Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2922970_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-11963
3438960
Besvarelse af spørgsmål nr. 1510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1510 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1510: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at ændre værgemålsloven, så mindreårige kan oprette en bankkonto samt sikre, at retten til bankkonti for mindreårige skrives ind i den nye nemkontolov?
Spørgsmål nr. 1510 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del -
spørgsmål 1103 redegøre for, hvorvidt ministeren vil tage
initiativ til at ændre værgemålsloven, så mindreårige kan oprette
en bankkonto samt sikre, at retten til bankkonti for mindreårige
skrives ind i den nye nemkontolov?”
Svar:
Som det bl.a. fremgår af Civilstyrelsens udtalelse i Justitsministeriets
besvarelse af 10. september 2024 af spørgsmål nr. 1103 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, kan mindreårige ikke selv forpligte sig ved
retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt, jf.
værgemålslovens § 1, stk. 2. Det mener jeg grundlæggende er en
hensigtsmæssig ordning, og jeg mener derfor ikke, at værgemålsloven bør
ændres som nævnt i spørgsmålet.
Ombudsmanden fandt i FOB 2023-40, sag nr. 23/01089, at det efter
lovgivningen om offentlige betalinger mv. og forarbejderne hertil skal være
muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om
borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og heller ikke
ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts konto.
For så vidt angår lov om offentlige betalinger m.v. henvises til
Digitaliseringsministeriet.
Side 2/2