Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2863842_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. maj 2024
Strafferetskontoret
Anne Plass Zachhau
2024-05223
3247115
Besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
Spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse ved indhentning af oplysninger fra
Københavns Byret om, hvor ofte straffesager må udskydes,
fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager, og
hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at få
anklagemyndigheden til at prioritere de berammede sager,
således at sagsbunkerne kan nedbringes? Ministeren bedes
ligeledes
kommentere
på,
at
anklagemyndigheden
tilsyneladende møder i færre sager end i 2023, jf. Debat: "Jeg
troede ikke, det kunne blive værre i Københavns Byret, men
jo.", Politiken, den 12. april 2024.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Københavns
Byret, som har oplyst følgende:
Som opfølgning på flerårsaftalen for domstolene har
Københavns Byret taget en række initiativer med henblik på at
forøge bl.a. antallet af gennemførte domsmandssager med
henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden og rettens
sagsbunker. Retten har i den forbindelse bl.a. ansat yderligere
jurister og trukket på rettens erfarne tilkaldedommere for på
bedst mulig vis at udnytte rammerne for rettens
berammelsesaftale med anklagemyndigheden ved Københavns
Politi.
Den 28. februar 2024 meddelte Københavns Politi imidlertid, at
anklagemyndigheden ikke havde ressourcer til at dække alle de
berammede retsmøder, og at anklagemyndigheden ville sende
en liste over retsmøder, som anklagemyndigheden ikke kunne
dække i ugerne 10 og 11.
Herefter har Københavns Byret ugentligt modtaget en oversigt
fra Københavns Politi over planlagte aflysninger af berammede
hovedforhandlinger. Nedenfor følger en oversigt over antallet af
meddelte aflysninger fra Københavns Politi, som følge af
manglende ressourcer:
Side 2/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
2863842_0003.png
Tabel 1: Antallet af aflyste berammede hovedforhandlinger ved Københavns Byret i
2024, opdelt på ugenumre
Ugenummer
10
11
12
13
14
15
16
17
I alt
Antal aflyste berammede hovedforhandlinger
12
7
15
(De 3 dage op til påske var der i forvejen aftalt nedsat
berammelse)
11
21
29
36
131
Kilde: Københavns Byret
Det er i et meget begrænset antal tilfælde lykkedes Københavns
Byret at fastholde et retsmøde, hvor aflysningen af en bestemt
sag har vist sig at være særlig uhensigtsmæssig.
Det bemærkes, at de nævnte aflysninger kommer i tillæg til de
aflysninger af retsmøder, der i praksis altid vil opstå med kort
varsel, bl.a. som følge af akut sygdom mv. hos tiltalte,
forsvarere og anklagere mv.
Flere end 100 af de aflyste sager er domsmandssager. Antallet
kan ses i lyset af, at Københavns Byret i 2023 afsluttede knap
3.000 domsmandssager, og at retten i perioden marts-april i
2023 afsluttede 463 domsmandssager.
De nævnte aflysninger er – udover de konsekvenser det har for
de berørte forurettede, vidner, parter og advokater mv. –
selvsagt meget uhensigtsmæssige for Københavns Byrets
sagsafvikling. Hver aflysning indebærer således bl.a., at de
ressourcer, der er anvendt til berammelse af sagen, forkynde for
de tiltalte og indkalde vidner mv, er spildt, og at der skal
anvendes yderligere ressourcer til at orientere parter og vidner
mv. om aflysningen. Dertil kommer, at der må afsættes endnu
yderligere ressourcer til på ny at beramme sagen mv.
Da aflysningerne sker med kort varsel, vil det i praksis ikke være
realistisk muligt at beramme et nyt retsmøde til f.eks. en civil
sag. Da den aflyste sag må genberammes, vil den samme sag
endvidere på ny komme til at lægge beslag på ledige tider i
rettens kalender, som ellers kunne have været anvendt til de
næste sager i bunken. Hertil kommer den betydelig ulempe for
alle parterne, herunder forurettede og vidner og advokater, som
har reserveret tid i kalenderen og bliver aflyst med kort varsel.
Side 3/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
Byretten har aftalt at holde tæt kontakt med
anklagemyndigheden og har i den forbindelse gjort det klart, at
det vil få markant betydning for rettens parter, sagsafviklingen i
Københavns Byret samt rettens produktivitet, hvis situationen
fortsætter.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den
hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Det gælder både de
sager, hvor der rejses tiltale, og de sager, hvor påtale opgives.
Når der rejses tiltale, møder anklagemyndigheden i retten.
Anklagemyndighedens placering mellem politiet og domstolene
i straffesagskæden medfører, at anklagemyndigheden skal
håndtere de sager, som politiet har efterforsket, og
anklagemyndigheden har som udgangspunkt ikke indflydelse på
tilgangen af sager, ligesom anklagemyndigheden i videst muligt
omfang skal imødekomme retternes efterspørgsel efter
anklagerressourcer i forbindelse med behandling af straffesager
hos domstolene. Dette indebærer til stadighed en prioritering
af, hvor mange ressourcer der kan anvendes til afgørelse af
tiltalespørgsmålet og til at møde i retten. Det er således vigtigt,
at der er sammenhæng mellem politiets ressourcer til
straffesagsbehandlingen, anklagemyndighedens ressourcer til at
behandle disse sager og retternes og anklagemyndighedens
kapacitet til at møde i retten.
Anklagemyndigheden har med aftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 fået bevilget flere
ressourcer til rekruttering af flere medarbejdere til at styrke
straffesagsbehandlingen. I perioden 2021-2023 har der været
fastsat mål for straffesagsbehandlingen i politiet og
anklagemyndigheden bl.a. rettet mod sagsbunkerne i politi og
anklagemyndighed, idet en reduktion i antallet af verserende
sager og deres alder er en forudsætning for kortere
sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden. Det har
samtidig betydet, at der er behandlet flere sager i
anklagemyndigheden, som er sendt til retterne.
I forbindelse med den et-årige forlængelse af aftale om politiets
og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 i 2024 er de
bevilgede ressourcer til anklagemyndigheden videreført, og
anklagemyndigheden har sammen med politiet et mål om at
nedbringe sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af
tiltalespørgsmålet i politi og anklagemyndigheden yderligere i
2024 sammenlignet med 1. halvår 2023.
Side 4/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
2863842_0005.png
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen opgjort antallet af
afviklede straffesager i årets første to måneder i forhold til
samme periode i tidligere år, jf. tabel 1. Der ses en stigning i
antallet af afviklede straffesager hos domstolene i årets første
måneder af 2024 sammenlignet med samme periode tidligere år.
Tabel 1
Antal sagskomplekser afsluttet ved indenretlig afgørelse i perioden januar-februar i det
pågældende år
2020
2021
2022
2023
2024
Sagskomplekser afsluttet ved indenretlig dom
5.163
4.667
5.111
5.775
6.048
Kilde: POLSAS
Anm.: Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer
afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme
efterregistreringer. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i
mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. Afgørelserne er periodiseret efter, hvornår
den pågældende sag er afgjort. Opgørelse på antal sagskomplekser angiver antal afgørelser, hvor flere
forhold kan være afgjort under ét. Flere sager med samme gerningspersoner og/eller gerninger kan samles
i sagskomplekser, hvor der træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i
sagskomplekset. Opgørelsen omfatter alle indenretlige afgørelser med retsmøder, dvs. sager vedrørende
den forenklede bødesagsproces indgår ikke.
Data er opdateret den 4. maj 2024.
Lokalt indgår anklagemyndigheden i de enkelte politikredse og
tilhørende
byretters
berammelsesaftaler,
hvor
anklagemyndigheden forpligter sig på at stille ressourcer til
rådighed svarende til et givent antal retsdage pr. uge.
Berammelsesaftalerne kan løbende genforhandles mellem
politikredsene og retterne, såfremt der er behov herfor ud fra
bl.a. en vurdering af kapaciteten til afvikling af straffesager hos
den enkelte ret og i den enkelte politikreds.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet, som
bl.a. konkret vedrører situationen i Københavns Politi, indhentet
en udtalelse af Københavns Politi, der oplyser følgende:
”Københavns Politi skal indledningsvis oplyse, at
anklagemyndigheden sammen med politiet, domstolene og
kriminalforsorgen udgør en vigtig del af straffesagskæden,
og arbejder for, at skyldige drages til ansvar, og at uskyldige
ikke retsforfølges.
Retsarbejdet er en af anklagemyndighedens kerneopgaver,
som vægtes tungt i prioriteringen af ressourcer.
Københavns Politi kan oplyse, at det er korrekt, at der lige nu
er udfordringer i anklagemyndigheden i Københavns Politi,
hvor opgaverne desværre overstiger antallet af anklagere.
Situationen i anklagemyndigheden er bl.a. en konsekvens af
politikredsens økonomi, som på nuværende tidspunkt er
udfordret. Dette forhold indebærer, at politikredsen i høj grad
Side 5/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
må prioritere de samlede ressourcer i politikredsen på tværs
af de forskelligartede opgaver, som politikredsen løser. Det
skal dog understreges, at retsmøder er anklagemyndighedens
førsteprioritet, og der pågår derfor løbende en indsats på
tværs af hele anklagemyndigheden i Københavns Politi for at
prioritere retsarbejdet mest muligt.
I prioriteringen, og dermed også vurderingen af, hvor meget
hver enkelt anklager kan møde i retten, er der imidlertid
behov for at sikre, at anklagerne er tilstrækkeligt forberedt,
når de møder i retten, ligesom anklagemyndigheden også har
andre hastende og akutte opgaver, som skal håndteres i
nødvendigt omfang, såsom retsmøder vedrørende kendelser
og anden bistand til politiet under efterforskningen,
retsmøder vedrørende grundlovsforhør og fristforlængelser,
skriftlig sagsbehandling af bl.a. straffesager som f.eks.
arrestantsager, bandesager, sager om alvorlig personfarlig
kriminalitet samt principielle straffesager, som har betydning
for et større sagsområde. Københavns Politi har således et
nødvendigt fokus på at sikre en bæredygtig og langsigtet
opgaveløsning.
I forhold til de nuværende udfordringer kan det oplyses, at et
stigende antal retsmøder i 2024 i Københavns Byret og
Retten på Frederiksberg kombineret med et faldende antal
anklagere hos Københavns Politi desværre har haft den
konsekvens, at anklagemyndigheden i politikredsen fra den
1. marts 2024 har anmodet om aflysning af et antal retsmøder
hver uge. Københavns Politi er meget bevidst om de
konsekvenser, en aflysning har for både de borgere, som er
part i sagen, og for øvrige aktører i sagen.
Politikredsen arbejder derfor målrettet på flere fronter for at
forbedre situationen. Politikredsen har anmodet om – og fået
– bistand fra andre politikredse til retsmøder, og der er
herudover aftalt en tæt dialog mellem anklagemyndigheden
og de to byretter med henblik på at drøfte, hvordan
ressourcerne kan anvendes mest effektivt på tværs af
straffesagskæden. Efter drøftelse med Rigsadvokaten og
Rigspolitiet er det endvidere besluttet at rekruttere flere
anklagerressourcer med henblik på yderligere at øge
retsmødeaktiviteten.
Københavns Politi skal afslutningsvis bemærke, at
politikredsen, på baggrund af egne opgørelser over
berammelser, umiddelbart ikke kan genkende, at
politikredsens anklagere har mødt i færre sager i 2024 end i
2023.
En
sammenligning
viser
således,
at
anklagemyndigheden i januar og februar 2024 mødte i flere
sager end i samme periode i 2023, og at det samme gør sig
Side 6/7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om, hvor ofte straffesager må udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke kan møde i straffesager
gældende for perioden efter den 1. marts 2024 sammenlignet
med samme periode i 2023, uanset at det har været
nødvendigt at aflyse retsmøder i denne periode.””
Det bemærkes, at det fremgår af aftalen om domstolenes økonomi 2024-
2027, at aftalepartierne som led i den politiske opfølgning på aftalen vil have
fokus på den samlede straffesagskæde, herunder snitfladerne på tværs af
myndigheder og flerårsaftaler på Justitsministeriets område. Aftalepartierne
er i forlængelse heraf enige om, at det i aftaleperioden skal analyseres,
hvordan der kan ske en øget sammentænkning af straffesagskæden,
herunder flerårsaftalerne på Justitsministeriets område.
Side 7/7