Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2822643_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-02-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: LBJE
Sagsnr.:2024 - 670
Dok. nr.: 83226
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 223 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 223:
”Kan
ministeren svare på, hvilke tiltag der gøres for at erstatte Titandioxid (E171), der
i dag bruges i medicinske produkter bl.a. for at beskytte stoffet tabletter imod lys og
fugtighed, med henblik på at forebygge de eventuelle skadevirkninger, der kan være
ved stoffet?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Lægemiddelstyrelsen:
”I
EU-forordning 2022/63 af 14. januar 2022 om ændring af bilag II og III til forordning
nr. 1333/2008 for så vidt angår titandioxid (E171), forbydes brugen af titandioxid som
tilsætningsstof i fødevarer. Titandioxid er indtil videre fortsat godkendt som
hjælpestof til anvendelse i lægemidler indtil der er udviklet et passende alternativ.
Hertil opfordrer forordningen, at den farmaceutiske industri fremskynder forskning
og udvikling af alternativer, som kan anvendes som erstatning for titandioxid i
lægemidler.
Hvad angår en revision i forhold til brugen af titandioxid i lægemidler indeholder
forordningen en revisionsklausul tre år efter forordningens ikrafttræden. Det betyder,
at Europa-Kommissionen i 2025 foretager en revurdering af anvendelsen af
titandioxid som hjælpemiddel i lægemidler. Gennemgangen vil være baseret på en
opdateret vurdering fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som forventes
afsluttet senest den 1. april 2024. På nuværende tidspunkt er
det EMA’s vurdering, at
fordelene ved brug af titandioxid som hjælpestof overstiger de eventuelle risici, der
kan være.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Lægemiddelstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde