Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2863684_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: sem
Sagsnr.: 2024-5183
Dok. nr.: 151337
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 449 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 449:
”Kan ministeren oplyse, hvilke typer medicin ved hvilken dosis, der medfører
restriktioner ifht. patienters bilkørsel og om disse typer medicin kan sammenlignes
sundhedsfagligt hvad angår kognitiv påvirkning af patienten? Og vil ministeren i
forlængelse heraf oplyse, hvad der afgør, om restriktionen indebærer egentligt
kørselsforbud som fx ved brug af medicinsk cannabis eller mildere restriktioner som fx
krav om at kunne forevise dokumentation for medicinbrug?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed (bilag 1) og Lægemiddelstyrelsen
(bilag 2), som jeg henholder mig til.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at kvalificere mindstekrav til
lægemidler ifht. fysisk og psykisk egnethed til bilkørsel, og henviser bl.a. i deres
bidrag til afsnit 9 i vejledning 10150 af 1. november 2022 om helbredskrav til
kørekort, som fastlægger mindstekravene uddybet med anvisninger på lægemidler og
doseringer, som vurderes uforenelige med bilkørsel.
Lægemiddelstyrelsen henviser i sit bidrag til styrelsens liste over trafikfarlige
lægemidler, på styrelsens hjemmeside. Styrelsen vurderer om lægemidlets pakning
skal mærkes med rød advarselstrekant.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde