Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2802159_0001.png
19. december 2023
J.nr. 2023 - 9020
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 30. november 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om, det har hold i virkeligheden, når en af de hjemmesider, der sælger ulovlige opioider siger, at det med 95 pct. sikkerhed ikke bliver fanget af toldmyndighederne, som en af de ulovlige internethandlere skriver til DR-journalisten i dokumentarserien Helt væk på piller (www.dr.dk, episode 1, 29:00)
2802159_0002.png
Spørgsmål
Tror ministeren, at det har hold i virkeligheden, når en af de hjemmesider, der sælger
ulovlige opioider siger, at det med 95 pct. sikkerhed ikke bliver fanget af toldmyndighe-
derne, som en af de ulovlige internethandlere skriver til DR-journalisten i dokumentarse-
rien ”Helt væk på piller” (www.dk.dk,
episode 1, 29:00)?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
tilrettelægger kontrolindsatsen med henblik på at anvende kontrolressour-
cerne effektivt og med størst mulig effekt i forhold til den risiko, som indsatsen skal imø-
degå. Toldstyrelsen bruger mange forskellige værktøjer og metoder som led i denne ind-
sats, bl.a. scannere, toldhunde og toldmedarbejdere.
Toldstyrelsen har i forhold til bekæmpelse af narkotikasmugling et tæt samarbejde med
danske og internationale samarbejdspartnere, blandt andet med henblik på at sikre, at alle
relevante oplysninger indgår i planlægningen af nuværende og kommende kontroller.
Toldstyrelsen opnår ikke igennem den daglige stikprøve- og risikobaserede kontrol, kend-
skab til den samlede mængder af opioider, der ulovligt indføres til Danmark og kan der-
for ikke forholde sig til det konkrete udsagn om sandsynligheden for, at ulovlige opioider
bliver fanget af toldmyndighederne. Toldstyrelsen scannede i 2022 mere end 2,1 millioner
pakker og breve hos post- og kurerselskaberne. Det resulterede i mere end 12.000 tilbage-
holdte pakker og breve, der bl.a. indeholdt kopivarer, narkotika, våben og doping.
Derudover kan det bemærkes, at Toldstyrelsen har igangsat et arbejde med at styrke og
udvikle den risikobaserede kontrol generelt, herunder blandt andet i forhold til at skabe
større sammenhæng mellem forskellige kontrolniveauer og bedre anvendelse af data. Den
styrkede kontrolindsats skal desuden ses i sammenhæng med den igangværende imple-
mentering af de nye kontrol- og risikostyringssystemer, der implementeres frem mod
2025 som led i den igangværende implementering af EU’s toldkodeks.”
Side 2 af 2