Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2844708_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1958
Doknr.
839927
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor de danske myndigheder ikke reagerer på
den koreanske antikorruptionsmyndigheds oplysninger om illegale adoptioner,
da de får oplysninger om dette i 2010, særligt når oplysningerne vedrører
danske statsborgeres adoptioner, og hvad tænker ministeren om, at der fra
2010 og frem til 2023 ikke reageres på tilsynsrapportens oplysninger?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Af
Adoptionsnævnets rejseberetning fra 2010 fremgår det blandt andet at:
Delegationen besøgte det sydkoreanske ”Anti-Corruption
& Civil Rights
Commission” (ACRC) for ”særligt
at høre til en undersøgelse foretage
på baggrund af en række mistanker om uetisk adoptionsformidling i
forbindelse med en række konkrete sager om international adoption i
1970’erne”.
Det fremgår ikke af Adoptionsnævnets rejserapport fra 2010, om ovenstående
rapport vedrører danske statsborgeres adoptioner.
I 2010 var de danske myndigheders tilsyn overvejende rettet mod de danske
formidlende organisationers aktive formidlingsarbejde. I de seneste år er der
dog både i Danmark og på international plan sket en udvikling, hvor staternes
forpligtigelse til også at reagere på og behandle historiske adoptionssager er
blevet mere defineret og italesat.
Ankestyrelsen udarbejdede i 2019 et notat om håndtering af mistanke om
ulovlige forhold i adoptionssager. Notatet blev senere godkendt af social- og
ældreministeren og fungerede derefter som Ankestyrelsens retningslinjer på
området. Retningslinjerne blev revideret i september 2022.
Det kan i den forbindelse også nævnes, at UNICEF i september 2022 udtalte,
at stater havde forpligtigelse til at undersøge historiske adoptionssager, og at
Haagerkonferencen for International Privatret (HccH) i juni 2023 offentliggjorde
publikationen ”Toolkit
for Preventing and Addressing Illicit Practices in
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvorfor de danske myndigheder ikke reagerer på den koreanske antikorruptionsmyndigheds oplysninger om illegale adoptioner
2844708_0002.png
Intercountry Adoption”,
der også berører staternes handlinger i historiske
sager.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2