flere
gange af både mig selv og min forgænger.
Det betyder, at det er svært at sige noget om udviklin-
gen på området, fordi der først manglede anmeldelser
og efterfølgende i 2022 blev anmeldt sager fra en læn-
gere periode.
Men som jeg indledte med at sige, er mit hovedfokus
heller ikke på, om de indkvarterede udlændinge i sti-
gende eller faldende grad lever op til deres kontrolfor-
pligtelser.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 14/12-23, jf. samrådsspm. H?
10
Kontrolforpligtelserne er en vigtig del af det system, vi
har bygget op for sikre, at så mange som muligt rejser
hjem så hurtigt som muligt. Og det er afgørende, at
overtrædelser bliver straffet. Men pligterne udgør ikke
et mål i sig selv.
Mit primære fokus er selvfølgelig på at sikre, at de her
mennesker slet ikke opholder sig i landet.
[Afslutning]
Den intensive kontrol, de strenge straffe og det fort-
satte fokus på hjemrejseindsatsen mener jeg, er den rig-
tige løsning. Også på problemerne med, at nogen ikke
overholder deres kontrolforpligtelser.
Vi overvejer selvfølgelig løbende, om der kan skrues
på de værktøjer, som myndighederne har over for ud-
lændinge uden lovligt ophold i Danmark.
Tak for ordet.