Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2823547_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Samråd I-J
vedr. TV2’s udsendelse
”Operation X: Nødråb i natten” og
næsten 190 vidnesbyrd fra beboere
og pårørende indsamlet af
foreningen Lev omkring
udsendelsen.
Tirsdag den 6. februar kl. 15.30.
Socialudvalget
Ca. 10 min
Besvare samrådsspørgsmål I-J
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Samrådsspørgsmålet I og J er stillet efter ønske fra
Rosa Lund (EL).
Samrådsspørgsmål I
Vil ministeren på et åbnet samråd redegøre for, om de
kritisable forhold, som vises i TV2s udsendelse ”Operation X:
Nødråb i natten” og de næsten 190 vidnesbyrd, som
foreningen Lev har indsamlet i ugerne omkring udsendelsen
af ”Operation X: Nødråb i natten”, giver ministeren anledning
til at overveje initiativer, som kan forbedre trivsel og tryghed
blandt beboere i botilbud? Og vil ministeren indkalde
partierne til politiske forhandlinger om initiativer, som kan
forbedre trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud?
Samrådsspørgsmål J
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvad
ministerens holdning er til hvert af de konkrete forslag til
initiativer til bedre beskyttelse af beboere i botilbud, som
foreningen Lev har sendt til ministeren og siden offentliggjort
på sin hjemmeside?
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
Det talte ord gælder
Tak for ordet og tak for at sætte lys på det her område.
Og i øvrigt tak til Lev, som også er til stede her i dag, for at
sende nogle rigtig gode bud ind.
Jeg har også mødtes med Lev af nogle omgange, og kan
derfor også godt genkende takterne i det, der er meldt ind,
som jeg synes er rigtig interessant.
Der er to relevante spørgsmål, der er blevet stillet, som jeg
vil besvare i forlængelse af hinanden.
Jeg vil sige, at det gør kæmpe indtryk på mig at læse de
personlige vidnesbyrd om forholdene på de forskellige
botilbud.
Hvis jeg skal starte med at svare på spørgsmålet I, så mener
jeg, at det er en helt grundlæggende forudsætning, at vi i et
velfærdssamfund kan garantere, at mennesker med
handicap kan føle sig trygge i deres hjem.
Fordi det er jo det, et botilbud er. For rigtig mange andre
mennesker, der lyder det som et systemord. Men et botilbud
er for dem, der bor der, folks eget hjem.
Jeg synes på mange måder, at vi i Danmark har et godt
velfærdssamfund. Og i øvrigt også har rigtig mange gode
botilbud, hvor de mennesker, der arbejder der, hver eneste
dag gør en kæmpe forskel for mennesker med handicap.
Man skal ikke være i tvivl om, at man kan ændre liv og
livsbaner, hvis man har gode botilbud og gode tilbud på det
sociale område i det hele taget.
Det, synes jeg, er vigtigt at få sagt først; at der er rigtig
mange, der går på arbejde, og gør det rigtig godt, og der er
rigtig mange botilbud, der fungerer.
Der er to lag i den næste diskussion. Nemlig den del, der
handler om brodne kar, som er den del, hvor det er rigtig
grelt. Og så er der en eller anden gråzone imellem det, der
fungerer godt og de brodne kar, hvor jeg mener, at vi skal
tage nogle strukturelle drøftelser med hinanden.
Vi er i gang med noget af det. Ret meget af det faktisk.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
De brodne kar på det her område spejler nogle forhold, der
er til stede andre steder, og de andre steder kan det så være
i mindre omfang eller en lidt anden variant, men jeg synes
ikke, det er nok
at sige, at ”det
er nogle brodne kar, det
findes alle steder, og det er helt isoleret fra noget, vi ser alle
andre steder.
For sådan er det ikke, og derfor bliver vi nødt til både at tale
om en håndtering af de brodne kar, og så bliver vi nødt til at
tale om det, at forholdene på landets botilbud også har nogle
mere generelle problemer, som spejler sig over i de brodne
kar.
Det berører mig dybt, når en forælder til en ung mand på et
botilbud fortæller, at en pædagog grådkvalt ringede og
fortalte, at hun ikke kunne stå inde for,
at deres søn var på botilbud, fordi han havde det så dårligt,
fordi der ikke var bemanding til at skabe de rammer, som
kunne gøre ham tryg. Og at pædagogen kort tid efter
stoppede, selvom hun var en fantastisk pædagog.
Eller når en anden forælder fortæller, at hendes søn med
udviklingshæmning, ikke får nok at drikke, fordi
”så tisser
han for meget.”
Når jeg læser i vidnesbyrdene, hæfter jeg mig ved, at det
handler om manglende kompetencer og for mange ufaglærte
medarbejdere.
Det er jo ikke fordi ufaglærte, der arbejder på det her
område, ikke kan gøre en kæmpe forskel. Men hvis
balancen mellem det faglærte og det ufaglærte skrider, så
betyder det, at man ikke får et stærkt nok fagligt miljø.
Man skal som ufaglært medarbejder ikke opfatte det som en
kritik, men det er simpelthen bare en konstatering af, at
ligesom man på skoleområdet helst skal have flest
uddannede lærere, og det ikke må skride for meget, så
gælder det selvfølgelig også her. Vi skal sikre, at vi har
fagligt tunge nok miljøer.
I dag har mange ansatte i de sociale botilbud ikke nogen
pædagogfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund.
Det er en prioritering for regeringen at ændre på det.
Derfor er jeg glad for, at vi har sat penge af med sidste SSA-
aftale til at styrke uddannelsesniveauet blandt medarbejdere
på det specialiserede socialområde. De penge, der er blevet
sat af, skal anvendes til efteruddannelse af ufaglærte
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
medarbejdere med lang praksiserfaring på de enkelte tilbud.
Og det er både offentligt, privat og selvejende tilbud.
Vi satte også penge af med forrige SSA-aftale, hvor der blev
sat 60,7 mio. kr. af samlet fra 2025 til 2026 til en ramme til
opfølgning og implementering af en specialplanlægning på
handicapområdet. Rammen skal målrettes initiativer, der
understøtter implementering af specialplanen, som ikke er
på plads endnu. Men det er det, der er hensigten med de
penge, der er sat af der.
Og så afsatte et flertal i finansudvalget 63 mio. kr. kort før jul
til professionshøjskolerne til kompetenceudvikling af
medarbejdere på de sociale tilbud.
Så på pengefronten har vi egentlig flyttet ret meget hen over
de sidste par år, men der er efter min mening og efter
regeringens mening behov for både mere grundlæggende og
varige ændringer på handicapområdet.
Derfor har jeg indkaldt områdets parter til at deltage i det
samarbejdsforum, der hedder Sammen om Handicap. Man
har ikke tidligere haft et fast samarbejdsforum for parterne,
og jeg tror, at løsningerne skal findes i fællesskab. Jeg tror
også, at rigtig mange af løsningerne fletter sig ind i
hinanden, netop også i beskrivelsen af de brodne kar. Men
det spejler også nogle problemer, der er mere generelle end
som så. Derfor tror jeg også, at vi skal flette løsningerne
sammen, så vi får kigget hele vejen rundt på området.
I Sammen om Handicap har vi, blandt andet med afsæt i
Operation X, drøftet udfordringerne med en usund kultur,
forråelse og de brodne kar. Hvor vi har drøftet den specifikke
problemstilling omkring de brodne kar.
Parterne er meget optaget af problemstillingen, og har
bidraget med nogle rigtig gode overvejelser om nye tiltag og
er kommet med rigtig mange forslag ind i det forløb. Lige nu
drøfter vi en lang række emner, som både handler om de
brodne kar, men altså også den mere generelle problematik.
Formålet med Sammen om Handicap er, at det ikke er den
enkelte organisation, der sidder og laver deres liste med
ønsker og krav, men at nogle af dem, der har forskellige
positioner, f.eks. medarbejderne, som arbejder borgere med
handicap, og de kommuner, der står med administrationen,
bliver enige med hinanden om nogle løsninger.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
Så bliver jeg i spørgsmål J spurgt, hvad min holdning er til de
forslag, som Lev er kommet med i forhold til, hvordan vi
bedre kan beskytte beboere på botilbud.
Som jeg sagde indledningsvis, så har jeg selvfølgelig læst
forslagene, og vil tage dem med mig, når vi drøfter området,
blandt andet i regi af Sammen om Handicap.
Der er blandt andet blevet stillet et forslag, som går på
socialtilsynet og det personrettede tilsyn. Det er to tilsyn, der
i dag eksisterer side om side, hvor socialtilsynet godkender
og fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Heri indgår der
bl.a. en vurdering af, om personalet har de rette
kompetencer og ressourcer til at levere de ydelser til den
eller de målgrupper, og det antal borgere, de er godkendt til.
Og det personrettede tilsyn har fokus på, at borgerne i
tilbuddene reelt også får den indsats, de har behov for. Så
der er to forskellige vinkler i de tilsyn.
Der er her kommet nogle gode forslag både fra Lev, men
også fra andre parter, og jeg tror, vi skal kigge dybt ind i
tilsynsområdet.
Jeg synes, der har været en tendens til henover alle de år,
jeg har fulgt socialområdet, at hver gang der var et problem,
så er der nogen, der bare har sagt,
”vi
må jo styrke tilsynet.”
Og så har man så styrket tilsynet, og det kan jo være fint
nok. Problemet er bare, hvis det grundlæggende regelsæt
ikke er tungt nok, så svarer det jo lidt til at styrke
politiindsatsen, man har bare lige glemt at gøre det ulovligt at
stjæle. Og så er det jo lidt svært for politiet at gøre noget ved
situationen, eftersom der ikke er lovhjemmel til at gribe ind
over for tyveriet.
Jeg har nogle gange tænkt, ”ja,
så kom du da levende
igennem den tv-avis,” når en af mine forgængere har sagt
lige præcis det, eller når en ordfører har stået og sagt det
samme. Men jeg tror fundamentalt ikke på at det virker, uden
at man samtidig har fået fat om det fundamentale regelsæt.
Derfor vil det være mit bud, at vi får fat om det fundamentale
regelsæt, at vi får lavet nogle strukturelle forandringer, at vi
sørger for, at vi får det gjort forbudt at stjæle,
’so
to speak’.
Jeg bider bl.a. mærke i, at det nærmest hver eneste gang er
sådan, at det er dygtige journalister, der får gravet tingene
frem, og ikke tilsynet.
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
Det kan da godt være, at tilsynet fungerer godt i sin
dialogbaserede tilgang, der hvor der ikke er brodne kar. Jeg
kan bare konstatere, at de brodne kar for det meste bliver
afsløret af dygtige journalister, og ikke af tilsynet.
Nogle gange har jeg simpelthen tænkt, om vi bare skulle fyre
nogle penge efter journalisterne, fordi de kan åbenlyst fange
de brodne kar bedre end tilsynet.
Det mener jeg selvfølgelig ikke, men bare for at sætte det lidt
på spidsen, at når man har siddet på det her område længe
nok, så kan man ikke lade være med at undre sig over, at
det ikke er muligt for tilsynet at grave de ting frem.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal ind og kigge på tilsynet.
Jeg var ude på et botilbud for borgere med hjerneskade,
hvor medarbejderne kunne fortælle om, hvor mange timer de
bruger på at sidde og svare på ting omkring tilsynets besøg.
Her tænker jeg, at det ville være rigtig fremkommeligt, hvis
medarbejderne i stedet får brugt deres tid på beboerne, og
det synes medarbejderne også selv.
Vi har sådan en papirmølle kørende, som i for lille grad
fanger de steder, hvor problemerne er store, og så til
gengæld får belastet en masse medarbejdere med noget
arbejde, hvor de kunne bruge deres tid mere relevant.
Lev stiller også forslag om, at der skal stilles entydigt krav til
andelen af uddannede medarbejdere på botilbud og til en
stærk faglig ledelse. Og der vil jeg selvfølgelig henvise til det,
jeg fortalte om tidligere i forhold til, at vi også fra regeringens
side synes, at det er vigtigt at styrke uddannelsesniveauet.
Før jeg sådan melder for entydigt ud om, hvad skal der så
skal stilles af krav eller mål, vil jeg gerne lade tingene gå sin
gang i Sammen om Handicap, fordi området er ekstremt
forskelligartet. Der er meget langt fra eksempelvis sikrede
pladser på anbringelsessteder, som har én karakter og én
gruppe borgere, og så til nogle andre tilbud, som et botilbud
for epilepsipatienter.
Hvad der bliver de konkrete løsninger, vil jeg altså gerne
vente med til vi er kommet lidt længere i Sammen om
Handicap.
I forhold til forslaget om ledsagelse er retten til ledsagelse
allerede sikret med § 89 i barnets lov for børn og unge
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
mellem 12 og 18 år, og §§ 85 og 97 for voksne. Det forhold,
at nogle borgere ikke får den ledsagelse, de har krav på, er
kritisabelt. Men jeg tror som sagt, at der ligger noget i at
sikre en stærk fælles faglighed på tilbuddene, og så er der
helt sikkert også et spor, som handler om den måde vi
bruger ressourcerne på området.
Det pres, der også er på området, handler jo blandt andet
om, at uden der nødvendigvis er nogen borgere, der får
noget ud af det, så stiger priserne på botilbudsområdet. Og
der er jo et eller andet helt galt med prissætningen, når det
er sådan, at vi på den ene side kan se, at forholdene faktisk
ikke bliver bedre på botilbuddene, og at vi samtidig omvendt
kan se, at priserne stiger.
Når det hænger sådan sammen, så er det jo blandt andet
fordi, vi ikke har en prisstruktur, der ligner det, vi har på
resten af velfærdssamfundets institutioner. Derfor kan det
lade sig gøre, at prisen stiger, uden at der også kommer
bedre kvalitet ud af det.
Der er altså et stykke vej igen, før der kommer en
forudsigelighed, både for borgerne i form af kvaliteten, og
også en forudsigelighed på økonomien.
Det er klart, at hvis den stigning, der er på det specialiserede
socialområde betød, at det også gav vanvittig god kvalitet,
og at borgerne var utrolig glade, fordi tingene var blevet så
meget bedre pga. de mange ekstra penge, men det er ikke
tilfældet.
På botilbudsområdet kan vi jo simpelthen se, at priserne
drøner i vejret, og borgerne får ikke noget som helst mere ud
af det, end de har gjort tidligere. Og derfor tror jeg også, at
der er noget i forhold til diskussionen af det her med f.eks.
ledsagelse, og om får man de ting, man har ret til fx i forhold
til merudgiftsydelse og på ledsagelse, og på alle mulige
andre ting.
Når man ikke har fået fat om de grundlæggende ting, altså at
priserne bare kan stikke af på den måde, uden at borgerne
får noget ud af det. Og at det dermed lægger et pres på de
ydelser, som borgerne egentlig har ret til, så skal vi ind og
kigge på den måde, vi har gjort det på andre dele af
velfærdssamfundet, og om vi skulle gøre noget af det
samme her.
Jeg synes, at der er gode forslag, både i det, der er blevet
lagt frem i dag og i al almindelighed.
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om talepapir fra samrådet den 6/2-24 om trivsel og tryghed blandt beboere i botilbud
Og jeg håber, vi kan komme et godt stykke vej med de ting,
der foregår i Sammen om Handicap.
Tak for ordet.
8