Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 662
Doknr.
815578
Dato
12-02-2024
Folketingets Socialudvalg har den 22. januar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 159 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 159:
”Vil ministeren bekræfte, at Danmark har forpligtet sig til at undersøge,
retsforfølge og straffe de personer, der har medvirket til illegale adoptioner, idet
Danmark har ratificeret FN’s konvention Enforcede Disappearence and
Abduction, og vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren lever op til dette
med endnu en ”historisk” undersøgelse, som netop ikke tager højde for de
juridiske aspekter, ikke undersøger enkeltsager, eller har strafferetlige
elementer med?”
Svar:
Danmark har undertegnet FN’s konvention af 20. december 2006 om
beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding (International Convention for
the Protection of All Persons from Enforced Disappearance), og den trådte i
kraft for Danmark i 2022. Danmark har således en forpligtelse til at efterleve
konventionen.
Jeg lægger til grund, at den historiske undersøgelse, som omtales i
spørgsmålet, er Ankestyrelsens undersøgelse ”Adoptionsformidlingen fra
Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne”, da spørgsmålet er stillet i
forlængelse af udvalgets spørgsmål nr. 157 og spørgsmål nr. 158 (alm. del) om
historiske adoptioner fra Sydkorea til Danmark.
Det fremgår af selve undersøgelsen, at dens formål er at tilvejebringe viden om
generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den omhandlede
periode og derigennem give adopterede fra Sydkorea mulighed for bedre
indsigt i den kontekst og det system, som deres adoptioner blev gennemført i.
Undersøgelsen har således ikke haft til formål at undersøge juridiske forhold i
enkeltsager, herunder spørgsmål om retsforfølgning.
Jeg kan henvise til punkt 1.2. i Ankestyrelsens undersøgelse, der er vedlagt
som bilag 1.
Generelt kan jeg i øvrigt oplyse, at mulighederne for at pålægge strafferetligt
ansvar er begrænset af forældelsesreglerne.
1