SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvornår der er tale om en passiv kapitalanbringelse eller aktive ejerandele i medfør af § 34 i aktieavancebeskatningsloven, når det drejer sig om investeringer i VE-anlæg og lign., som ikke er direkte nævnt i lovens ordlyd

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

29. februar 2024

J.nr. 2024 - 1359

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 312 af 5. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Jeppe Bruus

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om, hvornår der er tale om en passiv kapitalanbringelse eller aktive ejerandele i medfør af § 34 i aktieavancebeskatningsloven, når det drejer sig om investeringer i VE-anlæg og lign., som ikke er direkte nævnt i lovens ordlyd

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at investeringer i VE-anlæg kan beskattes som var de penge-

tanke i henhold til gældende lov om aktieavancebeskatning? Hvis ja, mener ministeren da,

at dette er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre de nødvendige investeringer i udbygnin-

gen af vedvarende energi?

Svar

Den såkaldte pengetankregel, som der spørges til, har betydning for, om aktier kan over-

drages med skattemæssig succession. Skattemæssig succession indebærer, at den avance-

beskatning, der ellers ville være udløst ved overdragelsen af aktierne, ikke udløses på tids-

punktet for overdragelsen. I stedet indtræder modtageren i overdragerens skattemæssige

stilling, hvorved beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren afstår aktierne.

Successionsreglerne giver således mulighed for, at beskatningen udskydes i en potentielt

lang årrække.

Adgang til succession gælder ikke ved overdragelse af aktier i såkaldte ”pengetanke”,

dvs.

selskaber, der i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbrin-

gelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom,

kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgø-

res af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive

del. Opgørelsen sker efter nærmere regler over en treårig periode.

Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes ved pengetankselskaber med

passiv kapitalanbringelse, er det fordi, at det likviditetshensyn, der ligger bag successions-

reglerne, ikke gør sig gældende, hvis der er tale om overdragelse af (likvide) aktiver, som

relativt let kan omsættes eller belånes med henblik på at finansiere den skat, der udløses

ved overdragelsen.

Det følger af lovbemærkningerne, at opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der

anses for pengetankaktiver, ikke er udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de ud-

trykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således

ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbrin-

gelse.

Højesteret har i en dom, jf. SKM2023.168.HR fastslået, at der ikke er holdepunkter for at

anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs.

fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, men at det må bero på en konkret

vurdering.

Højesteret nåede efter en konkret vurdering frem til, at en investering i andele af vind-

møller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Det

anføres bl.a. i dommens præmisser, at udbyderen af de pågældende andele på sin hjemme-

side havde betegnet sig som er en langsigtet investeringspartner, der gennem projekter til-

byder investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede

Side 2 af 3

obligationer. Modparten havde trods opfordring ikke fremlagt aftalegrundlaget for inve-

steringen.

At der er tale om en konkret vurdering fremgår også af en afgørelse fra Skatterådet, jf.

SKM2024.47.SR, hvor de vindmøller, som et selskab ejede, efter en konkret vurdering

ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse.

Der gælder således ikke særlige regler for investering i VE-anlæg. Der skal for alle aktiver

foretages en konkret vurdering af, om det skal anses for passiv kapitalanbringelse for det

pågældende selskab.

Side 3 af 3