Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2867563_0001.png
Aktoversigt
Sagstitel: VAK - Høring - Vejledning til indsatsbekendtgørelsen
(Løsning på klagenævnsafgørelsen (Horsens-sagen)
Sagsnummer: 2023 - 10012
Akt nr.
Dato
Titel
Akt ID
520623
511796
509266
505666
#
5
3
34
2
Parter
Kommentar
41 07-12-2023 14:42:15 MFS: (Høringsnotater til høringssvar om
udkast til vejledning)
40 22-11-2023 11:23:29 Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér
39 05-12-2023 11:19:00 Indkomne høringssvar - vejledning til
indsatsbekendtgørelsen
38 10-11-2023 10:25:54 Horsens kommune, Charlotte Lyrskov -
2023-10012 - Høringssvar til udkast til
vejledning om
indsatsprogrambekendtgørelse
37 16-10-2023 12:07:44 SV: Høring - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
36 07-11-2023 17:10:29 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse -
Høringssvar: Bemærkninger til
Vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (MIM j.nr.: 2023 -
10012) - FES.j.nr.: 2023/010581
[RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
505011
1
504099
1
35 03-11-2023 17:13:21 Høringssvar på departementets udkast
503358
til en vejledning om bekendtgørelsen om
indsatsprogrammer for landdistriker
34 03-11-2023 21:30:47 WSP, Anja Hejselbæk Thomsen -
Høringssvar på Udkast til Vejledning til
Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer
for Vandområdedistrikter J.nr.: 2023 -
10012
33 03-11-2023 17:55:05 Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars
Brinch Thygesen - Høringssvar - Bakker
op om Danmarks
Naturfredningsforenings høringssvar til
Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
MIM journalnummer 2023 – 10012
32 03-11-2023 16:34:45 Fredericia Kommune, Tobias Berthel
Bendixen - Fredericia Kommunes
høringssvar til Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Journalnr.
2023 - 10012)
31 03-11-2023 16:26:08 GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til
høring om udkast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter - MIM-J.nr.:
2023-10012
30 03-11-2023 17:56:03 Hofor, Elizabeth Steenberg -
Høringssvar til journalnummer 2023 -
10012 - Udkast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
502205
2
2
502195
2
502171
2
502169
2
502196
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0002.png
for vandområdedistrikter
29 03-11-2023 16:02:21 Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg
Kristensen - Landbrug & Fødevarers
høringssvar til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-
10012
28 03-11-2023 15:47:57 Danske Vandløb, Helge Danneskiold-
Samsøe - Journalnummer 2023 - 10012
- Høringssvar fra Danske Vandløb på
udkast til vejledning til
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
27 03-11-2023 15:44:02 Miljøstyrelsen, Steen Pedersen -
Høringssvar - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
(MST Id nr.: 8719428)
26 03-11-2023 15:32:53 Transportministeriet, Lene Priess - Til
Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 -
Transportministeriets høringssvar til
vejledning til indsatsbekendtgørelse (Id
nr.: 274618)
25 03-11-2023 15:04:10 Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann -
Høring - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
24 03-11-2023 15:07:04 Tænketanken Hav, Philip Thomasen -
Journalnummer 2023 - 10012 -
Høringssvar afgivet af Tænketanken
Hav
502141
2
502127
2
502125
1
502115
5
502081
2
502089
2
23 03-11-2023 14:53:48 Niras, Karen Søgaard Christiansen -
502066
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til
”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
22 03-11-2023 14:50:52 Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank
Jensen - J.nr. 2023-10012 - Høringssvar
- Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen)
502061
2
1
21 03-11-2023 14:11:13 Vestforbænnig, Andreas Christoffer Lund 502013
- Miljøministeriets journalnummer 2023 -
10012, Vestforbrændings høringssvar til
”Udkast til vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter”
20 03-11-2023 14:09:22 Vestforbrænding, Andreas Christoffer
Lund - VS: Høringssvar til ændringer af
vejledningen ”Spørgsmål og svar om
krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845,
Vestforbrænding
19 03-11-2023 13:57:04 Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
Yusrah Asgar - Svar fra SBÆM -
Høringsmateriale - Ændringer i
Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse stoffer FRIST 9.
november 2023 (MST Id nr.: 8614909)
(SM Id nr.: 776952)
18 03-11-2023 13:45:58 KL, Mie Thomsen - Høringssvar -
journalnummer 2023 - 10012
17 03-11-2023 11:26:21 Danske Regioner, Christian Andersen -
Vedr. journalnummer 2023 - 10012 -
Danske Regioners høringssvar på
vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
16 03-11-2023 11:10:38
15 03-11-2023 10:28:36 Københavns Kommune, Anja Aalling
Hansen - Svar fra Københavns
502010
2
2
501989
1
501967
501814
2
2
501785
501653
2
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0003.png
Kommune på høring af udkast
vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
14 03-11-2023 10:06:45 Danmarks Naturfredningsforening,
Henning Mørk Jørgensen - Danmarks
Naturfredningsforenings høringssvar til
Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
MIM journalnummer 2023 – 10012
13 02-11-2023 16:05:40 Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI
høringssvar på vejledning om
indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
12 02-11-2023 14:20:08 Odense Kommune, Anna Gade Holm -
Høringssvar fra Odense Kommune -
Vejledning om indsatsbekendtgørelsen
j.nr. 2023-10012
501622
2
501445
2
501272
2
11 02-11-2023 09:12:46 EM's høringssvar: Høring - Vejledning til 500791
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter, journalnummer
2023 - 10012 (EM Id nr.: 748779)
10 24-10-2023 16:19:00 SV: Høring af udkast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
9 26-10-2023 16:41:57 Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen
kommentarer til Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
8 26-10-2023 13:51:51 Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal
Hach - Angående høringssvar -
Miljøministeriets journalnummer 2023 -
10012
7 25-10-2023 13:31:47 Sorø Kommune - Høringssvar:
Bemærkninger til udkast til ny vejledning
(Miljøministeriets journalnummer 2023 -
10012 -)
6 16-10-2023 11:10:00 Høring - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
5 16-10-2023 11:22:00 Hearing letter on the draft guidance on
the Executive Order on Programmes of
Measures for River Basin Districts
4 16-10-2023 11:26:00 Høringsbrev om udkast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
3 13-10-2023 12:04:25 VS: Prehøring
2 12-10-2023 17:05:00 Høring - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
1 12-10-2023 08:17:57 VAK - Høringsmateriale - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) - 12/10-2023
05-12-2023 15:17:47
# = antal relaterede dokumenter.
495582
1
1
497145
4
496919
2
496186
1
491232
4
491247
4
491253
4
490369
490212
1
4
489423
4
519034
1
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0004.png
Aktdetaljer
Akttitel: MFS: (Høringsnotater til høringssvar om udkast til vejledning)
Aktnummer: 41
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
520623
07-12-2023 14:42:15
Intern
[1] Aktdokument.html (MEDTAGES IKKE)
[2] Høringsnotat MinisterierogStyrelser.docx (MEDTAGES IKKE)
[3] Høringsnotat Ellen Margrethe Basse.docx (MEDTAGES IKKE)
[4] Høringsnotat organisationer.docx (MEDTAGES IKKE)
[5] Cover.docx (MEDTAGES IKKE)
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0005.png
Aktdetaljer
Akttitel: Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér
Aktnummer: 40
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
511796
22-11-2023 11:23:29
Udgående
[1] Aktdokument.html
[2] Bestilling #10007 (Miljøministeriets Departementet).pdf
[3] Bestillingsdatafil #10007 (Miljøministeriets Departementet).xml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0006.png
== AKT 511796 == [ Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér ] == Dokument 1 == [ Aktdokument ] ==
Bestilling - Miljøstyrelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Lykke Feld
(MIM-MST) ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected])
Benedichte Nygaard Hansen ([email protected])
Fra:
Titel:
Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér
Sendt:
22-11-2023 11:23
Bilag:
Bestillingsdatafil #10007 (Miljøministeriets Departementet).xml; Bestilling #10007 (Miljøministeriets
Departementet).pdf;
Til:
Cc:
Venlig hilsen
Benedichte Nygaard Hansen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 23 42 12 52 |
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0007.png
== AKT 511796 == [ Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér ] == Dokument 2 == [ Bestilling #10007 (Miljøministeri… ==
Bestilling #10007 (Miljøministeriets Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Benedichte Nygaard Hansen (Nye brugere) d. 22-11-2023
Benedichte Nygaard Hansen (Nye brugere) d. 22-11-2023
06-12-2023 kl: 23:59
Bedes selv vurdere håndtering
Kære Miljøstyrelsen,
I forbindelse med løsningen med klagenævnsafgørelsen, skal Miljøministeriets Departement anmode
Miljøstyrelsen om følgende bidrag:
Status på sidevogne (kort beskrivelse af status med nedsættelse af arbejdsgrupper og tidshorisont for
arbejdsgruppernes arbejde med, at finde en løsning på problemstillingerne med almindeligt belasted
overfladevand og renseanlæg).
Høringsnotat vedrørende ændringer i Miljøstyrelsens vejledning 9053 af 21. december 2021 "spørgsmål
og svar om udledning af visse forurenende stoffer" (til brug for samlesag til Ministeren, der orientere om
resultatet af høringen og godkendelse af de nye vejledninger).
Såfremt ovenstående bestilling giver anledning til spørgsmål, er i velkommen til at kontakte mig på
23421252.
Med venlig hilsen
Benedichte (ny generalist i MFS-teamet)
Bestillingsmodtager:
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
Bestilling - Miljøstyrelsen (Bestilling - Miljøstyrelsen)
Ja
Benedichte Nygaard Hansen (Nye brugere)
Lykke Feld (MIM-MST) ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]),
[email protected], Dorte Balle Harder ([email protected])
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0008.png
== AKT 511796 == [ Bestilling: VAK høringsnotat vdr. FAQér ] == Dokument 3 == [ Bestillingsdatafil #10007 (Miljøm… ==
PDF mangler
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0009.png
Aktdetaljer
Akttitel: Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen
Aktnummer: 39
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
509266
05-12-2023 11:19:00
Udgående
[1] Aktbilag, id nr 502127: Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer 2023 - 10012 -
Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter..pdf
[2] Aktbilag, id nr 505666: Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 - Høringssvar til udkast til
vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse.pdf
[3] Aktbilag, id nr 505011: SV Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).pdf
[4] Aktbilag, id nr 504099: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Høringssvar Bemærkninger til
Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr. 2023 - 10012) -
FES.j.nr. 2023010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION].pdf
[5] Aktbilag, id nr 503358: Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen
om indsatsprogrammer for landdistriker.pdf
[6] Aktbilag, id nr 502205: WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til Vejledning til
Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter J.nr. 2023 - 10012.pdf
[7] Aktbilag, id nr 502195: Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen - Høringssvar - Bakker
op om Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM
journalnummer 2023 – 10012.pdf
[8] Aktbilag, id nr 502171: Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes
høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Journalnr.
2023 - 10012).pdf
[9] Aktbilag, id nr 502169: GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - MIM-J.nr. 2023-10012.pdf
[10] Aktbilag, id nr 502196: Hofor, Elizabeth Steenberg - Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 -
Udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[11] Aktbilag, id nr 502141: Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen - Landbrug & Fødevarers
høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, J. Nr.
2023-10012.pdf
[12] Aktbilag, id nr 502125: Miljøstyrelsen, Steen Pedersen - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer (MST Id nr. 8719428).pdf
[13] Aktbilag, id nr 502115: Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 -
Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse (Id nr. 274618).pdf
[14] Aktbilag, id nr 502081: Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november
2023).pdf
[15] Aktbilag, id nr 502089: Tænketanken Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 - 10012 -
Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav.pdf
[16] Aktbilag, id nr 502010: Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS Høringssvar til ændringer af
vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845,
Vestforbrænding.pdf
[17] Aktbilag, id nr 502061: Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank Jensen - J.nr. 2023-10012 - Høringssvar -
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen).pdf
[18] Aktbilag, id nr 502066: Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til Miljøministeriets udkast til
”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012.pdf
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[19] Aktbilag, id nr 501989: Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Yusrah Asgar - Svar fra SBÆM -
Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer FRIST
9. november 2023 (MST Id nr. 8614909) (SM Id nr. 776952).pdf
[20] Aktbilag, id nr 501967: KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012.pdf
[21] Aktbilag, id nr 501814: Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer 2023 - 10012 -
Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf
[22] Aktbilag, id nr 501653: Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra Københavns
Kommune på høring af udkast vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf
[23] Aktbilag, id nr 501622: Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen - Danmarks
Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023
– 10012.pdf
[24] Aktbilag, id nr 501445: Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på vejledning om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[25] Aktbilag, id nr 501272: Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense Kommune -
Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012.pdf
[26] Aktbilag, id nr 500791: EM's høringssvar Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journalnummer 2023 - 10012 (EM Id nr. 748779).pdf
[27] Aktbilag, id nr 496186: Sorø Kommune - Høringssvar Bemærkninger til udkast til ny vejledning
(Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 -).pdf
[28] Aktbilag, id nr 496919: Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående høringssvar -
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012.pdf
[29] Aktbilag, id nr 497145: Søfartsstyrelsen - Høringssvar Ingen kommentarer til Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
(FRIST 3. november 2023).pdf
[30] Aktdokument.html
[31] Oversigt over indkomne høringssvar.docx
[32] Høringsnotat EMB{F2#3304781#3#3285204#2} - Kopi.docx
[33] Høringsnotat MogS{F2#3304781#3#3285204#2} - Kopi.docx
[34] Høringsnotat.docx
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0011.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 1 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Helge Danneskiold-Samsøe ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer
2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til
vejledning til indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
502127
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske
Vandløb på udkast til vejledning til indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Danske Vandløbs høringssvar på udkast til vejledning til
indsatsprogrammer journalnummer 2023 -10012
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0012.png
-- AKT 502127 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejlednin… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Lars Egedal ([email protected]), Jørgen Dalgaard ([email protected]), Niels Grønnegaard
([email protected]), Jesper Haarslev ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Torben Pedersen ([email protected]), Steen Rasmussen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Vagn Sørensen ([email protected]), Lars Peter Boel ([email protected]),
Lars Olsen ([email protected]), Poul B. Christensen ([email protected]), Niels Møller
([email protected])
Helge Danneskiold-Samsøe ([email protected])
Fra:
Titel:
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Sendt:
03-11-2023 15:47
Bilag:
Danske Vandløbs høringssvar på udkast til vejledning til indsatsprogrammer journalnummer 2023 -10012.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet, Departementet, Vand- og Klimatilpasning, Journalnummer 2023 - 10012
Hermed er vedhæftet Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Helge Danneskiold-Samsøe
Formand for Danske Vandløb
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0013.png
-- AKT 502127 -- BILAG 2 -- [ Danske Vandløbs høringssvar på udkast til vejledning til indsatsprogrammer journalnu… --
Miljøministeriet
Departementet
Vand og Klimatilpasning
Journalnummer 2023-10012
Axeltorv 3
DK 1609 København V
T +45 33 39 49 90
E [email protected]
W www.danskevandloeb.dk
CVR DK 34 56 90 37
3. november 2023
Danske Vandløbs høringssvar til
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Når nu der afsættes penge til konkrete fysiske indsatser for vandløb
opfordrer Danske Vandløb til at der indtænkes klimatilpasning i
indsatserne:
I vejledningen til bekendtgørelsens fremtidige indsatser for vandløb, bør
der således pålægges krav om at disse indsatsers gennemførelse sker
under forudsætning af at de klima- eller samfundsrelaterede ændringer til
øget vandafledning indgår som forudsætning for at støtte indsatsen.
GEUS har beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for
at estimere de kommende klimaændringer. Klimafaktor = Forhold mellem
fremtidig (år 2050-2100) og nutidig max afstrømninger (år 1961-1990)
o
Eks: Klimafaktor = 1,5
Afstrømning 50% større i 2021-2050
sammenlignet med 1961-1990
Som det fremgår af
Figur 1,
så skal stort set alle vandløb i fremtiden føre
mere vand end de har gjort. Det er derfor tvingende nødvendigt, at når der
gives tilskud til disse projekter, at der altid tænkes klimatilpasning ind i
projektet samtidigt.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0014.png
Side 2
Figur 1: Estimerede klimafaktorer for klimagenereret ændring i 100 års maksimumafstrømning estimeret for
fremtidsperioden 2021-2050 i forhold til reference perioden 1961-1990
http://www.klimatilpasning.dk/media/877909/Final_report_GEUS_2014_38.pdf
Vi mener således, at det er yderst relevant at det som forudsætning for at
den konkrete indsats kan gennemføres, samtidigt sikres/kræves at disse
indsatser også i en fremtidig horisont giver vandløbene kapacitet til at
afvandingsproblematikken i 2050 tilgodeses. Herved sikres, i modsætning
til foreliggende udkast til vejledning til bekendtgørelse, at indsatserne er
fremtidssikret. En indsats skal således kunne imødekomme fremtidens
vandføringsbehov i år 2050-2100 for at kunne gennemføres.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0015.png
Side 3
På side 12-15 i vejledningen gennemgås forskellige typer indsatser, som
kommenteres i det følgende:
Udlægning af groft materiale (smårestaureringer)
Denne type indsats er ikke egnet i forhold til klimatilpasning, da
vandføringsevnen forringes væsentligt, idet sten og grus optager plads i
vandløbet som skal bruges til vandføring. Derudover er der risiko for
dykkede dræn. Danske Vandløb opfordrer derfor til, at denne indsats
fjernes eller erstattes med udskiftning af bund.
Udskiftning af bundmateriale
Denne type indsats vurderes at være neutral for vandføringsevnen. Men i
forhold til klimatilpasning er den ikke forbedrende. Danske Vandløb
opfordrer til, at den nye vandløbsbund etableres dybere i vandløbet end
den gamle, så bedre vandføringsevne kan opnås, når der alligevel skal
graves i vandløbet.
Hævning af vandløbsbunden
Denne type indsats er direkte i modstrid med klimatilpasningen og skaber
langt flere oversvømmelser end blot ved uændrede forhold. Metoden giver
dykkede dræn med stuvning af vand op i drænsystemerne, som i flade
områder kan brede sig flere kilometer ud til siderne med store udbyttetab
til følge. Desuden bliver drænsystemerne ødelagt, da deres selvrensende
effekt ødelægges, når de ikke har frit udløb i en længere periode. Metoden
er ligeledes i modstrid med vandløbsloven § 27 der påpeger at: ”Vandløb
skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller
vandføringsevne ikke ændres”. Staten er således erstatningspligtig.
Danske Vandløb opfordrer derfor på det kraftigste at denne indsats tages
ud af vejledningen til bekendtgørelsen, da den både er lovstridig og tilmed
har store økonomiske konsekvenser for lodsejer.
Man kunne i stedet for mod erstatning af det forbrugte areal indføre
dobbeltprofil vandløb. Det ville tilgodese både afvanding og natur/miljø.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0016.png
Side 4
Plantning af træer
For vandløb der løber øst – vest eller modsat, anbefales det at træer
udelukkende plantes på sydsiden af vandløbet inden for vandløbets
område, så lodsejers tilstødende mark ikke gøres mindre. Derudover
kræver træer vedligeholdelse, idet de skal beskæres, så der ikke hænger
grene ned i vandløbet og begrænser vandføringsevnen. Ligeledes må
trærødderne heller ikke stikke direkte ud i vandløbet, da det også kan
begrænse vandføringsevnen. Sker dette, skal rødderne beskæres, så
profilet igen er frit. Dødt ved skal ligeledes fjernes, så det heller ikke
forringer vandføringsevnen.
Såfremt dette er overholdt og der afsættes de nødvendige midler til
vedligeholdelse vurderes dette at være neutralt i forhold til
vandføringsevnen, men det er ikke klimatilpasning.
Udlæg af groft materiale og plantning af træer.
Dette er et meget dårligt forslag da der her gælder de samme principper
som for indsatsen: Udlægning af groft materiale. Danske Vandløb
opfordrer derfor til at denne indsats fjernes helt eller udskiftning af bund i
stedet for.
Genslyngning
Genslyngning medfører at vandløbet fra punkt A til B skal løbe en
væsentligt længere distance i forhold til den direkte vej. Da faldet mellem
punkt A og B er fast, betyder det alt andet lige at faldet spredes ud over en
længere distance og dermed får hele strækningen som gennemsnit et
langt mindre fald. Da mindre fald betyder mindre vandføringsevne, er
denne indsats også i modstrid med klimatilpasningerne og vil således give
flere oversvømmelser i forhold til uændrede forhold. Derudover inddrager
det mere af lodsejers jord og staten er således erstatningspligtig både i
forhold til det ekstra jord der inddrages og i forhold til ekstra
oversvømmelser. Danske Vandløb anbefaler på den baggrund klart, at
dette virkemiddel fjernes.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0017.png
Side 5
Hvis vandløbet skal slynges, skal vandføringsevnen tilpasses. Dvs. større
dybde og eventuelt bredde.
Åbning af rørlægninger
På den ene side foreslås åbning af rørlagte strækning, som isoleret set er
godt ud fra en klimasynsvinkel, men oven i det skal bunden hæves, hvilket
ikke er godt og ulovligt i forhold til §27. Dertil kommer, at mange
rørlægninger går direkte igennem lodsejers marker, så ved en genåbning
skæres marken over og det medfører dårlig arrondering med risiko for
overlap ved anvendelse af gødning og pesticider. Pga. hævningen af bund
og gennemskårne marker kan Danske Vandløb ikke anbefale den metode.
Fjernelse af fysiske spærringer
Dette er en meget god indsats i forhold til klimatilpasning, da
vandføringsevnen forbedres væsentligt ved fjernelse af disse. Danske
Vandløb anbefaler på det kraftigste, at denne indsats anvendes langt
mere i fremtiden i forhold til i dag, da det virkelig er klimatilpasning.
Sandfang
Da sandfang fjerner materiale fra vandet er dette godt
klimatilpasningsmæssigt og Danske Vandløb kan derfor bakke op om den
metode.
Okker
Da okkerbassiner har de lidt de samme egenskaber som sandfang, kan
denne metode også fint anvendes.
Danske Vandløbs forslag til alternative indsatser
I vejledningen foreslår vi at der gøres plads til indsatserne Dobbeltprofil,
Mini-ådale og omløb, hvor vandet ledes uden om en by, som det er sket
med Bogense Bybæk, se link:
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/ny-kanal-skal-redde-bogense-fra-
oversvommelser
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0018.png
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0019.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 2 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
10-11-2023
Charlotte Lyrskov ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 -
Høringssvar til udkast til vejledning om
indsatsprogrambekendtgørelse
505666
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om
indsatsprogrambekendtgørelse
Høringssvar - Vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen og
opdateret FAQ om udledning af vis
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0020.png
-- AKT 505666 -- BILAG 1 -- [ 2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Charlotte Lyrskov ([email protected])
2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse
10-11-2023 10:24
Høringssvar - Vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret FAQ om udledning af vis.pdf;
Til rette vedkommende,
Hermed fremsendes til orientering Horsens Kommunes høringssvar til Miljøstyrelsens FAQ’er.
Høringssvaret fremsendes til Miljøministeriet, da det også vedrører ministeriets vejledning om
indsatsprogrambekendtgørelsen, som netop har været i høring.
Med venlig hilsen
Charlotte Lyrskov
Kommunaldirektør
[email protected]
Telefon: 76292002
Vi behandler naturligvis dine personoplysninger efter reglerne for databeskyttelse. Læs mere
her
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0021.png
-- AKT 505666 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret FAQ om udl… --
Afs.
Kommunaldirektøren
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Sagsnr. 09.00.00-K04-1-23
Dato: 8.11.2023
Miljøstyrelsen
Høringssvar til Miljøministeriets vejledninger til
indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer
til vandmiljøet
1.
Indledning
Horsens Kommune takker for muligheden for at for at afgive høringssvar til udkast
til vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen (Vejledningen) samt opdateret
vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (FAQen).
Horsens Kommune har i nærværende indlæg fortrinsvist koncentreret
bemærkningerne til forhold relateret til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
fra 23. februar 2023, 22/02461, og Horsens Kommune håber, at nærværende
høringssvar vil bidrage til de endelige vejledninger og skabe klarhed over
retsstilling på et komplekst område. Vi står meget gerne til rådighed for en
yderligere uddybning af vores høringssvar.
Nærværende høringssvar vil fortrinsvist vedrøre FAQen men vil også berøre forhold
i Vejledningen. Der vil herudover blive refereret til såvel indsatsbekendtgørelsen
1
og udledningsbekendtgørelsen
2
.
2.
Overordnet
Horsens Kommune hilser de nye/opdaterede vejledninger velkomne, da de er med
til at præcisere en række forhold, der tidligere har givet anledning til tvivl i
forbindelse med administrationen af udledningstilladelser mv.
Horsens Kommune bemærker dog, at en vejledning skal have hjemmel i en lov,
bekendtgørelse eller lignende retsgrundlag, jf. bl.a. Vestre Landsrets dom af 16.
april 2015, S-0012-15, hvorfor Horsens Kommune har en række spørgsmål til såvel
FAQen som Vejledningen og forholdet til både vandrammedirektivet og de
1
2
Jf. bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Jf. bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og havområder
Find os
www.horsens.dk
Kontakt os
76292929
Følg os
facebook.com/endelafflokken
linkedin.com/company/horsens-kommune
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0022.png
tilhørende underdirektiver samt EU-domstolens praksis og dansk
klagenævnspraksis.
3.
3.1.
3.1.1.
FAQ 43
Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt
Repræsentativt målepunkt
FAQ’en
beskriver et repræsentativt målepunkt for vandområdet, som en
overvågningsstation eller hvis ingen overvågningsstation, så måling på det dybeste
sted gældende for hhv. kystvande og søer. Når der tales udledninger, er de oftest
kystnære og en overvågningsstation eller dybeste punkt i vandområdet vil i de
fleste tilfælde være langt fra kysten. Hvordan sikres det, på baggrund af
formuleringer i vejledningsmaterialet, at der ikke er en overskridelse af
miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet grundet påvirkninger fra land?
Det må forventes, at der er en voldsom fortynding/opblanding inden stofferne
måles på overvågningsstation, og der således er en overskridelse af
miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet som der ikke tages højde for, når det
repræsentative målepunkt er placeret som anvist i FAQ 43.
Det er desuden væsentligt, at få præciseret, hvorvidt den omstændighed at noget
er målbart i ét målepunkt, er det eneste, der skal eftervises.
3.1.2.
Håndtering af overskridelser andre steder i vandområdet
Den beskrevne fremgangsmåde i FAQ 43 synes at give mulighed for, at en
myndighed kan godkende et projekt, selvom projektet vil medføre en kortsigtet
midlertidig forringelse af et vandområde i andre dele af vandområdet, når blot den
”repræsentative” måling viser, at der i netop dette ”repræsentative” målepunkt ikke
er en overskridelse mv. af de relevante miljøkvalitetskrav.
En sådan fremgangsmåde er efter Horsens Kommunes opfattelse vanskelig at
forene med EU-domstolens praksis, jf. særligt C-461/13 (Weser) og C-525/20
(Association France Nature Environnement), præmis 37, 42 og 45.
Det følger herudover af C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen), præmis 118, at når
et kvalitetselement ikke overholdes på et enkelt overvågningspunkt i en
grundvandsforekomst, skal der følgelig konstateres en forringelse af den kemiske
tilstand heraf som omhandlet i direktivets art. 4, stk. 1, litra b), nr. i). Det følger af
samme dom, præmis 94-96, at der ikke er forskel på, hvordan forringelsesbegrebet
skal forstås i forhold til overfladevand og grundvand.
Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er på linje med EU-domstolens praksis, jf.
bl.a. 22/02461 og 21/01947, hvor Nævnet i sidstnævnte afgørelse fra 25. oktober
2023, under henvisning til netop C-525/20, udtaler:
”….at også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et
overfladevand er i strid med forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden,
og at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen
til at forebygge forringelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som
muligt.”
Side 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0023.png
Den citerede passus efterlader et indtryk af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet
forstår EU-domstolens praksis således, at også en kortvarig midlertidig forringelse,
som forringelsesbegrebet er defineret i bl.a. C-461/13 og C-535/, i blot en del af et
vandområde er i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
Horsens Kommune kan ikke af FAQen se, at Miljøstyrelsen og/eller departementet
har forholdt sig til foreneligheden mellem FAQ 43 og EU-domstolens og Miljø- og
Fødevareklagenævnets praksis, og Horsens Kommune skal derfor forespørge,
hvorvidt Miljøstyrelsen og/eller departementet i forbindelse med udfærdigelsen af
FAQ 43 har forholdt sig til den relevante praksis, samt på hvilket grundlag
Miljøstyrelsen og/eller departementet vurderer, at FAQ 43 er foreneligt med EU-
domstolens og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis?
3.2.
Blandingszoner
Blandingszoner er hjemlet i udledningsbekendtgørelsens § 8, og bestemmelsen
synes umiddelbart at være en ret stringent implementering af artikel 4, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken (vandkvalitetskravdirektivet), som ændret i 2013, der indeholder
den direktivfæstede hjemmel til udlægning af blandingszoner. FAQen rejser dog en
række spørgsmål om forholdet mellem FAQen og det bagvedliggende regelgrundlag
samt relevant praksis.
3.2.1.
Anvendelsesområdet for blandingszoner
Indledningsvist ønsker Horsens Kommune en afklaring af, hvorvidt det overhovedet
er muligt at udlægge en blandingszone for almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger.
Det følger af FAQ 3 og 6, at almindeligt belastede separate regnvandsudledninger
ikke er omfattet af udledningsbekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det følger også
af FAQ 6 at:
”baggrunden herfor er, at stoffer, der udledes fra almindeligt belastede separate
regnvandssystemer, generelt stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og spredte
kilder), hvor regulering ikke kan ske over for den enkelte kilde, der bidrager til
udledningen.”
Af FAQ 6 fremgår det også, at almindeligt belastede separate regnvandssystemer
dog forsat skal reguleres, og FAQ 6 kan læses således, at der bl.a. kan være
knyttet en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 og
indsatsbekendtgørelsens § 8 til almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger.
FAQ 6 kan efter Horsens Kommunes opfattelse læses således, at et normalt
regnvandsbassin til eksempelvis opsamling og rensning af vejvand er et almindeligt
belastet separat regnvandssystem med en tilhørende udledning.
Dette efterlader for Horsens Kommune spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at
udlægge en blandingszone i forbindelse med en udledningstilladelse mv. til
almindeligt belastede separate regnvandssystemer, når disse systemer mv. ikke er
udledninger, som er omfattet af udledningsbekendtgørelsen, hvori § 8 udgør
hjemlen i dansk ret til udlægning af blandingszoner. Horsens Kommune skal
anmode om, at FAQen forsynes med Miljøstyrelsens forståelse af ovenstående
problemstilling.
Side 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0024.png
3.2.2.
Udlægning af blandingszone i et område, hvor
miljøkvalitetskravet er overskredet
Det fastslås i miljøkvalitetskravdirektivets i artikel 4, stk. 1, at:
”Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.
Koncentrationerne af et eller flere af de i bilag I, del A, anførte stoffer kan
overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis
de ikke påvirker det øvrige
overfladevandområdes opfyldelse af disse krav.”
Det fastslås i udledningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at:
”Miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Med
forbehold for § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, kan koncentrationerne af et eller flere af de i
tabel 3-5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand anførte stoffer overskride de relevante
miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det
øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav. Miljømyndigheden fastsætter
nærmere, hvilke miljøkvalitetskrav
der kan overskrides, herunder i hvilket omfang.”
Det fremgår af selve ordlyden af de citerede bestemmelser, at overskridelse af
miljøkvalitetskrav alene kan finde sted inden for blandingszonen.
Det tolker Horsens Kommune, såledesat miljøkvalitetskravet skal overholdes uden
for blandingszonen/på blandingszonens rand, hvorfor en blandingszone ikke kan
udlægges, hvis miljøkvalitetskravet for det pågældende stof i forvejen er
overskredet.
I forbindelse med at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser en
revideret miljøgodkendelse og et tillæg til miljøgodkendelsen under henvisning til
udledningsbekendtgørelsens regler, vejledte Nævnet den pågældende kommune
om udlægning af blandingszoner ved bl.a. at fastslå:
»Miljø-
og Fødevareklagenævnet bemærker …, at det er en forudsætning for
fastsættelse af en blandingszone, at udledningen af forurenende stoffer forinden er
nedbragt mest muligt gennem anvendelse af BAT, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1,
og at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden for blandingszonen. Sidstnævnte
skal sikres ved beregning efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2.”
(vores fremhævelse)
Vandrammedirektivet og miljøkvalitetskravdirektivet skal sikre god tilstand i
vandområderne, og Horsens Kommune er derfor uforstående overfor, at FAQen
beskriver mulighed for udlægning af blandingszoner i vandområder, hvor der i
forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskravet for de stoffer en zone ønskes
udlagt for.
Det følger af FAQ 43, afsnit 1, at
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør
miljømyndigheden kun tillade en koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5
% af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i
blandingszonens rand.
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse usikkert, hvorvidt denne
fremgangsmåde er i overensstemmelse med de bagvedliggende regelgrundlag om
blandingszoner, ligesom det er uklart, hvorfra hjemlen til, at et miljøkvalitetskrav,
der i forvejen er overskredet kan overskrides med yderligere 5 % fremkommer.
Side 4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0025.png
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i FAQ 43, har fornøden
hjemmel.
*****
4.
FAQ 44
Mængder og koncentration
Horsens Kommune er uforstående overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke
forholder sig til en mængdebetragtning ved vurdering af, om en merudledning kan
medføre en (yderligere) forringelse af vandområder i ikke-god tilstand for
miljøfarlige forurenende stoffer eller i øvrigt hindre målopfyldelse. Dette fremgår
bl.a. af FAQ nr. 43 og 45, og af Vejledningen afsnit 8.3.2, hvor der kun er nævnt
koncentrationsstigninger, som en del af en vurdering af, om en udledning vil
medføre en forringelse. Det fremgår af FAQ nr. 12, der er uændret, at:
”Ansøgningen
om udledningstilladelse skal indeholde oplysninger om den udledte
vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og
mængde.”
At man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en mængde, men at dette
forhold ikke efter Vejledningen skal indgå i vurderingerne af, om et projekt vil
medføre en forringelse eller hindre målopfyldelse, synes derfor ikke at være i tråd
med hinanden.
Dertil fremgår det af Vejledningen, at ”Forekomst
af de nationalt specifikke stoffer,
som er vurderet at blive udledt i betydende mængder, indgår i klassificeringen af
vandområders økologiske tilstand.”
Når udledning af stoffer i betydende mængder
ligger til grund for valget af de nationalt specifikke stoffer og klassificeringen af
vandområders økologiske tilstand, bør det efter Horsens Kommunes opfattelse også
indgå som en væsentlig del af vurderingsgrundlaget for en udlednings påvirkning.
Ligeledes er mængdebetragtningen inddraget i FAQ 44, til beregning af
koncentrationsstigning i sedimentet.
Dertil kommer, at det i praksis anvendte værktøj (massebalance) til, fx at fastslå
størrelsen på en afværgeforanstaltning i forhold til reduktion af tilførslen fra andre
kilder stiller krav til, at den udledte mængde er kendt, for at den kan modregnes i
den påtænkte udledning, jf. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461.
Det samme gør sig gældende ved vurdering af, om en påvirkning neutraliseres i
planperioden, som beskrevet i Vejledningen afsnit 8.3.1.
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
*****
5.
5.1.
Målopfyldelse
Overordnet
I Vejledningens afsnit 8.3.1. fremgår, at
Side 5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0026.png
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan
det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i
planperioden, og således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås.
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse usikkert, om denne passus er i
overensstemmelse med C-525/20, hvorefter også midlertidige kortvarige
forringelser er i strid med vandrammedirektivets artikel 4 og dermed også
forpligtigelsen til at opnå målopfyldelse.
Miljøministeriet har i svar på Folketingsspørgsmål 637 erklæret sig enig i
ovennævnte betragtning og har overfor Folketinget tilkendegivet, at sætningen om,
at det ved vurderingen af, om en afgørelse vil hindre opfyldelsen af miljømålet skal
tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden, ikke vil
blive videreført i indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.
Den anførte passus er som angivet overfor Folketinget taget ud af
indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, og det er derfor særdeles uheldigt, at
miljøministeriet forsat vejleder om, at det ved vurderingen af, om en afgørelse vil
hindre opfyldelsen af miljømålet skal tages i betragtning, om påvirkningen
neutraliseres senere i planperioden.
Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvordan departementet kan forudsætte, at
det er muligt på én gang
at respektere forbuddet mod midlertidige forringelser,
og
samtidig at gøre det muligt at overskride de miljøkvalitetskrav med baggrund i, at
det
udlignes senere
i planperioden.
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
5.2.
FAQ 54
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse i strid med forpligtelsen til at sætte
beskyttelsestærsklen så lavt som muligt til forebyggelse af forringelser af
tilstanden, jf. bl.a. C-461/13, og forpligtelsen til at opnå målopfyldelse, når det i
FAQ 54 forudsættes, at revurderingen af miljøgodkendelser og udledningstilladelser
i forhold til miljøfarlige stoffer kan foretages en trinvis tilpasning indtil ”der
i
indsatsprogrambekendtgørelsen er fastsat en prioritering af indsatsen til
begrænsning af udledninger til samme vandområde”.
Det følger direkte at forarbejderne til vandplanloven, de specielle bemærkninger til
§ 20, stk. 2, at
[….]
g) Punktkilder.
Der skal i indsatsprogrammet være fastsat foranstaltninger om forudgående
regulering af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden i
vandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelsesloven
og husdyrbrugloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatter
hydrauliske parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre og
miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet.
Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition til
overfladevandområder, er også omfattet.
Side 6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0027.png
Indsatsprogrammet skal endvidere referere til de stoffer, der er et generelt forbud
mod at tilføre vandet, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen.
Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre
reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, og
indsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret.
[…..]
Det fremgår direkte af indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at
”Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger,
som gælder for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger
indsatsprogrammernes generelle supplerende foranstaltninger, som gælder for
overfladevandområder og grundvandsforekomster. De i bilag 5 og 6 nævnte
foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for alle 4
vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.”
Det følger i den forbindelse af indsatsbekendtgørelsens bilag 5, at
”Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, som
gennemfører EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, samt
eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser,
jf. lovens § 20, stk. 2. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der
skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. […..]
Ved gennemførelse af de grundlæggende foranstaltninger skal der tages alle
relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold
for gældende lovgivning må iværksættelse af grundlæggende foranstaltninger
under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget
forurening af overfladevand, medmindre overholdelse heraf vil medføre øget
forurening af miljøet som helhed. [….]”
Herudover følger af skemaet i bilag 5, der oplister de grundlæggende
foranstaltninger, at
”g) Foranstaltninger for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til
forurening, krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførsel af
forurenende stoffer til vandet, eller krav om forhåndstilladelse eller registrering
baseret på generelle bindende regler, der indeholder
emissionskontrolforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer, herunder
kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 10
og 16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt
ajourføres.”
Horsens Kommune læser således indsatsbekendtgørelsen sådan, at indsatsen i
forhold til punktkilder og revurdering af disse allerede er en gældende
forpligtigelse, jf. indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. bilag 5.
Tilsvarende følger det af Vejledningen, afsnit 8.3.2., at der endnu ikke i forbindelse
med vandplanlægningen er gennemført kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer.
Dette virker heller ikke korrekt henset til at forpligtigelsen i relation til de
grundlæggende foranstaltninger umiddelbart må opfattes som stående.
Side 7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0028.png
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
5.3.
Kumulative effekter
Det fremgår af Vejledningen (afsnit 8.3.2), at der ved vurdering af, om en
udledning forventes at ville forhindre at målet for de berørte vandområder opnås
gælder, at udledningen ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion.
Tilsvarende fremgår af FAQ 54, at udledninger, der i sig selv hindrer overholdelse af
miljøkvalitetskrav i et overfladevand, skal reduceres og om nødvendigt helt ophøre.
Det fremgår dog i den forbindelse, at der som led i revisionen af en sådan
udledningstilladelse ikke skal ske inddragelse, at den i forvejen forekommende
koncentration, der skyldes andre kilder. Dette synes efter Horsens Kommunes
opfattelse at være i strid med såvel indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, og
udledningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Først i afsnit 8.3.5 Øvrige hensyn, nævnes § 8 stk. 5 i indsatsbekendtgørelsen,
hvorefter der ikke kan træffes afgørelse uden den samlede påvirkning tages i
betragtning. Herunder at der skal ske inddragelse af øvrige kilder fra godkendte,
endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter i øvrigt.
Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er beskrevet samme sted og første gang, det
beskrives hvad en vurdering af, om en udledning kan forhindre målopfyldelse skal
inkludere. Horsens Kommune skal anmode om, at FAQen forsynes med en
præcisering af ovenstående problemstilling.
*****
Side 8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0029.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 3 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
16-10-2023
£Lovkvalitetskontoret (951s08) ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen (Sagsbehandler, Vand og
Klimatilpasning )
SV: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
505011
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
SV Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0030.png
-- AKT 505011 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistri… --
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
£Lovkvalitetskontoret (951s08) ([email protected])
SV: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
16-10-2023 12:07
Til:
Fra:
Titel:
Justitsministeriet har modtaget denne høring.
Hvis der måtte være et ønske om, at Justitsministeriet forholder sig til bestemte spørgsmål i relation
til udkastet, bedes I oplyse dette.
Justitsministeriet foretager ikke teknisk gennemgang af udkast til administrative forskrifter. Hvis I
har et konkret spørgsmål til den tekniske udformning, er I imidlertid velkomne til at rette
henvendelse herom. Der henvises i øvrigt til vejledning om administrative forskrifter, som kan findes
her:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594
Justitsministeriet foretager sig på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af høringen.
Med venlig hilsen
Martin Reinseth
Souschef
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 20 36 28 42
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected]; SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Marine
Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0032.png
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0033.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 4 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
07-11-2023
FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
([email protected]) Sendt af FES-JPS04 Jensen, Rasmus:
[email protected]
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Høringssvar:
Bemærkninger til Vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr.: 2023 -
10012) - FES.j.nr.: 2023/010581 [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
504099
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar - Vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr. 2023 -
10012) - FES.j.nr. 2023010581 [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0034.png
-- AKT 504099 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
FES-JFS11 Hansen, Bjarne ([email protected]), [email protected] ([email protected]), FES-JPS02 Tønder,
Peter Eliasson ([email protected])
FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar - Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr.: 2023 -
10012) - FES.j.nr.: 2023/010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Sendt:
07-11-2023 17:10
Til:
Cc:
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Miljøministeriet,
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse meddeler herved på vegne af Forsvarsministeriet at have
følgende bemærkninger til:
Høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelse)
Ejendomsstyrelsen skal hertil bemærke, at:
Ad 1.
Det kan med fordel præciseres i vejledningen, at bekendtgørelsen og vejledningen alene finder
anvendelse inden for målsatte vandområder. For at undgå tvivl om den administrative afgrænsning
mellem målsatte og ikke-målsatte vandforekomster anbefales det, at ordet ”konkret” udgår fra 8. afsnit
på side 5 om ”Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal
administreres.”.
Ad 4.2.2.1
På side 19, 3. afsnit fremgår, at ”Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag
1-4 i bekendtgørelsen – er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår
af bekendtgørelsen.”. Det bør præciseres, hvilket eller hvilke ministerområde eller ministerområder, der
er omfattet af forpligtelsen til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, der fremgår af
bekendtgørelsen.
Det fremgår således af bekendtgørelsens § 3, stk. 1: ”Indsatsprogrammets konkrete supplerende
foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk.
1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.”
Endvidere bemærkes, at der f.eks. under bilag 1 i bekendtgørelsen, hvortil Miljøstyrelsen refererer,
således fremgår ”3. Kystvande” side 291 f, at ”Miljøministeriet
og Fødevareministeriet skal sikre
etableringen af vådområder og gennemførelsen af lavbundsprojekter efter gældende regler herom.”
(med Ejendomsstyrelsens fremhævelse) og på side 372 ”Miljøministeriet
og Fødevareministeriet skal
sikre etableringen af fosforvådområder efter gældende regler herom.”
(Ejendomsstyrelsens
understregning)
Ad 4.2.3.1
På side 22, 3. afsnit bør det præciseres, hvilket ministerområde der er omfattet af forpligtelsen til at
gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af
lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen.
Der henvises til bemærkningerne til foregående afsnit, dvs. ”Ad 4.2.2.1”
Ad 8.1
Det fremgår af bekendtgørelsen, at undtagelsesmuligheder alene omfatter kvælstof og fosfor, jf. § 8,
stk. 4. Det kan overvejes omtalt i vejledningen, hvorvidt der er øvrige undtagelsesmuligheder end
vedrørende kvælstof og fosfor, jf. herved vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0035.png
Hertil bemærkes, at der i vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7 forefindes undtagelsesmuligheder, som
ikke er nævnt i denne vejledning.
Ad 8.1.2
Det kan præciseres, om en yderligere belastning af vandområdet omfatter enhver tilførsel af et stof,
hvor miljøkvalitetskravet ikke er opfyldt. Det kan forekomme uklart, om udledning af spildevand, der
indeholder et forurenende stof, medfører en belastning, hvis koncentrationen af det forurenende stof i
udledningen er mindre end koncentrationen i overfladevandområdet.
Ad 8.3.2
Det kan præciseres, hvordan der er sammenhæng mellem forbuddet mod midlertidige forringelser og
muligheden for neutralisering senere i planperioden.
Det bør præciseres, hvordan forsigtighedsprincippet kan efterleves, jf. herved side 46, 6. punkt,
herunder kravet om at det skal være ”åbenbart”, at der ikke sker en stigning i koncentrationen, som
følge af den påtænkte udledning.
Formuleringen indeholdende ordet ”åbenbart” går tilsyneladende længere end Miljø- og
Fødevareklagenævnet gjorde i deres afgørelse tidligere på året. Det kunne følgelig overvejes, at
formuleringen ”Myndighedernes
afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse,
skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i
koncentrationen som følge af den påtænkte udledning.”
ændres til: ”…
at der ud fra et videnskabeligt
synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke sker en
stigning ... .”
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461 anvender princippet.
Dette sker forbindelse med vurderingen af om ”aktiviteten” har skadelige virkninger for den
pågældende lokalitets integritet, jf., herved ”3.2.4 Ad 3) Påvirkning af Natura 2000-område” anførte,
hvoraf fremgår:
”De
kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på den beskyttede lokalitet
på betingelse af, at de har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den
pågældende lokalitets integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt
uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Ved en sådan vurdering finder
forsigtighedsprincippet anvendelse.”
(Ejendomsstyrelsens understregning)
Eventuelle spørgsmål eller henvendelser bedes rettet til sagsbehandler Rasmus Jensen pr. e-mail
fes-
[email protected]
eller pr. telefon 7281 3284.
Med venlig hilsen
Rasmus Jensen
Cand.jur.
Fuldmægtig
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Jura- og Policysektionen
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon + 45 7281 3284 / Mobil + 45 2480 1022
E-mail:
[email protected]
/ Fiin:
[email protected]
www.ejendomsstyrelsen.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; FMN <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet
<[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>;
Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; BM
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Skatteministeriet
<[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>;
Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP -
UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; region?
[email protected] <region�½[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected]; SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Marine
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0037.png
Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
[ATTACHMENT UNSCANNED. REF:ESA]Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0038.png
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0039.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 5 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
03-11-2023
[email protected] Sendt af Ellen Margrethe Basse:
[email protected]
Jens Christian Pabst Berthelsen (Sagsbehandler, Vand og
Klimatilpasning )
Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om
bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for landdistriker
503358
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om
bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for landdistriker
høringssvar til departementet (EMB)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0040.png
-- AKT 503358 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsat… --
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for
landdistriker
Sendt:
03-11-2023 17:13
Bilag:
høringssvar til departementet (EMB).pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Kære Jens Christian Pabst Berthelsen
Hermed fremsender jeg mit høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om
indsatsprogrammer
Mvh Ellen Margrethe Basse
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita
Dr.jur.
Tlf: +45 8716 5425
Mobil: +45 2326 1829
Mail:
[email protected]
https://pure.au.dk/portal/da/[email protected]
Juridisk Institut
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, Bygning 1414, kontor 115
8000 Aarhus C
Tel.: +45 8716 5257
Mail:
e
kspedition.law
@au.dk
Web:
http://www.bss.au.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0041.png
-- AKT 503358 -- BILAG 2 -- [ høringssvar til departementet (EMB) ] --
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Risskov den 3. november 2023
Høringssvar som reaktion på Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr.
2023-10012
Med henvisning til departementets høringsbrev af 12. oktober 2023, j.nr. 2023-10012, til-
lader jeg mig hermed at fremsende nogle kritiske kommentarer til udkastet til vejlednin-
gen til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområder (herefter
indsatspro-
grambekendtgørelsen).
1
I mit høringssvar vil jeg forholde mig til følgende elementer i
departementet udkast til indsatsprogramvejledningen:
MANGLENDE OPLYSNINGER OM RELEVANTE REGLER I UDKASTETS INDLEDENDE KILDEANGIVELSE ..........3
INDSATSPROGRAMBEKENDTGØRELSENS ANVENDELSESOMRÅDE............................................................4
VEJLEDNINGSUDKASTETS OPLYSNINGER VEDRØRENDE MILJØFARLIGE STOFFER......................................7
I
) A
FGRÆNSNINGEN AF DE SITUATIONER
,
HVOR FORPLIGTELSERNE TIL AT OVERHOLDE MILJØKVALITETSKRAVENE GÆLDER
....... 8
II
) D
EPARTEMENTETS OPLYSNINGER OM OVERSKRIDELSER AF MILJØKVALITETSKRAVENE FOR KONKRETE MILJØFARLIGE STOFFER
OG DEN FORUDSATTE INDSATS
............................................................................................................................. 9
III
) M
ANGLENDE KVANTITATIVE BEREGNINGER AF KONKRETE INDSATSBEHOV
.............................................................. 11
DEPARTEMENTET REDEGØRELSE FOR BEKENDTGØRELSENS § 8’S AFGØRELSESBEGREB OG
FASTLÆGGELSEN AF HVAD DER FØLGER AF FORBUDDET MOD FORRINGELSE ........................................ 11
I
)
D
EPARTEMENTETS FORSTÅELSE AF AFGØRELSESBEGREBET
.............................................................................11
II
) D
EPARTEMENTETS STILLINGTAGEN TIL FORBUDDET MOD FORRINGELSE AF OVERFLADEVANDET
.................................... 12
En begrænsning af de relevante beskyttede vandområder ..................................................................12
II
)
D
EPARTEMENTETS OMTALE AF
EU-D
OMSTOLENS PRINCIPIELLE DOMME
..........................................................13
III
)
D
EPARTEMENTETS ADMINISTRATIONSMODEL
.............................................................................................15
Departementet forudsætninger vedrørende vidensniveauet ...............................................................16
Departementets opstilling af en bevisbyrde .........................................................................................17
Departementets forudsætninger om tilvejebringelsen af de nødvendige data ....................................18
Departementets forudsætning om, at koncentrationen skal vurderes ud det, der måles på
repræsentative målestationer ..............................................................................................................18
Departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømålene .............................................18
Henvisninger til Miljøstyrelsens udkast til FAQ’er ................................................................................19
FORUDSÆTNINGERNE VEDRØRENDE ANVENDELSE AF BLANDINGSZONER – HERUNDER FOR UDLEDNING
AF MILJØFARLIGE STOFFER .................................................................................................................... 21
FORUDSÆTNINGERNE I UDKASTET OM MULIGHED FOR OPFYLDELSE AF MILJØMÅLENE I EN 4.
VANDPLANLÆGNINGSPERIODE .............................................................................................................. 22
EN OPSUMMERING ................................................................................................................................ 23
1
Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (i det følgende
omtalt som indsatsprogrambekendtgørelsen)
Stenvadet 6 | DK-8240 Risskov | Denmark
Tel.: +45 2326 1829 | e-mail:
[email protected]
|
www.basse.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0042.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
I mit høringssvar forholder jeg mig, som det fremgår af oversigten, til uklarheder i udka-
stet og til den indskrænkende fortolkning, som departementet foretager af indsatspro-
grambekendtgørelsens anvendelsesområde, ligesom jeg kommenter på departementets
udlægning af vandrammedirektivet,
2
herunder dets artikel 4, stk. 1, litra a), og de særlige
forpligtelser, der er fastlagt i direktivet. Det, der fremgår af vandkvalitetskravdirektivet
3
til begrænsning af udledningen af miljøfarlige stoffer til overfladevandområder (vandløb,
søer og kystvande) og om anvendelse af blandingszoner, inddrages ligeledes.
Da departementets udkast vedrører gennemførelsen af forpligtelser, der er fastlagt af EU i
vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, tager jeg udgangspunkt i de forplig-
telser, som det danske medlemskab af EU indebærer for departementet til at formulere
vejledningen i overensstemmelse med det, der følger af samarbejds- og loyalitetspligten,
4
herunder de fortolkningsprincipper, der er fastlagt af EU-Domstolen. Jeg henviser her
især til princippet om EU-rettens forrang og kravet om anvendelse af en EU-konform for-
tolkning af direktivtekster.
5
Da der er tale om direktivbestemmelser, der er vedtaget af
EU’s institutioner med hjemmel i artikel 192, stk. 1, skal minimumskravene respekteres,
jf. artikel 193 i Traktaten om Funktionen af Den Europæiske Union (TEUF).
Det følger af EU-retten, at fortolkningen og den konkrete anvendelse af gennemførelses-
lovgivning – herunder indsatsprogrambekendtgørelsen, der gennemfører forpligtelser fast-
lagt i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet – skal kunne respektere de
konkrete principielle domme, der er afsagt af EU-domstolen i forhold til fortolkningen af
vandrammedirektivet, herunder Weser-dommen
6
og de opfølgende domme.
At departementet ved formulering af den aktuelle vejledning om de danske myndigheders
administrationsordning, skal forklare indsatsprogrambekendtgørelsen i overensstemmelse
med EU-Domstolens fortolkning af vandrammedirektivet, fremgår også af sag
C-525/20
Association France Nature Environment.
7
I departementets udkast til indsatsprogramvejledningen henvises der flere steder de
FAQ’er, der indgår i Miljøstyrelsens vejledning ”Spørgsmål
og svar om udledningen af
visse forurenende stoffer til vandmiljøet”,
uden at det fremgår af udkastet, hvilket FAQ-
nummer, der konkret henvises til – herunder om der henvises tale til de FAQ’er, der aktu-
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/39/EU, der bl.a. indeholder en opdateret liste af de prioriterede stoffer og visse andre forurenen-
de stoffer i direktivets bilag I, del A. (vandrammedirektivet).
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken (vandkvalitetskravdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/39/EU, der bl.a. indeholder en opdateret liste af de prioriterede stoffer og visse andre forurenen-
de stoffer i direktivets bilag I, del A.
4
Jfr. Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 4, stk. 3 og eksempelvis EU-Domstolens C-404/13
ClientEarth.
5
De EU-retlige forpligtelser, der gælder i forhold til gennemførelse af vandrammedirektivet og vandkvali-
tetskravdirektivet m.fl., har jeg beskrevet i ”Vand Lovgivning”, DJØF Forlag, 2022, side 30 ff.
6
Sag C-461/13
Weser.
Dommen omtales også – herunder i departementets udkast som C-461/13
Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland.
7
Sagen C-525/20
Association France Nature Environment,
der også nævnes i departementets udkast, ved-
rører en vejledning, som de franske myndigheder havde udarbejdet om forståelse af forringelsesbegrebet
i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0043.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
elt er sendt i høring af Miljøstyrelsen frem til den 9. november, jfr. Miljøstyrelsens jr.nr.
2023-97843. Da der er en betydelig sammenhæng mellem de to udkast til de fremtidige
vejledninger, tillader jeg mig i det følgende at inddrage styrelsens udkast i mine kommen-
tarer, der hvor det måtte være relevant. Man kan også spørge, hvor hensigtsmæssigt det
egentlig er med en sådan høringspraksis, der ikke gør det muligt, at vurdere den sammen-
hængende vejledning, der skal danne grundlag for den fremtidige administrationsmodel, i
ét høringssvar.
Jeg behandler ikke i mit høringssvar den del af departementets udkast til vejledningen, der
vedrører udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og organisk stof til overflade-
vandet. Jeg behandler heller ikke det, der mere specifikt vedrører beskyttelsen af grund-
vandet.
Manglende oplysninger om relevante regler i udkastets indledende kildean-
givelse
I angivelsen af de konkret relevante bekendtgørelser, der omtales i departementets vejled-
ningsudkast som relevant kildegrundlag, henvises der på side 7 – kun til indsatsprogram-
bekendtgørelsen som sådan og til bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster (herefter
miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen).
8
I departementets udkast indgår der imidlertid også henvisninger til
miljømålsfastsættel-
sesbekendtgørelsen
9
og til
overvågningsbekendtgørelsen,
10
se bl.a. udkastet side 10 og
side 29. De her nævnte bekendtgørelser burde have været nævnt i oversigten på side 7.
I departementets udkast omtales den øvrige relevante lovgivning som ”sektorlovgivnin-
gen”. Som det vil fremgå af det følgende, kan de myndigheder og rådgivere, der skal an-
vende indsatsprogrambekendtgørelsen, ikke anvende bekendtgørelsens bestemmelser,
uden at være opmærksomme på, hvor der i den danske sektorlovgivning er hjemmel til at
stille krav over for de virksomheder, der udleder spildevand til overfladevandområder.
Det er relevant for de myndigheder, der skal anvende vejledningen, at departementet ikke
begrænsede sig til at henvise til ”FAQ’er” og ”sektorlovgivningen”. Det er især relevant
her at fremhæve, at blandt den relevante sektorlovgivning indgår
miljøbeskyttelsesloven,
11
8
Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster (i det følgende omtalt som miljømålsbekendtgørelsen).
9
Bekendtgørelse nr. 796 af 15. juni 2023 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og grundvand (i det følgende omtalt som miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen).
10
Bekendtgørelse nr. 792 af 15. juni 2023 om overvågning af overfladevand, grundvand og beskyttede om-
råder og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (i det følgende omtalt som
overvågningsbekendtgørelsen).
11 Lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0044.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
godkendelsesbekendtgørelsen,
12
spildevandsbekendtgørelsen
13
og/eller
udledningsbe-
kendtgørelsen.
14
Indsatsprogrambekendtgørelsens anvendelsesområde
Det fastslås nederst på side 8 i departementets udkast, at indsatsprogrambekendtgørelsen
kun finder anvendelse på
de vandområder, der er målsat.
Fortolkningen støttes på en
henvisning til vandplanlægningslovens
15
§ 2, nr. 1 og nr. 2. Lovens § 2 giver imidlertid
efter min opfattelse ikke grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning af bekendtgø-
relsens anvendelsesområde. Da bekendtgørelsen skal opfattes som den danske gennemfø-
relse af vandrammedirektivets artikel 11, er det afgørende, at den fortolkes og anvendes
EU-konformt.
Indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, stk. 3 blev da også fortolket EU-konformt i Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023.
16
Nævnet fastslog bl.a.:
”Det er et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig
Weser- og Land Nordrhein-Westfalen-dommene, at
forringelse af tilstanden
i forhold til
forurenende stoffer skal forstås således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende
stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i den lavest mulige tilstandsni-
veau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en for-
ringelse af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1. Fler-
tallet bemærker, at indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skal forstås på samme måde, idet
bekendtgørelsen er den danske implementering af forpligtigelsen til at forebygge forrin-
gelser af overfladevand og grundvands tilstand.”
(min fremhævelse)
Hvis anvendelsesområdet for indsatsprogrambekendtgørelsen er forudsat afgrænset, sådan
som det angives i departementets udkast, har de danske myndigheder – herunder kommu-
nerne – på trods af en sådan forudsætning, en pligt til at anvende bekendtgørelsen EU-
konformt – med respekt for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Hjemmelskra-
vet gælder ikke i forhold til myndighedernes handleforpligtelser, hvor de konkrete hand-
linger ikke forudsætter, at der formuleres krav overfor borgere og virksomheder.
Med hensyn til handlepligten, har EU-Domstolen i Weser-dommen – og en række senere
domme – fastslået, at der er tale om en retlige binding for myndighederne til at bidrage til
opfyldelsen af de nationalt opstillede miljømål for alle overfladevandområder. Af dom-
men, der meget klart inddrager de forpligtelser, der følger af direktivets tilvejebringelse af
12
13
Bekendtgørelse nr.1083 af 9. august 2023 om godkendelse af listevirksomhed
Bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4.
14 Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Bekendtgørelsen indeholder særdeles relevante krav,
som kommunerne og Miljøstyrelsen skal iagttage, når der skal tages stilling til ansøgninger om udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer, kystvande og havområder, bl.a. fordi bekendtgørelsen indeholder
centrale definitioner, fastsættelse af miljøkvalitetskrav, den kombinerede fremgangsmåde, vilkårsformu-
lering og ikke mindst beregninger ved fastsættelse af vilkår, der skal sikre, at udledningen ikke påvirker
berørte overfladevandområder eller havområder.
15
Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2917 om vanplanlægning.
16
Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023, sagsnummer 22/02461, der ophævede og hjemviste
til fornyet behandling af Horsens Kommunes § 25-tilladelse til etablering af en omfartsvej.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0045.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
oplysninger om alle vandområder og om formuleringen af indsatsprogrammer, fremgår
det bl.a. af præmis 42:
”For at sikre, at medlemsstaterne opfylder de ovenfor nævnte miljømål, indeholder di-
rektiv 2000/60 en række bestemmelser – bl.a. i artikel 3, 5, 8, 11 og 13 i dette direktiv
samt i bilag V hertil – der, som … danner en kompleks proces og omfatter etaper, der er
detaljeret reguleret, med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennem-
føre de foranstaltninger, der er nødvendige på baggrund af de særlige egenskaber og
karakteristika, der er identificeret for vandområderne på deres område.”
(min fremhæ-
velse)
I dommens præmis 49 understreger EU-Domstolen, at forpligtelsen til at forebygge for-
ringelse af vandområder er tillagt en selvstændig status. Det fastslås endvidere i præmis
50, at forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden er retlig bindende i hver fase
af gennemførelsen af vandrammedirektivet, herunder at:
”… forpligtelsen gælder for alle typer overfladevandområder og alle tilstande, for hvil-
ke der er vedtaget eller burde være vedtaget en forvaltningsplan. Den pågældende med-
lemsstat er følgelig forpligtet til at nægte at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte
kan medføre en forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller inde-
bærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand, medmindre det på-
gældende projekt anses for at være omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4,
stk. 7, i dette direktiv.”
(mine fremhævelser)
I dommens præmis 55 fastslås det også, at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a)
nr. 1, hvori begrebet ”forringelse af tilstanden” af et overfladevandområde indgår, skal
fortolkes som en forpligtelse til at forebygge forringelse, der vedrører tilstanden for alle
overfladevandområder. Der følger dermed af EU-Domstolens fortolkning af vandramme-
direktivets artikel 11, som indsatsprogrambekendtgørelsen forudsættes at gennemføre, at
bekendtgørelsen skal finde anvendelse på alle overfladevandområder – hvad enten mini-
steriet har målsat de enkelte vandområder eller ej.
Det er derfor ikke EU-konformt, når departementet på side 25 i afsnit 4.2.4 ”Konkrete
indsatser for spildevand”, skriver, at det er en forudsætning for, at der kan meddeles et
påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak,
at det nedstrømsliggende vandløb er målsat. Det afgørende er i den sammenhæng, at der
er hjemmel i ”sektorlovgivningen” til at stille krav over for borgerne/virksomhederne.
Handleforpligtelsen i indsatsprogrambekendtgørelsens § 8 skal sammenholdes med de
regler i miljøbeskyttelseslovens kapitler 4-5 – og de med hjemmel i loven udstedte be-
kendtgørelser, herunder spildevandsbekendtgørelsen, godkendelsesbekendtgørelsen
og/eller udledningsbekendtgørelsen – der giver hjemmel til at gribe ind med skærpende
vilkår og påbud, når det vurderes, at der er behov for at sikre en forbedring af overflade-
vandets tilstand, herunder bl.a. ved at forhindre en forringelse.
Den ”ikke EU-konforme” indskrænkende fortolkning af indsatsprogrambekendtgørelsen
kommer også til udtryk i udkastets afsnit 4.3, hvor departementet vejleder om ”Indsatser
overfor miljøfarlige forurenende stoffer”, som myndighederne skal udføre for at forbedre
tilstanden efter indsatsprogrambekendtgørelsens § 9. Departementet skriver på side 29:
”I
de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområder,
der skal gennemføres en indsats.”
(min fremhævelse)
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0046.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Da der er mange vandområder, hvor tilstanden er ukendt, kan myndighedernes handlefor-
pligtelser ikke begrænses til de vandområder, hvor tilstanden er konstatereret at være ”ik-
ke god”,
17
hvis indsatsen skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger af vandramme-
direktivet.
Omfanget af de overfladevandområder, der i departementets udkast forudsættes at falde
uden for det, som myndighederne har en pligt til at bidrage til at forbedre og forhindre
forringelse af, kan belyses med henvisning til de oplysninger om vandområdernes aktuelle
tilstand, der indgår i ministeriets ”Vandområdeplanerne 2021-2027”, juni 2023 (herefter
omtalt som ”VP3”).
Det oplyses i VP3 side 11, at antallet af
vandløb,
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med
hensyn til forekomst af nationalt specifikke stoffer udgør henholdsvis 190, 900 og 17.490 km.
Vandløb i god, ikke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede
stoffer, udgør henholdsvis 240, 870 og 17.460 km.
Side 13 oplyses det at antallet af
søer
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med hensyn til
forekomst af nationalt specifikke stoffer er 9, 164 og 813. Antallet af søer i god, ikke-god og
ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede stoffer, er henholdsvis 92, 202
og 692. Der er også betydelige søer – faktisk største delen – hvor tilstanden er ukendt.
Side 15 oplyses det, at antallet af
kystvande
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand er hen-
holdsvis 82, 16 og 11 af i alt 109 kystvande. Antallet af kystvande og territorialfarvande i god, ik-
ke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede stoffer, er hen-
holdsvis 8, 111 og 4.
Som det fremgår af de her gengivne tal fra VP3, er der i dag i meget betydeligt omfang
tale om overfladeområder, hvor tilstanden er ukendt.
De sagsbehandlerne, som den endelige version af ministeriets vejledning har betydning
for, vil formentlig også blive forvirret, hvis de sammenholder departementets afgræns-
nings af indsatsen med det, der står i Miljøstyrelsens udkast til en ny formulering af FAQ
43. I den sidstnævnte tekst oplyses det:
” Miljøstyrelsen vurderer, at EU-rettens krav om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal forstås på samme måde for målsatte overfladevandområder og for ikke-
målsat overfladevand. ”
Det er Miljøstyrelsen, der angiver de korrekte forståelse – nemlig at kravet om forebyg-
gelse af en forringelse ikke kan begrænses til de vandområder, der er målsat.
I departementets udkast til vejledningen oplyses det på side 30, at der ikke skal gennemfø-
res en indsats i de områder, som ministeriet
ikke har tilvejebragt overvågningsdata eller
andre data for vandets tilstand.
Departementet forudsætter hermed, at de nationale be-
slutninger om, i hvilket omfang man i Danmark vil overholde kravene i vandrammedirek-
På side 29 oplyses det endvidere i departementets udkast til vejledningen: ”Som
en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bliver koncen-
trationen af miljøforurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og kystvande”.
Det vil sige, at der
end ikke er oplysninger om forekomsten af de konkrete koncentrationer af de miljøfarlige stoffer i det, der
udgør det beslutningsgrundlag, som myndigheder skal støtte sig på under den 3. vandplanlægningsperiode.
17
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0047.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
tivets artikel 5 og artikel 8 om tilvejebringelse af basisanalyser og overvågningsdata,
18
kan
være bestemmende for den indsats, der skal sikre, at overfladevandet opnår ”god tilstand
senest den 22. december 2027. Afgrænsningen af indsatsen til forbedring af vandets til-
stand, kan imidlertid ikke bero på det aktuelle mangelfulde vidensniveau om vandområ-
dernes tilstand.
Vejledningsudkastets oplysninger vedrørende miljøfarlige stoffer
Der er i forhold til fastlæggelse af de begrænsninger, der gælder for de danske myndighe-
ders kompetence til at meddele afgørelser, der har betydning for udledningen af miljøfar-
lige stoffer til overfladevandområder, nogle ganske særlige forpligtelser, som myndighe-
derne skal respekteres efter vandrammedirektivet,
både
på grund af direktivets meget kla-
re formål, jf. artikel 1, litra c),
og
på grund af at direktivet – i et samspil med vandkvali-
tetskravdirektivet – fastlægger retligt bindende kvalitetsniveauerne for den maksimale fo-
rekomst af sådanne stoffer i overfladevandet.
Forekomsten af miljøfarlige stoffer (MFS) i overfladevandet og i sedimenter/biota skal
efter direktivreglerne begrænses i overensstemmelse med de miljøkvalitetskrav, der er
opstilles dels på EU-niveau til prioriterede stoffer, dels på nationalt niveau til nationalt
specifikke stoffer. De kriterier, der er relevante i forhold til vurderingen af tilstanden i det
overfladevand, der er recipient for en udledning af miljøfarlige stoffer, fremgår af vand-
rammedirektivets bilag V og vandkvalitetskravdirektivets bilag I, hvor det sidstnævnte
erstatter vandrammedirektivets bilag X.
19
Der er for de enkelte stoffer opstillet miljøkvali-
tetskrav i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 2, del B, tabel
3-5. Nogle af kravene er fastsat som årsgennemsnit (MKK) på grund af langtidsvirknin-
gen af stofferne, medens andre er angivet som maksimumkoncentrationsværdier, som ikke
må overskrides selv kortvarigt (MAC-QS).
Med hensyn til koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandet/sedimenter og den tilførsel
af stoffer, som er relevant ved stillingtagen til, om den kemiske hhv. de økologiske til-
stande kan karakteriseres som ”god” eller ”ikke god”, skal der anvendes en sondring mel-
lem: a) prioriterede farlige stoffer, b) prioriterede stoffer og c) nationalt specifikke stoffer.
Der sondres også mellem de krav, der gælder i forhold til vandet, henholdsvis de krav, der
er opstillet for sediment/biota. De sidstnævnte miljøkvalitetskrav er fastsat for at beskytte
organismer, som lever på eller i sedimentet, og til beskyttelse af de fødekæder, som orga-
nismerne indgår i. Princippet ”one out, all out” i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 17 og
vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra iii) skal respekteres. Danmark har end-
videre efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 1, litra c) og litra e) en pligt til at sikre en
Vandrammedirektivets artikel 5 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der foretages en analyse af miljø-
kvaliteten (vandets tilstand) i de overfladevande, der indgår i de enkelte vandområdedistrikter. Der skal
endvidere efter direktivets artikel 8 løbende foretages en overvågning af overfladevandets økologiske og
kemiske tilstand i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i direktivets bilag V, afsnit 1.3., så der hol-
des øje med, at tilstanden ikke forringes samt tages initiativer til at sikre at tilstanden bliver ”god”.
19
Jf. vandrammedirektivets artikel 2, nr. 24 vedrørende den ”Liste over prioriterede stoffer inden for vand-
politikken”, der indgår i vandrammedirektivets bilag X, som er formuleret med vandkvalitetskravdirekti-
vets bilag I, Del A som listen blev formuleret ved det fælles ændringsdirektiv. Listen blev i 2013 udvidet
fra at omfatte 33 stoffer til at omfatte 45 stoffer – herunder PFOS.
18
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0048.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
progressiv reduktion af prioriterede stoffer, herunder ved at få udfaset særligt farlige prio-
riterede stoffer. Det nævnes ikke i vejledningsudkastet.
I relation til koncentrationen af miljøfarlige stoffer, som myndighederne skal sikre over-
holdelsen af i vandområderne – er situationen i dag den – som det også fremgår af depar-
tementets udkast – at der ikke eksisterer et konkret kendskab til koncentrationen af de en-
kelte stoffer i vandområderne.
Mine bemærkninger nedenfor til det, der står i departements udkast afsnit 8.3.2. om miljø-
farlige stoffer, er opdelt i følgende punkter:
i) Departementets afgrænsningen af de situationer, hvor forpligtelserne til at over-
holde miljøkvalitetskravene gælder, side 8
ii) Departementets oplysninger om overskridelser af miljøkvalitetskravene for kon-
krete miljøfarlige stoffer og den forudsatte indsats, side 9
iii) Departementet oplysninger om manglende kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov, side 11ß
i) Afgrænsningen af de situationer, hvor forpligtelserne til at overholde miljøkvali-
tetskravene gælder
I Departementets vejledningsudkast redegøres der på side 45 for de situationer, hvor
myndighederne ifølge departementet er forpligtet til at forholde sig til, om der indgår mil-
jøfarlige stoffer i den udledning, der er tale om at udlede direkte til overfladevandområ-
der. Der står følgende:
”Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og havområder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende
stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. ”
(min fremhævelse)
Departementets anvendelse af formuleringen af ”godkendelser og tilladelser m.v.” gør det
nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at ”m.v.” her er særdeles centralt. Det omfat-
ter både revurderingsafgørelser, som IE-direktivet
20
og den danske gennemførelseslovgiv-
ning foreskriver, og de øvrige påbud, der er hjemmel til at meddele.
Er der koncentrationer af miljøfarlige stoffer i et overfladevandområde, skal der efter
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1. litra a gribes ind med skærpende godkendelsesvil-
kår og påbud over for de udledende virksomheder med den hjemmel, der er i miljøbeskyt-
telseslovens § 30 og §§ 40-42. Det gælder både ift. de godkendelsespligtige og de ikke-
godkendelsespligtige virksomheder.
Det er især vigtigt, at de myndigheder – dvs. Miljøstyrelsen og kommunerne – der foreta-
ger en revurdering af de godkendelsespligtige bilag I-anlæg, der udleder spildevand direk-
te til recipienten, at vurderingen foretages i overensstemmelse med IE-direktivets krav,
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, der afløste Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 (IPPC-direktivet). Der er bl.a. tale om krav
til myndighederne om revurdering af eksisterende miljøgodkendelser hvert 10 år, ligesom der skal fore-
tages en opdatering af eksisterende bilag 1-anlægs vilkår senest 4 år efter, at BAT-konklusioner er offent-
liggjort af Kommissionen.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0049.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
herunder med respekt for de i dag gældende miljøkvalitetskrav, der er opstillet ift. de en-
kelte miljøfarlige stoffer.
ii) Departementets oplysninger om overskridelser af miljøkvalitetskravene for kon-
krete miljøfarlige stoffer og den forudsatte indsats
I departementets udkast er der på side 30 i tabel 1 redegjort for, at for høje koncentratio-
ner af konkrete miljøfarlige stoffer. Der står følgende i vejledningsudkastet om tabel 1 –
herunder om den forudsatte indsats:
”I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret over-
skridelser af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorial-
farvande. I Miljø-GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information
for pågældende vandområder om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er
overskredet, og hvilket stof indsatsen derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gen-
nemføres i de vandområder og for de stoffer, der fremgår af kortene og oplysningerne i
MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporingsindsatsen omfatter alene de stoffer,
der fremgår af tabel 1.
De danske myndigheder skal imidlertid træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til
opfyldelse af målene om en ”god tilstand” i vandrammedirektivet artikel 4, stk. 1, litra
a) ift. til begrænsning af samtlige de prioriterede stoffer. De gældende miljøkvalitets-
krav for de enkelte prioriterede stoffer skal lægges til grund både ved stillingtagen til
overfladevandets (recipientens) kemiske tilstand ift. de pågældende stoffer og ved vurde-
ring af om sådanne stoffer kan udledes med spildevandet.”
(min fremhævelse)
Tabel 1 har følgende indhold:
Kemisk tilstand
vandløb
søer
kystvande
Antracen, cadmium, kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, bly, cadmium, kviksølv, naphthalen, n
onylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly, cadmium, kviksølv,
naphtha-len, nonylphenoler, octylphe-noler
Økologisk tilstand
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af methylnaph-
thalener, zink
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Sum af methylnaphthale-ner
Det er i den sammenhæng bl.a. nødvendigt at fremhæve, at deadline for tilvejebringelse af
”god tilstand” bl.a. antracen, naphthalen og bly, der indgår i tabel 1, allerede er udløbet
den 22. december 2021.
21
Som supplement til de i tabel 1 oplyste overskridelse af miljøkvalitetsniveauet skal det
tilføjes, at der ikke måles for alle de miljøfarlige stoffer – hverken i vandløb, i søer eller i
kystvande/marine områder.
Metallerne har således ikke været med i overvågningsprogrammer for marine områder
siden 2017. De tidligere overvågningsprogrammer for de marine områder har ikke omfat-
tet alle metaller. Det fremgår af en videnskabelig rapport, der blev udarbejdet af DCE på
Aarhus Universitet i 2021.
22
21
Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra i) som formuleret med ændringen i
2013.
22
DCE’s videnskabelige rapport nr. 466/2021: ”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana,
Tilstand og udvikling 2008-2019”, Aarhus Universitet, side 79.
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0050.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det er som nævnt ovenfor ikke kun vandet som sådant, det er relevant at forholde sig til,
når det skal vurderes, som et vandområde er i ”god tilstand”. Der gælder også miljøkvali-
tetskrav til sediment og til biota. I relation til biota fremgår det bl.a. af DCE-rapporten, at
kviksølvindholdet i undersøgte fisk var højere end miljøkvalitetskravet i mere end 90 %.
23
Det fremgår endvidere af rapporten, at kviksølv er fundet udbredt i de undersøgte marine
områder i koncentrationer, som er højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota.
24
Det fremgår også af rapporten, at cadmium og bly forekommer i for høje koncentrationer i
biota.
25
I de undersøgte søer, var kviksølvindholdet i aborrer og skaller højere end miljø-
kvalitetskravet i mere end 90% af de undersøgte fisk.
26
I departementets udkast til indsatsprogramvejledningen redegøres der på side 30 under
overskriften ”Konkrete tiltag” for, hvordan det forudsættes, at Danmark lever op til de
forpligtelser, der fremgår af vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. Depar-
tementet skriver:
”I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand
på grund af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to
trin:
•De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder
til forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevand-
områder.
•De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den på-
gældende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revi-
sion af godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.”
(min fremhævelse)
Som det fremgår af det citerede, er der ikke aktuelt lagt op til en hurtig, bred og effektiv
indsats, som skal gennemføres af miljømyndighederne. Den kommende vejledning er en
del af Miljøstyrelsens udkast til nye FAQ’er, jf. herom nedenfor.
Danmark er endvidere ved vandrammedirektivet pålagt at sikre, at der opnås ”god kemisk
tilstand” for overfladevand i forhold til samtlige miljøfarlige stoffer senest den 22. de-
cember 2027, ligesom der skal sikres en progressiv reduktion af de prioriterede stoffer,
der udledes til overfladeområder. Det nævnes ikke i udkastet.
23
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 73 og
side 85.
24
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 83.
25
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 83.
26
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 77.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0051.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
iii) Manglende kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov
I departementets udkast til vejledningen oplyses det på side 45
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af
konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom der ik-
ke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger – ved siden af
den øvrige generelle regulering på området – af § 9 dog en generel forpligtelse til at gennemføre
kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.”
(mine fremhævelser)
Erfaringerne med anvendelsen af bekendtgørelsens § 9 har ikke indtil nu være impone-
rende!
Departementets oplysninger i det citerede gør det nærliggende at spørge, hvordan depar-
tementet på den baggrund i den nedenfor omtalte administrationsmodel med det aktuelle
vidensniveau overhovedet kan forudsætte, at det er en model, der kan bidrage til opfyldel-
sen af forpligtelserne over for EU.
Departementet redegørelse for bekendtgørelsens § 8’s afgørelsesbegreb og
fastlæggelsen af hvad der følger af forbuddet mod forringelse
Forståelsen af departementets fortolkning af myndighedernes forpligtelser ift. vandram-
medirektivets artikel 4, stk. 1, litra a) skal søges i udkastets afsnit 8 ”Rammen for myn-
digheders administration af lovgivning”, side 41 ff., hvor der
dels
opstilles nogle forud-
sætninger om afgørelsesbegrebet,
dels
opstilles en administrationsmodel.
i) Departementets forståelse af afgørelsesbegrebet
I departementets udkast fastslås det på side 41 om anvendelsesområdet for indsatspro-
grambekendtgørelsens § 8, stk. 1:
”Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3,
skal for- stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en
påvirkning af et overfladeområde eller en grundvandsforekomst.”
(citat side 41)
Dvs. at departementet herved – mere eller mindre direkte – afgrænser afgørelsesbegrebet
til kun at vedrøre tilladelser og miljøgodkendelser.
Det er ikke en dækkende beskrivelse af afgørelsesbegrebet i forhold til det forvaltningsret-
lige afgørelsesbegreb. Omfattet af begrebet ”afgørelser” i indsatsprogrambekendtgørel-
sens § 8, stk. 1, er derfor også de revurderingsafgørelser, der skal træffes efter miljøbe-
skyttelseslovens §§ 41 a-41 b samt efter godkendelsesbekendtgørelsens §§ 45-54, når der
er tale om bilag 1-anlæg.
27
Det fremgår da også af udkastet på side 46, at: ”Det
er ved vandplanlægningen forudsat, at myndigheden
i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser og ved at mindske
udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer
overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområder inden udgangen af 2027.”
De afgørelser
om revurdering af IE-anlæg, der træffes af myndighederne, skal være EU-konforme. Det betyder at eksiste-
rende miljøgodkendelser skal være ændret senest 4 år efter, at Kommissionen har offentliggjort BAT-
27
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0052.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det er en meget vigtig uklarhed i departementets vejledning, der konkret er tale om – ikke
mindst i forhold til ikke at forklare de myndigheder, der skal anvende vejledningen, at de-
res revurdering af bilag 1-anlæg – er omfattet af indsatsprogrambekendtgørelsens § 8.
Andre virksomheder end bilag 1-anlæg, der udleder direkte til recipienter, skal naturligvis
også reguleres ved påbud efter indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, der gælder eksem-
pelvis, at der med henvisning til den nævnte bekendtgørelsesregel skal overvejes om der
er behov for at meddele påbud til godkendelsespligtige bilag 2-anlæg inden for rammerne
af miljøbeskyttelseslovens §§ 41-41 a, og/eller om der er behov for at meddele påbud til
ikke-godkendelsespligtige virksomheders inden for rammerne af miljøbeskyttelseslovens
§ 30 og § 42.
ii) Departementets stillingtagen til forbuddet mod forringelse af overfladevandet
På side 41 i departementets udkast til vejledningen redegøres der for forståelsen af myn-
dighedernes forpligtelser til at forhindre forringelse efter indsatsprogrambekendtgørelsens
§ 8, hvor departementets indskrænkende fortolkning af bekendtgørelsens anvendelsesom-
råde igen har betydning for, hvad myndighederne vejledes om.
En begrænsning af de relevante beskyttede vandområder
Departementet afgrænser de vandområder, der skal beskyttes imod forringelse, idet der
oplyses følgende:
”Det
fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelsen
ved administrationen af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster og sikre opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke fonhindres. Der føl-
ger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt til at
forhindre opnåelsen af målet om god tilstand gælder kun for vandforekomster,
dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastsat miljø-
mål, jfr. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-20. Ved påvirkning af andet overfladevand el-
ler grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må medføre for-
ringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med et konkret fast-
lagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse af vand, der er
vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til vandrammedirek-
tivet om identifikation af vandforekomster.”
(mine fremhævelser)
Det er ikke korrekt, når departementet i det citerede (jf. det fremhævede) konstaterer,
at
der ikke er tale om en handlepligt for myndighederne.
I den udstrækning, myndighederne
konklusioner, og at alle bilag 1-anlæg skal underkastes en revurdering senest 10 år efter, at de sidste gang
modtog en miljøgodkendelse eller en revurderingsafgørelse. Kravene om revurdering er begrundet i de krav,
der gælder på EU-niveau om, at de danske virksomheder ikke må opnå konkurrencefordele ved at få tilla-
delser til at udlede i strid med de fælles stander på bekostning af de virksomheder, de konkurrerer med in-
den for den pågældende branche. Husdyrbruglovens kapitel 4, der vedrører revurdering af store husdyrbrug,
vil også kunne være relevant for myndighederne at være opmærksom på.
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0053.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
kan handle, uden at det forudsætter indgreb i borgerne eller virksomhedernes rettigheder,
er der en handlepligt.
I den udstrækning, at der er hjemmel til at stille krav over for de virksomheder, der er an-
svarlige for en udledning, der medvirker til en forringelse af vandets tilstand –
skal
myn-
dighederne vurdere, om der i den eksisterede lovgivning – herunder miljøbeskyttelseslo-
ven og de af mig ovenfor i afsnit ad 1 omtalte bekendtgørelser – er den nødvendige kom-
petence til at stille vilkår eller meddele påbud, der kan bidrage til at forbedre vandets kva-
litet og til at forhindre en forringelse.
ii) Departementets omtale af EU-Domstolens principielle domme
I forbindelse med departementets redegørelsen for forringelsesbegrebet nævnes Weser-
dommen,
28
Association France Nature Environment-dommen,
29
og Land Nordrhein West-
falen-dommen
30
på side 42 f. Departementet forholder sig imidlertid ikke i den korte om-
tale – og heller ikke senere på side 45 ff. i det afsnit 8.3.2., der bærer overskriften ”Miljø-
farlige stoffer i overfladevandområder” – til den fortolkning af de nævnte to domme, der
blev fastslået af Miljø- og Fødevareklagenævnet i den afgørelse, der blev afsagt den 23.
februar 2023 vedrørende udledning af kobber til en recipient, der allerede indeholdt for
høje koncentrationer af kobber, det vender jeg tilbage til nedenfor.
I den nye administrationsmodel, der præsenteres i udkastet, forudsætter det af departe-
mentet, at udledninger, der ikke kan dokumenteres at påvirke koncentrationen af de rele-
vante stoffer i det modtagne vandområde, kan tillades. Det er en meget vidtgående og ikke
EU-konform udlægning af EU-Domstolens praksis.
Til belysning af den kritik, som Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog med sin afgørel-
se af 23. februar 2023, med henvisning til EU-domstolens praksis af kriteriet ”påvirknin-
gens betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand”
i det tidlige udkast til vejled-
ningen
31
kan der citeres følgende fra afgørelsen:
32
”… forringelse af tilstanden i forhold til forurenende stoffer skal forstås således, at når
miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet
Sag C-461/13
Weser
herunder præmis 46, hvori der henvises til, at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7,
der fastslår, at der skal være taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige ind-
virkning på den pågældende vandforekomst tilstand.
29
Sag
C-525/20
Association France Nature Environment –
vedrørende midlertidig kortsigtet forringelse
uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand, jf. præmis-
serne 42 og 45
30
Sag C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
herunder med henvisning til dommens præmisser 94-96, hvoraf
det fremgår, at forringelsesbegrebet skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grund-
vand.
31
Nævnet fremhævede i sin afgørelse i forbindelse med omtalen af den gennemførte miljøkonsekvensvurde-
ring (nævnets afsnit 2.3), at det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at der som udgangspunkt
ikke kan tillades en øget tilførsel af kobber, når miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet for kobber,
med mindre andre kilder minimeres eller en konkret vurdering viser, at udledningen i praksis ikke vil have
nogen betydning. Nævnet oplyser herefter om det tidligere udkast til vejledningen: ”I
den anledning henvi-
ses der til vejledningen til indsatsbekendtgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at beslutningen om en
mertilførsel af miljøfremmede stoffer beror på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed (sig-
nifikans) for vandområdets tilstand.”
32
Det citerede er fra nævnets afsnit 3.3.2.
28
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0054.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af kon-
centrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med
vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
”Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efter flertallets vurdering
ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af over-
fladevand at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i
Miljøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Vejledningen er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende
stigning i koncentrationen af et forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede
er overskredet, hvorfor der i sagen ikke kan lægges vægt på, at Horsens Kommune har fulgt vej-
ledningen”
(min understregning)
Klagenævnet fastslår med støtte i Land Nordrhein Westfalen-dommen, at begrebet forrin-
gelse af tilstanden i vandområderne skal fortolkes med henvisning til såvel et kvalitets-
element som et stof, samt at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af
forpligtelsen til at forebygge forringelser af et vandområdes tilstand. Tærsklen skal være
så lavt som muligt, hvilket medfører, at en manglende overholdelse af et kvalitetselement
i vandrammedirektivets definition af god kemisk tilstand udgør en forringelse af den på-
gældende vandforekomsts kemiske tilstand.
33
Det konstateres af nævnet, at EU-
Domstolen har fastslået, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forure-
nende stof, der allerede overskrider et miljøkvalitetskrav eller en af medlemsstaterne fast-
lagt grænseværdi, udgør en forringelse. Nævnet henviser til, at det følger af dommen, at
når et kvalitetselement ikke er overholdt på et enkelt overvågningspunkt i en grundvands-
forekomst, skal der følgelig konstateres en forringelse af den kemiske tilstand heraf som
omhandlet f.s.v.a. grundvand i artikel 4, stk. 1, litra b) nr. 1.
34
Er der tale om overflade-
vand, er det vandkvalitetskravdirektivets bilag 1 A, der fastlægger de relevante miljøkva-
litetskrav, medes miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen i bilag 2, dels indeholder EU’s
kvalitetskrav, dels de nationale grænseværdier.
Særligt vedrørende beskyttelsen imod midlertidig forringelse
Departementet må ikke gennem udformning af sin vejledning om den korrekte forståelse
af indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, udforme grundlaget for den fremtidige admini-
strationspraksis på en måde, der klart er i strid med direktivreglerne. Det kan belyses med
henvisning til den dom C-525/20
Association France Nature Environment,
som departe-
mentet selv nævner i vejledningsudkastet på side 43.
35
Det, der står i departementets ud-
kast på side 43 denne dom, fremstår som uklart.
Nævnets afgørelse side 51 med henvisning til C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
præmis 100, 101 og
108.
34
Nævnets afgørelse side 52 med henvisning til C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
præmis 110.
35
Sagen C-525/20
Association France Nature Environment
vedrører en vejledning nr. 36 om ”undtagelser
fra miljømålene i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7”,
som var blevet udarbejdet af de franske myndig-
heder inden for rammerne af den såkaldte ”fælles gennemførelsesstrategi for vandrammedirektivet og over-
svømmelsesdirektivet” af medlemsstaternes og Europa-Kommissionens berørte myndigheder i løbet af de-
cember 2017, hvoraf det fremgik, at når sådanne aktiviteter kun har en midlertidig kortsigtet virkning, som
er uden langsigtede konsekvenser for et vandområdes tilstand, kan de godkendes, uden at denne godkendel-
se er betinget af, at betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Vejledning blev underkendt af EU-
Domstolen som værende i strid med vandrammedirektivets formål, jf. artikel 1, og den faste praksis om
fortolkning af forringelsesbegrebet i artikel 4, stk. 1, litra a.
33
14
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0055.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Da dommens præmisser er meget centrale – og illustrative i forhold til den restriktive
praksis, der er fastlagt af EU-Domstolen – er vejledningsteksten vigtig. Domstolen tog
stilling til om:
1) vandrammedirektivet skal fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed
for, når de godkender et program eller et projekt, ikke at tage hensyn til deres midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser? og
2) I bekræftende fald, hvilke konsekvenser skal disse programmer og projekter da opfyl-
de, jfr. direktivets artikel 4, og navnlig artikel 4, stk. 6 og stk. 7?
Domstolen besvarer de to spørgsmål under ét, herunder med henvisning i den præmis 24,
der indgår i Weser-dommen om, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) ikke kun indeholder pro-
grammatiske forpligtelser, men vedrører også enkeltprojekter. Det konkluderes i C-525/20
præmis 45:
”Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de to forelagte spørgsmål besvares med, at ar-
tikel 4 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for,
når de vurderer, om et program eller et projekt er foreneligt med formålet om at forebygge forrin-
gelser af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden
langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger ef-
ter deres art kun har ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de ikke
kan medføre ”forringelse” af området i nævnte bestemmelses forstand. Hvis de konkrete nationale
myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår,
at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse
er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er op-
fyldt.”
Der kan efter dommens præmisser – og en tilsvarende stillingtagen bl.a. i sag C-559/19
Kommissionen mod Spanien
– ikke være tvivl om, at myndighederne ikke må acceptere
midlertidige ”forringelser”, medmindre det kan dokumenteres, at undtagelsesbetingelser-
ne i artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Det burde været meget mere klart i udkastet til vejlednin-
gen.
iii) Departementets administrationsmodel
Om departementets konkrete forståelse af forringelsesbegrebets betydning i den fremtidi-
ge administration fremgår følgende af udkastet til vejledningen på side 45:
”Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof alle-
rede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det
samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen
vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevand-
områder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i
[MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en
stigning i koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger
om de berørte vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og
forureningskilder. Vurderingen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og
følgende skal som minimum altid iagttages:[…].
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0056.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige for-
urenende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofni-
veau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af
påvirkningen af overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende
overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragel-
se af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
Det er nærliggende at spørge departementet om, hvordan det kan være muligt at anvende
et sådant dokumentationskrav, når det følger af EU-Domstolens praksis, at der ikke kan
accepteres et program eller et projekt, hvis det indebærer
en risiko
for en forringelse, og
hvor tærsklen skal sættes lavt?
Departementet forudsætninger vedrørende vidensniveauet
I det ovenfor gengivne citat indgår der kriteriet en ”stigning i koncentrationsniveauet”.
Situationen er imidlertid den, at der meget sjældent vil være de data vedrørende koncen-
trationsniveauet i recipienten, som departementet forudsætter i udkastet. Departementet i
oplyser selv i udkastet på side 45 følgende:
”Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative be-
regninger af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand-
områder, ….”
På side 47 oplyser departementet endvidere:
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige
forurenende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stof-
niveau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering
af påvirkningen af overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende
overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragel-
se af øvrige oplysninger, jf. nedenstående. […)
Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vand-
områdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027,
Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet mang-
lende overvågningsdata for området eller manglende miljøkvalitetskrav, må myndighe-
den foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternati-
ve vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nati-
onale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af
afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over
de forhold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgnin-
ger om tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.”
Den tabel 2, der henvises til i det citerede, er ikke at finde i udkastet på side 51.
Det skal med henvisning til sag C-525/20
Association France Nature Environment,
præ-
miernes 30-31, understreges, at manglende data om de miljøfarlige stoffer ikke er en gyl-
dig undskyldning, som de nationale myndigheder kan fremføre som begrundelse for ikke
at gribe ind over for forringelser.
16
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0057.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Holdbarheden af den administrationsmodel, der lægges op til i udkastet til vejledning, bli-
ver temmelig vanskeligt at forsvare, når de usikkerheder, der er tale om i forhold til kend-
skabet til forekomsten af de miljøfarlige stoffer i overfladevandet er minimal, og når van-
skelighederne med at foretage beregninger af baggrundskoncentrationerne erkendes.
Eksempelvis fremgår det af ”Novana.
Tilstand og udvikling 2008-2019
fra 2021,
36
at mil-
jøkvalitetskravene for de fleste metaller i vandfasen og for vanadium i sediment er fastsat
som ”tilføjede koncentrationer” i den tabel, der illustrerer koncentrationerne. Det betyder
ifølge rapporten, at baggrundskoncentrationerne skal være kendte, for at det kan vurderes,
om der er overskridelse af miljøkvalitetskravene. Der foreligger aktuelt estimerede bag-
grundkoncentrationer for barium, kobber, nikkel, vanadium og zink i vandfasen i vandløb
og søer. Men hvordan ser det f.eks. ud for andre stoffer – og for overfladevandet i kyst-
områder?
Departementets opstilling af en bevisbyrde
Departementet synes at pålægge de myndigheder, der skal træffe afgørelsen en bevisbyr-
de, hvor de skal dokumentere, at der ikke vil indtræde en forringelse.
Det er jo det modsatte af den risikovurdering, som EU-Domstolen baserer på principperne
i artikel 192, stk. 1 TEUF, herunder forsigtighedsprincippet, jfr.
Weser-dommens
præmis
34. I præmissen indgår de nævnte principper i fortolkningen af af vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 1, litra a):
”Det skal ligeledes bemærkes, at direktiv 2000/60 er et rammedirektiv, der er vedtaget
på grundlag af artikel 175, stk. 1, EF (nu artikel 192, stk. 1, TEUF). Direktivet fastlæg-
ger fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen til beskyttelse af vandet og
samordner og integrerer samt på lang sigt yderligere udvikler de overordnede princip-
per og strukturer for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand i Den Europæiske
Union. De fælles principper og den overordnede ramme for indsatsen, der fastlægges i
direktivet, skal senere udvikles yderligere af medlemsstaterne ved at vedtage en række
særlige foranstaltninger under overholdelse af de i direktivet fastsatte frister. Direkti-
vets formål er imidlertid ikke at gennemføre en fuld harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning på vandområdet (domme Kommissionen mod Luxembourg, C-32/05,
EU:C:2006:749, præmis 41, og Kommissionen mod Tyskland, C-525/12,
EU:C:2014:2202, præmis 50)”.
Det er også nærliggende at spørge, hvordan ministeriet kan se bort fra, at Danmark ikke
har levet op til de overvågningsforpligtelser, der er fastlagt ved vandrammedirektivets ar-
tikel 8 og vandkvalitetskravdirektivet, herunder sidstnævnte direktivs artikel 3, stk. 6. Det
fremgår af bestemmelserne, at de danske myndigheder (Miljøstyrelsen) skal analysere de
langsigtede udviklingstendenser for koncentrationen af de prioriterede stoffer, som har
tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota og at vedtage overvågningsfre-
kvenser for sedimenter og/eller biota.
36
DCE’s videnskabelige rapport nr. 466/2021: ”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana,
Tilstand og udvikling 2008-2019”, Aarhus Universitet, side 69ff.
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0058.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Departementets forudsætninger om tilvejebringelsen af de nødvendige data
Det er nærliggende at spørge, hvordan departementet mener, at det bliver muligt i den al-
mindelige sagsbehandling, der skal foregå i Miljøstyrelsen og i kommunerne, at tilveje-
bringe de forudsatte data, som ministeriets nationale overvågningsprogrammer, der har
eksisteret under vandplanlægningen side 2003,
37
ikke har tilvejebringe endnu?
Departementets administrationsmodel giver anledning til følgende centrale spørgsmål:
Hvilken viden er der aktuelt om det aktuelle koncentrationsniveau, som der med
modellen forudsættes at kunne dokumenteres en stigning i forhold til i ”det samle-
de vandområde”?
Hvordan forestiller departement, at data fra repræsentative målestationer i vand-
områderne kan være det relevante grundlag?
Hvordan skal departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømåle-
ne forstås?
Departementets forudsætning om, at koncentrationen skal vurderes ud det, der måles på
repræsentative målestationer
Ud over, at departementet med udkastet til den fremtidige administrationsmodel, dels som
nævnt forudsætter en ”stigning i koncentrationen” dels etablerer en ny ”væsentligheds-
model”, indgår der i departementets model en forudsætning om, at den stigning, der skal
kunne påvises af myndigheden, skal fremskaffes ud fra repræsentative overvågningspunk-
ter i berørte overfladevandområder.
Modellen indebærer, at det er nødvendigt at få afdækket,
hvem
departementet forudsætter,
skal foretage de forudsatte målinger, der skal kunne bruges til at beregne koncentrationen
af de mange forskellige miljøfarlige stoffer (i alt tæt på 200 stoffer) for koncentrationen i
det ”berørte overfladeområder”, og
hvordan
departementet forudsætter, at det skal være
muligt at fremkomme med relevante oplysninger om koncentrationer, der vedrører i et
helt overfladeområde, når målingerne foretages på ”repræsentative overvågningspunkter”.
Koncentrationerne vil variere rigtig meget for koncentrationen af stoffer i et overflade-
vandområde – derfor giver det ikke mening af tale om repræsentative målestationer.
Departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømålene
Der er heller ikke hjælp at finde i departementets udkast til vejledningen til forståelse af
administrationsmodellen i det, der står øverst på side 45 i afsnittet om målopfyldelse:
”Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det
tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og
således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af
et projekt f.eks. i form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere
generelle forhold, som medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel
regulering). Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammen-
37
NOVANA-programmet blev etableret i 2003/2004.
18
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0059.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
hæng mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser
af vandforekomsternes tilstand ikke må ske. Påvirkningen må heller ikke modvirke en
planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2,
kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden
målopfyldelse.”
(mine fremhævelser)
Læserne af udkastet bliver forvirret og ikke vejledt af det citerede.
For det første er det meget vanskeligt at finde ud af, hvordan departementet kan forudsæt-
te, at det er muligt på én gang
at respektere forbuddet mod midlertidige forringelser,
og
samtidig at gøre det muligt at overskride de miljøkvalitetskrav med baggrund i, at det
ud-
lignes senere
i planperioden.
For det andet er den valgte reguleringsform, hvor de grundlæggende foranstaltninger blot
er opremset i indsatsprogrambekendtgørelsens bilag 5 og ikke nærmere forklaret i vejled-
ningsudkastet, helt uoverskuelig. Hvordan skal den ansvarlige sagsbehandler og dennes
rådgivere kunne finde ud af – basis i den opremsning af forordninger, direktiver, love og
bekendtgørelser, der indgår i bilag 5 – vil kunne sikre
en effekt- og tidsmæssig sammen-
hæng mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor.
Henvisninger til Miljøstyrelsens udkast til FAQ’er
Departements udkast til vejledningen er – som nævnt ovenfor – i flere sammenhængende
forudsat udfyldt ved de FAQ’er, der udsendes at Miljøstyrelsen, herunder til de FAQ’er,
der aktuelt er er sendt i høring. Det gælder også ved forklaringen af, hvordan departemen-
tet fortolker forureningsbegrebet. I udkastet på side 45 skriver departementet:
38
”Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof alle-
rede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det
samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen
vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevand-
områder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i
[MST FAQ].”
(mine fremhævelser)
Departementet skriver videre i udkastet på side 45 om den konkrete vurdering, som myn-
dighederne skal foretage:
”Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en
stigning i koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger
om de berørte vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og
forureningskilder. Vurderingen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og
følgende skal som minimum altid iagttages: -
[…..]
38
Det citerede indgår, efter at departementet redegør for, at rammerne for at udlede de miljøfarlige stoffer
direkte til overfladevandområder først og fremmest skal foretages i overensstemmelse med miljøbeskyt-
telsesloven og anden relevant sektorlovgivning, som gælder uafhængigt af indsatsprogrambekendtgørel-
sens § 8, og som derfor selvstændigt vil kunne føre til, at en udledning ikke kan tillades. Denne henvis-
ning er formentlig primært relateret til udledningsbekendtgørelsens § 7.
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0060.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota,
hvor stofkoncentrationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i
MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota). […..]
-
Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forrin-
gelse, skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en
stigning i koncentrationen som følge af den påtænkte udledning.”
Som det fremgår af citatet, lægger departementet til grund, at der rent faktisk foreligger
helt konkrete oplysninger om koncentrationen af – herunder oplysninger om overskridel-
ser af – de relevante kvalitetskrav. Det er ikke tilfældet.
Der er ikke oplysninger om koncentrationen af de mange konkrete miljøfarlige stoffer, der
indgår i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1 A og miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens
bilag 2 i nogen af vandområderne, der udledes til. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne
ovenfor om det, der aktuelt ikke er kendskab til koncentrationerne.
Det konkret FAQ-nr., der henvises i det første af det ovenfor fra udkastet citerede, er ikke
oplyst. Det kan derfor blive meget vanskeligt for myndigheder at vurdere, hvad det rent
faktisk er, som departementet forudsætter af supplerende vejledning i Miljøstyrelsens
spørgsmål og svar.
Det, der henvises til i departementets udkast, må være følgende FAQ’er, der aktuelt er
sendt i høring af Miljøstyrelsen som led i fastlæggelse af den fremtidige fortolkning af
udledningsbekendtgørelsens regler, er behandlet i:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
”FAQ
38
Hvordan vurderes det, om miljøkvalitetskrav er overholdt?”,
”FAQ
42
Hvordan fastsættes et udlederkrav for et miljøfarligt forurenende stof i en ny tilladelse”
”FAQ
43
Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskrav for
stoffet i forvejen er overskredet i vandområdet?”
”FAQ
44
Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen af et nyt stof i sediment som følge af en
udledning?”
”FAQ
45
Hvordan sikres det, at tilladelse til en ny udledning ikke medfører overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 1”
”FAQ
46
Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav i nye tilladelser til udledninger for
stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre miljøkvalitetskrav for
stoffet?”
”FAQ 47
Hvordan fastsættes udlederkrav i en ny tilladelse, når der udpeges en blandingszone?
”FAQ
48:
Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om krav til udledning af visse
forurenende stoffer?”
”FAQ
51:
Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlige koncentrationer i se-
diment, jf. §. 6, stk. 1, nr. 5?”
”FAQ
54:
Hvordan kan en revision af virksomheders godkendelse henholdsvis tilladelse af forure-
nende stoffer gennemføres?”
”FAQ
62:
Hvordan vurderes det, om en ny tilladelse til udledning vil medføre påvirkning af opfyl-
delse af miljøkvalitetskravene?
Den vejledning, der ligger i de oplistede udkast til FAQ 38- FAQ 62, er imidlertid ikke
baseret på en respekt for den fast retspraksis, der er udviklet af EU-Domstolen, der bl.a.
har fastslået, at tærsklen, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af forpligtelsen til at
forebygge forringelse af tilstanden af en vandforekomst, skal være lav, jf. bl.a.
Weser-
dommen
præmis 67 og C-559/19
Kommissionen mod Spanien,
præmis 48.
20
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0061.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det gælder eksempelvis, når det i udkastet til FAQ 51 anvendes et væsentlighedskriteri-
um, der er baseret på accept af op til 5 % årlig stigning i forhold til miljøkvalitetskravet
for sediment i blandingszoner, jf. den henvisning, der er til FAQ 43.
Tilsvarende er det helt klart i strid med forpligtelsen til at sætte tærsklen så lavt som mu-
ligt til forebyggelse af forringelser af tilstanden, når det i udkastet til FAQ 54 forudsættes,
at revision af miljøgodkendelser og tilladelser til udledning af miljøfarlige stoffer kan fo-
retages som en trinvis tilpasning indtil ”der
i indsatsprogrambekendtgørelsen er fastsat en
prioritering af indsatsen til begrænsning af udledninger til samme vandområde”.
Retligt
vil det være i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a) og i strid med EU-
Domstolens klare praksis, hvis myndighederne giver tilladelse til direkte udledning i den
periode, hvor der forudsættes at blive foretaget en prioritering i indsatsprogrambekendtgø-
relsen af, hvordan de forskellige kilder skal reduceres og udledningstilladelserne tilpasses.
Modellen for en sådan ordning er da heller ikke en del af det, der indgår i departementets
udkast til indsatsprogramvejledningen.
Det er i øvrigt også i strid med IE-direktivet at forudsætte i udkastet til FAQ 54, at revisi-
onen af de anlæg, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag I, ikke skal fore-
tages inden for de ved direktivet fastlagte tidsgrænser på 10 år for den løbende revision og
4 år regnet fra offentliggørelsen af nye BAT-konklusioner.
Det skal også nævnes, at det er i strid med kravet om, at der skal foretages en beregning af
den kumulative påvirkning vandområdet, at der i udkastet til FAQ 54 bemærkes, at myn-
dighederne ved stillingtagen til udledninger, der i sig selv hindrer overholdelse af miljø-
kvalitetskrav i et overfladevand, ikke skal inddrage ”den
i forvejen forekommende koncen-
tration, der skyldes andre kilder”.
Det her anførte i udkastet til en vejledning, der skal bi-
drage til forståelsen af udledningsbekendtgørelsen, er i øvrigt næppe i overensstemmelse
med ordlyden af denne bekendtgørelses § 7, stk. 3.
Forudsætningerne vedrørende anvendelse af blandingszoner – herunder for
udledning af miljøfarlige stoffer
I departementets udkast på side 44 fastslås det, at der kan etableres blandingszoner, hvor
det kan tillades, at koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskrave-
ne i ”nærmere fastsat omfang”. Her mangler der i departementets udkast en henvisning til
Miljøstyrelsens udkast til en ændret formulering af FAQ 43, FAQ 47 og FAQ 65, der er
sendt i høring med svarfrist den 9. november.
I
FAQ 65
fastslås det, at det kan være relevant at udpege en blandingszone, når der trods anvendelse af bed-
ste tilgængelige teknik sker eller vil ske udledning af et forurenende stof i en koncentration over det gene-
relle kvalitetskrav og eller maksimumkoncentrationen.
I
FAQ 47
oplyses der om, hvordan der fastsættes en ny tilladelse, når der udpeges en blandingszone. Der
henvises til, at udlederkrav skal fastsættes i overensstemmelse med udledningsbekendtgørelsens § om den
kombinerede fremgangsmåde, jf. FAQ 36 samt til: FAQ 37, FAQ 43 og FAQ 68
I
FAQ 43
fastslås det, hvordan kravværdierne for et givet stof i en udledning fastsættes, når miljøkvalitets-
krav for stoffer i forvejen er overskredet i vandområdet. Det er det sidstnævnte FAQ, der indeholder den
materielle stillingtagen til etablering af blandingszoner. Heri oplyses der bl.a. følgende:
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0062.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
”Det
er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om miljøkvalitets-
kravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så længe koncentra-
tionen af stoffet ikke vil kunne medføre kunne medføre en forringelse af overfladevandområdet tilstand og
ikke vil kunne hindre opfyldelsen af det fastsatte miljømål…….
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en kon-
centrationsstigning på mindst muligt og højst 5% af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand be-
regnet i blandingszones rand, jf. FAQ 67.”
Hertil er at føje følgende kommentarer/spørgsmål: 1) blandings-
zoner kan kun anvendes, hvis det er muligt at fortynde koncentrationen, og det vil ikke være muligt, hvis
koncentrationen allerede er for høj; 2) der er en pligt til at opfylde miljømålet, der er fastsat i miljømålsbe-
kendtgørelsen senest den 27. december for hele vandområdet – det er ikke muligt med den brede åbning i
forhold til anvendelse af blandingszoner, der lægges op til; 3) hvordan kan ministeriet forklare og forsvare
anvendelsen af kriteriet ”5% stigning”?
Jeg vil ikke gå nærmere ind på en redegørelse for de mange forudsætninger i vandkvali-
tetskravdirektivet og Kommissionens ”Tekniske
retningslinjer for udpegning af blan-
dingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF”,
39
der ikke respekteres i de
to vejledningsudkast, der forudsættes at blive anvendt ved anvendelse af blandingszoner.
Med henvisning til det, der er redegjort for i den artikel, som Flemming Elbæk og jeg har
skrevet ”De
retlige rammer for anvendelse af blandingszoner”,
der er publiceret i Tids-
skrift for Miljø 2023, hæfte 4, side 117 ff., vil jeg konstatere, at blandingszoner ikke kan
anvendes som grundlag for ikke at opfylde de opstillede miljømål senest den 22. decem-
ber 2027. Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 kan ikke benyttes som et dispensations-
grundlag.
Forudsætningerne i udkastet om mulighed for opfyldelse af miljømålene i en
4. vandplanlægningsperiode
I departements udkast forudsættes det øverst på side 44, at der bliver tale om en 4. vand-
planlægningsperiode.
Danmark foreslog i sit høringssvar til Kommissionen ifm. evalueringen af vandramme-
direktivet, at der blev foretaget ændringer i vandrammedirektivet, som muliggjorde en
forlængelse ind i en ny 4. vandplanlægningsperiode.
40
Kommissionens tilkendegav imid-
lertid i et fitnesstjek af vandrammedirektivet, at der ikke vil blive tale om en sådan for-
længelse.
41
Det er derfor næppe sandsynligt, at der bliver tale om en forlængelse af de frister, der er
fastlagt i vandrammedirektiver. Det fremgår også af det udkast, som Kommissionen frem-
lagde den 26. oktober 2022 til en revision vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og
39
Europa-Kommissionens tekniske retningslinjer af 22. december 2010 for udpegning af blandingszoner i
henhold til art. 4, stk. 4 K(2010) 9369 endelig (Kommissionens tekniske retningslinjer), side 5 og side
10f. I retningslinjerne indgår som bilag
“Technical Background Document on Identification of Mixing
Zones”.
40
Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets skrivelse af 6. marts 2019 (jf. Miljø- og Fødevareudvalget
2018-19 MOF Alm. Del – Bilag 454, s. 2 og i opsummeringen s. 6-7).
41
Det oplyses i Miljøministeriets departements skrivelse af 20. februar 2020 (sagsnummer 2020-646), side
9.
22
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0063.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
vandkvalitetskravdirektivet, at der ikke forudsættes en 4. vandplanlægningsperiode. Det,
som ændringsforslaget vedrører en udvidelse af listen med yderligere 23 stoffer.
42
En opsummering
Det kan generelt fastslås, at det med departementets udkast til en vejledning i, hvordan
indsatsprogrambekendtgørelsen skal fortolkes og anvendes, bliver meget vanskeligt for de
sagsbehandlere og rådgivere, der skal bidrage til at Danmark lever op til de forpligtelser,
der er fastlagt ved vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. Det på trods af, at
rigtig mange vandområder er i dårlig økologisk tilstand og/eller dårlig kemisk tilstand i
dag.
Departementet har opstillet en administrationsmodel, der er mindst lige så problematisk,
som det, der tidligere blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet med afgørelsen
af 23. februar 2023.
Ellen Margrethe Basse
42
Europa-Kommissionens forslag af 26. oktober 2022 om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for
vandpolitikken, COM(2022) 540 final.
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0064.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 6 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Thomsen, Anja Thrane Hejselbæk ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til
Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter J.nr.: 2023 - 10012
502205
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om
Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter J.nr. 2023 - 10012
WSP Danmark - Høringssvar til Udkast til Vejledning til
Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0065.png
-- AKT 502205 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for Va… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Bohr, Maja la Cour ([email protected]), Mortensen, Keld ([email protected]), Skovgaard, Henrik
([email protected]), Henschel, Katja ([email protected])
Thomsen, Anja Thrane Hejselbæk ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter J.nr.:
2023 - 10012
Sendt:
03-11-2023 21:30
Bilag:
WSP Danmark - Høringssvar til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Cc:
Hej,
I modtager hermed høringssvar fra WSP Danmark i forhold til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om
Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter af 12. oktober 2023.
WSP har med stor interesse læst Miljøministeriets udkast til ny vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, og har i forlængelse heraf samlet op på tvivlsspørgsmål, som vi mener
bør uddybes, for at opnå en mere tydelig vejledning.
Vi ser frem til at læse jeres svar, og vi deltager gerne i en nærmere drøftelse, såfremt I ønsker yderligere uddybelse af
vores spørgsmål.
Rigtig god dag.
Venlig
hilsen
Anja Thrane Hejselbæk Thomsen
Specialist
Civilingeniør, PhD
M+ 45 30 66 21 55
WSP Danmark A/S
Sønderhøj 8
8260 Viby J.
Denmark
T+ 45 87 386 166
wsp.com/da-DK
NOTICE: This communication and any attachments ("this message") may contain information which is privileged, confidential, proprietary or otherwise subject to
restricted disclosure under applicable law. This message is for the sole use of the intended recipient(s). Any unauthorized use, disclosure, viewing, copying,
alteration, dissemination or distribution of, or reliance on, this message is strictly prohibited. If you have received this message in error, or you are not an authorized
or intended recipient, please notify the sender immediately by replying to this message, delete this message and all copies from your e-mail system and destroy
any printed copies.
-LAEmHhHzdJzBlTWfa4Hgs7pbKl
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0066.png
-- AKT 502205 -- BILAG 2 -- [ WSP Danmark - Høringssvar til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatspro… --
Til Miljøministeriet
Departementet, Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Høringssvar fra WSP Danmark A/S til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
WSP Danmark A/S har med stor interesse læst Miljøministeriets udkast til ny vejledning om bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Som høringspart fremsender WSP hermed et
høringssvar, som særligt retter sig mod emnet omkring administration af loven, det vil sige kapitel 8.
Indledningsvis ønsker WSP, at der indarbejdes en klar skelnen mellem, hvornår vejledningen forholder sig
til indsatsbekendtgørelsen, og hvornår den forholder sig til indsatsbekendtgørelsen i kombination med
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvand og havområder (1433/2017).
Vi ønsker ligeledes at få præciseret, om vejledningen og de beskrevne vurderinger alene omfatter de
stoffer, hvortil der er fastsat miljøkvalitetskrav i BEK 796 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
8.1.1 Forringelse af tilstanden
I vejledningen står:
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand
gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke
føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i
koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis
stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder.
Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
WSP ønsker i forlængelse af ovenstående beskrivelse en præcisering af, hvordan Miljøministeriet mener, at
man skal håndtere forskellige scenarier:
1. Recipienten i god tilstand - udledning under MKK (miljøkvalitetskrav)
2. Recipienten i god tilstand - udledning over MKK
3. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning under MKK
4. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK – udledning i lavere koncentration end i
recipient
5. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK – udledning i højere koncentration end i
recipient
6. Recipienten i ukendt tilstand
Dette kan eventuelt ske ved at udarbejde et skema som på side 53 i høringsudgaven, men med miljøfarlige
forurenende stoffer.
WSP har yderligere følgende spørgsmål til dette emne:
Om forringelse: Kan det antages, at der først er en forringelse af kvalitetselementet, hvis en
resulterende udledning (uanset koncentration i det udledte vand) øges i forhold til den i forvejen
forekommende koncentration?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0067.png
Det vil derved være muligt at udlede vand med koncentrationer over miljøkvalitetskravet,
hvis kravet allerede er overskrevet i recipienten, og udledningen ikke vil medføre en øget
resulterende koncentration.
Såfremt overstående er korrekt, hvordan forholder Miljøministeriet sig til forringelsesprincippet
om, at enhver ekstra udledning vil være en forringelse, hvis tilstanden af kvalitetselementet
(stoffet) er ikke-god?
Vil ovenstående princip ikke medfører en risiko for, at miljømålet for det enkelte stof ikke opnås,
hvis der meddeles tilladelse til udledninger med højere koncentrationer til vandområder, hvor
stofkoncentrationerne i forvejen overstiger miljøkvalitetskravet?
Miljøministeriet bedes oplyse, hvordan sammenhængen er til vandrammedirektivets bestemmelser
i ovennævnte spørgsmål.
o
8.1.2 Hindringer for opfyldelse af miljømålet
I vejledningen under dette punkt står:
Dette omfatter for eksempel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte
forbedrende effekter for vandforekomster således, at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
Skal målet for de enkelte miljøfarlige forurenende stoffer forstås som overholdelse af
miljøkvalitetskravet for det enkelte stof i recipienten?
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekomsten
af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en generel
supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilladelser og
godkendelser.
o
Er det korrekt forstået, at der ikke er nogen baseline for de miljøfarlige stoffer?
o
Hvis der ikke er en baseline eller øvrige indsatser (andet end § 9), hvordan skal det så
vurderes, om en udledning vil reducere en effekt af en forbedrende indsats?
Afsnit 8.3.3 Kvælstof og fosfor
Vejledningens afsnit 8.3.3. omhandler kvælstof og fosforpåvirkning af målsatte kystvande og
fosforpåvirkning af målsatte søer.
Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof og fosfor til
kystvandområder, når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofbelastning, og der er opgjort
et kvælstofreduktionsbehov. Der skelnes ikke mellem forskellige tilstandsklasser i denne tolkning.
Forbuddet mod at godkende projekter, der medfører forringelser af overfladevandsområder eller hindrer
målopfyldelse, er fastslået af EU-Domstolen i C-461/13 (Weser-dommen). Vi har forstået Weser-dommen
således, at et projekt ikke må medføre et fald i tilstanden for et eller flere kvalitetselementer, selv om
påvirkningen ikke fører til, at hele overfladevandsområdet rykker en tilstandsklasse ned. Hvis tilstanden for
vandområdet er dårlig, vil enhver yderligere forringelse ikke være mulig.
WSP har derfor følgende spørgsmål:
Gælder forbuddet mod enhver merudledning af kvælstof til kystvandområder, uanset hvilken
tilstandsklasse vandområdet har, f.eks. også kystvandvandområder med moderat økologisk
tilstand, og hvor det kan dokumenteres, at merudledningen ikke vil medføre en forringelse af
tilstanden?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0068.png
Det antages, at forbuddet mod merudledning af fosfor til søer skal tolkes på samme måde som
merudledning af kvælstof til kystvande. Er der forbud mod merudledning af kvælstof til søer med
indsatsbehov for fosfor, når der generelt ikke er defineret et indsatsbehov for tilførslen af kvælstof
til søer, hvor tilstanden også kan være påvirket af kvælstof?
Er det en fejl, at forbuddet vurderes op mod, om målbelastningen overskrides. Målbelastningen er
en modelberegnet belastning af kvælstof eller fosfor, som vil sikre fremtidig målopfyldelse sammen
med eventuelle andre indsatser. Målbelastningen ligger fast, så menes der ikke, at projektet ikke
må medføre, at indsatsbehovet øges?
Generelle input:
Vi læser vejledningen således, at udledning af almindeligt belastet separat regnvand nu skal håndteres på
sammen vis som udledninger omfattet af Bek. 1433/2017. Der er ellers beskrevet i bekendtgørelsens § 1,
stk. 2 nr. 1, at denne vandtype ikke er omfattet af denne bekendtgørelse.
WSP har følgende spørgsmål:
De enkelte projekter kan ikke reparere den kemiske tilstand i vandområderne, hverken i forhold
til atmosfærisk deposition eller fortidens synder. Men tilstanden i vandområderne kan betyde, at
projekter, der ellers har til formål at forbedre tilstanden i vandområderne, ikke kan gennemføres.
Hvordan ser Miljøministeriet på denne problematik?
Kan Miljøministeriet udpege de stoffer, der skal indgå i vurderinger af udledning af regnvand fra
separate regnvandssystemer?
Alternativt udpege de stoffer, der ikke skal indgå når der alene er tale om
almindeligt belastet separat regnvand?
Forventer Miljøministeriet at forbedre det datagrundlag, som pt. foreligger?
Er det Miljøministeriets vurdering, at myndigheden kan bede ansøger kortlægge recipientens
kemiske tilstand i henhold til § 17, stk. 7?
WSP ønsker at det tydeliggøres, hvordan udledning af almindeligt separat regnvand skal
vurderes, herunder udlæggelse af blandingszoner.
Er det Miljøministeriets vurdering, at der fremadrettet skal fastsættes koncentrationskrav for
miljøfarlige stoffer, når der meddeles udledningstilladelser til ikke-punktkilder, eller kan der
fortsat alene være funktionskrav?
Det bemærkes desuden, at der i Indsatsbekendtgørelsen er indsatser, der skal forbedre vandmiljøet –
herunder reducerer overløb fra fælleskloakken til recipient. Hvis udvidelse af fællessystemet og øget
udledning fra renseanlægget ikke er muligt, så ser mange projekter ind i, at der skal ske udledning af
separat regnvand til vandmiljøet. Dette har tidligere været en god løsning, både i forhold til det stigende
grundvand, udledning af næringsstoffer, det hydrauliske regime i vandløbene, økonomi ol.
Regnvandet der skal håndteres, vil ofte være regnvand der stammer fra veje og øvrige befæstelser, hvor
der potentielt kan være en række miljøfarlige stoffer, der ikke kan renses væk i de traditionelle BAT
bassiner. WSP ønsker at høre ministeriets overvejelser om følgende:
At reducere overløb har oftest en positiv betydning for den økologiske tilstand i vandområderne,
mens udledning af regnvand kan have en negativ betydning for den kemiske tilstand. At rense på
regnvand, ud over BAT, kan være fordyrende for projekterne betydeligt – og nogle steder vil det
ikke engang være nok til at overholde koncentrationskravene i vandområderne. På offentlige
arealer vil regningen sendes videre til borgerne, der vil opleve dette ved taksstiger – hvordan ser
Miljøministeriet denne afvejning af samfundets interesser og omkostningseffektivitet?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0069.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 7 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
03-11-2023
Danmarks Sportsfiskerforbund -lbt
([email protected]) Sendt af Lars Brinch Thygesen:
[email protected]
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen -
Høringssvar - Bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings
høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM
journalnummer 2023 – 10012
502195
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Danmarks
Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0070.png
-- AKT 502195 -- BILAG 1 -- [ Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings hørin… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund -lbt ([email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
Sendt:
03-11-2023 17:54
Bilag:
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Miljøministeriet
Journalnummer 2023 – 10012
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil hermed meddele Miljøministeriet, at vi fuldt og helt bakker op om DNs
høringssvar.
Bedste hilsner
Lars Brinch Thygesen
Natur- og Miljøkonsulent
Danmarks Sportsfiskerforbund
Skyttevej 5 – 7182 Bredsten
Telefon: 76 22 70 74
Mobil: 40 14 10 77
Email:
[email protected]
www.sportsfiskeren.dk
Facebook
-
Instagram
-
YouTube
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0071.png
-- AKT 502195 -- BILAG 2 -- [ DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023 ] --
Dato: 3. november 2023
Til Miljøministeriet
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
journalnummer 2023
10012)
Indledningsvis skal DN påpege, at anledningen til den aktuelle revision af Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er den såkaldte Horsensafgørelse fra Miljø og
Fødevareklagenævnet (MFKN), som førte til miljøministerens suspension af dele af Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer (som for nuværende er i ikke-synkron høring).
Det er DNs opfattelse at disse revisioner af vejledningerne til fulde skal respektere MFKNs afgørelse og de
relevante EU-domstolsafgørelser. Det er DNs opfattelse at den gældende retstilstand efter MFKNs
Horsensafgørelse med de EU-afgørelser, der deri henvises til, er følgende:
-
-
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer skal som udgangspunkt overholdes i udledningen.
Kan dette trods brug af BAT eller bedre ikke lade sig gøre må udledningen enten undlades eller der må
udlægges blandingszone for problemstofferne med overholdelse af reglerne herfor (herunder at alle
udlæg af blandingszoner skal fremgå specifikt af vandområdeplanerne, det skal godtgøres, at de er
udlagt på baggrund af brug af BAT for de enkelte stoffer, og det skal fremgå for hver enkelt, hvorledes
man løbende skal minimere udstrækningen af blandingszonen).
Såfremt der allerede forekommer overskridelser af miljøkvalitetskravene for problemstofferne i
vand/biota/sediment kan yderligere udledninger over miljøkvalitetskravene ikke komme på tale da
merudledning er en yderligere forringelse i laveste tilstandsklasse
Der skal altid være kendskab til de relevante koncentrationer i såvel nær- som fjern-recipienten
(vand/sediment/biota) af de miljøfarlige stoffer, som er relevante i forbindelse med en ny eller øget
udledning
ellers kan det ikke konkret vurderes om der er tale om en forringelse
Bestemmelsen om ikke-forringelse gælder både for midlertidige forringelser og for dele af et
vandområde
-
-
-
Som det fremgår af MFKNs afgørelse med henvisninger til EU-domstolens afgørelser, er det desuden ikke i
overensstemmelse med de forpligtelser, som de danske myndigheder er pålagt ved vandrammedirektivet,
at der i Miljøministeriets vejledning indgår en væsentlighedsvurdering, som miljømyndighederne
forudsættes at tage udgangspunkt i ved deres stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede
konkrete miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i vandområdet.
Domstolspraksis fastslår nemlig at
enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof
udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Det er som sagt DNs opfattelse at den aktuelle og andre relevante vejledninger (som eksempelvis de MST
FAQ, der henvises til i det aktuelle udkast til vejledning) skal rumme disse helt klare tilkendegivelser.
Som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0072.png
Dato: 3. november 2023
De substantielle ændringer i udkastet til vejledningen er angiveligt alene foretaget i afsnit 8.1.1 ff og 8.3.2,
som derfor er de afsnit DN kommenterer i det følgende:
Til 8.1.1 ff
Afsnit 8 i den udsendte vejledning knytter sig til §8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter
” Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i
øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.”
Formuleringen er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets (VRDs) krav om ikke-forringelse og
opfyldelse af miljømål.
Til bedømmelse af hvornår der foreligger en forringelse i et vandområde henvises til flere EU-
domstolsafgørelser:
1. sag C-461/13,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde,
når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et
niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede
befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver for forringelse af dette element en "forringelse af
tilstanden" for overfladevandområdet.”
2. sag C-535/18,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en
grundvandsforekomst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af
kvalitetskravene eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening
og forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fastsatte
tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvågningspunkt,
skal tages i betragtning individuelt.”
3. afgørelse C-525/20,
hvorefter ” målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, …….. ikke at tage hensyn til midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det
er åbenbart, at sådanne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det
omhandlede vandområde, og at de ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens
forstand.” Kan et program eller projekt
medføre en sådan forringelse, kan programmet eller
projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.
DN skal bemærke i forbindelse med afgørelse 1. ovenfor, at for kemisk tilstand opererer VRD kun med to
tilstandsklasser
nemlig god og ikke-god. Det gælder uanset om der er tale om nationalt prioriterede
miljøfarlige stoffer, som indgår som del af den økologiske tilstand, eller der er tale om EU-prioriterede
stoffer, som indgår selvstændigt som Kemisk tilstand for vandområdet.
Overskrides et fastsat miljøkvalitetskrav (vand/sediment /biota) for blot et enkelt af de prioriterede stoffer i
et vandområde er området i ikke-god tilstand (laveste klasse for kemiske stoffer) efter one-out
all out-
princippet, og der vil derfor ikke kunne tillades yderligere udledninger, som kan medføre en øget
koncentration af det pågældende stof (= forringelse).
Det vil efter DNs opfattelse også indebære at der ikke kan anvendes blandingszone for det pågældende
stof.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0073.png
Dato: 3. november 2023
Afsnit 8.2 omhandler vandområder hvor miljømålet er opfyldt. Her fastslås at merudledning kan tillades så
længe det ikke fører til at vandområdet eller tilgrænsende vandområder går en tilstandsklasse ned (=
forringelse). Her kan også tillades blandingszoner, hvor koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider
miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang efter gældende regler for brug heraf.
Afsnit 8.3 omhandler vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Her anføres at merudledning kun kan
tillades såfremt det ikke forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse. Ved vurdering af, om afgørelsen vil
hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres
senere i planperioden. Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng
mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes
tilstand ikke må ske.
DN finder ikke neutralisering senere i planperioden er i overensstemmelse med VRD og EU-domstolens
afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environment,
hvorefter myndighederne ikke må lægge
vægt på muligheden for, at den påvirkning, som recipienten udsættes for, neutraliseres senere i
planperioden.
DN er heller ikke enig i at ”Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8,
stk. 2, kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse”,
hvis der hermed menes at der kan tillades merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til den
manglende målopfyldelse.
Afsnit 8.3.2 omhandler specifikt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder.
§ 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter betyder, at en udledning ikke må
føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline):
” Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders
tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny
udledning ikke føre til
yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde.
Der antages at ske en stigning i
koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra
repræsentative overvågningspunkter
i berørte
overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST
FAQ].”
DN: Den markerede tekst herover er i modstrid med den tidligere nævnte EU-afgørelse
– ”…der
foreligger
en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse
ned”.
Det er således ikke nødvendigt at det samlede vandområde
rykker en klasse ned for et kvalitetselement for at der er tale om en forringelse, en del af vandområdet er
tilstrækkeligt.
Det fremgår også af Horsens-afgørelsen,
idet MFKN skriver ”…
at det følger af EU-Domstolens praksis, at
også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med
forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden…”
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forurenende stoffer
sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af
påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af overfladevandområder,
der er i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0074.png
Dato: 3. november 2023
ukendt tilstand (grundet manglende overvågning),
skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer
belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
”Er tilstanden ukendt grundet
manglende overvågningsdata
for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og
alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale
overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser
og godkendelser.”
DN: Efter Horsens-afgørelsen fra MFKN står det klart at kendskab til koncentrationerne i recipienten
(vand/sediment/biota) af de relevante miljøfarlige stoffer, som en ny udledning indeholder, vil være helt
afgørende for om udledningen vil kunne tillades efter alle gældende regler.
Om kendskab til eksisterende koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandområdet skrives i vejledningen:
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer og
økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandområdeplanens
MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvalitetskrav er
overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes, om disse overskrider
relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af
tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner
2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet manglende
overvågningsdata for området eller manglende miljø-kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere
konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder
anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den
eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.”
Der lægges således ikke op til i forbindelse til tilladelser til merudledning af miljøfarlige stoffer at der
skaffes ny, relevant viden om eksisterende koncentrationer i vandområdet selvom det er afgørende for at
kunne behandle en ansøgning herom efter gældende regler.
Det er efter DNs opfattelse helt uholdbart at tillade ny/øgede udledninger uden (nyere) viden om
recipientens tilstand for de relevante stoffer
har man ikke data må man skaffe dem, hvad enten det er
myndigheden eller ansøger der foretager de således nødvendige analyser.
Det kan desuden ikke efter over 20 år med VRD på nogen måde retfærdiggøres at der er så massivt
ukendskab til den kemiske tilstand i langt de fleste vandområder som tilfældet er i dag. Især for vandløb og
søer hersker et massivt ukendskab til tilstanden for alle prioriterede miljøfarlige stoffer (eksempelvis er den
ukendt for henved 95% af vandløbene jf. vandområdeplan 2021-27), men også i kystvande er der alt for
langt mellem målestationer og især sådanne, der kan påvise effekter af væsentlige punktkilder med
udledning af miljøfarlige stoffer.
Vejledningsudkastet siger at det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre
til en stigning i koncentrationen som beskrevet, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Der nævnes en
række punkter der altid skal med i vurderingen, herunder:
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncentrationer
ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota).
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0075.png
Dato: 3. november 2023
DN skal påpege at hermed indlægger miljøministeriet en væsentlighedsvurdering, hvilket ikke er i
overensstemmelse med MFKNs afgørelse som siger
”at
når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det
lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en
forringelse af vandområdets tilstand i
strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
og at det
”ikke
er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand
at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelsens
vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et
forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet,…”
DN må konkludere at der således ikke er belæg for fremtidige væsentlighedsvurderinger når
miljøkvalitetskravene er overskredet, idet al merudledning da er en forringelse, som ikke kan gradbøjes
med vilkårligt fastlagte bagatelgrænser uanset om disse fastlægges i en vejledning eller i en konkret
væsentlighedsvurderingi.
DN hæfter sig herefter ved at der henvises til MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota)
som rettelig bør være
MST FAQ 50 (biota) og 51 (sediment):
Af
FAQ 51 Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i
sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 5?
fremgår, at hvis den gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen af et
givet stof i sedimentet som følge af en udledning udgør 5 % eller mere af miljøkvalitetskravet for sediment,
bør den betragtes som værende væsentlig. Hvis miljøkvalitetskravet for sediment er overskredet i forvejen i
det pågældende overfladevand, henvises til
FAQ 43 Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en ny
tilladelse til udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevand?,
som så i
øvrigt viser tilbage til den aktuelle vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer afsnit 8.3.2. for
nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om at forebygge forringelse af
overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at hindre mulighed for målopfyldelse (!).
FAQ 43 siger bl.a.:
” Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om
miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så
længe koncentrationen af stoffet ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand
og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.”
” I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet
Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er
overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller luft,
hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af
miljøkvalitetskravet i overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en
koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand beregnet i blandingszonens rand, jf. FAQ 67.
For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0076.png
Dato: 3. november 2023
Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på
et repræsentativt målepunkt.
I beregningen skal indgå
den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af,
om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i,
hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der
opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand,
sediment og biota som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.”
” III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet
Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet.
Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet, kan
miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i koncentrationen af
det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.
Den beregnede gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning
bør derfor være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For
udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets miljøkvalitetskrav for
sediment.”
Som det ses af den fremhævede tekst vil miljøministeriet altså fortsat anvende en væsentlighedsvurdering
til accept af overskridelser af miljøkvalitetskravene, også udenfor de udlagte blandingszoners rand, på 5%
af det generelle kvalitetskrav for vand. Altså en slags undtagelseszone udenpå blandingszonen!
Og som det ses vil man for sediment acceptere en årlig stigning i koncentrationen af det problematiske stof
på 1% af miljøkvalitetskravet for sediment! Om det alene gælder indenfor den udlagte blandingszone
fremgår ikke af forslaget, men det må formodes. For sediment accepteres altså at koncentrationen må stige
med 1% af sedimentkvalitetskravet årligt, hvilket for ikke-nedbrydelige stoffer som tungmetaller eller for
tungtnedbrydelige stoffer betyder at sedimentet gradvist forværres. Det er en meget besynderlig opfattelse
af forsigtighedsprincippet, der her lægges for dagen.
Ydermere skal vurderingen af merudledningens betydning beregnes i et repræsentativt punkt (anbefalet
som et eksisterende målepunkt fra NOVANA og helst det med størst vanddybde) som kan være placeret
langvejs fra merudledningsstedet. Dette punkt skal repræsentere hele vandområdet, hvilket er absurd. Et
relevant målepunkt ville ligge nær udledningspunktet i strømretningen for at sikre overholdelse af
miljøkvalitetskravene så tæt på udledningen som muligt. At der så vil være samtidig kravoverholdelse i
større afstand er overvejende sandsynligt. Det er omvendte er tilfældet for et repræsentativt punkt langt
væk
her ved man ikke hvad tilstanden er tættere på udledningen.
Så på trods af MFKNs afgørelse herom ovenfor insisterer miljøministeriet altså på fortsat at foretage en
væsentlighedsvurdering som tillader overskridelser af miljøkvalitetskravene udenfor udlagte
blandingszoner. Fuldstændigt som det var tilfældet før ministeren greb ind og inddrog disse dele af
vejledningen.
Det fremgår af høringsbrevet til høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer”, at
”Miljøministeriets departementet har forestået den juridiske analyse og har i den sammenhæng haft dialog
med EU-Kommissionen og gennemført et udvidet nabotjek. På denne baggrund er den retlige ramme for,
hvad der vil udgøre en yderligere forringelse fastlagt som: En udledning der medfører en målbar stigning i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0077.png
Dato: 3. november 2023
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandområde, hvor koncentrationen af dette MFS i
forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for stoffet.”
Hvad den udførte dialog med EU Kommissionen og nabotjekket har haft af betydning anføres ikke, men
bruges her til at legitimere de omskrevne vejledninger og deres fastholdelse af væsentlighedskriterier for at
overskride gældende miljøkvalitetskrav udenfor blandingszoner og hermed merudledning af stoffer, der
allerede overskrider miljøkvalitetskravene. Desuden betyder brugen af repræsentative beregningspunkter
langt fra udledningspunktet at der accepteres forringelser i (mere nærliggende) dele af vandområdet.
Alle disse forhold er i modstrid med såvel MFKNs afgørelse som med EU domstolens afgørelser og næppe
et enigt resultat af dialogen med EU Kommissionen og derfor er den reviderede vejledning en ommer.
Den parallelle høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” MST FAQ slutter 9. november og den tætte sammenhæng mellem de to høringer
betyder at DN må tage forbehold for at komme med yderligere bemærkninger til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen såfremt læsningen af MST FAQ giver anledning hertil.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0078.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 8 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Tobias Berthel Bendixen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Journalnr. 2023 - 10012)
Identifikationsnummer
502171
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Journalnr. 2023 - 10012)
Fredericia_Kommune_Høringssvar_til_forslag_til_vandområdeplanerne_for_2021_2027_Godkendt_af_Fredericia_Byråd
Dokumenter uden
PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0079.png
-- AKT 502171 -- BILAG 1 -- [ Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogram… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Inger Pabst ([email protected] ([email protected]), Anders Bo Jensen ([email protected])
Tobias Berthel Bendixen ([email protected])
Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Journalnr. 2023 - 10012)
Sendt:
03-11-2023 16:34
Bilag:
Fredericia_Kommune_Høringssvar_til_forslag_til_vandområdeplanerne_for_2021_2027_Godkendt_af_Fredericia_Byråd.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Miljøministeriet,
Nedenfor fremgår Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter:
Udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen beskriver, at afgørelser om tilladelser i forbindelse med udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) skal bero på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed
(signifikans) for overfladevandområdets tilstand.
En sådan vurdering kræver omfattende viden om bl.a. de hydrografiske forhold og samlede udledninger i/til
recipienten set i forhold til en potentiel tilstandsforringelse. Datagrundlaget for MFS er meget begrænset i de enkelte
vandområder, pga. få eller ingen målinger af de prioriterede stoffer i overvågningsprogrammet, samt ingen
mængdemæssige målbelastninger for MFS.
-
Fredericia Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne som myndighed skal varetage de
konkrete vurderinger af vandområdernes robusthed på et utilstrækkeligt datagrundlag over for en eventuel
merudledning af MFS.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at NOVANA’s overvågningsprogram intensiveres samt at der fastsættes
målbelastninger for MFS.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekomsten af miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger en generelle supplerende foranstaltninger som
kildeopsporing og eventuel revision af tilladelser og godkendelser.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der er udfærdiges et virkemiddelkatalog over konkrete indsatser til
reduktion af udledningen af MFS
Det fremgår af bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, at der ikke må træffes afgørelse om direkte eller indirekte
påvirkning, som medfører forringelse af tilstanden i overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der udvikles værktøjer/metoder, der kan anskueliggøre, hvorvidt en
udledningstilladelse vil medføre, at et kvalitetselement falder en tilstandsklasse.
Fredericia Kommune indgav høringssvar til udkast til vandområdeplanerne 2021-2027 og herunder tidligere udgave
af Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det samlede høringssvar sendes hermed igen, da den seneste periodes rapporter omhandlende second opinion,
iltsvindshændelser mv. underbygger høringssvarets argumenter vedr. kystvandene. Derudover understøtter
vedhæftede ligeledes ovenstående høringssvar til ændringerne i vejledningsudkastet til indsatsbekendtgørelsen.
Venlig hilsen
Tobias Berthel Bendixen
Miljømedarbejder, cand.scient
Natur og Miljø
Fredericia Kommune
61921194
[email protected]
Gothersgade 20, 7000 Fredericia
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0080.png
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. oktober 2023 17:07
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>;
Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet
<[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Social- Bolig-
og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>;
UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;
Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>;
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>;
Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] <region???
[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; kommunen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens
hovedpostkasse <[email protected]>; email <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected]; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks
fiskehandlere <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og Foreningen for Danske
Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Eurofins Steins Laboratorium A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0081.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Marine Ingredients <[email protected]>; [email protected]; info-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; EM NH
Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden torsdag d.
12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i 2021/2022,
da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i
overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen
22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af
forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en udledning
vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under
ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
·
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
·
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
·
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse
af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0082.png
-- AKT 502171 -- BILAG 2 -- [ Fredericia_Kommune_Høringssvar_til_forslag_til_vandområdeplanerne_for_2021_20… --
HØRINGSSVAR TIL
VANDOMRÅDEPLANERNE 2021-27
FOR VANDOMRÅDEDISTRIKT
JYLLAND OG FYN
Fredericia Kommunes bemærkninger til den offentlige høring af forslag til
vandområdeplanerne 2021 – 2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Høringssvaret er godkendt af Fredericia Byråd den 25. Maj 2022
15. juni 2022
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0083.png
Indledende bemærkninger
Fredericia Kommune har, med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, udarbejdet strategien
“Fredericia for Verdensmålene”,
som indeholder flere indsatser og fokusområder, der
omhandler vandet. Fokus er at vandkvaliteten sikres og forbedres – uanset om det er
vandløb, søer, grundvand og/eller kystvand.
Samtidig arbejdes der på tværkommunalt niveau i form af
Naturpark Lillebælt
og “Liv i
Lillebælt” om et Lillebælt i balance og forbedring af de marine forhold på mange niveauer;
herunder benyttelse af havet og beskyttelsen af samme.
I tråd med tidligere høringssvar vurderes udkastet til vandområdeplanerne 2021-2027 for
vandområdedistrikt Jylland og Fyn grundlæggende ikke at være ambitiøst nok i forhold til reelt
at nå målsætningen om god tilstand i alle vandområder inden 2027; hvilket er meget
beklageligt.
Der tages reelt ikke stilling til at reducere/undgå aktiviteter, der påvirker/kan påvirke Lillebælt
negativt – og samtidig synes statens overvågning/vidensgrundlag generelt at være
mangelfuldt, hvorved vurdering og prioritering af indsatser besværliggøres. Derudover synes
de foreliggende virkemidler klart at være utilstrækkelige ift. målsætningen.
Fredericia Kommune vil derfor gerne, at udmøntningen af EU's vandrammedirektiv sker i
samarbejde med parter og interessenter og understøtter de igangværende marine indsatser
der pågår i hhv. Vejle Fjord og Lillebælt; herunder indsatser afledt af at Lillebælt er udpeget
som marin naturnationalpark.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indholdsfortegnelse
Kystvande.................................................................................................................................................. 4
Marine virkemidler og lokalt funderede analyser
............................................................................... 4
Klapning
................................................................................................................................................. 4
Fiskeri med bundslæbende redskaber
................................................................................................. 5
Råstofindvinding
.................................................................................................................................... 6
Fosfor
...................................................................................................................................................... 6
Skaldyrvande
......................................................................................................................................... 6
Søer ............................................................................................................................................................ 7
Rands Fjord
............................................................................................................................................ 7
Vådområdeprojekter
............................................................................................................................. 7
Vandløb ..................................................................................................................................................... 8
Spildevand ................................................................................................................................................ 8
Overvågningsprogram ............................................................................................................................ 9
Klassificering af vandområder
............................................................................................................ 10
Ændringer til MiljøGIS..........................................................................................................................
10
Udledningstilladelser ............................................................................................................................ 11
Bilag ......................................................................................................................................................... 12
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Kystvande
Marine virkemidler og lokalt funderede analyser
De nationale målbelastninger beror på modelberegninger med en række antagelser, som dels
gør det usikkert om indsatsbehovet isoleret set er tilstrækkeligt til opnå god økologisk tilstand.
Lillebælt er et komplekst vandområde med stor vandgennemstrømning og intern dynamik
(turbulens, hydraulisk kontrol mv.), især i og omkring Snævringen. Koncentrationerne af
kvælstof, fosfor og fytoplankton i Lillebælt er derfor i høj grad påvirket af stoftilførsler fra
tilstødende vandområder. Forudsætningen for de fastsatte nationale indsatsbehov er, at
omkringliggende lande også opnår målopfyldelse, hvilket især gør Lillebælt afhængig af
international målopfyldelse.
Reduktion af næringsstoftilførslerne fra land mindsker eutrofiering generelt, men
vandudveksling medfører tidslig og rumlig forskydning af effekten i kystvandene. Marine
virkemidler har derimod direkte lokale virkninger, hvor kvælstof- og fosfor-effekt mv. allerede
er dokumenteret for en række tiltag. I forslag til Vandområdeplanerne 2021-2027 indgår
marine virkemidler dog fortsat under udviklingsinitiativer.
-
Fredericia Kommune opfordrer til at etablere en midlertidig tilskudsordning til marine
virkemidler, evt. med krav om effektmonitorering, som del af udviklingsarbejdet frem mod
genbesøget i 2023/2024.
Fredericia Kommune er bekymret for, at fokus på udelukkende at reducere
kvælstofbelastningen til kystvandene ikke er tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse, og
håber på, at flere presfaktorer inkluderes i udviklingsinitiativerne ved en ‘second opinion’.
-
Der er stor fokus på natur- og miljøforbedrende tiltag, vidensopbygning og formidling i
Lillebælt igennem Naturpark Lillebælt, Bælt i Balance, Liv i Lillebælt, Sund Vejle Fjord mv.
Igennem disse projekter er der bl.a. igangsat detaljeret analyse af miljøtilstand og
presfaktorer, etablering af marine virkemidler, og flere er planlagt. De involverede kommuner
og interessenter er derfor allerede langt fremme i forhold til at kunne indgå i
udviklingsinitiativet med kystvandråd og lokalt funderede analyser.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at Lillebælt og/eller Vejle Fjord samt relevante vandoplande
indgår som projektområde i ét af de kommende kystvandråd med lokalt funderede
analyser.
Klapning
Klapning af sediment udgør en presfaktor og en risiko for forringelse af den
økologiske/kemisk tilstand i Lillebælt. Lillebælts vandområder og størstedelen af de
tilstødende fjorde har ’ikke-god kemisk tilstand’ jf. seneste tilstandsvurdering.
Klapansøgninger vurderes bl.a. på baggrund af indholdet af MFS over for miljøkvalitetskrav. I
forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 fremgår det, at der tilføjes og revideres
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
eksisterende miljøkvalitetskrav for foreløbigt 29 miljøfarlige forurenende stoffer og
stofgrupper, forventeligt i 2024.
Udpegningen af eksisterende klappladser blev foretaget af amterne og ligger derfor en
længere årrække tilbage. Ved opretning af nye klappladser kræves detaljerede
forundersøgelser af hydrografi, sedimentspredning, forventede mængder mv., men der
foreligger ikke opdaterede vurderinger for eksisterende klappladser. Klaptilladelser gives
derfor på baggrund af tvivlsomme modelleringer og manglende viden om kumulative
effekter.
Der er ikke fastsat maksimale klapmængder for klappladser. Igennem de seneste år, har det
været en markant stigning i ansøgte mængder til klappladsen ved Trelde Næs, hvilket gør
kumulative effekter særligt relevante. Ofte klappes der organisk materiale/gytje, som ikke kan
nyttiggøres grundet ringe bæreevne. Det sydlige og nordlige Lillebælt samt fjordene omkring
rammes årligt af iltsvind, hvilket alt andet lige risikeres at blive forværret som følge af
iltforbruget ved omsætning af akkumuleret organisk materiale.
Sedimenttildækning af bentiske invertebrater og rodfæstede bundplanter har direkte negativ
effekt på den økologiske tilstand, da begge parametre er økologiske kvalitetselementer, hvis
tilstandsvurdering er moderat-ringe eller ukendt i Lillebælt. Dertil er der registreret stor
østersømusling (Macoma
calcarea),
som er klassificeret som sårbar art på HELCOM’s rødliste
over bentiske invertebrater, ved klappladsen ved Trelde Næs jf. data fra NOVANA’s
overvågningsprogram.
-
Fredericia Kommune er meget bekymret for klapnings påvirkning af miljøtilstanden i
Lillebælt og opfordrer til, at klappladser i Lillebælt nedlægges.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Bundtrawl og muslingeskrab udgør en fysisk presfaktor som dels udfordrer
Havstrategidirektivets målsætning, men økologiske kvalitetselementer i vandområdeplanerne
(f.eks. bundfauna og ålegræs) påvirkes ligeledes.
Muslingeskrab er ikke tilladt inden for den observerede/potentielle dybdegrænse for ålegræs,
men miljømålsgrænsen er typisk sat ved en større dybde, hvilket betyder at muslingeskrab
reelt kan være begrænsende for opfyldelse af den målsatte dybdeudbredelse for rodfæstede
bundplanter. Af Finansloven for 2022 fremgår det, at der etableres en trawlfri zone i
Bælthavet, hvilket ikke er nærmere konkretiseret endnu.
-
-
Fredericia Kommune anbefaler, at den trawlfrie zone inkluderer både muslingeskrab og
bundtrawl for hele Lillebælt og de tilstødende fjorde.
Fredericia Kommune opfordrer til at justere de tilladte dybdegrænser for muslingeskrab jf.
Muslinge- og østersbekendtgørelsen til minimum at være lig den målsatte dybdegrænse for
rodfæstede bundplanter i vandområdeplanerne.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Råstofindvinding
Nyere dansk forskning har vist, at kystnære ralrev udgør en vigtig biotop med potentiel høj
biodiversitet. Råstofindvindingsområdet ved Kasser Flak ud for Trelde Næs (542-OA) ligger
kystnært og i et område med forekomster af større sten. Indvindingstilladelsen løber frem til
2025. Der er desuden etableret en række marine virkemidler igennem projekt Sund Vejle
Fjord og der er ønsker om stenrev i området.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at råstofindvindingsområdet ved Trelde Næs (542-OA)
nedlægges.
Fosfor
Vejen til målopfyldelse i kystvandende beror primært på kvælstofindsatsbehovet, mens øvrige
presfaktorer beskrives som eventuelle medvirkende faktorer til manglende målopfyldelse.
Fosfor kan være en begrænsende faktor for eutrofiering i det marine miljø, og især i de indre
fjorde, men der foreligger ikke konkrete fosforindsatsbehov for kystvandområderne. Derfor
er der et uudnyttet potentiale ved at mindske fosforbelastningen til kystvandene. Derudover
kan der ske utilsigtet øget eutrofiering i fosforfølsomme vandområder i forbindelse med
indsatser, udledningstilladelser mv. Eksempelvis ved vådområdeindsatser med henblik på
kvælstoffjernelse, hvor der er risiko for fosforfrigivelse ved vådlægning af lavbundsjorde.
-
Fredericia Kommune ønsker en nærmere konkretisering af fosfors betydning for
miljøtilstanden i Lillebælt og de tilstødende fjorde, da foreløbige resultater fra bl.a. DTU
Aqua viser en væsentlig effekt af fosforreduktioner.
Fredericia Kommune opfordrer til fastsætte fosforindsatsbehov for kystvandene, da det
forbedrer beslutningsgrundlaget i forbindelse med prioritering af indsatser og afgørelse af
udledningstilladelser.
-
Skaldyrvande
Udpegningen af skaldyrvande har undladt arealer, som anvendes til klappladser,
råstofindvinding, havne samt et bufferzoneareal hertil. Spredning af sediment fra klappladser
har vist sig at have påvirke langt større områder end blot det udpegede klappladsområde,
hvilket især gør sig gældende i Lillebælt som følge af de hydrografiske forhold.
Det ene råstofindvindingsområde ved Tragten i Lillebælt (542-VA) og dele af havneområderne
i Fredericia er ikke udpeget med bufferområder i skaldyrvandområdet i Lillebælt.
-
Fredericia Kommune mener ikke, at kvalitetskravene for skaldyrvandområderne i Lillebælt
overholdes som følge af fysisk-kemiske presfaktorer.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Søer
Rands Fjord
Rands Fjord (vandområde ID: 141): er en inddæmmet fjordarm til Vejle Fjord. I 1866 blev der
bygget en dæmning og en sluse, hvorefter fjorden blev til en ferskvandssø. I baggrundsdata
for tilstandsvurderingen fremgår det, at Rands Fjord er klassificeret som naturlig sø
(LWTYPE9) med undtagelse for målopfyldelse i 2027 som følge af kemisk træghed (intern P-
belastning) og/eller biologisk træghed. Sørestaurering er derfor muligvis nødvendigt for at
opnå målopfyldelse, men nærmere forundersøgelse mangler.
-
-
Fredericia Kommune ønsker, at det specificeres, hvilke kvalitetselementer der er undtaget for
målopfyldelse i Rands Fjord.
Fredericia Kommune anbefaler, at udpege Rands Fjord til sørestaureringsindsats, så der kan
søges om tilskud til forundersøgelse, og evt. restaurering af søen.
De hydrografiske forhold i Rands Fjord er påvirket af afvandingsslusen nær udmundingen til
Vejle Fjord, som dagligt lukker i forbindelse med højvande. Ændring af slusepraksis ved mere
intelligent styring vil ændre søens hydrografi og potentielt forbedre søens miljøtilstand som
feedback-effekt af ændrede fysiske og biologiske forhold. Ændret slusepraksis indgår som
virkemiddel under kystvande, men det fremgår ikke, hvorvidt tidligere kystvande/fjordarme er
inkluderet herunder.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at det tydeliggøres, hvorvidt ændret slusepraksis kan
anvendes som miljøforbedrende virkemiddel i inddæmmede søer med historik som
kystvande/fjordarme.
Vådområdeprojekter
I hhv. 2006 og 2009 blev der etableret to vådområdeprojekter (vandområde ID: 3002 og 3003)
nær Rands Fjord, som er klassificeret som naturlige søer jf. baggrundsdata for
tilstandsvurderingen. Begge søer er undtaget for målopfyldelse i 2027 som følge af kemisk
træghed (intern P-belastning) og/eller biologisk træghed. De to søer er placeret parallelt med
kanalen til Rands Fjord, i området som historisk set var en del af fjordudmundingen.
-
Fredericia Kommune anbefaler at revurdere, hvorvidt Sø NV for Egeskov og Sø NV for
Bøgeskov har naturlig karakter samt at revurdere miljømålskriterierne.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandløb
Fredericia Kommune bifalder vandrådssamarbejdet, hvor vandløbsindsatser er prioriteret
efter omkostningseffektivitet inden for en given budgetramme. Det anerkendes, at der fortsat
er vandløb, som ikke vil opnå målopfyldelse inden for planperioden jf. manglende planlagte
indsatser. Dette skyldes, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet
nogle vandløbsindsatser, eller at de fysiske forhold på enkelte vandløbsstrækninger ikke er
egnet til restaurering. Eksempelvis, Ullerup Bæk der både er klassificeret som naturlig og
stærkt modificeret pga. et længere rørlagt stræk under by og havn, eller blødbundsvandløb
med ringe faldforhold, hvor der ikke umiddelbart er egnede løsninger til at forbedre de
fysiske forhold.
-
Fredericia Kommune ønsker en tydeliggørelse af strategien for at opnå målopfyldelse i
vandløb uden planlagt indsats, da dette er fravalgt pga. manglende omkostningseffektivitet i
forudgående Vandrådsarbejde for hovedvandopland Lillebælt, Jylland.
Fredericia Kommune anbefaler, at vandløbsindsatser målrettes til de stedspecifikke forhold
-
Prioriteringen af vandløbsindsatser kan både argumenteres ud fra at vælge vandløb med
moderat økologisk tilstand for at opnå målopfyldelse for flest mulige vandløb hurtigst muligt.
Derimod kan der også argumenteres for at prioritere vandløb med ringe/dårlig økologisk
tilstand, da det alt andet lige vil tage længere tid for disse vandløb at opnå målopfyldelse.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at det kommende prioriteringsværktøj til vandløbsindsatsen
inddrager dilemmaet ved valget mellem vandløb, som kræver en relativt stor indsats samt
det tidslige aspekt heri.
Spildevand
Fredericia Kommune er stort set færdig med spildevandsindsatsen fra forrige planperioder.
Der resterer dog et lille antal ejendomme, som har fået fristforlængelse. Det betyder, at
hovedparten af ejendommene i de enkelte vandoplande med udpeget indsat for renseklasse
har gennemført miljøforbedrende tiltag. Der er dog fortsat kystvandoplande, som ikke er
udpeget til spildevandsindsats. Dette gælder både oplandet til Gudsø Vig, Kolding Fjord, Vejle
Fjord og Lillebælt, Snævringen. Der vurderes især, at være et potentiale ved at reducere
fosforbelastningen til Gudsø Vig ved forbedret spildevandsrensning jf. fosfors betydning for
eutrofiering i kystvandene, da Gudsø Vig samt Eltang Vig er lavvandede afsnørede fjordarme
til Kolding Fjord, ydre.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at ukloakerede ejendomme i kystvandoplandene udpeges til
spildevandsindsats. Især med henblik på oplandet til Gudsø Vig, som ligeledes blev meldt
ind i høringssvaret til vandområdeplanerne 2015-2021
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Grundvand
Størstedelen af grundvandsforekomsterne er i god kemisk tilstand, men der er også større
grundvandsområder med ringe kemisk tilstand inden for hovedvandoplandet Lillebælt, Jylland
samt inden for Fredericias kommunegrænse. Alle grundvandsforekomster inden for
Fredericia Kommune er desuden i god kvantitativ tilstand.
Alle dybe grundvandsforekomster er i god kemisk tilstand. Der er ringe kemisk tilstand i det
regionale grundvandsmagasin, som går på tværs af kommunegrænserne, men det skyldes
dog ikke i boringerne i Fredericia Kommune. I de terrænnære grundvandsforekomster i
Fredericia Kommune er der både registreret god og ringe kemisk tilstand. Målestationerne,
som ligger bag tilstandsvurderingen i de terrænnære grundvandsforekomster omfatter ikke
kun aktive indvindingsboringer, men inkluderer også sløjfede indvindingsboringer fra
Kongsted Vandværk, Pjedsted Vandværk, Skærbækværkets Vandværk. Flere eksisterende
indvindingsboringer fra Kongsted Vandværk og Follerup Vandværk er ikke en del af
baggrundsdata. Desuden er der flere miljøboringer blandt målestationerne.
Overvågningsprogram
Miljøtilstandsvurderingerne beror i mange tilfælde på relativt få målinger, og angiver ikke
trends for den tidslige udvikling, hvorved indsatser ikke prioriteres efter evt. vandområder
som er i forværrende udvikling. Dertil er der ukendt økologisk tilstand for én eller flere
kvalitetsparametre i alle vandløb og søer beliggende inden for Fredericias kommunegrænse
samt for kystvandene ud for. Dette gælder især for vandløb, da alle målsatte vandløb i
Fredericia Kommune har ”ukendt kemisk tilstand”, hvilket også gjorde sig gældende i forrige
planperiode.
Det har ikke været muligt at tilgå al baggrundsdata for tilstandsvurderingen af kystvandene i
høringsperioden, da data ikke var lagt op på Vandplandata.dk. Derfor er der sammenholdt
med data fra Overfladevandsdatabasen og Miljødata.dk. Her fremgik der kun ældre
vandkemidata for Lillebælt, Snævringen. Snævringen er blevet et separat kystvandområde,
som tidligere var en del af nordlige Lillebælt jf. forrige planperiode.
-
-
Fredericia Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at miljøtilstandsvurderingerne bygger på
få data og ikke inkluderer den tidslige udvikling i forhold til prioritering af indsatser.
Fredericia Kommune er enige i kystvandopdelingen jf. de specielle hydrografiske forhold i
Snævringen, men påpeger samtidig behovet for yderligere viden om netop hydrografien
samt opdateret data for den økologisk tilstand.
Lillebælt er et komplekst vandområde præget af kraftfulde strømme og turbulens, og især i
Snævringen. Dertil er viden om hydraulisk kontrol væsentligt for forståelse af hydrografien i
hele Lillebæltsområdet. Øget dataindsamling og forskning vil styrke forståelsen af
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
økosystemet og dermed også muligheden for at implementere effektive miljøforbedrende
tiltag.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at overvågningsprogrammet udbygges med permanente
målestationer i Lillebælt til kontinuerlig dataindsamling. Evt. ved tilskud til vidensopbygning
i forbindelse med projekter i den marine naturnationalpark, kommunesamarbejder eller
lignende.
Klassificering af vandområder
Vandløb
Der er kun registreret én blødbundsstrækning i Fredericia Kommune (Spang Å gennem Taulov
Mose). Der er en række andre vandløbsstrækninger, hvor vandløb løber gennem
moseområder, og hvor vandet er mere eller mindre stillestående på grund af faldforhold. Det
gælder for de nedre dele af henholdsvis Studsdal Bæks, Egum Møllebæk, Fårbækken og
Erritsø Bæk. Højvandsklappen mellem udløbet fra Studsdal Bæk til Gudsø Vig er tophængt,
hvilket betyder, at den reelt fungerer som spærring, men fremgår ikke under spærringer (se
placering i bilag).
-
-
Fredericia Kommune ønsker, at typologien for ovenstående vandløbsstrækninger revurderes
og ændres til blødbundsvandløb.
Fredericia Kommune ønsker højvandsklappen mellem udløbet fra Studsdal Bæk til Gudsø
Vig registreret som spærring.
Kystvande
Gudsø Vig og Eltang Vig udgør den afsnørede del af Kolding Fjord, ydre. De hydrografiske
forhold (vandudskiftning, dybdeforhold mv.) i Gudsø Vig og Eltang Vig adskiller sig dog
markant fra Kolding Fjord. Derfor bør disse kystvande underinddeles med særskilt
kystvandtypologi, når det sammenlignes med lignende tilstødende fjorde til Lillebælt,
Bredningen (f.eks. Avnø Vig og Hejlsminde Nor).
-
Fredericia Kommuner opfordrer til at opdele Kolding Fjord, ydre i tre kystvandområder med
revurdering af typologien samt miljømål.
Ændringer til MiljøGIS
I Fredericia By er der registreret en lystbådehavn og en erhvervshavn. Industrihavnen
omfatter Møllebugthavn, Centerhavn, Vesthavn, Kastelshavn samt Skanseoddehavn. Der er
også en lystbådehavn i Gammelhavn, som er en del af Kanalbyen (se placering i bilag).
-
Fredericia Kommune ønsker lystbådehavnen i Gammelhavn registreret i MiljøGIS og andre
relevante korttjenester.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udledningstilladelser
Fredericia Kommune ser frem til, at der tilvejebringes yderligere viden om MFS, herunder at
behovet for nye og reviderede miljøkvalitetskrav vurderes. Det er dog i forvejen vanskeligt at
forholde sig til de gældende miljøkvalitetskrav i forbindelse med administrationen af
udledningstilladelser. Dette skyldes især manglende viden om den nuværende tilstand for
MFS, samtidig med at der skal tages højde for dårligt kendte fortyndingsforhold i Lillebælt.
Det fremgår af ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter” § 8, at der
ikke må træffes afgørelse om direkte eller indirekte påvirkning, som medfører forringelse af
tilstanden i overfladevandområder eller grundvandsforekomster. Det følger af EU domstolens
praksis (Weser-dommen), at der ved en ”forringelse af tilstanden” skal forstås en forringelse,
hvor mindst et af kvalitetselementerne falder en tilstandsklasse.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der udvikles værktøjer/metoder, der kan anskueliggøre,
hvorvidt en udledningstilladelse vil medføre, at et kvalitetselement falder en tilstandsklasse.
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0093.png
Bilag
Placering af højvandsklappen i Studsdal Bæk
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0094.png
Havnearealer i Fredericia by
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0095.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 9 == [ Aktbilag, i… ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Claus Kjøller ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til
vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter - MIM-J.nr.: 2023-10012
502169
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
MIM-J.nr. 2023-10012 - Høringssvar til høring om udkast til
vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Høringssvar - vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - GEUS -
20231101
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0096.png
-- AKT 502169 -- BILAG 1 -- [ MIM-J.nr. 2023-10012 - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgør… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Claus Kjøller ([email protected])
MIM-J.nr.: 2023-10012 - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 16:25
Bilag:
Høringssvar - vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - GEUS -
20231101.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Hermed høringssvar fra GEUS vedrørende høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Kind Regards
Claus Kjøller
Head of Department, PhD
Geochemistry Department
office: 1-212
phone: (+45) 51 72 82 02
mail:
[email protected]
web: www.geus.dk
Geological Survey of
Denmark and Greenland (GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 Copenhagen K
Denmark
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0097.png
-- AKT 502169 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi… --
Miljøstyrelsen
J.nr. GEUS 021-0001
Ref. CLKJ
[email protected]
MIM-J.nr.: 2023-10012
København den 3. november
2023
Høringssvar til høring om udkast til vejledning om be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter
Vi har ved GEUS læst høringsversionen af udkast til vejledning om be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Vi har
følgende overordnede kommentarer til udkastet:
1.
Vi noterer os, at der ikke er fastlagt konkrete supplerende ind-
satser for grundvandsforekomster, og at der alene er supplerende indsat-
ser ift. overfladevand. Dette kan efter vores vurdering betyde, at der vil
være grundvandsforekomster uden for OSD-områder, der er i ringe til-
stand, og hvor der ikke vil være konkrete indsatser til forbedring af til-
standen.
2.
Der henvises i vejledningen til indsatsprogrammet i Vandområ-
deplan 2021-2027, hvor der implicit argumenteres for, at udfasningen af
medicinsk anvendelse af zink i landbruget vil kunne bidrage til, at fore-
komster i ringe tilstand grundet overskridelse af tærskelværdien for zink
vil kunne ændre tilstand som følge af den reducerede belastning. Vi er
enige i, at udfasningen af medicinsk anvendelse af zink i landbruget
umiddelbart må give anledning til en mindre belastning på overfladen
med zink. Så vidt vi er orienteret, er der dog ikke påvist en sammenhæng
mellem grundvandsforekomster i ringe tilstand og anvendelsen af zink i
landbruget, hvorfor vi ikke mener, at det nødvendigvis kan sluttes, at den
reducerede belastning alene vil kunne resultere i en ændret tilstand. Det
GEUS
De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark
og Grønland
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf. 38 14 20 00
CVR-nr. 55 14 50 16
EAN-nr. 5798009814814
[email protected]
www.geus.dk
GEUS er en forsknings-
og rådgivningsinstitution
i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
G E U S
kan bl.a. nævnes, at den seneste tilstandsvurdering viser, at nogle grund-
vandsforekomster i ringe tilstand som følge af overskridelse af tærskel-
værdien for zink er beliggende i byområder.
Med venlig hilsen
Claus Kjøller
Statsgeolog, GEUS
Afdeling for Geokemi
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0099.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 10 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Elizabeth Steenberg ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Hofor, Elizabeth Steenberg - Høringssvar til journalnummer
2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
502196
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til
vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0100.png
-- AKT 502196 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse … --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Elizabeth Steenberg ([email protected])
Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 17:55
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes HOFOR høringssvar til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
HOFOR skal generelt bemærke, at det er godt, at der udgives en vejledning, der beskriver, hvordan
indsatsen overfor vandområdedistrikterne skal fortolkes og håndteres. Det forventer vi vil lette
sagsbehandlingen af de tilladelser til udledning til vandområderne, som er nødvendige for, at vi kan sikre
vores forsyningspligt.
I det omfang, at der i vejledningen er direkte henvisninger til ”høring over udkast til opdateret vejledning –
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, oktober-november 2023”, der
har høringsfrist den 9. november, vil vores bemærkninger gives til den høring. Det samme vil gøre sig
gældende for bemærkninger til uklarheder i beskrivelser og fortolkninger af konkrete kemiske og
økologiske forhold.
Generel bemærkning til vejledning
Det giver et godt overblik over sammenhængen mellem bekendtgørelsen og vejledningen, at hvert kapitel
starter med henvisning til den konkrete paragraf i bekendtgørelsen.
Vejledningen beskriver myndighedernes roller og ansvar i forhold til sikring af vandområdernes tilstand. I
den forbindelse er det uklart, i hvilket omfang de nødvendige tiltag og undersøgelser i recipienterne
(vandløb, søer og havet) kan pålægges virksomheder, forsyningsselskaber mm. Som udgangspunkt er det
vores vurdering, at der ikke er juridisk grundlag for at kræve denne opgave løst af andre end de ansvarlige
myndigheder. Bemærkningen er dog yderst relevant, da manglende viden om vandområdernes tilstand
virker til at være til hinder for, at vi kan få de nødvendige tilladelser til udledning af regnvand, grundvand i
forbindelse med grundvandssænkninger, vand fra indkøring af vandværker og skylning af
drikkevandsledninger m.m. Dette forhold rammer både vores muligheder for etablering af nye anlæg og for
reparation af eksisterende anlæg.
Konkrete bemærkninger til vejledningen:
Afsnit 4.2.4.1 – Spildevandsindsatser til vandløb
Konkrete tiltag, nederst side 23
Beskrivelse af koblingen til lokalplanlægningen mangler, da der ofte vil være brug for, at der udlægges
arealer til bassiner og andre renseforanstaltninger, der vil være meget pladskrævende. Det er muligvis en
problemstilling, der især er knyttet til byområder.
Tidsfrister, side 24
Der er fastsat en tidsfrist på 3 år til som minimum at kunne igangsætte indsatsprogrammernes
foranstaltninger. Da mange af de anlæg, som forsyningsselskaberne skal opføre, vil kræve gennemførelse
af VVM eller miljøkonsekvensvurdering, er fristen på 3 år meget kort. Hvis tidsfristen skal forstås på anden
vis, mangler der er uddybning af, hvad der specifikt ligger i overholdelse af den fastsatte tidsfrist på 3 år.
Afsnit 4.2.4.2 – spildevandsbelastning til søer
Regnvandsbetingede overløb – øverst side 28
Det fremgår, at udledningen af fosfor skal reduceres mest muligt. Der mangler en definition af, hvad der
menes med ”mest muligt”.
Afsnit 4.3.1.1 – formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Øverst side 30, sidste sætning i afsnittet ”I MiljøGIS tilknyttet….”
Er det korrekt, at der ikke skal gennemføres indsatser for vandområder med ukendt tilstand? Og skal det i
givet fald forstås således, at hvis vandkvalitetskriteriet for relevante stoffer er overholdt i de konkrete
udledninger, skal der ikke gennemføres indsatser, og vi vil i givet fald kunne få tilladelse til merudledning til
det pågældende vandområde?
Afsnit 8.3.2 – Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandsområder
Side 46, afsnit 9 ”Ved vurdering af om en udledning….”
(1. sætning i afsnittet)
Det fremgår, at en udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion. Foreligger der
oversigter over disse gennemførte og/eller planlagte reduktioner for de konkrete vandområder, og fremgår
det i givet fald, hvilke indsatser, der skal foretages i de kommuner, der er opland til de pågældende
vandområder?
8.3.4 – Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Sidste afsnit på side 49 der starter med ”Bestemmelsen giver mulighed for….”
Heraf fremgår det, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til mindre merudledning efter
indhentning af tilladelse fra Miljøstyrelsen. Det er uklart, hvad der menes med ”mindre udledning”, og det
fremgår ikke, om der er en bagatelgrænse for, hvor lille en merudledning, der kræver tilladelse fra
Miljøstyrelsen. Er det i denne sammenhæng muligt for myndighederne at anvende princippet ”skøn under
regel”? Hvis der ikke er en bagatelgrænse, vil selv udledning af meget små mængder vand i forbindelse
med f.eks. en grundvandssænkning skulle have en tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Derudover mangler der en definition af, hvad der menes med ”undtagelsesvist”. I mange af de aktiviteter,
som HOFOR udfører, vil der være behov for at udlede vand i form af bl.a. højtstående/indtrængende
grundvand ved ledningsrenoveringer, skyllevand fra skylning af vandledninger, indkøringsvand fra
indkøring af vandværker, vand fra grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejder og lignende.
Mange af disse udledninger kan have et ret stort omfang (mængde) og selvom koncentrationerne af
kvælstof og fosfor er meget lille, vil det betyde, at der sker en merudledning. Hvis der i disse tilfælde ikke
kan meddeles dispensation af Miljøstyrelsen, vil vi ikke kunne gennemføre vores aktiviteter. Det skal
bemærkes, at koncentrationerne ofte er så lave, at rensning ikke er mulig.
Afsnit 8.4 Særligt om administration af visse aktiviteter, Vandindvindingstilladelser
Det ser af høringsudkastet til vejledningen ikke ud til, at styrelsen har opdateret afsnit 8.4 om
vandindvindingstilladelser. Vi vil opfordre til, at styrelsen tager dette op til genovervejelse, da vejledningen i
dag er meget overordnet i forhold til sagsbehandling for vandindvindingstilladelser. Det risikerer at medføre
uensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne, ikke mindst i lyset af stigende pres på
grundvandsressourcen. Helt overordnet savnes en entydig vejledning om prioritering af
grundvandsressourcens anvendelse, som tidligere var foretaget i amternes vandressourceplaner og i de
første vandplaner (retningslinje 39), hvor ressourcen var prioriteret til:
1. Befolkningens almindelige vandforsyning, …
2. Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand …
3. Andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, …
Da grundvansforekomsterne strækker sig på tværs af kommunegrænser, er der som minimum behov for
en regional tilgang i forhold til fordeling af ressourcens anvendelse. Uden en regional tilgang vurderes der
at være risiko for problemer ved forlængelse af eksisterende tilladelser, men især ved tilladelse til nye
kildepladser, når det er en enkelt kommune, der løsrevet fra de regionale sammenhænge, skal vurdere
indvindingens påvirkning. Det gælder også i de tilfælde, hvor en kildeplads strækker sig over flere
kommuner, eller hvor indvinding i en kommune påvirker naturområder i nabokommuner. Samtidig kan det
være problematisk at vurdere vægtningen mellem naboforsyninger i den enkelte kommune. Dertil kommer
vægtningen mellem miljø/natur og forsyningshensyn, som ikke bør overlades til den enkelte kommunale
sagsbehandler.
Desuden bemærkes, at vejledningen ikke vejleder om nogen former for metoder, fx i forhold til
naturvurderinger, hvor der savnes afskæringskriterier, krav til kumulativ påvirkning mv.
Af vejledningen angives blot, at kommunerne er godt rustet til at behandle ansøgninger om
vandindvindingstilladelser. Dette anerkender dog ikke behovet for vejledning i en situation hvor ressourcen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0102.png
er presset. En risiko herved kan som nævnt være uensartet sagsbehandling kommunerne imellem.
Hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål og yderligere uddybning, er I meget velkomne til at
tage fat i mig.
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Elizabeth Steenberg
Sektionsleder
Miljø
Direkte tlf.: 2795 4130
E-mail: [email protected]
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon: 33 95 33 95
|
CVR-NR.: 1007 3022
|
www.hofor.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0103.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 11 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Henrik Borg Kristensen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen - Landbrug &
Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012
502141
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012
LF høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0104.png
-- AKT 502141 -- BILAG 1 -- [ Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogr… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Henrik Borg Kristensen ([email protected])
Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012
Sendt:
03-11-2023 16:02
Bilag:
LF høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers bemærkninger til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.
Venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 3070 3119 | E [email protected]
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 196 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0105.png
-- AKT 502141 -- BILAG 2 -- [ LF høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… --
Dato
Side
3. november 2023
1 af 2
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
[email protected]
CC:
[email protected]
Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.
Miljøministeriet har den 12. oktober 2023 udsendt udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter med høringsfrist den 3. november 2023.
En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 23. februar 2023 har medført, at hovedparten
af miljøgodkendelser med udledning af forurenende stoffer er blevet sat på pause. Pauseringen har
været voldsomt begrænsende for produktionen, og har blandt andet forsinket og fordyret projekter,
som skulle være med til at sikre en mere grøn omstilling i erhvervet – fx udvinding af alternative
proteiner som erstatning for sojaprotein. Der er tale om projekter, hvor merudledningen af
miljøfremmede stoffer har været forsvindende lille.
Grundet sagens alvor skal Landbrug & Fødevarer kvittere for Miljøministeriets prioritering af sagen
ifm. høringen af den nye vejledning. Landbrug & Fødevarer noterer sig desuden, at løsningen ikke
vil medføre, at koncentrationer af forurenende stoffer i de berørte vandområder vil stige.
Ændringerne vil dermed ikke medføre negative konsekvenser for miljøet.
Øgede administrative byrder
Ændringerne i vejledningerne medfører, at en udledning til luft eller vand ikke må føre til en stigning
i koncentrationen i det samlede vandområde.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at der stilles for store krav til graden af dokumentation for
efterlevelse af reglerne, ligesom reglerne i flere tilfælde medfører usikkerhed for virksomhederne.
Det anføres blandt andet, at myndighedens afgørelse om, hvorvidt en udledning kan forventes at
medføre en forringelse, skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Da der ikke anføres kriterier for
brugen af forsigtighedsprincippet, vil dette skabe en stor usikkerhed for virksomhederne, da de ikke
kan forudsige, hvordan de kan leve op til kravene i vejledningen.
Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at Miljøministeriet gennemgår vejledningen med henblik
på at reducere de administrative byrder, herunder enten fjerne omtalen af forsigtighedsprincippet,
eller anføre præcise kriterier for, hvordan princippet skal bringes i anvendelse ifm. de nye krav.
Eksisterende udledninger og nye målinger
En række virksomheder står overfor en revision af deres miljøgodkendelser ifm. implementering af
BREF-kravenes BAT-konklusioner. Implementeringen af kravene kan medføre måling af stoffer,
som ikke hidtil er blevet målt. Der er derved risiko for, at der måles koncentrationer af nye
miljøfremmede stoffer i eksisterende udledninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0106.png
Side 2 af 2
Da der er tale om eksisterende udledninger, vil nye fund af stoffer i udledningerne ikke kunne øge
koncentrationerne i de pågældende vandområder. Det bør derfor anføres tydeligt i vejledningen, at
eksisterende udledninger, hvor man måler nye stoffer, ikke skal underkastes de nye krav.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 51 67 15 49
E
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0107.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 12 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
03-11-2023
Steen Pedersen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Miljøstyrelsen, Steen Pedersen - Høringssvar - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr.: 8719428)
502125
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer (MST Id nr. 8719428)
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0108.png
-- AKT 502125 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr. 87194… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Steen Pedersen ([email protected])
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr.: 8719428)
03-11-2023 15:43
Til Miljøministeriet
Miljøstyrelsen har 12. oktober 2023 fra Miljøministeriet modtaget udkast til vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer i høring. Miljøstyrelsen skal herved meddele, at udkastet ikke giver styrelsen
anledning til bemærkninger.
Venlig hilsen
Steen Pedersen
Steen Pedersen
Cand.scient. | Hav- og Vandmiljø
+45 72 54 49 22 | +45 93 58 81 46 |
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |
[email protected]
|
www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0109.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 13 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Transportministeriet ([email protected]) Sendt af [email protected]
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr.
2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til
indsatsbekendtgørelse (Id nr.: 274618)
502115
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets
høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse (Id nr.
274618)
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets
høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse (Id nr.:
274618)
Høringssvar til TRM
Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM
h�½=B8ringssvar
Høringssvar TS
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0110.png
-- AKT 502115 -- BILAG 1 -- [ Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning t… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618)
Sendt:
03-11-2023 15:32
Bilag:
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618).eml; Høringssvar til TRM.pdf; Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM
h�½=B8ringssvar.pdf; Høringssvar TS.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.
Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 03-11-2023 15:32:48,874 CET
Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:
Fortrolig (krypteret): Nej
Digital signatur: Gyldig
signatur verificeret: 03-11-2023 15:32:49,011 CET
Virksomhedscertifikat
Firma : Transportministeriet
Navn : vipre sikkermail
CVR : 43265717
Bemærkning:
Øvrige oplysninger:
Krypteringstilstand:
transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering
data krypteret med: Ingen kryptering
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0111.png
-- AKT 502115 -- BILAG 2 -- [ Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning t… --
[email protected]
[email protected] (Jens Christian Pabst Berthelsen)
([email protected])
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618)
Sendt:
03-11-2023 15:32
Bilag:
Høringssvar til TRM.pdf; Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM h�½=B8ringssvar.pdf;
Høringssvar TS.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Vedr. Høring af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme til vandområdedistrikter
(indsatsbekendtgørelsen).
Transportministeriets høringssvar vedlægges sammen med høringssvar fra Vejdirektoratet og
Trafikstyrelsen.
Sund og Bælt Holding A/S har desuden sendt høringssvar direkte til Miljøministeriet.
Med venlig hilsen
Lene Priess
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 23 49 41 68
[email protected]
www.trm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0112.png
-- AKT 502115 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar til TRM ] --
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att.: Vej- og Brokontoret v. Lene Priess
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
26. oktober 2023
Lene Holdtdal
[email protected]
72442843
23/15877-1
1/3
Vejdirektoratets bemærkninger til Transportministeriet til brug for Miljøministeriets høring
vedrørende udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ-
dedistrikter
Transportministeriet har fremsendt udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (herefter indsatsbekendtgørelsen) til Vejdirektoratet med henblik på bidrag
til høringssvar til Miljøministeriet.
Vejdirektoratet bemærker, at nærværende kommentarer alene knytter sig til de dele af udkast til
vejledning, der omhandler opdatering af forhold vedrørende forringelse og midlertidige forringelser
samt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand i vejledningens kap. 8 jf. Miljøministeriets hø-
ringsbrev af 12. oktober 2023.
Vejdirektoratet vil indledningsvist gerne henlede opmærksomheden på det forhold, at Vejdirektora-
tets behov for tilladelse jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 relaterer sig til udledning af vejvand. De
stoffer, der udledes via vejvand stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og spredte kilder). Be-
kendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer mv. gælder ikke for almindelige belastede separate regnvandsudledninger jf. be-
kendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1. Vejdirektoratet læser Miljøstyrelsens FAQ nr. 7 således, at udled-
ning af vejvand er at betragte som almindeligt belastet separate regnvandsudledninger, hvormed
udledning af vejvand ikke er omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer mv. Såfremt Miljøministeriet har en anden fortolkning af rækkevidden for
bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer mv., hører Vejdi-
rektoratet gerne nærmere uddybelse af begrundelse derfor.
Vejdirektoratet har følgende bemærkninger til udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen:
Ufuldstændigt datagrundlag
Vejdirektoratet vil gerne henlede opmærksomheden på, at det vurderes at være tvivlsomt, om der
foreligger tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage de forudsatte vurderinger i vejledning til indsats-
bekendtgørelse. Vejdirektoratet har ikke fuldstændig viden om den præcise sammensætning af
indholdsstoffer i vejvand og koncentrationen deraf, ligesom der ikke foreligger tilstrækkeligt videns-
grundlag til at vurdere den kemiske tilstand i målsatte vandløb med ukendt tilstand. Det vurderes,
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
Postboks 529
8660 Skanderborg
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0113.png
at der mangler viden for så vidt angår mere end 90 % af de berørte vandløb. Vejdirektoratet har
igennem de seneste år arbejdet med problemstillingen ved at finde ”repræsentative” vandløb med
kendt kemisk tilstand i et forsøg på at sandsynliggøre, hvordan en udledning vil påvirke en given
recipient. Dette er en vanskelig øvelse, som i flere tilfælde ikke har været mulig at udføre.
Vejdirektoratet bemærker, at der i afsnit 8.1.1-8.1.3 tages udgangspunkt i flerårige gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Vejdirektoratet ser positivt derpå, men
vurderer generelt set, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage vurderinger
af påvirkninger af overfladevandområder.
Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøstyrelsen tydeliggør, hvilke parametre der skal anvendes ved fast-
læggelse af tilstand for overflade områder, der har ”ukendt tilstand”. Der henvises i vejledningen
afsnit 8.3.2 til, at myndigheden kan inddrage metoder og alternative vurderingskriterier, som
den
finder anvendelig.
Vejdirektoratet finder, at denne formulering ikke giver reel vejledning i, hvorledes
beregninger skal foretages. Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøstyrelsen præciserer, hvorledes
denne vurdering kan foretages, samt hvilket datagrundlag, der forventes at skulle finde anvendelse
til vurdering af tilstand.
Vejdirektoratet kan til orientering oplyse, at der er igangsat et forskningsprojekt i samarbejde med
Aalborg Universitet til undersøgelse af indhold af stoffer i vejvand. Aalborg Universitet vil under-
søge og dokumentere, hvilke stoffer og koncentrationer, der er i vejvand, hvad der tilbageholdes i
bassiner, og hvad der udledes på årsbasis. Forskningsprojektet forventes tidligst færdigt i marts
2025, hvorefter der formentlig vil være mere viden om indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i
vejvand. Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at der fortsat forventes at være en vis grad af
usikkerhed vedrørende det specifikke indhold af stoffer i netop vejvand, hvilket skyldes de forskel-
ligartede kilder.
Miljøfarlige forurenende stoffer som følge af atmosfærisk deposition
Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, at såvel direkte som indirekte påvirkning skal indgå i
vurderingen ved tilladelse til udledning til overfladeområder og grundvandsforekomster. I vejlednin-
gens afsnit 8.1. (s. 42) fremgår det, at en indirekte påvirkning også kan ske ved atmosfærisk depo-
sition, f.eks. af kvælstof eller tungmetaller.
Vejdirektoratet vil gerne henlede opmærksomheden på, at vejvand indeholder stoffer fra diffuse kil-
der (flere forskellige og spredte kilder), samt eventuelt også stoffer hidrørende fra atmosfærisk de-
position.
Vejdirektoratet finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis Vejdirektoratet pålægges krav til håndtering
af miljøfarlige forurenende stoffer, der hidrører fra anden forureningskilde (fx fra landbrugsvirksom-
hed).
Vejdirektoratet ser gerne, at det i vejledningen tydeliggøres, hvorledes vurderingen af miljøfarlige
forurenede stoffer hidrørende fra forskellige og spredte kilder skal foretages i forbindelse med tilla-
delser efter indsatsbekendtgørelsens § 8.
Midlertidige forringelser
Der henvises i vejledningens punkt 8.1 (s. 43) til EU-domstolens afgørelse C-525/20, der fastslår,
at selv midlertidige forringelser også er i strid med vandrammedirektivet.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0114.png
Det fremgår ligeledes, at midlertidige forringelser vil kunne accepteres, hvis det er ”åbenbart,
at så-
danne virkninger efter deres art kun har ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandom-
råde, og at de ikke medfører ”forringelse” af området i bestemmelsens forstand.”
Vejdirektoratet vil gerne høre, om Miljøministeriet har fortolkningsbidrag til vurdering af rækkevid-
den af denne undtagelsesmulighed i forbindelse med midlertidige forringelser.
Blandingszoner
Vejledningens afsnit 8.2 (s. 44) forudsætter, at der kan udpeges blandingszoner omkring udled-
ningspunkter jf. bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer
mv. Som skitseret ovenfor omfatter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stof-
fer til vandløb, søer mv. ikke almindeligt belastede regnvandsudledninger jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
Vejdirektoratet vil gerne bede Miljøministeriet tilkendegive, om det er muligt at udpege blandingszo-
ner ved udledning af vejvand fra statslige veje?
Inddragelse af øvrige nye planlagte påvirkninger
Ifølge vejledningens afsnit 8.3.2 (s. 46) skal der ved vurderingen af, om en udledning vil medføre
forringelse eller hindring af målopfyldelse inddrages hensyn til eksisterende og
eventuelle øvrige,
nye planlagte påvirkninger.
Vejdirektoratet finder det uklart, hvornår ”øvrige påvirkninger” skal inddrages ved vurdering af ud-
ledning, herunder hvornår øvrige forhold kan betragtes som værende ”planlagte”.
Vejdirektoratet vil gerne anmode Miljøministeriet om at belyse nærmere, hvornår der er tale om
”nye planlagte påvirkninger”.
Hensyn til nedbringelse af udledninger
Det fremgår af vejledningens afsnit 8.3.2 (s. 46), at myndigheden ikke har ubegrænset mulighed for
at tillade udledninger, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i koncentrationen
af et forurenende stof.
Vejdirektoratet vurderer, at det på baggrund af den nuværende formulering er uklart i hvilket om-
fang, myndighederne kan nægte at give revurderet tilladelse til udledningstilladelse eller mindske
udstrækningen af blandingszoner. Relaterer dette afsnit sig også til udledning af vejvand (diffuse
kilder), eller sigtes der til alene til udledningstilladelser ved punktkilder? Gælder det såvel nye ud-
ledningstilladelser som revurdering af eksisterende tilladelser?
Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøministeriet giver en uddybende beskrivelse af i hvilke tilfælde
myndigheden kan nægte udledningstilladelse i tilfælde, hvor udledningen ikke vil medføre forrin-
gelse i tilstand.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0115.png
-- AKT 502115 -- BILAG 4 -- [ Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM h=B8ringssvar ] --
Departementet
.. . . .. .
.. .. ..
. .
Miljøministeriet
3. november 2023
2023-4702
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Transportministeriets bemærkninger til hø-
ring om vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Vedr. Miljøministeriets j.nr. 2023-10012
Transportministeriet takker for den fremsendte høring over et ud-
kast til vejledningen, som efter ministeriets opfattelse medvirker til
at fjerne noget af den usikkerhed om grundlaget for gennemførelse
af anlægsprojekter, der opstod efter Miljø- og Fødevareklagenæv-
nets afgørelse af 23. marts 2023.
Vejledningen er dog på nogle punkter ikke tilstrækkeligt klar, jf.
nedenfor, hvilket blandt andet vurderes at ville kunne føre til fort-
sat usikkerhed for muligheden for – og økonomien forbundet med
- at gennemføre de statslige infrastrukturprojekter, der er forudsat
i den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035.
Hvor der er en forpligtelse til at forebygge forringelse af vandfore-
komster, finder Transportministeriet dog, at et statsligt projekt
som udgangspunkt hverken direkte eller indirekte kan pålægges at
håndtere udledning af stoffer, der ikke hidrører fra projektet, men
som f.eks. stammer fra landbruget.
Transportministeriet bemærker overordnet, at almindeligt bela-
stede regnvandsudledning er omfattet af indsatsbekendtgørelsen,
men ikke af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forure-
nende stoffer. Regnvandsudledning fra veje betragtes som almin-
deligt belastede regnvandsudledninger, hvor de stoffer, der udle-
des, stammer fra diffuse kilder. Transportministeriet ser positivt
på Miljøministeriets forslag til nedsættelse af en arbejdsgruppe
vedrørende udledning af vand fra veje og ser frem til at deltage.
Derudover finder Transportministeriet det positivt, at vejledningen
nu præciserer forringelsesbegrebet.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0116.png
Side 2/4
I vejledningens reviderede afsnit tillægges en mere teknisk dimen-
sion til vurderingen af påvirkningen af et vandområde, hvilket for-
udsætter, at der er tilstrækkelige data, herunder om indholdet af
stoffer i regnvandsudledning og tilstanden i konkrete vandområ-
der. Transportministeriet må overordnet betvivle, om det nødven-
dige datagrundlag for at lave den konkrete vurdering er tilstede.
Miljøministeriet
opfordres
derfor til at vejlede nærmere om,
hvordan vurderingerne foretages, hvor datagrundlaget ikke findes.
Miljøministeriet
opfordres
også til at vejlede nærmere om bereg-
ningsmetoder, dokumentationskrav mv. i form af best pratice og
eksempler. Det kunne f.eks. være beregningsmetode for neutralise-
ring af effekten af en udledning, jf. vejledningens punkt 8.3.2 side
47 øverst, hvor der henvises til kompenserende foranstaltninger.
Transportministeriet henviser øvrigt til det vedlagte høringssvar
fra Vejdirektoratet, der beskriver den ovennævnte problemstilling
nærmere.
Derudover har Transportministeriet følgende
konkrete bemærk-
ninger,
der primært knytter sig til vejledningens afsnit 8.3.2.:
8.3.2 Miljøforurenende stoffer i overfladevandområder
Øverst side 46 er henvisningen til
”øvrige, nye planlagte påvirk-
ninger, som ikke fremgår af seneste tilstandsvurdering”
efter
Transportministeriets opfattelse problematisk. Transportministeri-
ets anlægsenheder har ikke nødvendigvis et overblik over alle pro-
jekter, som i fremtiden kan påvirke et vandområde. Formuleringen
giver derfor anledning til at overveje, hvem der etablerer et sådant
overblik. Endvidere vil der være spørgsmål om, hvornår en plan-
lagt påvirkning kan/skal inddrages i forbindelse med statslige an-
lægsprojekter, hvor den statslige anlægsmyndighed har miljøkon-
sekvensvurderingsforpligtelsen. Hvornår anses en påvirkning for
planlagt? Hvordan skal en planlagt påvirkning oplyses i vurderin-
gen og på hvilket niveau?
Miljøministeriet
anmodes
om at give yderligere vejledning
herom.
Sidste afsnit side 46/øverst side 47 fremstår uklart, jf. bl.a.
”Mulig-
heden for at tillade udledninger er ikke ubegrænset, selv om ud-
ledningen ikke vurderes at ville føre til en stigning i koncentratio-
nen ...”
sammenholdt med princippet om, at der ved dårlig tilstand
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0117.png
Side 3/4
skal ske reduktion af andre kilder ved tilladelse til yderligere udled-
ning. Afsnittet kan forstås således, at miljømyndigheden har en ge-
nerel og overordnet mulighed for at afvise enhver ny udledning, så
længe der er et ”behov” for en indsats. Det kan efter Transportmi-
nisteriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med gældende
ret, at miljømyndigheden kan afvise en ny udledning, der hverken
vil føre til en stigning i koncentrationen af miljøfarlige stoffer eller
på anden vis vil modvirke planlagte foranstaltninger. Det kan hel-
ler ikke være i overensstemmelse med gældende ret, at miljømyn-
digheden kan afvise at tillade udledning, hvis der samtidigt sker re-
duktion af andre kilder, og der ikke er risiko for, at vandområde
ikke kan opnå god tilstand.
Det
anbefales
derfor, at Miljøministeriet præciserer afsnittet.
Vejledningen henviser flere gange til revurdering og revision af til-
ladelser uden angivelse af hjemmel hertil:
På side 46 er det f.eks. anført:
” (…) i overensstemmelse med miljø-
beskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser”.
Hen-
set til ordvalget antager Transportministeriet, at der henvises til
hjemlen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (forurenende virksom-
hed) til at foretage revurdering, hvilket Miljøministeriet
bedes be-
kræfte.
På side 47 i sidste afsnit henvises til
”revision af eksisterende tilla-
delser til udledning”
af miljøfarlige stoffer og i sætningen efter til
vejledning (FAQ) til bekendtgørelse om visse forurenende stoffer,
der som nævnt ikke finder anvendelse ved udledning af almindeligt
belastet regnvand.
På baggrund af ovenstående må Transportministeriet forstå vejled-
ningen således, at der henvises til revurdering og revision af tilla-
delser til udledning fra punktkilder - og ikke til almindeligt bela-
stede regnvandsudledninger.
Det
anbefales,
at Miljøministeriet præciserer vejledningen og an-
giver hjemlen for miljømyndighedens revision og revurdering af
udledningstilladelser.
Miljøministeriet
bedes
desuden
bekræfte,
at den justerede vej-
ledning ikke medfører en generel forpligtelse for miljømyndighe-
den til at genoptage sager, der vedrører eksisterende tilladelser til
almindeligt belastede regnvandsudledninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0118.png
Side 4/4
Vejledningens anvendelse af begrebet ”merudledning”:
På side 47 i sidste afsnit under 8.3.2 henvises til
”merudledning”.
Anvendelse af begrebet synes uhensigtsmæssig, bl.a. set i lyset af
Miljøministeriets udtalelse af 11. oktober 2023 om Miljø- og Føde-
vareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2023. Begrebet
”merud-
ledning”
anvendes hverken i de foregående afsnit om miljøfarlige
stoffer eller i FAQ til vejledning om udledning af forurenende stof-
fer, som Miljøstyrelsen har sendt i høring. Afsnittet og tabel 2, side
53, bør redigeres, så terminologien ensrettes afspejlende oven-
nævnte udtalelse.
Transportministeriet bemærker desuden, at begrebet
”merudled-
ning”
fortsat anvendes i afsnit 8.3.3. og 8.3.4 om kvælstof og fos-
for. Det er Transportministeriets opfattelse, at det afgørende for
udledning af kvælstof og fosfor også er, at en ny udledning ikke
vurderes at ville føre til en stigning i koncentrationen. Miljømini-
steriet
opfordres
derfor til at tilrette de pågældende afsnit.
Herudover henvises som nævnt til vedlagte høringssvar fra Vejdi-
rektoratet og Trafikstyrelsen.
Transportministeriet deltager gerne i et møde med henblik
på en
drøftelse af bemærkningerne i dette høringssvar.
Med
venlig
hilsen
Lasse Winterberg
Kontorchef
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0119.png
-- AKT 502115 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar TS ] --
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon +45 7221 8800
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato: 03-11-2023
Sagsnr.: 2023-137006
Dokumentnr.: 2104408
Sagsbehandler: MIZW
Høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter
Trafikstyrelsen har følgende bemærkninger til ovennævnte høring.
Trafikstyrelsen noterer sig som følge af bekendtgørelsens §8, at styrelsen ved administration
af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Trafikstyrelsen noterer sig at Miljøministeriet fastsætter: ”Der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element en ”forringelse af tilstanden” for overfladevandområdet.”
Trafikstyrelsen noterer sig videre, at der ”ved vurdering af om en udledning forventes at ville
medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet
for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere
overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af
stoffet i det samlede vandområde” og at ”Der antages at ske en stigning i koncentrationen,
hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfla-
devandområder.”
Side 1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0120.png
På den baggrund forstår styrelsen det således, at styrelsen ikke vil kunne tillade anlægsprojek-
ter, hvis udledning medfører en målbar stigning i koncentration af forurenende stoffer (”påvi-
ses ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”) for hvilke
miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i det samlede vandområde.
Trafikstyrelsen noterer sig ligeledes, at hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles
tilladelse eller godkendelse til udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til §8 stk. 3, kan
myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen jf. § 8 stk. 4. Hvorved at Miljøstyrelsen i sær-
lige tilfælde og efter en konkret vurdering kan tillade, at myndigheden i henhold til lovgivnin-
gen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte udledning.
Trafikstyrelsen noterer sig, at styrelsen som vvm-myndighed for anlægsprojekt..er skal sikre,
at godkendelser og tilladelser til disse ikke er til hinder for målopfyldelse ej heller tilstandsfor-
ringelse i et nærliggende vandområde. Styrelsen anbefaler at afsnit 8.3.2 præciseres idet, at
det fremstår som om, at styrelsen løbende vil skulle revidere meddelte godkendelser og tilla-
delser, så de fortsat er i overensstemmelse med dette. Det antages, at dette ikke er gældende
for anlægsprojekter, der i sin natur er midlertidige, og som i nogle tilfælde vil være vedtaget
ved lov, vejledningen bør præciseres på punkt, evt. ved at præcisere gyldighedsperioden for
VVM-tilladelser.
Side 2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0121.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 14 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Line Jedig Bergmann ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
(FRIST 3. november 2023)
502081
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0122.png
-- AKT 502081 -- BILAG 1 -- [ VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistri… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Titti Kopp ([email protected]), TRM Lene Priess ([email protected])
Line Jedig Bergmann ([email protected])
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
03-11-2023 15:03
Bilag:
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Vedlagt er Sund & Bælts høringssvar vedrørende udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (journalnummer 2023 – 10012).
Venlig hilsen
Line Bergmann
Direktionskonsulent
Ledelsessekretariat
Dir.tlf.
Mobil
+45 33 43 44 15
+45 60 58 06 54
___________________________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
Tel
1601 København V
Fax
+ 45 33 93 52 00
+ 45 33 93 10 25
www.sundogbaelt.dk
www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter
hver dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet
aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de
tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes Brobizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning
for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]
<region�½[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0123.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Femern Info <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Sund og Bælt . <[email protected]>;
thorkild-
[email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det Biovidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse
<[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og
Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0124.png
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0125.png
-- AKT 502081 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] --
Sendt pr. mail til:
[email protected]
Miljøministeriet
Journalnummer 2023-10012
X. november 2023
Høringssvar til udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter
Miljøministeriet har den 12. oktober 2023 sendt udkast til vejledning til bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter i høring.
Sund & Bælt takker for det fremsendte udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatspro-
grammer (herefter vejledningsudkastet), samt muligheden for at afgive høringssvar.
Sund & Bælt har følgende kommentarer til det fremsendte vejledningsudkast:
Til afsnit 8.1.1. om forringelser og midlertidige forringelser:
Det er positivt, at det i vejledningsudkastet er præciseret, hvornår der foreligger en forringelse af
tilstanden.
Det foreslås, at vejledningsudkastet suppleres med en uddybning af, herunder eksempler på,
hvornår en virkning
efter dens art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede
vandområde, og derfor ikke medfører forringelse af området i bestemmelsens forstand”.
Det bemærkes også, at vejledningsudkastet præciserer, at forringelse af midlertidig karakter,
kun godkendes, hvis betingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Det frem-
går dog ikke, hvordan denne præcisering skal forstås i forhold til begrebet korttidsudledninger i
bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangs-
vande, kystvande og havområder, da der i denne bekendtgørelses § 6 stk. 6 angives, at der kan
tillades kortvarig overskridelse af et generelt kvalitetskrav, når den aktivitet, der forårsager ud-
ledningen, bidrager til en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i det pågældende overflade-
vandområde eller havområde. Det foreslås, der sikres kongruens mellem vejledningen og den
relevante sektorlovgivning.
Til afsnit 8.3.2. om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Det fremgår af afsnit om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, at det vil af-
hænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i koncentra-
tionen. Det fremgår, at vurderingen som minimum altid skal iagttage bl.a. ”eksisterende
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver dag Sund & Bælts
trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende stationer samt havnene i Odden,
Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast
forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet
elektronisk afregning for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
DK - 1601 København V
Tel +45 33 93 52 00
www.sundogbaelt.dk
MAMT
CVR 15 69 46 88
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0126.png
påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår af seneste til-
standsvurdering, …. idet denne udledning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stig-
ning i koncentrationen.”
Dette forhold synes omfattende, idet det ikke er nærmere specificeret, hvad ”planlagte påvirk-
ninger” indebærer. Såfremt teksten henviser til det, som nævnes i indsatsbekendtgørelsens § 8,
stk. 5
1
, foreslås det, at bestemmelsens ordlyd afskrives i teksten med henblik på at opnå ensar-
tethed. Dette vil indebære, at ”planlagte påvirkninger” ændres til ”godkendte, endnu ikke gen-
nemførte projekter og aktiviteter”. Hvis det ikke er betingelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 5,
som vejledningsteksten henviser til, foreslås det, at dette specificeres og det derudover uddy-
bes, hvad der forstås ved ”planlagte påvirkninger”, samt hvorledes disse kan identificeres, her-
under også af en bygherre som led i en VVM-proces. Det bemærkes i den forbindelse, at der
gælder et forvaltningsretligt saglighedskrav, som hindrer, at der kan stilles myndighedskrav,
som ikke er mulige at opfylde.
I situationen, hvor miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, fremgår
det af afsnit 8.3.2, at det ved en vurdering af, om en udledning forventes at ville medføre en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, gælder, at en ny udledning ikke må føre til yderligere
overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af
stoffet i det samlede vandområde. Der antages i den forbindelse, at der sker en stigning i kon-
centrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i be-
rørte overfladevandområder. Sammen med fremlæggelsen af forståelsen af den potentielle
fjernhed af sådanne repræsentative overvågningspunkter på høringsmøde i Miljøstyrelsen d.
25. oktober 2023, virker der ikke til at være kongruens med noter om anvendelse af miljøkvali-
tetskrav i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og grundvand (BEK.nr. 796 af 13/06/2023), hvor det i bilag II, del B, afsnit 4 under punkt
4 og 5 angives, at for hhv. generelle miljøkvalitetskrav og maksimumkoncentration gælder, at
disse ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet ikke overstiger eller er højere
end kravværdien. Præciseringen til hvert repræsentativt målepunkt er også at finde i Europa-
Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008. Det foreslås, at det i vej-
ledningen uddybes, hvordan opfyldelse af overholdelse af kravværdier i hvert repræsentativt
målepunkt kan sammenholdes med målinger på relativt få og fjerne målepunkter eller overhol-
delse for det samlede vandområde. Dertil kommer, at det fremgår uklart, hvad der skal forstås
ved et ”repræsentativt overvågningspunkt”, herunder hvordan det vurderes og hvem det påhvi-
ler at vurdere, hvorvidt punktet er ”repræsentativt”, samt hvad konsekvenserne af en mangel på
et sådant repræsentativt overvågningspunkt er for de påkrævede vurderinger af, hvorvidt en
konkret udledning forhindrer målopfyldelsen og forringer af tilstanden i recipienten.
Til tabel på side 53
Følgende fremgår af nederste linje på tabellen i vejledningsudkastets side 53: ”Som
udgangs-
punkt nej. Udledning vil kun kunne tillades, hvis en stigning i koncentrationen af stoffet ikke vil
kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”.
Det
kan på baggrund af vejledningsudkastet til opdateret vejledning – spørgsmål og svar om udled-
ning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, konstateres, at der er visse uoverensstemmel-
ser mellem tabellen og vejledningen, herunder undrer vi os over, hvordan denne vejlednings-
tekst hænger sammen med, at der ikke må ske en yderligere forringelse af en recipient, hvor et
1
Stk. 5. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den samlede påvirkning af overfladevandområdet
eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herunder fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragt-
ning
.”
Side 3/3
MAMT
18. oktober 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0127.png
miljøkvalitetskrav er overskredet. Det samme problem gør sig gældende i vejledningsudkastet til
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet. Dette vil blive nær-
mere beskrevet i Sund & Bælts høringssvar til det vejledningsudkast.
Øvrige bemærkninger
Såfremt Miljøministeriet har spørgsmål til ovenstående bemærkninger, er ministeriet velkommen
til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Titti Kopp
Direktør, Miljøjura og Bæredygtighed (advokat, ph.d.)
Projektudvikling
Mail:
[email protected]
Dir.tlf.: +45 33 41 62 13
Side 3/3
MAMT
18. oktober 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0128.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 15 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
03-11-2023
Philip Thomasen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Tænketanken Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 -
10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav
502089
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af
Tænketanken Hav
Tænketanken Havs høringssvar til- ukast til vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0129.png
-- AKT 502089 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Philip Thomasen ([email protected])
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav
03-11-2023 15:06
Tænketanken Havs høringssvar til- ukast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf;
Vedhæftet denne mail er Tænketanken Havs høringssvar angående
udkast til vejledning om bekendtgørelse
om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Philip Thomasen
Konsulent
Tænketanken Hav | Læderstræde 20 | 1201 København K
Mobil: 3092 0011 | E-mail:
[email protected]
www.taenketankenhav.dk
|
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0130.png
-- AKT 502089 -- BILAG 2 -- [ Tænketanken Havs høringssvar til- ukast til vejledning om bekendtgørelse om indsats… --
3. november 2023
Tænketanken Havs høringssvar angående
udkast til vejledning
om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
MST Journalnummer 2023-10012
Nærværende høringssvar har fokus på vejledningens indhold om
håndtering af miljøfarlige stoffer.
Det danske havmiljø er i meget dårlig forfatning og der kræves omfattende
indsatser
også ift. miljøfarlige stoffer
for at genoprette havets tilstand.
Vedr. miljøfarlige stoffer er der behov for at forbedre den kemiske tilstand i
stort set alle Danmarks marine vandområder, som indgår i
vandrammedirektivet. Kun 8 ud af 124 vandområder (kystvande og
territorialfarvande) er i god kemisk tilstand. Kontrol med udledninger af
miljøfarlige stoffer er derfor essentielt for at vende denne udvikling til en
god tilstand.
Tænketanken Havs sætter spørgsmålstegn ved, om vejledningen vil leve op
til kravene om, at Danmark skal 1) sikre en gradvis forbedring af
vandområdernes tilstand til en god kemisk tilstand og 2) sikre, at der ikke
sker forringelse af den kemiske tilstand.
I lyset af ovenstående finder Tænketanken Hav det yderst problematisk, at
Miljøstyrelsen anvender en ny forståelse af forringelsesbegrebet, der
tillader større udledninger af et givent miljøfarligt forurenende stof (MFS).
Den nye praksis kan potentielt medføre et øget stress på de danske marine
vandområder og vil efter Tænketanken Havs opfattelse ikke medføre en
forbedring af det danske havmiljø og kan endda resultere i en forringelse af
beskyttelsesniveauet for det danske havmiljø - ift. nuværende praksis.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0131.png
Konkrete bemærkninger
Tænketanken Hav ser i udgangspunktet positivt på, at der skal foretages
konkrete vurderinger af en potentiel udledning og der skal tillægges fokus
på mange relevante forhold, herunder tidsmæssig udstrækning, type af
overfladevand, eksisterende påvirkninger mm. At inddrage disse forhold i
vurderingen, er afgørende for at skabe et samlet billede af det vandområde
der ønskes at udlede til.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
fastlægger, jf. § 8, de rammer og krav for, at en udledning ikke må forringe
berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte
områder kan nås. Tænketanken Hav er dog bekymret over, om
formuleringerne i den foreslåede vejledning er i overensstemmelse med
målet om ikke at forringe et vandområdes tilstand og at sikre en gradvis
forbedring af tilstanden, særligt med fokus på følgende punkter:
Det findes yderst problematisk, at spørgsmålet om hvornår udledningen af
MFS vurderes at medføre en forringelse af vandområdet vurderes efter
følgende forudsætninger:
Hvorvidt udledningen af et stof, i et vandområde, hvor
miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, kan måles som en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Altså
vil det fremover
kun
blive anset som en forringelse, hvis en
merudledning til et vandområde, hvori MKK for dette stof allerede
er overskredet, medfører en målbar stigning i koncentrationen i hele
vandområdet.
At der først antages en stigning i koncentration, hvis stigningen kan
påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte
overfladevandområder. Dette betyder, at afstanden kan være lang
mellem en udledning fra en punktkilde og det repræsentative
målepunkt. Dermed kan det i mange tilfælde medføre en betydelig
grad af fortynding af et givent stof, og dermed påvirke hvorvidt en
koncentrationsstigning kan måles ved det repræsentative
målepunkt, selv om udledningen vil punktkilden er ganske markant.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0132.png
Ved at anvende denne tilgang tillades en potentiel opkoncentrering af MFS i
hele vandområdet, hvilket vil medføre store forringelser førend dette kan
vurderes ved et repræsentativt målepunkt.
Tænketanken Hav ser kritisk på den foreslåede tilgang til
vejledningens anvendelse af begrebet forringelse og vejledningens
tilgang til at tillade udledning af MFS i vandområder hvori MKK
allerede er overskredet. Der synes her at være uoverensstemmelser
med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii),
hvori det specifikt fremgår, at der udover krav om ikke at forringe
overfladevandområder ligeledes findes krav om at forbedre alle
overfladevandområder til en god kemisk tilstand. Tænketanken Hav
vurderer således, at det kan være på kant med
vandrammedirektivet, hvis vejledningen giver mulighed for at
tillade en større udledning af MFS til overfladevandområder, hvori
der er ikke-god kemisk tilstand og/eller hvori MKK for enkelte
stoffer er overskredet.
Det er problematisk, at der ved vurdering af målopfyldelse kun tages
højde for enkelte stoffer separat. Der bør anlægges en vurdering af,
hvorvidt forskellige enkeltstoffer i lavere koncentrationer end MKK
kan påvirke den økologiske eller kemiske tilstand i vandområdet
negativt.
Det er problematisk, at der i tabel 2, side 58 henvises til, at der kan
tillades en merudledning til vandområder, hvori MKK allerede er
overskredet, såfremt denne mertilførsel ikke kan påvises ved et
repræsentativt overvågningspunkt.
Tænketanken Hav håber, at de anførte kommentarer bliver vel modtaget i
lyset af, at regeringsgrundlaget fra 2022 fastlægger, at Danmark skal leve
op til vandrammedirektivet og at Danmark fortsat er langt fra at have et
rent og sundt marint kystmiljø med en rig biodiversitet.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til
at kontakte undertegnede.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0133.png
Venlig hilsen
Philip Thomasen
Konsulent
Tænketanken Hav
3092 0011
[email protected]
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0134.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 16 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Andreas Christoffer Lund (ACLU) ([email protected])
[email protected]; MST Vandforsyning postkasse
([email protected])
Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS: Høringssvar til
ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til
udledning af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845,
Vestforbrænding
502010
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
VS Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og
svar om krav til udledning af visse forurenende stoffer” j.nr.
2023-97845, Vestforbrænding
Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-
97845_03.11.2023
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0135.png
-- AKT 502010 -- BILAG 1 -- [ VS Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning… --
[email protected] ([email protected]), MST Vandforsyning postkasse ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected]), Inga Damgaard Sørensen (INGS ([email protected]), Jørgen
Peter Jensen (JPEJ ([email protected]), Kim Crillesen (KC ([email protected])
Andreas Christoffer Lund (ACLU) ([email protected])
Fra:
Titel:
VS: Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845, Vestforbrænding
Sendt:
03-11-2023 14:07
Bilag:
Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet
[email protected]
cc.
[email protected]
Hermed fremsendes Vestforbrændings høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til
udledning af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845 som er udsendt i høring til og med den 9. november 2023.
Andreas Christoffer Lund
Projektchef
Carbon Capture
Mobil: +45 26322304
E-mail:
[email protected]
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf.: 44 85 70 00
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0136.png
-- AKT 502010 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023 ] --
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Til Miljøstyrelsen
Høringssvar
til ”Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”
Miljøministeriets journalnummer 2023
10012
og
Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845
Høringskommentar vedr. ny vejledning og FAQ for vandområder
Indledning
Miljøministeriet har i perioden d. 12. oktober til d. 3. november 2023 sendt ”Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” (herefter omtalte som ’ny vejledning”) i offentlig
høring. Ligeledes har Miljøstyrelsen sendt ”Udkast
til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21.
december ’Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer’” (herefter omtalt som ’ny FAQ’)
i offentlig høring i perioden 12. oktober til 9. november 2023.
Vestforbrænding I/S har gennemgået de to høringsdokumenter for elementer, der potentielt kan bidrage
til forvirring eller af andre årsager kan besværliggøre gennemførelsen af lovpligtige vurderinger af
projekter og godkendelser, som Vestforbrænding I/S samt lignende virksomheder er underlagt, på et
relevant og fagligt grundlag.
Foruden ovenstående to høringsdokumenter har Miljøministeriet også d. 6. oktober 2023 udsendt notatet
”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023
(sag 22/02461)” (herefter omtalt som ’notat vedr. sag 22/02461’), hvis indhold bl.a. ligger til grund for
den nye vejledning og den nye FAQ. Konklusioner og overvejelser præsenteret i dette notat vurderes
derfor relevant at inddrage i forbindelse med gennemgang af de to høringsdokumenter.
Vestforbrænding I/S finder det som udgangspunkt positivt, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har
opdateret både vejledning og FAQ for derved at afhjælpe den tvivl, der er opstået som følge af den
såkaldte Horsens-dom (sag 22/02461). Disse opdateringer har været længe ventet, da dommen har
skabt betydelig usikkerhed om, hvordan miljømyndigheder og virksomheder skal håndtere ansøgninger
og vurderinger, der på forskellig vis kan medfører påvirkning af danske vandområder. Sagsbehandling er
for mange af disse projekter således blevet enten væsentligt forsinket eller er gået helt i stå.
Hvor den nye vejledning og FAQ på nogle punkter synes at angive relevante og operationelle rammer og
fremgangsmåder til vurdering af udledning af f.eks. miljøfremmede stoffer i forbindelse med regn- og
spildevand, så er der dog flere formuleringer, der efterlader tvivl om, hvordan den nye vejledning og FAQ
skal tolkes, når det f.eks. gælder atmosfærisk deposition af miljøfremmede stoffer, særligt når disse
formuleringer læses i kombination med miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0137.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
På baggrund af ovennævnte tre dokumenter, ny vejledning, ny FAQ og notat vedr. sag 22/02461,
indeholder nedenstående høringskommentar dermed en gennemgang af en række emner og
problemstillinger, særligt relateret til atmosfæriske depositioner af miljøfremmede stoffer. Dette gælder
også evt. nye miljøfremmede stoffer, der kan blive udledt i forbindelse med drift af Carbon Capture-
anlæg, hvor der mangler en nærmere redegørelse for, hvordan man som ansøger og/eller
miljømyndighed kan eller bør forholde sig til vurdering heraf eller hvor angivelser og formuleringer i eller
på tværs af de enkelte dokumenter kan give anledning til forvirring.
Indeværende høringskommentar skal således tolkes som input og overvejelsespunkter til den videre
udvikling af både den nye vejledning og den nye FAQ, der vil gøre det nemmere for miljømyndigheder og
ansøgere at foretage vurderinger af sådanne projekter og udledninger på et både tilstrækkeligt,
nødvendigt og relevant grundlag.
Væsentligste konklusioner fra notat om fortolkning af Miljø-
og Fødevarenævnets afgørelse af 23. februar 2023 (sag
22/02461)
I forbindelse med notat vedr. sag 22/02461 konkluderer Miljøministeriet, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen kan tolkes således, at der alene er tale om, at en stigning i
koncentrationen
af et forurenende stof [hvor vandområdet allerede ligger over miljøkvalitetskravet
herfor] vil betyde en forringelse af tilstanden herfor.
Således er der ikke tale om, at enhver mer-tilførelse til vandområdet automatisk vil medføre en
forringelse heraf, men alene såfremt der er tale om en tilførsel, der vil medføre en stigning i
vandområdet koncentration af det pågældende stof. Dermed vil tilførsel af et forurenende stof i en
koncentration, der er lavere end eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområderet, ikke
udgøre en forringelse, da en sådan udledning ikke vil øge koncentrationen af stoffet i vandområdet.
Yderligere anfører Miljøministeriet i notatet, at der ved konkret vurdering af, hvorvidt en udledning af et
forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed en forringelse af vandområdet, skal
lægges til grund, hvorvidt der er tale om en
målbar
stigning af stoffet på et repræsentativt
overvågningspunkt i vandområdet.
Det er således Vestforbrænding I/S’ forståelse, at Miljøministeriet tolkning af afgørelsen lægger op til, at
en udledning, der medfører en ikke-målbar stigning i koncentrationen af et forurenende stof, normalt
ikke vil kunne opfattes som en forringelse af vandområdet.
Denne forståelse synes understøttet af formulering i den nye vejledning (s. 45, afsnit 8.3.2), hvor det
angives, at ”Ved
vurdering af om en udledning forventes at ville medføre forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er
overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det
pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at ske
en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative
overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”.
Miljøministeriet bedes bekræfte, hvorvidt denne forståelse er korrekt.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0138.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Atmosfærisk depositioner og koncentrationsstigninger
I modsætning til udledning af vandige opløsninger af forurenende stoffer, hvor stofferne udledes i en
eksisterende koncentration opløst i vand, der kan være både højere eller lavere end den koncentration,
som stoffet allerede forefindes i det berørte vandområde, så vil en atmosfæriske deposition af et
forurenende stof som udgangspunkt altid øge koncentrationen af stoffet i det berørte vandområde, i det
stoffet her introduceres som ”rent” stof ikke opløst i vand.
Med udgangspunkt vejledningens formulering om, at det alene er en
målbar
stigning i koncentrationen af
det forurenende stof, der lægges til grund for, hvorvidt der vil ske en forringelse af vandområdet, så er
det Vestforbrænding I/S’ forståelse, at en koncentrationsstigning som følge af den atmosfæriske
deposition ikke i sig selv nødvendigvis vil føre til en forringelse af vandområdet i det en sådan forringelse
dels kræver, at stoffet forefindes i en koncentration, hvor miljøkvalitetskravet for vandområdet allerede
er
eller
vil blive
overskredet samt at stoffet introduceres i en mængde, der er tilstrækkelig til at medføre
en
målbar
ændring af stoffets koncentration.
Vestforbrænding finder som udgangspunkt positivt, at der i vejledning og FAQ tages højde for, at
marginale udledninger, der
ikke
vil medføre forringelser af vandområder eller hindre målopfyldelse, ikke
automatisk hindres.
Med udgangspunkt i vejledningens formuleringer i afsnit 8.3.2, så er det dog umiddelbart svært at
gennemskue, hvilken begrundelse der i den nye FAQ (svar til spørgsmål 43) ligger til grund for, at der for
vandområder, hvor miljøkvalitetskravet af et forurenende stof allerede
er
overskredet, altid vil kunne
tillades en stigning i koncentrationen i vand på op til 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand, mens der for sediment vil kunne tillades en gennemsnitlig (årlig) stigning på 1 % af stoffets
miljøkvalitetskrav.
For flere stoffer formodes en sådan stigning at være mindre end det, der som følge af eksisterende
analysemetoder, vil kunne måles, hvorfor kravet om målbarhed og påviselig stigning ikke synes
overholdt. For andre stoffer vurderes det dog sandsynligt, at f.eks. en 5 % stigning af stoffets
koncentration vil ligge indenfor det områder, der vil kunne måles med anerkendte analysemetoder i dag.
Således synes disse retningslinjer fra den nye FAQ ikke at pege i samme retning som formuleringerne
omkring målbarhed i hverken vejledning eller notat vedr. sag 22/02461.
Miljøstyrelsen bedes således nærmere redegøre for, hvad der ligger til grund for antagelsen om, at der
kan godkendes en stigning i koncentrationen på op til 5 % af det generelle kvalitetskrav for vand samt en
(årlig) stigning på 1 % af miljøkvalitetskravet for sediment, når miljøkvalitetskravet herfor allerede er
overskredet og hvordan dette forholder sig til kriteriet om målbarhed som præsenteret i vejledningens
afsnit 8.3.2.
Eksisterende forhold og manglende data
Der er bl.a. i svaret til spørgsmål 43 og 45 i den nye FAQ angivet, at der ved beregning af, hvorvidt
udledning vil medføre en stigning i koncentrationen af eller en overskridelse af miljøkvalitetskravet for et
forurenende stof skal indgå den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende
overfladevand.
Endvidere angives det i FAQ’ens svar til spørgsmål 60, at der for udledning til luft via OML-beregninger –
afhængig af projektets og udledningens omfang - potentielt vil skulle vurderes på påvirkninger af
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0139.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
vandområder op til en afstand af 15 km eller mere fra kilden. Således vil der i forbindelse med
atmosfæriske udledninger potentielt være behov for at vurdere på koncentrationsændringer for et meget
stort antal vandområder, der alle
i teorien
dels vil modtage forskellige mængder samt have
forskellige i forvejen forekommende koncentrationer af de udledte stoffer.
For mange vandområder foreligger der dog ikke data om indholdet af miljøfremmede stoffer og det er
derfor ikke muligt at fremsøge disse informationer. Endvidere er der mange forurenende stoffer, som der
ikke foretages analyser for, ligesom der for mange af disse stoffer ikke er angivet officielle krav eller
metoder til, hvordan disse stoffer skal analyseres.
Således er det ikke tydeligt, hvordan man som miljømyndighed eller ansøger skal forholde sig til kravet
om medtagning af eksisterende koncentrationer, når der ikke eksisterer data herfor for de påvirkede
vandområder.
-
Vil det f.eks. for stoffer, for hvilke der foreligger målinger indenfor det samlede
undersøgelsesområde, være rimeligt at anvende højeste
målte
værdi som repræsentativt worst-
case scenarie for alle vandområder i hele området?
-
Vil man i de tilfælde, hvor der eksisterer sådanne data, skulle anvende f.eks. en relevant fraktil af
landsdækkende undersøgelser for det pågældende stof som repræsentativt for de vandområder,
hvor der ikke findes konkrete målinger?
-
Vil man for ikke-letnedbrydelige stoffer, for hvilke der ikke foreligger målinger, hverken lokalt
indenfor undersøgelsesområdet eller nationalt i form af landsdækkende undersøgelser, ud fra et
forsigtighedsprincip kunne eller skulle antage, at miljøkvalitetskravet for det pågældende stof
allerede er overskredet således, at vurdering heraf følger fremgangsmåden beskrevet i svaret til
FAQ’ens spørgsmål 43?
-
Vil man for letnedbrydelige stoffer kunne antage, at stoffets koncentration i vandområdet forud
for projektets udledning er 0 således at der alene vurderes på om projektet udledning i sig selv
medfører overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav?
Således bedes Miljøstyrelse redegøre nærmere for, hvordan inddragelse af i forvejen forekommende
koncentrationer af forurenende stoffer ønskes foretaget i de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkrete
data herom.
Målbarhed
Det er i Miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461 angivet, at der ved konkret vurdering af, om en
udledning af et forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen af et forurenende stof - og
dermed udgøre en forringelse af vandområdet - er lagt til grund, at der vil være tale om en
målbar
stigning i koncentrationen af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.
Denne formulering understøttes i den nye FAQ, hvor der i svar til spørgsmål 43 angives, at
”Miljømyndigheden
skal […] ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på et repræsentativt målepunkt”
samt ”
Ved vurdering af
hvorvidt en (beregnet) stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt anvendte analysemetoder, som i
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger er fastsat for målinger for kemisk analyse og kontrol af
overfladevands tilstand, sedimenter og biota til brug for overvågning”.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0140.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Der er i bilag 1 i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
1
angivet krav til detektionsgrænse
samt ekspanderede usikkerheder i både absolutte og relative værdier for en række forskellige stoffer, der
bør anvendes i forbindelse med hhv. lave og høje koncentrationsværdier.
Det dog her ikke entydigt, hvilken værdi miljømyndigheden skal forholde sig til for at afgøre, hvorvidt en
stigning i koncentrationen af et stof er målbart og Miljøstyrelsen bedes derfor uddybe, i hvilke tilfælde
samt hvordan de forskellige værdier vil være relevant at anvende i afgørelsen af, om en beregnet
stigning i koncentrationen af et forurenende stof vil medføre forringelse af vandområdets tilstand.
Yderligere er der i Bekendtgørelsen bilag 1 alene redegjort for analysekrav for udvalgte stoffer, mens der
ikke er angivet krav for andre stoffer, der f.eks. i forbindelse med drift af Carbon Capture-anlæg vil blive
udledt. Således er der ikke angivet fremgangsmåde for, hvordan miljømyndighederne her skal vurdere,
om de udledte stoffer vil resultere i en målbar stigning af koncentrationen af det forurenende stof og
Miljøstyrelsen bedes derfor også her redegøre for, på hvilket grundlag denne vurdering ønskes foretaget.
Således bedes Miljøstyrelsen i nærmere grad redegøre for, hvad der menes med målbar stigning i
koncentrationen af et forurenende stof samt hvordan dette afgøres for stoffer, for hvilke der ikke
foreligge eksisterende analysekrav for usikkerhed og/eller detektionsgrænser.
Særlige problemstillinger i forhold til Carbon Capture-anlæg
I forbindelse med etablering af Carbon Capture-anlæg, der har til formål at bidrage til reduktion af
Danmarks samlede CO₂-udledning,
er der en række særlige problemstillinger, der gør sig gældende i
forhold til vurdering af anlæggenes emission og efterfølgende deposition af miljøfremmede stoffer.
Først og fremmest er den anvendte blanding, der benyttes til opsamling af CO₂ fra røggassen, ofte en
forretningshemmelighed, som det enten ikke er muligt for virksomheden at få oplyst eller hvor
virksomheden, som forudsætning for at få oplysninger herom, skal underskrive en NDA (Non-Disclosure
Agreement), der medfører, at virksomheden ikke må viderebringe oplysninger om stofblandingen til
andre, hvilket også inkluderer miljømyndighederne, uden eksplicit tilladelser hertil.
Ofte vil det dog være muligt for virksomheden at få oplyst den stofgruppe, der anvendes i blandingen,
mens det nøjagtige stof- og blandingsforhold, ikke vil være oplyst. Således vil det for virksomheden ikke
være muligt at foretage en vurdering af miljøpåvirkningen af den konkrete stofblanding, da
stofsammensætningen
og dermed relevante miljødata i forhold til f.eks. PNEC-værdier samt
halveringstider
ikke er kendt.
Det er i den eksisterende vejledning og FAQ ikke angivet, hvordan man som miljømyndighed eller
virksomhed kan eller bør forholde sig i forbindelse med vurdering af miljøpåvirkning i sådanne situationer
og Vestforbrænding I/S ønskes derfor at problemstilling tages op og behandles som del af revisionen af
vejledning og FAQ.
1
BEK nr. 529 af 14/05/2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0141.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Forslag til alternativt grundlag for myndighedsbehandling af
atmosfæriske depositioner til vandområder
Vestforbrænding I/S foreslår, at der i forbindelse med atmosfæriske depositioner til vandområder - i
lighed med
DCEs anbefalinger i udkast for ”Manual for vurdering af deposition i Natura 2000-områder”
(2017) - indføres et administrativt afskæringskriterium, hvorunder ethvert depositionsbidrag af et
forurenende stof opfattes som et nulbidrag.
Udgangspunktet for kravene til gunstig bevaringsstatus for akvatiske Natura 2000-naturtyper er, at der
for vandområderne er opfyldelse af miljøkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer og metaller. Det skyldes
grundlæggende, at miljøkvalitetskravene er fastsat efter guidelines, der på baggrund af objektive og
videnskabelige metoder tager hensyn til de mest følsomme organismegrupper. Således vurderes
anvendelse af et afskæringskriterium, der vil beskytte forekomst af akvatiske habitatnaturtyper også at
beskytte forekomsten af vandområder generelt.
Således vil vurdering af depositionen påvirkning af vandområder skulle udføres i to trin:
-
Vurdering i forhold til stoffets afskæringskriterium
Medfører deposition af et forurenende stof en koncentrationsændring, der er
mindre
end
afskæringskriteriet for det pågældende stof, vurderes deposition ikke at føre til en forringelse af
vandområdet og depositionen opfattes således administrativ som et nulbidrag.
-
Vurdering i forhold til stoffets miljøkvalitetskrav
I de tilfælde, hvor depositionen af et miljøfremmed stof
ikke
ligger under afskæringskriteriet for
stoffet, så sammenholdes koncentrationsbidraget med stoffets miljøkvalitetskrav i det der
inddrages tilgængelig viden om i forvejen forekommende koncentrationer for vandområdet. Hvis
mer-depositionen i kombination den i forvejen forekommende koncentration ikke fører til en
overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav, så vurderes der samlet ikke at ske en forringelse af
vandområdets kemiske eller økologiske tilstand som følge heraf.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0142.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 17 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Kirstine Frank Jensen (LFST) ([email protected]) Sendt af
Kirstine Frank Jensen: [email protected]
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank Jensen - J.nr. 2023-10012 -
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen)
502061
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0143.png
-- AKT 502061 -- BILAG 1 -- [ J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer … --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Mette Klintebjerg Fuglsang (LFST ([email protected]), Helle Schøler (LBST) ([email protected])
Kirstine Frank Jensen (LFST) ([email protected])
J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
Sendt:
03-11-2023 14:50
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Landbrugsstyrelsen har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kirstine Frank Jensen
Fuldmægtig | Natur- & Landbrugsudvikling
| [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
| Pionér Allé 9, 6270 Tønder | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0144.png
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0145.png
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0146.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 18 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Karen Søgaard Christiansen (KSCH) ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til
Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
502066
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter”
– j.nr. 2023-10012
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen jour 2023-
10012
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0147.png
-- AKT 502066 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatspro… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Karen Søgaard Christiansen (KSCH) ([email protected])
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
Sendt:
03-11-2023 14:53
Bilag:
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen jour 2023-10012.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende,
Vedlagt er NIRAS’ Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
Med venlig hilsen
Karen Søgaard Christiansen
Afdelingschef
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Denmark
www.niras.dk
M: +45 2345 3053
T: +45 4810 4200
E: [email protected]
Følg os på:
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du fejlagtigt har
modtaget denne, kontakt venligst afsenderen øjeblikkeligt og slet mailen
samt eventuelle bilag. Kopier ikke denne mail, og undlad at dele dens
indhold med tredje part. Tak. NIRAS’ håndtering af personlig information
står beskrevet i vores
privatlivspolitik.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0148.png
-- AKT 502066 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen jour 2023-10012 ] --
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til
”Vejledning
til bekendtgørelse
om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter”
j.nr. 2023-10012
Dato: 3. november 2023
Indhold
1
1.1
2
2.1
2.1.1
2.1.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.1.6
2.2
2.3
2.3.1
2.3.2
2.4
3
3.1
3.2
3.3
3.4
Manglende beskyttelse af vandmiljøet ............................................................................................ 2
Vejledninger i høring .......................................................................................................................................................... 2
Påvirkning af vandområder i ikke-god tilstand............................................................................... 3
Vejledning om merudledning.......................................................................................................................................... 4
Blandingszoner / påvirkningszoner ........................................................................................................................... 4
Påvirkningszoner ............................................................................................................................................................ 5
FAQ nr. 43 Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet / 5 % reglen ........................ 6
Repræsentative målepunkter ....................................................................................................................................... 6
Målbarhed ............................................................................................................................................................................ 7
Mængdebetragtning ....................................................................................................................................................... 8
Reviderede vejledning vs betydelighedsvurdering.............................................................................................. 8
Kumulative påvirkninger
forringe og forhindre .................................................................................................... 8
Videnskabelige beregningstekniske vejledninger ................................................................................................... 8
Sedimentberegningsmetode beskrevet i FAQ nr. 43 og 44 ............................................................................. 9
Påvirkning af biota .......................................................................................................................................................... 10
Opgørelse over vandområder i ikke-god tilstand ................................................................................................. 10
Øvrige ................................................................................................................................................ 11
Formuleringer, der er svære at forstå ......................................................................................................................... 11
Grundvand............................................................................................................................................................................. 11
Opkoncentrering................................................................................................................................................................. 11
Luft ........................................................................................................................................................................................... 12
Projekt ID: ENWE.Fagligt
Udarbejdet af: HEMH Kontrolleret af: JOHA Godkendt af: KSCH
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
1/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0149.png
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen (vejled-
ningen) samt opdateret vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmil-
jøet (FAQ).
Vi håber, at vores høringssvar vil bidrage til de endelige vejledninger. Vi står meget gerne til rådighed for en
yderligere uddybning af vores høringssvar.
Nærværende høringssvar vil fortrinsvist vedrøre FAQ’en men vil også berøre forhold i vejledningen. Der vil ud-
over blive refereret til såvel indsatsbekendtgørelsen
1
og udlederbekendtgørelsen
2
.
NIRAS byder de nye og opdaterede vejledninger velkomne, da de er med til at præcisere en række forhold, der
tidligere har givet anledning til tvivl i forbindelse med administration af udledningstilladelser mv.
1
Manglende beskyttelse af vandmiljøet
Vandrammedirektivet bygger på beslutninger fra 1988 om at forbedre vandmiljøet, og trådte i kraft d. 23. okto-
ber 2000
3
.
Det fremgår af vandrammedirektivets præambel nr. 27, at direktivets
”endelige
mål er at opnå en eliminering af
prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdi-
erne for naturligt forekommende stoffer.”
Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 4, pkt. a ii) at myndighederne skal udarbejde indsatsplaner, der
skal sikre god tilstand, senest 15 år efter direktivets ikrafttrædelse.
I dag har vi 2023, og der er fortsat meget store dele af det danske vandmiljø, der er påvirket i uacceptabel grad
af forurening fra miljøfarlige forurenende stoffer, og der er tilsyneladende meget, meget få indsatser med hen-
blik på at sikre god tilstand, for så vidt angår de prioriterede stoffer og de nationale stoffer, udover den gene-
relle regulering af stofferne (udfasning af kviksølv, PFOS, cadmium etc.). Der findes kun få indsatser overfor
punktkilder, herunder tilslutningstilladelser, og der er ikke noget samlet overblik over, hvilke udledningskilder,
der er årsag til ikke-god tilstand i de pågældende vandområder i ikke god tilstand.
1.1
Vejledninger i høring
Miljøstyrelsen har sendt to vejledninger i høring:
Ny FAQ-vejledning vedr. udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i høring
ny version af
vejledning til indsatsprogrammer.
Der er mange udfordringer forbundet med de vurderinger, der skal foretages for at muliggøre en udledning
indeholdende miljøfarlige forurenende stoffer der kan påvirke et vandområde, særligt når vandområdet er i
ikke-god tilstand
(som for MFS’er betyder, at
tilstanden er i den dårligste tilstandsklasse).
Indsatsprogrambekendtgørelsen BEK nr. 797 13/06/2023
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder Bek nr.
1433 af 21/11/2017
3
Vandrammedirektivet:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:02000L0060-20141120
1
2
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
2/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0150.png
Det er derfor betryggende, at Miljøministeriet og -styrelsen har fundet det relevant at arbejde med at tilveje-
bringe vejledningsmateriale.
Formålet med begge vejledninger handler overordnet om at overholde den lovgivning, der skal sikre, at der ar-
bejdes målrettet hen mod at forebygge forringelser og opnå god tilstand i vandområderne.
Det er imidlertid
NIRAS’
opfattelse, at der er behov for at lægge mere arbejde i vejledningerne, inden de er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets og dansk lovgivnings bestemmelser og inden de kan stå alene
som vejledningsmateriale til myndigheder.
Som vejledningsmaterialet er udformet nu, er det
NIRAS’
opfattelse, at det kan anvendes på en måde, der både
er i modstrid med specifikke EU-domme og vandrammedirektivets formålsparagraf om en stadig forbedring af
vandmiljøets tilstand. Merpåvirkning af vandområder i ikke-god tilstand kan være til hinder for opnåelse af god
tilstand, og måske endda medføre yderligere forringelse af tilstanden.
Det er derfor NIRAS’ vurdering, at
det er helt væsentligt at nå et niveau af præcision i vejledningen, som ikke
kan fejltolkes, og som sikrer en ensretning og en sammenlignelighed myndigheder imellem.
Noget af denne præcision vurderes at kunne klares relativt nemt, mens noget andre kræver et større, men nød-
vendigt arbejde for at komme i mål med vejledninger, der er i overensstemmelse med Danmarks forpligtigelser
ift. Vandrammedirektivet. Nedenfor
følger NIRAS’ bidrag
og forslag til, de vigtigste emner, der bør arbejdes vi-
dere med i vejledningerne inden de bliver endelige.
2
Påvirkning af vandområder i ikke-god tilstand
Der er jf. Miljøstyrelsens data, der er anvendt til tilstandsvurdering af målsatte søer, vandløb og kystvande i VP3,
225 søer (ud af i alt 295 tilstandsvurderede søer), 101 vandløb (ud af i alt 173 tilstandsvurderede vandløb) og
112 kystvande (ud af i alt 119 tilstandsvurderede kystvande), der er i ikke-god tilstand i forhold til miljøfarlige
forurenende stoffer.
Den helt væsentlige betragtning, og efter
NIRAS’
vurdering det springende punkt, er, at der som forudsætning
for at kunne gives tilladelse til en merudledning til områder i ikke-god tilstand, eksisterer et godt kendskab til
øvrige kilder til forurening i området, samt at der foreligger en indsatsplan for konkret nedbringelse af forure-
ningen.
Det må være en betingelse for accept af merudledning, at der til trods for merudledningen, er god evidens for
at der kan opnås god tilstand i vandområdet inden for en acceptabel tidsfrist.
Det er endvidere
NIRAS’
vurdering, at der bør kunne etableres en bagatelgrænse for, hvornår en merudledning
overhovedet bør underkastes en dyberegående vurdering. Denne bagatelgrænse er
efter NIRAS’ vurdering
også
afhængig af, at der er et godt overblik over de allerede eksisterende kilder til påvirkning af vandområdet. På-
virkninger i bagatelagtig størrelse er ikke fritaget for at overholde bestemmelserne om bedste tilgængelige tek-
nologi og teknik.
Det er ikke holdbart i forhold til VRD at tillade merudledning til vandområder i ikke-god tilstand, hvor der ikke
er et tilstrækkeligt overblik over påvirkninger samt en konkret plan for opnåelse af god tilstand, og dermed ikke
en reel og saglig viden om, hvorvidt der overhovedet kan opnås god tilstand i vandområdet.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
3/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0151.png
Den fremgangsmåde for merpåvirkning af vandområder i ikke-god tilstand, som MST har valgt at benytte i
FAQ’en
har desuden det problem, at etablering af nye, miljøvenlige
aktiviteter kan blive forhindret i at blive
etableret, hvis der allerede i forvejen er udledninger fra aktiviteter, som samlet set ødelægger tilstanden i vand-
området.
2.1
Vejledning om merudledning
I dette afsnit bemærker NIRAS, hvor der konkret er behov for en præcisering og tilretning for at bringe vejled-
ningerne i tråd med gældende lovgivning. Afsnittet er delt op i emner, der vedrører metoder beskrevet i de re-
viderede vejledninger.
2.1.1
Blandingszoner / påvirkningszoner
Blandingszoner som begreb har eksisteret i dansk forvaltning siden i hvert fald 2002 (MST 690
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-107-9/pdf/87-7972-108-7.pdf),
hvor forståelsen er, at
miljøkravene skal kunne overholdes på blandingszonens rand.
I nævnte udgivelse (MST 690) er desuden vejledning til primitive overslagsberegninger for fortyndingsforhol-
dene tæt på udledningspunktet. Det er uklart, om disse overslagsberegninger vil kunne accepteres som valide.
Europakommissionen har udarbejdet vejledningsmateriale til udarbejdelse af blandingszoner: Tekniske ret-
ningslinjer for udpegning af blandingszoner
4
og et støttedokument: Technical Background Document on Identi-
fication of Mixing Zones
5
. Begge dokumenter er nævnt i den nuværende FAQ nr. 66.
Det fremgår af støttedokumentet, at såfremt der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i et vandområde, så er
der ikke længere tale om et blandingszoneproblem. Det handler om at få nedbragt øvrige kilder, og det skal
ske i regi af vandområdeplanen. Citat fra støttedokumentets FAQ nr. 2:
What should Member States do if there is already an exceedence of the EQS in the receiving water body? This is a
consenting policy issue rather than a mixing zone question and while it is recognised as a real problem it should
be dealt with under the River Basin Management Planning process directly.
In plain terms this means that in
circumstances where the upstream quality exceeds the EQS just upstream of the point of discharge a fun-
damental review of all permits above this point may be required.
Det fremgår af de nævnte tekniske retningslinjer fra Europakommissionen, at blandingszoner er områder i
umiddelbar nærhed af en udledning, hvori miljøkvalitetskravet kan overskrides.
Det tolker NIRAS, som at miljøkvalitetskravet
som udgangspunkt
skal overholdes uden for blandingszonen.
Det fremgår også, at (citat):
Direktiv 2008/105/EF gør det muligt for medlemsstaterne at tillade sådanne overskridelseszoner i
vandområderne, såfremt en række kriterier er opfyldt (se afsnit 2.3). Det er vigtigt at kende disse
4
Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF_(K(2010) 9369 endelig) (
https://circabc.europa.eu/sd/a/fe7c0991-9432-4d6e-bed1-1a3be9fdf772/DA_ACT_C(2010)9369.doc
).
5
https://circabc.europa.eu/sd/a/78ce94bb-6f1c-4379-87ac-88a18967c4c3/Technical%20Background%20Document%20on%20the%20Iden-
tification%20of%20Mixing%20Zones.doc
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
4/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0152.png
kriterier, da det sætter den kompetente myndighed i stand til for det første at klarlægge, om dette
overskridelsesniveau er acceptabelt forud for udpegningen af en blandingszone, og derefter at fast-
sætte det passende sted for overvågningspunkter.
(i den engelske version, side 9) ”The
Competent Authority must be satisfied that the relevant Wa-
ter Framework Directive objectives for the water body set out in the River Basin Management Plan
will be met, when establishing the acceptability of the extent of a proposed mixing zone”)
Det er som nævnt indledningsvist en forudsætning og en præmis, at der er god tilstand i vandområderne (eller
at der arbejdes målrettet mod at opnå god tilstand), da det er hele formålet med vandrammedirektivet og de
nærliggende direktiver, der skal sikre god tilstand i EU's vandområder.
Det må derfor være en fejltolkning, at der
umiddelbart
kan udlægges blandingszoner i et område, hvor der også
er overskridelser af MKK udenfor zonen.
Vores forståelse er, at myndighederne skal have en plan for, hvordan man opnår god tilstand i vandområdet.
Det betyder, at så længe, der ikke er en relevant og tilstrækkelig kildeopsporing, og efterfølgende plan for ned-
bringelse af koncentrationen af det relevante stof, bør der ikke kunne meddeles tilladelse til udledning, der in-
volverer udpegning af blandingszoner, og slet ikke udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskravet allerede
er overskredet.
Vi foreslår, at vejledningsmaterialet udbygges med vejledning om, at når der er ikke-god tilstand for et specifikt
stof, kan der ikke tillades merudledning af stoffet, førend der er foretaget en kildeopsporing og foreligger en
konkret plan for nedbringelse af kilder, således at opnåelse af god tilstand er sikret.
Kan det ikke lade sig gøre at opnå god tilstand, må konklusionen være, at dele af vandområdet ikke vil kunne
opnå god tilstand. Den erkendelse vil afhjælpe de forvaltningsmæssige udfordringer, der er iboende enhver af-
gørelse, der medfører merpåvirkning af et sådant område.
2.1.1.1
Påvirkningszoner
Det er problematisk, at der sker en forståelsesmæssig sammenblanding af merudledning til vandområder i ikke-
god tilstand med merudledning til vandområder i god tilstand.
Det er forholdsvist uproblematisk og ukontroversielt at udlægge blandingszoner i vandområder i god tilstand,
mens det er nyt i dansk forvaltning at udlægge den slags zoner i områder med ikke-god tilstand.
Vi foreslår, at såfremt vejledningen om udlægning af zoner i områder med ikke-god tilstand fastholdes, at man
omdøber
denne nye type zoner til ”påvirkningszoner”, således at
de forvaltningsmæssigt, forståelsesmæssigt
og formidlingsmæssigt kan adskilles fra de traditionelle blandingszoner.
En sådan opdeling vil være til nytte for de projekter, hvor der ønskes udledning til vandområder i god tilstand,
da de ikke vil kunne forveksles med de mere kontroversielle påvirkninger i vandområder med ikke-god tilstand.
Det vil også være til administrativ gavn for sager med en såkaldt
udlagt ”påvirkningszone”,
da disse lettere vil
kunne identificeres og behandles derefter.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
5/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0153.png
2.1.2
FAQ nr. 43 Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet / 5 % reglen
Idet der måles udvalgte MFS i vandfasen i vandløb og der findes et frit tilgængeligt værktøj til beregninger(ud-
viklet af MSt og henvist til i FAQ’en)
af koncentrationsstigning af stoffer i vandløb (fortyndingsberegner), vurde-
res denne metode at være praktisk anvendelig for udledning til vandløb.
Det fremgår dog ikke af FAQ nr. 43, hvordan dette loft skal sikre mod kumulative effekter i vandområdet med
ikke-god tilstand. Det er ikke usandsynligt, at der over tid kan ske flere udledninger til samme vandområde,
som isoleret set alle beregnes til at bidrage med 5%, og dermed isoleret vurderes ikke at ville påvirke miljøkvali-
tetskravet i overfladevandet uden for den udpegede påvirkningszone. Denne fremgangsmåde vurderes dog
ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen, når der meget sandsynligt vil være tale om adskillige ud-
ledninger til samme vandområde.
For søer og kystvande overvåges der udelukkende i biota og sediment, og det er med vejledningen i høring
uklart om man i et scenarie med en påvirkning af et vandområde i ikke-god tilstand, kan se bort fra beregnings-
og forudsætningsmetoderne i
vandfasen,
når der ikke er foretaget tilstandsvurdering i denne matrice. Det bør
tydeliggøres
i FAQ’en,
hvordan dette skal håndteres.
I tilfælde af, at projektejer selv har indhentet relevant data (konc. i vandfasen) om recipienten jf. MFVK
21/10101
6
fx til brug for indhentning af viden om i forvejen forekommende koncentrationer og der her ses
overskridelser af MKK i vandfasen for et eller flere stoffer, henledes opmærksomheden på, at der ikke findes frit
tilgængelige værktøjer til en screening af påvirkningens udbredelse (fortyndingsberegninger), som ellers hen-
vist til i FAQ nr. 68. Dette værktøj, udarbejdet af DHI, skal tilkøbes og så vidt NIRAS er oplyst, koster screenings-
værktøjet 15.000 kr/mdr.
FAQ nr. 68
henviser til at værktøjet kan bruges for søer, men det er uvist, om det rent faktisk gør sig gældende
idet NIRAS ikke har adgang til værktøjet, og at der på DHIs hjemmeside om screeningsværktøjet kun er refere-
ret til kystvande og fjorde.
NIRAS anbefaler, at et sådan værktøj, der er udarbejdet i samarbejde med MST, gøres offentligt tilgængeligt for
myndigheder, bygherrer og rådgivere, således at alle mindre udledninger kan screenes. Uden adgang til dette
værktøj, er det meget usandsynligt at man vil kunne udarbejde de anviste beregninger i forbindelse med små
projekter. Hvis ikke værktøjet kan gøres frit
tilgængeligt, er det NIRAS’ opfattelse, at man ikke
bør henvise til
det i vejledningen som et led i en beslutning om afgørelse, men at beregningsmetoden må justeres, således at
beregningen kan foretages uden dette værktøj. Større projekter vil sandsynligvis skulle udarbejde en fuld hy-
draulisk model af udledning og recipient.
2.1.3
Repræsentative målepunkter
Udover ovenstående
”5 %
-
regel”, foreskriver
FAQ nr. 43
at man yderligere - ved beregning - skal
sikre, at ud-
ledninger til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af relevant stof i et
repræsentativt målepunkt.
Repræsentativt målepunkt
bør præciseres, så det klart fremgår, at målepunktet skal være repræsentativt for,
hvor vandet udledes. Formuleringerne vedr. at tillade merudledning til vandområder i ikke-god tilstand, når blot
der ikke sker en målbar koncentrationsforøgelse
i ”repræsentative
målepunkter”,
som potentielt kan være belig-
gende langt fra udledningspunktet
er yderst problematiske.
Det er desuden meget væsentligt, at læseren af
6
Holstebroafgørelsen;
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/b5fd5339-b8e2-4802-ab2c-64a52e54bf12
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
6/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0154.png
vejledningen ikke forledes til at tro, at målbarhed i eet målepunkt er den eneste begrænsning. Det er fuldstæn-
digt afgørende, at der ikke sker en forringelse af tilstanden uden for en blandingszone/påvirkningszone.
Det bør derfor tydeliggøres i FAQ nr. 43 at der er tale om et krav til to beregninger: Først 5 % reglen, og hvis
denne er overholdt, så beregning af koncentrationsstigning ved målepunkter.
Det kan give grundlag for misforståelser og store merudledninger / forureninger af vandområder, hvis ikke
disse formuleringer ledsages af meget klare støtteformuleringer, som fx : At udledningen i sig selv ikke må være
til hinder for målsætningsopfyldelse. At der ikke må være en påvirkning uden for en påvirkningszone.
Og det er efter NIRAS’ vurdering et åbent spørgsmål, om
en merpåvirkning med et stof kan tillades, når den i
kumulation med andre kilder kan medføre en stigning i koncentrationen i et område med ikke-god tilstand for
stoffet, når der ikke er en plan for at opnå god tilstand i området.
De repræsentative målepunkter fremgår af EU-kommissionens tekniske retningslinjer, men nævnes specifikt her
i som målepunkter, der har til formål at sikre, at der ikke sker overskridelser uden for blandingszonen, og at der
skal være
overholdelse i ethvert repræsentativt målepunkt.
Vi læser FAQ’ens formuleringer om ”hvad
forstås
ved et repræsentativt målepunkt”
som at det er nok at sikre overholdelse i eet punkt, der i nogle tilfælde vil
kunne komme til at ligge langt borte fra udledningspunktet. Den forståelse er tæt på at være det diametralt
modsatte af EU-vejledningens hensigt,
og de øvrige formuleringer i FAQ’en om overholdelse af MKK i alle re-
præsentative målepunkter. Formuleringerne vedr. de repræsentative målepunkter vilkårlige steder i vandområ-
det bør laves om. Det er en misforståelse at hvis man kan undgå en stigning i et repræsentativt punkt langt
borte fra udledningspunktet, så kan en mertilførsel tillades.
Desuden bør det præciseres om beregningerne ved målepunkterne kun gælder vandfasen eller også de øvrige
matricer.
Afsnit 8 i vejledningen til indsatsprogrammer: ”Den
tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen
skal også
indgå i vurderingen, da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.”
Det bør præciseres i vejlednin-
gen, hvornår der er tale om midlertidig forringelse, både tidsligt og rumligt.
2.1.4
Målbarhed
Som nævnt i afsnittet ovenfor, er det yderst vigtigt at præcisere, at denne beregning og vurdering ikke kan stå
alene. Der skal foretages beregning af koncentrationsstigning ved randen af blandingszone/påvirkningszone
forinden.
NIRAS er tvivlende over anvendeligheden af denne metode til vurdering. Dette set i lyset af, at hvis man før
denne beregning, har beregnet at en udledning ikke medfører en koncentrationsstigning på mere end 5% af
MKK, kan man så på noget tidspunkt forestille sig, at denne udledning ville kunne måles i vand et andet sted
længere fra.
Miljøstyrelsen bør præcisere hvad en målbar koncentrationsstigning er. Er det detektionsgrænsen, kvantifikati-
onsgrænsen eller måleusikkerheden for det konkrete stof, der menes. Samt præcisere om det kun er i vand be-
regningen skal udføres eller for sediment også. Biota vurderes ikke at være en mulighed, eftersom der er en
mangel af beregningsværktøj for denne matrice.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
7/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0155.png
Om muligt, bør MST udarbejde en standard, for hvad målbarhed er, hvis denne vurderingsmetode fortsat vur-
deres egnet. Ligesom der foreligger en standard for fraktionen af organisk stof. Den skal dog følge forsigtig-
hedsprincippet og være konservativ.
2.1.5
Mængdebetragtning
NIRAS er uforstående overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke forholder sig til en mængdebetragtning
ved vurdering af, om en merudledning kan medføre en yderlig forringelse af vandområder i ikke-god tilstand
for MFS (fx i FAQ nr. 43 og 45), som det fremgår af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (afsnit
8.3.2). Det fremgår af FAQ nr. 12 , der er uændret, at:
”Ansøgningen
om udledningstilladelse skal indeholde oplys-
ninger om den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde.”
At man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en mængde, men at det ikke skal indgå i vurderingerne om påvirkning,
synes ikke i tråd med hinanden.
Dertil fremgår det af vejledningen til indsatsprogrammer, at
”Forekomst
af de nationalt specifikke stoffer, som er
vurderet at blive udledt i betydende mængder, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.”
Når
udledning af stoffer i betydende mængder ligger til grund for valget af de nationale specifikke stoffer bør det
vel også indgå som en væsentlig del af vurderingsgrundlaget for en udlednings påvirkning. Ligeledes er mæng-
debetragtningen inddraget i FAQ 44, til beregning af koncentrationsstigning i sedimentet.
2.1.6
Reviderede vejledning vs betydelighedsvurdering
De suspenderede dele af den eksisterende vejledning indeholdt vejledning til betydelighedsvurdering, der gav
mulighed for at tillade en merudledning, baseret på en konkret vurdering af en merudlednings betydelighed.
Den reviderede vejledning til mertilførsler til et vandområde i ikke-god tilstand for MFS, er tilsyneladende - pba.
de ovenstående afsnit (2.1-), en mere lempelig tilgang end den tidligere tilgang med betydelighedsvurderinger.
Det er NIRAS’ vurdering at en betydelighedsvurdering
principielt ikke kan finde sted, uden at der er er et for-
holdsvist godt overblik over de øvrige kilder til forurening af vandområdet. Det overblik er i flere tilfælde blevet
tilvejebragt i forbindelse med betydelighedsvurderingen, dog uden en plan for, hvordan der vil blive opnået
god tilstand for det pågældende MFS.
Med det fremtidige forvaltningsregime, som den nye FAQ lægger op til, frembringes der ikke pr. default en så-
dan vurdering af den samlede påvirkning af et område i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningsmaterialet.
2.2
Kumulative påvirkninger
forringe og forhindre
Det fremgår af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (afsnit 8.3.2), at der ved vurdering af om
en udledning forventes at ville forhindre at målet for et for de berørte vandområder opnås gælder, at udlednin-
gen ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion.
Først i afsnit 8.3.5 Øvrige hensyn, nævnes §8 stk. 5 i indsatsbekendtgørelsen, at der ikke kan træffes afgørelse
uden den samlede påvirkning tages i betragtning. Herunder øvrige kilder fra godkendte, endnu ikke gennem-
førte projekter og aktiviteter tages i betragtning ?
Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er beskrevet samme sted og første gang, det beskrives hvad en vurdering
af, om en udledning kan forhindre målopfyldelse skal inkludere.
2.3
Videnskabelige beregningstekniske vejledninger
Der henvises i vejledning til indsatsprogrammer til beregningsteknisk vejledninger
fremført i FAQ’en.
Så vidt
NIRAS er bekendt vedrører det disse to beregninger/emner:
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
8/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0156.png
2.3.1
Sedimentberegningsmetode beskrevet i FAQ nr. 43 og 44
Opmærksomheden henledes på, at der er uoverensstemmelse mellem den tekniske vejledning om udarbejdelse
af kvalitetskriterier, som MST henviser til, og ECHAs TGD R.16, der er grundlaget for beregningerne. I forhold til
sediment tager man ikke højde for, hvad der allerede er i sedimentet, men kun nyligt sedimenteret materiale, da
det er hvad organismerne er eksponeret for.
I FAQ nr. 44 beskriver Miljøstyrelsen, hvordan de mener en forøgelse af sedimentkoncentrationen kan beregnes.
MST henviser til den tekniske vejledning for, hvordan MKK bestemmes i sediment:
https://edit.mst.dk/me-
dia/3ydpnqdw/guidance-no-27-deriving-environmental-quality-standards-version-2018.pdf
Efter NIRAS opfattelse og forståelse af den tekniske vejledning er det, MST beskriver ikke i overensstemmelse
med den tekniske vejledning. En vurdering af om et miljøkvalitetskrav i sediment er overskredet, bør baseres på
samme principper som MKK fastsættes. Et sedimentkvalitetskriterie fastsættes som beskrevet i kapitel 5 i den
tekniske guideline og omfatter ikke, som MST beskriver, areal i forhold til fx vandudskiftning. Arealet vil kun
være relevant ift. en vurdering af om sedimentkvalitetskriteriet er overholdt på blandingszonens kant. Den tek-
niske vejledning følger principperne i ECHA TGD R.16
https://echa.europa.eu/documents/10162/13632/infor-
mation_requirements_r16_en.pdf/b9f0f406-ff5f-4315-908e-e5f83115d6af
Den beskriver, at PEC (dvs. den forventede koncentration i sediment) skal bestemmes ud fra koncentrationen i
nyligt sedimenteret materiale:
Koncentrationen i sediment bestemmes ved følgende udtryk:
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
9/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0157.png
Hvor Ksusp-water bestemmes ved udtrykket:
Den eneste forskel er, at den tekniske vejledning angiver, at der skal bruges densiteten af sediment fremfor
densiteten af partikler i beregningen.
Miljøstyrelsen kan med fordel udarbejde en liste over relevante Kd-værdier (Kpcomp), der kan indgå i vurderin-
gerne med henblik på ensretning og sammenlignelighed.
Dertil bør Miljøstyrelsen forholde sig til, at angive maksimale acceptable udbredelser af påvirkningsområder ift.
sediment i vejledningen, ligesom for blandingszoner i vand.
2.3.2
Påvirkning af biota
Til vurdering af påvirkning af biota, både i vandområder med god tilstand for MFS og med ikke-god tilstand, er
det en ”vand-sikrer-biota” metode,
der henvises til. Det er nem og pragmatisk tilgang, men overvågningsdata
viser desværre for nogle stoffer, at det umiddelbart ikke forholder sig sådan i virkeligheden. Nedenfor følger et
eksempel for bly og cadmium. Om det samme gør sig gældende for øvrige stoffer, er uvist.
I 2021 foretog MST virksomheder prøvetagning af metaller i vandfasen tre gange i 24 kystvande i DK. Alle prø-
ver viser koncentrationer af bly og cadmium, der overholder MKK for vand. De fleste resultater af bly er desu-
den under detektionsgrænsen på 0,1 ug/l, mens alle prøver viste koncentration af cadmium under detektions-
grænsen på 0,03 ug/l. Ser man på tilstandsvurderingerne af kystvande, er der 78 kystvande med overskridelser
af MKK for bly i biota og 52 kystvande med overskridelser af MKK for cadmium i biota. Begge stoffer overholder
MKK for sediment i alle sedimentprøver. Biota-målinger er foretaget i muslinger, og kan derfor ikke være et ud-
tryk for tidligere tiders forurening, da alderen på de muslinger, man indsamler, typisk vil være mellem 1-2 år.
Det anbefales at denne videnskabelige metode revurderes. I første omgang for de stoffer, hvor eksisterende
overvågningsdata tydeligt viser, at vandkoncentrationer under MKK for vand ikke beskytter mod overskridelse
af MKK i biota. Dernæst bør det undersøges, om MKK for andre stoffer, såsom organiske miljøfarlige stoffer,
hvor der ikke eksisterer data fra vandfasen, også er behæftet med bias ift. beskyttelse af biota.
Dertil gøres der opmærksom på, at det fastsatte MKK for bly i vand er EU fastsat og ikke i overensstemmelse
med det vandkvalitetskriterie (som er lavere), der er benyttet til at udarbejde MKK for biota. Det bør rettes op,
så der som minimum er overensstemmelse med
proceduren for ”vand-sikrer-biota”,
for de stoffer, hvor der er
fastsat miljøkvalitetskrav.
2.4
Opgørelse over vandområder i ikke-god tilstand
Opgørelse over antal/km vandforekomster i ikke-god tilstand for MFS på side 29 (vejl. 2021) er helt fjernet fra
udkastet 2023. Og ordlyden "og dermed hvilke vandområder der skal gennemføres en indsats over for" er også
slettet. Da det ikke er et ubetydeligt antal vandområder, der ikke har opnået målopfyldelse, foreslås det at gen-
indsætte en sådan opgørelse for at tydeliggøre behovet for indsatser.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
10/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0158.png
3
3.1
Øvrige
Formuleringer, der er svære at forstå
På side 43 i vejledning til indsatsprogrammer 2023, er de første fire linjer svære at læse (understreget) og fore-
slås omformuleret således at teksten ikke kan misforstås:
"I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om
et program eller et enkeltprojekt er
foreneligt med målet om at forebygge forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede
virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virk-
ninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de ikke med-
fører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente nationale myndigheder inden for
rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår, at det kan medføre en sådan forrin-
gelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis
betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt."
3.2
Grundvand
Vejledninger berører ikke direkte, hvornår der er tale om en yderlig forringelse af en grundvandsforekomst i
ikke-god kemisk tilstand. Dette bør fremgå, således at der er overensstemmelse i sagsbehandling af projek-
ter/ansøgninger, der kan medføre en påvirkning på grundvandsforekomster.
3.3
Opkoncentrering
Det fremgår af klagenævnsafgørelsen (VEGA), at klagenævnet opfatter enhver koncentrationsforøgelse af et
stof i et område med ikke-god tilstand for det pågældende stof som en forringelse af tilstanden.
I forbindelse med den grønne omstilling af samfundet er der flere steder i landet projekter i gang, der skal etab-
lere PtX, dvs. benytte overskuds-el fra vind- og solkraft til hydrolyse af vand, og dermed skabe brint, der kan
bruges til fremstilling af gas- eller væskeformige brændstoffer.
Der skal bruges enorme mængder vand til brintproduktionen, og en god kilde til vand, som ikke belaster
grundvandsressourcen, kan være renset spildevand fra de større byer.
Imidlertid er der i den forbindelse et helt særligt problem, nemlig at den eksisterende udledning af renset spil-
devand bliver opkoncentreret, når dele af vandstrømmens vand fjernes til brint, og indholdsstofferne dermed
opkoncentreres.
Der vil være tale om fortsat udledning af den samme, eller marginalt lavere stofmængde som hidtil, men blot
med en højere koncentration.
I vandområdet vil det resultere i en højere koncentration tæt på udledningspunktet, men alt andet lige også
resultere i en blandingszone med en lavere geografisk udbredelse.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis denne helt særlige problemstilling bliver adresseret.
Såfremt udledningen fra et renseanlæg, der leverer vandt til et sådant PtX-anlæg, allerede i dag er problematisk
i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav i det modtagende vandområde, vil en direkte udledning fra PtX-
fabrikken afløse udledningen fra renseanlægget, men ikke forværre den generelle tilstand i vandområdet.
Med den tidligere FAQ kunne en betydelighedsvurdering benyttes til at acceptere den ændrede påvirkning fra
et sådan udledning fra et PtX-anlæg. Med den nye vejledning ser det ud til at blive vanskeligere at træffe
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
11/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0159.png
afgørelse om den type ændret udledning, idet der kun tages højde for koncentrationer og ikke mængder, hvor
mængderne er adresseret selvstændigt i afsnit 2.1.5. Dermed er det således lige så meget en opfordring til at
implementere betragtninger både ift. koncentrationer og mængder i vurderinger af påvirkninger af miljøet. Be-
tragtningerne skal medvirke til at beskytte miljøet, men også at fremme den nødvendige grønne omstilling
Bemærk, at ovenstående ikke handler om PtX-anlæg baseret på grundvand eller andre kilder til vand; der er kun
tale om den cirkulære økonomi i at benytte allerede renset spildevand fra eksisterende udledninger, dvs. der i
intet tilfælde vil være tale om udledning af mere stof pr år.
3.4
Luft
FAQ nr. 60: Hvordan beregnes luftemissioners påvirkning af vandområder? (Side 79 i udkast til vejledning)
Udkastet til vejledningen angiver at ”følgende beregningsmodel kan for stoffer med høj bindingskapacitet til
partikler anvendes til beregning af en
luftbåren forurenings påvirkning af vandområder”……1) Den luftbårne for-
urening fra en kilde beregnes med en OML-beregning, hvor forureningspåvirkningen bestemmes på baggrund
af retning af afstand fra kilden…”
NIRAS vurderer, at OML i sin nuværende form ikke er særlig velegnet til at beregne deposition. NIRAS foreslår,
der enten åbnes for at andre beregningsprogrammer end OML kan benyttes, eller at OML snarest udvikles til at
beregne deposition mere retvisende.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
12/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0160.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 19 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Yusrah Asgar ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Yusrah Asgar - Svar fra
SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer FRIST 9.
november 2023 (MST Id nr.: 8614909) (SM Id nr.: 776952)
501989
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer FRIST 9.
november 2023 (MST Id nr. 8614909) (SM Id nr. 776952)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0161.png
-- AKT 501989 -- BILAG 1 -- [ Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om kra… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Yusrah Asgar ([email protected])
Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse
stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909) (SM Id nr.: 776952)
Sendt:
03-11-2023 13:56
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Miljøministeriet har ved e-mail af 12. oktober 2023 anmodet Social-, Bolig- og Ældreministeriet om eventuelle
bemærkninger til den omhandlede høring.
Det meddeles herved, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Yusrah Asgar
Fuldmægtig
Center for Jura og Internationale Opgaver
Mobil: +45 41 85 12 45
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Til:
Økonomiministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Finansministeriets postkasse ([email protected]),
Forsvarsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]),
Justitsministeriet ([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
([email protected]), Hovedpostkassen ([email protected]), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ([email protected]), BM
Postkasse ([email protected]), UVM - UVMIPOST ([email protected]), UIM Hovedpostkasse ([email protected]),
Skatteministeriet Ledelsessekretariat ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Kirkeministeriet
([email protected]), Transportministeriet ([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]),
UFM FP DEP - UFM Departement ([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske
Regioner ([email protected]), 'Region Nordjylland' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
'Region Sjælland' ([email protected]), Egedal Kommune ([email protected]), Haderslev
Kommune ([email protected]), MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), NST - Naturstyrelsens
hovedpostkasse ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), Mail
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Grænseforeningen Info ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AGROLAB A/S ([email protected]), Bornholms Landbrug &
Fødevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Tænketanken CONCITO ([email protected]),
SEGES ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danish Seafood Association (mail ([email protected]), Danmarks fiskehandlere
([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Naturfredsningsforening ([email protected]), Post ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Sportsfiskerforbund -post ([email protected]), Dansk Akvakultur
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Green Power Denmark ([email protected]),
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
'[email protected]' ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danish Seafood Association
(mail ([email protected]), DANSK GEOLOGISK FORENING ([email protected]), Dansk Industri
([email protected]), Dansk kano- og kajakforbund ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anders Frandsen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Transport og Logistik (DTL
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danske Maritime ([email protected]), Dansk Planteværn
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Speditører ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landinspektørforeningen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]),
Energinet.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Søfartsstyrelsen
Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), QFish ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Muslingeerhvervet (FME
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Tekniske Universitet (dtu ([email protected]), [email protected] ([email protected]), info@flex-
fertilizer.com ([email protected]), [email protected] (INFO.FLEX-
[email protected]), Skovdal Entreprenør & Udlejning v/Kristian Klinck Hansen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), HOFOR
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Levende Hav ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSyd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landbrugsrådgivning Syd ([email protected]), Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Marine Ingredients ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
WSP ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), MULTI MEDIA CONSULTING A/S
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rådgivningscenter
Nord ([email protected]), Common Wadden Sea Secretariat ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Femern_AS ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energy Cluster Denmark
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), thorkild-
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Ørsted Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected]
([email protected]), NOAHs Sekretariat (noah ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (mai-
[email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Det Biovidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ICROFS
([email protected]), Den selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Miljø- og Fødevareklagenævnets funktionspostkasse
([email protected]), Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Ærø Kommune
([email protected]), Aabenraa Kommune ([email protected]), Aalborg Kommune
([email protected]), Aarhus Kommune ([email protected]), Albertslund Kommune
([email protected]), Allerød Kommune ([email protected]), Assens Kommune
([email protected]), BALLERUP KOMMUNE - Borgerservice ([email protected]), Billund Kommune
([email protected]), Bornholms Regionskommune ([email protected]), Brøndby Kommune
([email protected]), Brønderslev Kommune ([email protected]), Gribskov Kommune
([email protected]), COWI (kontaktpersoner ([email protected]), Dragør Kommune
([email protected]), Esbjerg Kommune ([email protected]), Fanø Kommune
([email protected]), Favrskov Kommune ([email protected]), Faxe Kommune
([email protected]), Fredensborg Kommune ([email protected]), Fredericia Kommune
([email protected]), Frederiksberg Kommune ([email protected]), Frederikshavn Kommune
([email protected]), Frederikssund Kommune ([email protected]), Furesø Kommune
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Gentofte Kommune ([email protected]), Gladsaxe
Kommune ([email protected]), Glostrup Kommune ([email protected]), Greve Kommune
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0163.png
([email protected]), Guldborgsund Kommune ([email protected]), Halsnæs Kommune
([email protected]), Hedensted Kommune ([email protected]), Helsingør Kommune ([email protected]),
Herlev Kommune ([email protected]), Herning Kommune ([email protected]), Hillerød Kommune
([email protected]), Hjørring Kommune ([email protected]), Holstebro Kommune
([email protected]), Horsens Kommune ([email protected]), Hvidovre Kommune
([email protected]), Høje-Taastrup Kommune ([email protected]), Hørsholm Kommune
([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium A/S
([email protected]), Region Syddanmark - Region Syddanmark ([email protected]), Holbæk Kommune
([email protected]), Ishøj Kommune ([email protected]), Jammerbugt Kommune ([email protected]),
Kalundborg Kommune ([email protected]), Kerteminde Kommune ([email protected]),
Kolding Kommune ([email protected]), Københavns Kommune ([email protected]), Køge Kommune
([email protected]), Langeland Kommune ([email protected]), Lejre Kommune ([email protected]),
Lemvig Kommune ([email protected]), Lolland Kommune ([email protected]), Lyngby-Taarbæk
Kommune ([email protected]), Læsø Kommune ([email protected]), Mariagerfjord Kommune
([email protected]), Middelfart Kommune ([email protected]), Morsø Kommune
([email protected]), Norddjurs Kommune ([email protected]), Nordfyns Kommune
([email protected]), Nyborg Kommune ([email protected]), Næstved Kommune
([email protected]), Odder Kommune ([email protected]), Odense Kommune
([email protected]), Odsherred Kommune ([email protected]), Randers Kommune
([email protected]), Rebild Kommune ([email protected]), Ringkøbing-Skjern Kommune
([email protected]), Ringsted Kommune ([email protected]), Roskilde Kommune ([email protected]),
Rudersdal Kommune ([email protected]), Rødovre Kommune ([email protected]), Samsø Kommune
([email protected]), Silkeborg Kommune ([email protected]), Skanderborg Kommune
([email protected]), Skive Kommune ([email protected]), Slagelse Kommune
([email protected]), SLKS hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rambøll
([email protected]), Solrød Kommune ([email protected]), Sorø Kommune ([email protected]), Stevns
Kommune ([email protected]), Struer Kommune ([email protected]), Svendborg Kommune
([email protected]), Syddjurs Kommune ([email protected]), Sønderborg Kommune
([email protected]), Thisted Kommune ([email protected]), Tønder Kommune
([email protected]), Tårnby Kommune ([email protected]), Vallensbæk Kommune
([email protected]), Varde Kommune ([email protected]), Vejen Kommune ([email protected]),
Vejle Kommune ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune ([email protected]), Viborg Kommune
([email protected]), Vordingborg Kommune ([email protected])
Jane Hansen ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Lykke Feld
Cc:
([email protected]), Jan Reisz ([email protected]), Louise Bjerregaard Madsen ([email protected]), Steen Pedersen
([email protected])
Dorte Balle Harder ([email protected])
Fra:
Titel:
TO og TIL EVT. KOMMENTERING - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909)
Sendt:
19-10-2023 14:28
Det fremsendte høringsmateriale er offentliggjort på høringsportalen 12. oktober 2023.
Høringsmaterialet kan med fordel læses i sammenhæng med udkast til ny vejledning til bekendtgørelse om
vejledning om indsatsprogrammer, som er fremsendt tidligere.
Med venlig hilsen
Dorte Balle Harder
Chefkonsulent, jurist | Hav- og Vandmiljø
+45 41 27 16 50 | +45 41 27 16 50 |
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |
[email protected]
|
www.mst.dk
Sådan håndterer Miljøstyrelsen personoplysninger:
https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/miljoestyrelsens-persondatapolitik/henvendelser
Til:
Ærø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Aabenraa Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Aalborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Aarhus Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Albertslund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Allerød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Assens Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Ballerup Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Billund Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Bornholms Regionskommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Brøndby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Brønderslev Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), [email protected] ([email protected]), COWI (kontaktpersoner)
([email protected]), Dragør Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Esbjerg Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Fanø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Favrskov Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Faxe Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Fredensborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Fredericia Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Frederiksberg Kommune
([email protected]), Frederikshavns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Furesø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Faaborg-Midtfyn Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Gentofte Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Gladsaxe Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Glostrup Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Greve Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Guldborgsund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Halsnæs Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Hedensted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Helsingør
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Herlev Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Herning Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Hillerød Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Hjørring Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Holstebro Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Horsens Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Hvidovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Høje-
Taastrup Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Hørsholm Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium A/S
([email protected]), Region Syddanmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ishøj Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Jammerbugt Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Kalundborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Kerteminde
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Kolding Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Københavns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Køge Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Langeland Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Lejre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Lolland Kommune, Rødby Trafikhavn (kontaktpersoner) ([email protected]), Lyngby-Taarbæk Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Læsø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Mariagerfjord
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Middelfart Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Morsø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Norddjurs Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Nordfyns Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Nyborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Næstved
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odder Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Odense Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odsherred Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Randers Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Rebild Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringkøbing-Skjern
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringsted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Roskilde Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Rudersdal Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Rødovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Samsø Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Silkeborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Skanderborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Skive Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Slagelse Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
SLKS hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rambøll ([email protected]),
Solrød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sorø Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Stevns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Struer Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Svendborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Syddjurs Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sønderborg Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Thisted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Tønder Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Tårnby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Vallensbæk Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Varde Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Vejen Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Vejle Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Viborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Vordingborg Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Økonomiministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]),
Finansministeriets postkasse ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse ([email protected]), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ([email protected]), Justitsministeriet
([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected]),
Social- Bolig- og Ældreministeriet ([email protected]), EFKM - Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), UVM - UVMIPOST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Fødevareministeriet – ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]), UFM FP DEP - UFM Departement
([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske regioner ([email protected]),
Region Nordjylland ([email protected]), Hovedpostkasse Region Midtjylland ([email protected]), region​
[email protected] (region​[email protected]), Egedal Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hovedpostkasse ([email protected]), Marianne
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Mørk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), [email protected]
([email protected]), GRÆNSEFORENINGEN ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AGROLAB A/S ([email protected]), Bornholms Landbrug &
Fødevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Tænketanken CONCITO ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks
Naturfredningsforening ([email protected]), Post ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Gershøj Fritidsfiskerforening ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Green Power Denmark ([email protected]), Dansk Energi
Brancheforening ([email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv
([email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), DANSK GEOLOGISK FORENING
([email protected]), Dansk Industri ([email protected] ([email protected]), Dansk kano- og kajakforbund ([email protected]),
Dansk Miljøteknologi ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anders Frandsen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), DTL-Danske Vognmænd
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Hovedforeningen Dansk Ornitologisk Forening ([email protected] ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), Danske Maritime
([email protected]), DANSK PLANTEVÆRN ([email protected]), Danske Rederier
([email protected]), Danske Speditører ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landinspektørforeningen (mail@lsp-
foreningen.dk), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]), Energinet
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Fagbevægelseshovedorganisation (FH ([email protected]),
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), QFish ([email protected]), [email protected]
([email protected]), ENVINA ([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), Foreningen af
rådgivende ingeniører ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), FORENINGEN MUSLINGEERHVERVET ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Skovdal Entreprenør & Udlejning v/Kristian Klinck Hansen
([email protected]), Friluftsrådet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv ([email protected]
([email protected]), HOFOR ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), Landdistrikternes Fællesråds
hovedkontor ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI ([email protected]), [email protected] (llh@levende-
hav.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), LandboSyd
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Landbrugsrådgivning Syd ([email protected]), LANDSFORENINGEN AF DANSKE MÆLKEPRODUCENTER
([email protected]), LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Anne Mette Bæk ([email protected]), [email protected]
([email protected]), WSP ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
MULTI MEDIA CONSULTING A/S ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Rådgivningscenter Nord ([email protected]), Common Wadden Sea Secretariat
([email protected]), Verdens Skove ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Femern_AS ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Grakom Arbejdsgivere ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Energy Cluster Denmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] (thorkild-
[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (mai-
[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), IT-Universitetet i København ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Presse ([email protected]), VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ([email protected]), ICROFS ([email protected]), Den
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0166.png
selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College ([email protected]), Rådet for Grøn
Omstilling ([email protected]), Miljø- og Fødevareklagenævnets funktionspostkasse ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
12-10-2023 17:05
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i
perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med
udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2
om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til
overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om
der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis
dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke
automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes
til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0168.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 20 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
03-11-2023
Mie Thomsen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012
501967
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
journalnummer 2023 - 10012
KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogramme for vandområdedistrikter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0169.png
-- AKT 501967 -- BILAG 1 -- [ journalnummer 2023 - 10012 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Mie Thomsen ([email protected])
journalnummer 2023 - 10012
03-11-2023 13:45
KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme for vandområdedistrikter.pdf;
Hermed høringssvar fra KL.
Med venlig hilsen
Mie Thomsen
Konsulent
Klima og Tværkommunalt Samarbejde
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3559
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0170.png
-- AKT 501967 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme for vandområ… --
NOTAT
KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Her følger KL’s høringssvar til ”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”. KL har set meget frem til en
opdatering af vejledningen. Vi har dog i højere grad samlet kommentarer til
vores høringssvar på ændringerne i Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse stoffer.
Overordnet ønsker vi, at teksten i vejledningen er mere klar og forståelig, da
den flere steder kan føre til misforståelser. Denne vejledning er central for
kommunernes arbejde på spildevandsområdet, og det er derfor særligt
vigtigt, at vejledningen er letforståelig.
KL har ikke den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt, er en forpligtelse
for kommunerne at gennemgå eller revurdere alle udledningstilladelser til
vandområder, der ikke opnår målopfyldelse. Vi ønsker afklaring på, om
Ministeriet er af den opfattelse.
Mvh.
Mie Thomsen, Konsulent
Dato: 3. november 2023
Sags ID: SAG-2023-04860
Dok. ID: 3386039
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0171.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 21 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Christian Andersen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer
2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning
om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
501814
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioners
høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt Vejledning
om Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende
stoffer
Danske Regioners høringssvar på vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0172.png
-- AKT 501814 -- BILAG 1 -- [ Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning om … --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Christian Andersen ([email protected])
Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt Vejledning om Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer
Sendt:
03-11-2023 11:25
Bilag:
Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Christian Andersen
Chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M
40 22 30 17
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0173.png
-- AKT 501814 -- BILAG 2 -- [ Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogram… --
Miljøministeriet
[email protected]
03-11-2023
EMN-2023-01044
1662926
Christian Andersen
Danske Regioners høringssvar på vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter samt Vejledning om Spørgsmål og svar
om udledning af visse forurenende stoffer
vedr.
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
Danske Regioner afgav d. 22. juni 2022
høringssvar på forslag til vandområdeplanerne
for perioden 2022-2027.
De to udkast til vejledninger,
”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter” og ”Vejledning om
Spørgsmål og svar om udledning af
visse forurenende stoffer” er
begge konsekvensrettet af Miljøministeriet pga. Miljø-
og fødevareklagenævnets afgørelse i den såkaldte VEGA-sag.
Med afgørelsen tilsidesatte Miljø- og fødevareklagenævnet afsnit 8.3.2 i
Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Det fremgik, at det var muligt at skønne, hvorvidt en
udledning af et miljøfarligt forurenende stof (MFS) til et målsat overfladevandområde
i ikke-god tilstand for stoffet, kunne anses for at være betydelig og dermed udgøre
en forringelse. Vejledningen om indsatsprogrammer var i høring samtidigt med
vandplanerne mellem 22/12-21 til 22/6-22, men de er ikke efterfølgende blevet
offentliggjort netop pga. VEGA-sagen.
Afgørelsen betød også, at Miljøministeriet var nødt til at suspendere vejledning nr.
9053 af 21. december 2021 om ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer”.
Ændringerne i de to vejledninger som følge af afgørelsen handler altså om, hvordan
man skal give tilladelser til udledning af MFS til overfladevandområder, herunder
Hvordan Miljøministeriet nu forstår den retlige ramme for, hvad der vil
udgøre en yderligere forringelse, når der skal gives en udledningstilladelse
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
(nemlig som: En udledning, der medfører en målbar stigning i
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandsområde, hvor
koncentrationen af dette MFS i forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for
stoffer) (vejl. om indsatsprogrammer)
Den metode miljømyndigheden skal bruge for at vurdere dette (vejl. om
Spørgsmål og svar)
Ændringerne præciserer bl.a., at det skal eftervises ved beregninger, at udledningen
ikke medfører en stigning i koncentrationen af det pågældende stof i et
repræsentative målepunkt, og det er defineret, hvad der forstås ved et
repræsentativt målepunkt. Derudover præciseres bl.a., at den tidslige udvikling skal
indgå i vurderingen, da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades og at afgørelsen
skal bygge på forsigtighedsprincippet.
Hvordan berører ændringerne regionerne?
Denne ændring berører regionerne, når de skal ansøge om udledningstilladelse til
overfladevand. De kan fx ske i.f.m. bortledning af oppumpet afværgevand, eller
udledning af vand fra et spunset område, der skal drænes før et afværgeprojekt, kan
gå i gang. Regionerne skal nu bruge den nye metode til at anskueliggøre
konsekvenserne af udledningen af vores afværgevand til overfladevandområdet
overfor miljømyndigheden. Forskellen mellem den tidligere metode og den
præciserede metode vurderes imidlertid at have mindre betydning.
Vi har ved den tidligere høring mellem 22/12-21 til 22/6-22 ikke haft specifikke
bemærkninger til de nu reviderede afsnit i vejledningen om indsatsprogrammer.
Imidlertid går konsekvenserne af VEGA-afgørelsen ud på at stramme op i forhold til
fortsat forurening af overfladevandsområder. Vi har både i det politiske høringssvar
og i de tekniske og tekstnære rettelser ifm. høringen af vandområdeplanerne gjort
opmærksom på problemerne med den manglende finansiering af både
overfladevandsopgaven og generationsforureningsopgaven. Begge opgaver er kilder
til forurening af overfladevandområder, som medvirker til, at mange danske
overfladevandområder er i ikke-god tilstand. Jo længere der går, før disse
forureninger adresseres, jo mere spreder de sig.
Venlig hilsen
Christian Andersen
chefrådgiver
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0175.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 22 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Anja Aalling Hansen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra
Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
501653
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast vejledning
om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
2023-0426305-1 Svar fra Københavns Kommune på høring af
udkast til vejledning til bek 51945349_33378709_0
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0176.png
-- AKT 501653 -- BILAG 1 -- [ Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om bekendtgørelse om… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Anja Aalling Hansen ([email protected])
Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 10:28
Bilag:
2023-0426305-1 Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til vejledning til bek
51945349_33378709_0.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed Københavns Kommunes høringssvar. Se vedhæftet fil.
Med venlig hilsen
Anja Aalling Hansen
Sagsbehandler
Vand og Natur
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Njalsgade 13, 1. sal, 1021
Postboks 380
2300 København S
Telefon 3366 3306
Mobil 2034 8802
E-mail [email protected]
EAN 5798009809452
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0177.png
-- AKT 501653 -- BILAG 2 -- [ 2023-0426305-1 Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til vejledning til b… --
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Miljøministeriet
Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til
vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
Københavns Kommune har gennemgået udkast til vejledning til be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Københavns Kommune har en række bemærkninger som overordnet
set bunder i, at teksten er vanskelig at forstå, og flere steder kan misfor-
stås. Da vejledning udgør en væsentlig ramme for kommunernes ar-
bejde med vandmiljø, er det vigtigt at teksten er entydig og letforståe-
lig.
1)
Følgende tekst fremgår af 8.3.2 (s. 46):
I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et indsatsbehov for at
sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduk-
tion af udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlæg-
ningen forudsat, at myndigheden i overensstemmelse med miljøbeskyttel-
sesloven ved revurdering af udledningstilladelser og ved at mindske ud-
strækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i
de enkelte vandområder inden udgangen af 2027
.”
3. november 2023
Sagsnummer
2023-0426305
Dokumentnummer
2023-0426305-1
Københavns Kommune forstår teksten således, at hvis der ikke er
målopfyldelse, og der er udpeget en indsats mod MFS, skal indsatsen,
som kan bestå af reduktion af blandingszoner og/eller revurdering af
udledninger, være gennemført inden 2027.
Københavns Kommune vurderer ikke, at kommunen er forpligtede til at
gennemgå eksisterende udledninger, hvis der ikke er udpeget en ind-
sats.
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
Vand og Natur
Njalsgade 13
Postboks 380
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vand og Natur
2/2
2)
Af 8.3.2 (s. 46-47) fremgår:
Yderligere udledning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende
udgangspunkt kun ske ved tilsvarende reduktion af andre kilder i det på-
gældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af kompenserende
foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af ud-
ledningen neutraliseres fuldt ud
. ”
Københavns Kommune mener, at teksten kan misforstås.
Københavns Kommune forståelse er, at der i et vandområde uden
målopfyldelse, bør kunne udledes eksempelvis vand med en koncentra-
tion, der er lavere end miljøkvalitetskravene uden, at det kræver kom-
pensation.
Venlig hilsen
Mia Jahn Knudsen
Vand og Natur
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0179.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 23 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-11-2023
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen -
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
501622
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0180.png
-- AKT 501622 -- BILAG 1 -- [ Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelse… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer
2023 – 10012
Sendt:
03-11-2023 10:05
Bilag:
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Vedhæftet fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
MIM journalnummer 2023 – 10012
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
____________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.:
+45 39174000
Mobil:
+4531193235
E-mail:
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0181.png
-- AKT 501622 -- BILAG 2 -- [ DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023 ] --
Dato: 3. november 2023
Til Miljøministeriet
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
journalnummer 2023
10012)
Indledningsvis skal DN påpege, at anledningen til den aktuelle revision af Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er den såkaldte Horsensafgørelse fra Miljø og
Fødevareklagenævnet (MFKN), som førte til miljøministerens suspension af dele af Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer (som for nuværende er i ikke-synkron høring).
Det er DNs opfattelse at disse revisioner af vejledningerne til fulde skal respektere MFKNs afgørelse og de
relevante EU-domstolsafgørelser. Det er DNs opfattelse at den gældende retstilstand efter MFKNs
Horsensafgørelse med de EU-afgørelser, der deri henvises til, er følgende:
-
-
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer skal som udgangspunkt overholdes i udledningen.
Kan dette trods brug af BAT eller bedre ikke lade sig gøre må udledningen enten undlades eller der må
udlægges blandingszone for problemstofferne med overholdelse af reglerne herfor (herunder at alle
udlæg af blandingszoner skal fremgå specifikt af vandområdeplanerne, det skal godtgøres, at de er
udlagt på baggrund af brug af BAT for de enkelte stoffer, og det skal fremgå for hver enkelt, hvorledes
man løbende skal minimere udstrækningen af blandingszonen).
Såfremt der allerede forekommer overskridelser af miljøkvalitetskravene for problemstofferne i
vand/biota/sediment kan yderligere udledninger over miljøkvalitetskravene ikke komme på tale da
merudledning er en yderligere forringelse i laveste tilstandsklasse
Der skal altid være kendskab til de relevante koncentrationer i såvel nær- som fjern-recipienten
(vand/sediment/biota) af de miljøfarlige stoffer, som er relevante i forbindelse med en ny eller øget
udledning
ellers kan det ikke konkret vurderes om der er tale om en forringelse
Bestemmelsen om ikke-forringelse gælder både for midlertidige forringelser og for dele af et
vandområde
-
-
-
Som det fremgår af MFKNs afgørelse med henvisninger til EU-domstolens afgørelser, er det desuden ikke i
overensstemmelse med de forpligtelser, som de danske myndigheder er pålagt ved vandrammedirektivet,
at der i Miljøministeriets vejledning indgår en væsentlighedsvurdering, som miljømyndighederne
forudsættes at tage udgangspunkt i ved deres stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede
konkrete miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i vandområdet.
Domstolspraksis fastslår nemlig at
enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof
udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Det er som sagt DNs opfattelse at den aktuelle og andre relevante vejledninger (som eksempelvis de MST
FAQ, der henvises til i det aktuelle udkast til vejledning) skal rumme disse helt klare tilkendegivelser.
Som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0182.png
Dato: 3. november 2023
De substantielle ændringer i udkastet til vejledningen er angiveligt alene foretaget i afsnit 8.1.1 ff og 8.3.2,
som derfor er de afsnit DN kommenterer i det følgende:
Til 8.1.1 ff
Afsnit 8 i den udsendte vejledning knytter sig til §8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter
” Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i
øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.”
Formuleringen er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets (VRDs) krav om ikke-forringelse og
opfyldelse af miljømål.
Til bedømmelse af hvornår der foreligger en forringelse i et vandområde henvises til flere EU-
domstolsafgørelser:
1. sag C-461/13,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde,
når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et
niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede
befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver for forringelse af dette element en "forringelse af
tilstanden" for overfladevandområdet.”
2. sag C-535/18,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en
grundvandsforekomst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af
kvalitetskravene eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening
og forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fastsatte
tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvågningspunkt,
skal tages i betragtning individuelt.”
3. afgørelse C-525/20,
hvorefter ” målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, …….. ikke at tage hensyn til midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det
er åbenbart, at sådanne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det
omhandlede vandområde, og at de ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens
forstand.” Kan et program eller projekt
medføre en sådan forringelse, kan programmet eller
projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.
DN skal bemærke i forbindelse med afgørelse 1. ovenfor, at for kemisk tilstand opererer VRD kun med to
tilstandsklasser
nemlig god og ikke-god. Det gælder uanset om der er tale om nationalt prioriterede
miljøfarlige stoffer, som indgår som del af den økologiske tilstand, eller der er tale om EU-prioriterede
stoffer, som indgår selvstændigt som Kemisk tilstand for vandområdet.
Overskrides et fastsat miljøkvalitetskrav (vand/sediment /biota) for blot et enkelt af de prioriterede stoffer i
et vandområde er området i ikke-god tilstand (laveste klasse for kemiske stoffer) efter one-out
all out-
princippet, og der vil derfor ikke kunne tillades yderligere udledninger, som kan medføre en øget
koncentration af det pågældende stof (= forringelse).
Det vil efter DNs opfattelse også indebære at der ikke kan anvendes blandingszone for det pågældende
stof.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0183.png
Dato: 3. november 2023
Afsnit 8.2 omhandler vandområder hvor miljømålet er opfyldt. Her fastslås at merudledning kan tillades så
længe det ikke fører til at vandområdet eller tilgrænsende vandområder går en tilstandsklasse ned (=
forringelse). Her kan også tillades blandingszoner, hvor koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider
miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang efter gældende regler for brug heraf.
Afsnit 8.3 omhandler vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Her anføres at merudledning kun kan
tillades såfremt det ikke forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse. Ved vurdering af, om afgørelsen vil
hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres
senere i planperioden. Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng
mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes
tilstand ikke må ske.
DN finder ikke neutralisering senere i planperioden er i overensstemmelse med VRD og EU-domstolens
afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environment,
hvorefter myndighederne ikke må lægge
vægt på muligheden for, at den påvirkning, som recipienten udsættes for, neutraliseres senere i
planperioden.
DN er heller ikke enig i at ”Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8,
stk. 2, kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse”,
hvis der hermed menes at der kan tillades merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til den
manglende målopfyldelse.
Afsnit 8.3.2 omhandler specifikt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder.
§ 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter betyder, at en udledning ikke må
føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline):
” Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders
tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny
udledning ikke føre til
yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde.
Der antages at ske en stigning i
koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra
repræsentative overvågningspunkter
i berørte
overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST
FAQ].”
DN: Den markerede tekst herover er i modstrid med den tidligere nævnte EU-afgørelse
– ”…der
foreligger
en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse
ned”.
Det er således ikke nødvendigt at det samlede vandområde
rykker en klasse ned for et kvalitetselement for at der er tale om en forringelse, en del af vandområdet er
tilstrækkeligt.
Det fremgår også af Horsens-afgørelsen,
idet MFKN skriver ”…
at det følger af EU-Domstolens praksis, at
også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med
forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden…”
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forurenende stoffer
sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af
påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af overfladevandområder,
der er i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0184.png
Dato: 3. november 2023
ukendt tilstand (grundet manglende overvågning),
skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer
belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
”Er tilstanden ukendt grundet
manglende overvågningsdata
for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og
alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale
overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser
og godkendelser.”
DN: Efter Horsens-afgørelsen fra MFKN står det klart at kendskab til koncentrationerne i recipienten
(vand/sediment/biota) af de relevante miljøfarlige stoffer, som en ny udledning indeholder, vil være helt
afgørende for om udledningen vil kunne tillades efter alle gældende regler.
Om kendskab til eksisterende koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandområdet skrives i vejledningen:
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer og
økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandområdeplanens
MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvalitetskrav er
overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes, om disse overskrider
relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af
tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner
2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet manglende
overvågningsdata for området eller manglende miljø-kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere
konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder
anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den
eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.”
Der lægges således ikke op til i forbindelse til tilladelser til merudledning af miljøfarlige stoffer at der
skaffes ny, relevant viden om eksisterende koncentrationer i vandområdet selvom det er afgørende for at
kunne behandle en ansøgning herom efter gældende regler.
Det er efter DNs opfattelse helt uholdbart at tillade ny/øgede udledninger uden (nyere) viden om
recipientens tilstand for de relevante stoffer
har man ikke data må man skaffe dem, hvad enten det er
myndigheden eller ansøger der foretager de således nødvendige analyser.
Det kan desuden ikke efter over 20 år med VRD på nogen måde retfærdiggøres at der er så massivt
ukendskab til den kemiske tilstand i langt de fleste vandområder som tilfældet er i dag. Især for vandløb og
søer hersker et massivt ukendskab til tilstanden for alle prioriterede miljøfarlige stoffer (eksempelvis er den
ukendt for henved 95% af vandløbene jf. vandområdeplan 2021-27), men også i kystvande er der alt for
langt mellem målestationer og især sådanne, der kan påvise effekter af væsentlige punktkilder med
udledning af miljøfarlige stoffer.
Vejledningsudkastet siger at det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre
til en stigning i koncentrationen som beskrevet, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Der nævnes en
række punkter der altid skal med i vurderingen, herunder:
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncentrationer
ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota).
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0185.png
Dato: 3. november 2023
DN skal påpege at hermed indlægger miljøministeriet en væsentlighedsvurdering, hvilket ikke er i
overensstemmelse med MFKNs afgørelse som siger
”at
når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det
lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en
forringelse af vandområdets tilstand i
strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
og at det
”ikke
er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand
at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelsens
vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et
forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet,…”
DN må konkludere at der således ikke er belæg for fremtidige væsentlighedsvurderinger når
miljøkvalitetskravene er overskredet, idet al merudledning da er en forringelse, som ikke kan gradbøjes
med vilkårligt fastlagte bagatelgrænser uanset om disse fastlægges i en vejledning eller i en konkret
væsentlighedsvurderingi.
DN hæfter sig herefter ved at der henvises til MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota)
som rettelig bør være
MST FAQ 50 (biota) og 51 (sediment):
Af
FAQ 51 Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i
sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 5?
fremgår, at hvis den gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen af et
givet stof i sedimentet som følge af en udledning udgør 5 % eller mere af miljøkvalitetskravet for sediment,
bør den betragtes som værende væsentlig. Hvis miljøkvalitetskravet for sediment er overskredet i forvejen i
det pågældende overfladevand, henvises til
FAQ 43 Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en ny
tilladelse til udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevand?,
som så i
øvrigt viser tilbage til den aktuelle vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer afsnit 8.3.2. for
nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om at forebygge forringelse af
overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at hindre mulighed for målopfyldelse (!).
FAQ 43 siger bl.a.:
” Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om
miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så
længe koncentrationen af stoffet ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand
og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.”
” I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet
Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er
overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller luft,
hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af
miljøkvalitetskravet i overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en
koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand beregnet i blandingszonens rand, jf. FAQ 67.
For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0186.png
Dato: 3. november 2023
Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på
et repræsentativt målepunkt.
I beregningen skal indgå
den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af,
om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i,
hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der
opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand,
sediment og biota som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.”
” III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet
Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet.
Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet, kan
miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i koncentrationen af
det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.
Den beregnede gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning
bør derfor være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For
udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets miljøkvalitetskrav for
sediment.”
Som det ses af den fremhævede tekst vil miljøministeriet altså fortsat anvende en væsentlighedsvurdering
til accept af overskridelser af miljøkvalitetskravene, også udenfor de udlagte blandingszoners rand, på 5%
af det generelle kvalitetskrav for vand. Altså en slags undtagelseszone udenpå blandingszonen!
Og som det ses vil man for sediment acceptere en årlig stigning i koncentrationen af det problematiske stof
på 1% af miljøkvalitetskravet for sediment! Om det alene gælder indenfor den udlagte blandingszone
fremgår ikke af forslaget, men det må formodes. For sediment accepteres altså at koncentrationen må stige
med 1% af sedimentkvalitetskravet årligt, hvilket for ikke-nedbrydelige stoffer som tungmetaller eller for
tungtnedbrydelige stoffer betyder at sedimentet gradvist forværres. Det er en meget besynderlig opfattelse
af forsigtighedsprincippet, der her lægges for dagen.
Ydermere skal vurderingen af merudledningens betydning beregnes i et repræsentativt punkt (anbefalet
som et eksisterende målepunkt fra NOVANA og helst det med størst vanddybde) som kan være placeret
langvejs fra merudledningsstedet. Dette punkt skal repræsentere hele vandområdet, hvilket er absurd. Et
relevant målepunkt ville ligge nær udledningspunktet i strømretningen for at sikre overholdelse af
miljøkvalitetskravene så tæt på udledningen som muligt. At der så vil være samtidig kravoverholdelse i
større afstand er overvejende sandsynligt. Det er omvendte er tilfældet for et repræsentativt punkt langt
væk
her ved man ikke hvad tilstanden er tættere på udledningen.
Så på trods af MFKNs afgørelse herom ovenfor insisterer miljøministeriet altså på fortsat at foretage en
væsentlighedsvurdering som tillader overskridelser af miljøkvalitetskravene udenfor udlagte
blandingszoner. Fuldstændigt som det var tilfældet før ministeren greb ind og inddrog disse dele af
vejledningen.
Det fremgår af høringsbrevet til høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer”, at
”Miljøministeriets departementet har forestået den juridiske analyse og har i den sammenhæng haft dialog
med EU-Kommissionen og gennemført et udvidet nabotjek. På denne baggrund er den retlige ramme for,
hvad der vil udgøre en yderligere forringelse fastlagt som: En udledning der medfører en målbar stigning i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0187.png
Dato: 3. november 2023
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandområde, hvor koncentrationen af dette MFS i
forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for stoffet.”
Hvad den udførte dialog med EU Kommissionen og nabotjekket har haft af betydning anføres ikke, men
bruges her til at legitimere de omskrevne vejledninger og deres fastholdelse af væsentlighedskriterier for at
overskride gældende miljøkvalitetskrav udenfor blandingszoner og hermed merudledning af stoffer, der
allerede overskrider miljøkvalitetskravene. Desuden betyder brugen af repræsentative beregningspunkter
langt fra udledningspunktet at der accepteres forringelser i (mere nærliggende) dele af vandområdet.
Alle disse forhold er i modstrid med såvel MFKNs afgørelse som med EU domstolens afgørelser og næppe
et enigt resultat af dialogen med EU Kommissionen og derfor er den reviderede vejledning en ommer.
Den parallelle høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” MST FAQ slutter 9. november og den tætte sammenhæng mellem de to høringer
betyder at DN må tage forbehold for at komme med yderligere bemærkninger til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen såfremt læsningen af MST FAQ giver anledning hertil.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0188.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 24 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
02-11-2023
Svend-Erik Jepsen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på
vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
501445
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0189.png
-- AKT 501445 -- BILAG 1 -- [ DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Svend-Erik Jepsen ([email protected])
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
02-11-2023 16:05
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf;
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes DI’s bemærkninger til udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen
Miljøpolitik og cirkulær økonomi
Fagleder, Vand og Klimatilpasning
(+45) 3377 3685
(+45) 2949 4407 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0190.png
-- AKT 501445 -- BILAG 2 -- [ DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ] --
SEJ
DI-2023-00336
Deres sagsnr.: 2023-10012
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att.: Vand og Klimatilpasning
Sendt som e-mail til
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
DI’s bemærkninger til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter
DI har den 12. oktober 2023 modtaget ovenstående udkast til vejledning i høring med frist den 3.
november 2023.
Indledningsvist vil DI gerne anerkende det store arbejde, som Miljøministeriet har lagt i at afsøge
modeller for den fremtidige forvaltning af vandområderne og udledningstilladelser til disse i lyset
af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 (sagen 22/02461).
DI finder, at denne vejledning og den nye vejledning med FAQer fra Miljøstyrelsen, der ligeledes er
i høring, vil udgøre et administrationsgrundlag, der kan fungere i praksis. Vi kan dog samtidig imø-
dese, at ansøgningsprocedurer og dokumentationsgrundlag bliver mere omfangsrigt og dermed
også mere omkostningstungt. DI skal henstille til, at de økonomiske byrder, der er forbundet med
nye og reviderede tilladelser, tilstræbes reduceret så meget som muligt.
I forhold til den konkrete vejledning er kapitel 8 af særlig interesse, da den giver rammen for myn-
dighedens administration af lovgivningen, og specielt kapitel 8.3.2. om miljøfarlige forurenende
stoffer i overfladevandområder. DI støtter, at beregningerne af, at der ikke vil ske en stigning i
koncentrationen i et repræsentativt overvågningspunkt, samt, at vurderingen skal foretages ved
en forudgående beregning. Vi undrer os dog over
formuleringen ”under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder” –
er det ikke en selvfølge i en myndigheds administrationsar-
bejde?
DI anerkender, at det af vejledningen fremgår, at der naturligvis skal arbejdes på at reducere ud-
ledningen og dermed også mindske udstrækningen af blandingszoner i takt med udvikling af nye
og bedre teknologier til at nedbringe koncentrationerne i spildevandet. Den metodik følger ligele-
des af arbejdet med BAT/BREF som en del af IE direktivet (Industrial Emission).
DI står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar og den kommende
vejledning.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0192.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 25 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
02-11-2023
Anna Gade Holm ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense
Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-
10012
501272
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om
indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012
Høringssvar til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet 2. november
2023
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0193.png
-- AKT 501272 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Anna Gade Holm ([email protected])
Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012
02-11-2023 14:17
Høringssvar til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet 2. november 2023.pdf;
Til Miljøministeriet
Høring J. nr. 2023-10012
Venlig hilsen
Anna Gade Holm
Biolog
Mobil 29 36 52 36
[email protected]
ODENSE KOMMUNE
Klima- og Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Kontor
Nørregade 36,
5000
Odense C
www.odense.dk
Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder
www.odense.dk/privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0194.png
-- AKT 501272 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet 2. november 2023 ] --
Klima- og Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Vandhåndtering og Gartneri
Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende:
-
udkast til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december
2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer”
(2023-97845)
-
udkast om vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (2023-10012)
Nørregade 36
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf.
29 36 52 36
Hermed sendes høringssvar fra Odense Kommune vedrørende Miljøstyrelsens
Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” og udkast om vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter for så vidt angår bestemmelserne
om miljøfarlige forurenede stoffer i overfladevand.
Odense Kommune har læst og forholdt sig elementerne i vejledningen.
Kommunen finder, at der er godt takter i vejledningen, der kan hjælpe
kommunerne videre i sagsbehandlingen i udledningstilladelser til områder uden
målsætningsopfyldelse. Odense Kommune bemærker, at MFS fra punktkilder
udledt til områder uden målsætningsopfyldelse beregningsmæssigt må overskride
med 5 % på blandingszonens rand og ikke må forøge koncentrationen af det
enkelte stof målbart i et repræsentativt punkt for hele det modtagende
vandområde.
Odense Kommune mener, at den pågældende vejledning angiver en anvendelig
metode, som kommunerne kan benytte til de fremtidige tilladelser.
Miljøstyrelsen oplyste under høringsmødet den 25. oktober 2023, at der er nedsat
en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med løsninger inden for udledning af
regnbetingede udledninger (RBU) fra separatkloak. Resultatet af dette arbejde
ser Odense Kommune frem til. Især i forhold til rækkefølgen af implementeringen
af bestemmelserne i EU-direktiverne og manglen på værktøjer fra Miljøstyrelsens
side til at reducere de væsentligste kilder til miljøfarlige forurenede stoffer. Dette
har væsentlige og uhensigtsmæssige konsekvenser for både miljøbeskyttelsen
og kommunernes arbejde.
Vandrammedirektivets bestemmelser om miljøfarlige forurenede stoffer er
allerede implementeret i bekendtgørelse 1433 om udledning af miljøfarlige
DATO
2. november 2023
REF.
ANGHO/HEMWH
JOURNAL NR.
06.11.00-K04-1-23
1/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0195.png
forurenede stoffer
1
og i bekendtgørelse nr. 796 om fastlæggelse af miljømål
2
.
Problemet er, at i forhold til vejledning til indsatsbekendtgørelsen, så er der endnu
ikke er udført “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”. Denne
kvantitative beregning kunne, på samme måde som virkemiddelkataloget for
kvælstof, pege på indsatser i forhold til de største og de betydeligste kilder af
miljøfarlige forurenede stoffer, og som koster mindst rent samfundsøkonomisk.
Det skaber den situation, at Miljø- og Fødevareklagenævnet afgør klagesager
efter direktivernes bestemmelser, der er implementeret i de danske
bekendtgørelser, men at de “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”
ikke er implementeret, hvilket medfører, at reguleringen og indsatser påføres de
tilfældige punktkilder, der ender i klagenævnet, og ikke de kilder, der er størst og
mindst omkostningstunge at regulere. Reelt kan denne situation resultere i at
aktører som spildevandsforsyninger, Vejdirektoratet eller private udledere tvinges
til at opkøbe kompenserende landbrugsjord. Et andet element i denne situation
er, at Kommunerne især er låste i at finde andre kilder at reducere udledningen
fra, da kommunerne ikke er myndighed på de betydelige kilder så som indholdet
af kobber og zink i grisefoder.
Miljøstyrelsen bør hurtigst muligt udføre “kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov” for miljøfarlige forurenede stoffer, samt fastsætte en konkret
handleplan og implementere de konkrete indsatskrav, som reducerer miljøfarlige
forurenede stoffer. Og man kunne med fordel starte med kobber og zink.
RBU separatkloak har altid været omfattet af en speciel retsstilling, idet
punktkilden ikke er omfattet af bek. nr.1433 om udledning af MFS. Det giver god
mening, at RBU separatkloak er undtaget af bekendtgørelsen 1433 (og EU-
direktiverne), idet separatkloak i bund og grund er en diffus kilde, da forureneren
ikke er en virksomhed eller en juridisk enhed, men at selve aktiviteten “at køre på
vejen” er en diffus kilde. Sådan en form for udledning er produktreguleret og bør
som udgangspunkt reguleres som sådan.
Med indsatsbekendtgørelsens §8 bliver denne specielle retsstilling taget fra de
separate udledninger, hvilket gør, at RBU separatkloak bliver stærkt reguleret,
selv om det er en forholdsvis lille kilde af miljøfarlige forurenende stoffer ift. øvrige
diffuse kilder. Overmere så forbryder den nuværende forvaltning og
Miljøstyrelsens manglende “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”
sig mod en af de vigtigste grundtanker i Miljøbeskyttelsesloven nemlig
proportionalitetsprincippet. Er det proportionelt at udføre indsatser på mindre
diffuse kilder og lade de store - og indsatsmæssigt billige kilder – gå ureguleret
hen, på grund af et manglende virkemiddelkatalog for miljøfarlige forurenende
stoffer.
1
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og havområder (Bek. nr. 1433 af 21/11/2017).
2
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand (Bek. nr. 796 af 13/06/2023)
2/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0196.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 26 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
02-11-2023
1-DEP Høringer ([email protected]) Sendt af DEP Høringer:
[email protected]
Miljøministeriets Departement ([email protected])
EM's høringssvar: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journalnummer
2023 - 10012 (EM Id nr.: 748779)
500791
1
Cecilie Spanner Rydeng
EM's høringssvar Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journalnummer
2023 - 10012 (EM Id nr. 748779)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0197.png
-- AKT 500791 -- BILAG 1 -- [ EM's høringssvar Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for va… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
1-DEP Høringer ([email protected])
EM's høringssvar: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
journalnummer 2023 - 10012 (EM Id nr.: 748779)
Sendt:
02-11-2023 09:11
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring: Høring - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SFS og SIK
Med venlig hilsen
Sanne Erholt (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 74
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet
<[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM
FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; region​
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
<[email protected]>; email <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected];
SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>;
Danmarks fiskehandlere <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected];
Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -
post <[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium A/S <[email protected]>;
[email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; INFO.FLEX-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Marine Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ørsted
Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0199.png
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse
om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et
overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0200.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 27 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
25-10-2023
Louise Jessen Schack ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Sorø Kommune - Høringssvar: Bemærkninger til udkast til ny
vejledning (Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 -)
496186
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0201.png
-- AKT 496186 -- BILAG 1 -- [ Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Louise Jessen Schack ([email protected])
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar
25-10-2023 13:30
Kære MIM,
Jeg har læst jeres afsnit 8.3.2 i udkast til ny vejledning.
Kunne I ikke nævne noget i vejledningen om at Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder ikke gælder almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger. Dette emner er ofte diskuteret i kommunerne og emnet ser ikke ud til at indgå i den nye
vejledning.
Det ville være fedt hvis I kunne beskrive juraen i hvad der så gælder og hvorfor – hvilke love og bekendtgørelse og §§
- for de almindeligt belastede separate regnvandsudledninger.
Kan / skal /må man fx udpege blandingszone for almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
Kan / skal /må vi stille koncentrationskrav til almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
Det står muligvis i jeres FAQ nr. 6, som jeg har læst.
Men våde bassiner / BAT kan jo ikke fjerne 100% for alle stoffer fx fra vejvand. Og hvad gør man så?
Muligvis er det mig der ikke har erfaring nok til at gennemskue juraen helt klart, men emnet er oppe og vende hver
gang, jeg er til møde med mine kollegaer i andre kommuner.
Venlig hilsen
Louise Jessen Schack
Miljømedarbejder
Hovednr.: 57876000
Direkte: 57876378
E-mail: [email protected]
www.soroe.dk
Sorø Kommune
Teknik, Miljø og Drift, Natur og Miljø
Rådhusvej 8
4180 Sorø
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0202.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 28 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
26-10-2023
Jens Emil Skovdal Hach ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående
høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
496919
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 -
10012
Høringssvar 2023-10012 (D13969961)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0203.png
-- AKT 496919 -- BILAG 1 -- [ Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Emil Skovdal Hach ([email protected])
Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
26-10-2023 13:51
Høringssvar 2023-10012 (D13969961).pdf;
Til rette vedkommende
Hermed fiskeristyrelsens besvarelse af høring tilsendt den 12. oktober 2023.
Hav en god dag.
Venlig hilsen
Jens Emil Skovdal Hach
Fuldmægtig | Fiskerikontrolkontoret
+45 72 18 58 17 | +45 33 44 31 85 |
[email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeristyrelsen
| Nyropsgade 30 | 1780 København V | Tlf. +45 72 18 56 00 |
[email protected]
|
www.fiskeristyrelsen.dk
På Fiskeristyrelsen.dk kan du læse om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0204.png
-- AKT 496919 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar 2023-10012 (D13969961) ] --
Afdeling:
Fiskeristyrelsen
J.nr.:
23-4000-000294
Ref.:
Jeskha
Dato:
26-10-2023
Bedes anført i svar
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Høringssvar
Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 72 18 56 00 • CVR 39097176 • EAN 5798000008700 • [email protected] • www.fiskeristyrelsen.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0205.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 29 == [ Aktbilag, … ==
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
26-10-2023
Nina Munck Richter Henriksen ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
(FRIST 3. november 2023)
497145
1
Jens Christian Pabst Berthelsen
VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev
Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Høringsliste
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16. nov 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0206.png
-- AKT 497145 -- BILAG 1 -- [ VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistri… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Nina Munck Richter Henriksen ([email protected])
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
26-10-2023 16:41
Bilag:
Høringsbrev.pdf; Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Høringsliste.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til
journalnummer 2023 – 10012
Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til denne høring.
Med venlig hilsen
Nina Munck Richter Henriksen
Kontorfuldmægtig
Maritim regulering og jura
Tlf: 72 19 62 25 |
[email protected]
Søfartsstyrelsen | Batterivej 7| 4220 Korsør
www.soefartsstyrelsen.dk
Fra:
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>
Sendt:
13. oktober 2023 07:21
Til:
SFS Høringer <[email protected]>
Emne:
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0207.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0208.png
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0209.png
-- AKT 497145 -- BILAG 2 -- [ Høringsbrev ] --
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0210.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0211.png
-- AKT 497145 -- BILAG 3 -- [ Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi… --
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0229.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0230.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0231.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0240.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0260.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0263.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0265.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0268.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0269.png
-- AKT 497145 -- BILAG 4 -- [ Høringsliste ] --
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0274.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 30 == [ Aktdoku… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Dorte Balle Harder ([email protected])
Dorte Balle Harder ([email protected])
Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen
05-12-2023 11:19
Aktbilag, id nr 502127: Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer 2023 - 10012 -
Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til indsatsprogrammer for vandområdedistrikter..pdf;
Aktbilag, id nr 505666: Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning
om indsatsprogrambekendtgørelse.pdf; Aktbilag, id nr 505011: SV Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november
2023).pdf; Aktbilag, id nr 504099: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Høringssvar Bemærkninger til
Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr. 2023 - 10012) -
FES.j.nr. 2023010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION].pdf; Aktbilag, id nr 503358: Høringssvar
på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for landdistriker.pdf;
Aktbilag, id nr 502205: WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse
om Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter J.nr. 2023 - 10012.pdf; Aktbilag, id nr 502195: Danmarks
Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen - Høringssvar - Bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings
høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012.pdf; Aktbilag, id nr
502171: Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Journalnr. 2023 - 10012).pdf; Aktbilag, id nr
502169: GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - MIM-J.nr. 2023-10012.pdf; Aktbilag, id nr 502196: Hofor, Elizabeth
Steenberg - Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf; Aktbilag, id nr 502141: Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg
Kristensen - Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.pdf; Aktbilag, id nr 502125: Miljøstyrelsen, Steen Pedersen -
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr. 8719428).pdf; Aktbilag, id nr
502115: Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets
høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse (Id nr. 274618).pdf; Aktbilag, id nr 502081: Sund&Bælt, Line
Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).pdf; Aktbilag, id nr 502089: Tænketanken
Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav.pdf; Aktbilag, id
nr 502010: Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS Høringssvar til ændringer af vejledningen
”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845, Vestforbrænding.pdf;
Aktbilag, id nr 502061: Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank Jensen - J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning
til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen).pdf;
Aktbilag, id nr 502066: Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning
til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012.pdf; Aktbilag, id nr 501989:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Yusrah Asgar - Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr. 8614909) (SM Id nr.
776952).pdf; Aktbilag, id nr 501967: KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012.pdf;
Aktbilag, id nr 501814: Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske
Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf;
Aktbilag, id nr 501653: Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra Københavns Kommune på høring
af udkast vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf; Aktbilag, id nr
501622: Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen - Danmarks Naturfredningsforenings
høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012.pdf; Aktbilag, id nr
501445: Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Aktbilag, id nr 501272: Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense
Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012.pdf; Aktbilag, id nr 500791: EM's
høringssvar Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
journalnummer 2023 - 10012 (EM Id nr. 748779).pdf; Aktbilag, id nr 496186: Sorø Kommune - Høringssvar
Bemærkninger til udkast til ny vejledning (Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 -).pdf; Aktbilag, id nr
496919: Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer
2023 - 10012.pdf; Aktbilag, id nr 497145: Søfartsstyrelsen - Høringssvar Ingen kommentarer til Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST
3. november 2023).pdf; Oversigt over indkomne høringssvar.docx; Høringsnotat.docx; Høringsnotat
EMB{F2#3304781#3#3285204#2} - Kopi.docx; Høringsnotat MogS{F2#3304781#3#3285204#2} - Kopi.docx;
Venlig hilsen
Jens Christian Pabst Berthelsen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 20 11 65 16 | +45 20 11 65 16 | [email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0275.png
Miljøministeriet
Departementet
| Holmens Kanal 42 | 1060 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] |
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0276.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 31 == [ Oversigt … ==
NOTAT
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 17. november 2023
Oversigt over indkomne høringssvar
Professor emerita, dr.jur. Ellen Margrethe Basse
Danske Vandløb
Horsens Kommune
Justitsministeriet
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
WSP
DANVA
Danmarks Sportsfiskerforbund
Fredericia Kommune
GEUS
HOFOR
Landbrug og Fødevare
Miljøstyrelsen
Transport Ministeriet
Trafikstyrelsen
Sund og Bælt
Tænketanken Hav
Vestforbrændingen
Landbrugsstyrelsen
NIRAS
Social- Bolig- og Ældreministeriet
KL
Danske Regioner
Dansk Industri
Københavns Kommune
Danmarks Naturfredningsforening
Odense Kommune
Erhvervsministeriet
Sorø Kommune
Fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0277.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 32 == [ Høringsn… ==
HØRINGSNOTAT
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2022-2514
Ref. JECPB
Den 20. november 2023
Høringsnotat vedr. vejledning til indsatsbekendtgørelsen
Vejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring den xx. xxxx 2023 med frist for afgivelse af
høringssvar den xx. xxxx 2023.
Som følge af den offentlige høring er der foretaget xxxxxxx
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra xx organisationer og virksomheder.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse:
Ffff
Ffff
Fffff
Ffffff
ffffff
Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv.
Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1.Miljøministeriets fortolkning af gældende ret
1.x EU-direktiver
Ellen Margrethe Basse kommentere
Miljøministeriets bemærkninger: Vandrammedirektivet sætter mål om god tilstand og om at
undgå forringelser i alt overfladevand og grundvand. For vandløb med et opland mindre end
10 km2 har de enkelte medlemsstater dog et vist nationalt skøn til at definere, hvilke vandløb
der skal være omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne. Det afgørende er i denne
sammenhæng vandløbets betydning for indfrielse af vandrammedirektivets målsætninger.
Denne udvælgelse sker i Danmark på baggrund af en række kriterier, som er fastlagt med
henblik på så vidt muligt at favne de vandløb, der vurderes at have betydning for indfrielsen af
vandrammedirektivets mål og formål. I vandplanlægningen for 2021-2027 indgår på denne
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0278.png
baggrund vandløb med et opland under 10 km2, hvis de har en dokumenteret høj naturværdi i
form af en god økologisk tilstand eller høj økologisk tilstand, eller har et fysisk potentiale til at
opnå en sådan tilstand.
Miljøministeriet er ikke enig i, at der er givet divergerende meldinger om vandløb uden et konkret
miljømål i forhold til "ikke forringelses-princippet". Det gælder således fortsat, at vandløb
uden et konkret miljømål ikke må påvirkes, hvis det forringer tilstanden i et vandløb med et
konkret mål eller forhindrer, at målet kan nås, jf. ovenfor. Vandløb uden konkret miljømål er desuden
fortsat beskyttet af natur- og miljølovgivningen.
Miljøministeriets bemærkninger: Miljøministeriet bemærker, at alle vandløb og søer i Danmark
er omfattet af vandrammedirektivets formål, men det betyder ikke, at alle søer og vandløb der ved også
skal have et miljømål og være beskyttet mod forringelse
det krav er kun relevant
for vandløb og søer, der vurderes at udgøre overfladevandområder, dvs. en afgrænset og betydelig
mængde overfladevand. Det følger direkte af vandrammedirektivets artikel 4 om miljømål.
Alle vandløb med et afstrømningsområde større end 10 km2 skal være omfattet af et miljømål.
For vandløb med et opland mindre end 10 km2 har de enkelte EU-medlemsstater et vist natio-
nalt skøn til at definere, hvilke vandløb der skal være omfattet af et konkret miljømål. Det afgørende er
i denne sammenhæng vandløbets betydning for vandrammedirektivets formål, det vil
sige vandløbets betydning for vandøkosystemerne og tilknyttet terrestrisk natur. Efter
vandrammedirektivet skal alle søer større end 50 ha være omfattet af et miljømål. Dog er
det muligt at vælge en mindre deskriptor for størrelse på grund af naturgivne forhold. Det har
Danmark gjort, og afskærer som udgangspunkt søer ved 5 ha, da der findes mange små søer i landet.
Miljøministeriet vurderer, at den danske fortolkning af vandrammedirektivet er i overensstemmelse
med EU-lovgivningen. (752)
1.x Forringelses begrebet
Ellen Magrethe Basse fremhæver at indsatsbekendtgørelsens § 8 stk. 3 skal forstås på samme måde
som vandrammedirektivets art. 4, stk. 1, da dette er den danske implementering af forpligtigelsen til at
forebygge forringelser af overfladevand og grundvands tilstand.
Ellen Marethe Basse mener der er en uoverensstemmelse mellem vejledningens fortolkning af
vandrammedirektivets art 4, stk. 1 og den dertil nævnte forpligtigelse til at forebygge forringelser af
tilstanden af overfladevand, på baggrund af Weser dommen, Land Nordrhein Estfalen-dommen og
Assiciation France Nature Environment.
Miljøministeriet forstår forringelses
Efter vandrammedirektivet skal forringelse af vandforekomsternes aktuelle tilstand forebygges, og
påvirkninger som forhindrer, at berørte vandforekomster ikke har en tilstand, der svarer til
vandrammedirektivets mål om god tilstand, herunder bl.a. god økologisk tilstand, skal som
udgangspunkt nedbringes til et niveau, der ikke forhindrer målopfyldelse. Vandplanlægningen er
baseret på en række faktuelle oplysninger om tilstand og belastningsforhold fra bl.a. det nationale
overvågningsprogram NOVANA, men også en række oplysninger fra kommunerne om bl.a.
påvirkninger af vandløb m.v. Overvågningsprogrammet NOVANA revideres hvert 6. år sammen med
det øvrige grundlag for vandplanlægningen. Miljøstyrelsen er ved at opdatere det nuværende
NOVANA-overvågningsprogram for en ny flerårig periode. Der kan i den forbindelse tages stilling til
den fremadrettede overvågning i vandområder, der ikke opfylder målsætningen.
1.x EU domstolens praksis
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0279.png
1.x Afgørelsesbegrebet
Ellen Margrethe Basse pointere en uklarhed i vejledningen angående departementets beskrivelse og
brug af afgørelsesbegrebet.
1.x Handlepligt
Ellen Margrethe Basse kommenterer, at i den udstrækning, at der er hjemmel til at stille krav over for
de virksomheder, der er ansvarlige for en udledning, der medvirker til en forringelse af vandets
tilstand
skal myndighederne vurdere, om der i den eksisterede lovgivning
herunder
miljøbeskyttelsesloven og relevante bekendtgørelser
er den nødvendige kompetence til at stille vilkår
eller meddele påbud, der kan bidrage til at forbedre vandets kvalitet og til at forhindre en forringelse.
2.x Blandingszoner
Ellen Margrethe Basse beder ministeriet forklare og forsvare anvendelsen af reglerne for
blandingszoner, mere konkret, anvendelsen af kriteriet ”5% stigning”, samt hvordan den brede
anvendelse af blandingszoner kan leve op til miljømålet fastsat i miljømålsbekendtgørelsen senest den
27. december for hele vandområdet.
1) Planperiode
Ellen Margrethe Basse henviser til der i vejledningen forudsættes det øverst på side 44, at der bliver
tale om en 4. vandplanlægningsperiode, hvilket Kommissionen tilkendegav at der ikke vil blive tale om
en sådan forlængelse.
a) Målopfyldelse
Miljøministeriets bemærkningen vedrørende udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, afsnit 8.3.1.
”Ved
vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vil
forhindre, at de fastlagte mål nås”.
Miljøministeriet ligger vægt på at der i det pågældende vandområde kan være tale om en påvirkning og
ikke en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge EU-domstolens afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environments punkt 18?
“Den forelæggende ret har anført, at Domstolen i sin dom af 1. juli 2015, Bund für Umwelt und
Naturschutz Deutschland (C-461/13, EU:C:2015:433), fastslog, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i
direktiv 2000/60/EF skal fortolkes således, at medlemsstaterne
medmindre der indrømmes en
fravigelse i henhold til stk. 6 og 7 i nævnte artikel
er forpligtede til at nægte at godkende et
enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller
når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.”
”Domstolen har i den henseende fastslået, at artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60 ikke
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0280.png
begrænser sig til ved en programmatisk formulering at anføre simple mål for forvaltningsplaner,
men har bindende virkning, så snart det pågældende vandområdes økologiske tilstand er fastslået, i
alle faser i den procedure, der er fastlagt ved dette direktiv. Denne bestemmelse indeholder således
ikke kun programmatiske forpligtelser, men vedrører også enkeltprojekter (jf. i denne retning dom
af 1.7.2015, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433, præmis 43 og
47).”
”artikel
4 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for,
når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at forebygge
forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er
uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne
virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde,
og at de ikke kan medføre »forringelse« af området i nævnte bestemmelses forstand.”
En afgørelse om godkendelse af en udledning må ikke tage udgangspunkt i at udledningen vil foresage
en forringelse i et overfladevandområde jf. de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandrammedirektivets
(paragraf? stk?). Miljøministeriet forstår vandrammedirektivets artikel 4 således at aktiviteter der
påvirker et overfladevandområde men neutraliseres inden planperiodens afslutning, ikke forhindrer
de indsatsprogrammer myndighederne udfører jf. Vandrammedirektivets artikel 4, med henblik på at
opnå målopfyldelse i planperioden. Den pågældende miljømyndighed er i overensstemmelse med
vandrammedirektivet og sag C525/20 Association France Nature Environments forpligtet til at nægte
at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse af tilstanden for det berørte
vandområde eller indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand. Alle
afgørelser om udledningstilladelser skal fortsat opfylde krav jf. lovbekendtgørelse 2023-01-03 nr. 5 om
miljøbeskyttelse.
Miljøministeriet og Miljøstyrelsen arbejde på en række virkemidler der til at fremskønne processen for
god-tilstand i vandområderne herunder
Hvordan forstår Mim forsigtighedsprincippet i forbindelse med at tillade en påvirkning og princippet
Om at forebygge indsatsen for kvaliteten af vandområderne?
2) Regnvand og vejvand (Egen titel, men høre måske indeunder
administrationsmodellen) (kan evt. kaldes diffuse kilder?)
Miljøministeriets bemærkninger: Fristen for målopfyldelse er direktivbunden og ufravigelig.
Miljøministeriet bemærker desuden at videreførte indsatser fra VP2 har været kendt siden forrige
planperiode. Det betyder, at indsatserne som minimum skal være igangsat inden udgangen af
2027. Er kommunen i tvivl om den nærmere gennemførelse af en spildevandsindsats, kan
Miljøstyrelsen kontaktes for vejledning. (s. 768)
Miljøministeriets bemærkninger: Der er ikke forskel i tilgangen ved vurdering af en påvirkning.
Det afgørende er, om påvirkningen
punktkilde eller diffus kilde
forringer tilstanden eller
forhindrer, at målet for berørte vandforekomster bliver nået. Det er en konkret vurdering ud fra
påvirkningens karakter, eventuelle øvrige eksisterende og/eller planlagte påvirkninger og de
berørte vandforekomsters aktuelle tilstand og særlige karakteristika. Det er efter Miljøministeriets
opfattelse ikke nødvendigt at præcisere dette yderligere i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. (s.
766)
Regnvandsudløb kan primært være et problem i forhold til den kemiske tilstand eller den økologiske
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0281.png
tilstand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer af vandområderne. Der vil i forbindelse med genbesøget i
2023/2024 blive overvejet indsatser i forhold til den kemiske tilstand og økologiske tilstand fsva.
miljøfarlige forurenende stoffer. Miljøstyrelsen vil på baggrund af ny viden opdatere bekendtgørelsen
og spørgsmål/svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside
(https://mst.dk/naturvand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-
vi-det/spoergsmaalog-svar-om-miljoekvalitetskrav/) med henblik på at sikre, at understøtte
kommunernes arbejde. (s. 575)
Det er kommunen og spildevandsforsyningen, der med deres detailkendskab til de regnbetingede
overløb vurderer, hvilke tiltag over for regnbetingede overløb der er behov for at gennemføre, så
udledningerne ikke er årsag til, at miljømålet for det omhandlende vandområde ikke kan opfyldes, jf.
vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres tiltag over for alle
regnbetingede overløb i oplandet til et udpeget vandområde. I MiljøGIS for vandområdeplanerne
2021-2027 er der en vejledende visning af alle regnbetingede overløb i oplande til de udpegede
vandområder. I plandokumentet er alle 44 regnbetingede overløb i oplandet til de 11 udpegede
vandløb angivet i indsatsskemaet. (s. 577)
4. MFS-målinger
4.x Administrationsmodellen
Myndigheder skal administrere i overensstemmelse vandrammedirektivets almindelige principper
om at forebygge forringelse m.v., som implementeret i ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter”. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at ”Statslige
myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt
forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke
forhindres.” (s. 278)
Miljøministeriets bemærkninger: Det fremgår af Miljørapport for vandområdeplanerne 2021-
2027, side 10-11, at ifølge miljøvurderingsloven, skal den myndighed, der gennemfører en
miljøvurdering, udarbejde en miljørapport, der vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens mål og
geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten udarbejdes på grundlag af de oplysninger,
der er nævnt i lovens bilag 4, herunder bl.a. en skitse af planens indhold, hovedformål og forbindelser
med andre relevante planer og programmer, de relevante aspekter af den nuværende miljøtilstand og
dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres samt miljøforholdene i områder, der kan
blive væsentligt berørt. Konkrete projekter, som følger af implementeringen af indsatsprogrammet til
vandområdeplanerne 2021-2027, kan efter omstændighederne være særskilt omfattet af reglerne om
miljøvurdering, jf. bilag 1 og 2 i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der forud for iværksættelsen af
foranstaltningen (projektet), skal foretages en screening af og/eller en miljøvurdering med en
efterfølgende tilladelse til det konkrete projekt. (s. 761)
-
Vurderinger
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0282.png
Skal kommuner revidere eksisterende udledningstilladelser?
Odense Kommune fastslår, at indsatsbekendtgørelsens § 8 og vejledningen hertil, fastlægger meget
stramme og svært håndterbare rammer for muligheden for at opnå, henholdsvis at meddele, tilladelse
til ny eller øget udledning
(…)
Miljøministeriets bemærkninger: De mål, der gælder for vandområderne, skal overholdes. Der
er ikke muligt ud fra en proportionalitetsbetragtning at tillade udledninger, der forhindrer målene.
Hvis der skal skabes plads til en udledning, kan dette kun ske ved at reducere øvrige udledninger eller
oprensning af eksisterende forureninger, der ikke skyldes en igangværende udledning. Hvis der er et
indsatsbehov for f.eks. kvælstof i et vandområde kan der ikke ske yderligere udledning, medmindre
udledning er ubetydelig for vandområdets tilstand og opfyldelse af målet. Det er derfor vurderet
nødvendigt med en konkret vurdering af hver enkelt sag. Miljøministerens kompetence bliver
delegeret til Miljøstyrelsen, når vandområdeplanerne 2021-2027 offentliggøres i endelig form. (s. 769)
4.x Bevis byrde
Ellen Margrete Basse mener departementet pålægger myndigheder der skal træffe en afgørelse en
bevisbyrde hvor de skal dokumentere at der ikke vil indtræde en forringelse som er det modsatte af
den risikovurdering som EU-domstolen baserer på principperne i artikel 192 stk 1 TEUF herunder
forsigtighedsprincippet.
Ellen Margrethe Basse mener at myndighedernes pålagte bevisbyrde nødvendiggør at vejledningerne
indeholder en beskrivelser af hvem der skal foretage målinger.
Konkrete nye projekter, omfattet af miljøvurderingsloven, vil skulle miljøvurderes. Herved
afdækkes de miljømæssige konsekvenser ved projekterne, og det kan sikres, at projekterne er
forenelige med den beskyttelse og de mål, som gælder for vandmiljø og natur. Desuden gælder
generelt, at myndigheder ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden
for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres. Myndigheder skal herved og uafhængigt af miljøvurderingsloven sikre, at der tilvejebringes
de nødvendige oplysninger om forventet miljøeffekt.
4.x overvågningsforpligtigelse
Ellen Margrethe Basse spørger, hvordan ministeriet kan se bort fra, at Danmark ikke har levet op til de
overvågningsforpligtelser, der er fastlagt ved vandrammedirektivet.
Ellen Margrethe Basse pointerer på baggrund af EU-dommen France Nature Environment, at
manglende data om miljøfarlige stoffer ikke er en gyldig undskyldning, som de nationale myndigheder
kan fremføre som begrundelse for ikke at gribe ind over for forringelser, og henviser til
vandrammedirektivets artikel 11.
4.x Manglende viden om MFS-koncentrationer
Ellen Margrethe Basse påpeger en mangel på oplysninger om koncentrationer af relevante
kvalitetskrav når departementet ligger til grund for, i vejledningen, at der foreligger konkrete
oplysninger af koncentrationen herunder overskridelser af de relevante kvalitetskrav.
Miljøministeriet er enig i kategoriseringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer som
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0283.png
en grænseoverskridende påvirkning. Af sammenfatningen af indsatsprogram i forslag til
vandområdeplanerne fremgår (afsnit 7.7), at: ”For at kunne udpege konkrete indsatser er der
behov
for at nedbringe antallet af overfladevandområder i ukendt tilstand for så vidt angår miljøfarlige
forurenende stoffer og forbedre grundlaget for klassificering af tilstanden”. For alle fire
Vandområdedistrikter gælder det, at der er afsat midler til at tilvejebringe yderligere viden om
miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet frem mod 2024, herunder sikre en relevant overvågning,
der giver den nødvendige viden om vandmiljøet og dermed et bedre grundlag for formuleringen af et
indsatsprogram for miljøfarlige
forurenende stoffer.” Der er således ikke med indsatsprogrammerne
for
de fire vandområdedistrikter fastlagt konkrete foranstaltninger til nedbringelse af tilførsel af
miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder (s. 761)
Miljøministeriets bemærkning: Miljøministeriet har som led i Strategien for miljøfarlige stoffer
iværksat eller planlægger iværksættelse af en række initiativer, som har til formål at få et bedre overblik
over forureninger med miljøfarlige forurenende stoffer og få et tilstrækkeligt vidensgrundlag til ved
genbesøget i 2023/2024 at kunne beslutte de nødvendige indsatser. Initiativerne skal blandt andet give
mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet og kilder til miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøministeriet har bl.a. igangsat projekter om kildeopsporing og iværksat et stort fagligt arbejde med
at opdatere og fastsætte nye miljøkvalitetskrav. Herudover arbejder Miljøministeriet på at videreudvikle
overvågningen ved bl.a. at udvikle modeller til at estimere koncentrationer af miljøfarlige stoffer i
vandområder. Miljøministeriet er opmærksom på, at modellering kræver et tilstrækkeligt datagrundlag,
og at der også er behov for fysisk prøvetagning. Miljøministeriet har nedsat et partnerskab for
miljøfarlige stoffer på tværs af myndigheder og interesseorganisationer, som skal være med til at
identificere virkningsfulde foranstaltninger til at reducere forurening med miljøfarlige stoffer i
vandmiljøet. Der vil ved genbesøget i 2023/2024 blive taget stilling til indsatser, herunder finansiering.
(s. 210)
Vandrammedirektivet forpligter til at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse, forbedring og
restaurering af overfladevandområdet med henblik på at opnå god tilstand for alle
kvalitetselementerne. Eventuel manglende viden om forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i et
vandområde eller manglende overholdelse af miljøkvalitetskrav for et eller flere sådanne stoffer
afskærer ikke forpligtelser til at iværksætte foranstaltninger over for øvrige påvirkninger af
vandområdets tilstand. (s. 210)
-
-
Metaller (svares på herunder)
Kritik af måling af koncentrationer langt fra udledningskilden
I Miljøministeriets Strategi for miljøfarlige stoffer og i vandområdeplanerne er der fokus på
vidensopbygning på området. Miljøministeriet planlægger herunder en række initiativer for at få
mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet. Der er f.eks. igangsat et større arbejde med at
udarbejde miljøkvalitetskrav for 29 stoffer og stofgrupper, hvor der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav
for den matrice, hvori stofferne overvåges. Derudover har ministeriet igangsat et større arbejde med at
udvikle modeller, som kan anvendes til at estimere stofkoncentrationen i områder, hvor der ikke er
foretaget målinger for miljøfarlige forurenende stoffer. Der arbejdes konkret på en model, som skal
kunne estimere koncentrationen af metaller i vandløbsvandområder, der ikke overvåges, på grundlag
af data om udledninger og overvågningsdata fra repræsentative vandløbsvandområder.
Overvågningen af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområderne i
regi af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, er primært tilrettelagt, så den kan
tilvejebringe et generelt overblik over tilstanden i vandområderne og følge udviklingen heri. NOVANA
omfatter ikke nærmere lokale undersøgelser i forbindelse med konkrete udledninger, idet sådanne
undersøgelser hører under tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven, som varetages af den relevante
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0284.png
myndighed. Miljøministeriet kan oplyse, at det fremgår af spørgsmål/svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hver
dagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-
miljoekvalitetskrav/), hvornår en påvirkning udgør en forringelse eller hindrer målopfyldelse,
herunder mulighed for at indregne fortynding.
Vandrammedirektivets generelle miljømål for vandløb, søer og kystvande er god
overfladevandstilstand. Ved god overfladevandstilstand forstås, at både den økologiske tilstand og
kemiske tilstand som minimum er god i et overfladevandområde. Herunder at der er god tilstand
for alle biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. (s.776).
Miljøministeriet vurdere, at den nuværende overvågning for kystvande generelt lever op til kravene i
Vandrammedirektivet.
- Atmosfærisk disposition
a) Power to X (carbon capture anlæg)
3) Blandingszoner
a) Overskridelse af MKK
b) Vandrammedirektivet
Miljøministeriets bemærkninger: Miljømålsbekendtgørelsen § 4 gennemfører vandrammedirektivets
art. 4, stk. 7. Det bemærkes, at bestemmelsen kun angår aktiviteter, der fysisk ændrer vandområdernes
karakteristika.
Fysisk-kemiske påvirkninger, herunder påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer af
vandområderne, kan som alt overvejende udgangspunkt kun håndteres inden for rammerne af
reglerne om blandingszoner, der udpeges i forbindelse med den konkrete miljøgodkendelse af
aktiviteten. Det vil således ikke være muligt at fastlægge mindre strenge miljømål, eller i øvrigt ophæve
de mål, der måtte gælde for berørte vandområder. (XXX) og vil være uforenelige med direktivets
beskyttelse, som kun kan fraviges inden for de begrænsede situationer, der er beskrevet i direktivets
bestemmelser om undtagelser.
4) Fremtidsklimasikret vandløbsindsats
Ad 1:
Danske Vandløbs høringssvar
Danske Vandløbs mener, at når nu der afsættes penge til konkrete fysiske indsatser for vandløb
opfordrer Danske Vandløb til at der indtænkes klimatilpasning i indsatserne.
Miljøministeriets svar:
Fremtidsklimasikret vandløbsindsats:
De fastlagte fysiske vandløbsindsatser i vandområdeplanerne er som udgangspunkt baseret på forslag
fra kommuner og vandråd. Kommuner og vandråd har som led i arbejdet kunne inddrage de
væsentlige synergier, der kan være af vandløbsindsatser på fx natur, biodiversitet og klima.
Vandløbsrestaurering kan fx medvirke til at afbøde negative konsekvenser ved øget nedbør og tørke,
men bidrager også til mere biodiversitet. Derudover er der fastlagt indsatser, der omfatter restaurering
af ådale, der ud over at forbedre tilstanden i vandløb, kan have positive synergier i form af øget
biodiversitet, reduktion af kvælstof og CO2 og i relation til klimatilpasning; vandparkering.
Commented [JCPB1]:
Ivan
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0285.png
Det er kommunernes der som vandløbsmyndighed har ansvar for sikre, at regulativerne indeholder de
tilstrækkelige forskrifter/foranstaltninger til at vedligeholde vandløbet under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvalitet, bl.a. målet om god økologisk tilstand.
Virkemidler ift. klimaindsatsen:
De fysiske vandløbsindsatser omfatter i alt syv typer af indsatser (mindre strækningsbaserede
restaureringer, genslyngning, restaurering af ådale, åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af
fysiske spærringer, etablering af okkeranlæg og etablering af sandfang), der kan dække brugen af flere
forskellige virkemidler. De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus
Universitet med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at
opnå god økologisk tilstand i vandløb.
Der er frem mod genbesøg af vandområdeplanerne i 2024 igangsat en overlapsanalyser bl.a. med
henblik på at vurdere allerede igangsatte eller planlagte tiltag, der kan have positiv effekt på
vandløbenes tilstand, fx natur-, klima-, eller kvælstofindsatser.
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0286.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 33 == [ Høringsn… ==
HØRINGSNOTAT
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2022-2514
Ref. JECPB
Den 20. november 2023
Høringsnotat vedr. vejledning til indsatsbekendtgørelsen
Vejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring den xx. xxxx 2023 med frist for afgivelse af
høringssvar den xx. xxxx 2023.
Som følge af den offentlige høring er der foretaget xxxxxxx
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra xx organisationer og virksomheder.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse:
Ffff
Ffff
Fffff
Ffffff
ffffff
Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv.
Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1.Miljøministeriets fortolkning af gældende ret
Der er i alt modtaget XX høringssvar, der omhandler hvorvidt ”udkast
til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen for vandområdedisktriker” lever op til gældende ret.
1.x EU-direktiver
Miljøministeriets bemærkninger: Vandrammedirektivet sætter mål om god tilstand og om at
undgå forringelser i alt overfladevand og grundvand. For vandløb med et opland mindre end
10 km2 har de enkelte medlemsstater dog et vist nationalt skøn til at definere, hvilke vandløb
der skal være omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne. Det afgørende er i denne
sammenhæng vandløbets betydning for indfrielse af vandrammedirektivets målsætninger.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0287.png
Denne udvælgelse sker i Danmark på baggrund af en række kriterier, som er fastlagt med
henblik på så vidt muligt at favne de vandløb, der vurderes at have betydning for indfrielsen af
vandrammedirektivets mål og formål. I vandplanlægningen for 2021-2027 indgår på denne
baggrund vandløb med et opland under 10 km2, hvis de har en dokumenteret høj naturværdi i
form af en god økologisk tilstand eller høj økologisk tilstand, eller har et fysisk potentiale til at
opnå en sådan tilstand.
Miljøministeriet er ikke enig i, at der er givet divergerende meldinger om vandløb uden et konkret
miljømål i forhold til "ikke forringelses-princippet". Det gælder således fortsat, at vandløb
uden et konkret miljømål ikke må påvirkes, hvis det forringer tilstanden i et vandløb med et
konkret mål eller forhindrer, at målet kan nås, jf. ovenfor. Vandløb uden konkret miljømål er desuden
fortsat beskyttet af natur- og miljølovgivningen.
Miljøministeriets bemærkninger: Miljøministeriet bemærker, at alle vandløb og søer i Danmark
er omfattet af vandrammedirektivets formål, men det betyder ikke, at alle søer og vandløb der ved også
skal have et miljømål og være beskyttet mod forringelse
det krav er kun relevant
for vandløb og søer, der vurderes at udgøre overfladevandområder, dvs. en afgrænset og betydelig
mængde overfladevand. Det følger direkte af vandrammedirektivets artikel 4 om miljømål.
Alle vandløb med et afstrømningsområde større end 10 km2 skal være omfattet af et miljømål.
For vandløb med et opland mindre end 10 km2 har de enkelte EU-medlemsstater et vist natio-
nalt skøn til at definere, hvilke vandløb der skal være omfattet af et konkret miljømål. Det afgørende er
i denne sammenhæng vandløbets betydning for vandrammedirektivets formål, det vil
sige vandløbets betydning for vandøkosystemerne og tilknyttet terrestrisk natur. Efter
vandrammedirektivet skal alle søer større end 50 ha være omfattet af et miljømål. Dog er
det muligt at vælge en mindre deskriptor for størrelse på grund af naturgivne forhold. Det har
Danmark gjort, og afskærer som udgangspunkt søer ved 5 ha, da der findes mange små søer i landet.
Miljøministeriet vurderer, at den danske fortolkning af vandrammedirektivet er i overensstemmelse
med EU-lovgivningen. (752)
1.x Forringelses begrebet
Vejdirektoratet er tvivl om hvorvidt vejledningens fortolkning af begrebet forringelser lever op til
forpligtelser i vandrammedirektivet og beder ministeriet om et fortolkningsbidrag.
Miljøministeriet forstår forringelses
Efter vandrammedirektivet skal forringelse af vandforekomsternes aktuelle tilstand forebygges, og
påvirkninger som forhindrer, at berørte vandforekomster ikke har en tilstand, der svarer til
vandrammedirektivets mål om god tilstand, herunder bl.a. god økologisk tilstand, skal som
udgangspunkt nedbringes til et niveau, der ikke forhindrer målopfyldelse. Vandplanlægningen er
baseret på en række faktuelle oplysninger om tilstand og belastningsforhold fra bl.a. det nationale
overvågningsprogram NOVANA, men også en række oplysninger fra kommunerne om bl.a.
påvirkninger af vandløb m.v. Overvågningsprogrammet NOVANA revideres hvert 6. år sammen med
det øvrige grundlag for vandplanlægningen. Miljøstyrelsen er ved at opdatere det nuværende
NOVANA-overvågningsprogram for en ny flerårig periode. Der kan i den forbindelse tages stilling til
den fremadrettede overvågning i vandområder, der ikke opfylder målsætningen.
a) EU domstolens praksis
2) Planperiode
a) Målopfyldelse
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0288.png
Miljøministeriets bemærkningen vedrørende udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, afsnit 8.3.1.
”Ved
vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vil
forhindre, at de fastlagte mål nås”.
Miljøministeriet ligger vægt på at der i det pågældende vandområde kan være tale om en påvirkning og
ikke en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge EU-domstolens afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environments punkt 18?
“Den forelæggende ret har anført, at Domstolen i sin dom af 1. juli 2015, Bund für Umwelt und
Naturschutz Deutschland (C-461/13, EU:C:2015:433), fastslog, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i
direktiv 2000/60/EF skal fortolkes således, at medlemsstaterne
medmindre der indrømmes en
fravigelse i henhold til stk. 6 og 7 i nævnte artikel
er forpligtede til at nægte at godkende et
enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller
når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.”
”Domstolen har i den henseende fastslået,
at artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60 ikke
begrænser sig til ved en programmatisk formulering at anføre simple mål for forvaltningsplaner,
men har bindende virkning, så snart det pågældende vandområdes økologiske tilstand er fastslået, i
alle faser i den procedure, der er fastlagt ved dette direktiv. Denne bestemmelse indeholder således
ikke kun programmatiske forpligtelser, men vedrører også enkeltprojekter (jf. i denne retning dom
af 1.7.2015, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433, præmis 43 og
47).”
”artikel
4 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for,
når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at forebygge
forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er
uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne
virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde,
og at de ikke kan medføre »forringelse« af området i nævnte bestemmelses forstand.”
En afgørelse om godkendelse af en udledning må ikke tage udgangspunkt i at udledningen vil foresage
en forringelse i et overfladevandområde jf. de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandrammedirektivets
(paragraf? stk?). Miljøministeriet forstår vandrammedirektivets artikel 4 således at aktiviteter der
påvirker et overfladevandområde men neutraliseres inden planperiodens afslutning, ikke forhindrer
de indsatsprogrammer myndighederne udfører jf. Vandrammedirektivets artikel 4, med henblik på at
opnå målopfyldelse i planperioden. Den pågældende miljømyndighed er i overensstemmelse med
vandrammedirektivet og sag C525/20 Association France Nature Environments forpligtet til at nægte
at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse af tilstanden for det berørte
vandområde eller indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand. Alle
afgørelser om udledningstilladelser skal fortsat opfylde krav jf. lovbekendtgørelse 2023-01-03 nr. 5 om
miljøbeskyttelse.
Miljøministeriet og Miljøstyrelsen arbejde på en række virkemidler der til at fremskønne processen for
god-tilstand i vandområderne herunder
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0289.png
Hvordan forstår Mim forsigtighedsprincippet i forbindelse med at tillade en påvirkning og princippet
Om at forebygge indsatsen for kvaliteten af vandområderne?
3) Regnvand og vejvand (Egen titel, men høre måske indeunder
administrationsmodellen) (kan evt. kaldes diffuse kilder?)
Miljøministeriets bemærkninger: Fristen for målopfyldelse er direktivbunden og ufravigelig.
Miljøministeriet bemærker desuden at videreførte indsatser fra VP2 har været kendt siden forrige
planperiode. Det betyder, at indsatserne som minimum skal være igangsat inden udgangen af
2027. Er kommunen i tvivl om den nærmere gennemførelse af en spildevandsindsats, kan
Miljøstyrelsen kontaktes for vejledning. (s. 768)
Miljøministeriets bemærkninger: Der er ikke forskel i tilgangen ved vurdering af en påvirkning.
Det afgørende er, om påvirkningen
punktkilde eller diffus kilde
forringer tilstanden eller
forhindrer, at målet for berørte vandforekomster bliver nået. Det er en konkret vurdering ud fra
påvirkningens karakter, eventuelle øvrige eksisterende og/eller planlagte påvirkninger og de
berørte vandforekomsters aktuelle tilstand og særlige karakteristika. Det er efter Miljøministeriets
opfattelse ikke nødvendigt at præcisere dette yderligere i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. (s.
766)
Regnvandsudløb kan primært være et problem i forhold til den kemiske tilstand eller den økologiske
tilstand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer af vandområderne. Der vil i forbindelse med genbesøget i
2023/2024 blive overvejet indsatser i forhold til den kemiske tilstand og økologiske tilstand fsva.
miljøfarlige forurenende stoffer. Miljøstyrelsen vil på baggrund af ny viden opdatere bekendtgørelsen
og spørgsmål/svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside
(https://mst.dk/naturvand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-
vi-det/spoergsmaalog-svar-om-miljoekvalitetskrav/) med henblik på at sikre, at understøtte
kommunernes arbejde. (s. 575)
Det er kommunen og spildevandsforsyningen, der med deres detailkendskab til de regnbetingede
overløb vurderer, hvilke tiltag over for regnbetingede overløb der er behov for at gennemføre, så
udledningerne ikke er årsag til, at miljømålet for det omhandlende vandområde ikke kan opfyldes, jf.
vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres tiltag over for alle
regnbetingede overløb i oplandet til et udpeget vandområde. I MiljøGIS for vandområdeplanerne
2021-2027 er der en vejledende visning af alle regnbetingede overløb i oplande til de udpegede
vandområder. I plandokumentet er alle 44 regnbetingede overløb i oplandet til de 11 udpegede
vandløb angivet i indsatsskemaet. (s. 577)
4) Ellen Margrethe Basse
a) Afgørelsesbegrebet
b) Handlepligt
MFS-målinger
c) Administrationsmodellen
Myndigheder skal administrere i overensstemmelse vandrammedirektivets almindelige principper
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0290.png
om at forebygge forringelse m.v., som implementeret i ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter”. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at ”Statslige
myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt
forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.” (s. 278)
Miljøministeriets bemærkninger: Det fremgår af Miljørapport for vandområdeplanerne 2021-
2027, side 10-11, at ifølge miljøvurderingsloven, skal den myndighed, der gennemfører en
miljøvurdering, udarbejde en miljørapport, der vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens mål og
geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten udarbejdes på grundlag af de oplysninger,
der er nævnt i lovens bilag 4, herunder bl.a. en skitse af planens indhold, hovedformål og forbindelser
med andre relevante planer og programmer, de relevante aspekter af den nuværende miljøtilstand og
dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres samt miljøforholdene i områder, der kan
blive væsentligt berørt. Konkrete projekter, som følger af implementeringen af indsatsprogrammet til
vandområdeplanerne 2021-2027, kan efter omstændighederne være særskilt omfattet af reglerne om
miljøvurdering, jf. bilag 1 og 2 i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der forud for iværksættelsen af
foranstaltningen (projektet), skal foretages en screening af og/eller en miljøvurdering med en
efterfølgende tilladelse til det konkrete projekt. (s. 761)
-
Vurderinger
Vejdirektoratet ser gerne, at det i vejledningen tydeliggøres, hvorledes vurderingen af
miljøfarlige forurenede stoffer hidrørende fra forskellige og spredte kilder skal
foretages i forbindelse med tilladelser efter indsatsbekendtgørelsens § 8
Vejdirektoratet finder det uhensigtsmæssigt at blive pålagt et krav til håndtering af miljøfarlige stoffer
fra anden forureningskilde (eksempel en landbrugsvirksomhed).
Skal kommuner revidere eksisterende udledningstilladelser?
Odense Kommune fastslår, at indsatsbekendtgørelsens § 8 og vejledningen hertil, fastlægger meget
stramme og svært håndterbare rammer for muligheden for at opnå, henholdsvis at meddele, tilladelse
til ny eller øget udledning
(…)
Miljøministeriets bemærkninger: De mål, der gælder for vandområderne, skal overholdes. Der
er ikke muligt ud fra en proportionalitetsbetragtning at tillade udledninger, der forhindrer målene.
Hvis der skal skabes plads til en udledning, kan dette kun ske ved at reducere øvrige udledninger eller
oprensning af eksisterende forureninger, der ikke skyldes en igangværende udledning. Hvis der er et
indsatsbehov for f.eks. kvælstof i et vandområde kan der ikke ske yderligere udledning, medmindre
udledning er ubetydelig for vandområdets tilstand og opfyldelse af målet. Det er derfor vurderet
nødvendigt med en konkret vurdering af hver enkelt sag. Miljøministerens kompetence bliver
delegeret til Miljøstyrelsen, når vandområdeplanerne 2021-2027 offentliggøres i endelig form. (s. 769)
-
Bevis byrde/overvågningsforpligtigelse
Konkrete nye projekter, omfattet af miljøvurderingsloven, vil skulle miljøvurderes. Herved
afdækkes de miljømæssige konsekvenser ved projekterne, og det kan sikres, at projekterne er
forenelige med den beskyttelse og de mål, som gælder for vandmiljø og natur. Desuden gælder
generelt, at myndigheder ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0291.png
for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres. Myndigheder skal herved og uafhængigt af miljøvurderingsloven sikre, at der tilvejebringes
de nødvendige oplysninger om forventet miljøeffekt.
d) Manglende viden om MFS-koncentrationer
Miljøministeriet er enig i kategoriseringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer som
en grænseoverskridende påvirkning. Af sammenfatningen af indsatsprogram i forslag til
vandområdeplanerne fremgår (afsnit 7.7), at: ”For at kunne udpege konkrete indsatser er der behov
for at nedbringe antallet af overfladevandområder i ukendt tilstand for så vidt angår miljøfarlige
forurenende stoffer og forbedre grundlaget for klassificering af tilstanden”. For alle fire
Vandområdedistrikter gælder det, at der er afsat midler til at tilvejebringe yderligere viden om
miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet frem mod 2024, herunder sikre en relevant overvågning,
der giver den nødvendige viden om vandmiljøet og dermed et bedre grundlag for formuleringen af et
indsatsprogram for miljøfarlige forurenende stoffer.” Der er således ikke med indsatsprogrammerne
for
de fire vandområdedistrikter fastlagt konkrete foranstaltninger til nedbringelse af tilførsel af
miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder (s. 761)
Miljøministeriets bemærkning: Miljøministeriet har som led i Strategien for miljøfarlige stoffer
iværksat eller planlægger iværksættelse af en række initiativer, som har til formål at få et bedre overblik
over forureninger med miljøfarlige forurenende stoffer og få et tilstrækkeligt vidensgrundlag til ved
genbesøget i 2023/2024 at kunne beslutte de nødvendige indsatser. Initiativerne skal blandt andet give
mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet og kilder til miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøministeriet har bl.a. igangsat projekter om kildeopsporing og iværksat et stort fagligt arbejde med
at opdatere og fastsætte nye miljøkvalitetskrav. Herudover arbejder Miljøministeriet på at videreudvikle
overvågningen ved bl.a. at udvikle modeller til at estimere koncentrationer af miljøfarlige stoffer i
vandområder. Miljøministeriet er opmærksom på, at modellering kræver et tilstrækkeligt datagrundlag,
og at der også er behov for fysisk prøvetagning. Miljøministeriet har nedsat et partnerskab for
miljøfarlige stoffer på tværs af myndigheder og interesseorganisationer, som skal være med til at
identificere virkningsfulde foranstaltninger til at reducere forurening med miljøfarlige stoffer i
vandmiljøet. Der vil ved genbesøget i 2023/2024 blive taget stilling til indsatser, herunder finansiering.
(s. 210)
Vandrammedirektivet forpligter til at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse, forbedring og
restaurering af overfladevandområdet med henblik på at opnå god tilstand for alle
kvalitetselementerne. Eventuel manglende viden om forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i et
vandområde eller manglende overholdelse af miljøkvalitetskrav for et eller flere sådanne stoffer
afskærer ikke forpligtelser til at iværksætte foranstaltninger over for øvrige påvirkninger af
vandområdets tilstand. (s. 210)
-
-
Metaller (svares på herunder)
Kritik af måling af koncentrationer langt fra udledningskilden
I Miljøministeriets Strategi for miljøfarlige stoffer og i vandområdeplanerne er der fokus på
vidensopbygning på området. Miljøministeriet planlægger herunder en række initiativer for at få
mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet. Der er f.eks. igangsat et større arbejde med at
udarbejde miljøkvalitetskrav for 29 stoffer og stofgrupper, hvor der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav
for den matrice, hvori stofferne overvåges. Derudover har ministeriet igangsat et større arbejde med at
udvikle modeller, som kan anvendes til at estimere stofkoncentrationen i områder, hvor der ikke er
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0292.png
foretaget målinger for miljøfarlige forurenende stoffer. Der arbejdes konkret på en model, som skal
kunne estimere koncentrationen af metaller i vandløbsvandområder, der ikke overvåges, på grundlag
af data om udledninger og overvågningsdata fra repræsentative vandløbsvandområder.
Overvågningen af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområderne i
regi af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, er primært tilrettelagt, så den kan
tilvejebringe et generelt overblik over tilstanden i vandområderne og følge udviklingen heri. NOVANA
omfatter ikke nærmere lokale undersøgelser i forbindelse med konkrete udledninger, idet sådanne
undersøgelser hører under tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven, som varetages af den relevante
myndighed. Miljøministeriet kan oplyse, at det fremgår af spørgsmål/svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hver
dagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-
miljoekvalitetskrav/), hvornår en påvirkning udgør en forringelse eller hindrer målopfyldelse,
herunder mulighed for at indregne fortynding.
Vandrammedirektivets generelle miljømål for vandløb, søer og kystvande er god
overfladevandstilstand. Ved god overfladevandstilstand forstås, at både den økologiske tilstand og
kemiske tilstand som minimum er god i et overfladevandområde. Herunder at der er god tilstand
for alle biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. (s.776).
Miljøministeriet vurdere, at den nuværende overvågning for kystvande generelt lever op til kravene i
Vandrammedirektivet.
- Atmosfærisk disposition
e) Power to X (carbon capture anlæg)
5) Blandingszoner
a) Overskridelse af MKK
b) Vandrammedirektivet
Miljøministeriets bemærkninger: Miljømålsbekendtgørelsen § 4 gennemfører vandrammedirektivets
art. 4, stk. 7. Det bemærkes, at bestemmelsen kun angår aktiviteter, der fysisk ændrer vandområdernes
karakteristika.
Fysisk-kemiske påvirkninger, herunder påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer af
vandområderne, kan som alt overvejende udgangspunkt kun håndteres inden for rammerne af
reglerne om blandingszoner, der udpeges i forbindelse med den konkrete miljøgodkendelse af
aktiviteten. Det vil således ikke være muligt at fastlægge mindre strenge miljømål, eller i øvrigt ophæve
de mål, der måtte gælde for berørte vandområder. (XXX) og vil være uforenelige med direktivets
beskyttelse, som kun kan fraviges inden for de begrænsede situationer, der er beskrevet i direktivets
bestemmelser om undtagelser.
6) Fremtidsklimasikret vandløbsindsats
Ad 1:
Danske Vandløbs høringssvar
Danske Vandløbs mener, at når nu der afsættes penge til konkrete fysiske indsatser for vandløb
opfordrer Danske Vandløb til at der indtænkes klimatilpasning i indsatserne.
Miljøministeriets svar:
Fremtidsklimasikret vandløbsindsats:
Commented [JCPB1]:
Ivan
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0293.png
De fastlagte fysiske vandløbsindsatser i vandområdeplanerne er som udgangspunkt baseret på forslag
fra kommuner og vandråd. Kommuner og vandråd har som led i arbejdet kunne inddrage de
væsentlige synergier, der kan være af vandløbsindsatser på fx natur, biodiversitet og klima.
Vandløbsrestaurering kan fx medvirke til at afbøde negative konsekvenser ved øget nedbør og tørke,
men bidrager også til mere biodiversitet. Derudover er der fastlagt indsatser, der omfatter restaurering
af ådale, der ud over at forbedre tilstanden i vandløb, kan have positive synergier i form af øget
biodiversitet, reduktion af kvælstof og CO2 og i relation til klimatilpasning; vandparkering.
Det er kommunernes der som vandløbsmyndighed har ansvar for sikre, at regulativerne indeholder de
tilstrækkelige forskrifter/foranstaltninger til at vedligeholde vandløbet under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvalitet, bl.a. målet om god økologisk tilstand.
Virkemidler ift. klimaindsatsen:
De fysiske vandløbsindsatser omfatter i alt syv typer af indsatser (mindre strækningsbaserede
restaureringer, genslyngning, restaurering af ådale, åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af
fysiske spærringer, etablering af okkeranlæg og etablering af sandfang), der kan dække brugen af flere
forskellige virkemidler. De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus
Universitet med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at
opnå god økologisk tilstand i vandløb.
Der er frem mod genbesøg af vandområdeplanerne i 2024 igangsat en overlapsanalyser bl.a. med
henblik på at vurdere allerede igangsatte eller planlagte tiltag, der kan have positiv effekt på
vandløbenes tilstand, fx natur-, klima-, eller kvælstofindsatser.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0294.png
== AKT 509266 == [ Indkomne høringssvar - vejledning til indsatsbekendtgørelsen ] == Dokument 34 == [ Høringsn… ==
HØRINGSNOTAT
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2022-2514
Ref. JECPB
Den 20. november 2023
Høringsnotat vedr. vejledning til indsatsbekendtgørelsen
Vejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring den xx. xxxx 2023 med frist for afgivelse af
høringssvar den xx. xxxx 2023.
Som følge af den offentlige høring er der foretaget xxxxxxx
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra xx organisationer og virksomheder.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse:
Ffff
Ffff
Fffff
Ffffff
ffffff
Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv.
Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
1.
2.
3.
4.
5.
xxxxx
xxxxx
xxxxx
xxxxxx
xxxxx
1.Miljøministeriets fortolkning af gældende ret
Der er i alt modtaget XX høringssvar, der omhandler hvorvidt ”udkast til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen for vandområdedisktriker” lever op til gældende ret.
1.x EU direktiver
Danmarks Naturfredningsforening mener at der i vejledningen indgår en væsentlighedsvurdering
ved myndigheders stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede konkrete miljøfarlige
stoffer når miljøkvalitetskravet er overskredet i vandområdet. DN mener det er i strid med
forpligtigelser som danske myndigheder er pålagt ved vandrammedirektivet.
Sund&Bælt tvivler på om vejledningen lever op til direktiv om miljøkvalitetskrav med den nuværende
mængde af målepunkter.
Miljøministeriets bemærkninger: Vandrammedirektivet sætter mål om god tilstand og om at
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0295.png
undgå forringelser i alt overfladevand og grundvand. For vandløb med et opland mindre end
10 km2 har de enkelte medlemsstater dog et vist nationalt skøn til at definere, hvilke vandløb
der skal være omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne. Det afgørende er i denne
sammenhæng vandløbets betydning for indfrielse af vandrammedirektivets målsætninger.
Denne udvælgelse sker i Danmark på baggrund af en række kriterier, som er fastlagt med
henblik på så vidt muligt at favne de vandløb, der vurderes at have betydning for indfrielsen af
vandrammedirektivets mål og formål. I vandplanlægningen for 2021-2027 indgår på denne
baggrund vandløb med et opland under 10 km2, hvis de har en dokumenteret høj naturværdi i
form af en god økologisk tilstand eller høj økologisk tilstand, eller har et fysisk potentiale til at
opnå en sådan tilstand.
Miljøministeriet er ikke enig i, at der er givet divergerende meldinger om vandløb uden et konkret
miljømål i forhold til "ikke forringelses-princippet". Det gælder således fortsat, at vandløb
uden et konkret miljømål ikke må påvirkes, hvis det forringer tilstanden i et vandløb med et
konkret mål eller forhindrer, at målet kan nås, jf. ovenfor. Vandløb uden konkret miljømål er desuden
fortsat beskyttet af natur- og miljølovgivningen.
Miljøministeriets bemærkninger: Miljøministeriet bemærker, at alle vandløb og søer i Danmark
er omfattet af vandrammedirektivets formål, men det betyder ikke, at alle søer og vandløb der ved også
skal have et miljømål og være beskyttet mod forringelse
det krav er kun relevant
for vandløb og søer, der vurderes at udgøre overfladevandområder, dvs. en afgrænset og betydelig
mængde overfladevand. Det følger direkte af vandrammedirektivets artikel 4 om miljømål.
Alle vandløb med et afstrømningsområde større end 10 km2 skal være omfattet af et miljømål.
For vandløb med et opland mindre end 10 km2 har de enkelte EU-medlemsstater et vist natio-
nalt skøn til at definere, hvilke vandløb der skal være omfattet af et konkret miljømål. Det afgørende er
i denne sammenhæng vandløbets betydning for vandrammedirektivets formål, det vil
sige vandløbets betydning for vandøkosystemerne og tilknyttet terrestrisk natur. Efter
vandrammedirektivet skal alle søer større end 50 ha være omfattet af et miljømål. Dog er
det muligt at vælge en mindre deskriptor for størrelse på grund af naturgivne forhold. Det har
Danmark gjort, og afskærer som udgangspunkt søer ved 5 ha, da der findes mange små søer i landet.
Miljøministeriet vurderer, at den danske fortolkning af vandrammedirektivet er i overensstemmelse
med EU-lovgivningen. (752)
1.x Forringelses begrebet
Vestforbrænding ønsker departementets godkendelse af forståelsen af forringelsesbegrebet.
Vestforbrændingen forstår begrebet således at en atmosfærisk deposition ikke nødvendigvis vil føre til
en forringelse af vandområdet.
Vestforbrændingen ønsker departementets godkendelse af forståelsen af forringelsesbegrebet.
Vestforbrændingen tolker en udledning, der medføre en ikke-målbar stigning i koncentrationen af et
forurenende stof, normalt ikke vil kunne opfattes sim en forringelse af vandområdet.
Horsens Kommune mener vejledningen er i strid med forpligtigelsen til at sætte beskyttelsestærsklen
så lavt som muligt til forebyggelse af forringelser af tilstanden jf. bl.a. C-461/13, og forpligtigelsen til at
opnå målopfyldelse.
Miljøministeriet forstår forringelses
Efter vandrammedirektivet skal forringelse af vandforekomsternes aktuelle tilstand forebygges, og
påvirkninger som forhindrer, at berørte vandforekomster ikke har en tilstand, der svarer til
vandrammedirektivets mål om god tilstand, herunder bl.a. god økologisk tilstand, skal som
udgangspunkt nedbringes til et niveau, der ikke forhindrer målopfyldelse. Vandplanlægningen er
baseret på en række faktuelle oplysninger om tilstand og belastningsforhold fra bl.a. det nationale
overvågningsprogram NOVANA, men også en række oplysninger fra kommunerne om bl.a.
påvirkninger af vandløb m.v. Overvågningsprogrammet NOVANA revideres hvert 6. år sammen med
det øvrige grundlag for vandplanlægningen. Miljøstyrelsen er ved at opdatere det nuværende
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0296.png
NOVANA-overvågningsprogram for en ny flerårig periode. Der kan i den forbindelse tages stilling til
den fremadrettede overvågning i vandområder, der ikke opfylder målsætningen.
1.x EU domstolens praksis
Der er i alt modtaget XX høringssvar, der omhandler hvorvidt ”udkast
til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen for vandområdedisktriker” lever op til EU-domstolens
praksis.
Danmarks Naturfredningsforening mener, vejledningen er i strid med EU-afgørelsen omhandlende
Ássociation France Nature Environment.
Horsens Kommune spørger om Miljøministeriet har forholdt sig til EU-domstolens praksis vedrørende
forståelsen af en kortvarig midlertidig forringelse?
NIRAS mener vejledningen er i strid med EU-domme og vandrammedirektivets formålsparagraf om
en stadig forbedring af vandmiljøets tilstand.
NIRAS mener at udledningstilladelser givet på den baggrund at koncentrationen i et repræsentativt
målepunkt ikke stiger er i strid med EU-domstolens praksis.
1.x forsigtighedsprincippet
Landbrug og Fødevare mener der mangler kriterier for indførelsen af forsigtighedsprincippet og
pointere at manglende kriterier vil skabe usikkerhed for virksomheder da de ikke kan forudsige
hvordan de skal leve op til kravene i vejledningen.
2.Blandingszoner
Danmarks Naturfredningsforening mener at der ikke er belæg for fremtidige
væsentlighedsvurderinger til accept af overskridelser af miljøkvalitetskravene, også udenfor de udlagte
blandingszoner rand på 5% af det generelle kvalitetskrav for vand.
Danmarks Naturfredningsforening mener at der ikke kan anvendes blandingszoner i vandområder
med ikke-god tilstand jf. one-out-all out princippet. Da yderligere udledninger kan føre til en
forringelse af vandområdet.
Rent Havmiljø mener at regler for blandingszoner går imod forsigtighedsprincippet forelagt EU.
Vestforbrænding spørger om hvorledes reglerne for blandingszoner forholder sig til kriteriet om
målbarhed i vejledningen.
NIRAS mener at der ikke bør kunne meddeles udledningstilladelser, herunder blandingszoner, i
vandområder så længe der ikke er tilstrækkelig kildeopsporing og planer for indsatser, især i
vandområder hvor miljøkvalitetskravet er overskredet.
NIRAS og Rent Havmiljø mener at udlægningen af blandingszoner hvor miljøkvalitetskravet er
overskredet er i strid med EU-direktiver.
Horsens Kommune spørger om det er muligt at udlægge en blandingszone for almindeligt belastede
regnvandsudledninger.
Horsens Kommune mener det er uklart hvorfra hjemlen til, at et miljøkvalitetskrav, der i forvejen er
overskredet kan overskrides med 5%.
3.Planperiode
3.x Målopfyldelse
HOFOR
spørger om det er rigtigt forstået at der må udledes i pågældende vandområder i ”ukendt-
tilstand” såfremt vandkvalitetskriteriet for relevante stoffer er overholdt i de konkrete udledninger?
Rent Havmiljø mener vejledningen giver anledning til at kunne udlede større mængder miljøfarlige
stoffer, trods vandrammedirektivets 2027 målsætning.
Tænketanken Hav og WSP mener vejledningens fortolkning af forringelsesbegrebet giver anledning til
større udledning af miljøfarlige stoffer og tvivler på at denne fortolkning vil bidrage til målopfyldelse jf.
vandrammedirektivet.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0297.png
Miljøministeriets bemærkningen vedrørende udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, afsnit 8.3.1.
”Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vil
forhindre, at de fastlagte
mål nås”.
Miljøministeriet ligger vægt på at der i det pågældende vandområde kan være tale om en påvirkning og
ikke en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge EU-domstolens afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environments punkt 18?
“Den forelæggende ret har anført, at Domstolen i sin dom af 1. juli 2015, Bund für Umwelt und
Naturschutz Deutschland (C-461/13, EU:C:2015:433), fastslog, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i
direktiv 2000/60/EF skal fortolkes således, at medlemsstaterne
medmindre der indrømmes en
fravigelse i henhold til stk. 6 og 7 i nævnte artikel
er forpligtede til at nægte at godkende et
enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller
når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.”
”Domstolen har i den henseende fastslået, at artikel 4, stk.
1, litra a), i direktiv 2000/60 ikke
begrænser sig til ved en programmatisk formulering at anføre simple mål for forvaltningsplaner,
men har bindende virkning, så snart det pågældende vandområdes økologiske tilstand er fastslået, i
alle faser i den procedure, der er fastlagt ved dette direktiv. Denne bestemmelse indeholder således
ikke kun programmatiske forpligtelser, men vedrører også enkeltprojekter (jf. i denne retning dom
af 1.7.2015, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433, præmis 43 og
47).”
”artikel 4 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for,
når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at forebygge
forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er
uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne
virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde,
og at de ikke kan medføre »forringelse« af området i nævnte bestemmelses forstand.”
En afgørelse om godkendelse af en udledning må ikke tage udgangspunkt i at udledningen vil foresage
en forringelse i et overfladevandområde jf. de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandrammedirektivets
(paragraf? stk?). Miljøministeriet forstår vandrammedirektivets artikel 4 således at aktiviteter der
påvirker et overfladevandområde men neutraliseres inden planperiodens afslutning, ikke forhindrer
de indsatsprogrammer myndighederne udfører jf. Vandrammedirektivets artikel 4, med henblik på at
opnå målopfyldelse i planperioden. Den pågældende miljømyndighed er i overensstemmelse med
vandrammedirektivet og sag C525/20 Association France Nature Environments forpligtet til at nægte
at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse af tilstanden for det berørte
vandområde eller indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand. Alle
afgørelser om udledningstilladelser skal fortsat opfylde krav jf. lovbekendtgørelse 2023-01-03 nr. 5 om
miljøbeskyttelse.
Miljøministeriet og Miljøstyrelsen arbejde på en række virkemidler der til at fremskønne processen for
god-tilstand i vandområderne herunder
Hvordan forstår Mim forsigtighedsprincippet i forbindelse med at tillade en påvirkning og princippet
Om at forebygge indsatsen for kvaliteten af vandområderne?
4.Regnvand og vejvand (Egen titel, men høre måske indeunder
administrationsmodellen) (kan evt. kaldes diffuse kilder?)
Miljøministeriets bemærkninger: Fristen for målopfyldelse er direktivbunden og ufravigelig.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0298.png
Miljøministeriet bemærker desuden at videreførte indsatser fra VP2 har været kendt siden forrige
planperiode. Det betyder, at indsatserne som minimum skal være igangsat inden udgangen af
2027. Er kommunen i tvivl om den nærmere gennemførelse af en spildevandsindsats, kan
Miljøstyrelsen kontaktes for vejledning. (s. 768)
Miljøministeriets bemærkninger: Der er ikke forskel i tilgangen ved vurdering af en påvirkning.
Det afgørende er, om påvirkningen
punktkilde eller diffus kilde
forringer tilstanden eller
forhindrer, at målet for berørte vandforekomster bliver nået. Det er en konkret vurdering ud fra
påvirkningens karakter, eventuelle øvrige eksisterende og/eller planlagte påvirkninger og de
berørte vandforekomsters aktuelle tilstand og særlige karakteristika. Det er efter Miljøministeriets
opfattelse ikke nødvendigt at præcisere dette yderligere i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. (s.
766)
Regnvandsudløb kan primært være et problem i forhold til den kemiske tilstand eller den økologiske
tilstand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer af vandområderne. Der vil i forbindelse med genbesøget i
2023/2024 blive overvejet indsatser i forhold til den kemiske tilstand og økologiske tilstand fsva.
miljøfarlige forurenende stoffer. Miljøstyrelsen vil på baggrund af ny viden opdatere bekendtgørelsen
og spørgsmål/svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside
(https://mst.dk/naturvand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-
vi-det/spoergsmaalog-svar-om-miljoekvalitetskrav/) med henblik på at sikre, at understøtte
kommunernes arbejde. (s. 575)
Det er kommunen og spildevandsforsyningen, der med deres detailkendskab til de regnbetingede
overløb vurderer, hvilke tiltag over for regnbetingede overløb der er behov for at gennemføre, så
udledningerne ikke er årsag til, at miljømålet for det omhandlende vandområde ikke kan opfyldes, jf.
vejledningen til indsatsbekendtgørelsen. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres tiltag over for alle
regnbetingede overløb i oplandet til et udpeget vandområde. I MiljøGIS for vandområdeplanerne
2021-2027 er der en vejledende visning af alle regnbetingede overløb i oplande til de udpegede
vandområder. I plandokumentet er alle 44 regnbetingede overløb i oplandet til de 11 udpegede
vandløb angivet i indsatsskemaet. (s. 577)
5.MFS-målinger (ændre titel)
5.x Administrationsmodellen
Dansk Industri tilstræber at den økonomiske byrde forbundet med ansøgningsprocedurer og
dokumentationsgrundlag af nye reviderede tilladelser, reduceres så meget som muligt.
HOFOR pointere en mangel i vejledningen vedrørende proceduren for sagsbehandling af
vandindvindingstilladelser når ressourcen er presset.
Myndigheder skal administrere i overensstemmelse vandrammedirektivets almindelige principper
om at forebygge forringelse
m.v., som implementeret i ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter”. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at ”Statslige
myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt
forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.” (s. 278)
Miljøministeriets bemærkninger: Det fremgår af Miljørapport for vandområdeplanerne 2021-
2027, side 10-11, at ifølge miljøvurderingsloven, skal den myndighed, der gennemfører en
miljøvurdering, udarbejde en miljørapport, der vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens mål og
geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten udarbejdes på grundlag af de oplysninger,
der er nævnt i lovens bilag 4, herunder bl.a. en skitse af planens indhold, hovedformål og forbindelser
med andre relevante planer og programmer, de relevante aspekter af den nuværende miljøtilstand og
dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres samt miljøforholdene i områder, der kan
blive væsentligt berørt. Konkrete projekter, som følger af implementeringen af indsatsprogrammet til
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0299.png
vandområdeplanerne 2021-2027, kan efter omstændighederne være særskilt omfattet af reglerne om
miljøvurdering, jf. bilag 1 og 2 i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der forud for iværksættelsen af
foranstaltningen (projektet), skal foretages en screening af og/eller en miljøvurdering med en
efterfølgende tilladelse til det konkrete projekt. (s. 761)
5.x Vurderinger
Fredericia Kommune mener det er uhensigtsmæssigt at FK skal varetage de konkrete vurderinger af
vandområdernes robusthed på et utilstrækkeligt datagrundlag overfor en eventuel merudledning af
miljøfarlige st0ffer.
HOFOR udtrykker en bekymring for at manglende viden om vandområdernes tilstand kan være en
forhindring for at få nødvendige tilladelser.
Landbrug og Fødevare mener der stilles for store krav til graden af dokumentation for de relevante
myndigheder.
Skal kommuner revidere eksisterende udledningstilladelser?
Odense Kommune fastslår, at indsatsbekendtgørelsens § 8 og vejledningen hertil, fastlægger meget
stramme og svært håndterbare rammer for muligheden for at opnå, henholdsvis at meddele, tilladelse
til ny eller øget udledning (…)
Miljøministeriets bemærkninger: De mål, der gælder for vandområderne, skal overholdes. Der
er ikke muligt ud fra en proportionalitetsbetragtning at tillade udledninger, der forhindrer målene.
Hvis der skal skabes plads til en udledning, kan dette kun ske ved at reducere øvrige udledninger eller
oprensning af eksisterende forureninger, der ikke skyldes en igangværende udledning. Hvis der er et
indsatsbehov for f.eks. kvælstof i et vandområde kan der ikke ske yderligere udledning, medmindre
udledning er ubetydelig for vandområdets tilstand og opfyldelse af målet. Det er derfor vurderet
nødvendigt med en konkret vurdering af hver enkelt sag. Miljøministerens kompetence bliver
delegeret til Miljøstyrelsen, når vandområdeplanerne 2021-2027 offentliggøres i endelig form. (s. 769)
5.x.Bevis byrde/overvågningsforpligtigelse
Konkrete nye projekter, omfattet af miljøvurderingsloven, vil skulle miljøvurderes. Herved
afdækkes de miljømæssige konsekvenser ved projekterne, og det kan sikres, at projekterne er
forenelige med den beskyttelse og de mål, som gælder for vandmiljø og natur. Desuden gælder
generelt, at myndigheder ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden
for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres. Myndigheder skal herved og uafhængigt af miljøvurderingsloven sikre, at der tilvejebringes
de nødvendige oplysninger om forventet miljøeffekt.
5.x. Manglende viden om MFS-koncentrationer
GEUS pointere at der med de nye vejledninger ikke er fastlagt konkrete supplerende indsatser for
grundvandsforekomster.
Miljøministeriet er enig med manglen på indsatser for grundvandsforekomster i vejledningen.
Indsatser for grundvandsforekomster vil blive behandlet i genbesøget af vandplanlægning 3.
Miljøministeriet er enig i kategoriseringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer som
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0300.png
en grænseoverskridende påvirkning. Af sammenfatningen af indsatsprogram i forslag til
vandområdeplanerne fremgår (afsnit 7.7), at: ”For at kunne udpege konkrete indsatser er der behov
for at nedbringe antallet af overfladevandområder i ukendt tilstand for så vidt angår miljøfarlige
forurenende stoffer
og forbedre grundlaget for klassificering af tilstanden”. For alle fire
Vandområdedistrikter gælder det, at der er afsat midler til at tilvejebringe yderligere viden om
miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet frem mod 2024, herunder sikre en relevant overvågning,
der giver den nødvendige viden om vandmiljøet og dermed et bedre grundlag for formuleringen af et
indsatsprogram for miljøfarlige forurenende stoffer.” Der er således ikke med indsatsprogrammerne
for de fire vandområdedistrikter fastlagt konkrete foranstaltninger til nedbringelse af tilførsel af
miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder (s. 761)
Miljøministeriets bemærkning: Miljøministeriet har som led i Strategien for miljøfarlige stoffer
iværksat eller planlægger iværksættelse af en række initiativer, som har til formål at få et bedre
overblik over forureninger med miljøfarlige forurenende stoffer og få et tilstrækkeligt vidensgrundlag
til ved genbesøget i 2023/2024 at kunne beslutte de nødvendige indsatser. Initiativerne skal blandt
andet give mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet og kilder til miljøfarlige forurenende
stoffer. Miljøministeriet har bl.a. igangsat projekter om kildeopsporing og iværksat et stort fagligt
arbejde med at opdatere og fastsætte nye miljøkvalitetskrav. Herudover arbejder Miljøministeriet på at
videreudvikle overvågningen ved bl.a. at udvikle modeller til at estimere koncentrationer af
miljøfarlige stoffer i vandområder. Miljøministeriet er opmærksom på, at modellering kræver et
tilstrækkeligt datagrundlag, og at der også er behov for fysisk prøvetagning. Miljøministeriet har
nedsat et partnerskab for miljøfarlige stoffer på tværs af myndigheder og interesseorganisationer, som
skal være med til at identificere virkningsfulde foranstaltninger til at reducere forurening med
miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Der vil ved genbesøget i 2023/2024 blive taget stilling til indsatser,
herunder finansiering. (s. 210)
Vandrammedirektivet forpligter til at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse, forbedring og
restaurering af overfladevandområdet med henblik på at opnå god tilstand for alle
kvalitetselementerne. Eventuel manglende viden om forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i et
vandområde eller manglende overholdelse af miljøkvalitetskrav for et eller flere sådanne stoffer
afskærer ikke forpligtelser til at iværksætte foranstaltninger over for øvrige påvirkninger af
vandområdets tilstand. (s. 210)
5.x. Metaller (svares på herunder)
5.x. Kritik af måling af koncentrationer langt fra udledningskilden
Rent Havmiljø er uforstående overfor at udledningstilladelser kan gives på baggrund af en måling der
kan ligge mere end 20 km fra udledningens blandingszone.
I Miljøministeriets Strategi for miljøfarlige stoffer og i vandområdeplanerne er der fokus på
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0301.png
vidensopbygning på området. Miljøministeriet planlægger herunder en række initiativer for at få
mere viden om den kemiske tilstand i vandmiljøet. Der er f.eks. igangsat et større arbejde med at
udarbejde miljøkvalitetskrav for 29 stoffer og stofgrupper, hvor der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav
for den matrice, hvori stofferne overvåges. Derudover har ministeriet igangsat et større arbejde med at
udvikle modeller, som kan anvendes til at estimere stofkoncentrationen i områder, hvor der ikke er
foretaget målinger for miljøfarlige forurenende stoffer. Der arbejdes konkret på en model, som skal
kunne estimere koncentrationen af metaller i vandløbsvandområder, der ikke overvåges, på grundlag
af data om udledninger og overvågningsdata fra repræsentative vandløbsvandområder.
Overvågningen af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområderne i
regi af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, er primært tilrettelagt, så den kan
tilvejebringe et generelt overblik over tilstanden i vandområderne og følge udviklingen heri. NOVANA
omfatter ikke nærmere lokale undersøgelser i forbindelse med konkrete udledninger, idet sådanne
undersøgelser hører under tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven, som varetages af den relevante
myndighed. Miljøministeriet kan oplyse, at det fremgår af spørgsmål/svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vandmiljøet på styrelsens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hver
dagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-
miljoekvalitetskrav/), hvornår en påvirkning udgør en forringelse eller hindrer målopfyldelse,
herunder mulighed for at indregne fortynding.
Vandrammedirektivets generelle miljømål for vandløb, søer og kystvande er god
overfladevandstilstand. Ved god overfladevandstilstand forstås, at både den økologiske tilstand og
kemiske tilstand som minimum er god i et overfladevandområde. Herunder at der er god tilstand
for alle biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. (s.776).
Miljøministeriet vurdere, at den nuværende overvågning for kystvande generelt lever op til kravene i
Vandrammedirektivet.
5.x. Atmosfærisk disposition
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0302.png
Vestforbrænding mener det er svært at fremsøge informationer om hvorvidt udledning i luften
påvirker ramte vandområder, da dette ikke vides, samtidig med der ikke foreligge data derom.
5.x. Power to X (carbon capture anlæg)
NIRAS ønsker problemstillingen taget op vedrørende carbon capture anlæg der benytter spildevand
fra eksisterende udledninger. Det vil sige at udledningen fra anlæggende vil have en udledning af den
samme koncentration eller marginalt lavere stofmængde, men med en højere koncentration. Den nye
vejledning tager udgangspunkt i koncentrationer og ikke mængder hvilket kan have konsekvenser for
udledningstilladelserne for carbon capture anlæg.
Vestforbrændingen ønsker problemstillingen taget op om hvordan man som miljømyndighed eller
virksomhed kan eller bør forholde sig i forbindelse med vurdering af miljøpåvirkning i situationer hvor
virksomheder ikke får oplyst stofgruppe og blandingsforhold og kan på den baggrund ikke forholde sig
til den miljømæssige påvirkning af for eksempel carbon capture anlæg.
Miljøministeriets bemærkninger: Miljømålsbekendtgørelsen § 4 gennemfører vandrammedirektivets
art. 4, stk. 7. Det bemærkes, at bestemmelsen kun angår aktiviteter, der fysisk ændrer vandområdernes
karakteristika.
Fysisk-kemiske påvirkninger, herunder påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer af
vandområderne, kan som alt overvejende udgangspunkt kun håndteres inden for rammerne af
reglerne om blandingszoner, der udpeges i forbindelse med den konkrete miljøgodkendelse af
aktiviteten. Det vil således ikke være muligt at fastlægge mindre strenge miljømål, eller i øvrigt ophæve
de mål, der måtte gælde for berørte vandområder. (XXX) og vil være uforenelige med direktivets
beskyttelse, som kun kan fraviges inden for de begrænsede situationer, der er beskrevet i direktivets
bestemmelser om undtagelser.
6.Fremtidsklimasikret vandløbsindsats
Ad 1:
Danske Vandløbs høringssvar
Danske Vandløbs mener, at når nu der afsættes penge til konkrete fysiske indsatser for vandløb
opfordrer Danske Vandløb til at der indtænkes klimatilpasning i indsatserne.
Miljøministeriets svar:
Fremtidsklimasikret vandløbsindsats:
De fastlagte fysiske vandløbsindsatser i vandområdeplanerne er som udgangspunkt baseret på forslag
fra kommuner og vandråd. Kommuner og vandråd har som led i arbejdet kunne inddrage de
væsentlige synergier, der kan være af vandløbsindsatser på fx natur, biodiversitet og klima.
Vandløbsrestaurering kan fx medvirke til at afbøde negative konsekvenser ved øget nedbør og tørke,
men bidrager også til mere biodiversitet. Derudover er der fastlagt indsatser, der omfatter restaurering
af ådale, der ud over at forbedre tilstanden i vandløb, kan have positive synergier i form af øget
biodiversitet, reduktion af kvælstof og CO2 og i relation til klimatilpasning; vandparkering.
Commented [JCPB1]:
Ivan
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0303.png
Det er kommunernes der som vandløbsmyndighed har ansvar for sikre, at regulativerne indeholder de
tilstrækkelige forskrifter/foranstaltninger til at vedligeholde vandløbet under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvalitet, bl.a. målet om god økologisk tilstand.
Virkemidler ift. klimaindsatsen:
De fysiske vandløbsindsatser omfatter i alt syv typer af indsatser (mindre strækningsbaserede
restaureringer, genslyngning, restaurering af ådale, åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af
fysiske spærringer, etablering af okkeranlæg og etablering af sandfang), der kan dække brugen af flere
forskellige virkemidler. De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus
Universitet med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at
opnå god økologisk tilstand i vandløb.
Der er frem mod genbesøg af vandområdeplanerne i 2024 igangsat en overlapsanalyser bl.a. med
henblik på at vurdere allerede igangsatte eller planlagte tiltag, der kan have positiv effekt på
vandløbenes tilstand, fx natur-, klima-, eller kvælstofindsatser.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0304.png
Aktdetaljer
Akttitel: Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 -
Høringssvar til udkast til vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse
Aktnummer: 38
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
505666
10-11-2023 10:25:54
Indgående
[1] 2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse.eml
[2] Høringssvar - Vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret FAQ om udledning af vis.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0305.png
== AKT 505666 == [ Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om i… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Charlotte Lyrskov ([email protected])
2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om indsatsprogrambekendtgørelse
10-11-2023 10:24
Høringssvar - Vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret FAQ om udledning af vis.pdf;
Til rette vedkommende,
Hermed fremsendes til orientering Horsens Kommunes høringssvar til Miljøstyrelsens FAQ’er.
Høringssvaret fremsendes til Miljøministeriet, da det også vedrører ministeriets vejledning om
indsatsprogrambekendtgørelsen, som netop har været i høring.
Med venlig hilsen
Charlotte Lyrskov
Kommunaldirektør
[email protected]
Telefon: 76292002
Vi behandler naturligvis dine personoplysninger efter reglerne for databeskyttelse. Læs mere
her
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0306.png
== AKT 505666 == [ Horsens kommune, Charlotte Lyrskov - 2023-10012 - Høringssvar til udkast til vejledning om i… ==
Afs.
Kommunaldirektøren
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Sagsnr. 09.00.00-K04-1-23
Dato: 8.11.2023
Miljøstyrelsen
Høringssvar til Miljøministeriets vejledninger til
indsatsprogrambekendtgørelsen og opdateret vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer
til vandmiljøet
1.
Indledning
Horsens Kommune takker for muligheden for at for at afgive høringssvar til udkast
til vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen (Vejledningen) samt opdateret
vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (FAQen).
Horsens Kommune har i nærværende indlæg fortrinsvist koncentreret
bemærkningerne til forhold relateret til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
fra 23. februar 2023, 22/02461, og Horsens Kommune håber, at nærværende
høringssvar vil bidrage til de endelige vejledninger og skabe klarhed over
retsstilling på et komplekst område. Vi står meget gerne til rådighed for en
yderligere uddybning af vores høringssvar.
Nærværende høringssvar vil fortrinsvist vedrøre FAQen men vil også berøre forhold
i Vejledningen. Der vil herudover blive refereret til såvel indsatsbekendtgørelsen
1
og udledningsbekendtgørelsen
2
.
2.
Overordnet
Horsens Kommune hilser de nye/opdaterede vejledninger velkomne, da de er med
til at præcisere en række forhold, der tidligere har givet anledning til tvivl i
forbindelse med administrationen af udledningstilladelser mv.
Horsens Kommune bemærker dog, at en vejledning skal have hjemmel i en lov,
bekendtgørelse eller lignende retsgrundlag, jf. bl.a. Vestre Landsrets dom af 16.
april 2015, S-0012-15, hvorfor Horsens Kommune har en række spørgsmål til såvel
FAQen som Vejledningen og forholdet til både vandrammedirektivet og de
1
2
Jf. bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Jf. bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og havområder
Find os
www.horsens.dk
Kontakt os
76292929
Følg os
facebook.com/endelafflokken
linkedin.com/company/horsens-kommune
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0307.png
tilhørende underdirektiver samt EU-domstolens praksis og dansk
klagenævnspraksis.
3.
3.1.
3.1.1.
FAQ 43
Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt
Repræsentativt målepunkt
FAQ’en
beskriver et repræsentativt målepunkt for vandområdet, som en
overvågningsstation eller hvis ingen overvågningsstation, så måling på det dybeste
sted gældende for hhv. kystvande og søer. Når der tales udledninger, er de oftest
kystnære og en overvågningsstation eller dybeste punkt i vandområdet vil i de
fleste tilfælde være langt fra kysten. Hvordan sikres det, på baggrund af
formuleringer i vejledningsmaterialet, at der ikke er en overskridelse af
miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet grundet påvirkninger fra land?
Det må forventes, at der er en voldsom fortynding/opblanding inden stofferne
måles på overvågningsstation, og der således er en overskridelse af
miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet som der ikke tages højde for, når det
repræsentative målepunkt er placeret som anvist i FAQ 43.
Det er desuden væsentligt, at få præciseret, hvorvidt den omstændighed at noget
er målbart i ét målepunkt, er det eneste, der skal eftervises.
3.1.2.
Håndtering af overskridelser andre steder i vandområdet
Den beskrevne fremgangsmåde i FAQ 43 synes at give mulighed for, at en
myndighed kan godkende et projekt, selvom projektet vil medføre en kortsigtet
midlertidig forringelse af et vandområde i andre dele af vandområdet, når blot den
”repræsentative” måling viser, at der i netop dette ”repræsentative” målepunkt ikke
er en overskridelse mv. af de relevante miljøkvalitetskrav.
En sådan fremgangsmåde er efter Horsens Kommunes opfattelse vanskelig at
forene med EU-domstolens praksis, jf. særligt C-461/13 (Weser) og C-525/20
(Association France Nature Environnement), præmis 37, 42 og 45.
Det følger herudover af C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen), præmis 118, at når
et kvalitetselement ikke overholdes på et enkelt overvågningspunkt i en
grundvandsforekomst, skal der følgelig konstateres en forringelse af den kemiske
tilstand heraf som omhandlet i direktivets art. 4, stk. 1, litra b), nr. i). Det følger af
samme dom, præmis 94-96, at der ikke er forskel på, hvordan forringelsesbegrebet
skal forstås i forhold til overfladevand og grundvand.
Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er på linje med EU-domstolens praksis, jf.
bl.a. 22/02461 og 21/01947, hvor Nævnet i sidstnævnte afgørelse fra 25. oktober
2023, under henvisning til netop C-525/20, udtaler:
”….at også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et
overfladevand er i strid med forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden,
og at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen
til at forebygge forringelser af et vandområdets tilstand, skal være så lav som
muligt.”
Side 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0308.png
Den citerede passus efterlader et indtryk af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet
forstår EU-domstolens praksis således, at også en kortvarig midlertidig forringelse,
som forringelsesbegrebet er defineret i bl.a. C-461/13 og C-535/, i blot en del af et
vandområde er i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
Horsens Kommune kan ikke af FAQen se, at Miljøstyrelsen og/eller departementet
har forholdt sig til foreneligheden mellem FAQ 43 og EU-domstolens og Miljø- og
Fødevareklagenævnets praksis, og Horsens Kommune skal derfor forespørge,
hvorvidt Miljøstyrelsen og/eller departementet i forbindelse med udfærdigelsen af
FAQ 43 har forholdt sig til den relevante praksis, samt på hvilket grundlag
Miljøstyrelsen og/eller departementet vurderer, at FAQ 43 er foreneligt med EU-
domstolens og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis?
3.2.
Blandingszoner
Blandingszoner er hjemlet i udledningsbekendtgørelsens § 8, og bestemmelsen
synes umiddelbart at være en ret stringent implementering af artikel 4, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken (vandkvalitetskravdirektivet), som ændret i 2013, der indeholder
den direktivfæstede hjemmel til udlægning af blandingszoner. FAQen rejser dog en
række spørgsmål om forholdet mellem FAQen og det bagvedliggende regelgrundlag
samt relevant praksis.
3.2.1.
Anvendelsesområdet for blandingszoner
Indledningsvist ønsker Horsens Kommune en afklaring af, hvorvidt det overhovedet
er muligt at udlægge en blandingszone for almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger.
Det følger af FAQ 3 og 6, at almindeligt belastede separate regnvandsudledninger
ikke er omfattet af udledningsbekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det følger også
af FAQ 6 at:
”baggrunden herfor er, at stoffer, der udledes fra almindeligt belastede separate
regnvandssystemer, generelt stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og spredte
kilder), hvor regulering ikke kan ske over for den enkelte kilde, der bidrager til
udledningen.”
Af FAQ 6 fremgår det også, at almindeligt belastede separate regnvandssystemer
dog forsat skal reguleres, og FAQ 6 kan læses således, at der bl.a. kan være
knyttet en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 og
indsatsbekendtgørelsens § 8 til almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger.
FAQ 6 kan efter Horsens Kommunes opfattelse læses således, at et normalt
regnvandsbassin til eksempelvis opsamling og rensning af vejvand er et almindeligt
belastet separat regnvandssystem med en tilhørende udledning.
Dette efterlader for Horsens Kommune spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at
udlægge en blandingszone i forbindelse med en udledningstilladelse mv. til
almindeligt belastede separate regnvandssystemer, når disse systemer mv. ikke er
udledninger, som er omfattet af udledningsbekendtgørelsen, hvori § 8 udgør
hjemlen i dansk ret til udlægning af blandingszoner. Horsens Kommune skal
anmode om, at FAQen forsynes med Miljøstyrelsens forståelse af ovenstående
problemstilling.
Side 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0309.png
3.2.2.
Udlægning af blandingszone i et område, hvor
miljøkvalitetskravet er overskredet
Det fastslås i miljøkvalitetskravdirektivets i artikel 4, stk. 1, at:
”Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.
Koncentrationerne af et eller flere af de i bilag I, del A, anførte stoffer kan
overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis
de ikke påvirker det øvrige
overfladevandområdes opfyldelse af disse krav.”
Det fastslås i udledningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at:
”Miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Med
forbehold for § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, kan koncentrationerne af et eller flere af de i
tabel 3-5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand anførte stoffer overskride de relevante
miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det
øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav. Miljømyndigheden fastsætter
nærmere, hvilke miljøkvalitetskrav
der kan overskrides, herunder i hvilket omfang.”
Det fremgår af selve ordlyden af de citerede bestemmelser, at overskridelse af
miljøkvalitetskrav alene kan finde sted inden for blandingszonen.
Det tolker Horsens Kommune, såledesat miljøkvalitetskravet skal overholdes uden
for blandingszonen/på blandingszonens rand, hvorfor en blandingszone ikke kan
udlægges, hvis miljøkvalitetskravet for det pågældende stof i forvejen er
overskredet.
I forbindelse med at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser en
revideret miljøgodkendelse og et tillæg til miljøgodkendelsen under henvisning til
udledningsbekendtgørelsens regler, vejledte Nævnet den pågældende kommune
om udlægning af blandingszoner ved bl.a. at fastslå:
»Miljø-
og Fødevareklagenævnet bemærker …, at det er en forudsætning for
fastsættelse af en blandingszone, at udledningen af forurenende stoffer forinden er
nedbragt mest muligt gennem anvendelse af BAT, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1,
og at miljøkvalitetskravene ikke overskrides uden for blandingszonen. Sidstnævnte
skal sikres ved beregning efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2.”
(vores fremhævelse)
Vandrammedirektivet og miljøkvalitetskravdirektivet skal sikre god tilstand i
vandområderne, og Horsens Kommune er derfor uforstående overfor, at FAQen
beskriver mulighed for udlægning af blandingszoner i vandområder, hvor der i
forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskravet for de stoffer en zone ønskes
udlagt for.
Det følger af FAQ 43, afsnit 1, at
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør
miljømyndigheden kun tillade en koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5
% af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i
blandingszonens rand.
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse usikkert, hvorvidt denne
fremgangsmåde er i overensstemmelse med de bagvedliggende regelgrundlag om
blandingszoner, ligesom det er uklart, hvorfra hjemlen til, at et miljøkvalitetskrav,
der i forvejen er overskredet kan overskrides med yderligere 5 % fremkommer.
Side 4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0310.png
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i FAQ 43, har fornøden
hjemmel.
*****
4.
FAQ 44
Mængder og koncentration
Horsens Kommune er uforstående overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke
forholder sig til en mængdebetragtning ved vurdering af, om en merudledning kan
medføre en (yderligere) forringelse af vandområder i ikke-god tilstand for
miljøfarlige forurenende stoffer eller i øvrigt hindre målopfyldelse. Dette fremgår
bl.a. af FAQ nr. 43 og 45, og af Vejledningen afsnit 8.3.2, hvor der kun er nævnt
koncentrationsstigninger, som en del af en vurdering af, om en udledning vil
medføre en forringelse. Det fremgår af FAQ nr. 12, der er uændret, at:
”Ansøgningen
om udledningstilladelse skal indeholde oplysninger om den udledte
vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og
mængde.”
At man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en mængde, men at dette
forhold ikke efter Vejledningen skal indgå i vurderingerne af, om et projekt vil
medføre en forringelse eller hindre målopfyldelse, synes derfor ikke at være i tråd
med hinanden.
Dertil fremgår det af Vejledningen, at ”Forekomst
af de nationalt specifikke stoffer,
som er vurderet at blive udledt i betydende mængder, indgår i klassificeringen af
vandområders økologiske tilstand.”
Når udledning af stoffer i betydende mængder
ligger til grund for valget af de nationalt specifikke stoffer og klassificeringen af
vandområders økologiske tilstand, bør det efter Horsens Kommunes opfattelse også
indgå som en væsentlig del af vurderingsgrundlaget for en udlednings påvirkning.
Ligeledes er mængdebetragtningen inddraget i FAQ 44, til beregning af
koncentrationsstigning i sedimentet.
Dertil kommer, at det i praksis anvendte værktøj (massebalance) til, fx at fastslå
størrelsen på en afværgeforanstaltning i forhold til reduktion af tilførslen fra andre
kilder stiller krav til, at den udledte mængde er kendt, for at den kan modregnes i
den påtænkte udledning, jf. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 22/02461.
Det samme gør sig gældende ved vurdering af, om en påvirkning neutraliseres i
planperioden, som beskrevet i Vejledningen afsnit 8.3.1.
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
*****
5.
5.1.
Målopfyldelse
Overordnet
I Vejledningens afsnit 8.3.1. fremgår, at
Side 5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0311.png
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan
det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i
planperioden, og således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås.
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse usikkert, om denne passus er i
overensstemmelse med C-525/20, hvorefter også midlertidige kortvarige
forringelser er i strid med vandrammedirektivets artikel 4 og dermed også
forpligtigelsen til at opnå målopfyldelse.
Miljøministeriet har i svar på Folketingsspørgsmål 637 erklæret sig enig i
ovennævnte betragtning og har overfor Folketinget tilkendegivet, at sætningen om,
at det ved vurderingen af, om en afgørelse vil hindre opfyldelsen af miljømålet skal
tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden, ikke vil
blive videreført i indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.
Den anførte passus er som angivet overfor Folketinget taget ud af
indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, og det er derfor særdeles uheldigt, at
miljøministeriet forsat vejleder om, at det ved vurderingen af, om en afgørelse vil
hindre opfyldelsen af miljømålet skal tages i betragtning, om påvirkningen
neutraliseres senere i planperioden.
Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvordan departementet kan forudsætte, at
det er muligt på én gang
at respektere forbuddet mod midlertidige forringelser,
og
samtidig at gøre det muligt at overskride de miljøkvalitetskrav med baggrund i, at
det
udlignes senere
i planperioden.
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
5.2.
FAQ 54
Det er efter Horsens Kommunes opfattelse i strid med forpligtelsen til at sætte
beskyttelsestærsklen så lavt som muligt til forebyggelse af forringelser af
tilstanden, jf. bl.a. C-461/13, og forpligtelsen til at opnå målopfyldelse, når det i
FAQ 54 forudsættes, at revurderingen af miljøgodkendelser og udledningstilladelser
i forhold til miljøfarlige stoffer kan foretages en trinvis tilpasning indtil ”der
i
indsatsprogrambekendtgørelsen er fastsat en prioritering af indsatsen til
begrænsning af udledninger til samme vandområde”.
Det følger direkte at forarbejderne til vandplanloven, de specielle bemærkninger til
§ 20, stk. 2, at
[….]
g) Punktkilder.
Der skal i indsatsprogrammet være fastsat foranstaltninger om forudgående
regulering af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden i
vandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelsesloven
og husdyrbrugloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatter
hydrauliske parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre og
miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet.
Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition til
overfladevandområder, er også omfattet.
Side 6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0312.png
Indsatsprogrammet skal endvidere referere til de stoffer, der er et generelt forbud
mod at tilføre vandet, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen.
Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre
reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, og
indsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret.
[…..]
Det fremgår direkte af indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at
”Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger,
som gælder for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger
indsatsprogrammernes generelle supplerende foranstaltninger, som gælder for
overfladevandområder og grundvandsforekomster. De i bilag 5 og 6 nævnte
foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for alle 4
vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.”
Det følger i den forbindelse af indsatsbekendtgørelsens bilag 5, at
”Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, som
gennemfører EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, samt
eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser,
jf. lovens § 20, stk. 2. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der
skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. […..]
Ved gennemførelse af de grundlæggende foranstaltninger skal der tages alle
relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold
for gældende lovgivning må iværksættelse af grundlæggende foranstaltninger
under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget
forurening af overfladevand, medmindre overholdelse heraf vil medføre øget
forurening af miljøet som helhed. [….]”
Herudover følger af skemaet i bilag 5, der oplister de grundlæggende
foranstaltninger, at
”g) Foranstaltninger for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til
forurening, krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførsel af
forurenende stoffer til vandet, eller krav om forhåndstilladelse eller registrering
baseret på generelle bindende regler, der indeholder
emissionskontrolforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer, herunder
kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 10
og 16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt
ajourføres.”
Horsens Kommune læser således indsatsbekendtgørelsen sådan, at indsatsen i
forhold til punktkilder og revurdering af disse allerede er en gældende
forpligtigelse, jf. indsatsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. bilag 5.
Tilsvarende følger det af Vejledningen, afsnit 8.3.2., at der endnu ikke i forbindelse
med vandplanlægningen er gennemført kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer.
Dette virker heller ikke korrekt henset til at forpligtigelsen i relation til de
grundlæggende foranstaltninger umiddelbart må opfattes som stående.
Side 7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0313.png
Horsens Kommune ønsker ovenstående uddybet og præciseret i de endelige
vejledninger for fjerne tvivl om, hvorvidt det anviste i vejledningsmaterialet, er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets krav.
5.3.
Kumulative effekter
Det fremgår af Vejledningen (afsnit 8.3.2), at der ved vurdering af, om en
udledning forventes at ville forhindre at målet for de berørte vandområder opnås
gælder, at udledningen ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion.
Tilsvarende fremgår af FAQ 54, at udledninger, der i sig selv hindrer overholdelse af
miljøkvalitetskrav i et overfladevand, skal reduceres og om nødvendigt helt ophøre.
Det fremgår dog i den forbindelse, at der som led i revisionen af en sådan
udledningstilladelse ikke skal ske inddragelse, at den i forvejen forekommende
koncentration, der skyldes andre kilder. Dette synes efter Horsens Kommunes
opfattelse at være i strid med såvel indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, og
udledningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Først i afsnit 8.3.5 Øvrige hensyn, nævnes § 8 stk. 5 i indsatsbekendtgørelsen,
hvorefter der ikke kan træffes afgørelse uden den samlede påvirkning tages i
betragtning. Herunder at der skal ske inddragelse af øvrige kilder fra godkendte,
endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter i øvrigt.
Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er beskrevet samme sted og første gang, det
beskrives hvad en vurdering af, om en udledning kan forhindre målopfyldelse skal
inkludere. Horsens Kommune skal anmode om, at FAQen forsynes med en
præcisering af ovenstående problemstilling.
*****
Side 8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0314.png
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Aktnummer: 37
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
505011
16-10-2023 12:07:44
Indgående
[1] SV Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning
til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0315.png
== AKT 505011 == [ SV: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (V… ==
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
£Lovkvalitetskontoret (951s08) ([email protected])
SV: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
16-10-2023 12:07
Til:
Fra:
Titel:
Justitsministeriet har modtaget denne høring.
Hvis der måtte være et ønske om, at Justitsministeriet forholder sig til bestemte spørgsmål i relation
til udkastet, bedes I oplyse dette.
Justitsministeriet foretager ikke teknisk gennemgang af udkast til administrative forskrifter. Hvis I
har et konkret spørgsmål til den tekniske udformning, er I imidlertid velkomne til at rette
henvendelse herom. Der henvises i øvrigt til vejledning om administrative forskrifter, som kan findes
her:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594
Justitsministeriet foretager sig på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af høringen.
Med venlig hilsen
Martin Reinseth
Souschef
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 20 36 28 42
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected]; SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Marine
Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0317.png
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0318.png
Aktdetaljer
Akttitel: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Høringssvar:
Bemærkninger til Vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr.: 2023 - 10012) -
FES.j.nr.: 2023/010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Aktnummer: 36
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
504099
07-11-2023 17:10:29
Indgående
[1] Høringssvar - Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM
j.nr. 2023 - 10012) - FES.j.nr. 2023010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION].eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0319.png
== AKT 504099 == [ Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Høringssvar: Bemærkninger til Vejledning om bekend… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
FES-JFS11 Hansen, Bjarne ([email protected]), [email protected] ([email protected]), FES-JPS02 Tønder,
Peter Eliasson ([email protected])
FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar - Vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (MIM j.nr.: 2023 -
10012) - FES.j.nr.: 2023/010581 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Sendt:
07-11-2023 17:10
Til:
Cc:
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Miljøministeriet,
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse meddeler herved på vegne af Forsvarsministeriet at have
følgende bemærkninger til:
Høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelse)
Ejendomsstyrelsen skal hertil bemærke, at:
Ad 1.
Det kan med fordel præciseres i vejledningen, at bekendtgørelsen og vejledningen alene finder
anvendelse inden for målsatte vandområder. For at undgå tvivl om den administrative afgrænsning
mellem målsatte og ikke-målsatte vandforekomster anbefales det, at ordet ”konkret” udgår fra 8. afsnit
på side 5 om ”Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal
administreres.”.
Ad 4.2.2.1
På side 19, 3. afsnit fremgår, at ”Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag
1-4 i bekendtgørelsen – er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår
af bekendtgørelsen.”. Det bør præciseres, hvilket eller hvilke ministerområde eller ministerområder, der
er omfattet af forpligtelsen til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, der fremgår af
bekendtgørelsen.
Det fremgår således af bekendtgørelsens § 3, stk. 1: ”Indsatsprogrammets konkrete supplerende
foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk.
1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.”
Endvidere bemærkes, at der f.eks. under bilag 1 i bekendtgørelsen, hvortil Miljøstyrelsen refererer,
således fremgår ”3. Kystvande” side 291 f, at ”Miljøministeriet
og Fødevareministeriet skal sikre
etableringen af vådområder og gennemførelsen af lavbundsprojekter efter gældende regler herom.”
(med Ejendomsstyrelsens fremhævelse) og på side 372 ”Miljøministeriet
og Fødevareministeriet skal
sikre etableringen af fosforvådområder efter gældende regler herom.”
(Ejendomsstyrelsens
understregning)
Ad 4.2.3.1
På side 22, 3. afsnit bør det præciseres, hvilket ministerområde der er omfattet af forpligtelsen til at
gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af
lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen.
Der henvises til bemærkningerne til foregående afsnit, dvs. ”Ad 4.2.2.1”
Ad 8.1
Det fremgår af bekendtgørelsen, at undtagelsesmuligheder alene omfatter kvælstof og fosfor, jf. § 8,
stk. 4. Det kan overvejes omtalt i vejledningen, hvorvidt der er øvrige undtagelsesmuligheder end
vedrørende kvælstof og fosfor, jf. herved vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0320.png
Hertil bemærkes, at der i vandrammedirektivets artikel 4 stk. 7 forefindes undtagelsesmuligheder, som
ikke er nævnt i denne vejledning.
Ad 8.1.2
Det kan præciseres, om en yderligere belastning af vandområdet omfatter enhver tilførsel af et stof,
hvor miljøkvalitetskravet ikke er opfyldt. Det kan forekomme uklart, om udledning af spildevand, der
indeholder et forurenende stof, medfører en belastning, hvis koncentrationen af det forurenende stof i
udledningen er mindre end koncentrationen i overfladevandområdet.
Ad 8.3.2
Det kan præciseres, hvordan der er sammenhæng mellem forbuddet mod midlertidige forringelser og
muligheden for neutralisering senere i planperioden.
Det bør præciseres, hvordan forsigtighedsprincippet kan efterleves, jf. herved side 46, 6. punkt,
herunder kravet om at det skal være ”åbenbart”, at der ikke sker en stigning i koncentrationen, som
følge af den påtænkte udledning.
Formuleringen indeholdende ordet ”åbenbart” går tilsyneladende længere end Miljø- og
Fødevareklagenævnet gjorde i deres afgørelse tidligere på året. Det kunne følgelig overvejes, at
formuleringen ”Myndighedernes
afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse,
skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i
koncentrationen som følge af den påtænkte udledning.”
ændres til: ”…
at der ud fra et videnskabeligt
synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke sker en
stigning ... .”
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461 anvender princippet.
Dette sker forbindelse med vurderingen af om ”aktiviteten” har skadelige virkninger for den
pågældende lokalitets integritet, jf., herved ”3.2.4 Ad 3) Påvirkning af Natura 2000-område” anførte,
hvoraf fremgår:
”De
kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på den beskyttede lokalitet
på betingelse af, at de har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den
pågældende lokalitets integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt
uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Ved en sådan vurdering finder
forsigtighedsprincippet anvendelse.”
(Ejendomsstyrelsens understregning)
Eventuelle spørgsmål eller henvendelser bedes rettet til sagsbehandler Rasmus Jensen pr. e-mail
fes-
[email protected]
eller pr. telefon 7281 3284.
Med venlig hilsen
Rasmus Jensen
Cand.jur.
Fuldmægtig
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Jura- og Policysektionen
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon + 45 7281 3284 / Mobil + 45 2480 1022
E-mail:
[email protected]
/ Fiin:
[email protected]
www.ejendomsstyrelsen.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; FMN <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet
<[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>;
Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; BM
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Skatteministeriet
<[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>;
Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP -
UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; region?
[email protected] <region�½[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected]; SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Marine
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0322.png
Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
[ATTACHMENT UNSCANNED. REF:ESA]Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0323.png
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0324.png
Aktdetaljer
Akttitel: Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om
bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for landdistriker
Aktnummer: 35
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
503358
03-11-2023 17:13:21
Indgående
[1] Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogrammer
for landdistriker.eml
[2] høringssvar til departementet (EMB).pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0325.png
== AKT 503358 == [ Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogra… ==
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for
landdistriker
Sendt:
03-11-2023 17:13
Bilag:
høringssvar til departementet (EMB).pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Kære Jens Christian Pabst Berthelsen
Hermed fremsender jeg mit høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om
indsatsprogrammer
Mvh Ellen Margrethe Basse
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita
Dr.jur.
Tlf: +45 8716 5425
Mobil: +45 2326 1829
Mail:
[email protected]
https://pure.au.dk/portal/da/[email protected]
Juridisk Institut
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, Bygning 1414, kontor 115
8000 Aarhus C
Tel.: +45 8716 5257
Mail:
e
kspedition.law
@au.dk
Web:
http://www.bss.au.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0326.png
== AKT 503358 == [ Høringssvar på departementets udkast til en vejledning om bekendtgørelsen om indsatsprogra… ==
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Risskov den 3. november 2023
Høringssvar som reaktion på Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr.
2023-10012
Med henvisning til departementets høringsbrev af 12. oktober 2023, j.nr. 2023-10012, til-
lader jeg mig hermed at fremsende nogle kritiske kommentarer til udkastet til vejlednin-
gen til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområder (herefter
indsatspro-
grambekendtgørelsen).
1
I mit høringssvar vil jeg forholde mig til følgende elementer i
departementet udkast til indsatsprogramvejledningen:
MANGLENDE OPLYSNINGER OM RELEVANTE REGLER I UDKASTETS INDLEDENDE KILDEANGIVELSE ..........3
INDSATSPROGRAMBEKENDTGØRELSENS ANVENDELSESOMRÅDE............................................................4
VEJLEDNINGSUDKASTETS OPLYSNINGER VEDRØRENDE MILJØFARLIGE STOFFER......................................7
I
) A
FGRÆNSNINGEN AF DE SITUATIONER
,
HVOR FORPLIGTELSERNE TIL AT OVERHOLDE MILJØKVALITETSKRAVENE GÆLDER
....... 8
II
) D
EPARTEMENTETS OPLYSNINGER OM OVERSKRIDELSER AF MILJØKVALITETSKRAVENE FOR KONKRETE MILJØFARLIGE STOFFER
OG DEN FORUDSATTE INDSATS
............................................................................................................................. 9
III
) M
ANGLENDE KVANTITATIVE BEREGNINGER AF KONKRETE INDSATSBEHOV
.............................................................. 11
DEPARTEMENTET REDEGØRELSE FOR BEKENDTGØRELSENS § 8’S AFGØRELSESBEGREB OG
FASTLÆGGELSEN AF HVAD DER FØLGER AF FORBUDDET MOD FORRINGELSE ........................................ 11
I
)
D
EPARTEMENTETS FORSTÅELSE AF AFGØRELSESBEGREBET
.............................................................................11
II
) D
EPARTEMENTETS STILLINGTAGEN TIL FORBUDDET MOD FORRINGELSE AF OVERFLADEVANDET
.................................... 12
En begrænsning af de relevante beskyttede vandområder ..................................................................12
II
)
D
EPARTEMENTETS OMTALE AF
EU-D
OMSTOLENS PRINCIPIELLE DOMME
..........................................................13
III
)
D
EPARTEMENTETS ADMINISTRATIONSMODEL
.............................................................................................15
Departementet forudsætninger vedrørende vidensniveauet ...............................................................16
Departementets opstilling af en bevisbyrde .........................................................................................17
Departementets forudsætninger om tilvejebringelsen af de nødvendige data ....................................18
Departementets forudsætning om, at koncentrationen skal vurderes ud det, der måles på
repræsentative målestationer ..............................................................................................................18
Departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømålene .............................................18
Henvisninger til Miljøstyrelsens udkast til FAQ’er ................................................................................19
FORUDSÆTNINGERNE VEDRØRENDE ANVENDELSE AF BLANDINGSZONER – HERUNDER FOR UDLEDNING
AF MILJØFARLIGE STOFFER .................................................................................................................... 21
FORUDSÆTNINGERNE I UDKASTET OM MULIGHED FOR OPFYLDELSE AF MILJØMÅLENE I EN 4.
VANDPLANLÆGNINGSPERIODE .............................................................................................................. 22
EN OPSUMMERING ................................................................................................................................ 23
1
Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (i det følgende
omtalt som indsatsprogrambekendtgørelsen)
Stenvadet 6 | DK-8240 Risskov | Denmark
Tel.: +45 2326 1829 | e-mail:
[email protected]
|
www.basse.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0327.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
I mit høringssvar forholder jeg mig, som det fremgår af oversigten, til uklarheder i udka-
stet og til den indskrænkende fortolkning, som departementet foretager af indsatspro-
grambekendtgørelsens anvendelsesområde, ligesom jeg kommenter på departementets
udlægning af vandrammedirektivet,
2
herunder dets artikel 4, stk. 1, litra a), og de særlige
forpligtelser, der er fastlagt i direktivet. Det, der fremgår af vandkvalitetskravdirektivet
3
til begrænsning af udledningen af miljøfarlige stoffer til overfladevandområder (vandløb,
søer og kystvande) og om anvendelse af blandingszoner, inddrages ligeledes.
Da departementets udkast vedrører gennemførelsen af forpligtelser, der er fastlagt af EU i
vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, tager jeg udgangspunkt i de forplig-
telser, som det danske medlemskab af EU indebærer for departementet til at formulere
vejledningen i overensstemmelse med det, der følger af samarbejds- og loyalitetspligten,
4
herunder de fortolkningsprincipper, der er fastlagt af EU-Domstolen. Jeg henviser her
især til princippet om EU-rettens forrang og kravet om anvendelse af en EU-konform for-
tolkning af direktivtekster.
5
Da der er tale om direktivbestemmelser, der er vedtaget af
EU’s institutioner med hjemmel i artikel 192, stk. 1, skal minimumskravene respekteres,
jf. artikel 193 i Traktaten om Funktionen af Den Europæiske Union (TEUF).
Det følger af EU-retten, at fortolkningen og den konkrete anvendelse af gennemførelses-
lovgivning – herunder indsatsprogrambekendtgørelsen, der gennemfører forpligtelser fast-
lagt i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet – skal kunne respektere de
konkrete principielle domme, der er afsagt af EU-domstolen i forhold til fortolkningen af
vandrammedirektivet, herunder Weser-dommen
6
og de opfølgende domme.
At departementet ved formulering af den aktuelle vejledning om de danske myndigheders
administrationsordning, skal forklare indsatsprogrambekendtgørelsen i overensstemmelse
med EU-Domstolens fortolkning af vandrammedirektivet, fremgår også af sag
C-525/20
Association France Nature Environment.
7
I departementets udkast til indsatsprogramvejledningen henvises der flere steder de
FAQ’er, der indgår i Miljøstyrelsens vejledning ”Spørgsmål
og svar om udledningen af
visse forurenende stoffer til vandmiljøet”,
uden at det fremgår af udkastet, hvilket FAQ-
nummer, der konkret henvises til – herunder om der henvises tale til de FAQ’er, der aktu-
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/39/EU, der bl.a. indeholder en opdateret liste af de prioriterede stoffer og visse andre forurenen-
de stoffer i direktivets bilag I, del A. (vandrammedirektivet).
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken (vandkvalitetskravdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/39/EU, der bl.a. indeholder en opdateret liste af de prioriterede stoffer og visse andre forurenen-
de stoffer i direktivets bilag I, del A.
4
Jfr. Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 4, stk. 3 og eksempelvis EU-Domstolens C-404/13
ClientEarth.
5
De EU-retlige forpligtelser, der gælder i forhold til gennemførelse af vandrammedirektivet og vandkvali-
tetskravdirektivet m.fl., har jeg beskrevet i ”Vand Lovgivning”, DJØF Forlag, 2022, side 30 ff.
6
Sag C-461/13
Weser.
Dommen omtales også – herunder i departementets udkast som C-461/13
Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland.
7
Sagen C-525/20
Association France Nature Environment,
der også nævnes i departementets udkast, ved-
rører en vejledning, som de franske myndigheder havde udarbejdet om forståelse af forringelsesbegrebet
i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0328.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
elt er sendt i høring af Miljøstyrelsen frem til den 9. november, jfr. Miljøstyrelsens jr.nr.
2023-97843. Da der er en betydelig sammenhæng mellem de to udkast til de fremtidige
vejledninger, tillader jeg mig i det følgende at inddrage styrelsens udkast i mine kommen-
tarer, der hvor det måtte være relevant. Man kan også spørge, hvor hensigtsmæssigt det
egentlig er med en sådan høringspraksis, der ikke gør det muligt, at vurdere den sammen-
hængende vejledning, der skal danne grundlag for den fremtidige administrationsmodel, i
ét høringssvar.
Jeg behandler ikke i mit høringssvar den del af departementets udkast til vejledningen, der
vedrører udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og organisk stof til overflade-
vandet. Jeg behandler heller ikke det, der mere specifikt vedrører beskyttelsen af grund-
vandet.
Manglende oplysninger om relevante regler i udkastets indledende kildean-
givelse
I angivelsen af de konkret relevante bekendtgørelser, der omtales i departementets vejled-
ningsudkast som relevant kildegrundlag, henvises der på side 7 – kun til indsatsprogram-
bekendtgørelsen som sådan og til bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster (herefter
miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen).
8
I departementets udkast indgår der imidlertid også henvisninger til
miljømålsfastsættel-
sesbekendtgørelsen
9
og til
overvågningsbekendtgørelsen,
10
se bl.a. udkastet side 10 og
side 29. De her nævnte bekendtgørelser burde have været nævnt i oversigten på side 7.
I departementets udkast omtales den øvrige relevante lovgivning som ”sektorlovgivnin-
gen”. Som det vil fremgå af det følgende, kan de myndigheder og rådgivere, der skal an-
vende indsatsprogrambekendtgørelsen, ikke anvende bekendtgørelsens bestemmelser,
uden at være opmærksomme på, hvor der i den danske sektorlovgivning er hjemmel til at
stille krav over for de virksomheder, der udleder spildevand til overfladevandområder.
Det er relevant for de myndigheder, der skal anvende vejledningen, at departementet ikke
begrænsede sig til at henvise til ”FAQ’er” og ”sektorlovgivningen”. Det er især relevant
her at fremhæve, at blandt den relevante sektorlovgivning indgår
miljøbeskyttelsesloven,
11
8
Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster (i det følgende omtalt som miljømålsbekendtgørelsen).
9
Bekendtgørelse nr. 796 af 15. juni 2023 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og grundvand (i det følgende omtalt som miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen).
10
Bekendtgørelse nr. 792 af 15. juni 2023 om overvågning af overfladevand, grundvand og beskyttede om-
råder og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (i det følgende omtalt som
overvågningsbekendtgørelsen).
11 Lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0329.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
godkendelsesbekendtgørelsen,
12
spildevandsbekendtgørelsen
13
og/eller
udledningsbe-
kendtgørelsen.
14
Indsatsprogrambekendtgørelsens anvendelsesområde
Det fastslås nederst på side 8 i departementets udkast, at indsatsprogrambekendtgørelsen
kun finder anvendelse på
de vandområder, der er målsat.
Fortolkningen støttes på en
henvisning til vandplanlægningslovens
15
§ 2, nr. 1 og nr. 2. Lovens § 2 giver imidlertid
efter min opfattelse ikke grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning af bekendtgø-
relsens anvendelsesområde. Da bekendtgørelsen skal opfattes som den danske gennemfø-
relse af vandrammedirektivets artikel 11, er det afgørende, at den fortolkes og anvendes
EU-konformt.
Indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, stk. 3 blev da også fortolket EU-konformt i Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023.
16
Nævnet fastslog bl.a.:
”Det er et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af navnlig
Weser- og Land Nordrhein-Westfalen-dommene, at
forringelse af tilstanden
i forhold til
forurenende stoffer skal forstås således, at når miljøkvalitetskravet for et forurenende
stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i den lavest mulige tilstandsni-
veau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en for-
ringelse af vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1. Fler-
tallet bemærker, at indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skal forstås på samme måde, idet
bekendtgørelsen er den danske implementering af forpligtigelsen til at forebygge forrin-
gelser af overfladevand og grundvands tilstand.”
(min fremhævelse)
Hvis anvendelsesområdet for indsatsprogrambekendtgørelsen er forudsat afgrænset, sådan
som det angives i departementets udkast, har de danske myndigheder – herunder kommu-
nerne – på trods af en sådan forudsætning, en pligt til at anvende bekendtgørelsen EU-
konformt – med respekt for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Hjemmelskra-
vet gælder ikke i forhold til myndighedernes handleforpligtelser, hvor de konkrete hand-
linger ikke forudsætter, at der formuleres krav overfor borgere og virksomheder.
Med hensyn til handlepligten, har EU-Domstolen i Weser-dommen – og en række senere
domme – fastslået, at der er tale om en retlige binding for myndighederne til at bidrage til
opfyldelsen af de nationalt opstillede miljømål for alle overfladevandområder. Af dom-
men, der meget klart inddrager de forpligtelser, der følger af direktivets tilvejebringelse af
12
13
Bekendtgørelse nr.1083 af 9. august 2023 om godkendelse af listevirksomhed
Bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4.
14 Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Bekendtgørelsen indeholder særdeles relevante krav,
som kommunerne og Miljøstyrelsen skal iagttage, når der skal tages stilling til ansøgninger om udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer, kystvande og havområder, bl.a. fordi bekendtgørelsen indeholder
centrale definitioner, fastsættelse af miljøkvalitetskrav, den kombinerede fremgangsmåde, vilkårsformu-
lering og ikke mindst beregninger ved fastsættelse af vilkår, der skal sikre, at udledningen ikke påvirker
berørte overfladevandområder eller havområder.
15
Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2917 om vanplanlægning.
16
Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023, sagsnummer 22/02461, der ophævede og hjemviste
til fornyet behandling af Horsens Kommunes § 25-tilladelse til etablering af en omfartsvej.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0330.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
oplysninger om alle vandområder og om formuleringen af indsatsprogrammer, fremgår
det bl.a. af præmis 42:
”For at sikre, at medlemsstaterne opfylder de ovenfor nævnte miljømål, indeholder di-
rektiv 2000/60 en række bestemmelser – bl.a. i artikel 3, 5, 8, 11 og 13 i dette direktiv
samt i bilag V hertil – der, som … danner en kompleks proces og omfatter etaper, der er
detaljeret reguleret, med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennem-
føre de foranstaltninger, der er nødvendige på baggrund af de særlige egenskaber og
karakteristika, der er identificeret for vandområderne på deres område.”
(min fremhæ-
velse)
I dommens præmis 49 understreger EU-Domstolen, at forpligtelsen til at forebygge for-
ringelse af vandområder er tillagt en selvstændig status. Det fastslås endvidere i præmis
50, at forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden er retlig bindende i hver fase
af gennemførelsen af vandrammedirektivet, herunder at:
”… forpligtelsen gælder for alle typer overfladevandområder og alle tilstande, for hvil-
ke der er vedtaget eller burde være vedtaget en forvaltningsplan. Den pågældende med-
lemsstat er følgelig forpligtet til at nægte at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte
kan medføre en forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller inde-
bærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand, medmindre det på-
gældende projekt anses for at være omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4,
stk. 7, i dette direktiv.”
(mine fremhævelser)
I dommens præmis 55 fastslås det også, at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a)
nr. 1, hvori begrebet ”forringelse af tilstanden” af et overfladevandområde indgår, skal
fortolkes som en forpligtelse til at forebygge forringelse, der vedrører tilstanden for alle
overfladevandområder. Der følger dermed af EU-Domstolens fortolkning af vandramme-
direktivets artikel 11, som indsatsprogrambekendtgørelsen forudsættes at gennemføre, at
bekendtgørelsen skal finde anvendelse på alle overfladevandområder – hvad enten mini-
steriet har målsat de enkelte vandområder eller ej.
Det er derfor ikke EU-konformt, når departementet på side 25 i afsnit 4.2.4 ”Konkrete
indsatser for spildevand”, skriver, at det er en forudsætning for, at der kan meddeles et
påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak,
at det nedstrømsliggende vandløb er målsat. Det afgørende er i den sammenhæng, at der
er hjemmel i ”sektorlovgivningen” til at stille krav over for borgerne/virksomhederne.
Handleforpligtelsen i indsatsprogrambekendtgørelsens § 8 skal sammenholdes med de
regler i miljøbeskyttelseslovens kapitler 4-5 – og de med hjemmel i loven udstedte be-
kendtgørelser, herunder spildevandsbekendtgørelsen, godkendelsesbekendtgørelsen
og/eller udledningsbekendtgørelsen – der giver hjemmel til at gribe ind med skærpende
vilkår og påbud, når det vurderes, at der er behov for at sikre en forbedring af overflade-
vandets tilstand, herunder bl.a. ved at forhindre en forringelse.
Den ”ikke EU-konforme” indskrænkende fortolkning af indsatsprogrambekendtgørelsen
kommer også til udtryk i udkastets afsnit 4.3, hvor departementet vejleder om ”Indsatser
overfor miljøfarlige forurenende stoffer”, som myndighederne skal udføre for at forbedre
tilstanden efter indsatsprogrambekendtgørelsens § 9. Departementet skriver på side 29:
”I
de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområder,
der skal gennemføres en indsats.”
(min fremhævelse)
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0331.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Da der er mange vandområder, hvor tilstanden er ukendt, kan myndighedernes handlefor-
pligtelser ikke begrænses til de vandområder, hvor tilstanden er konstatereret at være ”ik-
ke god”,
17
hvis indsatsen skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger af vandramme-
direktivet.
Omfanget af de overfladevandområder, der i departementets udkast forudsættes at falde
uden for det, som myndighederne har en pligt til at bidrage til at forbedre og forhindre
forringelse af, kan belyses med henvisning til de oplysninger om vandområdernes aktuelle
tilstand, der indgår i ministeriets ”Vandområdeplanerne 2021-2027”, juni 2023 (herefter
omtalt som ”VP3”).
Det oplyses i VP3 side 11, at antallet af
vandløb,
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med
hensyn til forekomst af nationalt specifikke stoffer udgør henholdsvis 190, 900 og 17.490 km.
Vandløb i god, ikke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede
stoffer, udgør henholdsvis 240, 870 og 17.460 km.
Side 13 oplyses det at antallet af
søer
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med hensyn til
forekomst af nationalt specifikke stoffer er 9, 164 og 813. Antallet af søer i god, ikke-god og
ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede stoffer, er henholdsvis 92, 202
og 692. Der er også betydelige søer – faktisk største delen – hvor tilstanden er ukendt.
Side 15 oplyses det, at antallet af
kystvande
i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand er hen-
holdsvis 82, 16 og 11 af i alt 109 kystvande. Antallet af kystvande og territorialfarvande i god, ik-
ke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes af forekomst af prioriterede stoffer, er hen-
holdsvis 8, 111 og 4.
Som det fremgår af de her gengivne tal fra VP3, er der i dag i meget betydeligt omfang
tale om overfladeområder, hvor tilstanden er ukendt.
De sagsbehandlerne, som den endelige version af ministeriets vejledning har betydning
for, vil formentlig også blive forvirret, hvis de sammenholder departementets afgræns-
nings af indsatsen med det, der står i Miljøstyrelsens udkast til en ny formulering af FAQ
43. I den sidstnævnte tekst oplyses det:
” Miljøstyrelsen vurderer, at EU-rettens krav om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal forstås på samme måde for målsatte overfladevandområder og for ikke-
målsat overfladevand. ”
Det er Miljøstyrelsen, der angiver de korrekte forståelse – nemlig at kravet om forebyg-
gelse af en forringelse ikke kan begrænses til de vandområder, der er målsat.
I departementets udkast til vejledningen oplyses det på side 30, at der ikke skal gennemfø-
res en indsats i de områder, som ministeriet
ikke har tilvejebragt overvågningsdata eller
andre data for vandets tilstand.
Departementet forudsætter hermed, at de nationale be-
slutninger om, i hvilket omfang man i Danmark vil overholde kravene i vandrammedirek-
På side 29 oplyses det endvidere i departementets udkast til vejledningen: ”Som
en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bliver koncen-
trationen af miljøforurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og kystvande”.
Det vil sige, at der
end ikke er oplysninger om forekomsten af de konkrete koncentrationer af de miljøfarlige stoffer i det, der
udgør det beslutningsgrundlag, som myndigheder skal støtte sig på under den 3. vandplanlægningsperiode.
17
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0332.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
tivets artikel 5 og artikel 8 om tilvejebringelse af basisanalyser og overvågningsdata,
18
kan
være bestemmende for den indsats, der skal sikre, at overfladevandet opnår ”god tilstand
senest den 22. december 2027. Afgrænsningen af indsatsen til forbedring af vandets til-
stand, kan imidlertid ikke bero på det aktuelle mangelfulde vidensniveau om vandområ-
dernes tilstand.
Vejledningsudkastets oplysninger vedrørende miljøfarlige stoffer
Der er i forhold til fastlæggelse af de begrænsninger, der gælder for de danske myndighe-
ders kompetence til at meddele afgørelser, der har betydning for udledningen af miljøfar-
lige stoffer til overfladevandområder, nogle ganske særlige forpligtelser, som myndighe-
derne skal respekteres efter vandrammedirektivet,
både
på grund af direktivets meget kla-
re formål, jf. artikel 1, litra c),
og
på grund af at direktivet – i et samspil med vandkvali-
tetskravdirektivet – fastlægger retligt bindende kvalitetsniveauerne for den maksimale fo-
rekomst af sådanne stoffer i overfladevandet.
Forekomsten af miljøfarlige stoffer (MFS) i overfladevandet og i sedimenter/biota skal
efter direktivreglerne begrænses i overensstemmelse med de miljøkvalitetskrav, der er
opstilles dels på EU-niveau til prioriterede stoffer, dels på nationalt niveau til nationalt
specifikke stoffer. De kriterier, der er relevante i forhold til vurderingen af tilstanden i det
overfladevand, der er recipient for en udledning af miljøfarlige stoffer, fremgår af vand-
rammedirektivets bilag V og vandkvalitetskravdirektivets bilag I, hvor det sidstnævnte
erstatter vandrammedirektivets bilag X.
19
Der er for de enkelte stoffer opstillet miljøkvali-
tetskrav i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 2, del B, tabel
3-5. Nogle af kravene er fastsat som årsgennemsnit (MKK) på grund af langtidsvirknin-
gen af stofferne, medens andre er angivet som maksimumkoncentrationsværdier, som ikke
må overskrides selv kortvarigt (MAC-QS).
Med hensyn til koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandet/sedimenter og den tilførsel
af stoffer, som er relevant ved stillingtagen til, om den kemiske hhv. de økologiske til-
stande kan karakteriseres som ”god” eller ”ikke god”, skal der anvendes en sondring mel-
lem: a) prioriterede farlige stoffer, b) prioriterede stoffer og c) nationalt specifikke stoffer.
Der sondres også mellem de krav, der gælder i forhold til vandet, henholdsvis de krav, der
er opstillet for sediment/biota. De sidstnævnte miljøkvalitetskrav er fastsat for at beskytte
organismer, som lever på eller i sedimentet, og til beskyttelse af de fødekæder, som orga-
nismerne indgår i. Princippet ”one out, all out” i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 17 og
vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra iii) skal respekteres. Danmark har end-
videre efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 1, litra c) og litra e) en pligt til at sikre en
Vandrammedirektivets artikel 5 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der foretages en analyse af miljø-
kvaliteten (vandets tilstand) i de overfladevande, der indgår i de enkelte vandområdedistrikter. Der skal
endvidere efter direktivets artikel 8 løbende foretages en overvågning af overfladevandets økologiske og
kemiske tilstand i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i direktivets bilag V, afsnit 1.3., så der hol-
des øje med, at tilstanden ikke forringes samt tages initiativer til at sikre at tilstanden bliver ”god”.
19
Jf. vandrammedirektivets artikel 2, nr. 24 vedrørende den ”Liste over prioriterede stoffer inden for vand-
politikken”, der indgår i vandrammedirektivets bilag X, som er formuleret med vandkvalitetskravdirekti-
vets bilag I, Del A som listen blev formuleret ved det fælles ændringsdirektiv. Listen blev i 2013 udvidet
fra at omfatte 33 stoffer til at omfatte 45 stoffer – herunder PFOS.
18
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0333.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
progressiv reduktion af prioriterede stoffer, herunder ved at få udfaset særligt farlige prio-
riterede stoffer. Det nævnes ikke i vejledningsudkastet.
I relation til koncentrationen af miljøfarlige stoffer, som myndighederne skal sikre over-
holdelsen af i vandområderne – er situationen i dag den – som det også fremgår af depar-
tementets udkast – at der ikke eksisterer et konkret kendskab til koncentrationen af de en-
kelte stoffer i vandområderne.
Mine bemærkninger nedenfor til det, der står i departements udkast afsnit 8.3.2. om miljø-
farlige stoffer, er opdelt i følgende punkter:
i) Departementets afgrænsningen af de situationer, hvor forpligtelserne til at over-
holde miljøkvalitetskravene gælder, side 8
ii) Departementets oplysninger om overskridelser af miljøkvalitetskravene for kon-
krete miljøfarlige stoffer og den forudsatte indsats, side 9
iii) Departementet oplysninger om manglende kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov, side 11ß
i) Afgrænsningen af de situationer, hvor forpligtelserne til at overholde miljøkvali-
tetskravene gælder
I Departementets vejledningsudkast redegøres der på side 45 for de situationer, hvor
myndighederne ifølge departementet er forpligtet til at forholde sig til, om der indgår mil-
jøfarlige stoffer i den udledning, der er tale om at udlede direkte til overfladevandområ-
der. Der står følgende:
”Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og havområder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende
stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. ”
(min fremhævelse)
Departementets anvendelse af formuleringen af ”godkendelser og tilladelser m.v.” gør det
nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at ”m.v.” her er særdeles centralt. Det omfat-
ter både revurderingsafgørelser, som IE-direktivet
20
og den danske gennemførelseslovgiv-
ning foreskriver, og de øvrige påbud, der er hjemmel til at meddele.
Er der koncentrationer af miljøfarlige stoffer i et overfladevandområde, skal der efter
vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1. litra a gribes ind med skærpende godkendelsesvil-
kår og påbud over for de udledende virksomheder med den hjemmel, der er i miljøbeskyt-
telseslovens § 30 og §§ 40-42. Det gælder både ift. de godkendelsespligtige og de ikke-
godkendelsespligtige virksomheder.
Det er især vigtigt, at de myndigheder – dvs. Miljøstyrelsen og kommunerne – der foreta-
ger en revurdering af de godkendelsespligtige bilag I-anlæg, der udleder spildevand direk-
te til recipienten, at vurderingen foretages i overensstemmelse med IE-direktivets krav,
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, der afløste Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 (IPPC-direktivet). Der er bl.a. tale om krav
til myndighederne om revurdering af eksisterende miljøgodkendelser hvert 10 år, ligesom der skal fore-
tages en opdatering af eksisterende bilag 1-anlægs vilkår senest 4 år efter, at BAT-konklusioner er offent-
liggjort af Kommissionen.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0334.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
herunder med respekt for de i dag gældende miljøkvalitetskrav, der er opstillet ift. de en-
kelte miljøfarlige stoffer.
ii) Departementets oplysninger om overskridelser af miljøkvalitetskravene for kon-
krete miljøfarlige stoffer og den forudsatte indsats
I departementets udkast er der på side 30 i tabel 1 redegjort for, at for høje koncentratio-
ner af konkrete miljøfarlige stoffer. Der står følgende i vejledningsudkastet om tabel 1 –
herunder om den forudsatte indsats:
”I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret over-
skridelser af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorial-
farvande. I Miljø-GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information
for pågældende vandområder om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er
overskredet, og hvilket stof indsatsen derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gen-
nemføres i de vandområder og for de stoffer, der fremgår af kortene og oplysningerne i
MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporingsindsatsen omfatter alene de stoffer,
der fremgår af tabel 1.
De danske myndigheder skal imidlertid træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til
opfyldelse af målene om en ”god tilstand” i vandrammedirektivet artikel 4, stk. 1, litra
a) ift. til begrænsning af samtlige de prioriterede stoffer. De gældende miljøkvalitets-
krav for de enkelte prioriterede stoffer skal lægges til grund både ved stillingtagen til
overfladevandets (recipientens) kemiske tilstand ift. de pågældende stoffer og ved vurde-
ring af om sådanne stoffer kan udledes med spildevandet.”
(min fremhævelse)
Tabel 1 har følgende indhold:
Kemisk tilstand
vandløb
søer
kystvande
Antracen, cadmium, kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, bly, cadmium, kviksølv, naphthalen, n
onylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly, cadmium, kviksølv,
naphtha-len, nonylphenoler, octylphe-noler
Økologisk tilstand
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af methylnaph-
thalener, zink
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Sum af methylnaphthale-ner
Det er i den sammenhæng bl.a. nødvendigt at fremhæve, at deadline for tilvejebringelse af
”god tilstand” bl.a. antracen, naphthalen og bly, der indgår i tabel 1, allerede er udløbet
den 22. december 2021.
21
Som supplement til de i tabel 1 oplyste overskridelse af miljøkvalitetsniveauet skal det
tilføjes, at der ikke måles for alle de miljøfarlige stoffer – hverken i vandløb, i søer eller i
kystvande/marine områder.
Metallerne har således ikke været med i overvågningsprogrammer for marine områder
siden 2017. De tidligere overvågningsprogrammer for de marine områder har ikke omfat-
tet alle metaller. Det fremgår af en videnskabelig rapport, der blev udarbejdet af DCE på
Aarhus Universitet i 2021.
22
21
Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 1, litra i) som formuleret med ændringen i
2013.
22
DCE’s videnskabelige rapport nr. 466/2021: ”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana,
Tilstand og udvikling 2008-2019”, Aarhus Universitet, side 79.
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0335.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det er som nævnt ovenfor ikke kun vandet som sådant, det er relevant at forholde sig til,
når det skal vurderes, som et vandområde er i ”god tilstand”. Der gælder også miljøkvali-
tetskrav til sediment og til biota. I relation til biota fremgår det bl.a. af DCE-rapporten, at
kviksølvindholdet i undersøgte fisk var højere end miljøkvalitetskravet i mere end 90 %.
23
Det fremgår endvidere af rapporten, at kviksølv er fundet udbredt i de undersøgte marine
områder i koncentrationer, som er højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota.
24
Det fremgår også af rapporten, at cadmium og bly forekommer i for høje koncentrationer i
biota.
25
I de undersøgte søer, var kviksølvindholdet i aborrer og skaller højere end miljø-
kvalitetskravet i mere end 90% af de undersøgte fisk.
26
I departementets udkast til indsatsprogramvejledningen redegøres der på side 30 under
overskriften ”Konkrete tiltag” for, hvordan det forudsættes, at Danmark lever op til de
forpligtelser, der fremgår af vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. Depar-
tementet skriver:
”I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand
på grund af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to
trin:
•De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder
til forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevand-
områder.
•De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den på-
gældende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revi-
sion af godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.”
(min fremhævelse)
Som det fremgår af det citerede, er der ikke aktuelt lagt op til en hurtig, bred og effektiv
indsats, som skal gennemføres af miljømyndighederne. Den kommende vejledning er en
del af Miljøstyrelsens udkast til nye FAQ’er, jf. herom nedenfor.
Danmark er endvidere ved vandrammedirektivet pålagt at sikre, at der opnås ”god kemisk
tilstand” for overfladevand i forhold til samtlige miljøfarlige stoffer senest den 22. de-
cember 2027, ligesom der skal sikres en progressiv reduktion af de prioriterede stoffer,
der udledes til overfladeområder. Det nævnes ikke i udkastet.
23
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 73 og
side 85.
24
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 83.
25
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 83.
26
”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana, Tilstand og udvikling 2008-2019”, side 77.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0336.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
iii) Manglende kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov
I departementets udkast til vejledningen oplyses det på side 45
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af
konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom der ik-
ke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger – ved siden af
den øvrige generelle regulering på området – af § 9 dog en generel forpligtelse til at gennemføre
kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.”
(mine fremhævelser)
Erfaringerne med anvendelsen af bekendtgørelsens § 9 har ikke indtil nu være impone-
rende!
Departementets oplysninger i det citerede gør det nærliggende at spørge, hvordan depar-
tementet på den baggrund i den nedenfor omtalte administrationsmodel med det aktuelle
vidensniveau overhovedet kan forudsætte, at det er en model, der kan bidrage til opfyldel-
sen af forpligtelserne over for EU.
Departementet redegørelse for bekendtgørelsens § 8’s afgørelsesbegreb og
fastlæggelsen af hvad der følger af forbuddet mod forringelse
Forståelsen af departementets fortolkning af myndighedernes forpligtelser ift. vandram-
medirektivets artikel 4, stk. 1, litra a) skal søges i udkastets afsnit 8 ”Rammen for myn-
digheders administration af lovgivning”, side 41 ff., hvor der
dels
opstilles nogle forud-
sætninger om afgørelsesbegrebet,
dels
opstilles en administrationsmodel.
i) Departementets forståelse af afgørelsesbegrebet
I departementets udkast fastslås det på side 41 om anvendelsesområdet for indsatspro-
grambekendtgørelsens § 8, stk. 1:
”Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3,
skal for- stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en
påvirkning af et overfladeområde eller en grundvandsforekomst.”
(citat side 41)
Dvs. at departementet herved – mere eller mindre direkte – afgrænser afgørelsesbegrebet
til kun at vedrøre tilladelser og miljøgodkendelser.
Det er ikke en dækkende beskrivelse af afgørelsesbegrebet i forhold til det forvaltningsret-
lige afgørelsesbegreb. Omfattet af begrebet ”afgørelser” i indsatsprogrambekendtgørel-
sens § 8, stk. 1, er derfor også de revurderingsafgørelser, der skal træffes efter miljøbe-
skyttelseslovens §§ 41 a-41 b samt efter godkendelsesbekendtgørelsens §§ 45-54, når der
er tale om bilag 1-anlæg.
27
Det fremgår da også af udkastet på side 46, at: ”Det
er ved vandplanlægningen forudsat, at myndigheden
i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser og ved at mindske
udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer
overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområder inden udgangen af 2027.”
De afgørelser
om revurdering af IE-anlæg, der træffes af myndighederne, skal være EU-konforme. Det betyder at eksiste-
rende miljøgodkendelser skal være ændret senest 4 år efter, at Kommissionen har offentliggjort BAT-
27
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0337.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det er en meget vigtig uklarhed i departementets vejledning, der konkret er tale om – ikke
mindst i forhold til ikke at forklare de myndigheder, der skal anvende vejledningen, at de-
res revurdering af bilag 1-anlæg – er omfattet af indsatsprogrambekendtgørelsens § 8.
Andre virksomheder end bilag 1-anlæg, der udleder direkte til recipienter, skal naturligvis
også reguleres ved påbud efter indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, der gælder eksem-
pelvis, at der med henvisning til den nævnte bekendtgørelsesregel skal overvejes om der
er behov for at meddele påbud til godkendelsespligtige bilag 2-anlæg inden for rammerne
af miljøbeskyttelseslovens §§ 41-41 a, og/eller om der er behov for at meddele påbud til
ikke-godkendelsespligtige virksomheders inden for rammerne af miljøbeskyttelseslovens
§ 30 og § 42.
ii) Departementets stillingtagen til forbuddet mod forringelse af overfladevandet
På side 41 i departementets udkast til vejledningen redegøres der for forståelsen af myn-
dighedernes forpligtelser til at forhindre forringelse efter indsatsprogrambekendtgørelsens
§ 8, hvor departementets indskrænkende fortolkning af bekendtgørelsens anvendelsesom-
råde igen har betydning for, hvad myndighederne vejledes om.
En begrænsning af de relevante beskyttede vandområder
Departementet afgrænser de vandområder, der skal beskyttes imod forringelse, idet der
oplyses følgende:
”Det
fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelsen
ved administrationen af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster og sikre opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke fonhindres. Der føl-
ger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt til at
forhindre opnåelsen af målet om god tilstand gælder kun for vandforekomster,
dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastsat miljø-
mål, jfr. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-20. Ved påvirkning af andet overfladevand el-
ler grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må medføre for-
ringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med et konkret fast-
lagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse af vand, der er
vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til vandrammedirek-
tivet om identifikation af vandforekomster.”
(mine fremhævelser)
Det er ikke korrekt, når departementet i det citerede (jf. det fremhævede) konstaterer,
at
der ikke er tale om en handlepligt for myndighederne.
I den udstrækning, myndighederne
konklusioner, og at alle bilag 1-anlæg skal underkastes en revurdering senest 10 år efter, at de sidste gang
modtog en miljøgodkendelse eller en revurderingsafgørelse. Kravene om revurdering er begrundet i de krav,
der gælder på EU-niveau om, at de danske virksomheder ikke må opnå konkurrencefordele ved at få tilla-
delser til at udlede i strid med de fælles stander på bekostning af de virksomheder, de konkurrerer med in-
den for den pågældende branche. Husdyrbruglovens kapitel 4, der vedrører revurdering af store husdyrbrug,
vil også kunne være relevant for myndighederne at være opmærksom på.
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0338.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
kan handle, uden at det forudsætter indgreb i borgerne eller virksomhedernes rettigheder,
er der en handlepligt.
I den udstrækning, at der er hjemmel til at stille krav over for de virksomheder, der er an-
svarlige for en udledning, der medvirker til en forringelse af vandets tilstand –
skal
myn-
dighederne vurdere, om der i den eksisterede lovgivning – herunder miljøbeskyttelseslo-
ven og de af mig ovenfor i afsnit ad 1 omtalte bekendtgørelser – er den nødvendige kom-
petence til at stille vilkår eller meddele påbud, der kan bidrage til at forbedre vandets kva-
litet og til at forhindre en forringelse.
ii) Departementets omtale af EU-Domstolens principielle domme
I forbindelse med departementets redegørelsen for forringelsesbegrebet nævnes Weser-
dommen,
28
Association France Nature Environment-dommen,
29
og Land Nordrhein West-
falen-dommen
30
på side 42 f. Departementet forholder sig imidlertid ikke i den korte om-
tale – og heller ikke senere på side 45 ff. i det afsnit 8.3.2., der bærer overskriften ”Miljø-
farlige stoffer i overfladevandområder” – til den fortolkning af de nævnte to domme, der
blev fastslået af Miljø- og Fødevareklagenævnet i den afgørelse, der blev afsagt den 23.
februar 2023 vedrørende udledning af kobber til en recipient, der allerede indeholdt for
høje koncentrationer af kobber, det vender jeg tilbage til nedenfor.
I den nye administrationsmodel, der præsenteres i udkastet, forudsætter det af departe-
mentet, at udledninger, der ikke kan dokumenteres at påvirke koncentrationen af de rele-
vante stoffer i det modtagne vandområde, kan tillades. Det er en meget vidtgående og ikke
EU-konform udlægning af EU-Domstolens praksis.
Til belysning af den kritik, som Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog med sin afgørel-
se af 23. februar 2023, med henvisning til EU-domstolens praksis af kriteriet ”påvirknin-
gens betydelighed (signifikans) for vandområdets tilstand”
i det tidlige udkast til vejled-
ningen
31
kan der citeres følgende fra afgørelsen:
32
”… forringelse af tilstanden i forhold til forurenende stoffer skal forstås således, at når
miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet
Sag C-461/13
Weser
herunder præmis 46, hvori der henvises til, at vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7,
der fastslår, at der skal være taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige ind-
virkning på den pågældende vandforekomst tilstand.
29
Sag
C-525/20
Association France Nature Environment –
vedrørende midlertidig kortsigtet forringelse
uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand, jf. præmis-
serne 42 og 45
30
Sag C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
herunder med henvisning til dommens præmisser 94-96, hvoraf
det fremgår, at forringelsesbegrebet skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grund-
vand.
31
Nævnet fremhævede i sin afgørelse i forbindelse med omtalen af den gennemførte miljøkonsekvensvurde-
ring (nævnets afsnit 2.3), at det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at der som udgangspunkt
ikke kan tillades en øget tilførsel af kobber, når miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet for kobber,
med mindre andre kilder minimeres eller en konkret vurdering viser, at udledningen i praksis ikke vil have
nogen betydning. Nævnet oplyser herefter om det tidligere udkast til vejledningen: ”I
den anledning henvi-
ses der til vejledningen til indsatsbekendtgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at beslutningen om en
mertilførsel af miljøfremmede stoffer beror på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed (sig-
nifikans) for vandområdets tilstand.”
32
Det citerede er fra nævnets afsnit 3.3.2.
28
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0339.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
dermed er i det lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af kon-
centrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med
vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
”Som konsekvens af ovenstående bemærker flertallet endvidere, at det efter flertallets vurdering
ikke er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af over-
fladevand at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i
Miljøstyrelses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Vejledningen er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende
stigning i koncentrationen af et forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede
er overskredet, hvorfor der i sagen ikke kan lægges vægt på, at Horsens Kommune har fulgt vej-
ledningen”
(min understregning)
Klagenævnet fastslår med støtte i Land Nordrhein Westfalen-dommen, at begrebet forrin-
gelse af tilstanden i vandområderne skal fortolkes med henvisning til såvel et kvalitets-
element som et stof, samt at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af
forpligtelsen til at forebygge forringelser af et vandområdes tilstand. Tærsklen skal være
så lavt som muligt, hvilket medfører, at en manglende overholdelse af et kvalitetselement
i vandrammedirektivets definition af god kemisk tilstand udgør en forringelse af den på-
gældende vandforekomsts kemiske tilstand.
33
Det konstateres af nævnet, at EU-
Domstolen har fastslået, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forure-
nende stof, der allerede overskrider et miljøkvalitetskrav eller en af medlemsstaterne fast-
lagt grænseværdi, udgør en forringelse. Nævnet henviser til, at det følger af dommen, at
når et kvalitetselement ikke er overholdt på et enkelt overvågningspunkt i en grundvands-
forekomst, skal der følgelig konstateres en forringelse af den kemiske tilstand heraf som
omhandlet f.s.v.a. grundvand i artikel 4, stk. 1, litra b) nr. 1.
34
Er der tale om overflade-
vand, er det vandkvalitetskravdirektivets bilag 1 A, der fastlægger de relevante miljøkva-
litetskrav, medes miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen i bilag 2, dels indeholder EU’s
kvalitetskrav, dels de nationale grænseværdier.
Særligt vedrørende beskyttelsen imod midlertidig forringelse
Departementet må ikke gennem udformning af sin vejledning om den korrekte forståelse
af indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, udforme grundlaget for den fremtidige admini-
strationspraksis på en måde, der klart er i strid med direktivreglerne. Det kan belyses med
henvisning til den dom C-525/20
Association France Nature Environment,
som departe-
mentet selv nævner i vejledningsudkastet på side 43.
35
Det, der står i departementets ud-
kast på side 43 denne dom, fremstår som uklart.
Nævnets afgørelse side 51 med henvisning til C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
præmis 100, 101 og
108.
34
Nævnets afgørelse side 52 med henvisning til C-535/18
Land Nordrhein Westfalen,
præmis 110.
35
Sagen C-525/20
Association France Nature Environment
vedrører en vejledning nr. 36 om ”undtagelser
fra miljømålene i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7”,
som var blevet udarbejdet af de franske myndig-
heder inden for rammerne af den såkaldte ”fælles gennemførelsesstrategi for vandrammedirektivet og over-
svømmelsesdirektivet” af medlemsstaternes og Europa-Kommissionens berørte myndigheder i løbet af de-
cember 2017, hvoraf det fremgik, at når sådanne aktiviteter kun har en midlertidig kortsigtet virkning, som
er uden langsigtede konsekvenser for et vandområdes tilstand, kan de godkendes, uden at denne godkendel-
se er betinget af, at betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Vejledning blev underkendt af EU-
Domstolen som værende i strid med vandrammedirektivets formål, jf. artikel 1, og den faste praksis om
fortolkning af forringelsesbegrebet i artikel 4, stk. 1, litra a.
33
14
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0340.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Da dommens præmisser er meget centrale – og illustrative i forhold til den restriktive
praksis, der er fastlagt af EU-Domstolen – er vejledningsteksten vigtig. Domstolen tog
stilling til om:
1) vandrammedirektivet skal fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed
for, når de godkender et program eller et projekt, ikke at tage hensyn til deres midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser? og
2) I bekræftende fald, hvilke konsekvenser skal disse programmer og projekter da opfyl-
de, jfr. direktivets artikel 4, og navnlig artikel 4, stk. 6 og stk. 7?
Domstolen besvarer de to spørgsmål under ét, herunder med henvisning i den præmis 24,
der indgår i Weser-dommen om, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) ikke kun indeholder pro-
grammatiske forpligtelser, men vedrører også enkeltprojekter. Det konkluderes i C-525/20
præmis 45:
”Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de to forelagte spørgsmål besvares med, at ar-
tikel 4 i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for,
når de vurderer, om et program eller et projekt er foreneligt med formålet om at forebygge forrin-
gelser af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden
langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger ef-
ter deres art kun har ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de ikke
kan medføre ”forringelse” af området i nævnte bestemmelses forstand. Hvis de konkrete nationale
myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår,
at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse
er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er op-
fyldt.”
Der kan efter dommens præmisser – og en tilsvarende stillingtagen bl.a. i sag C-559/19
Kommissionen mod Spanien
– ikke være tvivl om, at myndighederne ikke må acceptere
midlertidige ”forringelser”, medmindre det kan dokumenteres, at undtagelsesbetingelser-
ne i artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Det burde været meget mere klart i udkastet til vejlednin-
gen.
iii) Departementets administrationsmodel
Om departementets konkrete forståelse af forringelsesbegrebets betydning i den fremtidi-
ge administration fremgår følgende af udkastet til vejledningen på side 45:
”Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof alle-
rede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det
samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen
vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevand-
områder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i
[MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en
stigning i koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger
om de berørte vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og
forureningskilder. Vurderingen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og
følgende skal som minimum altid iagttages:[…].
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0341.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige for-
urenende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofni-
veau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af
påvirkningen af overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende
overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragel-
se af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
Det er nærliggende at spørge departementet om, hvordan det kan være muligt at anvende
et sådant dokumentationskrav, når det følger af EU-Domstolens praksis, at der ikke kan
accepteres et program eller et projekt, hvis det indebærer
en risiko
for en forringelse, og
hvor tærsklen skal sættes lavt?
Departementet forudsætninger vedrørende vidensniveauet
I det ovenfor gengivne citat indgår der kriteriet en ”stigning i koncentrationsniveauet”.
Situationen er imidlertid den, at der meget sjældent vil være de data vedrørende koncen-
trationsniveauet i recipienten, som departementet forudsætter i udkastet. Departementet i
oplyser selv i udkastet på side 45 følgende:
”Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative be-
regninger af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand-
områder, ….”
På side 47 oplyser departementet endvidere:
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige
forurenende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stof-
niveau, den konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering
af påvirkningen af overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende
overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragel-
se af øvrige oplysninger, jf. nedenstående. […)
Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vand-
områdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027,
Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet mang-
lende overvågningsdata for området eller manglende miljøkvalitetskrav, må myndighe-
den foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternati-
ve vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nati-
onale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af
afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over
de forhold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgnin-
ger om tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.”
Den tabel 2, der henvises til i det citerede, er ikke at finde i udkastet på side 51.
Det skal med henvisning til sag C-525/20
Association France Nature Environment,
præ-
miernes 30-31, understreges, at manglende data om de miljøfarlige stoffer ikke er en gyl-
dig undskyldning, som de nationale myndigheder kan fremføre som begrundelse for ikke
at gribe ind over for forringelser.
16
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0342.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Holdbarheden af den administrationsmodel, der lægges op til i udkastet til vejledning, bli-
ver temmelig vanskeligt at forsvare, når de usikkerheder, der er tale om i forhold til kend-
skabet til forekomsten af de miljøfarlige stoffer i overfladevandet er minimal, og når van-
skelighederne med at foretage beregninger af baggrundskoncentrationerne erkendes.
Eksempelvis fremgår det af ”Novana.
Tilstand og udvikling 2008-2019
fra 2021,
36
at mil-
jøkvalitetskravene for de fleste metaller i vandfasen og for vanadium i sediment er fastsat
som ”tilføjede koncentrationer” i den tabel, der illustrerer koncentrationerne. Det betyder
ifølge rapporten, at baggrundskoncentrationerne skal være kendte, for at det kan vurderes,
om der er overskridelse af miljøkvalitetskravene. Der foreligger aktuelt estimerede bag-
grundkoncentrationer for barium, kobber, nikkel, vanadium og zink i vandfasen i vandløb
og søer. Men hvordan ser det f.eks. ud for andre stoffer – og for overfladevandet i kyst-
områder?
Departementets opstilling af en bevisbyrde
Departementet synes at pålægge de myndigheder, der skal træffe afgørelsen en bevisbyr-
de, hvor de skal dokumentere, at der ikke vil indtræde en forringelse.
Det er jo det modsatte af den risikovurdering, som EU-Domstolen baserer på principperne
i artikel 192, stk. 1 TEUF, herunder forsigtighedsprincippet, jfr.
Weser-dommens
præmis
34. I præmissen indgår de nævnte principper i fortolkningen af af vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 1, litra a):
”Det skal ligeledes bemærkes, at direktiv 2000/60 er et rammedirektiv, der er vedtaget
på grundlag af artikel 175, stk. 1, EF (nu artikel 192, stk. 1, TEUF). Direktivet fastlæg-
ger fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen til beskyttelse af vandet og
samordner og integrerer samt på lang sigt yderligere udvikler de overordnede princip-
per og strukturer for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand i Den Europæiske
Union. De fælles principper og den overordnede ramme for indsatsen, der fastlægges i
direktivet, skal senere udvikles yderligere af medlemsstaterne ved at vedtage en række
særlige foranstaltninger under overholdelse af de i direktivet fastsatte frister. Direkti-
vets formål er imidlertid ikke at gennemføre en fuld harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning på vandområdet (domme Kommissionen mod Luxembourg, C-32/05,
EU:C:2006:749, præmis 41, og Kommissionen mod Tyskland, C-525/12,
EU:C:2014:2202, præmis 50)”.
Det er også nærliggende at spørge, hvordan ministeriet kan se bort fra, at Danmark ikke
har levet op til de overvågningsforpligtelser, der er fastlagt ved vandrammedirektivets ar-
tikel 8 og vandkvalitetskravdirektivet, herunder sidstnævnte direktivs artikel 3, stk. 6. Det
fremgår af bestemmelserne, at de danske myndigheder (Miljøstyrelsen) skal analysere de
langsigtede udviklingstendenser for koncentrationen af de prioriterede stoffer, som har
tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota og at vedtage overvågningsfre-
kvenser for sedimenter og/eller biota.
36
DCE’s videnskabelige rapport nr. 466/2021: ”Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Novana,
Tilstand og udvikling 2008-2019”, Aarhus Universitet, side 69ff.
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0343.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Departementets forudsætninger om tilvejebringelsen af de nødvendige data
Det er nærliggende at spørge, hvordan departementet mener, at det bliver muligt i den al-
mindelige sagsbehandling, der skal foregå i Miljøstyrelsen og i kommunerne, at tilveje-
bringe de forudsatte data, som ministeriets nationale overvågningsprogrammer, der har
eksisteret under vandplanlægningen side 2003,
37
ikke har tilvejebringe endnu?
Departementets administrationsmodel giver anledning til følgende centrale spørgsmål:
Hvilken viden er der aktuelt om det aktuelle koncentrationsniveau, som der med
modellen forudsættes at kunne dokumenteres en stigning i forhold til i ”det samle-
de vandområde”?
Hvordan forestiller departement, at data fra repræsentative målestationer i vand-
områderne kan være det relevante grundlag?
Hvordan skal departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømåle-
ne forstås?
Departementets forudsætning om, at koncentrationen skal vurderes ud det, der måles på
repræsentative målestationer
Ud over, at departementet med udkastet til den fremtidige administrationsmodel, dels som
nævnt forudsætter en ”stigning i koncentrationen” dels etablerer en ny ”væsentligheds-
model”, indgår der i departementets model en forudsætning om, at den stigning, der skal
kunne påvises af myndigheden, skal fremskaffes ud fra repræsentative overvågningspunk-
ter i berørte overfladevandområder.
Modellen indebærer, at det er nødvendigt at få afdækket,
hvem
departementet forudsætter,
skal foretage de forudsatte målinger, der skal kunne bruges til at beregne koncentrationen
af de mange forskellige miljøfarlige stoffer (i alt tæt på 200 stoffer) for koncentrationen i
det ”berørte overfladeområder”, og
hvordan
departementet forudsætter, at det skal være
muligt at fremkomme med relevante oplysninger om koncentrationer, der vedrører i et
helt overfladeområde, når målingerne foretages på ”repræsentative overvågningspunkter”.
Koncentrationerne vil variere rigtig meget for koncentrationen af stoffer i et overflade-
vandområde – derfor giver det ikke mening af tale om repræsentative målestationer.
Departementets forudsætninger vedrørende opfyldelse af miljømålene
Der er heller ikke hjælp at finde i departementets udkast til vejledningen til forståelse af
administrationsmodellen i det, der står øverst på side 45 i afsnittet om målopfyldelse:
”Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det
tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og
således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af
et projekt f.eks. i form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere
generelle forhold, som medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel
regulering). Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammen-
37
NOVANA-programmet blev etableret i 2003/2004.
18
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0344.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
hæng mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser
af vandforekomsternes tilstand ikke må ske. Påvirkningen må heller ikke modvirke en
planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2,
kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden
målopfyldelse.”
(mine fremhævelser)
Læserne af udkastet bliver forvirret og ikke vejledt af det citerede.
For det første er det meget vanskeligt at finde ud af, hvordan departementet kan forudsæt-
te, at det er muligt på én gang
at respektere forbuddet mod midlertidige forringelser,
og
samtidig at gøre det muligt at overskride de miljøkvalitetskrav med baggrund i, at det
ud-
lignes senere
i planperioden.
For det andet er den valgte reguleringsform, hvor de grundlæggende foranstaltninger blot
er opremset i indsatsprogrambekendtgørelsens bilag 5 og ikke nærmere forklaret i vejled-
ningsudkastet, helt uoverskuelig. Hvordan skal den ansvarlige sagsbehandler og dennes
rådgivere kunne finde ud af – basis i den opremsning af forordninger, direktiver, love og
bekendtgørelser, der indgår i bilag 5 – vil kunne sikre
en effekt- og tidsmæssig sammen-
hæng mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor.
Henvisninger til Miljøstyrelsens udkast til FAQ’er
Departements udkast til vejledningen er – som nævnt ovenfor – i flere sammenhængende
forudsat udfyldt ved de FAQ’er, der udsendes at Miljøstyrelsen, herunder til de FAQ’er,
der aktuelt er er sendt i høring. Det gælder også ved forklaringen af, hvordan departemen-
tet fortolker forureningsbegrebet. I udkastet på side 45 skriver departementet:
38
”Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof alle-
rede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det
samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen
vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevand-
områder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i
[MST FAQ].”
(mine fremhævelser)
Departementet skriver videre i udkastet på side 45 om den konkrete vurdering, som myn-
dighederne skal foretage:
”Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en
stigning i koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger
om de berørte vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og
forureningskilder. Vurderingen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og
følgende skal som minimum altid iagttages: -
[…..]
38
Det citerede indgår, efter at departementet redegør for, at rammerne for at udlede de miljøfarlige stoffer
direkte til overfladevandområder først og fremmest skal foretages i overensstemmelse med miljøbeskyt-
telsesloven og anden relevant sektorlovgivning, som gælder uafhængigt af indsatsprogrambekendtgørel-
sens § 8, og som derfor selvstændigt vil kunne føre til, at en udledning ikke kan tillades. Denne henvis-
ning er formentlig primært relateret til udledningsbekendtgørelsens § 7.
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0345.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota,
hvor stofkoncentrationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i
MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota). […..]
-
Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forrin-
gelse, skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en
stigning i koncentrationen som følge af den påtænkte udledning.”
Som det fremgår af citatet, lægger departementet til grund, at der rent faktisk foreligger
helt konkrete oplysninger om koncentrationen af – herunder oplysninger om overskridel-
ser af – de relevante kvalitetskrav. Det er ikke tilfældet.
Der er ikke oplysninger om koncentrationen af de mange konkrete miljøfarlige stoffer, der
indgår i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1 A og miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens
bilag 2 i nogen af vandområderne, der udledes til. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne
ovenfor om det, der aktuelt ikke er kendskab til koncentrationerne.
Det konkret FAQ-nr., der henvises i det første af det ovenfor fra udkastet citerede, er ikke
oplyst. Det kan derfor blive meget vanskeligt for myndigheder at vurdere, hvad det rent
faktisk er, som departementet forudsætter af supplerende vejledning i Miljøstyrelsens
spørgsmål og svar.
Det, der henvises til i departementets udkast, må være følgende FAQ’er, der aktuelt er
sendt i høring af Miljøstyrelsen som led i fastlæggelse af den fremtidige fortolkning af
udledningsbekendtgørelsens regler, er behandlet i:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
”FAQ
38
Hvordan vurderes det, om miljøkvalitetskrav er overholdt?”,
”FAQ
42
Hvordan fastsættes et udlederkrav for et miljøfarligt forurenende stof i en ny tilladelse”
”FAQ
43
Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskrav for
stoffet i forvejen er overskredet i vandområdet?”
”FAQ
44
Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen af et nyt stof i sediment som følge af en
udledning?”
”FAQ
45
Hvordan sikres det, at tilladelse til en ny udledning ikke medfører overskridelse af miljø-
kvalitetskravet for sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 1”
”FAQ
46
Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav i nye tilladelser til udledninger for
stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men hvor der er fastsat andre miljøkvalitetskrav for
stoffet?”
”FAQ 47
Hvordan fastsættes udlederkrav i en ny tilladelse, når der udpeges en blandingszone?
”FAQ
48:
Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om krav til udledning af visse
forurenende stoffer?”
”FAQ
51:
Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlige koncentrationer i se-
diment, jf. §. 6, stk. 1, nr. 5?”
”FAQ
54:
Hvordan kan en revision af virksomheders godkendelse henholdsvis tilladelse af forure-
nende stoffer gennemføres?”
”FAQ
62:
Hvordan vurderes det, om en ny tilladelse til udledning vil medføre påvirkning af opfyl-
delse af miljøkvalitetskravene?
Den vejledning, der ligger i de oplistede udkast til FAQ 38- FAQ 62, er imidlertid ikke
baseret på en respekt for den fast retspraksis, der er udviklet af EU-Domstolen, der bl.a.
har fastslået, at tærsklen, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af forpligtelsen til at
forebygge forringelse af tilstanden af en vandforekomst, skal være lav, jf. bl.a.
Weser-
dommen
præmis 67 og C-559/19
Kommissionen mod Spanien,
præmis 48.
20
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0346.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Det gælder eksempelvis, når det i udkastet til FAQ 51 anvendes et væsentlighedskriteri-
um, der er baseret på accept af op til 5 % årlig stigning i forhold til miljøkvalitetskravet
for sediment i blandingszoner, jf. den henvisning, der er til FAQ 43.
Tilsvarende er det helt klart i strid med forpligtelsen til at sætte tærsklen så lavt som mu-
ligt til forebyggelse af forringelser af tilstanden, når det i udkastet til FAQ 54 forudsættes,
at revision af miljøgodkendelser og tilladelser til udledning af miljøfarlige stoffer kan fo-
retages som en trinvis tilpasning indtil ”der
i indsatsprogrambekendtgørelsen er fastsat en
prioritering af indsatsen til begrænsning af udledninger til samme vandområde”.
Retligt
vil det være i strid med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a) og i strid med EU-
Domstolens klare praksis, hvis myndighederne giver tilladelse til direkte udledning i den
periode, hvor der forudsættes at blive foretaget en prioritering i indsatsprogrambekendtgø-
relsen af, hvordan de forskellige kilder skal reduceres og udledningstilladelserne tilpasses.
Modellen for en sådan ordning er da heller ikke en del af det, der indgår i departementets
udkast til indsatsprogramvejledningen.
Det er i øvrigt også i strid med IE-direktivet at forudsætte i udkastet til FAQ 54, at revisi-
onen af de anlæg, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag I, ikke skal fore-
tages inden for de ved direktivet fastlagte tidsgrænser på 10 år for den løbende revision og
4 år regnet fra offentliggørelsen af nye BAT-konklusioner.
Det skal også nævnes, at det er i strid med kravet om, at der skal foretages en beregning af
den kumulative påvirkning vandområdet, at der i udkastet til FAQ 54 bemærkes, at myn-
dighederne ved stillingtagen til udledninger, der i sig selv hindrer overholdelse af miljø-
kvalitetskrav i et overfladevand, ikke skal inddrage ”den
i forvejen forekommende koncen-
tration, der skyldes andre kilder”.
Det her anførte i udkastet til en vejledning, der skal bi-
drage til forståelsen af udledningsbekendtgørelsen, er i øvrigt næppe i overensstemmelse
med ordlyden af denne bekendtgørelses § 7, stk. 3.
Forudsætningerne vedrørende anvendelse af blandingszoner – herunder for
udledning af miljøfarlige stoffer
I departementets udkast på side 44 fastslås det, at der kan etableres blandingszoner, hvor
det kan tillades, at koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskrave-
ne i ”nærmere fastsat omfang”. Her mangler der i departementets udkast en henvisning til
Miljøstyrelsens udkast til en ændret formulering af FAQ 43, FAQ 47 og FAQ 65, der er
sendt i høring med svarfrist den 9. november.
I
FAQ 65
fastslås det, at det kan være relevant at udpege en blandingszone, når der trods anvendelse af bed-
ste tilgængelige teknik sker eller vil ske udledning af et forurenende stof i en koncentration over det gene-
relle kvalitetskrav og eller maksimumkoncentrationen.
I
FAQ 47
oplyses der om, hvordan der fastsættes en ny tilladelse, når der udpeges en blandingszone. Der
henvises til, at udlederkrav skal fastsættes i overensstemmelse med udledningsbekendtgørelsens § om den
kombinerede fremgangsmåde, jf. FAQ 36 samt til: FAQ 37, FAQ 43 og FAQ 68
I
FAQ 43
fastslås det, hvordan kravværdierne for et givet stof i en udledning fastsættes, når miljøkvalitets-
krav for stoffer i forvejen er overskredet i vandområdet. Det er det sidstnævnte FAQ, der indeholder den
materielle stillingtagen til etablering af blandingszoner. Heri oplyses der bl.a. følgende:
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0347.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
”Det
er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om miljøkvalitets-
kravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så længe koncentra-
tionen af stoffet ikke vil kunne medføre kunne medføre en forringelse af overfladevandområdet tilstand og
ikke vil kunne hindre opfyldelsen af det fastsatte miljømål…….
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en kon-
centrationsstigning på mindst muligt og højst 5% af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand be-
regnet i blandingszones rand, jf. FAQ 67.”
Hertil er at føje følgende kommentarer/spørgsmål: 1) blandings-
zoner kan kun anvendes, hvis det er muligt at fortynde koncentrationen, og det vil ikke være muligt, hvis
koncentrationen allerede er for høj; 2) der er en pligt til at opfylde miljømålet, der er fastsat i miljømålsbe-
kendtgørelsen senest den 27. december for hele vandområdet – det er ikke muligt med den brede åbning i
forhold til anvendelse af blandingszoner, der lægges op til; 3) hvordan kan ministeriet forklare og forsvare
anvendelsen af kriteriet ”5% stigning”?
Jeg vil ikke gå nærmere ind på en redegørelse for de mange forudsætninger i vandkvali-
tetskravdirektivet og Kommissionens ”Tekniske
retningslinjer for udpegning af blan-
dingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF”,
39
der ikke respekteres i de
to vejledningsudkast, der forudsættes at blive anvendt ved anvendelse af blandingszoner.
Med henvisning til det, der er redegjort for i den artikel, som Flemming Elbæk og jeg har
skrevet ”De
retlige rammer for anvendelse af blandingszoner”,
der er publiceret i Tids-
skrift for Miljø 2023, hæfte 4, side 117 ff., vil jeg konstatere, at blandingszoner ikke kan
anvendes som grundlag for ikke at opfylde de opstillede miljømål senest den 22. decem-
ber 2027. Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 kan ikke benyttes som et dispensations-
grundlag.
Forudsætningerne i udkastet om mulighed for opfyldelse af miljømålene i en
4. vandplanlægningsperiode
I departements udkast forudsættes det øverst på side 44, at der bliver tale om en 4. vand-
planlægningsperiode.
Danmark foreslog i sit høringssvar til Kommissionen ifm. evalueringen af vandramme-
direktivet, at der blev foretaget ændringer i vandrammedirektivet, som muliggjorde en
forlængelse ind i en ny 4. vandplanlægningsperiode.
40
Kommissionens tilkendegav imid-
lertid i et fitnesstjek af vandrammedirektivet, at der ikke vil blive tale om en sådan for-
længelse.
41
Det er derfor næppe sandsynligt, at der bliver tale om en forlængelse af de frister, der er
fastlagt i vandrammedirektiver. Det fremgår også af det udkast, som Kommissionen frem-
lagde den 26. oktober 2022 til en revision vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og
39
Europa-Kommissionens tekniske retningslinjer af 22. december 2010 for udpegning af blandingszoner i
henhold til art. 4, stk. 4 K(2010) 9369 endelig (Kommissionens tekniske retningslinjer), side 5 og side
10f. I retningslinjerne indgår som bilag
“Technical Background Document on Identification of Mixing
Zones”.
40
Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets skrivelse af 6. marts 2019 (jf. Miljø- og Fødevareudvalget
2018-19 MOF Alm. Del – Bilag 454, s. 2 og i opsummeringen s. 6-7).
41
Det oplyses i Miljøministeriets departements skrivelse af 20. februar 2020 (sagsnummer 2020-646), side
9.
22
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0348.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
vandkvalitetskravdirektivet, at der ikke forudsættes en 4. vandplanlægningsperiode. Det,
som ændringsforslaget vedrører en udvidelse af listen med yderligere 23 stoffer.
42
En opsummering
Det kan generelt fastslås, at det med departementets udkast til en vejledning i, hvordan
indsatsprogrambekendtgørelsen skal fortolkes og anvendes, bliver meget vanskeligt for de
sagsbehandlere og rådgivere, der skal bidrage til at Danmark lever op til de forpligtelser,
der er fastlagt ved vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. Det på trods af, at
rigtig mange vandområder er i dårlig økologisk tilstand og/eller dårlig kemisk tilstand i
dag.
Departementet har opstillet en administrationsmodel, der er mindst lige så problematisk,
som det, der tidligere blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet med afgørelsen
af 23. februar 2023.
Ellen Margrethe Basse
42
Europa-Kommissionens forslag af 26. oktober 2022 om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for
vandpolitikken, COM(2022) 540 final.
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0349.png
Aktdetaljer
Akttitel: WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til
Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter J.nr.: 2023 - 10012
Aktnummer: 34
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502205
03-11-2023 21:30:47
Indgående
[1] Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter J.nr. 2023 - 10012.eml
[2] WSP Danmark - Høringssvar til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0350.png
== AKT 502205 == [ WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om I… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Bohr, Maja la Cour ([email protected]), Mortensen, Keld ([email protected]), Skovgaard, Henrik
([email protected]), Henschel, Katja ([email protected])
Thomsen, Anja Thrane Hejselbæk ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter J.nr.:
2023 - 10012
Sendt:
03-11-2023 21:30
Bilag:
WSP Danmark - Høringssvar til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om Indsatsprogrammer for
Vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Cc:
Hej,
I modtager hermed høringssvar fra WSP Danmark i forhold til Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om
Indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter af 12. oktober 2023.
WSP har med stor interesse læst Miljøministeriets udkast til ny vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, og har i forlængelse heraf samlet op på tvivlsspørgsmål, som vi mener
bør uddybes, for at opnå en mere tydelig vejledning.
Vi ser frem til at læse jeres svar, og vi deltager gerne i en nærmere drøftelse, såfremt I ønsker yderligere uddybelse af
vores spørgsmål.
Rigtig god dag.
Venlig
hilsen
Anja Thrane Hejselbæk Thomsen
Specialist
Civilingeniør, PhD
M+ 45 30 66 21 55
WSP Danmark A/S
Sønderhøj 8
8260 Viby J.
Denmark
T+ 45 87 386 166
wsp.com/da-DK
NOTICE: This communication and any attachments ("this message") may contain information which is privileged, confidential, proprietary or otherwise subject to
restricted disclosure under applicable law. This message is for the sole use of the intended recipient(s). Any unauthorized use, disclosure, viewing, copying,
alteration, dissemination or distribution of, or reliance on, this message is strictly prohibited. If you have received this message in error, or you are not an authorized
or intended recipient, please notify the sender immediately by replying to this message, delete this message and all copies from your e-mail system and destroy
any printed copies.
-LAEmHhHzdJzBlTWfa4Hgs7pbKl
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0351.png
== AKT 502205 == [ WSP, Anja Hejselbæk Thomsen - Høringssvar på Udkast til Vejledning til Bekendtgørelse om I… ==
Til Miljøministeriet
Departementet, Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Høringssvar fra WSP Danmark A/S til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
WSP Danmark A/S har med stor interesse læst Miljøministeriets udkast til ny vejledning om bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Som høringspart fremsender WSP hermed et
høringssvar, som særligt retter sig mod emnet omkring administration af loven, det vil sige kapitel 8.
Indledningsvis ønsker WSP, at der indarbejdes en klar skelnen mellem, hvornår vejledningen forholder sig
til indsatsbekendtgørelsen, og hvornår den forholder sig til indsatsbekendtgørelsen i kombination med
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvand og havområder (1433/2017).
Vi ønsker ligeledes at få præciseret, om vejledningen og de beskrevne vurderinger alene omfatter de
stoffer, hvortil der er fastsat miljøkvalitetskrav i BEK 796 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
8.1.1 Forringelse af tilstanden
I vejledningen står:
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand
gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke
føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i
koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis
stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder.
Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
WSP ønsker i forlængelse af ovenstående beskrivelse en præcisering af, hvordan Miljøministeriet mener, at
man skal håndtere forskellige scenarier:
1. Recipienten i god tilstand - udledning under MKK (miljøkvalitetskrav)
2. Recipienten i god tilstand - udledning over MKK
3. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning under MKK
4. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK – udledning i lavere koncentration end i
recipient
5. Recipienten i ikke-god tilstand - udledning over MKK – udledning i højere koncentration end i
recipient
6. Recipienten i ukendt tilstand
Dette kan eventuelt ske ved at udarbejde et skema som på side 53 i høringsudgaven, men med miljøfarlige
forurenende stoffer.
WSP har yderligere følgende spørgsmål til dette emne:
Om forringelse: Kan det antages, at der først er en forringelse af kvalitetselementet, hvis en
resulterende udledning (uanset koncentration i det udledte vand) øges i forhold til den i forvejen
forekommende koncentration?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0352.png
Det vil derved være muligt at udlede vand med koncentrationer over miljøkvalitetskravet,
hvis kravet allerede er overskrevet i recipienten, og udledningen ikke vil medføre en øget
resulterende koncentration.
Såfremt overstående er korrekt, hvordan forholder Miljøministeriet sig til forringelsesprincippet
om, at enhver ekstra udledning vil være en forringelse, hvis tilstanden af kvalitetselementet
(stoffet) er ikke-god?
Vil ovenstående princip ikke medfører en risiko for, at miljømålet for det enkelte stof ikke opnås,
hvis der meddeles tilladelse til udledninger med højere koncentrationer til vandområder, hvor
stofkoncentrationerne i forvejen overstiger miljøkvalitetskravet?
Miljøministeriet bedes oplyse, hvordan sammenhængen er til vandrammedirektivets bestemmelser
i ovennævnte spørgsmål.
o
8.1.2 Hindringer for opfyldelse af miljømålet
I vejledningen under dette punkt står:
Dette omfatter for eksempel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte
forbedrende effekter for vandforekomster således, at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
Skal målet for de enkelte miljøfarlige forurenende stoffer forstås som overholdelse af
miljøkvalitetskravet for det enkelte stof i recipienten?
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekomsten
af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en generel
supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilladelser og
godkendelser.
o
Er det korrekt forstået, at der ikke er nogen baseline for de miljøfarlige stoffer?
o
Hvis der ikke er en baseline eller øvrige indsatser (andet end § 9), hvordan skal det så
vurderes, om en udledning vil reducere en effekt af en forbedrende indsats?
Afsnit 8.3.3 Kvælstof og fosfor
Vejledningens afsnit 8.3.3. omhandler kvælstof og fosforpåvirkning af målsatte kystvande og
fosforpåvirkning af målsatte søer.
Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof og fosfor til
kystvandområder, når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofbelastning, og der er opgjort
et kvælstofreduktionsbehov. Der skelnes ikke mellem forskellige tilstandsklasser i denne tolkning.
Forbuddet mod at godkende projekter, der medfører forringelser af overfladevandsområder eller hindrer
målopfyldelse, er fastslået af EU-Domstolen i C-461/13 (Weser-dommen). Vi har forstået Weser-dommen
således, at et projekt ikke må medføre et fald i tilstanden for et eller flere kvalitetselementer, selv om
påvirkningen ikke fører til, at hele overfladevandsområdet rykker en tilstandsklasse ned. Hvis tilstanden for
vandområdet er dårlig, vil enhver yderligere forringelse ikke være mulig.
WSP har derfor følgende spørgsmål:
Gælder forbuddet mod enhver merudledning af kvælstof til kystvandområder, uanset hvilken
tilstandsklasse vandområdet har, f.eks. også kystvandvandområder med moderat økologisk
tilstand, og hvor det kan dokumenteres, at merudledningen ikke vil medføre en forringelse af
tilstanden?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0353.png
Det antages, at forbuddet mod merudledning af fosfor til søer skal tolkes på samme måde som
merudledning af kvælstof til kystvande. Er der forbud mod merudledning af kvælstof til søer med
indsatsbehov for fosfor, når der generelt ikke er defineret et indsatsbehov for tilførslen af kvælstof
til søer, hvor tilstanden også kan være påvirket af kvælstof?
Er det en fejl, at forbuddet vurderes op mod, om målbelastningen overskrides. Målbelastningen er
en modelberegnet belastning af kvælstof eller fosfor, som vil sikre fremtidig målopfyldelse sammen
med eventuelle andre indsatser. Målbelastningen ligger fast, så menes der ikke, at projektet ikke
må medføre, at indsatsbehovet øges?
Generelle input:
Vi læser vejledningen således, at udledning af almindeligt belastet separat regnvand nu skal håndteres på
sammen vis som udledninger omfattet af Bek. 1433/2017. Der er ellers beskrevet i bekendtgørelsens § 1,
stk. 2 nr. 1, at denne vandtype ikke er omfattet af denne bekendtgørelse.
WSP har følgende spørgsmål:
De enkelte projekter kan ikke reparere den kemiske tilstand i vandområderne, hverken i forhold
til atmosfærisk deposition eller fortidens synder. Men tilstanden i vandområderne kan betyde, at
projekter, der ellers har til formål at forbedre tilstanden i vandområderne, ikke kan gennemføres.
Hvordan ser Miljøministeriet på denne problematik?
Kan Miljøministeriet udpege de stoffer, der skal indgå i vurderinger af udledning af regnvand fra
separate regnvandssystemer?
Alternativt udpege de stoffer, der ikke skal indgå når der alene er tale om
almindeligt belastet separat regnvand?
Forventer Miljøministeriet at forbedre det datagrundlag, som pt. foreligger?
Er det Miljøministeriets vurdering, at myndigheden kan bede ansøger kortlægge recipientens
kemiske tilstand i henhold til § 17, stk. 7?
WSP ønsker at det tydeliggøres, hvordan udledning af almindeligt separat regnvand skal
vurderes, herunder udlæggelse af blandingszoner.
Er det Miljøministeriets vurdering, at der fremadrettet skal fastsættes koncentrationskrav for
miljøfarlige stoffer, når der meddeles udledningstilladelser til ikke-punktkilder, eller kan der
fortsat alene være funktionskrav?
Det bemærkes desuden, at der i Indsatsbekendtgørelsen er indsatser, der skal forbedre vandmiljøet –
herunder reducerer overløb fra fælleskloakken til recipient. Hvis udvidelse af fællessystemet og øget
udledning fra renseanlægget ikke er muligt, så ser mange projekter ind i, at der skal ske udledning af
separat regnvand til vandmiljøet. Dette har tidligere været en god løsning, både i forhold til det stigende
grundvand, udledning af næringsstoffer, det hydrauliske regime i vandløbene, økonomi ol.
Regnvandet der skal håndteres, vil ofte være regnvand der stammer fra veje og øvrige befæstelser, hvor
der potentielt kan være en række miljøfarlige stoffer, der ikke kan renses væk i de traditionelle BAT
bassiner. WSP ønsker at høre ministeriets overvejelser om følgende:
At reducere overløb har oftest en positiv betydning for den økologiske tilstand i vandområderne,
mens udledning af regnvand kan have en negativ betydning for den kemiske tilstand. At rense på
regnvand, ud over BAT, kan være fordyrende for projekterne betydeligt – og nogle steder vil det
ikke engang være nok til at overholde koncentrationskravene i vandområderne. På offentlige
arealer vil regningen sendes videre til borgerne, der vil opleve dette ved taksstiger – hvordan ser
Miljøministeriet denne afvejning af samfundets interesser og omkostningseffektivitet?
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0354.png
Aktdetaljer
Akttitel: Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen -
Høringssvar - Bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings
høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM
journalnummer 2023 – 10012
Aktnummer: 33
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502195
03-11-2023 17:55:05
Indgående
[1] Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til
Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012.eml
[2] DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0355.png
== AKT 502195 == [ Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen - Høringssvar - Bakker op om Danmark… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund -lbt ([email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
Sendt:
03-11-2023 17:54
Bilag:
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Miljøministeriet
Journalnummer 2023 – 10012
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil hermed meddele Miljøministeriet, at vi fuldt og helt bakker op om DNs
høringssvar.
Bedste hilsner
Lars Brinch Thygesen
Natur- og Miljøkonsulent
Danmarks Sportsfiskerforbund
Skyttevej 5 – 7182 Bredsten
Telefon: 76 22 70 74
Mobil: 40 14 10 77
Email:
[email protected]
www.sportsfiskeren.dk
Facebook
-
Instagram
-
YouTube
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0356.png
== AKT 502195 == [ Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen - Høringssvar - Bakker op om Danmark… ==
Dato: 3. november 2023
Til Miljøministeriet
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
journalnummer 2023
10012)
Indledningsvis skal DN påpege, at anledningen til den aktuelle revision af Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er den såkaldte Horsensafgørelse fra Miljø og
Fødevareklagenævnet (MFKN), som førte til miljøministerens suspension af dele af Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer (som for nuværende er i ikke-synkron høring).
Det er DNs opfattelse at disse revisioner af vejledningerne til fulde skal respektere MFKNs afgørelse og de
relevante EU-domstolsafgørelser. Det er DNs opfattelse at den gældende retstilstand efter MFKNs
Horsensafgørelse med de EU-afgørelser, der deri henvises til, er følgende:
-
-
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer skal som udgangspunkt overholdes i udledningen.
Kan dette trods brug af BAT eller bedre ikke lade sig gøre må udledningen enten undlades eller der må
udlægges blandingszone for problemstofferne med overholdelse af reglerne herfor (herunder at alle
udlæg af blandingszoner skal fremgå specifikt af vandområdeplanerne, det skal godtgøres, at de er
udlagt på baggrund af brug af BAT for de enkelte stoffer, og det skal fremgå for hver enkelt, hvorledes
man løbende skal minimere udstrækningen af blandingszonen).
Såfremt der allerede forekommer overskridelser af miljøkvalitetskravene for problemstofferne i
vand/biota/sediment kan yderligere udledninger over miljøkvalitetskravene ikke komme på tale da
merudledning er en yderligere forringelse i laveste tilstandsklasse
Der skal altid være kendskab til de relevante koncentrationer i såvel nær- som fjern-recipienten
(vand/sediment/biota) af de miljøfarlige stoffer, som er relevante i forbindelse med en ny eller øget
udledning
ellers kan det ikke konkret vurderes om der er tale om en forringelse
Bestemmelsen om ikke-forringelse gælder både for midlertidige forringelser og for dele af et
vandområde
-
-
-
Som det fremgår af MFKNs afgørelse med henvisninger til EU-domstolens afgørelser, er det desuden ikke i
overensstemmelse med de forpligtelser, som de danske myndigheder er pålagt ved vandrammedirektivet,
at der i Miljøministeriets vejledning indgår en væsentlighedsvurdering, som miljømyndighederne
forudsættes at tage udgangspunkt i ved deres stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede
konkrete miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i vandområdet.
Domstolspraksis fastslår nemlig at
enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof
udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Det er som sagt DNs opfattelse at den aktuelle og andre relevante vejledninger (som eksempelvis de MST
FAQ, der henvises til i det aktuelle udkast til vejledning) skal rumme disse helt klare tilkendegivelser.
Som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0357.png
Dato: 3. november 2023
De substantielle ændringer i udkastet til vejledningen er angiveligt alene foretaget i afsnit 8.1.1 ff og 8.3.2,
som derfor er de afsnit DN kommenterer i det følgende:
Til 8.1.1 ff
Afsnit 8 i den udsendte vejledning knytter sig til §8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter
” Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i
øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.”
Formuleringen er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets (VRDs) krav om ikke-forringelse og
opfyldelse af miljømål.
Til bedømmelse af hvornår der foreligger en forringelse i et vandområde henvises til flere EU-
domstolsafgørelser:
1. sag C-461/13,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde,
når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et
niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede
befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver for forringelse af dette element en "forringelse af
tilstanden" for overfladevandområdet.”
2. sag C-535/18,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en
grundvandsforekomst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af
kvalitetskravene eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening
og forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fastsatte
tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvågningspunkt,
skal tages i betragtning individuelt.”
3. afgørelse C-525/20,
hvorefter ” målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, …….. ikke at tage hensyn til midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det
er åbenbart, at sådanne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det
omhandlede vandområde, og at de ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens
forstand.” Kan et program eller projekt
medføre en sådan forringelse, kan programmet eller
projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.
DN skal bemærke i forbindelse med afgørelse 1. ovenfor, at for kemisk tilstand opererer VRD kun med to
tilstandsklasser
nemlig god og ikke-god. Det gælder uanset om der er tale om nationalt prioriterede
miljøfarlige stoffer, som indgår som del af den økologiske tilstand, eller der er tale om EU-prioriterede
stoffer, som indgår selvstændigt som Kemisk tilstand for vandområdet.
Overskrides et fastsat miljøkvalitetskrav (vand/sediment /biota) for blot et enkelt af de prioriterede stoffer i
et vandområde er området i ikke-god tilstand (laveste klasse for kemiske stoffer) efter one-out
all out-
princippet, og der vil derfor ikke kunne tillades yderligere udledninger, som kan medføre en øget
koncentration af det pågældende stof (= forringelse).
Det vil efter DNs opfattelse også indebære at der ikke kan anvendes blandingszone for det pågældende
stof.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0358.png
Dato: 3. november 2023
Afsnit 8.2 omhandler vandområder hvor miljømålet er opfyldt. Her fastslås at merudledning kan tillades så
længe det ikke fører til at vandområdet eller tilgrænsende vandområder går en tilstandsklasse ned (=
forringelse). Her kan også tillades blandingszoner, hvor koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider
miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang efter gældende regler for brug heraf.
Afsnit 8.3 omhandler vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Her anføres at merudledning kun kan
tillades såfremt det ikke forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse. Ved vurdering af, om afgørelsen vil
hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres
senere i planperioden. Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng
mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes
tilstand ikke må ske.
DN finder ikke neutralisering senere i planperioden er i overensstemmelse med VRD og EU-domstolens
afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environment,
hvorefter myndighederne ikke må lægge
vægt på muligheden for, at den påvirkning, som recipienten udsættes for, neutraliseres senere i
planperioden.
DN er heller ikke enig i at ”Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8,
stk. 2, kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse”,
hvis der hermed menes at der kan tillades merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til den
manglende målopfyldelse.
Afsnit 8.3.2 omhandler specifikt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder.
§ 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter betyder, at en udledning ikke må
føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline):
” Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders
tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny
udledning ikke føre til
yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde.
Der antages at ske en stigning i
koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra
repræsentative overvågningspunkter
i berørte
overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST
FAQ].”
DN: Den markerede tekst herover er i modstrid med den tidligere nævnte EU-afgørelse
– ”…der
foreligger
en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse
ned”.
Det er således ikke nødvendigt at det samlede vandområde
rykker en klasse ned for et kvalitetselement for at der er tale om en forringelse, en del af vandområdet er
tilstrækkeligt.
Det fremgår også af Horsens-afgørelsen,
idet MFKN skriver ”…
at det følger af EU-Domstolens praksis, at
også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med
forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden…”
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forurenende stoffer
sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af
påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af overfladevandområder,
der er i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0359.png
Dato: 3. november 2023
ukendt tilstand (grundet manglende overvågning),
skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer
belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
”Er tilstanden ukendt grundet
manglende overvågningsdata
for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og
alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale
overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser
og godkendelser.”
DN: Efter Horsens-afgørelsen fra MFKN står det klart at kendskab til koncentrationerne i recipienten
(vand/sediment/biota) af de relevante miljøfarlige stoffer, som en ny udledning indeholder, vil være helt
afgørende for om udledningen vil kunne tillades efter alle gældende regler.
Om kendskab til eksisterende koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandområdet skrives i vejledningen:
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer og
økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandområdeplanens
MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvalitetskrav er
overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes, om disse overskrider
relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af
tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner
2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet manglende
overvågningsdata for området eller manglende miljø-kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere
konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder
anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den
eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.”
Der lægges således ikke op til i forbindelse til tilladelser til merudledning af miljøfarlige stoffer at der
skaffes ny, relevant viden om eksisterende koncentrationer i vandområdet selvom det er afgørende for at
kunne behandle en ansøgning herom efter gældende regler.
Det er efter DNs opfattelse helt uholdbart at tillade ny/øgede udledninger uden (nyere) viden om
recipientens tilstand for de relevante stoffer
har man ikke data må man skaffe dem, hvad enten det er
myndigheden eller ansøger der foretager de således nødvendige analyser.
Det kan desuden ikke efter over 20 år med VRD på nogen måde retfærdiggøres at der er så massivt
ukendskab til den kemiske tilstand i langt de fleste vandområder som tilfældet er i dag. Især for vandløb og
søer hersker et massivt ukendskab til tilstanden for alle prioriterede miljøfarlige stoffer (eksempelvis er den
ukendt for henved 95% af vandløbene jf. vandområdeplan 2021-27), men også i kystvande er der alt for
langt mellem målestationer og især sådanne, der kan påvise effekter af væsentlige punktkilder med
udledning af miljøfarlige stoffer.
Vejledningsudkastet siger at det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre
til en stigning i koncentrationen som beskrevet, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Der nævnes en
række punkter der altid skal med i vurderingen, herunder:
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncentrationer
ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota).
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0360.png
Dato: 3. november 2023
DN skal påpege at hermed indlægger miljøministeriet en væsentlighedsvurdering, hvilket ikke er i
overensstemmelse med MFKNs afgørelse som siger
”at
når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det
lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en
forringelse af vandområdets tilstand i
strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
og at det
”ikke
er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand
at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelsens
vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et
forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet,…”
DN må konkludere at der således ikke er belæg for fremtidige væsentlighedsvurderinger når
miljøkvalitetskravene er overskredet, idet al merudledning da er en forringelse, som ikke kan gradbøjes
med vilkårligt fastlagte bagatelgrænser uanset om disse fastlægges i en vejledning eller i en konkret
væsentlighedsvurderingi.
DN hæfter sig herefter ved at der henvises til MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota)
som rettelig bør være
MST FAQ 50 (biota) og 51 (sediment):
Af
FAQ 51 Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i
sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 5?
fremgår, at hvis den gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen af et
givet stof i sedimentet som følge af en udledning udgør 5 % eller mere af miljøkvalitetskravet for sediment,
bør den betragtes som værende væsentlig. Hvis miljøkvalitetskravet for sediment er overskredet i forvejen i
det pågældende overfladevand, henvises til
FAQ 43 Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en ny
tilladelse til udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevand?,
som så i
øvrigt viser tilbage til den aktuelle vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer afsnit 8.3.2. for
nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om at forebygge forringelse af
overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at hindre mulighed for målopfyldelse (!).
FAQ 43 siger bl.a.:
” Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om
miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så
længe koncentrationen af stoffet ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand
og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.”
” I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet
Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er
overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller luft,
hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af
miljøkvalitetskravet i overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en
koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand beregnet i blandingszonens rand, jf. FAQ 67.
For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0361.png
Dato: 3. november 2023
Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på
et repræsentativt målepunkt.
I beregningen skal indgå
den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af,
om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i,
hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der
opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand,
sediment og biota som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.”
” III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet
Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet.
Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet, kan
miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i koncentrationen af
det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.
Den beregnede gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning
bør derfor være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For
udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets miljøkvalitetskrav for
sediment.”
Som det ses af den fremhævede tekst vil miljøministeriet altså fortsat anvende en væsentlighedsvurdering
til accept af overskridelser af miljøkvalitetskravene, også udenfor de udlagte blandingszoners rand, på 5%
af det generelle kvalitetskrav for vand. Altså en slags undtagelseszone udenpå blandingszonen!
Og som det ses vil man for sediment acceptere en årlig stigning i koncentrationen af det problematiske stof
på 1% af miljøkvalitetskravet for sediment! Om det alene gælder indenfor den udlagte blandingszone
fremgår ikke af forslaget, men det må formodes. For sediment accepteres altså at koncentrationen må stige
med 1% af sedimentkvalitetskravet årligt, hvilket for ikke-nedbrydelige stoffer som tungmetaller eller for
tungtnedbrydelige stoffer betyder at sedimentet gradvist forværres. Det er en meget besynderlig opfattelse
af forsigtighedsprincippet, der her lægges for dagen.
Ydermere skal vurderingen af merudledningens betydning beregnes i et repræsentativt punkt (anbefalet
som et eksisterende målepunkt fra NOVANA og helst det med størst vanddybde) som kan være placeret
langvejs fra merudledningsstedet. Dette punkt skal repræsentere hele vandområdet, hvilket er absurd. Et
relevant målepunkt ville ligge nær udledningspunktet i strømretningen for at sikre overholdelse af
miljøkvalitetskravene så tæt på udledningen som muligt. At der så vil være samtidig kravoverholdelse i
større afstand er overvejende sandsynligt. Det er omvendte er tilfældet for et repræsentativt punkt langt
væk
her ved man ikke hvad tilstanden er tættere på udledningen.
Så på trods af MFKNs afgørelse herom ovenfor insisterer miljøministeriet altså på fortsat at foretage en
væsentlighedsvurdering som tillader overskridelser af miljøkvalitetskravene udenfor udlagte
blandingszoner. Fuldstændigt som det var tilfældet før ministeren greb ind og inddrog disse dele af
vejledningen.
Det fremgår af høringsbrevet til høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer”, at
”Miljøministeriets departementet har forestået den juridiske analyse og har i den sammenhæng haft dialog
med EU-Kommissionen og gennemført et udvidet nabotjek. På denne baggrund er den retlige ramme for,
hvad der vil udgøre en yderligere forringelse fastlagt som: En udledning der medfører en målbar stigning i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0362.png
Dato: 3. november 2023
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandområde, hvor koncentrationen af dette MFS i
forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for stoffet.”
Hvad den udførte dialog med EU Kommissionen og nabotjekket har haft af betydning anføres ikke, men
bruges her til at legitimere de omskrevne vejledninger og deres fastholdelse af væsentlighedskriterier for at
overskride gældende miljøkvalitetskrav udenfor blandingszoner og hermed merudledning af stoffer, der
allerede overskrider miljøkvalitetskravene. Desuden betyder brugen af repræsentative beregningspunkter
langt fra udledningspunktet at der accepteres forringelser i (mere nærliggende) dele af vandområdet.
Alle disse forhold er i modstrid med såvel MFKNs afgørelse som med EU domstolens afgørelser og næppe
et enigt resultat af dialogen med EU Kommissionen og derfor er den reviderede vejledning en ommer.
Den parallelle høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” MST FAQ slutter 9. november og den tætte sammenhæng mellem de to høringer
betyder at DN må tage forbehold for at komme med yderligere bemærkninger til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen såfremt læsningen af MST FAQ giver anledning hertil.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0363.png
Aktdetaljer
Akttitel: Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes
høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Journalnr. 2023 - 10012)
Aktnummer: 32
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502171
03-11-2023 16:34:45
Indgående
[1] Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Journalnr. 2023 - 10012).eml
[2]
Fredericia_Kommune_Høringssvar_til_forslag_til_vandområdeplanerne_for_2021_2027_Godkendt_af_Fredericia_Byråd.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0364.png
== AKT 502171 == [ Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledni… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Inger Pabst ([email protected] ([email protected]), Anders Bo Jensen ([email protected])
Tobias Berthel Bendixen ([email protected])
Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Journalnr. 2023 - 10012)
Sendt:
03-11-2023 16:34
Bilag:
Fredericia_Kommune_Høringssvar_til_forslag_til_vandområdeplanerne_for_2021_2027_Godkendt_af_Fredericia_Byråd.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Miljøministeriet,
Nedenfor fremgår Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter:
Udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen beskriver, at afgørelser om tilladelser i forbindelse med udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) skal bero på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed
(signifikans) for overfladevandområdets tilstand.
En sådan vurdering kræver omfattende viden om bl.a. de hydrografiske forhold og samlede udledninger i/til
recipienten set i forhold til en potentiel tilstandsforringelse. Datagrundlaget for MFS er meget begrænset i de enkelte
vandområder, pga. få eller ingen målinger af de prioriterede stoffer i overvågningsprogrammet, samt ingen
mængdemæssige målbelastninger for MFS.
-
Fredericia Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne som myndighed skal varetage de
konkrete vurderinger af vandområdernes robusthed på et utilstrækkeligt datagrundlag over for en eventuel
merudledning af MFS.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at NOVANA’s overvågningsprogram intensiveres samt at der fastsættes
målbelastninger for MFS.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekomsten af miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger en generelle supplerende foranstaltninger som
kildeopsporing og eventuel revision af tilladelser og godkendelser.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der er udfærdiges et virkemiddelkatalog over konkrete indsatser til
reduktion af udledningen af MFS
Det fremgår af bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, at der ikke må træffes afgørelse om direkte eller indirekte
påvirkning, som medfører forringelse af tilstanden i overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der udvikles værktøjer/metoder, der kan anskueliggøre, hvorvidt en
udledningstilladelse vil medføre, at et kvalitetselement falder en tilstandsklasse.
Fredericia Kommune indgav høringssvar til udkast til vandområdeplanerne 2021-2027 og herunder tidligere udgave
af Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det samlede høringssvar sendes hermed igen, da den seneste periodes rapporter omhandlende second opinion,
iltsvindshændelser mv. underbygger høringssvarets argumenter vedr. kystvandene. Derudover understøtter
vedhæftede ligeledes ovenstående høringssvar til ændringerne i vejledningsudkastet til indsatsbekendtgørelsen.
Venlig hilsen
Tobias Berthel Bendixen
Miljømedarbejder, cand.scient
Natur og Miljø
Fredericia Kommune
61921194
[email protected]
Gothersgade 20, 7000 Fredericia
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0365.png
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. oktober 2023 17:07
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>;
Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet
<[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Social- Bolig-
og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>;
UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;
Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>;
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>;
Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] <region???
[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; kommunen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens
hovedpostkasse <[email protected]>; email <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected]; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks
fiskehandlere <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og Foreningen for Danske
Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Eurofins Steins Laboratorium A/S <[email protected]>; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; QFish <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0366.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Marine Ingredients <[email protected]>; [email protected]; info-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; EM NH
Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden torsdag d.
12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i 2021/2022,
da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i
overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen
22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af
forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en udledning
vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under
ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
·
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
·
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
·
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse
af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0367.png
== AKT 502171 == [ Fredericia Kommune, Tobias Berthel Bendixen - Fredericia Kommunes høringssvar til Vejledni… ==
HØRINGSSVAR TIL
VANDOMRÅDEPLANERNE 2021-27
FOR VANDOMRÅDEDISTRIKT
JYLLAND OG FYN
Fredericia Kommunes bemærkninger til den offentlige høring af forslag til
vandområdeplanerne 2021 – 2027 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Høringssvaret er godkendt af Fredericia Byråd den 25. Maj 2022
15. juni 2022
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0368.png
Indledende bemærkninger
Fredericia Kommune har, med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, udarbejdet strategien
“Fredericia for Verdensmålene”,
som indeholder flere indsatser og fokusområder, der
omhandler vandet. Fokus er at vandkvaliteten sikres og forbedres – uanset om det er
vandløb, søer, grundvand og/eller kystvand.
Samtidig arbejdes der på tværkommunalt niveau i form af
Naturpark Lillebælt
og “Liv i
Lillebælt” om et Lillebælt i balance og forbedring af de marine forhold på mange niveauer;
herunder benyttelse af havet og beskyttelsen af samme.
I tråd med tidligere høringssvar vurderes udkastet til vandområdeplanerne 2021-2027 for
vandområdedistrikt Jylland og Fyn grundlæggende ikke at være ambitiøst nok i forhold til reelt
at nå målsætningen om god tilstand i alle vandområder inden 2027; hvilket er meget
beklageligt.
Der tages reelt ikke stilling til at reducere/undgå aktiviteter, der påvirker/kan påvirke Lillebælt
negativt – og samtidig synes statens overvågning/vidensgrundlag generelt at være
mangelfuldt, hvorved vurdering og prioritering af indsatser besværliggøres. Derudover synes
de foreliggende virkemidler klart at være utilstrækkelige ift. målsætningen.
Fredericia Kommune vil derfor gerne, at udmøntningen af EU's vandrammedirektiv sker i
samarbejde med parter og interessenter og understøtter de igangværende marine indsatser
der pågår i hhv. Vejle Fjord og Lillebælt; herunder indsatser afledt af at Lillebælt er udpeget
som marin naturnationalpark.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indholdsfortegnelse
Kystvande.................................................................................................................................................. 4
Marine virkemidler og lokalt funderede analyser
............................................................................... 4
Klapning
................................................................................................................................................. 4
Fiskeri med bundslæbende redskaber
................................................................................................. 5
Råstofindvinding
.................................................................................................................................... 6
Fosfor
...................................................................................................................................................... 6
Skaldyrvande
......................................................................................................................................... 6
Søer ............................................................................................................................................................ 7
Rands Fjord
............................................................................................................................................ 7
Vådområdeprojekter
............................................................................................................................. 7
Vandløb ..................................................................................................................................................... 8
Spildevand ................................................................................................................................................ 8
Overvågningsprogram ............................................................................................................................ 9
Klassificering af vandområder
............................................................................................................ 10
Ændringer til MiljøGIS..........................................................................................................................
10
Udledningstilladelser ............................................................................................................................ 11
Bilag ......................................................................................................................................................... 12
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Kystvande
Marine virkemidler og lokalt funderede analyser
De nationale målbelastninger beror på modelberegninger med en række antagelser, som dels
gør det usikkert om indsatsbehovet isoleret set er tilstrækkeligt til opnå god økologisk tilstand.
Lillebælt er et komplekst vandområde med stor vandgennemstrømning og intern dynamik
(turbulens, hydraulisk kontrol mv.), især i og omkring Snævringen. Koncentrationerne af
kvælstof, fosfor og fytoplankton i Lillebælt er derfor i høj grad påvirket af stoftilførsler fra
tilstødende vandområder. Forudsætningen for de fastsatte nationale indsatsbehov er, at
omkringliggende lande også opnår målopfyldelse, hvilket især gør Lillebælt afhængig af
international målopfyldelse.
Reduktion af næringsstoftilførslerne fra land mindsker eutrofiering generelt, men
vandudveksling medfører tidslig og rumlig forskydning af effekten i kystvandene. Marine
virkemidler har derimod direkte lokale virkninger, hvor kvælstof- og fosfor-effekt mv. allerede
er dokumenteret for en række tiltag. I forslag til Vandområdeplanerne 2021-2027 indgår
marine virkemidler dog fortsat under udviklingsinitiativer.
-
Fredericia Kommune opfordrer til at etablere en midlertidig tilskudsordning til marine
virkemidler, evt. med krav om effektmonitorering, som del af udviklingsarbejdet frem mod
genbesøget i 2023/2024.
Fredericia Kommune er bekymret for, at fokus på udelukkende at reducere
kvælstofbelastningen til kystvandene ikke er tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse, og
håber på, at flere presfaktorer inkluderes i udviklingsinitiativerne ved en ‘second opinion’.
-
Der er stor fokus på natur- og miljøforbedrende tiltag, vidensopbygning og formidling i
Lillebælt igennem Naturpark Lillebælt, Bælt i Balance, Liv i Lillebælt, Sund Vejle Fjord mv.
Igennem disse projekter er der bl.a. igangsat detaljeret analyse af miljøtilstand og
presfaktorer, etablering af marine virkemidler, og flere er planlagt. De involverede kommuner
og interessenter er derfor allerede langt fremme i forhold til at kunne indgå i
udviklingsinitiativet med kystvandråd og lokalt funderede analyser.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at Lillebælt og/eller Vejle Fjord samt relevante vandoplande
indgår som projektområde i ét af de kommende kystvandråd med lokalt funderede
analyser.
Klapning
Klapning af sediment udgør en presfaktor og en risiko for forringelse af den
økologiske/kemisk tilstand i Lillebælt. Lillebælts vandområder og størstedelen af de
tilstødende fjorde har ’ikke-god kemisk tilstand’ jf. seneste tilstandsvurdering.
Klapansøgninger vurderes bl.a. på baggrund af indholdet af MFS over for miljøkvalitetskrav. I
forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 fremgår det, at der tilføjes og revideres
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
eksisterende miljøkvalitetskrav for foreløbigt 29 miljøfarlige forurenende stoffer og
stofgrupper, forventeligt i 2024.
Udpegningen af eksisterende klappladser blev foretaget af amterne og ligger derfor en
længere årrække tilbage. Ved opretning af nye klappladser kræves detaljerede
forundersøgelser af hydrografi, sedimentspredning, forventede mængder mv., men der
foreligger ikke opdaterede vurderinger for eksisterende klappladser. Klaptilladelser gives
derfor på baggrund af tvivlsomme modelleringer og manglende viden om kumulative
effekter.
Der er ikke fastsat maksimale klapmængder for klappladser. Igennem de seneste år, har det
været en markant stigning i ansøgte mængder til klappladsen ved Trelde Næs, hvilket gør
kumulative effekter særligt relevante. Ofte klappes der organisk materiale/gytje, som ikke kan
nyttiggøres grundet ringe bæreevne. Det sydlige og nordlige Lillebælt samt fjordene omkring
rammes årligt af iltsvind, hvilket alt andet lige risikeres at blive forværret som følge af
iltforbruget ved omsætning af akkumuleret organisk materiale.
Sedimenttildækning af bentiske invertebrater og rodfæstede bundplanter har direkte negativ
effekt på den økologiske tilstand, da begge parametre er økologiske kvalitetselementer, hvis
tilstandsvurdering er moderat-ringe eller ukendt i Lillebælt. Dertil er der registreret stor
østersømusling (Macoma
calcarea),
som er klassificeret som sårbar art på HELCOM’s rødliste
over bentiske invertebrater, ved klappladsen ved Trelde Næs jf. data fra NOVANA’s
overvågningsprogram.
-
Fredericia Kommune er meget bekymret for klapnings påvirkning af miljøtilstanden i
Lillebælt og opfordrer til, at klappladser i Lillebælt nedlægges.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Bundtrawl og muslingeskrab udgør en fysisk presfaktor som dels udfordrer
Havstrategidirektivets målsætning, men økologiske kvalitetselementer i vandområdeplanerne
(f.eks. bundfauna og ålegræs) påvirkes ligeledes.
Muslingeskrab er ikke tilladt inden for den observerede/potentielle dybdegrænse for ålegræs,
men miljømålsgrænsen er typisk sat ved en større dybde, hvilket betyder at muslingeskrab
reelt kan være begrænsende for opfyldelse af den målsatte dybdeudbredelse for rodfæstede
bundplanter. Af Finansloven for 2022 fremgår det, at der etableres en trawlfri zone i
Bælthavet, hvilket ikke er nærmere konkretiseret endnu.
-
-
Fredericia Kommune anbefaler, at den trawlfrie zone inkluderer både muslingeskrab og
bundtrawl for hele Lillebælt og de tilstødende fjorde.
Fredericia Kommune opfordrer til at justere de tilladte dybdegrænser for muslingeskrab jf.
Muslinge- og østersbekendtgørelsen til minimum at være lig den målsatte dybdegrænse for
rodfæstede bundplanter i vandområdeplanerne.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Råstofindvinding
Nyere dansk forskning har vist, at kystnære ralrev udgør en vigtig biotop med potentiel høj
biodiversitet. Råstofindvindingsområdet ved Kasser Flak ud for Trelde Næs (542-OA) ligger
kystnært og i et område med forekomster af større sten. Indvindingstilladelsen løber frem til
2025. Der er desuden etableret en række marine virkemidler igennem projekt Sund Vejle
Fjord og der er ønsker om stenrev i området.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at råstofindvindingsområdet ved Trelde Næs (542-OA)
nedlægges.
Fosfor
Vejen til målopfyldelse i kystvandende beror primært på kvælstofindsatsbehovet, mens øvrige
presfaktorer beskrives som eventuelle medvirkende faktorer til manglende målopfyldelse.
Fosfor kan være en begrænsende faktor for eutrofiering i det marine miljø, og især i de indre
fjorde, men der foreligger ikke konkrete fosforindsatsbehov for kystvandområderne. Derfor
er der et uudnyttet potentiale ved at mindske fosforbelastningen til kystvandene. Derudover
kan der ske utilsigtet øget eutrofiering i fosforfølsomme vandområder i forbindelse med
indsatser, udledningstilladelser mv. Eksempelvis ved vådområdeindsatser med henblik på
kvælstoffjernelse, hvor der er risiko for fosforfrigivelse ved vådlægning af lavbundsjorde.
-
Fredericia Kommune ønsker en nærmere konkretisering af fosfors betydning for
miljøtilstanden i Lillebælt og de tilstødende fjorde, da foreløbige resultater fra bl.a. DTU
Aqua viser en væsentlig effekt af fosforreduktioner.
Fredericia Kommune opfordrer til fastsætte fosforindsatsbehov for kystvandene, da det
forbedrer beslutningsgrundlaget i forbindelse med prioritering af indsatser og afgørelse af
udledningstilladelser.
-
Skaldyrvande
Udpegningen af skaldyrvande har undladt arealer, som anvendes til klappladser,
råstofindvinding, havne samt et bufferzoneareal hertil. Spredning af sediment fra klappladser
har vist sig at have påvirke langt større områder end blot det udpegede klappladsområde,
hvilket især gør sig gældende i Lillebælt som følge af de hydrografiske forhold.
Det ene råstofindvindingsområde ved Tragten i Lillebælt (542-VA) og dele af havneområderne
i Fredericia er ikke udpeget med bufferområder i skaldyrvandområdet i Lillebælt.
-
Fredericia Kommune mener ikke, at kvalitetskravene for skaldyrvandområderne i Lillebælt
overholdes som følge af fysisk-kemiske presfaktorer.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Søer
Rands Fjord
Rands Fjord (vandområde ID: 141): er en inddæmmet fjordarm til Vejle Fjord. I 1866 blev der
bygget en dæmning og en sluse, hvorefter fjorden blev til en ferskvandssø. I baggrundsdata
for tilstandsvurderingen fremgår det, at Rands Fjord er klassificeret som naturlig sø
(LWTYPE9) med undtagelse for målopfyldelse i 2027 som følge af kemisk træghed (intern P-
belastning) og/eller biologisk træghed. Sørestaurering er derfor muligvis nødvendigt for at
opnå målopfyldelse, men nærmere forundersøgelse mangler.
-
-
Fredericia Kommune ønsker, at det specificeres, hvilke kvalitetselementer der er undtaget for
målopfyldelse i Rands Fjord.
Fredericia Kommune anbefaler, at udpege Rands Fjord til sørestaureringsindsats, så der kan
søges om tilskud til forundersøgelse, og evt. restaurering af søen.
De hydrografiske forhold i Rands Fjord er påvirket af afvandingsslusen nær udmundingen til
Vejle Fjord, som dagligt lukker i forbindelse med højvande. Ændring af slusepraksis ved mere
intelligent styring vil ændre søens hydrografi og potentielt forbedre søens miljøtilstand som
feedback-effekt af ændrede fysiske og biologiske forhold. Ændret slusepraksis indgår som
virkemiddel under kystvande, men det fremgår ikke, hvorvidt tidligere kystvande/fjordarme er
inkluderet herunder.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at det tydeliggøres, hvorvidt ændret slusepraksis kan
anvendes som miljøforbedrende virkemiddel i inddæmmede søer med historik som
kystvande/fjordarme.
Vådområdeprojekter
I hhv. 2006 og 2009 blev der etableret to vådområdeprojekter (vandområde ID: 3002 og 3003)
nær Rands Fjord, som er klassificeret som naturlige søer jf. baggrundsdata for
tilstandsvurderingen. Begge søer er undtaget for målopfyldelse i 2027 som følge af kemisk
træghed (intern P-belastning) og/eller biologisk træghed. De to søer er placeret parallelt med
kanalen til Rands Fjord, i området som historisk set var en del af fjordudmundingen.
-
Fredericia Kommune anbefaler at revurdere, hvorvidt Sø NV for Egeskov og Sø NV for
Bøgeskov har naturlig karakter samt at revurdere miljømålskriterierne.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandløb
Fredericia Kommune bifalder vandrådssamarbejdet, hvor vandløbsindsatser er prioriteret
efter omkostningseffektivitet inden for en given budgetramme. Det anerkendes, at der fortsat
er vandløb, som ikke vil opnå målopfyldelse inden for planperioden jf. manglende planlagte
indsatser. Dette skyldes, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet
nogle vandløbsindsatser, eller at de fysiske forhold på enkelte vandløbsstrækninger ikke er
egnet til restaurering. Eksempelvis, Ullerup Bæk der både er klassificeret som naturlig og
stærkt modificeret pga. et længere rørlagt stræk under by og havn, eller blødbundsvandløb
med ringe faldforhold, hvor der ikke umiddelbart er egnede løsninger til at forbedre de
fysiske forhold.
-
Fredericia Kommune ønsker en tydeliggørelse af strategien for at opnå målopfyldelse i
vandløb uden planlagt indsats, da dette er fravalgt pga. manglende omkostningseffektivitet i
forudgående Vandrådsarbejde for hovedvandopland Lillebælt, Jylland.
Fredericia Kommune anbefaler, at vandløbsindsatser målrettes til de stedspecifikke forhold
-
Prioriteringen af vandløbsindsatser kan både argumenteres ud fra at vælge vandløb med
moderat økologisk tilstand for at opnå målopfyldelse for flest mulige vandløb hurtigst muligt.
Derimod kan der også argumenteres for at prioritere vandløb med ringe/dårlig økologisk
tilstand, da det alt andet lige vil tage længere tid for disse vandløb at opnå målopfyldelse.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at det kommende prioriteringsværktøj til vandløbsindsatsen
inddrager dilemmaet ved valget mellem vandløb, som kræver en relativt stor indsats samt
det tidslige aspekt heri.
Spildevand
Fredericia Kommune er stort set færdig med spildevandsindsatsen fra forrige planperioder.
Der resterer dog et lille antal ejendomme, som har fået fristforlængelse. Det betyder, at
hovedparten af ejendommene i de enkelte vandoplande med udpeget indsat for renseklasse
har gennemført miljøforbedrende tiltag. Der er dog fortsat kystvandoplande, som ikke er
udpeget til spildevandsindsats. Dette gælder både oplandet til Gudsø Vig, Kolding Fjord, Vejle
Fjord og Lillebælt, Snævringen. Der vurderes især, at være et potentiale ved at reducere
fosforbelastningen til Gudsø Vig ved forbedret spildevandsrensning jf. fosfors betydning for
eutrofiering i kystvandene, da Gudsø Vig samt Eltang Vig er lavvandede afsnørede fjordarme
til Kolding Fjord, ydre.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at ukloakerede ejendomme i kystvandoplandene udpeges til
spildevandsindsats. Især med henblik på oplandet til Gudsø Vig, som ligeledes blev meldt
ind i høringssvaret til vandområdeplanerne 2015-2021
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Grundvand
Størstedelen af grundvandsforekomsterne er i god kemisk tilstand, men der er også større
grundvandsområder med ringe kemisk tilstand inden for hovedvandoplandet Lillebælt, Jylland
samt inden for Fredericias kommunegrænse. Alle grundvandsforekomster inden for
Fredericia Kommune er desuden i god kvantitativ tilstand.
Alle dybe grundvandsforekomster er i god kemisk tilstand. Der er ringe kemisk tilstand i det
regionale grundvandsmagasin, som går på tværs af kommunegrænserne, men det skyldes
dog ikke i boringerne i Fredericia Kommune. I de terrænnære grundvandsforekomster i
Fredericia Kommune er der både registreret god og ringe kemisk tilstand. Målestationerne,
som ligger bag tilstandsvurderingen i de terrænnære grundvandsforekomster omfatter ikke
kun aktive indvindingsboringer, men inkluderer også sløjfede indvindingsboringer fra
Kongsted Vandværk, Pjedsted Vandværk, Skærbækværkets Vandværk. Flere eksisterende
indvindingsboringer fra Kongsted Vandværk og Follerup Vandværk er ikke en del af
baggrundsdata. Desuden er der flere miljøboringer blandt målestationerne.
Overvågningsprogram
Miljøtilstandsvurderingerne beror i mange tilfælde på relativt få målinger, og angiver ikke
trends for den tidslige udvikling, hvorved indsatser ikke prioriteres efter evt. vandområder
som er i forværrende udvikling. Dertil er der ukendt økologisk tilstand for én eller flere
kvalitetsparametre i alle vandløb og søer beliggende inden for Fredericias kommunegrænse
samt for kystvandene ud for. Dette gælder især for vandløb, da alle målsatte vandløb i
Fredericia Kommune har ”ukendt kemisk tilstand”, hvilket også gjorde sig gældende i forrige
planperiode.
Det har ikke været muligt at tilgå al baggrundsdata for tilstandsvurderingen af kystvandene i
høringsperioden, da data ikke var lagt op på Vandplandata.dk. Derfor er der sammenholdt
med data fra Overfladevandsdatabasen og Miljødata.dk. Her fremgik der kun ældre
vandkemidata for Lillebælt, Snævringen. Snævringen er blevet et separat kystvandområde,
som tidligere var en del af nordlige Lillebælt jf. forrige planperiode.
-
-
Fredericia Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at miljøtilstandsvurderingerne bygger på
få data og ikke inkluderer den tidslige udvikling i forhold til prioritering af indsatser.
Fredericia Kommune er enige i kystvandopdelingen jf. de specielle hydrografiske forhold i
Snævringen, men påpeger samtidig behovet for yderligere viden om netop hydrografien
samt opdateret data for den økologisk tilstand.
Lillebælt er et komplekst vandområde præget af kraftfulde strømme og turbulens, og især i
Snævringen. Dertil er viden om hydraulisk kontrol væsentligt for forståelse af hydrografien i
hele Lillebæltsområdet. Øget dataindsamling og forskning vil styrke forståelsen af
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
økosystemet og dermed også muligheden for at implementere effektive miljøforbedrende
tiltag.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at overvågningsprogrammet udbygges med permanente
målestationer i Lillebælt til kontinuerlig dataindsamling. Evt. ved tilskud til vidensopbygning
i forbindelse med projekter i den marine naturnationalpark, kommunesamarbejder eller
lignende.
Klassificering af vandområder
Vandløb
Der er kun registreret én blødbundsstrækning i Fredericia Kommune (Spang Å gennem Taulov
Mose). Der er en række andre vandløbsstrækninger, hvor vandløb løber gennem
moseområder, og hvor vandet er mere eller mindre stillestående på grund af faldforhold. Det
gælder for de nedre dele af henholdsvis Studsdal Bæks, Egum Møllebæk, Fårbækken og
Erritsø Bæk. Højvandsklappen mellem udløbet fra Studsdal Bæk til Gudsø Vig er tophængt,
hvilket betyder, at den reelt fungerer som spærring, men fremgår ikke under spærringer (se
placering i bilag).
-
-
Fredericia Kommune ønsker, at typologien for ovenstående vandløbsstrækninger revurderes
og ændres til blødbundsvandløb.
Fredericia Kommune ønsker højvandsklappen mellem udløbet fra Studsdal Bæk til Gudsø
Vig registreret som spærring.
Kystvande
Gudsø Vig og Eltang Vig udgør den afsnørede del af Kolding Fjord, ydre. De hydrografiske
forhold (vandudskiftning, dybdeforhold mv.) i Gudsø Vig og Eltang Vig adskiller sig dog
markant fra Kolding Fjord. Derfor bør disse kystvande underinddeles med særskilt
kystvandtypologi, når det sammenlignes med lignende tilstødende fjorde til Lillebælt,
Bredningen (f.eks. Avnø Vig og Hejlsminde Nor).
-
Fredericia Kommuner opfordrer til at opdele Kolding Fjord, ydre i tre kystvandområder med
revurdering af typologien samt miljømål.
Ændringer til MiljøGIS
I Fredericia By er der registreret en lystbådehavn og en erhvervshavn. Industrihavnen
omfatter Møllebugthavn, Centerhavn, Vesthavn, Kastelshavn samt Skanseoddehavn. Der er
også en lystbådehavn i Gammelhavn, som er en del af Kanalbyen (se placering i bilag).
-
Fredericia Kommune ønsker lystbådehavnen i Gammelhavn registreret i MiljøGIS og andre
relevante korttjenester.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udledningstilladelser
Fredericia Kommune ser frem til, at der tilvejebringes yderligere viden om MFS, herunder at
behovet for nye og reviderede miljøkvalitetskrav vurderes. Det er dog i forvejen vanskeligt at
forholde sig til de gældende miljøkvalitetskrav i forbindelse med administrationen af
udledningstilladelser. Dette skyldes især manglende viden om den nuværende tilstand for
MFS, samtidig med at der skal tages højde for dårligt kendte fortyndingsforhold i Lillebælt.
Det fremgår af ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for Vandområdedistrikter” § 8, at der
ikke må træffes afgørelse om direkte eller indirekte påvirkning, som medfører forringelse af
tilstanden i overfladevandområder eller grundvandsforekomster. Det følger af EU domstolens
praksis (Weser-dommen), at der ved en ”forringelse af tilstanden” skal forstås en forringelse,
hvor mindst et af kvalitetselementerne falder en tilstandsklasse.
-
Fredericia Kommune anbefaler, at der udvikles værktøjer/metoder, der kan anskueliggøre,
hvorvidt en udledningstilladelse vil medføre, at et kvalitetselement falder en tilstandsklasse.
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0378.png
Bilag
Placering af højvandsklappen i Studsdal Bæk
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0379.png
Havnearealer i Fredericia by
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0380.png
Aktdetaljer
Akttitel: GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til
vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter - MIM-J.nr.: 2023-10012
Aktnummer: 31
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502169
03-11-2023 16:26:08
Indgående
[1] MIM-J.nr. 2023-10012 - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.eml
[2] Høringssvar - vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - GEUS -
20231101.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0381.png
== AKT 502169 == [ GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om in… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Claus Kjøller ([email protected])
MIM-J.nr.: 2023-10012 - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 16:25
Bilag:
Høringssvar - vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - GEUS -
20231101.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Hermed høringssvar fra GEUS vedrørende høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Kind Regards
Claus Kjøller
Head of Department, PhD
Geochemistry Department
office: 1-212
phone: (+45) 51 72 82 02
mail:
[email protected]
web: www.geus.dk
Geological Survey of
Denmark and Greenland (GEUS)
Øster Voldgade 10
1350 Copenhagen K
Denmark
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0382.png
== AKT 502169 == [ GEUS, Claus Kjøller - Høringssvar til høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om in… ==
Miljøstyrelsen
J.nr. GEUS 021-0001
Ref. CLKJ
[email protected]
MIM-J.nr.: 2023-10012
København den 3. november
2023
Høringssvar til høring om udkast til vejledning om be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter
Vi har ved GEUS læst høringsversionen af udkast til vejledning om be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Vi har
følgende overordnede kommentarer til udkastet:
1.
Vi noterer os, at der ikke er fastlagt konkrete supplerende ind-
satser for grundvandsforekomster, og at der alene er supplerende indsat-
ser ift. overfladevand. Dette kan efter vores vurdering betyde, at der vil
være grundvandsforekomster uden for OSD-områder, der er i ringe til-
stand, og hvor der ikke vil være konkrete indsatser til forbedring af til-
standen.
2.
Der henvises i vejledningen til indsatsprogrammet i Vandområ-
deplan 2021-2027, hvor der implicit argumenteres for, at udfasningen af
medicinsk anvendelse af zink i landbruget vil kunne bidrage til, at fore-
komster i ringe tilstand grundet overskridelse af tærskelværdien for zink
vil kunne ændre tilstand som følge af den reducerede belastning. Vi er
enige i, at udfasningen af medicinsk anvendelse af zink i landbruget
umiddelbart må give anledning til en mindre belastning på overfladen
med zink. Så vidt vi er orienteret, er der dog ikke påvist en sammenhæng
mellem grundvandsforekomster i ringe tilstand og anvendelsen af zink i
landbruget, hvorfor vi ikke mener, at det nødvendigvis kan sluttes, at den
reducerede belastning alene vil kunne resultere i en ændret tilstand. Det
GEUS
De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark
og Grønland
Øster Voldgade 10
1350 København K
Tlf. 38 14 20 00
CVR-nr. 55 14 50 16
EAN-nr. 5798009814814
[email protected]
www.geus.dk
GEUS er en forsknings-
og rådgivningsinstitution
i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
G E U S
kan bl.a. nævnes, at den seneste tilstandsvurdering viser, at nogle grund-
vandsforekomster i ringe tilstand som følge af overskridelse af tærskel-
værdien for zink er beliggende i byområder.
Med venlig hilsen
Claus Kjøller
Statsgeolog, GEUS
Afdeling for Geokemi
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0384.png
Aktdetaljer
Akttitel: Hofor, Elizabeth Steenberg - Høringssvar til journalnummer
2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 30
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502196
03-11-2023 17:56:03
Indgående
[1] Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0385.png
== AKT 502196 == [ Hofor, Elizabeth Steenberg - Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejlednin… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Elizabeth Steenberg ([email protected])
Høringssvar til journalnummer 2023 - 10012 - Udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 17:55
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes HOFOR høringssvar til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
HOFOR skal generelt bemærke, at det er godt, at der udgives en vejledning, der beskriver, hvordan
indsatsen overfor vandområdedistrikterne skal fortolkes og håndteres. Det forventer vi vil lette
sagsbehandlingen af de tilladelser til udledning til vandområderne, som er nødvendige for, at vi kan sikre
vores forsyningspligt.
I det omfang, at der i vejledningen er direkte henvisninger til ”høring over udkast til opdateret vejledning –
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, oktober-november 2023”, der
har høringsfrist den 9. november, vil vores bemærkninger gives til den høring. Det samme vil gøre sig
gældende for bemærkninger til uklarheder i beskrivelser og fortolkninger af konkrete kemiske og
økologiske forhold.
Generel bemærkning til vejledning
Det giver et godt overblik over sammenhængen mellem bekendtgørelsen og vejledningen, at hvert kapitel
starter med henvisning til den konkrete paragraf i bekendtgørelsen.
Vejledningen beskriver myndighedernes roller og ansvar i forhold til sikring af vandområdernes tilstand. I
den forbindelse er det uklart, i hvilket omfang de nødvendige tiltag og undersøgelser i recipienterne
(vandløb, søer og havet) kan pålægges virksomheder, forsyningsselskaber mm. Som udgangspunkt er det
vores vurdering, at der ikke er juridisk grundlag for at kræve denne opgave løst af andre end de ansvarlige
myndigheder. Bemærkningen er dog yderst relevant, da manglende viden om vandområdernes tilstand
virker til at være til hinder for, at vi kan få de nødvendige tilladelser til udledning af regnvand, grundvand i
forbindelse med grundvandssænkninger, vand fra indkøring af vandværker og skylning af
drikkevandsledninger m.m. Dette forhold rammer både vores muligheder for etablering af nye anlæg og for
reparation af eksisterende anlæg.
Konkrete bemærkninger til vejledningen:
Afsnit 4.2.4.1 – Spildevandsindsatser til vandløb
Konkrete tiltag, nederst side 23
Beskrivelse af koblingen til lokalplanlægningen mangler, da der ofte vil være brug for, at der udlægges
arealer til bassiner og andre renseforanstaltninger, der vil være meget pladskrævende. Det er muligvis en
problemstilling, der især er knyttet til byområder.
Tidsfrister, side 24
Der er fastsat en tidsfrist på 3 år til som minimum at kunne igangsætte indsatsprogrammernes
foranstaltninger. Da mange af de anlæg, som forsyningsselskaberne skal opføre, vil kræve gennemførelse
af VVM eller miljøkonsekvensvurdering, er fristen på 3 år meget kort. Hvis tidsfristen skal forstås på anden
vis, mangler der er uddybning af, hvad der specifikt ligger i overholdelse af den fastsatte tidsfrist på 3 år.
Afsnit 4.2.4.2 – spildevandsbelastning til søer
Regnvandsbetingede overløb – øverst side 28
Det fremgår, at udledningen af fosfor skal reduceres mest muligt. Der mangler en definition af, hvad der
menes med ”mest muligt”.
Afsnit 4.3.1.1 – formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Øverst side 30, sidste sætning i afsnittet ”I MiljøGIS tilknyttet….”
Er det korrekt, at der ikke skal gennemføres indsatser for vandområder med ukendt tilstand? Og skal det i
givet fald forstås således, at hvis vandkvalitetskriteriet for relevante stoffer er overholdt i de konkrete
udledninger, skal der ikke gennemføres indsatser, og vi vil i givet fald kunne få tilladelse til merudledning til
det pågældende vandområde?
Afsnit 8.3.2 – Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandsområder
Side 46, afsnit 9 ”Ved vurdering af om en udledning….”
(1. sætning i afsnittet)
Det fremgår, at en udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion. Foreligger der
oversigter over disse gennemførte og/eller planlagte reduktioner for de konkrete vandområder, og fremgår
det i givet fald, hvilke indsatser, der skal foretages i de kommuner, der er opland til de pågældende
vandområder?
8.3.4 – Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Sidste afsnit på side 49 der starter med ”Bestemmelsen giver mulighed for….”
Heraf fremgår det, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til mindre merudledning efter
indhentning af tilladelse fra Miljøstyrelsen. Det er uklart, hvad der menes med ”mindre udledning”, og det
fremgår ikke, om der er en bagatelgrænse for, hvor lille en merudledning, der kræver tilladelse fra
Miljøstyrelsen. Er det i denne sammenhæng muligt for myndighederne at anvende princippet ”skøn under
regel”? Hvis der ikke er en bagatelgrænse, vil selv udledning af meget små mængder vand i forbindelse
med f.eks. en grundvandssænkning skulle have en tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Derudover mangler der en definition af, hvad der menes med ”undtagelsesvist”. I mange af de aktiviteter,
som HOFOR udfører, vil der være behov for at udlede vand i form af bl.a. højtstående/indtrængende
grundvand ved ledningsrenoveringer, skyllevand fra skylning af vandledninger, indkøringsvand fra
indkøring af vandværker, vand fra grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejder og lignende.
Mange af disse udledninger kan have et ret stort omfang (mængde) og selvom koncentrationerne af
kvælstof og fosfor er meget lille, vil det betyde, at der sker en merudledning. Hvis der i disse tilfælde ikke
kan meddeles dispensation af Miljøstyrelsen, vil vi ikke kunne gennemføre vores aktiviteter. Det skal
bemærkes, at koncentrationerne ofte er så lave, at rensning ikke er mulig.
Afsnit 8.4 Særligt om administration af visse aktiviteter, Vandindvindingstilladelser
Det ser af høringsudkastet til vejledningen ikke ud til, at styrelsen har opdateret afsnit 8.4 om
vandindvindingstilladelser. Vi vil opfordre til, at styrelsen tager dette op til genovervejelse, da vejledningen i
dag er meget overordnet i forhold til sagsbehandling for vandindvindingstilladelser. Det risikerer at medføre
uensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne, ikke mindst i lyset af stigende pres på
grundvandsressourcen. Helt overordnet savnes en entydig vejledning om prioritering af
grundvandsressourcens anvendelse, som tidligere var foretaget i amternes vandressourceplaner og i de
første vandplaner (retningslinje 39), hvor ressourcen var prioriteret til:
1. Befolkningens almindelige vandforsyning, …
2. Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand …
3. Andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, …
Da grundvansforekomsterne strækker sig på tværs af kommunegrænser, er der som minimum behov for
en regional tilgang i forhold til fordeling af ressourcens anvendelse. Uden en regional tilgang vurderes der
at være risiko for problemer ved forlængelse af eksisterende tilladelser, men især ved tilladelse til nye
kildepladser, når det er en enkelt kommune, der løsrevet fra de regionale sammenhænge, skal vurdere
indvindingens påvirkning. Det gælder også i de tilfælde, hvor en kildeplads strækker sig over flere
kommuner, eller hvor indvinding i en kommune påvirker naturområder i nabokommuner. Samtidig kan det
være problematisk at vurdere vægtningen mellem naboforsyninger i den enkelte kommune. Dertil kommer
vægtningen mellem miljø/natur og forsyningshensyn, som ikke bør overlades til den enkelte kommunale
sagsbehandler.
Desuden bemærkes, at vejledningen ikke vejleder om nogen former for metoder, fx i forhold til
naturvurderinger, hvor der savnes afskæringskriterier, krav til kumulativ påvirkning mv.
Af vejledningen angives blot, at kommunerne er godt rustet til at behandle ansøgninger om
vandindvindingstilladelser. Dette anerkender dog ikke behovet for vejledning i en situation hvor ressourcen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0387.png
er presset. En risiko herved kan som nævnt være uensartet sagsbehandling kommunerne imellem.
Hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål og yderligere uddybning, er I meget velkomne til at
tage fat i mig.
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Elizabeth Steenberg
Sektionsleder
Miljø
Direkte tlf.: 2795 4130
E-mail: [email protected]
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon: 33 95 33 95
|
CVR-NR.: 1007 3022
|
www.hofor.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0388.png
Aktdetaljer
Akttitel: Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen - Landbrug &
Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012
Aktnummer: 29
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502141
03-11-2023 16:02:21
Indgående
[1] Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.eml
[2] LF høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0389.png
== AKT 502141 == [ Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen - Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejled… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Henrik Borg Kristensen ([email protected])
Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012
Sendt:
03-11-2023 16:02
Bilag:
LF høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers bemærkninger til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.
Venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 3070 3119 | E [email protected]
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 196 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0390.png
== AKT 502141 == [ Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen - Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejled… ==
Dato
Side
3. november 2023
1 af 2
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
[email protected]
CC:
[email protected]
Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, J. Nr. 2023-10012.
Miljøministeriet har den 12. oktober 2023 udsendt udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter med høringsfrist den 3. november 2023.
En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 23. februar 2023 har medført, at hovedparten
af miljøgodkendelser med udledning af forurenende stoffer er blevet sat på pause. Pauseringen har
været voldsomt begrænsende for produktionen, og har blandt andet forsinket og fordyret projekter,
som skulle være med til at sikre en mere grøn omstilling i erhvervet – fx udvinding af alternative
proteiner som erstatning for sojaprotein. Der er tale om projekter, hvor merudledningen af
miljøfremmede stoffer har været forsvindende lille.
Grundet sagens alvor skal Landbrug & Fødevarer kvittere for Miljøministeriets prioritering af sagen
ifm. høringen af den nye vejledning. Landbrug & Fødevarer noterer sig desuden, at løsningen ikke
vil medføre, at koncentrationer af forurenende stoffer i de berørte vandområder vil stige.
Ændringerne vil dermed ikke medføre negative konsekvenser for miljøet.
Øgede administrative byrder
Ændringerne i vejledningerne medfører, at en udledning til luft eller vand ikke må føre til en stigning
i koncentrationen i det samlede vandområde.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at der stilles for store krav til graden af dokumentation for
efterlevelse af reglerne, ligesom reglerne i flere tilfælde medfører usikkerhed for virksomhederne.
Det anføres blandt andet, at myndighedens afgørelse om, hvorvidt en udledning kan forventes at
medføre en forringelse, skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. Da der ikke anføres kriterier for
brugen af forsigtighedsprincippet, vil dette skabe en stor usikkerhed for virksomhederne, da de ikke
kan forudsige, hvordan de kan leve op til kravene i vejledningen.
Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at Miljøministeriet gennemgår vejledningen med henblik
på at reducere de administrative byrder, herunder enten fjerne omtalen af forsigtighedsprincippet,
eller anføre præcise kriterier for, hvordan princippet skal bringes i anvendelse ifm. de nye krav.
Eksisterende udledninger og nye målinger
En række virksomheder står overfor en revision af deres miljøgodkendelser ifm. implementering af
BREF-kravenes BAT-konklusioner. Implementeringen af kravene kan medføre måling af stoffer,
som ikke hidtil er blevet målt. Der er derved risiko for, at der måles koncentrationer af nye
miljøfremmede stoffer i eksisterende udledninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0391.png
Side 2 af 2
Da der er tale om eksisterende udledninger, vil nye fund af stoffer i udledningerne ikke kunne øge
koncentrationerne i de pågældende vandområder. Det bør derfor anføres tydeligt i vejledningen, at
eksisterende udledninger, hvor man måler nye stoffer, ikke skal underkastes de nye krav.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 51 67 15 49
E
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0392.png
Aktdetaljer
Akttitel: Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer
2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning
til indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Aktnummer: 28
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502127
03-11-2023 15:47:57
Indgående
[1] Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter..eml
[2] Danske Vandløbs høringssvar på udkast til vejledning til indsatsprogrammer journalnummer 2023
-10012.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0393.png
== AKT 502127 == [ Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fr… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Lars Egedal ([email protected]), Jørgen Dalgaard ([email protected]), Niels Grønnegaard
([email protected]), Jesper Haarslev ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Torben Pedersen ([email protected]), Steen Rasmussen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Vagn Sørensen ([email protected]), Lars Peter Boel ([email protected]),
Lars Olsen ([email protected]), Poul B. Christensen ([email protected]), Niels Møller
([email protected])
Helge Danneskiold-Samsøe ([email protected])
Fra:
Titel:
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Sendt:
03-11-2023 15:47
Bilag:
Danske Vandløbs høringssvar på udkast til vejledning til indsatsprogrammer journalnummer 2023 -10012.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet, Departementet, Vand- og Klimatilpasning, Journalnummer 2023 - 10012
Hermed er vedhæftet Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fra Danske Vandløb på udkast til vejledning til
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Helge Danneskiold-Samsøe
Formand for Danske Vandløb
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0394.png
== AKT 502127 == [ Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe - Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar fr… ==
Miljøministeriet
Departementet
Vand og Klimatilpasning
Journalnummer 2023-10012
Axeltorv 3
DK 1609 København V
T +45 33 39 49 90
E [email protected]
W www.danskevandloeb.dk
CVR DK 34 56 90 37
3. november 2023
Danske Vandløbs høringssvar til
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Når nu der afsættes penge til konkrete fysiske indsatser for vandløb
opfordrer Danske Vandløb til at der indtænkes klimatilpasning i
indsatserne:
I vejledningen til bekendtgørelsens fremtidige indsatser for vandløb, bør
der således pålægges krav om at disse indsatsers gennemførelse sker
under forudsætning af at de klima- eller samfundsrelaterede ændringer til
øget vandafledning indgår som forudsætning for at støtte indsatsen.
GEUS har beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for
at estimere de kommende klimaændringer. Klimafaktor = Forhold mellem
fremtidig (år 2050-2100) og nutidig max afstrømninger (år 1961-1990)
o
Eks: Klimafaktor = 1,5
Afstrømning 50% større i 2021-2050
sammenlignet med 1961-1990
Som det fremgår af
Figur 1,
så skal stort set alle vandløb i fremtiden føre
mere vand end de har gjort. Det er derfor tvingende nødvendigt, at når der
gives tilskud til disse projekter, at der altid tænkes klimatilpasning ind i
projektet samtidigt.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0395.png
Side 2
Figur 1: Estimerede klimafaktorer for klimagenereret ændring i 100 års maksimumafstrømning estimeret for
fremtidsperioden 2021-2050 i forhold til reference perioden 1961-1990
http://www.klimatilpasning.dk/media/877909/Final_report_GEUS_2014_38.pdf
Vi mener således, at det er yderst relevant at det som forudsætning for at
den konkrete indsats kan gennemføres, samtidigt sikres/kræves at disse
indsatser også i en fremtidig horisont giver vandløbene kapacitet til at
afvandingsproblematikken i 2050 tilgodeses. Herved sikres, i modsætning
til foreliggende udkast til vejledning til bekendtgørelse, at indsatserne er
fremtidssikret. En indsats skal således kunne imødekomme fremtidens
vandføringsbehov i år 2050-2100 for at kunne gennemføres.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0396.png
Side 3
På side 12-15 i vejledningen gennemgås forskellige typer indsatser, som
kommenteres i det følgende:
Udlægning af groft materiale (smårestaureringer)
Denne type indsats er ikke egnet i forhold til klimatilpasning, da
vandføringsevnen forringes væsentligt, idet sten og grus optager plads i
vandløbet som skal bruges til vandføring. Derudover er der risiko for
dykkede dræn. Danske Vandløb opfordrer derfor til, at denne indsats
fjernes eller erstattes med udskiftning af bund.
Udskiftning af bundmateriale
Denne type indsats vurderes at være neutral for vandføringsevnen. Men i
forhold til klimatilpasning er den ikke forbedrende. Danske Vandløb
opfordrer til, at den nye vandløbsbund etableres dybere i vandløbet end
den gamle, så bedre vandføringsevne kan opnås, når der alligevel skal
graves i vandløbet.
Hævning af vandløbsbunden
Denne type indsats er direkte i modstrid med klimatilpasningen og skaber
langt flere oversvømmelser end blot ved uændrede forhold. Metoden giver
dykkede dræn med stuvning af vand op i drænsystemerne, som i flade
områder kan brede sig flere kilometer ud til siderne med store udbyttetab
til følge. Desuden bliver drænsystemerne ødelagt, da deres selvrensende
effekt ødelægges, når de ikke har frit udløb i en længere periode. Metoden
er ligeledes i modstrid med vandløbsloven § 27 der påpeger at: ”Vandløb
skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller
vandføringsevne ikke ændres”. Staten er således erstatningspligtig.
Danske Vandløb opfordrer derfor på det kraftigste at denne indsats tages
ud af vejledningen til bekendtgørelsen, da den både er lovstridig og tilmed
har store økonomiske konsekvenser for lodsejer.
Man kunne i stedet for mod erstatning af det forbrugte areal indføre
dobbeltprofil vandløb. Det ville tilgodese både afvanding og natur/miljø.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0397.png
Side 4
Plantning af træer
For vandløb der løber øst – vest eller modsat, anbefales det at træer
udelukkende plantes på sydsiden af vandløbet inden for vandløbets
område, så lodsejers tilstødende mark ikke gøres mindre. Derudover
kræver træer vedligeholdelse, idet de skal beskæres, så der ikke hænger
grene ned i vandløbet og begrænser vandføringsevnen. Ligeledes må
trærødderne heller ikke stikke direkte ud i vandløbet, da det også kan
begrænse vandføringsevnen. Sker dette, skal rødderne beskæres, så
profilet igen er frit. Dødt ved skal ligeledes fjernes, så det heller ikke
forringer vandføringsevnen.
Såfremt dette er overholdt og der afsættes de nødvendige midler til
vedligeholdelse vurderes dette at være neutralt i forhold til
vandføringsevnen, men det er ikke klimatilpasning.
Udlæg af groft materiale og plantning af træer.
Dette er et meget dårligt forslag da der her gælder de samme principper
som for indsatsen: Udlægning af groft materiale. Danske Vandløb
opfordrer derfor til at denne indsats fjernes helt eller udskiftning af bund i
stedet for.
Genslyngning
Genslyngning medfører at vandløbet fra punkt A til B skal løbe en
væsentligt længere distance i forhold til den direkte vej. Da faldet mellem
punkt A og B er fast, betyder det alt andet lige at faldet spredes ud over en
længere distance og dermed får hele strækningen som gennemsnit et
langt mindre fald. Da mindre fald betyder mindre vandføringsevne, er
denne indsats også i modstrid med klimatilpasningerne og vil således give
flere oversvømmelser i forhold til uændrede forhold. Derudover inddrager
det mere af lodsejers jord og staten er således erstatningspligtig både i
forhold til det ekstra jord der inddrages og i forhold til ekstra
oversvømmelser. Danske Vandløb anbefaler på den baggrund klart, at
dette virkemiddel fjernes.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0398.png
Side 5
Hvis vandløbet skal slynges, skal vandføringsevnen tilpasses. Dvs. større
dybde og eventuelt bredde.
Åbning af rørlægninger
På den ene side foreslås åbning af rørlagte strækning, som isoleret set er
godt ud fra en klimasynsvinkel, men oven i det skal bunden hæves, hvilket
ikke er godt og ulovligt i forhold til §27. Dertil kommer, at mange
rørlægninger går direkte igennem lodsejers marker, så ved en genåbning
skæres marken over og det medfører dårlig arrondering med risiko for
overlap ved anvendelse af gødning og pesticider. Pga. hævningen af bund
og gennemskårne marker kan Danske Vandløb ikke anbefale den metode.
Fjernelse af fysiske spærringer
Dette er en meget god indsats i forhold til klimatilpasning, da
vandføringsevnen forbedres væsentligt ved fjernelse af disse. Danske
Vandløb anbefaler på det kraftigste, at denne indsats anvendes langt
mere i fremtiden i forhold til i dag, da det virkelig er klimatilpasning.
Sandfang
Da sandfang fjerner materiale fra vandet er dette godt
klimatilpasningsmæssigt og Danske Vandløb kan derfor bakke op om den
metode.
Okker
Da okkerbassiner har de lidt de samme egenskaber som sandfang, kan
denne metode også fint anvendes.
Danske Vandløbs forslag til alternative indsatser
I vejledningen foreslår vi at der gøres plads til indsatserne Dobbeltprofil,
Mini-ådale og omløb, hvor vandet ledes uden om en by, som det er sket
med Bogense Bybæk, se link:
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/ny-kanal-skal-redde-bogense-fra-
oversvommelser
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0399.png
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0400.png
Aktdetaljer
Akttitel: Miljøstyrelsen, Steen Pedersen - Høringssvar - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr.: 8719428)
Aktnummer: 27
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502125
03-11-2023 15:44:02
Indgående
[1] Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr. 8719428).eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0401.png
== AKT 502125 == [ Miljøstyrelsen, Steen Pedersen - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogra… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Steen Pedersen ([email protected])
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (MST Id nr.: 8719428)
03-11-2023 15:43
Til Miljøministeriet
Miljøstyrelsen har 12. oktober 2023 fra Miljøministeriet modtaget udkast til vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer i høring. Miljøstyrelsen skal herved meddele, at udkastet ikke giver styrelsen
anledning til bemærkninger.
Venlig hilsen
Steen Pedersen
Steen Pedersen
Cand.scient. | Hav- og Vandmiljø
+45 72 54 49 22 | +45 93 58 81 46 |
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |
[email protected]
|
www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0402.png
Aktdetaljer
Akttitel: Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr.
2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til
indsatsbekendtgørelse (Id nr.: 274618)
Aktnummer: 26
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502115
03-11-2023 15:32:53
Indgående
[1] Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til
indsatsbekendtgørelse (Id nr. 274618).eml
[2] Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til
indsatsbekendtgørelse (Id nr.: 274618).eml
[3] Høringssvar til TRM.pdf
[4] Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM h�½=B8ringssvar.pdf
[5] Høringssvar TS.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0403.png
== AKT 502115 == [ Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriet… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618)
Sendt:
03-11-2023 15:32
Bilag:
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618).eml; Høringssvar til TRM.pdf; Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM
h�½=B8ringssvar.pdf; Høringssvar TS.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.
Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 03-11-2023 15:32:48,874 CET
Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:
Fortrolig (krypteret): Nej
Digital signatur: Gyldig
signatur verificeret: 03-11-2023 15:32:49,011 CET
Virksomhedscertifikat
Firma : Transportministeriet
Navn : vipre sikkermail
CVR : 43265717
Bemærkning:
Øvrige oplysninger:
Krypteringstilstand:
transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering
data krypteret med: Ingen kryptering
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0404.png
== AKT 502115 == [ Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriet… ==
[email protected]
[email protected] (Jens Christian Pabst Berthelsen)
([email protected])
Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriets høringssvar til vejledning til indsatsbekendtgørelse
(Id nr.: 274618)
Sendt:
03-11-2023 15:32
Bilag:
Høringssvar til TRM.pdf; Revideret vejledning til BEK om indsatsprogrammer - TRM h�½=B8ringssvar.pdf;
Høringssvar TS.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Vedr. Høring af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme til vandområdedistrikter
(indsatsbekendtgørelsen).
Transportministeriets høringssvar vedlægges sammen med høringssvar fra Vejdirektoratet og
Trafikstyrelsen.
Sund og Bælt Holding A/S har desuden sendt høringssvar direkte til Miljøministeriet.
Med venlig hilsen
Lene Priess
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 23 49 41 68
[email protected]
www.trm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0405.png
== AKT 502115 == [ Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriet… ==
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att.: Vej- og Brokontoret v. Lene Priess
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
26. oktober 2023
Lene Holdtdal
[email protected]
72442843
23/15877-1
1/3
Vejdirektoratets bemærkninger til Transportministeriet til brug for Miljøministeriets høring
vedrørende udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ-
dedistrikter
Transportministeriet har fremsendt udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (herefter indsatsbekendtgørelsen) til Vejdirektoratet med henblik på bidrag
til høringssvar til Miljøministeriet.
Vejdirektoratet bemærker, at nærværende kommentarer alene knytter sig til de dele af udkast til
vejledning, der omhandler opdatering af forhold vedrørende forringelse og midlertidige forringelser
samt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand i vejledningens kap. 8 jf. Miljøministeriets hø-
ringsbrev af 12. oktober 2023.
Vejdirektoratet vil indledningsvist gerne henlede opmærksomheden på det forhold, at Vejdirektora-
tets behov for tilladelse jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 relaterer sig til udledning af vejvand. De
stoffer, der udledes via vejvand stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og spredte kilder). Be-
kendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer mv. gælder ikke for almindelige belastede separate regnvandsudledninger jf. be-
kendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1. Vejdirektoratet læser Miljøstyrelsens FAQ nr. 7 således, at udled-
ning af vejvand er at betragte som almindeligt belastet separate regnvandsudledninger, hvormed
udledning af vejvand ikke er omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer mv. Såfremt Miljøministeriet har en anden fortolkning af rækkevidden for
bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer mv., hører Vejdi-
rektoratet gerne nærmere uddybelse af begrundelse derfor.
Vejdirektoratet har følgende bemærkninger til udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen:
Ufuldstændigt datagrundlag
Vejdirektoratet vil gerne henlede opmærksomheden på, at det vurderes at være tvivlsomt, om der
foreligger tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage de forudsatte vurderinger i vejledning til indsats-
bekendtgørelse. Vejdirektoratet har ikke fuldstændig viden om den præcise sammensætning af
indholdsstoffer i vejvand og koncentrationen deraf, ligesom der ikke foreligger tilstrækkeligt videns-
grundlag til at vurdere den kemiske tilstand i målsatte vandløb med ukendt tilstand. Det vurderes,
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
Postboks 529
8660 Skanderborg
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0406.png
at der mangler viden for så vidt angår mere end 90 % af de berørte vandløb. Vejdirektoratet har
igennem de seneste år arbejdet med problemstillingen ved at finde ”repræsentative” vandløb med
kendt kemisk tilstand i et forsøg på at sandsynliggøre, hvordan en udledning vil påvirke en given
recipient. Dette er en vanskelig øvelse, som i flere tilfælde ikke har været mulig at udføre.
Vejdirektoratet bemærker, at der i afsnit 8.1.1-8.1.3 tages udgangspunkt i flerårige gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Vejdirektoratet ser positivt derpå, men
vurderer generelt set, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage vurderinger
af påvirkninger af overfladevandområder.
Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøstyrelsen tydeliggør, hvilke parametre der skal anvendes ved fast-
læggelse af tilstand for overflade områder, der har ”ukendt tilstand”. Der henvises i vejledningen
afsnit 8.3.2 til, at myndigheden kan inddrage metoder og alternative vurderingskriterier, som
den
finder anvendelig.
Vejdirektoratet finder, at denne formulering ikke giver reel vejledning i, hvorledes
beregninger skal foretages. Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøstyrelsen præciserer, hvorledes
denne vurdering kan foretages, samt hvilket datagrundlag, der forventes at skulle finde anvendelse
til vurdering af tilstand.
Vejdirektoratet kan til orientering oplyse, at der er igangsat et forskningsprojekt i samarbejde med
Aalborg Universitet til undersøgelse af indhold af stoffer i vejvand. Aalborg Universitet vil under-
søge og dokumentere, hvilke stoffer og koncentrationer, der er i vejvand, hvad der tilbageholdes i
bassiner, og hvad der udledes på årsbasis. Forskningsprojektet forventes tidligst færdigt i marts
2025, hvorefter der formentlig vil være mere viden om indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i
vejvand. Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at der fortsat forventes at være en vis grad af
usikkerhed vedrørende det specifikke indhold af stoffer i netop vejvand, hvilket skyldes de forskel-
ligartede kilder.
Miljøfarlige forurenende stoffer som følge af atmosfærisk deposition
Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens § 8, at såvel direkte som indirekte påvirkning skal indgå i
vurderingen ved tilladelse til udledning til overfladeområder og grundvandsforekomster. I vejlednin-
gens afsnit 8.1. (s. 42) fremgår det, at en indirekte påvirkning også kan ske ved atmosfærisk depo-
sition, f.eks. af kvælstof eller tungmetaller.
Vejdirektoratet vil gerne henlede opmærksomheden på, at vejvand indeholder stoffer fra diffuse kil-
der (flere forskellige og spredte kilder), samt eventuelt også stoffer hidrørende fra atmosfærisk de-
position.
Vejdirektoratet finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis Vejdirektoratet pålægges krav til håndtering
af miljøfarlige forurenende stoffer, der hidrører fra anden forureningskilde (fx fra landbrugsvirksom-
hed).
Vejdirektoratet ser gerne, at det i vejledningen tydeliggøres, hvorledes vurderingen af miljøfarlige
forurenede stoffer hidrørende fra forskellige og spredte kilder skal foretages i forbindelse med tilla-
delser efter indsatsbekendtgørelsens § 8.
Midlertidige forringelser
Der henvises i vejledningens punkt 8.1 (s. 43) til EU-domstolens afgørelse C-525/20, der fastslår,
at selv midlertidige forringelser også er i strid med vandrammedirektivet.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0407.png
Det fremgår ligeledes, at midlertidige forringelser vil kunne accepteres, hvis det er ”åbenbart,
at så-
danne virkninger efter deres art kun har ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandom-
råde, og at de ikke medfører ”forringelse” af området i bestemmelsens forstand.”
Vejdirektoratet vil gerne høre, om Miljøministeriet har fortolkningsbidrag til vurdering af rækkevid-
den af denne undtagelsesmulighed i forbindelse med midlertidige forringelser.
Blandingszoner
Vejledningens afsnit 8.2 (s. 44) forudsætter, at der kan udpeges blandingszoner omkring udled-
ningspunkter jf. bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer
mv. Som skitseret ovenfor omfatter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stof-
fer til vandløb, søer mv. ikke almindeligt belastede regnvandsudledninger jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
Vejdirektoratet vil gerne bede Miljøministeriet tilkendegive, om det er muligt at udpege blandingszo-
ner ved udledning af vejvand fra statslige veje?
Inddragelse af øvrige nye planlagte påvirkninger
Ifølge vejledningens afsnit 8.3.2 (s. 46) skal der ved vurderingen af, om en udledning vil medføre
forringelse eller hindring af målopfyldelse inddrages hensyn til eksisterende og
eventuelle øvrige,
nye planlagte påvirkninger.
Vejdirektoratet finder det uklart, hvornår ”øvrige påvirkninger” skal inddrages ved vurdering af ud-
ledning, herunder hvornår øvrige forhold kan betragtes som værende ”planlagte”.
Vejdirektoratet vil gerne anmode Miljøministeriet om at belyse nærmere, hvornår der er tale om
”nye planlagte påvirkninger”.
Hensyn til nedbringelse af udledninger
Det fremgår af vejledningens afsnit 8.3.2 (s. 46), at myndigheden ikke har ubegrænset mulighed for
at tillade udledninger, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i koncentrationen
af et forurenende stof.
Vejdirektoratet vurderer, at det på baggrund af den nuværende formulering er uklart i hvilket om-
fang, myndighederne kan nægte at give revurderet tilladelse til udledningstilladelse eller mindske
udstrækningen af blandingszoner. Relaterer dette afsnit sig også til udledning af vejvand (diffuse
kilder), eller sigtes der til alene til udledningstilladelser ved punktkilder? Gælder det såvel nye ud-
ledningstilladelser som revurdering af eksisterende tilladelser?
Vejdirektoratet ser gerne, at Miljøministeriet giver en uddybende beskrivelse af i hvilke tilfælde
myndigheden kan nægte udledningstilladelse i tilfælde, hvor udledningen ikke vil medføre forrin-
gelse i tilstand.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0408.png
== AKT 502115 == [ Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriet… ==
Departementet
.. . . .. .
.. .. ..
. .
Miljøministeriet
3. november 2023
2023-4702
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Transportministeriets bemærkninger til hø-
ring om vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Vedr. Miljøministeriets j.nr. 2023-10012
Transportministeriet takker for den fremsendte høring over et ud-
kast til vejledningen, som efter ministeriets opfattelse medvirker til
at fjerne noget af den usikkerhed om grundlaget for gennemførelse
af anlægsprojekter, der opstod efter Miljø- og Fødevareklagenæv-
nets afgørelse af 23. marts 2023.
Vejledningen er dog på nogle punkter ikke tilstrækkeligt klar, jf.
nedenfor, hvilket blandt andet vurderes at ville kunne føre til fort-
sat usikkerhed for muligheden for – og økonomien forbundet med
- at gennemføre de statslige infrastrukturprojekter, der er forudsat
i den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035.
Hvor der er en forpligtelse til at forebygge forringelse af vandfore-
komster, finder Transportministeriet dog, at et statsligt projekt
som udgangspunkt hverken direkte eller indirekte kan pålægges at
håndtere udledning af stoffer, der ikke hidrører fra projektet, men
som f.eks. stammer fra landbruget.
Transportministeriet bemærker overordnet, at almindeligt bela-
stede regnvandsudledning er omfattet af indsatsbekendtgørelsen,
men ikke af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forure-
nende stoffer. Regnvandsudledning fra veje betragtes som almin-
deligt belastede regnvandsudledninger, hvor de stoffer, der udle-
des, stammer fra diffuse kilder. Transportministeriet ser positivt
på Miljøministeriets forslag til nedsættelse af en arbejdsgruppe
vedrørende udledning af vand fra veje og ser frem til at deltage.
Derudover finder Transportministeriet det positivt, at vejledningen
nu præciserer forringelsesbegrebet.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0409.png
Side 2/4
I vejledningens reviderede afsnit tillægges en mere teknisk dimen-
sion til vurderingen af påvirkningen af et vandområde, hvilket for-
udsætter, at der er tilstrækkelige data, herunder om indholdet af
stoffer i regnvandsudledning og tilstanden i konkrete vandområ-
der. Transportministeriet må overordnet betvivle, om det nødven-
dige datagrundlag for at lave den konkrete vurdering er tilstede.
Miljøministeriet
opfordres
derfor til at vejlede nærmere om,
hvordan vurderingerne foretages, hvor datagrundlaget ikke findes.
Miljøministeriet
opfordres
også til at vejlede nærmere om bereg-
ningsmetoder, dokumentationskrav mv. i form af best pratice og
eksempler. Det kunne f.eks. være beregningsmetode for neutralise-
ring af effekten af en udledning, jf. vejledningens punkt 8.3.2 side
47 øverst, hvor der henvises til kompenserende foranstaltninger.
Transportministeriet henviser øvrigt til det vedlagte høringssvar
fra Vejdirektoratet, der beskriver den ovennævnte problemstilling
nærmere.
Derudover har Transportministeriet følgende
konkrete bemærk-
ninger,
der primært knytter sig til vejledningens afsnit 8.3.2.:
8.3.2 Miljøforurenende stoffer i overfladevandområder
Øverst side 46 er henvisningen til
”øvrige, nye planlagte påvirk-
ninger, som ikke fremgår af seneste tilstandsvurdering”
efter
Transportministeriets opfattelse problematisk. Transportministeri-
ets anlægsenheder har ikke nødvendigvis et overblik over alle pro-
jekter, som i fremtiden kan påvirke et vandområde. Formuleringen
giver derfor anledning til at overveje, hvem der etablerer et sådant
overblik. Endvidere vil der være spørgsmål om, hvornår en plan-
lagt påvirkning kan/skal inddrages i forbindelse med statslige an-
lægsprojekter, hvor den statslige anlægsmyndighed har miljøkon-
sekvensvurderingsforpligtelsen. Hvornår anses en påvirkning for
planlagt? Hvordan skal en planlagt påvirkning oplyses i vurderin-
gen og på hvilket niveau?
Miljøministeriet
anmodes
om at give yderligere vejledning
herom.
Sidste afsnit side 46/øverst side 47 fremstår uklart, jf. bl.a.
”Mulig-
heden for at tillade udledninger er ikke ubegrænset, selv om ud-
ledningen ikke vurderes at ville føre til en stigning i koncentratio-
nen ...”
sammenholdt med princippet om, at der ved dårlig tilstand
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0410.png
Side 3/4
skal ske reduktion af andre kilder ved tilladelse til yderligere udled-
ning. Afsnittet kan forstås således, at miljømyndigheden har en ge-
nerel og overordnet mulighed for at afvise enhver ny udledning, så
længe der er et ”behov” for en indsats. Det kan efter Transportmi-
nisteriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med gældende
ret, at miljømyndigheden kan afvise en ny udledning, der hverken
vil føre til en stigning i koncentrationen af miljøfarlige stoffer eller
på anden vis vil modvirke planlagte foranstaltninger. Det kan hel-
ler ikke være i overensstemmelse med gældende ret, at miljømyn-
digheden kan afvise at tillade udledning, hvis der samtidigt sker re-
duktion af andre kilder, og der ikke er risiko for, at vandområde
ikke kan opnå god tilstand.
Det
anbefales
derfor, at Miljøministeriet præciserer afsnittet.
Vejledningen henviser flere gange til revurdering og revision af til-
ladelser uden angivelse af hjemmel hertil:
På side 46 er det f.eks. anført:
” (…) i overensstemmelse med miljø-
beskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser”.
Hen-
set til ordvalget antager Transportministeriet, at der henvises til
hjemlen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (forurenende virksom-
hed) til at foretage revurdering, hvilket Miljøministeriet
bedes be-
kræfte.
På side 47 i sidste afsnit henvises til
”revision af eksisterende tilla-
delser til udledning”
af miljøfarlige stoffer og i sætningen efter til
vejledning (FAQ) til bekendtgørelse om visse forurenende stoffer,
der som nævnt ikke finder anvendelse ved udledning af almindeligt
belastet regnvand.
På baggrund af ovenstående må Transportministeriet forstå vejled-
ningen således, at der henvises til revurdering og revision af tilla-
delser til udledning fra punktkilder - og ikke til almindeligt bela-
stede regnvandsudledninger.
Det
anbefales,
at Miljøministeriet præciserer vejledningen og an-
giver hjemlen for miljømyndighedens revision og revurdering af
udledningstilladelser.
Miljøministeriet
bedes
desuden
bekræfte,
at den justerede vej-
ledning ikke medfører en generel forpligtelse for miljømyndighe-
den til at genoptage sager, der vedrører eksisterende tilladelser til
almindeligt belastede regnvandsudledninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0411.png
Side 4/4
Vejledningens anvendelse af begrebet ”merudledning”:
På side 47 i sidste afsnit under 8.3.2 henvises til
”merudledning”.
Anvendelse af begrebet synes uhensigtsmæssig, bl.a. set i lyset af
Miljøministeriets udtalelse af 11. oktober 2023 om Miljø- og Føde-
vareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2023. Begrebet
”merud-
ledning”
anvendes hverken i de foregående afsnit om miljøfarlige
stoffer eller i FAQ til vejledning om udledning af forurenende stof-
fer, som Miljøstyrelsen har sendt i høring. Afsnittet og tabel 2, side
53, bør redigeres, så terminologien ensrettes afspejlende oven-
nævnte udtalelse.
Transportministeriet bemærker desuden, at begrebet
”merudled-
ning”
fortsat anvendes i afsnit 8.3.3. og 8.3.4 om kvælstof og fos-
for. Det er Transportministeriets opfattelse, at det afgørende for
udledning af kvælstof og fosfor også er, at en ny udledning ikke
vurderes at ville føre til en stigning i koncentrationen. Miljømini-
steriet
opfordres
derfor til at tilrette de pågældende afsnit.
Herudover henvises som nævnt til vedlagte høringssvar fra Vejdi-
rektoratet og Trafikstyrelsen.
Transportministeriet deltager gerne i et møde med henblik
på en
drøftelse af bemærkningerne i dette høringssvar.
Med
venlig
hilsen
Lasse Winterberg
Kontorchef
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0412.png
== AKT 502115 == [ Transportministeriet, Lene Priess - Til Miljøministeriet - j.nr. 2023-10012 - Transportministeriet… ==
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon +45 7221 8800
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato: 03-11-2023
Sagsnr.: 2023-137006
Dokumentnr.: 2104408
Sagsbehandler: MIZW
Høring om udkast til vejledning om bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter
Trafikstyrelsen har følgende bemærkninger til ovennævnte høring.
Trafikstyrelsen noterer sig som følge af bekendtgørelsens §8, at styrelsen ved administration
af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Trafikstyrelsen noterer sig at Miljøministeriet fastsætter: ”Der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element en ”forringelse af tilstanden” for overfladevandområdet.”
Trafikstyrelsen noterer sig videre, at der ”ved vurdering af om en udledning forventes at ville
medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet
for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere
overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af
stoffet i det samlede vandområde” og at ”Der antages at ske en stigning i koncentrationen,
hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfla-
devandområder.”
Side 1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0413.png
På den baggrund forstår styrelsen det således, at styrelsen ikke vil kunne tillade anlægsprojek-
ter, hvis udledning medfører en målbar stigning i koncentration af forurenende stoffer (”påvi-
ses ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”) for hvilke
miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i det samlede vandområde.
Trafikstyrelsen noterer sig ligeledes, at hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles
tilladelse eller godkendelse til udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til §8 stk. 3, kan
myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen jf. § 8 stk. 4. Hvorved at Miljøstyrelsen i sær-
lige tilfælde og efter en konkret vurdering kan tillade, at myndigheden i henhold til lovgivnin-
gen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte udledning.
Trafikstyrelsen noterer sig, at styrelsen som vvm-myndighed for anlægsprojekt..er skal sikre,
at godkendelser og tilladelser til disse ikke er til hinder for målopfyldelse ej heller tilstandsfor-
ringelse i et nærliggende vandområde. Styrelsen anbefaler at afsnit 8.3.2 præciseres idet, at
det fremstår som om, at styrelsen løbende vil skulle revidere meddelte godkendelser og tilla-
delser, så de fortsat er i overensstemmelse med dette. Det antages, at dette ikke er gældende
for anlægsprojekter, der i sin natur er midlertidige, og som i nogle tilfælde vil være vedtaget
ved lov, vejledningen bør præciseres på punkt, evt. ved at præcisere gyldighedsperioden for
VVM-tilladelser.
Side 2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0414.png
Aktdetaljer
Akttitel: Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Aktnummer: 25
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502081
03-11-2023 15:04:10
Indgående
[1] VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning
til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).eml
[2] Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen.docx
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0415.png
== AKT 502081 == [ Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogram… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Titti Kopp ([email protected]), TRM Lene Priess ([email protected])
Line Jedig Bergmann ([email protected])
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
03-11-2023 15:03
Bilag:
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Vedlagt er Sund & Bælts høringssvar vedrørende udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (journalnummer 2023 – 10012).
Venlig hilsen
Line Bergmann
Direktionskonsulent
Ledelsessekretariat
Dir.tlf.
Mobil
+45 33 43 44 15
+45 60 58 06 54
___________________________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
Tel
1601 København V
Fax
+ 45 33 93 52 00
+ 45 33 93 10 25
www.sundogbaelt.dk
www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter
hver dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet
aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de
tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes Brobizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning
for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]
<region�½[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0416.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Femern Info <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Sund og Bælt . <[email protected]>;
thorkild-
[email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det Biovidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse
<[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og
Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0417.png
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0418.png
== AKT 502081 == [ Sund&Bælt, Line Jedig Bergmann - Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogram… ==
Sendt pr. mail til:
[email protected]
Miljøministeriet
Journalnummer 2023-10012
X. november 2023
Høringssvar til udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter
Miljøministeriet har den 12. oktober 2023 sendt udkast til vejledning til bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter i høring.
Sund & Bælt takker for det fremsendte udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatspro-
grammer (herefter vejledningsudkastet), samt muligheden for at afgive høringssvar.
Sund & Bælt har følgende kommentarer til det fremsendte vejledningsudkast:
Til afsnit 8.1.1. om forringelser og midlertidige forringelser:
Det er positivt, at det i vejledningsudkastet er præciseret, hvornår der foreligger en forringelse af
tilstanden.
Det foreslås, at vejledningsudkastet suppleres med en uddybning af, herunder eksempler på,
hvornår en virkning
efter dens art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede
vandområde, og derfor ikke medfører forringelse af området i bestemmelsens forstand”.
Det bemærkes også, at vejledningsudkastet præciserer, at forringelse af midlertidig karakter,
kun godkendes, hvis betingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt. Det frem-
går dog ikke, hvordan denne præcisering skal forstås i forhold til begrebet korttidsudledninger i
bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangs-
vande, kystvande og havområder, da der i denne bekendtgørelses § 6 stk. 6 angives, at der kan
tillades kortvarig overskridelse af et generelt kvalitetskrav, når den aktivitet, der forårsager ud-
ledningen, bidrager til en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i det pågældende overflade-
vandområde eller havområde. Det foreslås, der sikres kongruens mellem vejledningen og den
relevante sektorlovgivning.
Til afsnit 8.3.2. om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Det fremgår af afsnit om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, at det vil af-
hænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i koncentra-
tionen. Det fremgår, at vurderingen som minimum altid skal iagttage bl.a. ”eksisterende
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver dag Sund & Bælts
trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende stationer samt havnene i Odden,
Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast
forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet
elektronisk afregning for kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
DK - 1601 København V
Tel +45 33 93 52 00
www.sundogbaelt.dk
MAMT
CVR 15 69 46 88
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0419.png
påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår af seneste til-
standsvurdering, …. idet denne udledning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stig-
ning i koncentrationen.”
Dette forhold synes omfattende, idet det ikke er nærmere specificeret, hvad ”planlagte påvirk-
ninger” indebærer. Såfremt teksten henviser til det, som nævnes i indsatsbekendtgørelsens § 8,
stk. 5
1
, foreslås det, at bestemmelsens ordlyd afskrives i teksten med henblik på at opnå ensar-
tethed. Dette vil indebære, at ”planlagte påvirkninger” ændres til ”godkendte, endnu ikke gen-
nemførte projekter og aktiviteter”. Hvis det ikke er betingelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 5,
som vejledningsteksten henviser til, foreslås det, at dette specificeres og det derudover uddy-
bes, hvad der forstås ved ”planlagte påvirkninger”, samt hvorledes disse kan identificeres, her-
under også af en bygherre som led i en VVM-proces. Det bemærkes i den forbindelse, at der
gælder et forvaltningsretligt saglighedskrav, som hindrer, at der kan stilles myndighedskrav,
som ikke er mulige at opfylde.
I situationen, hvor miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, fremgår
det af afsnit 8.3.2, at det ved en vurdering af, om en udledning forventes at ville medføre en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, gælder, at en ny udledning ikke må føre til yderligere
overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en stigning i koncentration af
stoffet i det samlede vandområde. Der antages i den forbindelse, at der sker en stigning i kon-
centrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i be-
rørte overfladevandområder. Sammen med fremlæggelsen af forståelsen af den potentielle
fjernhed af sådanne repræsentative overvågningspunkter på høringsmøde i Miljøstyrelsen d.
25. oktober 2023, virker der ikke til at være kongruens med noter om anvendelse af miljøkvali-
tetskrav i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og grundvand (BEK.nr. 796 af 13/06/2023), hvor det i bilag II, del B, afsnit 4 under punkt
4 og 5 angives, at for hhv. generelle miljøkvalitetskrav og maksimumkoncentration gælder, at
disse ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet ikke overstiger eller er højere
end kravværdien. Præciseringen til hvert repræsentativt målepunkt er også at finde i Europa-
Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008. Det foreslås, at det i vej-
ledningen uddybes, hvordan opfyldelse af overholdelse af kravværdier i hvert repræsentativt
målepunkt kan sammenholdes med målinger på relativt få og fjerne målepunkter eller overhol-
delse for det samlede vandområde. Dertil kommer, at det fremgår uklart, hvad der skal forstås
ved et ”repræsentativt overvågningspunkt”, herunder hvordan det vurderes og hvem det påhvi-
ler at vurdere, hvorvidt punktet er ”repræsentativt”, samt hvad konsekvenserne af en mangel på
et sådant repræsentativt overvågningspunkt er for de påkrævede vurderinger af, hvorvidt en
konkret udledning forhindrer målopfyldelsen og forringer af tilstanden i recipienten.
Til tabel på side 53
Følgende fremgår af nederste linje på tabellen i vejledningsudkastets side 53: ”Som
udgangs-
punkt nej. Udledning vil kun kunne tillades, hvis en stigning i koncentrationen af stoffet ikke vil
kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”.
Det
kan på baggrund af vejledningsudkastet til opdateret vejledning – spørgsmål og svar om udled-
ning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, konstateres, at der er visse uoverensstemmel-
ser mellem tabellen og vejledningen, herunder undrer vi os over, hvordan denne vejlednings-
tekst hænger sammen med, at der ikke må ske en yderligere forringelse af en recipient, hvor et
1
Stk. 5. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den samlede påvirkning af overfladevandområdet
eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herunder fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragt-
ning
.”
Side 3/3
MAMT
18. oktober 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0420.png
miljøkvalitetskrav er overskredet. Det samme problem gør sig gældende i vejledningsudkastet til
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet. Dette vil blive nær-
mere beskrevet i Sund & Bælts høringssvar til det vejledningsudkast.
Øvrige bemærkninger
Såfremt Miljøministeriet har spørgsmål til ovenstående bemærkninger, er ministeriet velkommen
til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Titti Kopp
Direktør, Miljøjura og Bæredygtighed (advokat, ph.d.)
Projektudvikling
Mail:
[email protected]
Dir.tlf.: +45 33 41 62 13
Side 3/3
MAMT
18. oktober 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0421.png
Aktdetaljer
Akttitel: Tænketanken Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 -
10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav
Aktnummer: 24
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502089
03-11-2023 15:07:04
Indgående
[1] Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav.eml
[2] Tænketanken Havs høringssvar til- ukast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0422.png
== AKT 502089 == [ Tænketanken Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af T… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Philip Thomasen ([email protected])
Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af Tænketanken Hav
03-11-2023 15:06
Tænketanken Havs høringssvar til- ukast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf;
Vedhæftet denne mail er Tænketanken Havs høringssvar angående
udkast til vejledning om bekendtgørelse
om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Philip Thomasen
Konsulent
Tænketanken Hav | Læderstræde 20 | 1201 København K
Mobil: 3092 0011 | E-mail:
[email protected]
www.taenketankenhav.dk
|
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0423.png
== AKT 502089 == [ Tænketanken Hav, Philip Thomasen - Journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar afgivet af T… ==
3. november 2023
Tænketanken Havs høringssvar angående
udkast til vejledning
om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
MST Journalnummer 2023-10012
Nærværende høringssvar har fokus på vejledningens indhold om
håndtering af miljøfarlige stoffer.
Det danske havmiljø er i meget dårlig forfatning og der kræves omfattende
indsatser
også ift. miljøfarlige stoffer
for at genoprette havets tilstand.
Vedr. miljøfarlige stoffer er der behov for at forbedre den kemiske tilstand i
stort set alle Danmarks marine vandområder, som indgår i
vandrammedirektivet. Kun 8 ud af 124 vandområder (kystvande og
territorialfarvande) er i god kemisk tilstand. Kontrol med udledninger af
miljøfarlige stoffer er derfor essentielt for at vende denne udvikling til en
god tilstand.
Tænketanken Havs sætter spørgsmålstegn ved, om vejledningen vil leve op
til kravene om, at Danmark skal 1) sikre en gradvis forbedring af
vandområdernes tilstand til en god kemisk tilstand og 2) sikre, at der ikke
sker forringelse af den kemiske tilstand.
I lyset af ovenstående finder Tænketanken Hav det yderst problematisk, at
Miljøstyrelsen anvender en ny forståelse af forringelsesbegrebet, der
tillader større udledninger af et givent miljøfarligt forurenende stof (MFS).
Den nye praksis kan potentielt medføre et øget stress på de danske marine
vandområder og vil efter Tænketanken Havs opfattelse ikke medføre en
forbedring af det danske havmiljø og kan endda resultere i en forringelse af
beskyttelsesniveauet for det danske havmiljø - ift. nuværende praksis.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0424.png
Konkrete bemærkninger
Tænketanken Hav ser i udgangspunktet positivt på, at der skal foretages
konkrete vurderinger af en potentiel udledning og der skal tillægges fokus
på mange relevante forhold, herunder tidsmæssig udstrækning, type af
overfladevand, eksisterende påvirkninger mm. At inddrage disse forhold i
vurderingen, er afgørende for at skabe et samlet billede af det vandområde
der ønskes at udlede til.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
fastlægger, jf. § 8, de rammer og krav for, at en udledning ikke må forringe
berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte
områder kan nås. Tænketanken Hav er dog bekymret over, om
formuleringerne i den foreslåede vejledning er i overensstemmelse med
målet om ikke at forringe et vandområdes tilstand og at sikre en gradvis
forbedring af tilstanden, særligt med fokus på følgende punkter:
Det findes yderst problematisk, at spørgsmålet om hvornår udledningen af
MFS vurderes at medføre en forringelse af vandområdet vurderes efter
følgende forudsætninger:
Hvorvidt udledningen af et stof, i et vandområde, hvor
miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, kan måles som en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Altså
vil det fremover
kun
blive anset som en forringelse, hvis en
merudledning til et vandområde, hvori MKK for dette stof allerede
er overskredet, medfører en målbar stigning i koncentrationen i hele
vandområdet.
At der først antages en stigning i koncentration, hvis stigningen kan
påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter i berørte
overfladevandområder. Dette betyder, at afstanden kan være lang
mellem en udledning fra en punktkilde og det repræsentative
målepunkt. Dermed kan det i mange tilfælde medføre en betydelig
grad af fortynding af et givent stof, og dermed påvirke hvorvidt en
koncentrationsstigning kan måles ved det repræsentative
målepunkt, selv om udledningen vil punktkilden er ganske markant.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0425.png
Ved at anvende denne tilgang tillades en potentiel opkoncentrering af MFS i
hele vandområdet, hvilket vil medføre store forringelser førend dette kan
vurderes ved et repræsentativt målepunkt.
Tænketanken Hav ser kritisk på den foreslåede tilgang til
vejledningens anvendelse af begrebet forringelse og vejledningens
tilgang til at tillade udledning af MFS i vandområder hvori MKK
allerede er overskredet. Der synes her at være uoverensstemmelser
med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii),
hvori det specifikt fremgår, at der udover krav om ikke at forringe
overfladevandområder ligeledes findes krav om at forbedre alle
overfladevandområder til en god kemisk tilstand. Tænketanken Hav
vurderer således, at det kan være på kant med
vandrammedirektivet, hvis vejledningen giver mulighed for at
tillade en større udledning af MFS til overfladevandområder, hvori
der er ikke-god kemisk tilstand og/eller hvori MKK for enkelte
stoffer er overskredet.
Det er problematisk, at der ved vurdering af målopfyldelse kun tages
højde for enkelte stoffer separat. Der bør anlægges en vurdering af,
hvorvidt forskellige enkeltstoffer i lavere koncentrationer end MKK
kan påvirke den økologiske eller kemiske tilstand i vandområdet
negativt.
Det er problematisk, at der i tabel 2, side 58 henvises til, at der kan
tillades en merudledning til vandområder, hvori MKK allerede er
overskredet, såfremt denne mertilførsel ikke kan påvises ved et
repræsentativt overvågningspunkt.
Tænketanken Hav håber, at de anførte kommentarer bliver vel modtaget i
lyset af, at regeringsgrundlaget fra 2022 fastlægger, at Danmark skal leve
op til vandrammedirektivet og at Danmark fortsat er langt fra at have et
rent og sundt marint kystmiljø med en rig biodiversitet.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til
at kontakte undertegnede.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0426.png
Venlig hilsen
Philip Thomasen
Konsulent
Tænketanken Hav
3092 0011
[email protected]
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0427.png
Aktdetaljer
Akttitel: Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til
Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammefor vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
Aktnummer: 23
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502066
03-11-2023 14:53:48
Indgående
[1] Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012.eml
[2] Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen jour 2023-10012.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0428.png
== AKT 502066 == [ Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til b… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Karen Søgaard Christiansen (KSCH) ([email protected])
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
Sendt:
03-11-2023 14:53
Bilag:
Høringssvar vejledning til indsatsbekendtgørelsen jour 2023-10012.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende,
Vedlagt er NIRAS’ Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammefor
vandområdedistrikter” – j.nr. 2023-10012
Med venlig hilsen
Karen Søgaard Christiansen
Afdelingschef
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Denmark
www.niras.dk
M: +45 2345 3053
T: +45 4810 4200
E: [email protected]
Følg os på:
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du fejlagtigt har
modtaget denne, kontakt venligst afsenderen øjeblikkeligt og slet mailen
samt eventuelle bilag. Kopier ikke denne mail, og undlad at dele dens
indhold med tredje part. Tak. NIRAS’ håndtering af personlig information
står beskrevet i vores
privatlivspolitik.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0429.png
== AKT 502066 == [ Niras, Karen Søgaard Christiansen - Høringssvar til Miljøministeriets udkast til ”Vejledning til b… ==
Høringssvar til Miljøministeriets udkast til
”Vejledning
til bekendtgørelse
om indsatsprogrammefor vandområdedistrikter”
j.nr. 2023-10012
Dato: 3. november 2023
Indhold
1
1.1
2
2.1
2.1.1
2.1.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.1.6
2.2
2.3
2.3.1
2.3.2
2.4
3
3.1
3.2
3.3
3.4
Manglende beskyttelse af vandmiljøet ............................................................................................ 2
Vejledninger i høring .......................................................................................................................................................... 2
Påvirkning af vandområder i ikke-god tilstand............................................................................... 3
Vejledning om merudledning.......................................................................................................................................... 4
Blandingszoner / påvirkningszoner ........................................................................................................................... 4
Påvirkningszoner ............................................................................................................................................................ 5
FAQ nr. 43 Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet / 5 % reglen ........................ 6
Repræsentative målepunkter ....................................................................................................................................... 6
Målbarhed ............................................................................................................................................................................ 7
Mængdebetragtning ....................................................................................................................................................... 8
Reviderede vejledning vs betydelighedsvurdering.............................................................................................. 8
Kumulative påvirkninger
forringe og forhindre .................................................................................................... 8
Videnskabelige beregningstekniske vejledninger ................................................................................................... 8
Sedimentberegningsmetode beskrevet i FAQ nr. 43 og 44 ............................................................................. 9
Påvirkning af biota .......................................................................................................................................................... 10
Opgørelse over vandområder i ikke-god tilstand ................................................................................................. 10
Øvrige ................................................................................................................................................ 11
Formuleringer, der er svære at forstå ......................................................................................................................... 11
Grundvand............................................................................................................................................................................. 11
Opkoncentrering................................................................................................................................................................. 11
Luft ........................................................................................................................................................................................... 12
Projekt ID: ENWE.Fagligt
Udarbejdet af: HEMH Kontrolleret af: JOHA Godkendt af: KSCH
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
1/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0430.png
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til vejledning til indsatsprogrambekendtgørelsen (vejled-
ningen) samt opdateret vejledning
spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmil-
jøet (FAQ).
Vi håber, at vores høringssvar vil bidrage til de endelige vejledninger. Vi står meget gerne til rådighed for en
yderligere uddybning af vores høringssvar.
Nærværende høringssvar vil fortrinsvist vedrøre FAQ’en men vil også berøre forhold i vejledningen. Der vil ud-
over blive refereret til såvel indsatsbekendtgørelsen
1
og udlederbekendtgørelsen
2
.
NIRAS byder de nye og opdaterede vejledninger velkomne, da de er med til at præcisere en række forhold, der
tidligere har givet anledning til tvivl i forbindelse med administration af udledningstilladelser mv.
1
Manglende beskyttelse af vandmiljøet
Vandrammedirektivet bygger på beslutninger fra 1988 om at forbedre vandmiljøet, og trådte i kraft d. 23. okto-
ber 2000
3
.
Det fremgår af vandrammedirektivets præambel nr. 27, at direktivets
”endelige
mål er at opnå en eliminering af
prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdi-
erne for naturligt forekommende stoffer.”
Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 4, pkt. a ii) at myndighederne skal udarbejde indsatsplaner, der
skal sikre god tilstand, senest 15 år efter direktivets ikrafttrædelse.
I dag har vi 2023, og der er fortsat meget store dele af det danske vandmiljø, der er påvirket i uacceptabel grad
af forurening fra miljøfarlige forurenende stoffer, og der er tilsyneladende meget, meget få indsatser med hen-
blik på at sikre god tilstand, for så vidt angår de prioriterede stoffer og de nationale stoffer, udover den gene-
relle regulering af stofferne (udfasning af kviksølv, PFOS, cadmium etc.). Der findes kun få indsatser overfor
punktkilder, herunder tilslutningstilladelser, og der er ikke noget samlet overblik over, hvilke udledningskilder,
der er årsag til ikke-god tilstand i de pågældende vandområder i ikke god tilstand.
1.1
Vejledninger i høring
Miljøstyrelsen har sendt to vejledninger i høring:
Ny FAQ-vejledning vedr. udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i høring
ny version af
vejledning til indsatsprogrammer.
Der er mange udfordringer forbundet med de vurderinger, der skal foretages for at muliggøre en udledning
indeholdende miljøfarlige forurenende stoffer der kan påvirke et vandområde, særligt når vandområdet er i
ikke-god tilstand
(som for MFS’er betyder, at
tilstanden er i den dårligste tilstandsklasse).
Indsatsprogrambekendtgørelsen BEK nr. 797 13/06/2023
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder Bek nr.
1433 af 21/11/2017
3
Vandrammedirektivet:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:02000L0060-20141120
1
2
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
2/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0431.png
Det er derfor betryggende, at Miljøministeriet og -styrelsen har fundet det relevant at arbejde med at tilveje-
bringe vejledningsmateriale.
Formålet med begge vejledninger handler overordnet om at overholde den lovgivning, der skal sikre, at der ar-
bejdes målrettet hen mod at forebygge forringelser og opnå god tilstand i vandområderne.
Det er imidlertid
NIRAS’
opfattelse, at der er behov for at lægge mere arbejde i vejledningerne, inden de er i
overensstemmelse med vandrammedirektivets og dansk lovgivnings bestemmelser og inden de kan stå alene
som vejledningsmateriale til myndigheder.
Som vejledningsmaterialet er udformet nu, er det
NIRAS’
opfattelse, at det kan anvendes på en måde, der både
er i modstrid med specifikke EU-domme og vandrammedirektivets formålsparagraf om en stadig forbedring af
vandmiljøets tilstand. Merpåvirkning af vandområder i ikke-god tilstand kan være til hinder for opnåelse af god
tilstand, og måske endda medføre yderligere forringelse af tilstanden.
Det er derfor NIRAS’ vurdering, at
det er helt væsentligt at nå et niveau af præcision i vejledningen, som ikke
kan fejltolkes, og som sikrer en ensretning og en sammenlignelighed myndigheder imellem.
Noget af denne præcision vurderes at kunne klares relativt nemt, mens noget andre kræver et større, men nød-
vendigt arbejde for at komme i mål med vejledninger, der er i overensstemmelse med Danmarks forpligtigelser
ift. Vandrammedirektivet. Nedenfor
følger NIRAS’ bidrag
og forslag til, de vigtigste emner, der bør arbejdes vi-
dere med i vejledningerne inden de bliver endelige.
2
Påvirkning af vandområder i ikke-god tilstand
Der er jf. Miljøstyrelsens data, der er anvendt til tilstandsvurdering af målsatte søer, vandløb og kystvande i VP3,
225 søer (ud af i alt 295 tilstandsvurderede søer), 101 vandløb (ud af i alt 173 tilstandsvurderede vandløb) og
112 kystvande (ud af i alt 119 tilstandsvurderede kystvande), der er i ikke-god tilstand i forhold til miljøfarlige
forurenende stoffer.
Den helt væsentlige betragtning, og efter
NIRAS’
vurdering det springende punkt, er, at der som forudsætning
for at kunne gives tilladelse til en merudledning til områder i ikke-god tilstand, eksisterer et godt kendskab til
øvrige kilder til forurening i området, samt at der foreligger en indsatsplan for konkret nedbringelse af forure-
ningen.
Det må være en betingelse for accept af merudledning, at der til trods for merudledningen, er god evidens for
at der kan opnås god tilstand i vandområdet inden for en acceptabel tidsfrist.
Det er endvidere
NIRAS’
vurdering, at der bør kunne etableres en bagatelgrænse for, hvornår en merudledning
overhovedet bør underkastes en dyberegående vurdering. Denne bagatelgrænse er
efter NIRAS’ vurdering
også
afhængig af, at der er et godt overblik over de allerede eksisterende kilder til påvirkning af vandområdet. På-
virkninger i bagatelagtig størrelse er ikke fritaget for at overholde bestemmelserne om bedste tilgængelige tek-
nologi og teknik.
Det er ikke holdbart i forhold til VRD at tillade merudledning til vandområder i ikke-god tilstand, hvor der ikke
er et tilstrækkeligt overblik over påvirkninger samt en konkret plan for opnåelse af god tilstand, og dermed ikke
en reel og saglig viden om, hvorvidt der overhovedet kan opnås god tilstand i vandområdet.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
3/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0432.png
Den fremgangsmåde for merpåvirkning af vandområder i ikke-god tilstand, som MST har valgt at benytte i
FAQ’en
har desuden det problem, at etablering af nye, miljøvenlige
aktiviteter kan blive forhindret i at blive
etableret, hvis der allerede i forvejen er udledninger fra aktiviteter, som samlet set ødelægger tilstanden i vand-
området.
2.1
Vejledning om merudledning
I dette afsnit bemærker NIRAS, hvor der konkret er behov for en præcisering og tilretning for at bringe vejled-
ningerne i tråd med gældende lovgivning. Afsnittet er delt op i emner, der vedrører metoder beskrevet i de re-
viderede vejledninger.
2.1.1
Blandingszoner / påvirkningszoner
Blandingszoner som begreb har eksisteret i dansk forvaltning siden i hvert fald 2002 (MST 690
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-107-9/pdf/87-7972-108-7.pdf),
hvor forståelsen er, at
miljøkravene skal kunne overholdes på blandingszonens rand.
I nævnte udgivelse (MST 690) er desuden vejledning til primitive overslagsberegninger for fortyndingsforhol-
dene tæt på udledningspunktet. Det er uklart, om disse overslagsberegninger vil kunne accepteres som valide.
Europakommissionen har udarbejdet vejledningsmateriale til udarbejdelse af blandingszoner: Tekniske ret-
ningslinjer for udpegning af blandingszoner
4
og et støttedokument: Technical Background Document on Identi-
fication of Mixing Zones
5
. Begge dokumenter er nævnt i den nuværende FAQ nr. 66.
Det fremgår af støttedokumentet, at såfremt der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i et vandområde, så er
der ikke længere tale om et blandingszoneproblem. Det handler om at få nedbragt øvrige kilder, og det skal
ske i regi af vandområdeplanen. Citat fra støttedokumentets FAQ nr. 2:
What should Member States do if there is already an exceedence of the EQS in the receiving water body? This is a
consenting policy issue rather than a mixing zone question and while it is recognised as a real problem it should
be dealt with under the River Basin Management Planning process directly.
In plain terms this means that in
circumstances where the upstream quality exceeds the EQS just upstream of the point of discharge a fun-
damental review of all permits above this point may be required.
Det fremgår af de nævnte tekniske retningslinjer fra Europakommissionen, at blandingszoner er områder i
umiddelbar nærhed af en udledning, hvori miljøkvalitetskravet kan overskrides.
Det tolker NIRAS, som at miljøkvalitetskravet
som udgangspunkt
skal overholdes uden for blandingszonen.
Det fremgår også, at (citat):
Direktiv 2008/105/EF gør det muligt for medlemsstaterne at tillade sådanne overskridelseszoner i
vandområderne, såfremt en række kriterier er opfyldt (se afsnit 2.3). Det er vigtigt at kende disse
4
Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF_(K(2010) 9369 endelig) (
https://circabc.europa.eu/sd/a/fe7c0991-9432-4d6e-bed1-1a3be9fdf772/DA_ACT_C(2010)9369.doc
).
5
https://circabc.europa.eu/sd/a/78ce94bb-6f1c-4379-87ac-88a18967c4c3/Technical%20Background%20Document%20on%20the%20Iden-
tification%20of%20Mixing%20Zones.doc
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
4/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0433.png
kriterier, da det sætter den kompetente myndighed i stand til for det første at klarlægge, om dette
overskridelsesniveau er acceptabelt forud for udpegningen af en blandingszone, og derefter at fast-
sætte det passende sted for overvågningspunkter.
(i den engelske version, side 9) ”The
Competent Authority must be satisfied that the relevant Wa-
ter Framework Directive objectives for the water body set out in the River Basin Management Plan
will be met, when establishing the acceptability of the extent of a proposed mixing zone”)
Det er som nævnt indledningsvist en forudsætning og en præmis, at der er god tilstand i vandområderne (eller
at der arbejdes målrettet mod at opnå god tilstand), da det er hele formålet med vandrammedirektivet og de
nærliggende direktiver, der skal sikre god tilstand i EU's vandområder.
Det må derfor være en fejltolkning, at der
umiddelbart
kan udlægges blandingszoner i et område, hvor der også
er overskridelser af MKK udenfor zonen.
Vores forståelse er, at myndighederne skal have en plan for, hvordan man opnår god tilstand i vandområdet.
Det betyder, at så længe, der ikke er en relevant og tilstrækkelig kildeopsporing, og efterfølgende plan for ned-
bringelse af koncentrationen af det relevante stof, bør der ikke kunne meddeles tilladelse til udledning, der in-
volverer udpegning af blandingszoner, og slet ikke udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskravet allerede
er overskredet.
Vi foreslår, at vejledningsmaterialet udbygges med vejledning om, at når der er ikke-god tilstand for et specifikt
stof, kan der ikke tillades merudledning af stoffet, førend der er foretaget en kildeopsporing og foreligger en
konkret plan for nedbringelse af kilder, således at opnåelse af god tilstand er sikret.
Kan det ikke lade sig gøre at opnå god tilstand, må konklusionen være, at dele af vandområdet ikke vil kunne
opnå god tilstand. Den erkendelse vil afhjælpe de forvaltningsmæssige udfordringer, der er iboende enhver af-
gørelse, der medfører merpåvirkning af et sådant område.
2.1.1.1
Påvirkningszoner
Det er problematisk, at der sker en forståelsesmæssig sammenblanding af merudledning til vandområder i ikke-
god tilstand med merudledning til vandområder i god tilstand.
Det er forholdsvist uproblematisk og ukontroversielt at udlægge blandingszoner i vandområder i god tilstand,
mens det er nyt i dansk forvaltning at udlægge den slags zoner i områder med ikke-god tilstand.
Vi foreslår, at såfremt vejledningen om udlægning af zoner i områder med ikke-god tilstand fastholdes, at man
omdøber
denne nye type zoner til ”påvirkningszoner”, således at
de forvaltningsmæssigt, forståelsesmæssigt
og formidlingsmæssigt kan adskilles fra de traditionelle blandingszoner.
En sådan opdeling vil være til nytte for de projekter, hvor der ønskes udledning til vandområder i god tilstand,
da de ikke vil kunne forveksles med de mere kontroversielle påvirkninger i vandområder med ikke-god tilstand.
Det vil også være til administrativ gavn for sager med en såkaldt
udlagt ”påvirkningszone”,
da disse lettere vil
kunne identificeres og behandles derefter.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
5/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0434.png
2.1.2
FAQ nr. 43 Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet / 5 % reglen
Idet der måles udvalgte MFS i vandfasen i vandløb og der findes et frit tilgængeligt værktøj til beregninger(ud-
viklet af MSt og henvist til i FAQ’en)
af koncentrationsstigning af stoffer i vandløb (fortyndingsberegner), vurde-
res denne metode at være praktisk anvendelig for udledning til vandløb.
Det fremgår dog ikke af FAQ nr. 43, hvordan dette loft skal sikre mod kumulative effekter i vandområdet med
ikke-god tilstand. Det er ikke usandsynligt, at der over tid kan ske flere udledninger til samme vandområde,
som isoleret set alle beregnes til at bidrage med 5%, og dermed isoleret vurderes ikke at ville påvirke miljøkvali-
tetskravet i overfladevandet uden for den udpegede påvirkningszone. Denne fremgangsmåde vurderes dog
ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen, når der meget sandsynligt vil være tale om adskillige ud-
ledninger til samme vandområde.
For søer og kystvande overvåges der udelukkende i biota og sediment, og det er med vejledningen i høring
uklart om man i et scenarie med en påvirkning af et vandområde i ikke-god tilstand, kan se bort fra beregnings-
og forudsætningsmetoderne i
vandfasen,
når der ikke er foretaget tilstandsvurdering i denne matrice. Det bør
tydeliggøres
i FAQ’en,
hvordan dette skal håndteres.
I tilfælde af, at projektejer selv har indhentet relevant data (konc. i vandfasen) om recipienten jf. MFVK
21/10101
6
fx til brug for indhentning af viden om i forvejen forekommende koncentrationer og der her ses
overskridelser af MKK i vandfasen for et eller flere stoffer, henledes opmærksomheden på, at der ikke findes frit
tilgængelige værktøjer til en screening af påvirkningens udbredelse (fortyndingsberegninger), som ellers hen-
vist til i FAQ nr. 68. Dette værktøj, udarbejdet af DHI, skal tilkøbes og så vidt NIRAS er oplyst, koster screenings-
værktøjet 15.000 kr/mdr.
FAQ nr. 68
henviser til at værktøjet kan bruges for søer, men det er uvist, om det rent faktisk gør sig gældende
idet NIRAS ikke har adgang til værktøjet, og at der på DHIs hjemmeside om screeningsværktøjet kun er refere-
ret til kystvande og fjorde.
NIRAS anbefaler, at et sådan værktøj, der er udarbejdet i samarbejde med MST, gøres offentligt tilgængeligt for
myndigheder, bygherrer og rådgivere, således at alle mindre udledninger kan screenes. Uden adgang til dette
værktøj, er det meget usandsynligt at man vil kunne udarbejde de anviste beregninger i forbindelse med små
projekter. Hvis ikke værktøjet kan gøres frit
tilgængeligt, er det NIRAS’ opfattelse, at man ikke
bør henvise til
det i vejledningen som et led i en beslutning om afgørelse, men at beregningsmetoden må justeres, således at
beregningen kan foretages uden dette værktøj. Større projekter vil sandsynligvis skulle udarbejde en fuld hy-
draulisk model af udledning og recipient.
2.1.3
Repræsentative målepunkter
Udover ovenstående
”5 %
-
regel”, foreskriver
FAQ nr. 43
at man yderligere - ved beregning - skal
sikre, at ud-
ledninger til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af relevant stof i et
repræsentativt målepunkt.
Repræsentativt målepunkt
bør præciseres, så det klart fremgår, at målepunktet skal være repræsentativt for,
hvor vandet udledes. Formuleringerne vedr. at tillade merudledning til vandområder i ikke-god tilstand, når blot
der ikke sker en målbar koncentrationsforøgelse
i ”repræsentative
målepunkter”,
som potentielt kan være belig-
gende langt fra udledningspunktet
er yderst problematiske.
Det er desuden meget væsentligt, at læseren af
6
Holstebroafgørelsen;
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/b5fd5339-b8e2-4802-ab2c-64a52e54bf12
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
6/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0435.png
vejledningen ikke forledes til at tro, at målbarhed i eet målepunkt er den eneste begrænsning. Det er fuldstæn-
digt afgørende, at der ikke sker en forringelse af tilstanden uden for en blandingszone/påvirkningszone.
Det bør derfor tydeliggøres i FAQ nr. 43 at der er tale om et krav til to beregninger: Først 5 % reglen, og hvis
denne er overholdt, så beregning af koncentrationsstigning ved målepunkter.
Det kan give grundlag for misforståelser og store merudledninger / forureninger af vandområder, hvis ikke
disse formuleringer ledsages af meget klare støtteformuleringer, som fx : At udledningen i sig selv ikke må være
til hinder for målsætningsopfyldelse. At der ikke må være en påvirkning uden for en påvirkningszone.
Og det er efter NIRAS’ vurdering et åbent spørgsmål, om
en merpåvirkning med et stof kan tillades, når den i
kumulation med andre kilder kan medføre en stigning i koncentrationen i et område med ikke-god tilstand for
stoffet, når der ikke er en plan for at opnå god tilstand i området.
De repræsentative målepunkter fremgår af EU-kommissionens tekniske retningslinjer, men nævnes specifikt her
i som målepunkter, der har til formål at sikre, at der ikke sker overskridelser uden for blandingszonen, og at der
skal være
overholdelse i ethvert repræsentativt målepunkt.
Vi læser FAQ’ens formuleringer om ”hvad
forstås
ved et repræsentativt målepunkt”
som at det er nok at sikre overholdelse i eet punkt, der i nogle tilfælde vil
kunne komme til at ligge langt borte fra udledningspunktet. Den forståelse er tæt på at være det diametralt
modsatte af EU-vejledningens hensigt,
og de øvrige formuleringer i FAQ’en om overholdelse af MKK i alle re-
præsentative målepunkter. Formuleringerne vedr. de repræsentative målepunkter vilkårlige steder i vandområ-
det bør laves om. Det er en misforståelse at hvis man kan undgå en stigning i et repræsentativt punkt langt
borte fra udledningspunktet, så kan en mertilførsel tillades.
Desuden bør det præciseres om beregningerne ved målepunkterne kun gælder vandfasen eller også de øvrige
matricer.
Afsnit 8 i vejledningen til indsatsprogrammer: ”Den
tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen
skal også
indgå i vurderingen, da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.”
Det bør præciseres i vejlednin-
gen, hvornår der er tale om midlertidig forringelse, både tidsligt og rumligt.
2.1.4
Målbarhed
Som nævnt i afsnittet ovenfor, er det yderst vigtigt at præcisere, at denne beregning og vurdering ikke kan stå
alene. Der skal foretages beregning af koncentrationsstigning ved randen af blandingszone/påvirkningszone
forinden.
NIRAS er tvivlende over anvendeligheden af denne metode til vurdering. Dette set i lyset af, at hvis man før
denne beregning, har beregnet at en udledning ikke medfører en koncentrationsstigning på mere end 5% af
MKK, kan man så på noget tidspunkt forestille sig, at denne udledning ville kunne måles i vand et andet sted
længere fra.
Miljøstyrelsen bør præcisere hvad en målbar koncentrationsstigning er. Er det detektionsgrænsen, kvantifikati-
onsgrænsen eller måleusikkerheden for det konkrete stof, der menes. Samt præcisere om det kun er i vand be-
regningen skal udføres eller for sediment også. Biota vurderes ikke at være en mulighed, eftersom der er en
mangel af beregningsværktøj for denne matrice.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
7/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0436.png
Om muligt, bør MST udarbejde en standard, for hvad målbarhed er, hvis denne vurderingsmetode fortsat vur-
deres egnet. Ligesom der foreligger en standard for fraktionen af organisk stof. Den skal dog følge forsigtig-
hedsprincippet og være konservativ.
2.1.5
Mængdebetragtning
NIRAS er uforstående overfor, at man i de reviderede vejledninger ikke forholder sig til en mængdebetragtning
ved vurdering af, om en merudledning kan medføre en yderlig forringelse af vandområder i ikke-god tilstand
for MFS (fx i FAQ nr. 43 og 45), som det fremgår af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (afsnit
8.3.2). Det fremgår af FAQ nr. 12 , der er uændret, at:
”Ansøgningen
om udledningstilladelse skal indeholde oplys-
ninger om den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde.”
At man ved ansøgning bl.a. skal oplyse en mængde, men at det ikke skal indgå i vurderingerne om påvirkning,
synes ikke i tråd med hinanden.
Dertil fremgår det af vejledningen til indsatsprogrammer, at
”Forekomst
af de nationalt specifikke stoffer, som er
vurderet at blive udledt i betydende mængder, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.”
Når
udledning af stoffer i betydende mængder ligger til grund for valget af de nationale specifikke stoffer bør det
vel også indgå som en væsentlig del af vurderingsgrundlaget for en udlednings påvirkning. Ligeledes er mæng-
debetragtningen inddraget i FAQ 44, til beregning af koncentrationsstigning i sedimentet.
2.1.6
Reviderede vejledning vs betydelighedsvurdering
De suspenderede dele af den eksisterende vejledning indeholdt vejledning til betydelighedsvurdering, der gav
mulighed for at tillade en merudledning, baseret på en konkret vurdering af en merudlednings betydelighed.
Den reviderede vejledning til mertilførsler til et vandområde i ikke-god tilstand for MFS, er tilsyneladende - pba.
de ovenstående afsnit (2.1-), en mere lempelig tilgang end den tidligere tilgang med betydelighedsvurderinger.
Det er NIRAS’ vurdering at en betydelighedsvurdering
principielt ikke kan finde sted, uden at der er er et for-
holdsvist godt overblik over de øvrige kilder til forurening af vandområdet. Det overblik er i flere tilfælde blevet
tilvejebragt i forbindelse med betydelighedsvurderingen, dog uden en plan for, hvordan der vil blive opnået
god tilstand for det pågældende MFS.
Med det fremtidige forvaltningsregime, som den nye FAQ lægger op til, frembringes der ikke pr. default en så-
dan vurdering af den samlede påvirkning af et område i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningsmaterialet.
2.2
Kumulative påvirkninger
forringe og forhindre
Det fremgår af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer (afsnit 8.3.2), at der ved vurdering af om
en udledning forventes at ville forhindre at målet for et for de berørte vandområder opnås gælder, at udlednin-
gen ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion.
Først i afsnit 8.3.5 Øvrige hensyn, nævnes §8 stk. 5 i indsatsbekendtgørelsen, at der ikke kan træffes afgørelse
uden den samlede påvirkning tages i betragtning. Herunder øvrige kilder fra godkendte, endnu ikke gennem-
førte projekter og aktiviteter tages i betragtning ?
Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke er beskrevet samme sted og første gang, det beskrives hvad en vurdering
af, om en udledning kan forhindre målopfyldelse skal inkludere.
2.3
Videnskabelige beregningstekniske vejledninger
Der henvises i vejledning til indsatsprogrammer til beregningsteknisk vejledninger
fremført i FAQ’en.
Så vidt
NIRAS er bekendt vedrører det disse to beregninger/emner:
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
8/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0437.png
2.3.1
Sedimentberegningsmetode beskrevet i FAQ nr. 43 og 44
Opmærksomheden henledes på, at der er uoverensstemmelse mellem den tekniske vejledning om udarbejdelse
af kvalitetskriterier, som MST henviser til, og ECHAs TGD R.16, der er grundlaget for beregningerne. I forhold til
sediment tager man ikke højde for, hvad der allerede er i sedimentet, men kun nyligt sedimenteret materiale, da
det er hvad organismerne er eksponeret for.
I FAQ nr. 44 beskriver Miljøstyrelsen, hvordan de mener en forøgelse af sedimentkoncentrationen kan beregnes.
MST henviser til den tekniske vejledning for, hvordan MKK bestemmes i sediment:
https://edit.mst.dk/me-
dia/3ydpnqdw/guidance-no-27-deriving-environmental-quality-standards-version-2018.pdf
Efter NIRAS opfattelse og forståelse af den tekniske vejledning er det, MST beskriver ikke i overensstemmelse
med den tekniske vejledning. En vurdering af om et miljøkvalitetskrav i sediment er overskredet, bør baseres på
samme principper som MKK fastsættes. Et sedimentkvalitetskriterie fastsættes som beskrevet i kapitel 5 i den
tekniske guideline og omfatter ikke, som MST beskriver, areal i forhold til fx vandudskiftning. Arealet vil kun
være relevant ift. en vurdering af om sedimentkvalitetskriteriet er overholdt på blandingszonens kant. Den tek-
niske vejledning følger principperne i ECHA TGD R.16
https://echa.europa.eu/documents/10162/13632/infor-
mation_requirements_r16_en.pdf/b9f0f406-ff5f-4315-908e-e5f83115d6af
Den beskriver, at PEC (dvs. den forventede koncentration i sediment) skal bestemmes ud fra koncentrationen i
nyligt sedimenteret materiale:
Koncentrationen i sediment bestemmes ved følgende udtryk:
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
9/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0438.png
Hvor Ksusp-water bestemmes ved udtrykket:
Den eneste forskel er, at den tekniske vejledning angiver, at der skal bruges densiteten af sediment fremfor
densiteten af partikler i beregningen.
Miljøstyrelsen kan med fordel udarbejde en liste over relevante Kd-værdier (Kpcomp), der kan indgå i vurderin-
gerne med henblik på ensretning og sammenlignelighed.
Dertil bør Miljøstyrelsen forholde sig til, at angive maksimale acceptable udbredelser af påvirkningsområder ift.
sediment i vejledningen, ligesom for blandingszoner i vand.
2.3.2
Påvirkning af biota
Til vurdering af påvirkning af biota, både i vandområder med god tilstand for MFS og med ikke-god tilstand, er
det en ”vand-sikrer-biota” metode,
der henvises til. Det er nem og pragmatisk tilgang, men overvågningsdata
viser desværre for nogle stoffer, at det umiddelbart ikke forholder sig sådan i virkeligheden. Nedenfor følger et
eksempel for bly og cadmium. Om det samme gør sig gældende for øvrige stoffer, er uvist.
I 2021 foretog MST virksomheder prøvetagning af metaller i vandfasen tre gange i 24 kystvande i DK. Alle prø-
ver viser koncentrationer af bly og cadmium, der overholder MKK for vand. De fleste resultater af bly er desu-
den under detektionsgrænsen på 0,1 ug/l, mens alle prøver viste koncentration af cadmium under detektions-
grænsen på 0,03 ug/l. Ser man på tilstandsvurderingerne af kystvande, er der 78 kystvande med overskridelser
af MKK for bly i biota og 52 kystvande med overskridelser af MKK for cadmium i biota. Begge stoffer overholder
MKK for sediment i alle sedimentprøver. Biota-målinger er foretaget i muslinger, og kan derfor ikke være et ud-
tryk for tidligere tiders forurening, da alderen på de muslinger, man indsamler, typisk vil være mellem 1-2 år.
Det anbefales at denne videnskabelige metode revurderes. I første omgang for de stoffer, hvor eksisterende
overvågningsdata tydeligt viser, at vandkoncentrationer under MKK for vand ikke beskytter mod overskridelse
af MKK i biota. Dernæst bør det undersøges, om MKK for andre stoffer, såsom organiske miljøfarlige stoffer,
hvor der ikke eksisterer data fra vandfasen, også er behæftet med bias ift. beskyttelse af biota.
Dertil gøres der opmærksom på, at det fastsatte MKK for bly i vand er EU fastsat og ikke i overensstemmelse
med det vandkvalitetskriterie (som er lavere), der er benyttet til at udarbejde MKK for biota. Det bør rettes op,
så der som minimum er overensstemmelse med
proceduren for ”vand-sikrer-biota”,
for de stoffer, hvor der er
fastsat miljøkvalitetskrav.
2.4
Opgørelse over vandområder i ikke-god tilstand
Opgørelse over antal/km vandforekomster i ikke-god tilstand for MFS på side 29 (vejl. 2021) er helt fjernet fra
udkastet 2023. Og ordlyden "og dermed hvilke vandområder der skal gennemføres en indsats over for" er også
slettet. Da det ikke er et ubetydeligt antal vandområder, der ikke har opnået målopfyldelse, foreslås det at gen-
indsætte en sådan opgørelse for at tydeliggøre behovet for indsatser.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
10/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0439.png
3
3.1
Øvrige
Formuleringer, der er svære at forstå
På side 43 i vejledning til indsatsprogrammer 2023, er de første fire linjer svære at læse (understreget) og fore-
slås omformuleret således at teksten ikke kan misforstås:
"I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om
et program eller et enkeltprojekt er
foreneligt med målet om at forebygge forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede
virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virk-
ninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de ikke med-
fører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente nationale myndigheder inden for
rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår, at det kan medføre en sådan forrin-
gelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis
betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt."
3.2
Grundvand
Vejledninger berører ikke direkte, hvornår der er tale om en yderlig forringelse af en grundvandsforekomst i
ikke-god kemisk tilstand. Dette bør fremgå, således at der er overensstemmelse i sagsbehandling af projek-
ter/ansøgninger, der kan medføre en påvirkning på grundvandsforekomster.
3.3
Opkoncentrering
Det fremgår af klagenævnsafgørelsen (VEGA), at klagenævnet opfatter enhver koncentrationsforøgelse af et
stof i et område med ikke-god tilstand for det pågældende stof som en forringelse af tilstanden.
I forbindelse med den grønne omstilling af samfundet er der flere steder i landet projekter i gang, der skal etab-
lere PtX, dvs. benytte overskuds-el fra vind- og solkraft til hydrolyse af vand, og dermed skabe brint, der kan
bruges til fremstilling af gas- eller væskeformige brændstoffer.
Der skal bruges enorme mængder vand til brintproduktionen, og en god kilde til vand, som ikke belaster
grundvandsressourcen, kan være renset spildevand fra de større byer.
Imidlertid er der i den forbindelse et helt særligt problem, nemlig at den eksisterende udledning af renset spil-
devand bliver opkoncentreret, når dele af vandstrømmens vand fjernes til brint, og indholdsstofferne dermed
opkoncentreres.
Der vil være tale om fortsat udledning af den samme, eller marginalt lavere stofmængde som hidtil, men blot
med en højere koncentration.
I vandområdet vil det resultere i en højere koncentration tæt på udledningspunktet, men alt andet lige også
resultere i en blandingszone med en lavere geografisk udbredelse.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis denne helt særlige problemstilling bliver adresseret.
Såfremt udledningen fra et renseanlæg, der leverer vandt til et sådant PtX-anlæg, allerede i dag er problematisk
i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav i det modtagende vandområde, vil en direkte udledning fra PtX-
fabrikken afløse udledningen fra renseanlægget, men ikke forværre den generelle tilstand i vandområdet.
Med den tidligere FAQ kunne en betydelighedsvurdering benyttes til at acceptere den ændrede påvirkning fra
et sådan udledning fra et PtX-anlæg. Med den nye vejledning ser det ud til at blive vanskeligere at træffe
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
11/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0440.png
afgørelse om den type ændret udledning, idet der kun tages højde for koncentrationer og ikke mængder, hvor
mængderne er adresseret selvstændigt i afsnit 2.1.5. Dermed er det således lige så meget en opfordring til at
implementere betragtninger både ift. koncentrationer og mængder i vurderinger af påvirkninger af miljøet. Be-
tragtningerne skal medvirke til at beskytte miljøet, men også at fremme den nødvendige grønne omstilling
Bemærk, at ovenstående ikke handler om PtX-anlæg baseret på grundvand eller andre kilder til vand; der er kun
tale om den cirkulære økonomi i at benytte allerede renset spildevand fra eksisterende udledninger, dvs. der i
intet tilfælde vil være tale om udledning af mere stof pr år.
3.4
Luft
FAQ nr. 60: Hvordan beregnes luftemissioners påvirkning af vandområder? (Side 79 i udkast til vejledning)
Udkastet til vejledningen angiver at ”følgende beregningsmodel kan for stoffer med høj bindingskapacitet til
partikler anvendes til beregning af en
luftbåren forurenings påvirkning af vandområder”……1) Den luftbårne for-
urening fra en kilde beregnes med en OML-beregning, hvor forureningspåvirkningen bestemmes på baggrund
af retning af afstand fra kilden…”
NIRAS vurderer, at OML i sin nuværende form ikke er særlig velegnet til at beregne deposition. NIRAS foreslår,
der enten åbnes for at andre beregningsprogrammer end OML kan benyttes, eller at OML snarest udvikles til at
beregne deposition mere retvisende.
Dokument ID: HQ3VEHEP5HAA-713424402-1840
12/12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0441.png
Aktdetaljer
Akttitel: Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank Jensen - J.nr. 2023-10012 -
Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
Aktnummer: 22
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502061
03-11-2023 14:50:52
Indgående
[1] J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen).eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0442.png
== AKT 502061 == [ Landbrugsstyrelsen, Kirstine Frank Jensen - J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til be… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Mette Klintebjerg Fuglsang (LFST ([email protected]), Helle Schøler (LBST) ([email protected])
Kirstine Frank Jensen (LFST) ([email protected])
J.nr. 2023-10012 - Høringssvar - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
Sendt:
03-11-2023 14:50
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Landbrugsstyrelsen har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kirstine Frank Jensen
Fuldmægtig | Natur- & Landbrugsudvikling
| [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
| Pionér Allé 9, 6270 Tønder | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0443.png
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0444.png
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0445.png
Aktdetaljer
Akttitel: Vestforbænnig, Andreas Christoffer Lund - Miljøministeriets
journalnummer 2023 - 10012, Vestforbrændings høringssvar til ”Udkast
til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter”
Aktnummer: 21
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502013
03-11-2023 14:11:13
Indgående
[1] Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012, Vestforbrændings høringssvar til ”Udkast til vejledning
til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”.eml
[2] Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0446.png
== AKT 502013 == [ Vestforbænnig, Andreas Christoffer Lund - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012, Vest… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
[email protected] ([email protected]), MST Vandforsyning postkasse ([email protected]), Inga Damgaard Sørensen
(INGS ([email protected]), Jørgen Peter Jensen (JPEJ ([email protected]), Kim Crillesen (KC ([email protected]),
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Andreas Christoffer Lund (ACLU) ([email protected])
Fra:
Titel:
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012, Vestforbrændings høringssvar til ”Udkast til vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”
Sendt:
03-11-2023 14:10
Bilag:
Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet
[email protected]
Hermed fremsendes Vestforbrændings høringssvar til ”Udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” (Miljøministeriets journalnummer 2023 – 10012), som er udsendt i
høring til og med den 3. november 2023.
Mvh,
Andreas Christoffer Lund
Projektchef
Carbon Capture
Mobil: +45 26322304
E-mail:
[email protected]
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf.: 44 85 70 00
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0447.png
== AKT 502013 == [ Vestforbænnig, Andreas Christoffer Lund - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012, Ves… ==
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Til Miljøstyrelsen
Høringssvar
til ”Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”
Miljøministeriets journalnummer 2023
10012
og
Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845
Høringskommentar vedr. ny vejledning og FAQ for vandområder
Indledning
Miljøministeriet har i perioden d. 12. oktober til d. 3. november 2023 sendt ”Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” (herefter omtalte som ’ny vejledning”) i offentlig
høring. Ligeledes har Miljøstyrelsen sendt ”Udkast
til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21.
december ’Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer’” (herefter omtalt som ’ny FAQ’)
i offentlig høring i perioden 12. oktober til 9. november 2023.
Vestforbrænding I/S har gennemgået de to høringsdokumenter for elementer, der potentielt kan bidrage
til forvirring eller af andre årsager kan besværliggøre gennemførelsen af lovpligtige vurderinger af
projekter og godkendelser, som Vestforbrænding I/S samt lignende virksomheder er underlagt, på et
relevant og fagligt grundlag.
Foruden ovenstående to høringsdokumenter har Miljøministeriet også d. 6. oktober 2023 udsendt notatet
”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023
(sag 22/02461)” (herefter omtalt som ’notat vedr. sag 22/02461’), hvis indhold bl.a. ligger til grund for
den nye vejledning og den nye FAQ. Konklusioner og overvejelser præsenteret i dette notat vurderes
derfor relevant at inddrage i forbindelse med gennemgang af de to høringsdokumenter.
Vestforbrænding I/S finder det som udgangspunkt positivt, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har
opdateret både vejledning og FAQ for derved at afhjælpe den tvivl, der er opstået som følge af den
såkaldte Horsens-dom (sag 22/02461). Disse opdateringer har været længe ventet, da dommen har
skabt betydelig usikkerhed om, hvordan miljømyndigheder og virksomheder skal håndtere ansøgninger
og vurderinger, der på forskellig vis kan medfører påvirkning af danske vandområder. Sagsbehandling er
for mange af disse projekter således blevet enten væsentligt forsinket eller er gået helt i stå.
Hvor den nye vejledning og FAQ på nogle punkter synes at angive relevante og operationelle rammer og
fremgangsmåder til vurdering af udledning af f.eks. miljøfremmede stoffer i forbindelse med regn- og
spildevand, så er der dog flere formuleringer, der efterlader tvivl om, hvordan den nye vejledning og FAQ
skal tolkes, når det f.eks. gælder atmosfærisk deposition af miljøfremmede stoffer, særligt når disse
formuleringer læses i kombination med miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0448.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
På baggrund af ovennævnte tre dokumenter, ny vejledning, ny FAQ og notat vedr. sag 22/02461,
indeholder nedenstående høringskommentar dermed en gennemgang af en række emner og
problemstillinger, særligt relateret til atmosfæriske depositioner af miljøfremmede stoffer. Dette gælder
også evt. nye miljøfremmede stoffer, der kan blive udledt i forbindelse med drift af Carbon Capture-
anlæg, hvor der mangler en nærmere redegørelse for, hvordan man som ansøger og/eller
miljømyndighed kan eller bør forholde sig til vurdering heraf eller hvor angivelser og formuleringer i eller
på tværs af de enkelte dokumenter kan give anledning til forvirring.
Indeværende høringskommentar skal således tolkes som input og overvejelsespunkter til den videre
udvikling af både den nye vejledning og den nye FAQ, der vil gøre det nemmere for miljømyndigheder og
ansøgere at foretage vurderinger af sådanne projekter og udledninger på et både tilstrækkeligt,
nødvendigt og relevant grundlag.
Væsentligste konklusioner fra notat om fortolkning af Miljø-
og Fødevarenævnets afgørelse af 23. februar 2023 (sag
22/02461)
I forbindelse med notat vedr. sag 22/02461 konkluderer Miljøministeriet, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen kan tolkes således, at der alene er tale om, at en stigning i
koncentrationen
af et forurenende stof [hvor vandområdet allerede ligger over miljøkvalitetskravet
herfor] vil betyde en forringelse af tilstanden herfor.
Således er der ikke tale om, at enhver mer-tilførelse til vandområdet automatisk vil medføre en
forringelse heraf, men alene såfremt der er tale om en tilførsel, der vil medføre en stigning i
vandområdet koncentration af det pågældende stof. Dermed vil tilførsel af et forurenende stof i en
koncentration, der er lavere end eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområderet, ikke
udgøre en forringelse, da en sådan udledning ikke vil øge koncentrationen af stoffet i vandområdet.
Yderligere anfører Miljøministeriet i notatet, at der ved konkret vurdering af, hvorvidt en udledning af et
forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed en forringelse af vandområdet, skal
lægges til grund, hvorvidt der er tale om en
målbar
stigning af stoffet på et repræsentativt
overvågningspunkt i vandområdet.
Det er således Vestforbrænding I/S’ forståelse, at Miljøministeriet tolkning af afgørelsen lægger op til, at
en udledning, der medfører en ikke-målbar stigning i koncentrationen af et forurenende stof, normalt
ikke vil kunne opfattes som en forringelse af vandområdet.
Denne forståelse synes understøttet af formulering i den nye vejledning (s. 45, afsnit 8.3.2), hvor det
angives, at ”Ved
vurdering af om en udledning forventes at ville medføre forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er
overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det
pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at ske
en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative
overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”.
Miljøministeriet bedes bekræfte, hvorvidt denne forståelse er korrekt.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0449.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Atmosfærisk depositioner og koncentrationsstigninger
I modsætning til udledning af vandige opløsninger af forurenende stoffer, hvor stofferne udledes i en
eksisterende koncentration opløst i vand, der kan være både højere eller lavere end den koncentration,
som stoffet allerede forefindes i det berørte vandområde, så vil en atmosfæriske deposition af et
forurenende stof som udgangspunkt altid øge koncentrationen af stoffet i det berørte vandområde, i det
stoffet her introduceres som ”rent” stof ikke opløst i vand.
Med udgangspunkt vejledningens formulering om, at det alene er en
målbar
stigning i koncentrationen af
det forurenende stof, der lægges til grund for, hvorvidt der vil ske en forringelse af vandområdet, så er
det Vestforbrænding I/S’ forståelse, at en koncentrationsstigning som følge af den atmosfæriske
deposition ikke i sig selv nødvendigvis vil føre til en forringelse af vandområdet i det en sådan forringelse
dels kræver, at stoffet forefindes i en koncentration, hvor miljøkvalitetskravet for vandområdet allerede
er
eller
vil blive
overskredet samt at stoffet introduceres i en mængde, der er tilstrækkelig til at medføre
en
målbar
ændring af stoffets koncentration.
Vestforbrænding finder som udgangspunkt positivt, at der i vejledning og FAQ tages højde for, at
marginale udledninger, der
ikke
vil medføre forringelser af vandområder eller hindre målopfyldelse, ikke
automatisk hindres.
Med udgangspunkt i vejledningens formuleringer i afsnit 8.3.2, så er det dog umiddelbart svært at
gennemskue, hvilken begrundelse der i den nye FAQ (svar til spørgsmål 43) ligger til grund for, at der for
vandområder, hvor miljøkvalitetskravet af et forurenende stof allerede
er
overskredet, altid vil kunne
tillades en stigning i koncentrationen i vand på op til 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand, mens der for sediment vil kunne tillades en gennemsnitlig (årlig) stigning på 1 % af stoffets
miljøkvalitetskrav.
For flere stoffer formodes en sådan stigning at være mindre end det, der som følge af eksisterende
analysemetoder, vil kunne måles, hvorfor kravet om målbarhed og påviselig stigning ikke synes
overholdt. For andre stoffer vurderes det dog sandsynligt, at f.eks. en 5 % stigning af stoffets
koncentration vil ligge indenfor det områder, der vil kunne måles med anerkendte analysemetoder i dag.
Således synes disse retningslinjer fra den nye FAQ ikke at pege i samme retning som formuleringerne
omkring målbarhed i hverken vejledning eller notat vedr. sag 22/02461.
Miljøstyrelsen bedes således nærmere redegøre for, hvad der ligger til grund for antagelsen om, at der
kan godkendes en stigning i koncentrationen på op til 5 % af det generelle kvalitetskrav for vand samt en
(årlig) stigning på 1 % af miljøkvalitetskravet for sediment, når miljøkvalitetskravet herfor allerede er
overskredet og hvordan dette forholder sig til kriteriet om målbarhed som præsenteret i vejledningens
afsnit 8.3.2.
Eksisterende forhold og manglende data
Der er bl.a. i svaret til spørgsmål 43 og 45 i den nye FAQ angivet, at der ved beregning af, hvorvidt
udledning vil medføre en stigning i koncentrationen af eller en overskridelse af miljøkvalitetskravet for et
forurenende stof skal indgå den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende
overfladevand.
Endvidere angives det i FAQ’ens svar til spørgsmål 60, at der for udledning til luft via OML-beregninger –
afhængig af projektets og udledningens omfang - potentielt vil skulle vurderes på påvirkninger af
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0450.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
vandområder op til en afstand af 15 km eller mere fra kilden. Således vil der i forbindelse med
atmosfæriske udledninger potentielt være behov for at vurdere på koncentrationsændringer for et meget
stort antal vandområder, der alle
i teorien
dels vil modtage forskellige mængder samt have
forskellige i forvejen forekommende koncentrationer af de udledte stoffer.
For mange vandområder foreligger der dog ikke data om indholdet af miljøfremmede stoffer og det er
derfor ikke muligt at fremsøge disse informationer. Endvidere er der mange forurenende stoffer, som der
ikke foretages analyser for, ligesom der for mange af disse stoffer ikke er angivet officielle krav eller
metoder til, hvordan disse stoffer skal analyseres.
Således er det ikke tydeligt, hvordan man som miljømyndighed eller ansøger skal forholde sig til kravet
om medtagning af eksisterende koncentrationer, når der ikke eksisterer data herfor for de påvirkede
vandområder.
-
Vil det f.eks. for stoffer, for hvilke der foreligger målinger indenfor det samlede
undersøgelsesområde, være rimeligt at anvende højeste
målte
værdi som repræsentativt worst-
case scenarie for alle vandområder i hele området?
-
Vil man i de tilfælde, hvor der eksisterer sådanne data, skulle anvende f.eks. en relevant fraktil af
landsdækkende undersøgelser for det pågældende stof som repræsentativt for de vandområder,
hvor der ikke findes konkrete målinger?
-
Vil man for ikke-letnedbrydelige stoffer, for hvilke der ikke foreligger målinger, hverken lokalt
indenfor undersøgelsesområdet eller nationalt i form af landsdækkende undersøgelser, ud fra et
forsigtighedsprincip kunne eller skulle antage, at miljøkvalitetskravet for det pågældende stof
allerede er overskredet således, at vurdering heraf følger fremgangsmåden beskrevet i svaret til
FAQ’ens spørgsmål 43?
-
Vil man for letnedbrydelige stoffer kunne antage, at stoffets koncentration i vandområdet forud
for projektets udledning er 0 således at der alene vurderes på om projektet udledning i sig selv
medfører overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav?
Således bedes Miljøstyrelse redegøre nærmere for, hvordan inddragelse af i forvejen forekommende
koncentrationer af forurenende stoffer ønskes foretaget i de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkrete
data herom.
Målbarhed
Det er i Miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461 angivet, at der ved konkret vurdering af, om en
udledning af et forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen af et forurenende stof - og
dermed udgøre en forringelse af vandområdet - er lagt til grund, at der vil være tale om en
målbar
stigning i koncentrationen af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.
Denne formulering understøttes i den nye FAQ, hvor der i svar til spørgsmål 43 angives, at
”Miljømyndigheden
skal […] ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på et repræsentativt målepunkt”
samt ”
Ved vurdering af
hvorvidt en (beregnet) stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt anvendte analysemetoder, som i
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger er fastsat for målinger for kemisk analyse og kontrol af
overfladevands tilstand, sedimenter og biota til brug for overvågning”.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0451.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Der er i bilag 1 i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
1
angivet krav til detektionsgrænse
samt ekspanderede usikkerheder i både absolutte og relative værdier for en række forskellige stoffer, der
bør anvendes i forbindelse med hhv. lave og høje koncentrationsværdier.
Det dog her ikke entydigt, hvilken værdi miljømyndigheden skal forholde sig til for at afgøre, hvorvidt en
stigning i koncentrationen af et stof er målbart og Miljøstyrelsen bedes derfor uddybe, i hvilke tilfælde
samt hvordan de forskellige værdier vil være relevant at anvende i afgørelsen af, om en beregnet
stigning i koncentrationen af et forurenende stof vil medføre forringelse af vandområdets tilstand.
Yderligere er der i Bekendtgørelsen bilag 1 alene redegjort for analysekrav for udvalgte stoffer, mens der
ikke er angivet krav for andre stoffer, der f.eks. i forbindelse med drift af Carbon Capture-anlæg vil blive
udledt. Således er der ikke angivet fremgangsmåde for, hvordan miljømyndighederne her skal vurdere,
om de udledte stoffer vil resultere i en målbar stigning af koncentrationen af det forurenende stof og
Miljøstyrelsen bedes derfor også her redegøre for, på hvilket grundlag denne vurdering ønskes foretaget.
Således bedes Miljøstyrelsen i nærmere grad redegøre for, hvad der menes med målbar stigning i
koncentrationen af et forurenende stof samt hvordan dette afgøres for stoffer, for hvilke der ikke
foreligge eksisterende analysekrav for usikkerhed og/eller detektionsgrænser.
Særlige problemstillinger i forhold til Carbon Capture-anlæg
I forbindelse med etablering af Carbon Capture-anlæg, der har til formål at bidrage til reduktion af
Danmarks samlede CO₂-udledning,
er der en række særlige problemstillinger, der gør sig gældende i
forhold til vurdering af anlæggenes emission og efterfølgende deposition af miljøfremmede stoffer.
Først og fremmest er den anvendte blanding, der benyttes til opsamling af CO₂ fra røggassen, ofte en
forretningshemmelighed, som det enten ikke er muligt for virksomheden at få oplyst eller hvor
virksomheden, som forudsætning for at få oplysninger herom, skal underskrive en NDA (Non-Disclosure
Agreement), der medfører, at virksomheden ikke må viderebringe oplysninger om stofblandingen til
andre, hvilket også inkluderer miljømyndighederne, uden eksplicit tilladelser hertil.
Ofte vil det dog være muligt for virksomheden at få oplyst den stofgruppe, der anvendes i blandingen,
mens det nøjagtige stof- og blandingsforhold, ikke vil være oplyst. Således vil det for virksomheden ikke
være muligt at foretage en vurdering af miljøpåvirkningen af den konkrete stofblanding, da
stofsammensætningen
og dermed relevante miljødata i forhold til f.eks. PNEC-værdier samt
halveringstider
ikke er kendt.
Det er i den eksisterende vejledning og FAQ ikke angivet, hvordan man som miljømyndighed eller
virksomhed kan eller bør forholde sig i forbindelse med vurdering af miljøpåvirkning i sådanne situationer
og Vestforbrænding I/S ønskes derfor at problemstilling tages op og behandles som del af revisionen af
vejledning og FAQ.
1
BEK nr. 529 af 14/05/2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0452.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Forslag til alternativt grundlag for myndighedsbehandling af
atmosfæriske depositioner til vandområder
Vestforbrænding I/S foreslår, at der i forbindelse med atmosfæriske depositioner til vandområder - i
lighed med
DCEs anbefalinger i udkast for ”Manual for vurdering af deposition i Natura 2000-områder”
(2017) - indføres et administrativt afskæringskriterium, hvorunder ethvert depositionsbidrag af et
forurenende stof opfattes som et nulbidrag.
Udgangspunktet for kravene til gunstig bevaringsstatus for akvatiske Natura 2000-naturtyper er, at der
for vandområderne er opfyldelse af miljøkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer og metaller. Det skyldes
grundlæggende, at miljøkvalitetskravene er fastsat efter guidelines, der på baggrund af objektive og
videnskabelige metoder tager hensyn til de mest følsomme organismegrupper. Således vurderes
anvendelse af et afskæringskriterium, der vil beskytte forekomst af akvatiske habitatnaturtyper også at
beskytte forekomsten af vandområder generelt.
Således vil vurdering af depositionen påvirkning af vandområder skulle udføres i to trin:
-
Vurdering i forhold til stoffets afskæringskriterium
Medfører deposition af et forurenende stof en koncentrationsændring, der er
mindre
end
afskæringskriteriet for det pågældende stof, vurderes deposition ikke at føre til en forringelse af
vandområdet og depositionen opfattes således administrativ som et nulbidrag.
-
Vurdering i forhold til stoffets miljøkvalitetskrav
I de tilfælde, hvor depositionen af et miljøfremmed stof
ikke
ligger under afskæringskriteriet for
stoffet, så sammenholdes koncentrationsbidraget med stoffets miljøkvalitetskrav i det der
inddrages tilgængelig viden om i forvejen forekommende koncentrationer for vandområdet. Hvis
mer-depositionen i kombination den i forvejen forekommende koncentration ikke fører til en
overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav, så vurderes der samlet ikke at ske en forringelse af
vandområdets kemiske eller økologiske tilstand som følge heraf.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0453.png
Aktdetaljer
Akttitel: Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS: Høringssvar
til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning
af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845, Vestforbrænding
Aktnummer: 20
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
502010
03-11-2023 14:09:22
Indgående
[1] VS Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse
forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845, Vestforbrænding.eml
[2] Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0454.png
== AKT 502010 == [ Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS: Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Sp… ==
[email protected] ([email protected]), MST Vandforsyning postkasse ([email protected])
Miljøministeriets Departement ([email protected]), Inga Damgaard Sørensen (INGS ([email protected]), Jørgen
Peter Jensen (JPEJ ([email protected]), Kim Crillesen (KC ([email protected])
Andreas Christoffer Lund (ACLU) ([email protected])
Fra:
Titel:
VS: Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845, Vestforbrænding
Sendt:
03-11-2023 14:07
Bilag:
Høringssvar - Vestforbrænding ift. j.nr. 2023 - 10012 og 2023-97845_03.11.2023.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet
[email protected]
cc.
[email protected]
Hermed fremsendes Vestforbrændings høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til
udledning af visse forurenende stoffer” j.nr. 2023-97845 som er udsendt i høring til og med den 9. november 2023.
Andreas Christoffer Lund
Projektchef
Carbon Capture
Mobil: +45 26322304
E-mail:
[email protected]
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf.: 44 85 70 00
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0455.png
== AKT 502010 == [ Vestforbrænding, Andreas Christoffer Lund - VS: Høringssvar til ændringer af vejledningen ”S… ==
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Til Miljøstyrelsen
Høringssvar
til ”Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”
Miljøministeriets journalnummer 2023
10012
og
Høringssvar til ændringer af vejledningen ”Spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende
stoffer” j.nr. 2023-97845
Høringskommentar vedr. ny vejledning og FAQ for vandområder
Indledning
Miljøministeriet har i perioden d. 12. oktober til d. 3. november 2023 sendt ”Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” (herefter omtalte som ’ny vejledning”) i offentlig
høring. Ligeledes har Miljøstyrelsen sendt ”Udkast
til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21.
december ’Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer’” (herefter omtalt som ’ny FAQ’)
i offentlig høring i perioden 12. oktober til 9. november 2023.
Vestforbrænding I/S har gennemgået de to høringsdokumenter for elementer, der potentielt kan bidrage
til forvirring eller af andre årsager kan besværliggøre gennemførelsen af lovpligtige vurderinger af
projekter og godkendelser, som Vestforbrænding I/S samt lignende virksomheder er underlagt, på et
relevant og fagligt grundlag.
Foruden ovenstående to høringsdokumenter har Miljøministeriet også d. 6. oktober 2023 udsendt notatet
”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023
(sag 22/02461)” (herefter omtalt som ’notat vedr. sag 22/02461’), hvis indhold bl.a. ligger til grund for
den nye vejledning og den nye FAQ. Konklusioner og overvejelser præsenteret i dette notat vurderes
derfor relevant at inddrage i forbindelse med gennemgang af de to høringsdokumenter.
Vestforbrænding I/S finder det som udgangspunkt positivt, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har
opdateret både vejledning og FAQ for derved at afhjælpe den tvivl, der er opstået som følge af den
såkaldte Horsens-dom (sag 22/02461). Disse opdateringer har været længe ventet, da dommen har
skabt betydelig usikkerhed om, hvordan miljømyndigheder og virksomheder skal håndtere ansøgninger
og vurderinger, der på forskellig vis kan medfører påvirkning af danske vandområder. Sagsbehandling er
for mange af disse projekter således blevet enten væsentligt forsinket eller er gået helt i stå.
Hvor den nye vejledning og FAQ på nogle punkter synes at angive relevante og operationelle rammer og
fremgangsmåder til vurdering af udledning af f.eks. miljøfremmede stoffer i forbindelse med regn- og
spildevand, så er der dog flere formuleringer, der efterlader tvivl om, hvordan den nye vejledning og FAQ
skal tolkes, når det f.eks. gælder atmosfærisk deposition af miljøfremmede stoffer, særligt når disse
formuleringer læses i kombination med miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0456.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
På baggrund af ovennævnte tre dokumenter, ny vejledning, ny FAQ og notat vedr. sag 22/02461,
indeholder nedenstående høringskommentar dermed en gennemgang af en række emner og
problemstillinger, særligt relateret til atmosfæriske depositioner af miljøfremmede stoffer. Dette gælder
også evt. nye miljøfremmede stoffer, der kan blive udledt i forbindelse med drift af Carbon Capture-
anlæg, hvor der mangler en nærmere redegørelse for, hvordan man som ansøger og/eller
miljømyndighed kan eller bør forholde sig til vurdering heraf eller hvor angivelser og formuleringer i eller
på tværs af de enkelte dokumenter kan give anledning til forvirring.
Indeværende høringskommentar skal således tolkes som input og overvejelsespunkter til den videre
udvikling af både den nye vejledning og den nye FAQ, der vil gøre det nemmere for miljømyndigheder og
ansøgere at foretage vurderinger af sådanne projekter og udledninger på et både tilstrækkeligt,
nødvendigt og relevant grundlag.
Væsentligste konklusioner fra notat om fortolkning af Miljø-
og Fødevarenævnets afgørelse af 23. februar 2023 (sag
22/02461)
I forbindelse med notat vedr. sag 22/02461 konkluderer Miljøministeriet, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen kan tolkes således, at der alene er tale om, at en stigning i
koncentrationen
af et forurenende stof [hvor vandområdet allerede ligger over miljøkvalitetskravet
herfor] vil betyde en forringelse af tilstanden herfor.
Således er der ikke tale om, at enhver mer-tilførelse til vandområdet automatisk vil medføre en
forringelse heraf, men alene såfremt der er tale om en tilførsel, der vil medføre en stigning i
vandområdet koncentration af det pågældende stof. Dermed vil tilførsel af et forurenende stof i en
koncentration, der er lavere end eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområderet, ikke
udgøre en forringelse, da en sådan udledning ikke vil øge koncentrationen af stoffet i vandområdet.
Yderligere anfører Miljøministeriet i notatet, at der ved konkret vurdering af, hvorvidt en udledning af et
forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed en forringelse af vandområdet, skal
lægges til grund, hvorvidt der er tale om en
målbar
stigning af stoffet på et repræsentativt
overvågningspunkt i vandområdet.
Det er således Vestforbrænding I/S’ forståelse, at Miljøministeriet tolkning af afgørelsen lægger op til, at
en udledning, der medfører en ikke-målbar stigning i koncentrationen af et forurenende stof, normalt
ikke vil kunne opfattes som en forringelse af vandområdet.
Denne forståelse synes understøttet af formulering i den nye vejledning (s. 45, afsnit 8.3.2), hvor det
angives, at ”Ved
vurdering af om en udledning forventes at ville medføre forringelse af berørte
vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er
overskredet, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det
pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der antages at ske
en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative
overvågningspunkter i berørte overfladevandområder”.
Miljøministeriet bedes bekræfte, hvorvidt denne forståelse er korrekt.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0457.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Atmosfærisk depositioner og koncentrationsstigninger
I modsætning til udledning af vandige opløsninger af forurenende stoffer, hvor stofferne udledes i en
eksisterende koncentration opløst i vand, der kan være både højere eller lavere end den koncentration,
som stoffet allerede forefindes i det berørte vandområde, så vil en atmosfæriske deposition af et
forurenende stof som udgangspunkt altid øge koncentrationen af stoffet i det berørte vandområde, i det
stoffet her introduceres som ”rent” stof ikke opløst i vand.
Med udgangspunkt vejledningens formulering om, at det alene er en
målbar
stigning i koncentrationen af
det forurenende stof, der lægges til grund for, hvorvidt der vil ske en forringelse af vandområdet, så er
det Vestforbrænding I/S’ forståelse, at en koncentrationsstigning som følge af den atmosfæriske
deposition ikke i sig selv nødvendigvis vil føre til en forringelse af vandområdet i det en sådan forringelse
dels kræver, at stoffet forefindes i en koncentration, hvor miljøkvalitetskravet for vandområdet allerede
er
eller
vil blive
overskredet samt at stoffet introduceres i en mængde, der er tilstrækkelig til at medføre
en
målbar
ændring af stoffets koncentration.
Vestforbrænding finder som udgangspunkt positivt, at der i vejledning og FAQ tages højde for, at
marginale udledninger, der
ikke
vil medføre forringelser af vandområder eller hindre målopfyldelse, ikke
automatisk hindres.
Med udgangspunkt i vejledningens formuleringer i afsnit 8.3.2, så er det dog umiddelbart svært at
gennemskue, hvilken begrundelse der i den nye FAQ (svar til spørgsmål 43) ligger til grund for, at der for
vandområder, hvor miljøkvalitetskravet af et forurenende stof allerede
er
overskredet, altid vil kunne
tillades en stigning i koncentrationen i vand på op til 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand, mens der for sediment vil kunne tillades en gennemsnitlig (årlig) stigning på 1 % af stoffets
miljøkvalitetskrav.
For flere stoffer formodes en sådan stigning at være mindre end det, der som følge af eksisterende
analysemetoder, vil kunne måles, hvorfor kravet om målbarhed og påviselig stigning ikke synes
overholdt. For andre stoffer vurderes det dog sandsynligt, at f.eks. en 5 % stigning af stoffets
koncentration vil ligge indenfor det områder, der vil kunne måles med anerkendte analysemetoder i dag.
Således synes disse retningslinjer fra den nye FAQ ikke at pege i samme retning som formuleringerne
omkring målbarhed i hverken vejledning eller notat vedr. sag 22/02461.
Miljøstyrelsen bedes således nærmere redegøre for, hvad der ligger til grund for antagelsen om, at der
kan godkendes en stigning i koncentrationen på op til 5 % af det generelle kvalitetskrav for vand samt en
(årlig) stigning på 1 % af miljøkvalitetskravet for sediment, når miljøkvalitetskravet herfor allerede er
overskredet og hvordan dette forholder sig til kriteriet om målbarhed som præsenteret i vejledningens
afsnit 8.3.2.
Eksisterende forhold og manglende data
Der er bl.a. i svaret til spørgsmål 43 og 45 i den nye FAQ angivet, at der ved beregning af, hvorvidt
udledning vil medføre en stigning i koncentrationen af eller en overskridelse af miljøkvalitetskravet for et
forurenende stof skal indgå den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende
overfladevand.
Endvidere angives det i FAQ’ens svar til spørgsmål 60, at der for udledning til luft via OML-beregninger –
afhængig af projektets og udledningens omfang - potentielt vil skulle vurderes på påvirkninger af
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0458.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
vandområder op til en afstand af 15 km eller mere fra kilden. Således vil der i forbindelse med
atmosfæriske udledninger potentielt være behov for at vurdere på koncentrationsændringer for et meget
stort antal vandområder, der alle
i teorien
dels vil modtage forskellige mængder samt have
forskellige i forvejen forekommende koncentrationer af de udledte stoffer.
For mange vandområder foreligger der dog ikke data om indholdet af miljøfremmede stoffer og det er
derfor ikke muligt at fremsøge disse informationer. Endvidere er der mange forurenende stoffer, som der
ikke foretages analyser for, ligesom der for mange af disse stoffer ikke er angivet officielle krav eller
metoder til, hvordan disse stoffer skal analyseres.
Således er det ikke tydeligt, hvordan man som miljømyndighed eller ansøger skal forholde sig til kravet
om medtagning af eksisterende koncentrationer, når der ikke eksisterer data herfor for de påvirkede
vandområder.
-
Vil det f.eks. for stoffer, for hvilke der foreligger målinger indenfor det samlede
undersøgelsesområde, være rimeligt at anvende højeste
målte
værdi som repræsentativt worst-
case scenarie for alle vandområder i hele området?
-
Vil man i de tilfælde, hvor der eksisterer sådanne data, skulle anvende f.eks. en relevant fraktil af
landsdækkende undersøgelser for det pågældende stof som repræsentativt for de vandområder,
hvor der ikke findes konkrete målinger?
-
Vil man for ikke-letnedbrydelige stoffer, for hvilke der ikke foreligger målinger, hverken lokalt
indenfor undersøgelsesområdet eller nationalt i form af landsdækkende undersøgelser, ud fra et
forsigtighedsprincip kunne eller skulle antage, at miljøkvalitetskravet for det pågældende stof
allerede er overskredet således, at vurdering heraf følger fremgangsmåden beskrevet i svaret til
FAQ’ens spørgsmål 43?
-
Vil man for letnedbrydelige stoffer kunne antage, at stoffets koncentration i vandområdet forud
for projektets udledning er 0 således at der alene vurderes på om projektet udledning i sig selv
medfører overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav?
Således bedes Miljøstyrelse redegøre nærmere for, hvordan inddragelse af i forvejen forekommende
koncentrationer af forurenende stoffer ønskes foretaget i de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkrete
data herom.
Målbarhed
Det er i Miljøministeriets notat vedr. sag 22/02461 angivet, at der ved konkret vurdering af, om en
udledning af et forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen af et forurenende stof - og
dermed udgøre en forringelse af vandområdet - er lagt til grund, at der vil være tale om en
målbar
stigning i koncentrationen af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.
Denne formulering understøttes i den nye FAQ, hvor der i svar til spørgsmål 43 angives, at
”Miljømyndigheden
skal […] ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på et repræsentativt målepunkt”
samt ”
Ved vurdering af
hvorvidt en (beregnet) stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt anvendte analysemetoder, som i
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger er fastsat for målinger for kemisk analyse og kontrol af
overfladevands tilstand, sedimenter og biota til brug for overvågning”.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0459.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Der er i bilag 1 i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
1
angivet krav til detektionsgrænse
samt ekspanderede usikkerheder i både absolutte og relative værdier for en række forskellige stoffer, der
bør anvendes i forbindelse med hhv. lave og høje koncentrationsværdier.
Det dog her ikke entydigt, hvilken værdi miljømyndigheden skal forholde sig til for at afgøre, hvorvidt en
stigning i koncentrationen af et stof er målbart og Miljøstyrelsen bedes derfor uddybe, i hvilke tilfælde
samt hvordan de forskellige værdier vil være relevant at anvende i afgørelsen af, om en beregnet
stigning i koncentrationen af et forurenende stof vil medføre forringelse af vandområdets tilstand.
Yderligere er der i Bekendtgørelsen bilag 1 alene redegjort for analysekrav for udvalgte stoffer, mens der
ikke er angivet krav for andre stoffer, der f.eks. i forbindelse med drift af Carbon Capture-anlæg vil blive
udledt. Således er der ikke angivet fremgangsmåde for, hvordan miljømyndighederne her skal vurdere,
om de udledte stoffer vil resultere i en målbar stigning af koncentrationen af det forurenende stof og
Miljøstyrelsen bedes derfor også her redegøre for, på hvilket grundlag denne vurdering ønskes foretaget.
Således bedes Miljøstyrelsen i nærmere grad redegøre for, hvad der menes med målbar stigning i
koncentrationen af et forurenende stof samt hvordan dette afgøres for stoffer, for hvilke der ikke
foreligge eksisterende analysekrav for usikkerhed og/eller detektionsgrænser.
Særlige problemstillinger i forhold til Carbon Capture-anlæg
I forbindelse med etablering af Carbon Capture-anlæg, der har til formål at bidrage til reduktion af
Danmarks samlede CO₂-udledning,
er der en række særlige problemstillinger, der gør sig gældende i
forhold til vurdering af anlæggenes emission og efterfølgende deposition af miljøfremmede stoffer.
Først og fremmest er den anvendte blanding, der benyttes til opsamling af CO₂ fra røggassen, ofte en
forretningshemmelighed, som det enten ikke er muligt for virksomheden at få oplyst eller hvor
virksomheden, som forudsætning for at få oplysninger herom, skal underskrive en NDA (Non-Disclosure
Agreement), der medfører, at virksomheden ikke må viderebringe oplysninger om stofblandingen til
andre, hvilket også inkluderer miljømyndighederne, uden eksplicit tilladelser hertil.
Ofte vil det dog være muligt for virksomheden at få oplyst den stofgruppe, der anvendes i blandingen,
mens det nøjagtige stof- og blandingsforhold, ikke vil være oplyst. Således vil det for virksomheden ikke
være muligt at foretage en vurdering af miljøpåvirkningen af den konkrete stofblanding, da
stofsammensætningen
og dermed relevante miljødata i forhold til f.eks. PNEC-værdier samt
halveringstider
ikke er kendt.
Det er i den eksisterende vejledning og FAQ ikke angivet, hvordan man som miljømyndighed eller
virksomhed kan eller bør forholde sig i forbindelse med vurdering af miljøpåvirkning i sådanne situationer
og Vestforbrænding I/S ønskes derfor at problemstilling tages op og behandles som del af revisionen af
vejledning og FAQ.
1
BEK nr. 529 af 14/05/2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0460.png
Den 3. november 2023
Andreas Christoffer Lund
Projektchef Carbon Capture
Forslag til alternativt grundlag for myndighedsbehandling af
atmosfæriske depositioner til vandområder
Vestforbrænding I/S foreslår, at der i forbindelse med atmosfæriske depositioner til vandområder - i
lighed med
DCEs anbefalinger i udkast for ”Manual for vurdering af deposition i Natura 2000-områder”
(2017) - indføres et administrativt afskæringskriterium, hvorunder ethvert depositionsbidrag af et
forurenende stof opfattes som et nulbidrag.
Udgangspunktet for kravene til gunstig bevaringsstatus for akvatiske Natura 2000-naturtyper er, at der
for vandområderne er opfyldelse af miljøkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer og metaller. Det skyldes
grundlæggende, at miljøkvalitetskravene er fastsat efter guidelines, der på baggrund af objektive og
videnskabelige metoder tager hensyn til de mest følsomme organismegrupper. Således vurderes
anvendelse af et afskæringskriterium, der vil beskytte forekomst af akvatiske habitatnaturtyper også at
beskytte forekomsten af vandområder generelt.
Således vil vurdering af depositionen påvirkning af vandområder skulle udføres i to trin:
-
Vurdering i forhold til stoffets afskæringskriterium
Medfører deposition af et forurenende stof en koncentrationsændring, der er
mindre
end
afskæringskriteriet for det pågældende stof, vurderes deposition ikke at føre til en forringelse af
vandområdet og depositionen opfattes således administrativ som et nulbidrag.
-
Vurdering i forhold til stoffets miljøkvalitetskrav
I de tilfælde, hvor depositionen af et miljøfremmed stof
ikke
ligger under afskæringskriteriet for
stoffet, så sammenholdes koncentrationsbidraget med stoffets miljøkvalitetskrav i det der
inddrages tilgængelig viden om i forvejen forekommende koncentrationer for vandområdet. Hvis
mer-depositionen i kombination den i forvejen forekommende koncentration ikke fører til en
overskridelse af stoffets miljøkvalitetskrav, så vurderes der samlet ikke at ske en forringelse af
vandområdets kemiske eller økologiske tilstand som følge heraf.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0461.png
Aktdetaljer
Akttitel: Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Yusrah Asgar - Svar fra
SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse
om krav til udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id
nr.: 8614909) (SM Id nr.: 776952)
Aktnummer: 19
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501989
03-11-2023 13:57:04
Indgående
[1] Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af
visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr. 8614909) (SM Id nr. 776952).eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0462.png
== AKT 501989 == [ Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Yusrah Asgar - Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændri… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Yusrah Asgar ([email protected])
Svar fra SBÆM - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse
stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909) (SM Id nr.: 776952)
Sendt:
03-11-2023 13:56
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Miljøministeriet har ved e-mail af 12. oktober 2023 anmodet Social-, Bolig- og Ældreministeriet om eventuelle
bemærkninger til den omhandlede høring.
Det meddeles herved, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Yusrah Asgar
Fuldmægtig
Center for Jura og Internationale Opgaver
Mobil: +45 41 85 12 45
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Til:
Økonomiministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Finansministeriets postkasse ([email protected]),
Forsvarsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]),
Justitsministeriet ([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
([email protected]), Hovedpostkassen ([email protected]), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ([email protected]), BM
Postkasse ([email protected]), UVM - UVMIPOST ([email protected]), UIM Hovedpostkasse ([email protected]),
Skatteministeriet Ledelsessekretariat ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Kirkeministeriet
([email protected]), Transportministeriet ([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]),
UFM FP DEP - UFM Departement ([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske
Regioner ([email protected]), 'Region Nordjylland' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
'Region Sjælland' ([email protected]), Egedal Kommune ([email protected]), Haderslev
Kommune ([email protected]), MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), NST - Naturstyrelsens
hovedpostkasse ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), Mail
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Grænseforeningen Info ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AGROLAB A/S ([email protected]), Bornholms Landbrug &
Fødevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Tænketanken CONCITO ([email protected]),
SEGES ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danish Seafood Association (mail ([email protected]), Danmarks fiskehandlere
([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Naturfredsningsforening ([email protected]), Post ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Sportsfiskerforbund -post ([email protected]), Dansk Akvakultur
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Green Power Denmark ([email protected]),
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
'[email protected]' ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danish Seafood Association
(mail ([email protected]), DANSK GEOLOGISK FORENING ([email protected]), Dansk Industri
([email protected]), Dansk kano- og kajakforbund ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anders Frandsen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Transport og Logistik (DTL
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danske Maritime ([email protected]), Dansk Planteværn
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Speditører ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landinspektørforeningen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]),
Energinet.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Søfartsstyrelsen
Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), QFish ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Muslingeerhvervet (FME
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Danmarks Tekniske Universitet (dtu ([email protected]), [email protected] ([email protected]), info@flex-
fertilizer.com ([email protected]), [email protected] (INFO.FLEX-
[email protected]), Skovdal Entreprenør & Udlejning v/Kristian Klinck Hansen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), HOFOR
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Levende Hav ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSyd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landbrugsrådgivning Syd ([email protected]), Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Marine Ingredients ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
WSP ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), MULTI MEDIA CONSULTING A/S
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rådgivningscenter
Nord ([email protected]), Common Wadden Sea Secretariat ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Femern_AS ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energy Cluster Denmark
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), thorkild-
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Ørsted Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected]
([email protected]), NOAHs Sekretariat (noah ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (mai-
[email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Det Biovidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ICROFS
([email protected]), Den selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Miljø- og Fødevareklagenævnets funktionspostkasse
([email protected]), Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected]), Ærø Kommune
([email protected]), Aabenraa Kommune ([email protected]), Aalborg Kommune
([email protected]), Aarhus Kommune ([email protected]), Albertslund Kommune
([email protected]), Allerød Kommune ([email protected]), Assens Kommune
([email protected]), BALLERUP KOMMUNE - Borgerservice ([email protected]), Billund Kommune
([email protected]), Bornholms Regionskommune ([email protected]), Brøndby Kommune
([email protected]), Brønderslev Kommune ([email protected]), Gribskov Kommune
([email protected]), COWI (kontaktpersoner ([email protected]), Dragør Kommune
([email protected]), Esbjerg Kommune ([email protected]), Fanø Kommune
([email protected]), Favrskov Kommune ([email protected]), Faxe Kommune
([email protected]), Fredensborg Kommune ([email protected]), Fredericia Kommune
([email protected]), Frederiksberg Kommune ([email protected]), Frederikshavn Kommune
([email protected]), Frederikssund Kommune ([email protected]), Furesø Kommune
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Gentofte Kommune ([email protected]), Gladsaxe
Kommune ([email protected]), Glostrup Kommune ([email protected]), Greve Kommune
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0464.png
([email protected]), Guldborgsund Kommune ([email protected]), Halsnæs Kommune
([email protected]), Hedensted Kommune ([email protected]), Helsingør Kommune ([email protected]),
Herlev Kommune ([email protected]), Herning Kommune ([email protected]), Hillerød Kommune
([email protected]), Hjørring Kommune ([email protected]), Holstebro Kommune
([email protected]), Horsens Kommune ([email protected]), Hvidovre Kommune
([email protected]), Høje-Taastrup Kommune ([email protected]), Hørsholm Kommune
([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium A/S
([email protected]), Region Syddanmark - Region Syddanmark ([email protected]), Holbæk Kommune
([email protected]), Ishøj Kommune ([email protected]), Jammerbugt Kommune ([email protected]),
Kalundborg Kommune ([email protected]), Kerteminde Kommune ([email protected]),
Kolding Kommune ([email protected]), Københavns Kommune ([email protected]), Køge Kommune
([email protected]), Langeland Kommune ([email protected]), Lejre Kommune ([email protected]),
Lemvig Kommune ([email protected]), Lolland Kommune ([email protected]), Lyngby-Taarbæk
Kommune ([email protected]), Læsø Kommune ([email protected]), Mariagerfjord Kommune
([email protected]), Middelfart Kommune ([email protected]), Morsø Kommune
([email protected]), Norddjurs Kommune ([email protected]), Nordfyns Kommune
([email protected]), Nyborg Kommune ([email protected]), Næstved Kommune
([email protected]), Odder Kommune ([email protected]), Odense Kommune
([email protected]), Odsherred Kommune ([email protected]), Randers Kommune
([email protected]), Rebild Kommune ([email protected]), Ringkøbing-Skjern Kommune
([email protected]), Ringsted Kommune ([email protected]), Roskilde Kommune ([email protected]),
Rudersdal Kommune ([email protected]), Rødovre Kommune ([email protected]), Samsø Kommune
([email protected]), Silkeborg Kommune ([email protected]), Skanderborg Kommune
([email protected]), Skive Kommune ([email protected]), Slagelse Kommune
([email protected]), SLKS hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rambøll
([email protected]), Solrød Kommune ([email protected]), Sorø Kommune ([email protected]), Stevns
Kommune ([email protected]), Struer Kommune ([email protected]), Svendborg Kommune
([email protected]), Syddjurs Kommune ([email protected]), Sønderborg Kommune
([email protected]), Thisted Kommune ([email protected]), Tønder Kommune
([email protected]), Tårnby Kommune ([email protected]), Vallensbæk Kommune
([email protected]), Varde Kommune ([email protected]), Vejen Kommune ([email protected]),
Vejle Kommune ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune ([email protected]), Viborg Kommune
([email protected]), Vordingborg Kommune ([email protected])
Jane Hansen ([email protected]), Maria Immaculada Benavent Benavent ([email protected]), Lykke Feld
Cc:
([email protected]), Jan Reisz ([email protected]), Louise Bjerregaard Madsen ([email protected]), Steen Pedersen
([email protected])
Dorte Balle Harder ([email protected])
Fra:
Titel:
TO og TIL EVT. KOMMENTERING - Høringsmateriale - Ændringer i Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse stoffer FRIST 9. november 2023 (MST Id nr.: 8614909)
Sendt:
19-10-2023 14:28
Det fremsendte høringsmateriale er offentliggjort på høringsportalen 12. oktober 2023.
Høringsmaterialet kan med fordel læses i sammenhæng med udkast til ny vejledning til bekendtgørelse om
vejledning om indsatsprogrammer, som er fremsendt tidligere.
Med venlig hilsen
Dorte Balle Harder
Chefkonsulent, jurist | Hav- og Vandmiljø
+45 41 27 16 50 | +45 41 27 16 50 |
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |
[email protected]
|
www.mst.dk
Sådan håndterer Miljøstyrelsen personoplysninger:
https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/miljoestyrelsens-persondatapolitik/henvendelser
Til:
Ærø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Aabenraa Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Aalborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Aarhus Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Albertslund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Allerød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Assens Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Ballerup Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Billund Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Bornholms Regionskommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Brøndby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Brønderslev Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), [email protected] ([email protected]), COWI (kontaktpersoner)
([email protected]), Dragør Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Esbjerg Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Fanø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Favrskov Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Faxe Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Fredensborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Fredericia Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Frederiksberg Kommune
([email protected]), Frederikshavns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Furesø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Faaborg-Midtfyn Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Gentofte Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Gladsaxe Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Glostrup Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Greve Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Guldborgsund Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Halsnæs Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Hedensted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Helsingør
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Herlev Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Herning Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Hillerød Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Hjørring Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Holstebro Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Horsens Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Hvidovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Høje-
Taastrup Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Hørsholm Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium A/S
([email protected]), Region Syddanmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ishøj Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Jammerbugt Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Kalundborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Kerteminde
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Kolding Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Københavns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Køge Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Langeland Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Lejre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Lolland Kommune, Rødby Trafikhavn (kontaktpersoner) ([email protected]), Lyngby-Taarbæk Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Læsø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Mariagerfjord
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Middelfart Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Morsø Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Norddjurs Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Nordfyns Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Nyborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Næstved
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odder Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Odense Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Odsherred Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Randers Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Rebild Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringkøbing-Skjern
Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Ringsted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Roskilde Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Rudersdal Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Rødovre Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Samsø Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Silkeborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Skanderborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Skive Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Slagelse Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
SLKS hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Rambøll ([email protected]),
Solrød Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sorø Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Stevns Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Struer Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Svendborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Syddjurs Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Sønderborg Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Thisted Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Tønder Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Tårnby Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Vallensbæk Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Varde Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Vejen Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Vejle Kommune
(kontaktpersoner) ([email protected]), Vesthimmerlands Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]),
Viborg Kommune (kontaktpersoner) ([email protected]), Vordingborg Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), Økonomiministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]),
Finansministeriets postkasse ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse ([email protected]), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ([email protected]), Justitsministeriet
([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected]),
Social- Bolig- og Ældreministeriet ([email protected]), EFKM - Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), UVM - UVMIPOST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Fødevareministeriet – ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]), UFM FP DEP - UFM Departement
([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske regioner ([email protected]),
Region Nordjylland ([email protected]), Hovedpostkasse Region Midtjylland ([email protected]), region​
[email protected] (region​[email protected]), Egedal Kommune (kontaktpersoner)
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hovedpostkasse ([email protected]), Marianne
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Mørk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse ([email protected]), [email protected]
([email protected]), GRÆNSEFORENINGEN ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LandboSenior Aabenraa ([email protected]), AGROLAB A/S ([email protected]), Bornholms Landbrug &
Fødevarer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen Tænketanken CONCITO ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks
Naturfredningsforening ([email protected]), Post ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Gershøj Fritidsfiskerforening ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Green Power Denmark ([email protected]), Dansk Energi
Brancheforening ([email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv
([email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), DANSK GEOLOGISK FORENING
([email protected]), Dansk Industri ([email protected] ([email protected]), Dansk kano- og kajakforbund ([email protected]),
Dansk Miljøteknologi ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anders Frandsen
([email protected]), [email protected] ([email protected]), DTL-Danske Vognmænd
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Hovedforeningen Dansk Ornitologisk Forening ([email protected] ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), Danske Maritime
([email protected]), DANSK PLANTEVÆRN ([email protected]), Danske Rederier
([email protected]), Danske Speditører ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landinspektørforeningen (mail@lsp-
foreningen.dk), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]), Energinet
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Fagbevægelseshovedorganisation (FH ([email protected]),
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), QFish ([email protected]), [email protected]
([email protected]), ENVINA ([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), Foreningen af
rådgivende ingeniører ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), FORENINGEN MUSLINGEERHVERVET ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Skovdal Entreprenør & Udlejning v/Kristian Klinck Hansen
([email protected]), Friluftsrådet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv ([email protected]
([email protected]), HOFOR ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), Landdistrikternes Fællesråds
hovedkontor ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI ([email protected]), [email protected] (llh@levende-
hav.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), LandboSyd
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Landbrugsrådgivning Syd ([email protected]), LANDSFORENINGEN AF DANSKE MÆLKEPRODUCENTER
([email protected]), LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Anne Mette Bæk ([email protected]), [email protected]
([email protected]), WSP ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
MULTI MEDIA CONSULTING A/S ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Rådgivningscenter Nord ([email protected]), Common Wadden Sea Secretariat
([email protected]), Verdens Skove ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Femern_AS ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Grakom Arbejdsgivere ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Energy Cluster Denmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] (thorkild-
[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (mai-
[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), IT-Universitetet i København ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Presse ([email protected]), VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ([email protected]), ICROFS ([email protected]), Den
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0467.png
selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College ([email protected]), Rådet for Grøn
Omstilling ([email protected]), Miljø- og Fødevareklagenævnets funktionspostkasse ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
12-10-2023 17:05
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i
perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med
udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2
om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til
overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om
der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis
dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke
automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes
til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0469.png
Aktdetaljer
Akttitel: KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012
Aktnummer: 18
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501967
03-11-2023 13:45:58
Indgående
[1] journalnummer 2023 - 10012.eml
[2] KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme for vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0470.png
== AKT 501967 == [ KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012 ] == Dokument 1 == [ journalnu… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Mie Thomsen ([email protected])
journalnummer 2023 - 10012
03-11-2023 13:45
KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogramme for vandområdedistrikter.pdf;
Hermed høringssvar fra KL.
Med venlig hilsen
Mie Thomsen
Konsulent
Klima og Tværkommunalt Samarbejde
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3559
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0471.png
== AKT 501967 == [ KL, Mie Thomsen - Høringssvar - journalnummer 2023 - 10012 ] == Dokument 2 == [ KL's høri… ==
NOTAT
KL's høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Her følger KL’s høringssvar til ”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”. KL har set meget frem til en
opdatering af vejledningen. Vi har dog i højere grad samlet kommentarer til
vores høringssvar på ændringerne i Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse stoffer.
Overordnet ønsker vi, at teksten i vejledningen er mere klar og forståelig, da
den flere steder kan føre til misforståelser. Denne vejledning er central for
kommunernes arbejde på spildevandsområdet, og det er derfor særligt
vigtigt, at vejledningen er letforståelig.
KL har ikke den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt, er en forpligtelse
for kommunerne at gennemgå eller revurdere alle udledningstilladelser til
vandområder, der ikke opnår målopfyldelse. Vi ønsker afklaring på, om
Ministeriet er af den opfattelse.
Mvh.
Mie Thomsen, Konsulent
Dato: 3. november 2023
Sags ID: SAG-2023-04860
Dok. ID: 3386039
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3559
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0472.png
Aktdetaljer
Akttitel: Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer
2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 17
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501814
03-11-2023 11:26:21
Indgående
[1] Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt Vejledning om Spørgsmål og svar om udledning af
visse forurenende stoffer.eml
[2] Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0473.png
== AKT 501814 == [ Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioner… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Christian Andersen ([email protected])
Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt Vejledning om Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer
Sendt:
03-11-2023 11:25
Bilag:
Danske Regioners høringssvar på vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Christian Andersen
Chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M
40 22 30 17
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0474.png
== AKT 501814 == [ Danske Regioner, Christian Andersen - Vedr. journalnummer 2023 - 10012 - Danske Regioner… ==
Miljøministeriet
[email protected]
03-11-2023
EMN-2023-01044
1662926
Christian Andersen
Danske Regioners høringssvar på vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter samt Vejledning om Spørgsmål og svar
om udledning af visse forurenende stoffer
vedr.
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
Danske Regioner afgav d. 22. juni 2022
høringssvar på forslag til vandområdeplanerne
for perioden 2022-2027.
De to udkast til vejledninger,
”Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter” og ”Vejledning om
Spørgsmål og svar om udledning af
visse forurenende stoffer” er
begge konsekvensrettet af Miljøministeriet pga. Miljø-
og fødevareklagenævnets afgørelse i den såkaldte VEGA-sag.
Med afgørelsen tilsidesatte Miljø- og fødevareklagenævnet afsnit 8.3.2 i
Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Det fremgik, at det var muligt at skønne, hvorvidt en
udledning af et miljøfarligt forurenende stof (MFS) til et målsat overfladevandområde
i ikke-god tilstand for stoffet, kunne anses for at være betydelig og dermed udgøre
en forringelse. Vejledningen om indsatsprogrammer var i høring samtidigt med
vandplanerne mellem 22/12-21 til 22/6-22, men de er ikke efterfølgende blevet
offentliggjort netop pga. VEGA-sagen.
Afgørelsen betød også, at Miljøministeriet var nødt til at suspendere vejledning nr.
9053 af 21. december 2021 om ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer”.
Ændringerne i de to vejledninger som følge af afgørelsen handler altså om, hvordan
man skal give tilladelser til udledning af MFS til overfladevandområder, herunder
Hvordan Miljøministeriet nu forstår den retlige ramme for, hvad der vil
udgøre en yderligere forringelse, når der skal gives en udledningstilladelse
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
(nemlig som: En udledning, der medfører en målbar stigning i
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandsområde, hvor
koncentrationen af dette MFS i forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for
stoffer) (vejl. om indsatsprogrammer)
Den metode miljømyndigheden skal bruge for at vurdere dette (vejl. om
Spørgsmål og svar)
Ændringerne præciserer bl.a., at det skal eftervises ved beregninger, at udledningen
ikke medfører en stigning i koncentrationen af det pågældende stof i et
repræsentative målepunkt, og det er defineret, hvad der forstås ved et
repræsentativt målepunkt. Derudover præciseres bl.a., at den tidslige udvikling skal
indgå i vurderingen, da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades og at afgørelsen
skal bygge på forsigtighedsprincippet.
Hvordan berører ændringerne regionerne?
Denne ændring berører regionerne, når de skal ansøge om udledningstilladelse til
overfladevand. De kan fx ske i.f.m. bortledning af oppumpet afværgevand, eller
udledning af vand fra et spunset område, der skal drænes før et afværgeprojekt, kan
gå i gang. Regionerne skal nu bruge den nye metode til at anskueliggøre
konsekvenserne af udledningen af vores afværgevand til overfladevandområdet
overfor miljømyndigheden. Forskellen mellem den tidligere metode og den
præciserede metode vurderes imidlertid at have mindre betydning.
Vi har ved den tidligere høring mellem 22/12-21 til 22/6-22 ikke haft specifikke
bemærkninger til de nu reviderede afsnit i vejledningen om indsatsprogrammer.
Imidlertid går konsekvenserne af VEGA-afgørelsen ud på at stramme op i forhold til
fortsat forurening af overfladevandsområder. Vi har både i det politiske høringssvar
og i de tekniske og tekstnære rettelser ifm. høringen af vandområdeplanerne gjort
opmærksom på problemerne med den manglende finansiering af både
overfladevandsopgaven og generationsforureningsopgaven. Begge opgaver er kilder
til forurening af overfladevandområder, som medvirker til, at mange danske
overfladevandområder er i ikke-god tilstand. Jo længere der går, før disse
forureninger adresseres, jo mere spreder de sig.
Venlig hilsen
Christian Andersen
chefrådgiver
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0476.png
Aktdetaljer
Akttitel: Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra
Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 15
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501653
03-11-2023 10:28:36
Indgående
[1] Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.eml
[2] 2023-0426305-1 Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til vejledning til bek
51945349_33378709_0.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0477.png
== AKT 501653 == [ Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra Københavns Kommune på høring af u… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Anja Aalling Hansen ([email protected])
Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter
Sendt:
03-11-2023 10:28
Bilag:
2023-0426305-1 Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til vejledning til bek
51945349_33378709_0.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Hermed Københavns Kommunes høringssvar. Se vedhæftet fil.
Med venlig hilsen
Anja Aalling Hansen
Sagsbehandler
Vand og Natur
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Njalsgade 13, 1. sal, 1021
Postboks 380
2300 København S
Telefon 3366 3306
Mobil 2034 8802
E-mail [email protected]
EAN 5798009809452
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0478.png
== AKT 501653 == [ Københavns Kommune, Anja Aalling Hansen - Svar fra Københavns Kommune på høring af u… ==
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Miljøministeriet
Svar fra Københavns Kommune på høring af udkast til
vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
Københavns Kommune har gennemgået udkast til vejledning til be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Københavns Kommune har en række bemærkninger som overordnet
set bunder i, at teksten er vanskelig at forstå, og flere steder kan misfor-
stås. Da vejledning udgør en væsentlig ramme for kommunernes ar-
bejde med vandmiljø, er det vigtigt at teksten er entydig og letforståe-
lig.
1)
Følgende tekst fremgår af 8.3.2 (s. 46):
I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et indsatsbehov for at
sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduk-
tion af udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlæg-
ningen forudsat, at myndigheden i overensstemmelse med miljøbeskyttel-
sesloven ved revurdering af udledningstilladelser og ved at mindske ud-
strækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i
de enkelte vandområder inden udgangen af 2027
.”
3. november 2023
Sagsnummer
2023-0426305
Dokumentnummer
2023-0426305-1
Københavns Kommune forstår teksten således, at hvis der ikke er
målopfyldelse, og der er udpeget en indsats mod MFS, skal indsatsen,
som kan bestå af reduktion af blandingszoner og/eller revurdering af
udledninger, være gennemført inden 2027.
Københavns Kommune vurderer ikke, at kommunen er forpligtede til at
gennemgå eksisterende udledninger, hvis der ikke er udpeget en ind-
sats.
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
Vand og Natur
Njalsgade 13
Postboks 380
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vand og Natur
2/2
2)
Af 8.3.2 (s. 46-47) fremgår:
Yderligere udledning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende
udgangspunkt kun ske ved tilsvarende reduktion af andre kilder i det på-
gældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af kompenserende
foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af ud-
ledningen neutraliseres fuldt ud
. ”
Københavns Kommune mener, at teksten kan misforstås.
Københavns Kommune forståelse er, at der i et vandområde uden
målopfyldelse, bør kunne udledes eksempelvis vand med en koncentra-
tion, der er lavere end miljøkvalitetskravene uden, at det kræver kom-
pensation.
Venlig hilsen
Mia Jahn Knudsen
Vand og Natur
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0480.png
Aktdetaljer
Akttitel: Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen -
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer 2023 – 10012
Aktnummer: 14
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501622
03-11-2023 10:06:45
Indgående
[1] Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM
journalnummer 2023 – 10012.eml
[2] DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0481.png
== AKT 501622 == [ Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen - Danmarks Naturfredningsforeni… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen - MIM journalnummer
2023 – 10012
Sendt:
03-11-2023 10:05
Bilag:
DN høringssvar til vejl. til indsatsbekendtgørelsen nov.2023.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Vedhæftet fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
MIM journalnummer 2023 – 10012
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
____________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.:
+45 39174000
Mobil:
+4531193235
E-mail:
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0482.png
== AKT 501622 == [ Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen - Danmarks Naturfredningsforeni… ==
Dato: 3. november 2023
Til Miljøministeriet
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) høringssvar til Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen -
journalnummer 2023
10012)
Indledningsvis skal DN påpege, at anledningen til den aktuelle revision af Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er den såkaldte Horsensafgørelse fra Miljø og
Fødevareklagenævnet (MFKN), som førte til miljøministerens suspension af dele af Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer (som for nuværende er i ikke-synkron høring).
Det er DNs opfattelse at disse revisioner af vejledningerne til fulde skal respektere MFKNs afgørelse og de
relevante EU-domstolsafgørelser. Det er DNs opfattelse at den gældende retstilstand efter MFKNs
Horsensafgørelse med de EU-afgørelser, der deri henvises til, er følgende:
-
-
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer skal som udgangspunkt overholdes i udledningen.
Kan dette trods brug af BAT eller bedre ikke lade sig gøre må udledningen enten undlades eller der må
udlægges blandingszone for problemstofferne med overholdelse af reglerne herfor (herunder at alle
udlæg af blandingszoner skal fremgå specifikt af vandområdeplanerne, det skal godtgøres, at de er
udlagt på baggrund af brug af BAT for de enkelte stoffer, og det skal fremgå for hver enkelt, hvorledes
man løbende skal minimere udstrækningen af blandingszonen).
Såfremt der allerede forekommer overskridelser af miljøkvalitetskravene for problemstofferne i
vand/biota/sediment kan yderligere udledninger over miljøkvalitetskravene ikke komme på tale da
merudledning er en yderligere forringelse i laveste tilstandsklasse
Der skal altid være kendskab til de relevante koncentrationer i såvel nær- som fjern-recipienten
(vand/sediment/biota) af de miljøfarlige stoffer, som er relevante i forbindelse med en ny eller øget
udledning
ellers kan det ikke konkret vurderes om der er tale om en forringelse
Bestemmelsen om ikke-forringelse gælder både for midlertidige forringelser og for dele af et
vandområde
-
-
-
Som det fremgår af MFKNs afgørelse med henvisninger til EU-domstolens afgørelser, er det desuden ikke i
overensstemmelse med de forpligtelser, som de danske myndigheder er pålagt ved vandrammedirektivet,
at der i Miljøministeriets vejledning indgår en væsentlighedsvurdering, som miljømyndighederne
forudsættes at tage udgangspunkt i ved deres stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelser til at udlede
konkrete miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i vandområdet.
Domstolspraksis fastslår nemlig at
enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et forurenende stof
udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet.
Det er som sagt DNs opfattelse at den aktuelle og andre relevante vejledninger (som eksempelvis de MST
FAQ, der henvises til i det aktuelle udkast til vejledning) skal rumme disse helt klare tilkendegivelser.
Som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0483.png
Dato: 3. november 2023
De substantielle ændringer i udkastet til vejledningen er angiveligt alene foretaget i afsnit 8.1.1 ff og 8.3.2,
som derfor er de afsnit DN kommenterer i det følgende:
Til 8.1.1 ff
Afsnit 8 i den udsendte vejledning knytter sig til §8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter
” Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i
øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.”
Formuleringen er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets (VRDs) krav om ikke-forringelse og
opfyldelse af miljømål.
Til bedømmelse af hvornår der foreligger en forringelse i et vandområde henvises til flere EU-
domstolsafgørelser:
1. sag C-461/13,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde,
når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et
niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede
befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver for forringelse af dette element en "forringelse af
tilstanden" for overfladevandområdet.”
2. sag C-535/18,
hvorefter ” der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en
grundvandsforekomst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af
kvalitetskravene eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening
og forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fastsatte
tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvågningspunkt,
skal tages i betragtning individuelt.”
3. afgørelse C-525/20,
hvorefter ” målet om at forebygge forringelse af tilstanden skal fortolkes
således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, …….. ikke at tage hensyn til midlertidige
kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det
er åbenbart, at sådanne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det
omhandlede vandområde, og at de ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens
forstand.” Kan et program eller projekt
medføre en sådan forringelse, kan programmet eller
projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i
direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.
DN skal bemærke i forbindelse med afgørelse 1. ovenfor, at for kemisk tilstand opererer VRD kun med to
tilstandsklasser
nemlig god og ikke-god. Det gælder uanset om der er tale om nationalt prioriterede
miljøfarlige stoffer, som indgår som del af den økologiske tilstand, eller der er tale om EU-prioriterede
stoffer, som indgår selvstændigt som Kemisk tilstand for vandområdet.
Overskrides et fastsat miljøkvalitetskrav (vand/sediment /biota) for blot et enkelt af de prioriterede stoffer i
et vandområde er området i ikke-god tilstand (laveste klasse for kemiske stoffer) efter one-out
all out-
princippet, og der vil derfor ikke kunne tillades yderligere udledninger, som kan medføre en øget
koncentration af det pågældende stof (= forringelse).
Det vil efter DNs opfattelse også indebære at der ikke kan anvendes blandingszone for det pågældende
stof.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0484.png
Dato: 3. november 2023
Afsnit 8.2 omhandler vandområder hvor miljømålet er opfyldt. Her fastslås at merudledning kan tillades så
længe det ikke fører til at vandområdet eller tilgrænsende vandområder går en tilstandsklasse ned (=
forringelse). Her kan også tillades blandingszoner, hvor koncentrationen af et eller flere stoffer overskrider
miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang efter gældende regler for brug heraf.
Afsnit 8.3 omhandler vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Her anføres at merudledning kun kan
tillades såfremt det ikke forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse. Ved vurdering af, om afgørelsen vil
hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres
senere i planperioden. Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng
mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes
tilstand ikke må ske.
DN finder ikke neutralisering senere i planperioden er i overensstemmelse med VRD og EU-domstolens
afgørelse i sag C-525/20
Association France Nature Environment,
hvorefter myndighederne ikke må lægge
vægt på muligheden for, at den påvirkning, som recipienten udsættes for, neutraliseres senere i
planperioden.
DN er heller ikke enig i at ”Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8,
stk. 2, kan der således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse”,
hvis der hermed menes at der kan tillades merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til den
manglende målopfyldelse.
Afsnit 8.3.2 omhandler specifikt miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder.
§ 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter betyder, at en udledning ikke må
føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline):
” Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandområders
tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, må en ny
udledning ikke føre til
yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved en
stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde.
Der antages at ske en stigning i
koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra
repræsentative overvågningspunkter
i berørte
overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i [MST
FAQ].”
DN: Den markerede tekst herover er i modstrid med den tidligere nævnte EU-afgørelse
– ”…der
foreligger
en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse
ned”.
Det er således ikke nødvendigt at det samlede vandområde
rykker en klasse ned for et kvalitetselement for at der er tale om en forringelse, en del af vandområdet er
tilstrækkeligt.
Det fremgår også af Horsens-afgørelsen,
idet MFKN skriver ”…
at det følger af EU-Domstolens praksis, at
også midlertidige og lokalt afgrænsede forringelser af tilstanden for et overfladevand er i strid med
forpligtigelsen til at forebygge forringelse af tilstanden…”
”Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forurenende stoffer
sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af
påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af overfladevandområder,
der er i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0485.png
Dato: 3. november 2023
ukendt tilstand (grundet manglende overvågning),
skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer
belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.”
”Er tilstanden ukendt grundet
manglende overvågningsdata
for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af metoder og
alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale
overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser
og godkendelser.”
DN: Efter Horsens-afgørelsen fra MFKN står det klart at kendskab til koncentrationerne i recipienten
(vand/sediment/biota) af de relevante miljøfarlige stoffer, som en ny udledning indeholder, vil være helt
afgørende for om udledningen vil kunne tillades efter alle gældende regler.
Om kendskab til eksisterende koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandområdet skrives i vejledningen:
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer og
økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandområdeplanens
MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvalitetskrav er
overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes, om disse overskrider
relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af
tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner
2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de
konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er tilstanden ukendt grundet manglende
overvågningsdata for området eller manglende miljø-kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere
konkret vurdering under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder
anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den
eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.”
Der lægges således ikke op til i forbindelse til tilladelser til merudledning af miljøfarlige stoffer at der
skaffes ny, relevant viden om eksisterende koncentrationer i vandområdet selvom det er afgørende for at
kunne behandle en ansøgning herom efter gældende regler.
Det er efter DNs opfattelse helt uholdbart at tillade ny/øgede udledninger uden (nyere) viden om
recipientens tilstand for de relevante stoffer
har man ikke data må man skaffe dem, hvad enten det er
myndigheden eller ansøger der foretager de således nødvendige analyser.
Det kan desuden ikke efter over 20 år med VRD på nogen måde retfærdiggøres at der er så massivt
ukendskab til den kemiske tilstand i langt de fleste vandområder som tilfældet er i dag. Især for vandløb og
søer hersker et massivt ukendskab til tilstanden for alle prioriterede miljøfarlige stoffer (eksempelvis er den
ukendt for henved 95% af vandløbene jf. vandområdeplan 2021-27), men også i kystvande er der alt for
langt mellem målestationer og især sådanne, der kan påvise effekter af væsentlige punktkilder med
udledning af miljøfarlige stoffer.
Vejledningsudkastet siger at det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre
til en stigning i koncentrationen som beskrevet, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Der nævnes en
række punkter der altid skal med i vurderingen, herunder:
-
Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncentrationer
ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota).
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0486.png
Dato: 3. november 2023
DN skal påpege at hermed indlægger miljøministeriet en væsentlighedsvurdering, hvilket ikke er i
overensstemmelse med MFKNs afgørelse som siger
”at
når miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskredet, og vandområdet dermed er i det
lavest mulige tilstandsniveau, skal enhver efterfølgende stigning af koncentrationen af stoffet anses som en
forringelse af vandområdets tilstand i
strid med vandrammedirektivets art. 4, stk. 1.”
og at det
”ikke
er i overensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand
at tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i Miljøstyrelsens
vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Vejledningen er ikke i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om, at enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af et
forurenende stof udgør en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overskredet,…”
DN må konkludere at der således ikke er belæg for fremtidige væsentlighedsvurderinger når
miljøkvalitetskravene er overskredet, idet al merudledning da er en forringelse, som ikke kan gradbøjes
med vilkårligt fastlagte bagatelgrænser uanset om disse fastlægges i en vejledning eller i en konkret
væsentlighedsvurderingi.
DN hæfter sig herefter ved at der henvises til MST FAQ 50 (sediment) og 51 (biota)
som rettelig bør være
MST FAQ 50 (biota) og 51 (sediment):
Af
FAQ 51 Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i
sediment, jf. § 6, stk. 1, nr. 5?
fremgår, at hvis den gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen af et
givet stof i sedimentet som følge af en udledning udgør 5 % eller mere af miljøkvalitetskravet for sediment,
bør den betragtes som værende væsentlig. Hvis miljøkvalitetskravet for sediment er overskredet i forvejen i
det pågældende overfladevand, henvises til
FAQ 43 Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en ny
tilladelse til udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevand?,
som så i
øvrigt viser tilbage til den aktuelle vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer afsnit 8.3.2. for
nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om at forebygge forringelse af
overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at hindre mulighed for målopfyldelse (!).
FAQ 43 siger bl.a.:
” Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet stof, om
miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det berørte overfladevandområde, så
længe koncentrationen af stoffet ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand
og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.”
” I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet
Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er
overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller luft,
hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af
miljøkvalitetskravet i overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden kun tillade en
koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for
vand beregnet i blandingszonens rand, jf. FAQ 67.
For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0487.png
Dato: 3. november 2023
Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke medfører en
stigning i koncentrationen af pågældende stof på
et repræsentativt målepunkt.
I beregningen skal indgå
den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af,
om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i,
hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der
opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand,
sediment og biota som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.”
” III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet
Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet.
Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i overfladevandet, kan
miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som ikke vil medføre en stigning i koncentrationen af
det pågældende stof i sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.
Den beregnede gennemsnitlige årlige stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning
bør derfor være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For
udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i
overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets miljøkvalitetskrav for
sediment.”
Som det ses af den fremhævede tekst vil miljøministeriet altså fortsat anvende en væsentlighedsvurdering
til accept af overskridelser af miljøkvalitetskravene, også udenfor de udlagte blandingszoners rand, på 5%
af det generelle kvalitetskrav for vand. Altså en slags undtagelseszone udenpå blandingszonen!
Og som det ses vil man for sediment acceptere en årlig stigning i koncentrationen af det problematiske stof
på 1% af miljøkvalitetskravet for sediment! Om det alene gælder indenfor den udlagte blandingszone
fremgår ikke af forslaget, men det må formodes. For sediment accepteres altså at koncentrationen må stige
med 1% af sedimentkvalitetskravet årligt, hvilket for ikke-nedbrydelige stoffer som tungmetaller eller for
tungtnedbrydelige stoffer betyder at sedimentet gradvist forværres. Det er en meget besynderlig opfattelse
af forsigtighedsprincippet, der her lægges for dagen.
Ydermere skal vurderingen af merudledningens betydning beregnes i et repræsentativt punkt (anbefalet
som et eksisterende målepunkt fra NOVANA og helst det med størst vanddybde) som kan være placeret
langvejs fra merudledningsstedet. Dette punkt skal repræsentere hele vandområdet, hvilket er absurd. Et
relevant målepunkt ville ligge nær udledningspunktet i strømretningen for at sikre overholdelse af
miljøkvalitetskravene så tæt på udledningen som muligt. At der så vil være samtidig kravoverholdelse i
større afstand er overvejende sandsynligt. Det er omvendte er tilfældet for et repræsentativt punkt langt
væk
her ved man ikke hvad tilstanden er tættere på udledningen.
Så på trods af MFKNs afgørelse herom ovenfor insisterer miljøministeriet altså på fortsat at foretage en
væsentlighedsvurdering som tillader overskridelser af miljøkvalitetskravene udenfor udlagte
blandingszoner. Fuldstændigt som det var tilfældet før ministeren greb ind og inddrog disse dele af
vejledningen.
Det fremgår af høringsbrevet til høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer”, at
”Miljøministeriets departementet har forestået den juridiske analyse og har i den sammenhæng haft dialog
med EU-Kommissionen og gennemført et udvidet nabotjek. På denne baggrund er den retlige ramme for,
hvad der vil udgøre en yderligere forringelse fastlagt som: En udledning der medfører en målbar stigning i
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0488.png
Dato: 3. november 2023
koncentrationen af et MFS i et samlet målsat overfladevandområde, hvor koncentrationen af dette MFS i
forvejen overskrider miljøkvalitetskrav for stoffet.”
Hvad den udførte dialog med EU Kommissionen og nabotjekket har haft af betydning anføres ikke, men
bruges her til at legitimere de omskrevne vejledninger og deres fastholdelse af væsentlighedskriterier for at
overskride gældende miljøkvalitetskrav udenfor blandingszoner og hermed merudledning af stoffer, der
allerede overskrider miljøkvalitetskravene. Desuden betyder brugen af repræsentative beregningspunkter
langt fra udledningspunktet at der accepteres forringelser i (mere nærliggende) dele af vandområdet.
Alle disse forhold er i modstrid med såvel MFKNs afgørelse som med EU domstolens afgørelser og næppe
et enigt resultat af dialogen med EU Kommissionen og derfor er den reviderede vejledning en ommer.
Den parallelle høring af Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” MST FAQ slutter 9. november og den tætte sammenhæng mellem de to høringer
betyder at DN må tage forbehold for at komme med yderligere bemærkninger til vejledning til
indsatsbekendtgørelsen såfremt læsningen af MST FAQ giver anledning hertil.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog i DN Sekretariat
31193235 [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0489.png
Aktdetaljer
Akttitel: Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på
vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 13
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501445
02-11-2023 16:05:40
Indgående
[1] DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.eml
[2] DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0490.png
== AKT 501445 == [ Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for v… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Svend-Erik Jepsen ([email protected])
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
02-11-2023 16:05
DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf;
Til Miljøministeriet
Hermed fremsendes DI’s bemærkninger til udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen
Miljøpolitik og cirkulær økonomi
Fagleder, Vand og Klimatilpasning
(+45) 3377 3685
(+45) 2949 4407 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0491.png
== AKT 501445 == [ Dansk Industri, Svend-Erik Jepsen - DI høringssvar på vejledning om indsatsprogrammer for v… ==
SEJ
DI-2023-00336
Deres sagsnr.: 2023-10012
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att.: Vand og Klimatilpasning
Sendt som e-mail til
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
DI’s bemærkninger til udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter
DI har den 12. oktober 2023 modtaget ovenstående udkast til vejledning i høring med frist den 3.
november 2023.
Indledningsvist vil DI gerne anerkende det store arbejde, som Miljøministeriet har lagt i at afsøge
modeller for den fremtidige forvaltning af vandområderne og udledningstilladelser til disse i lyset
af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 (sagen 22/02461).
DI finder, at denne vejledning og den nye vejledning med FAQer fra Miljøstyrelsen, der ligeledes er
i høring, vil udgøre et administrationsgrundlag, der kan fungere i praksis. Vi kan dog samtidig imø-
dese, at ansøgningsprocedurer og dokumentationsgrundlag bliver mere omfangsrigt og dermed
også mere omkostningstungt. DI skal henstille til, at de økonomiske byrder, der er forbundet med
nye og reviderede tilladelser, tilstræbes reduceret så meget som muligt.
I forhold til den konkrete vejledning er kapitel 8 af særlig interesse, da den giver rammen for myn-
dighedens administration af lovgivningen, og specielt kapitel 8.3.2. om miljøfarlige forurenende
stoffer i overfladevandområder. DI støtter, at beregningerne af, at der ikke vil ske en stigning i
koncentrationen i et repræsentativt overvågningspunkt, samt, at vurderingen skal foretages ved
en forudgående beregning. Vi undrer os dog over
formuleringen ”under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder” –
er det ikke en selvfølge i en myndigheds administrationsar-
bejde?
DI anerkender, at det af vejledningen fremgår, at der naturligvis skal arbejdes på at reducere ud-
ledningen og dermed også mindske udstrækningen af blandingszoner i takt med udvikling af nye
og bedre teknologier til at nedbringe koncentrationerne i spildevandet. Den metodik følger ligele-
des af arbejdet med BAT/BREF som en del af IE direktivet (Industrial Emission).
DI står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar og den kommende
vejledning.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0493.png
Aktdetaljer
Akttitel: Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense
Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012
Aktnummer: 12
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
501272
02-11-2023 14:20:08
Indgående
[1] Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012.eml
[2] Høringssvar til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet 2. november 2023.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0494.png
== AKT 501272 == [ Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om ind… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Anna Gade Holm ([email protected])
Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om indsatsbekendtgørelsen j.nr. 2023-10012
02-11-2023 14:17
Høringssvar til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet 2. november 2023.pdf;
Til Miljøministeriet
Høring J. nr. 2023-10012
Venlig hilsen
Anna Gade Holm
Biolog
Mobil 29 36 52 36
[email protected]
ODENSE KOMMUNE
Klima- og Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Kontor
Nørregade 36,
5000
Odense C
www.odense.dk
Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder
www.odense.dk/privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0495.png
== AKT 501272 == [ Odense Kommune, Anna Gade Holm - Høringssvar fra Odense Kommune - Vejledning om ind… ==
Klima- og Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Vandhåndtering og Gartneri
Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende:
-
udkast til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december
2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer”
(2023-97845)
-
udkast om vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (2023-10012)
Nørregade 36
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf.
29 36 52 36
Hermed sendes høringssvar fra Odense Kommune vedrørende Miljøstyrelsens
Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer” og udkast om vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter for så vidt angår bestemmelserne
om miljøfarlige forurenede stoffer i overfladevand.
Odense Kommune har læst og forholdt sig elementerne i vejledningen.
Kommunen finder, at der er godt takter i vejledningen, der kan hjælpe
kommunerne videre i sagsbehandlingen i udledningstilladelser til områder uden
målsætningsopfyldelse. Odense Kommune bemærker, at MFS fra punktkilder
udledt til områder uden målsætningsopfyldelse beregningsmæssigt må overskride
med 5 % på blandingszonens rand og ikke må forøge koncentrationen af det
enkelte stof målbart i et repræsentativt punkt for hele det modtagende
vandområde.
Odense Kommune mener, at den pågældende vejledning angiver en anvendelig
metode, som kommunerne kan benytte til de fremtidige tilladelser.
Miljøstyrelsen oplyste under høringsmødet den 25. oktober 2023, at der er nedsat
en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med løsninger inden for udledning af
regnbetingede udledninger (RBU) fra separatkloak. Resultatet af dette arbejde
ser Odense Kommune frem til. Især i forhold til rækkefølgen af implementeringen
af bestemmelserne i EU-direktiverne og manglen på værktøjer fra Miljøstyrelsens
side til at reducere de væsentligste kilder til miljøfarlige forurenede stoffer. Dette
har væsentlige og uhensigtsmæssige konsekvenser for både miljøbeskyttelsen
og kommunernes arbejde.
Vandrammedirektivets bestemmelser om miljøfarlige forurenede stoffer er
allerede implementeret i bekendtgørelse 1433 om udledning af miljøfarlige
DATO
2. november 2023
REF.
ANGHO/HEMWH
JOURNAL NR.
06.11.00-K04-1-23
1/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0496.png
forurenede stoffer
1
og i bekendtgørelse nr. 796 om fastlæggelse af miljømål
2
.
Problemet er, at i forhold til vejledning til indsatsbekendtgørelsen, så er der endnu
ikke er udført “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”. Denne
kvantitative beregning kunne, på samme måde som virkemiddelkataloget for
kvælstof, pege på indsatser i forhold til de største og de betydeligste kilder af
miljøfarlige forurenede stoffer, og som koster mindst rent samfundsøkonomisk.
Det skaber den situation, at Miljø- og Fødevareklagenævnet afgør klagesager
efter direktivernes bestemmelser, der er implementeret i de danske
bekendtgørelser, men at de “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”
ikke er implementeret, hvilket medfører, at reguleringen og indsatser påføres de
tilfældige punktkilder, der ender i klagenævnet, og ikke de kilder, der er størst og
mindst omkostningstunge at regulere. Reelt kan denne situation resultere i at
aktører som spildevandsforsyninger, Vejdirektoratet eller private udledere tvinges
til at opkøbe kompenserende landbrugsjord. Et andet element i denne situation
er, at Kommunerne især er låste i at finde andre kilder at reducere udledningen
fra, da kommunerne ikke er myndighed på de betydelige kilder så som indholdet
af kobber og zink i grisefoder.
Miljøstyrelsen bør hurtigst muligt udføre “kvantitative beregninger af konkrete
indsatsbehov” for miljøfarlige forurenede stoffer, samt fastsætte en konkret
handleplan og implementere de konkrete indsatskrav, som reducerer miljøfarlige
forurenede stoffer. Og man kunne med fordel starte med kobber og zink.
RBU separatkloak har altid været omfattet af en speciel retsstilling, idet
punktkilden ikke er omfattet af bek. nr.1433 om udledning af MFS. Det giver god
mening, at RBU separatkloak er undtaget af bekendtgørelsen 1433 (og EU-
direktiverne), idet separatkloak i bund og grund er en diffus kilde, da forureneren
ikke er en virksomhed eller en juridisk enhed, men at selve aktiviteten “at køre på
vejen” er en diffus kilde. Sådan en form for udledning er produktreguleret og bør
som udgangspunkt reguleres som sådan.
Med indsatsbekendtgørelsens §8 bliver denne specielle retsstilling taget fra de
separate udledninger, hvilket gør, at RBU separatkloak bliver stærkt reguleret,
selv om det er en forholdsvis lille kilde af miljøfarlige forurenende stoffer ift. øvrige
diffuse kilder. Overmere så forbryder den nuværende forvaltning og
Miljøstyrelsens manglende “kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov”
sig mod en af de vigtigste grundtanker i Miljøbeskyttelsesloven nemlig
proportionalitetsprincippet. Er det proportionelt at udføre indsatser på mindre
diffuse kilder og lade de store - og indsatsmæssigt billige kilder – gå ureguleret
hen, på grund af et manglende virkemiddelkatalog for miljøfarlige forurenende
stoffer.
1
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og havområder (Bek. nr. 1433 af 21/11/2017).
2
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand (Bek. nr. 796 af 13/06/2023)
2/2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0497.png
Aktdetaljer
Akttitel: EM's høringssvar: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journalnummer 2023 -
10012 (EM Id nr.: 748779)
Aktnummer: 11
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
500791
02-11-2023 09:12:46
Indgående
[1] EM's høringssvar Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, journalnummer 2023 - 10012 (EM Id nr. 748779).eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0498.png
== AKT 500791 == [ EM's høringssvar: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
1-DEP Høringer ([email protected])
EM's høringssvar: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
journalnummer 2023 - 10012 (EM Id nr.: 748779)
Sendt:
02-11-2023 09:11
Til:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring: Høring - Vejledning til bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SFS og SIK
Med venlig hilsen
Sanne Erholt (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 74
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet
<[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet <[email protected]>; UFM
FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; region​
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
<[email protected]>; email <[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>; [email protected];
SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>;
Danmarks fiskehandlere <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; [email protected];
Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Sportsfiskerforbund -
post <[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>; [email protected]; Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Eurofins Steins Laboratorium A/S <[email protected]>;
[email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
QFish <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; INFO.FLEX-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Marine Ingredients <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ørsted
Hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0500.png
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse
om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et
overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0501.png
Aktdetaljer
Akttitel: SV: Høring af udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 10
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
495582
24-10-2023 16:19:00
Udgående
[1] SV Høring af udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0502.png
== AKT 495582 == [ SV: Høring af udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Klaus Hougaard ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
SV: Høring af udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
24-10-2023 16:19
Kære Klaus
Tak for din henvendelse.
I er velkomne til, at indsende et høringssvar, som vil blive behandlet på lige fod med de andre indkomne høringssvar.
Bemærk at høringsfristen er den 3. november. 2023.
Venlig hilsen
Jens Christian Berthelsen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 20 11 65 16 | [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Vester Voldgade 123 | 1552 København V | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] | www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
Fra:
Klaus Hougaard <[email protected]>
Sendt:
24. oktober 2023 15:08
Til:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Emne:
Høring af udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Miljøministeriet
Departementet
Vand og Klimatilpasning
Att.: Jens Christian Pabst Berthelsen
Fjernvarme Fyn er direkte berørt af dette lovområde, idet vi har en ansøgning om miljøgodkendelse til udledning af
renset røggaskondensat direkte til recipienten Odense Fjord liggende hos Miljøstyrelsen. Da vi ikke er repræsenteret
på den udsendte høringsliste, vil vi gerne have oplyst, om det er muligt for os at indsende høringssvar på lige fod
med de nævnte parter på høringslisten.
Med venlig hilsen
Klaus Hougaard
Miljøkonsulent
Telefon: 27 15 04 27
[email protected]
Havnegade 120
5000 Odense C
Telefon: 65 47 30 00
www.fjernvarmefyn.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0503.png
Aktdetaljer
Akttitel: Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3.
november 2023)
Aktnummer: 9
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
497145
26-10-2023 16:41:57
Indgående
[1] VS Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning
til indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).eml
[2] Høringsbrev.pdf
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[4] Høringsliste.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0504.png
== AKT 497145 == [ Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til Vejledning til bekendtgørelse om indsat… ==
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Nina Munck Richter Henriksen ([email protected])
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
26-10-2023 16:41
Bilag:
Høringsbrev.pdf; Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Høringsliste.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til
journalnummer 2023 – 10012
Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til denne høring.
Med venlig hilsen
Nina Munck Richter Henriksen
Kontorfuldmægtig
Maritim regulering og jura
Tlf: 72 19 62 25 |
[email protected]
Søfartsstyrelsen | Batterivej 7| 4220 Korsør
www.soefartsstyrelsen.dk
Fra:
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>
Sendt:
13. oktober 2023 07:21
Til:
SFS Høringer <[email protected]>
Emne:
VS: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Fra:
Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>
Sendt:
12. oktober 2023 17:05
Til:
Økonomiministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
<[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
<[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; region​[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0505.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@ikast-
brande.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; email
<[email protected]>; Mail (FST) <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
SLKS hovedpostkasse
<[email protected]>; Energistyrelsens officielle postkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Danish Seafood Association (mail) <[email protected]>; Danmarks fiskehandlere
<[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Sportsfiskerforbund -post
<[email protected]>; Dansk Akvakultur <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Danish Seafood Association (mail)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Havne og
Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Planteværn
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Eurofins Steins Laboratorium
A/S <[email protected]>;
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
QFish <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen Muslingeerhvervet (FME) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Marine
Ingredients <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Ørsted Hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Presse <[email protected]>; Vive <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets <[email protected]>
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0506.png
Emne:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail
[email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0507.png
== AKT 497145 == [ Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til Vejledning til bekendtgørelse om indsat… ==
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0508.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0509.png
== AKT 497145 == [ Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til Vejledning til bekendtgørelse om indsat… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0527.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0528.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0529.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0538.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0558.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0561.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0563.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0566.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0567.png
== AKT 497145 == [ Søfartsstyrelsen - Høringssvar: Ingen kommentarer til Vejledning til bekendtgørelse om indsat… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0572.png
Aktdetaljer
Akttitel: Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående
høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
Aktnummer: 8
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
496919
26-10-2023 13:51:51
Indgående
[1] Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012.eml
[2] Høringssvar 2023-10012 (D13969961).pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0573.png
== AKT 496919 == [ Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnu… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Jens Emil Skovdal Hach ([email protected])
Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012
26-10-2023 13:51
Høringssvar 2023-10012 (D13969961).pdf;
Til rette vedkommende
Hermed fiskeristyrelsens besvarelse af høring tilsendt den 12. oktober 2023.
Hav en god dag.
Venlig hilsen
Jens Emil Skovdal Hach
Fuldmægtig | Fiskerikontrolkontoret
+45 72 18 58 17 | +45 33 44 31 85 |
[email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeristyrelsen
| Nyropsgade 30 | 1780 København V | Tlf. +45 72 18 56 00 |
[email protected]
|
www.fiskeristyrelsen.dk
På Fiskeristyrelsen.dk kan du læse om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0574.png
== AKT 496919 == [ Fiskeristyrelsen, Jens Emil Skovdal Hach - Angående høringssvar - Miljøministeriets journalnu… ==
Afdeling:
Fiskeristyrelsen
J.nr.:
23-4000-000294
Ref.:
Jeskha
Dato:
26-10-2023
Bedes anført i svar
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Høringssvar
Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 72 18 56 00 • CVR 39097176 • EAN 5798000008700 • [email protected] • www.fiskeristyrelsen.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0575.png
Aktdetaljer
Akttitel: Sorø Kommune - Høringssvar: Bemærkninger til udkast til ny
vejledning (Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 -)
Aktnummer: 7
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
496186
25-10-2023 13:31:47
Indgående
[1] Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar.eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0576.png
== AKT 496186 == [ Sorø Kommune - Høringssvar: Bemærkninger til udkast til ny vejledning (Miljøministeriets jour… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Louise Jessen Schack ([email protected])
Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 - Høringssvar
25-10-2023 13:30
Kære MIM,
Jeg har læst jeres afsnit 8.3.2 i udkast til ny vejledning.
Kunne I ikke nævne noget i vejledningen om at Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder ikke gælder almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger. Dette emner er ofte diskuteret i kommunerne og emnet ser ikke ud til at indgå i den nye
vejledning.
Det ville være fedt hvis I kunne beskrive juraen i hvad der så gælder og hvorfor – hvilke love og bekendtgørelse og §§
- for de almindeligt belastede separate regnvandsudledninger.
Kan / skal /må man fx udpege blandingszone for almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
Kan / skal /må vi stille koncentrationskrav til almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
Det står muligvis i jeres FAQ nr. 6, som jeg har læst.
Men våde bassiner / BAT kan jo ikke fjerne 100% for alle stoffer fx fra vejvand. Og hvad gør man så?
Muligvis er det mig der ikke har erfaring nok til at gennemskue juraen helt klart, men emnet er oppe og vende hver
gang, jeg er til møde med mine kollegaer i andre kommuner.
Venlig hilsen
Louise Jessen Schack
Miljømedarbejder
Hovednr.: 57876000
Direkte: 57876378
E-mail: [email protected]
www.soroe.dk
Sorø Kommune
Teknik, Miljø og Drift, Natur og Miljø
Rådhusvej 8
4180 Sorø
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0577.png
Aktdetaljer
Akttitel: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
(FRIST 3. november 2023)
Aktnummer: 6
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
491232
16-10-2023 11:10:00
Udgående
[1] Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).eml
[2] Høringsliste.pdf
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[4] Høringsbrev.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0578.png
== AKT 491232 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
16-10-2023 11:10
Bilag:
Høringsliste.pdf; Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Høringsbrev.pdf;
Til:
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0579.png
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
Venlig hilsen
Jens Christian Berthelsen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 20 11 65 16 | [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Vester Voldgade 123 | 1552 København V | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] | www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0580.png
== AKT 491232 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0585.png
== AKT 491232 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0603.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0604.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0605.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0614.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0634.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0637.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0639.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0642.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0643.png
== AKT 491232 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0644.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0645.png
Aktdetaljer
Akttitel: Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on
Programmes of Measures for River Basin Districts
Aktnummer: 5
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
491247
16-10-2023 11:22:00
Udgående
[1] Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for River
Basin Districts.eml
[2] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[4] Høringsliste.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0646.png
== AKT 491247 == [ Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for R… ==
[email protected] ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for River Basin
Districts
Sendt:
16-10-2023 11:22
Bilag:
Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf; Høringsudkast
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf; Høringsliste.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for River Basin Districts
The draft guidelines for the executive order on programmes of measures for river basin districts are out for
consultation from Thursday 12 October to 3 November.
The draft guidelines for the executive order on programmes of measures for river basin districts, together with the
draft executive order on programmes of measures for river basin districts and, inter alia, the draft river basin
management plans 2021-2027, were subject to a six-month public consultation from 22 December 2021 to 22 June
2022.
However, the draft guidance for the executive order on programmes of measures was not published after the
consultation in 2021/2022, as it was necessary to make a fundamental adjustment to section 8.3.2 of the
consultation draft on environmentally hazardous pollutants in surface water. The reason for the amendment was the
decision of the Danish Environmental and Food Board of Appeal of 23 February 2023 in case 22/02461. The decision
made it necessary to amend the draft guidance to avoid misunderstandings about when a discharge of pollutants to
surface water constitutes a deterioration of the status of a surface water body.
The draft guidance now explicitly clarifies that a specific assessment must be made as to whether a discharge is likely
to cause a deterioration in the status of the affected water bodies. If this is the case, the deterioration cannot be
authorised under any circumstances. However, a discharge in itself does not automatically constitute deterioration.
Overall, the draft guidance has been amended following consultation in 2021/2022 as follows:
- Updated in accordance with the provisions of Executive Order no. 797 of 13 June 2023 on programmes of measures
for river basin districts
- Update of references, dates, etc. and editorial adjustments in general
- Update on deterioration and temporary deterioration in Section 8.1.1 ff.
- Rewording of section 8.3.2 on environmentally hazardous pollutants in surface water
Submission of comments:
Comments can be sent to the Ministry of the Environment by email to [email protected].
Please include the Ministry of the Environment's reference number 2023 - 10012 in the comments.
The consultation responses received will be published on the consultation portal. By submitting a consultation
response, you consent to the publication of the consultation response, including the sender's name and e-mail
address.
Hearing responses should be sent to the Department of the Environment no later than Friday 3 November 2023.
If you have any questions, please contact Jens Berthelsen on +45 20 11 65 16 or [email protected].
Link: Hearing details
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
An unofficial English translation of the consultation documents is available upon request.
Kind regards
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0647.png
Jens Christian Berthelsen
Legal Officer
| Office for Water and Climate Adaptation
Tel: +45 20 11 65 16 | Mail: [email protected]
Ministry of Environment of Denmark
Department of
Environment | Frederiksholms Kanal 26 | DK - 1552 Copenhagen | Tel: +45 38 14 21 42 | Mail: [email protected] |
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0648.png
== AKT 491247 == [ Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for R… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0666.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0667.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0668.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0677.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0697.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0700.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0702.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0705.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0706.png
== AKT 491247 == [ Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for R… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0724.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0725.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0726.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0735.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0755.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0758.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0760.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0763.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0764.png
== AKT 491247 == [ Hearing letter on the draft guidance on the Executive Order on Programmes of Measures for R… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0769.png
Aktdetaljer
Akttitel: Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Aktnummer: 4
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
491253
16-10-2023 11:26:00
Udgående
[1] Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.eml
[2] Høringsbrev.pdf
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[4] Høringsliste.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0770.png
== AKT 491253 == [ Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
16-10-2023 11:26
Høringsbrev.pdf; Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Høringsliste.pdf;
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
·
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
·
·
·
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Venlig hilsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0771.png
Jens Christian Berthelsen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 20 11 65 16 | [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Vester Voldgade 123 | 1552 København V | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] | www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0772.png
== AKT 491253 == [ Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… ==
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0773.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0774.png
== AKT 491253 == [ Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0792.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0793.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0794.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0803.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0823.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0826.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0828.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0831.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0832.png
== AKT 491253 == [ Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0837.png
Aktdetaljer
Akttitel: VS: Prehøring
Aktnummer: 3
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
490369
13-10-2023 12:04:25
Intern
[1] VS Prehøring.eml
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0838.png
== AKT 490369 == [ VS: Prehøring ] == Dokument 1 == [ VS Prehøring ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Cecilie Spanner Rydeng ([email protected])
Rikke Slot Benyahia ([email protected])
VS: Prehøring
13-10-2023 12:04
Til sagen med høringssvar og opfølgning når vi har et overblik.
Venlig hilsen
Rikke Slot Benyahia
Teamleder | Vand og Klimatilspasning
+45 21 82 28 81 | [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Vester Voldgade 123 | 1552 København V | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] | www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
Fra:
TRM Lene Priess <[email protected]>
Sendt:
11. oktober 2023 17:21
Til:
Rikke Slot Benyahia <[email protected]>
Cc:
Lasse Winterberg <[email protected]>
Emne:
SV: Prehøring
Kære Rikke.
Som nævnt, tak for fremsendte.
Inden for denne meget korte frist, har vi umiddelbart nedenstående kommentarer.
1. Generelt er der usikkerhed om datagrundlag og beregningsmetoder, hvilket den nye vejledning ikke
adresserer. Vil/kan MIM/MST kunne henvise til best practice for beregningsmetoder for at leve op til
beregningskravet for en konkret vurdering?
2. Jf. inddragelse af andre udledninger og eventuelle nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår af seneste
tilstandsvurdering. Hvordan vil sådanne oplysninger og data gøres tilgængelige for statslige
anlægsmyndigheders vurderinger ifm MKV?
3. Afsnit om målopfyldelse s. 2 – uklart om dette indebærer, at en miljømyndighed generelt kan afvise udledning
til et vandområde i ikke god-tilstand (selvom ingen stigning i koncentrationen), herunder henvise til at der
endnu ikke er planlagt tiltag til forbedring af området (sidstnævnte kan antageligt ikke kan være tilfældet).
4. S. 2 - er der beregningsmetoder og datagrundlag for kompenserende og afværgeforanstaltninger til
neutralisering af effekt? Hvilke krav stilles til dokumentation?
Det er Transportministeriets indtryk, at det netop er krav til dokumentation og vejledning om metoder, jf. 1 + 4, som
anlægsmyndigheder og rådgiverbranchen efterspørger.
Men Transportministeriet vender tilbage i forbindelse med den officielle høring, hvor også ministeriets
anlægsenheders faglige ekspertise skal inddrages.
Mvh
Lene
Med venlig hilsen
Lene Priess
Chefkonsulent
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0839.png
DK-1220 København K
+ 45 23 49 41 68
[email protected]
www.trm.dk
Fra:
Rikke Slot Benyahia <[email protected]>
Sendt:
11. oktober 2023 14:27
Til:
TRM Lene Priess <[email protected]>
Emne:
Prehøring
Kære Lene
Vi er nu klar til at sende vores vejledninger i høring. Jeg vedhæfter nyt udkast til revideret vejledning til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Det er kun det afsnit, der blev underkendt af
Nævnet, som er vedhæftet her. Jeg skal bede jer om at behandle udkastet med fortrolighed, da det ikke er offentligt
kendt endnu. Vi forventer dog at sende de reviderede vejledninger i høring i morgen. Jeg beklager, det ikke har været
muligt at sende til jer før.
Når jeg skriver vejledninger i flertal sender Miljøstyrelsen også en revideret udgave af deres FAQ 43 i høring, der
omhandler udpegningen af blandingszoner, men tænker ikke det er så relevant for jer?
Ring hvis der er noget.
Mbh. Rikke
Venlig hilsen
Rikke Slot Benyahia
Teamleder | Vand og Klimatilspasning
+45 21 82 28 81 |
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Vester Voldgade 123 | 1552 København V | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0840.png
Aktdetaljer
Akttitel: Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (Vejledning til indsatsbekendtgørelsen)
(FRIST 3. november 2023)
Aktnummer: 2
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
490212
12-10-2023 17:05:00
Udgående
[1] Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023).eml
[2] Høringsbrev.pdf
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.pdf
[4] Høringsliste.pdf
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0841.png
== AKT 490212 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Til:
Økonomiministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected]),
Forsvarsministeriet ([email protected]), FES ([email protected]), Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]),
Justitsministeriet ([email protected]), Kulturministeriet ([email protected]), Erhvervsministeriet ([email protected]), Social- Bolig-
og Ældreministeriet ([email protected]), Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet ([email protected]), BM Postkasse
([email protected]), UVM - UVMIPOST ([email protected]), Udlændinge- og Integrationsministeriet ([email protected]),
Skatteministeriet ([email protected]), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ([email protected]),
Transportministeriet ([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]), Uddannelses-
og Forskningsministeriet ([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), region​[email protected] (region​[email protected]),
Albertslund Kommune ([email protected]), Allerød Kommune ([email protected]), Assens
Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Billund Kommune ([email protected]),
Bornholms Regionskommune ([email protected]), Brøndby Kommune ([email protected]), Brønderslev
Kommune ([email protected]), Dragør Kommune ([email protected]), Egedal Kommune
([email protected]), Esbjerg Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Fanø
Kommune ([email protected]), Favrskov Kommune ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Fredensborg Kommune ([email protected]), Fredericia Kommune
([email protected]), Frederiksberg Kommune ([email protected]), Frederikshavn Kommune
([email protected]), Frederikssund Kommune ([email protected]), Furesø Kommune
([email protected]), Faaborg-Midtfyn Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Gentofte Kommune
([email protected]), Gladsaxe Kommune ([email protected]), Glostrup Kommune (kontaktpersoner
([email protected]), Greve Kommune ([email protected]), Gribskov Kommune
([email protected]), Guldborgsund Kommune (kontaktpersoner ([email protected]),
Haderslev Kommune ([email protected]), Halsnæs Kommune ([email protected]), Hedensted Kommune
([email protected]), Helsingør Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Herning
Kommune ([email protected]), Hillerød Kommnune ([email protected]), Hjørring Kommune
([email protected]), Holbæk Kommune ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Horsens Kommune ([email protected]), Hvidovre Kommune
([email protected]), Høje-Taastrup Kommune ([email protected]), Hørsholm Kommune
([email protected]), Ikast-Brande Kommune ([email protected]), Ishøj Kommune
([email protected]), Jammerbugt Kommune ([email protected]), Kalundborg Kommune
([email protected]), Kerteminde Kommune ([email protected]), Kolding Kommune
([email protected]), Københavns Kommune ([email protected]), Køge Kommune
([email protected]), Langeland Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Lejre Kommune
([email protected]), Lemvig Kommune ([email protected]), Lolland Kommune ([email protected]),
Lyngby Kommune ([email protected]), Læso Kommune ([email protected]), Mariager Kommune
([email protected]), Middelfart Kommune ([email protected]), Norddjurs Kommune
([email protected]), Nordfyns Kommune ([email protected]), Nyborg Kommune
([email protected]), Næstved Kommune ([email protected]), Odder Kommune
([email protected]), Odense Kommune ([email protected]), Odsherred Kommune
([email protected]), Randers Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Rebild
Kommune ([email protected]), Ringkøbing-Skjern Kommune ([email protected]), Ringsted Kommune
([email protected]), Roskilde Kommune ([email protected]), Rudersdal Kommune
([email protected]), Rødovre Kommune ([email protected]), Samsø Kommune ([email protected]),
Silkeborg Kommune ([email protected]), Skanderborg Kommune
([email protected]), Skive kommune - Skive Kommune ([email protected]),
Slagelse ([email protected]), Solrød Kommune ([email protected]), Sorø Kommune
([email protected]), Stevns Kommune ([email protected]), Struer Kommune ([email protected]), Svendborg
Kommune ([email protected]), Syddjurs Kommune ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Tønder Kommune
([email protected]), Tårnby Kommune ([email protected]), Vallensbæk Kommune
([email protected]), Varde Kommune ([email protected]), Vejen Kommune ([email protected]),
Vejle Kommune ([email protected]), Vesthimmerland kommune ([email protected]), Viborg Kommune
([email protected]), Vordingborg Kommune (kontaktpersoner ([email protected]), Ærø Kommune
([email protected]), Aabenraa Kommune ([email protected]), Aalborg Kommune
([email protected]), Aarhus Kommune ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mail (FST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), SLKS hovedpostkasse ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), CONCITO ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), SEGES ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks
fiskehandlere ([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk
Akvakultur ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv (høring
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), dkf@kano-
kajak.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Anders Frandsen ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk
Gartneri ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danske Rederier ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Donslab ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Eurofins Steins Laboratorium A/S
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), QFish
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Vandværker ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Foreningen Muslingeerhvervet (FME ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (info.flex-
[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv (høring ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Landsforeningen Levende Hav ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), Anne Mette Bæk ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), NIRAS Firma ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), thorkild-
[email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Mai-Britt Noe ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ICROFS ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Miljø- og Fødevarerklagenævnets
funktionspostkasse ([email protected]), Kirkeministeriet ([email protected]), Morsø Kommune
([email protected])
Jens Christian Pabst Berthelsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) (FRIST 3. november 2023)
Sendt:
12-10-2023 17:05
Bilag:
Høringsbrev.pdf; Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.pdf; Høringsliste.pdf;
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0843.png
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i høring i perioden
torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter høringen i
2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit 8.3.2 om miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.
februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde justering i vejledningsudkastet for at undgå
misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden
for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der ved en
udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand. Hvis dette er tilfældet, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog ikke automatisk i sig selv udgøre en
forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til
offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller
[email protected].
Link:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0844.png
== AKT 490212 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0845.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0846.png
== AKT 490212 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
47
49
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
50
50
54
55
4
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål
for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne
hvor det er muligt og så tidligt som muligt
inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5
‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10
‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end
1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5
‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet
angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager
som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme-
vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over-
stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte
rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner
henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold
fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0864.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof-
og fosforvådområder
forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf.
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter
Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0865.png
vejledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at
beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
3
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
20
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0866.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten
eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
22
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på
24
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
oplysninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme
der skal forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser
renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen
skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de
28
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
nødvendige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes ind-
satsen som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0875.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
naphthalen, nonylphenoler,
methylnaphthalener, zink
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning
kvantitativt
og kemisk
af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
habitatvejledningen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
vandplanlægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne
for fosfor og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og
opgørelserne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og
kvælstof i hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørel-
ser er tilvejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-
2027. Intern arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser
om overvågning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA)
sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne
indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger
ved
siden af den øvrige generelle regulering på området
af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse
forurenende stoffer til vand-
miljøet’
(Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov
dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning
kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0895.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomstens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekom-
stens miljømål hindres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24,
stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares,
jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier
ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser
har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs-
og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0898.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data
sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne
kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’
er
- Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0900.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det
skal yderligere sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke
med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de
årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger
for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet
eller grundvand- forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet
Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0903.png
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0904.png
== AKT 490212 == [ Høring - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejled… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0909.png
Aktdetaljer
Akttitel: VAK - Høringsmateriale - Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Vejledning til
indsatsbekendtgørelsen) - 12/10-2023
Aktnummer: 1
Akt ID:
Dato:
Type:
Dokumenter:
489423
12-10-2023 08:17:57
Intern
[1] Høringsbrev.docx
[2] Aktdokument.html
[3] Høringsudkast Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.docx
[4] Høringsliste.docx
Den 6. februar 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0910.png
== AKT 489423 == [ VAK - Høringsmateriale - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområd… ==
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023-10012
Ref. RURAB
12. oktober 2023
Høringsbrev om udkast til vejledning om bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter sendes i
høring i perioden torsdag d. 12. oktober til og med d. 3. november 2023.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen
med udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til
vandområdeplaner 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni
2022.
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blev imidlertid ikke offentliggjort efter
høringen i 2021/2022, da det har været nødvendigt grundlæggende at justere i høringsudkastets afsnit
8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Baggrunden for justeringen var Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 i sagen 22/02461. Afgørelsen nødvendiggjorde
justering i vejledningsudkastet for at undgå misforståelse om, hvornår en udledning af forurenede
stoffer til overfladevand vil udgøre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde.
Det er nu udtrykkeligt præciseret i vejledningsudkastet, at der skal foretages en konkret vurdering af,
om der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand.
Hvis dette er tilfældet, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades. En udledning vil dog
ikke automatisk i sig selv udgøre en forringelse.
Vejledningsudkastet er samlet set ændret efter høring i 2021/2022 således:
Opdatering i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Opdatering af henvisninger, datoer mv. og redaktionelle justeringer i øvrigt
Opdatering om forringelse og midlertidige forringelser i afsnit 8.1.1 ff.
Omskrivning af afsnit 8.3.2 om miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Afgivelse af bemærkninger:
Høringssvar kan sendes til Miljøministeriet på e-mail [email protected].
Skriv venligst Miljøministeriets journalnummer 2023 - 10012 på høringssvaret.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
1 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0911.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Høringssvar bedes sendt til Miljøministeriet senest fredag d. 3. november 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Berthelsen på +45 20 11 65 16 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Cecilie Spanner Rydeng
Teamleder | Vand- og Klimatilpasning
2 af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0912.png
== AKT 489423 == [ VAK - Høringsmateriale - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområd… ==
Titel:
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Evt. Officiel titel:
Beskrivelse:
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter var sammen med udkast til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bl.a. udkast til vandområdeplaner 2021-2027 i 6
måneders offentlig høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022.
Dette udkast er en opdatering af særligt afsnit 8.3.2. om miljøfarlige forurenende stoffer.
Høringstype: (Andet materiale, bekendtgørelse, betænkning, debatoplæg, EU-dokumenter, lovforslag, miljøvurdering,
standard eller vejledning)
Vejledning
Område: (Miljø, Natur og klima eller Miljøvurdering)
Miljø
Høringsfrist:
3. november 2023
Ikrafttrædelsesdato: (hvis der er en)
Der er ikke en decideret ikrafttrædelsesdato.
Kontaktperson + e-mail:
Rune Raun-Abildgaard –
[email protected]
Og alle dokumenterne, der skal uploades.
Dem får du af Jens
Venlig hilsen
Jens Christian Pabst Berthelsen
Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning
+45 20 11 65 16 | +45 20 11 65 16 | [email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Holmens Kanal 42 | 1060 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] |
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0913.png
== AKT 489423 == [ VAK - Høringsmateriale - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområd… ==
Vejledning til be-
kendtgørelse om
indsatsprogrammer
for vandområdedi-
strikter
[Serietype og nummer]
[Måned og År]
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Udgiver: Miljøministeriet
Redaktion: [Forfatternavn]
ISBN: [xxx]
2
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1
4.2
4.2.1
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.3
4.2.2
4.2.2.1
4.2.3
4.2.3.1
4.2.4
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3
4.3.1.1
4.4
4.4.1.1
5.
5.1
5.2
6.
7.
Indledning
Baggrund
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete
indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
Øvrige forhold
Konkrete indsatser for søer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for kystvande
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Konkrete indsatser for spildevand
Spildevandsindsatser til vandløb
Spildevandsindsatser til søer
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indsatser for grundvandsforekomster
Formål med indsatsen
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
Tilskud til at gennemføre indsatser
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal
gennemføres som planlagt
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
Generelt om bestemmelsen
Forringelse af tilstanden
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Vandområdets tilstand
Miljømålet er opfyldt
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Kvælstof og fosfor
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
5
7
8
9
9
10
10
10
16
16
18
18
21
21
23
23
27
29
29
31
31
32
33
34
36
38
41
42
42
43
43
44
44
44
45
45
47
8.
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.3.5
8.4
9.
10.
Øvrige hensyn
Særligt om administration af visse aktiviteter
Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
48
48
52
53
4
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
1. Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-
støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af
sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,
som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-
lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-
tel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende
foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand
og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. For miljøfarlige forurenende stoffer beskri-
ves også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at
foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til
at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-
ninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-
ger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden
i et vandområde og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herunder
beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-
telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at
bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-
adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den
kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
6
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2. Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et
af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og
grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål for afgrænsede overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse
og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde
vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning
samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af
vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jyl-
land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes
vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelast-
ninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for fore-
komsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fast-
lægger miljømålene for vandforekomsterne
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henvi-
ser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.mim.dk
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
3. Indsatsprogrammernes
formål og
anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendt-
gørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resulta-
tet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens §
31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1
og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-
melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af
de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-
rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-
distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-
ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I
denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og
generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-
forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag
1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser
er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
under vandområdeplaner 2021-2027.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-
lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-
ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt
af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der
er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
8
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
4. Gennemførelse af
indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gæl-
der for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle
supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for
alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og
supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-
anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-
grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,
kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-
sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende
grundvand.
4.1
Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i
form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede
er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af
EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til
beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,
der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og
bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-
kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-
mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør
indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende
foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede
vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde
de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet
på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på
nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-
lovgivningen. I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-
stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-
sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-
staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i
nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag
1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2
gennemgås disse nærmere.
4.2
4.2.1
Indsatsprogrammernes konkrete supplerende
foranstaltninger (konkrete indsatser)
Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske
forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de
fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand
i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-
tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at
være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at
udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-
løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-
met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-
sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
2. Genslyngning
3. Restaurering af ådale
4. Åbning af rørlagte strækninger
5. Fjernelse af fysiske spærringer
6. Etablering af sandfang
7. Etablering af okkeranlæg
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-
hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret
på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse
10
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode,
herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af
de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-
telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i
denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte
fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-
rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-
tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-
jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges
for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-
stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.
vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-
løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-
ning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-
tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-
nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-
skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem
mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne
fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne – hvor det er muligt og så tidligt som muligt – inddrager
alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv
have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-
satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,
der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet
med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå
god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.
afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og
faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler
kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-
ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-
porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-
lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er
indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS
i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2021 til den 22. juni 2022. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de
godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lo-
kale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hin-
der for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.
1. Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-
midler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat
som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte
materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-
ning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges
gydepladser (typisk ved fald på 2-5 ‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse
med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at
bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-
ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller
hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i
restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå
den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-
teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-
staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at
fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses
som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges
oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-
ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,
hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være
nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-
koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt
med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og
dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-
bet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets
bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til
forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-
gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-
dybde.
12
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-
digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for
tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-
den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-
punkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under
kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten
foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-
råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende
beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-
voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-
sket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-
ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-
lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen
fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-
bet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det
fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-
ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft
materiale. Se beskrivelse under disse.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil
før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets
naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-
ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-
drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det
genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-
turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se
afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-
ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-
gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-
menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-
bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i
vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og
dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket
af menneskelig aktivitet.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-
get af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med
udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så
faldet generelt er større end 1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så
vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald
på 2-5 ‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden
genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase-
rede restaureringer.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at
vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der
så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-,
dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at
store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være
så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.
Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske
overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-
ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-
der kravet til kontinuitet – angivet i prioriteret rækkefølge:
1.
Anlæg af faunapassager som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemme-
højden er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore-
kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand,
14
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
som ikke udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen
i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangs-
punkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig
bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm. Faldet bør
som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet
er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemme- vær-
ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-
duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet op- strøms passagen
bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring
(Qmm). Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvand- føring pa 50 % af
Qmm. Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke over- stige 10 ‰, med min-
dre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på
den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske
alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved
’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-
leres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-
ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende
dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal
oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve
vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte rapport ”Virkemidler
til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-
ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-
bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-
tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-
tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en
opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har
tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved
middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive
anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-
løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-
gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved
kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-
førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der
ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-
satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for
at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det
gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-
staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-
lagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Ud-
læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-
skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund,
er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte
vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,
eller
Åb-
ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-
ning,
er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger. Denne kon-
verteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold – fx dår-
lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af
vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette
skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i
vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at
en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøms indsats
endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at
det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en
indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til
hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne
vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-
kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil
skulle bringes i anvendelse.
16
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-
type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4. Det vil
ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering af ådale.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har
og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt
i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-
ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen
for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for
vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-
nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-
kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-
ler senere ændringer.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §
5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-
ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte
foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger
er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele
eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,
hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-
sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-
ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også
være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-
grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være
mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af
virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffekti-
vitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-
met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret
indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en
eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til
referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde
sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-
søges om tilskud i. Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstypen om restaurering
af ådale.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-
ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-
nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke
kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-
relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at
ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.
Kommunen skal som minimum beskrive følgende:
1.
En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,
hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til
den oprindelige indsatstype.
Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til
kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at
der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden primo 2022 og til endelige vandområdeplaner 2021-2027.
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er
truffet i perioden primo oktober 2022 til endelige vandområdeplaner for 2021-2027, er ikke ind-
arbejdet i indsatsbekendtgørelsen. I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virke-
middel eller fritagelse pga. indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen
fortsat være gældende. I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga. manglende omkostningsef-
fektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et
omkostningseffektivt projekt.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.2
Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-
elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.
bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-
ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-
ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende
faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse
på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske
søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-
sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel
af fosfor i form af fosforvådområder, indsatser over for regnbetingede overløb og dambrugs-
opkøb samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk uba-
lance i form af sørestaurering. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i
bekendtgørelsen.
18
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0931.png
Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-
lægningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennem-
ført fra første og anden planperiode.
Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –
er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-
sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan
opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse
krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre
alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der
kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-
indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand
eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete
sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det
er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens
bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-
melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-
vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og
kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-
ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af
vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-
den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op
til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-
områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrsens vej-
ledning ”Kvælstof- og fosforvådområder – forundersøgelse og etablering
1
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte
søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-
skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-
deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes
bilag 2
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og
biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget
konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i
1
Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter – Landbrugsstyrelsen:
https://lbst.dk/tilskudsguide/kvaelstof-og-fosforvaadomraader-forundersoegelses-og-etableringsprojekter/
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0932.png
de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf. vej-
ledning om tilskud til sørestaurering
2
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
at be-
slutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø
vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov
over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-
velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller
og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I
visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-
stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig
vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsats-behov vil
kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det
nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-
indsatser er opfyldt, dvs.:
3. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført,
inden en sørestaurering iværksættes.
4. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne
tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
5. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens
dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
6. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.
7. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurdres
det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved
på- tænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til ”Vejledning
for gennemførelse af sørestaurering”
(DCE, 2020), som in-
deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-
som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-
ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-
ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-
undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende
søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-
sen med Miljøstyrelsen.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen
er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den
partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet
etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-
spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb
ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de
vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen
på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
2
Kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020.
https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf
3
20
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0933.png
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af
vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer
og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale
bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-
bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-
hør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor
der kan søges oplysninger om ordningen. Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af
retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-
skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-
meside
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-
relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med
lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-
spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-
ning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.3
Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer
(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-
drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen
til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-
jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-
gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og
lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-
relsen.
Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-
ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik også en kvælstofeffekt i forhold til for-
bedring af den økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målret-
tede regulering, og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger
af kvælstof. Endvidere er den gældende generelle gødningsregulering afgørende for reduktion
af næringsstoftilførslen til kystvande.
4
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte
opkøbsordning for dambrug.
De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-
ling af dansk landbrug fra oktober 2021.
Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –
er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-
nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-
udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-
kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket
bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-
lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og
omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-
områder fordelt på kystvandoplande. Afgrænsningen af kystvandoplande kan ses på et kort i
MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af vådområde-
projekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er op til
myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af
kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens for-
pligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.
Konkrete tiltag
Vådområder
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,
og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-
området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en
sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset
hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,
ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde omsætter
vandbåren kvælstof gennem nedbrydning af organisk materiale og herved frigør luftformigt
kvælstof.
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og
genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-
jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne
skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,
ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold
sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når
driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og
robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om
tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens
tilskudsguide eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk. Se også kapitel 6.
Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker
22
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-
skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-
priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-
onel.
4.2.4
Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til
manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere
spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne
ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-
mål i miljømålsbekendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over
for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. En del af disse indsatser er vi-
dereført fra anden vandplanperiode, da de ikke er afsluttet. I MiljøGIS tilknyttet vandområde-
planerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb med udløb til
de pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regn-
betingede overløb, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-
løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt
hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-
kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb til vandforekomster, som fremgår af be-
kendtgørelsen, skal gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§
4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejled-
nings kapitel 5-7.
Konkrete tiltag
Regnbetingede overløb
Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand, rense over-
løbsvandet eller ved at separatkloakere.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. Virke-
middelkataloget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.I katalogets tabel 5 er
angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spildevandsoverløb.
Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end dem, der er angi-
vet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virkemidler, der opnår
samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der blev udarbejdet af
COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal
være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar
til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-
hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-
delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-
rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse
Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-
satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt
bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-
domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-
kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal
dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres
i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljø-mål ikke
kan opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.
Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på
oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-
munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.
Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-
relsen, afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens op-
24
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på oplysnin-
ger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme der skal
forbedre rensningen.
Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-
vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videre-ført
fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved
offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-
domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-
domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperi-ode.
På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan rense-klasse-
oplandet første gang blev fastlagt i.
Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-
munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-
kendtgørelser.
De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og
det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en
ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens
§30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Alle fastlagte indsatser – renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-
gelse, som fremgår af bekendtgørelsen – skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-
viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-
der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
Renseklasser
I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-
fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-
jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4
renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-
duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:
Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-
tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.
Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-
vendt renseklasse SO.
Antal ejendomme
For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på
kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-
sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om
forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per
år.
Forudsætning for meddelelse af påbud
Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-
urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-
fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er
det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning
ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal
kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-
stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan
være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der
skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede
ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles
et påbud om forbedret spildevandsrensning.
Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-
tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-
stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.
Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det
er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller
et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der
kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-
gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-
gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.
Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-
menteret gennem konkrete målinger eller analyser.
Konkrete tiltag
Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på
de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virke-
middelkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effek-
ter samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-
satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-
digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-
staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-
punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den
konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-
staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-
satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-
ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-
bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige
skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde
påbud.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
26
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Økonomi
Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af
grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal
følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-
lovens § 7 a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-
vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at
grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af
spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning
af ejendommens afløb.
Øvrige forhold
Opfyldelse af vandområdets miljømål
Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor
miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-
mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål
er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-
nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-
fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.
Ukendt tilstand i vandområdet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-
devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde
med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning
til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-
gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-
let ikke er opfyldt.
Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser
Blødbundsvandløb
Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømå-
let ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at
der var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk
Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet
for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.
Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-
grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-
deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detal-je-
rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for
blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.
Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at
meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-
des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.
4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer
Regnbetingede overløb
Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-
kers overløb.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse
De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-
lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende
årsag til manglende målopfyldelse i den angivne sø. Indsatsen består derfor i at reducere ud-
ledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er årsag til,
at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbe-
kendtgørelsen.
I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede
overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan
regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.
Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-
ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen
er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-
relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder
spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er
fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.
Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal
gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-
kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-
tel 5-7.
Konkrete tiltag
Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres
f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-
paratkloakere.
Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-
gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-
velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-
gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-
devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end
dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-
midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der
blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-
lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne
skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser
skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog
være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-
sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for
opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-
gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-
ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.
Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-
get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-
domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen
28
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-
dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen
som gennemført, når tiltaget er realiseret.
Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.
Økonomi
Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-
forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-
vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-
menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-
dende regler på området.
4.3
Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer
4.3.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Formålet med indsatsprogrammerne for miljøfarlige forurenende stoffer er at sikre, at miljøkva-
litetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne dermed ikke hin-
drer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.
Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger
grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre
opfyldelse og fastholdelse af målene.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-
sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-
rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-
delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplan-
lægning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at
gennemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af
forekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens
overvågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bli-
ver koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og
kystvande.
Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-
tioner af de prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof- fer, der
på EU-niveau vurderes at udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Fo-
rekomst af de nationalt specifikke stoffer, som er vurderet at blive udledt i betydende mæng-
der, indgår i klassificeringen af vandområders økologiske tilstand.
I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver
de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den
koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke må
overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er
fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-ko-
ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den
økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-
der, der skal gennemføres en indsats.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0942.png
I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholdsvis
god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer.
At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata
for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, f.eks. fordi der er for få
data eller for høj en kvantifikationsgrænse. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke
gennemføres en indsats.
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er konstateret overskridelser
af de fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I Miljø-
GIS og på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområ-
der om for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen
derfor skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de stoffer,
der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-
sindsatsen omfatter alene de stoffer, der fremgår af tabel 1.
Kemisk tilstand
Vandløb
Økologisk tilstand
Antracen, cadmium, kviksølv,
Alkylbenzensulfonat, barium, kobber, sum af
methylnaphthalener, zink
naphthalen, nonylphenoler,
PFOS
Antracen, bly, cadmium,
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Sum af methylnaphthalener, vanadium
Søer
Kystvande
Antracen, sum af BDE, bly,
cadmium, kviksølv, naphtha-
len, nonylphenoler, octylphe-
noler
Sum af methylnaphthale-ner
I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-
forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-
den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger
med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for
målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-
områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-
dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i
2021 blev afsat særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-
tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-
fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en
risiko for overfladevand.
Konkrete tiltag
I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund
af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:
De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til for-
urenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den pågæl-
dende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.
Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af
godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.
30
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen
igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende
stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-
tetskrav.
Frister for gennemførelse af indsatsen
Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,
hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk
tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-
krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-
sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser
og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027
ikke vil være til hinder for målopfyldelse.
4.4
Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.1 Formål med indsatsen
Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i
grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-
komstens kvantitative og kemiske tilstand og dels ud fra forekomstens påvirkning – kvantitativt
og kemisk – af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.
I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete
supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand
eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-
gøres således af de dele af de grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger, jf.
bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.
Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en
aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-
ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte
konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af
sektorlovgivningen.
For øvrige tiltag, der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-
vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027, henvises til indsatsprogrammet, som
fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
5. Forpligtelse for
myndigheder til at
gennemføre indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:
§ 4.
Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort er
fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal
være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal gennemføres senest den 22. december 2027 og med et minimum af
foranstaltninger årligt som fastlagt i denne bekendtgørelses bilag 1-4, jf. punkt 5 i bilagene.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre andre
foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er doku-
menterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-
4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at
behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af
foranstaltningerne, herunder hvis det viser sig, at der, helt eller delvist, ikke er behov for at
gennemføre foranstaltningerne.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som beslut-
ninger foretaget efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre de for-
anstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og
§§ 6 og 7. Enhver ny eller revideret foranstaltning skal være operationel inden for 3 år efter
fastlæggelsen, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. dog stk. 2 til denne bestemmelse.
Stk. 2.
Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-
nemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015 eller indsatsprogrammer for plan-
perioden 2015-2021, skal være gennemført senest den 22. december 2027 og som minimum
med et antal foranstaltninger årligt i perioden som fastsat i bilag 1-4, jf. punkt 5.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgø-
relse om miljømål for over
fladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at
kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis
disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de
fastlagte foranstaltninger. Miljøstyrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for æn-
dringen.
32
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Stk. 4.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring, herunder af muligheden for finansiering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennem-
føre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre
sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er
anderledes end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne eller hvis det viser sig, at der,
helt eller delvist, ikke er behov for at gennemføre foranstaltningerne. Miljøstyrelsen kan ved
afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 5.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til og offentliggør disse.
5.1
Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen
skal gennemføre inden for styrelsens ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er
fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt
for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-
kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen
vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets
foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på
en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-
staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-
terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end
dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-
ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end
forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-
lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-
rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes
karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte
vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan
være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-
grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-
pligtelsen til at gennemføre denne.
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an- ledning
til.
5.2
Kommunernes forpligtelse til at gennemføre
foranstaltninger
Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne
skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der
overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden
for deres ressort.
Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder
ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-
lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for
igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret
fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-
rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-
staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en
konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-
gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.
For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-
ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-
nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan
træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er
fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-
kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.
Såfremt kommunen ønsker at ændre en foranstaltning, skal kommunen således rette henven-
delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-
ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.
Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-
anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-
deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde
som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-
kostningseffektiv.
Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og
efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-
anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-
lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes
end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.
Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-
ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de
fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en
eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-
34
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at
være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-
ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-
lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-
føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at
gennemføre denne. Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en
anmodning efter stk.3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser be-
des stilet til [email protected].
Det følger endelig af bestemmelsen, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne
korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
6. Tilskud til at gennemføre
indsatser
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:
§ 6.
Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt i bilag
1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en re-
staurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det pågæl-
dende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødvendige for-
bedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomiske omkost-
ninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, og
restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkostningseffektiv måde,
kan kommunalbestyrelsen ved samtidig meddelelse til Miljøstyrelsen undlade at gennemføre
restaureringen. Det samme gælder, hvis restaureringen er videreført fra planperioden 2009-
2015 til planperioden 2015-2021 eller fra planperioden 2015-2021 til planperioden 2021-2027,
og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015 eller planperio-
den 2015-2021 har kunnet opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2, undlader at gennemføre en
restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at kommunal-
bestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i planperioden
2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandområde. Miljø-
styrelsen kan ved afgørelsen fastsætte nærmere vilkår for ændringen.
Stk. 4.
Miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en be-
slutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:
For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende
vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-
ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-
områdeprojekter og lavbundsprojekter.
For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer.
For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.
Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside for yder-
ligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til denne vejlednings afsnit
4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.
Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-
rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-
rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-
36
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-
pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade
at gennemføre indsatsen, skal dette meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kontoret 'Hav- &
Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail: [email protected]
Hvis kommunen undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6 stk. 3, at Miljøstyrelsen
efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal gennemfø-
res andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet for det be-
rørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperioden 2015-
2021.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
7. Særlige aktiviteter, der kan
føre til, at foranstaltninger
ikke skal gennemføres som
planlagt
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:
§ 7.
Miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der
er fastlagt i bilag 1-4,
1) hvis manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det
er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af over-
fladevandområdets fysiske karakteristika, eller
2) hvis forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig
menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Udover betingelserne i stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt, for at ministeren
kan meddele tilladelse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:
1) Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirk-
ning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.
2) Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for mil-
jøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirkninger for
befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvik-
ling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger,
kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurde-
ring træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foranstalt-
ninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og betingelser
er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at miljømini-
steren træffer afgørelsen.
Stk. 4.
Ministeren foretager de fornødne korrektioner af indsatsprogrammer, som en afgørelse
efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til og offentliggør disse.
§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-
ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-
ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-
planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår
fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-
ster.
38
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljøministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen
undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse
af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk po-
tentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en
grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakte-
ristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et
overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig men-
neskelig udviklingsaktivitet.
Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders
fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-
fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske
ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller
ændringer i grundvandforekomsters niveau).
Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand
som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-
viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-
kemisk påvirkning af et overfladevandområde.
Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,
og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes
realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-
heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger
heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige
indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen
skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og
samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger
af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved
at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder
eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-
mæssigt er en væsentligt bedre løsning.
Det følger af stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en
konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennem-
føre de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændighe-
der og betingelser er til stede. Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel ka-
rakter, at miljøministeren træffer afgørelsen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-
ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.
Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,
så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i habitatvejlednin-
gen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov om miljøvurde-
ring af planer og programmer og af konkrete projekter.
Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren foretager de fornødne korrektioner af indsats-
programmet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.
40
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8. Rammen for myndigheders
administration af lovgivning
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:
§ 8.
Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af
lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Stk. 2.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekom-
stens tilstand.
Stk. 3.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirk-
ning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,
hvis afgørelsen
1) ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsfo-
rekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i ind-
satsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Stk. 4.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse eller godkendelse til
udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Mil-
jøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myn-
digheden i henhold til lovgivningen, meddeler tilladelse eller godkendelse til den ansøgte ud-
ledning. I sager, hvor Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed til at meddele tilladelse el-
ler godkendelse til udledningen, træffer styrelsen tillige afgørelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af den sam-
lede påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten fra øvrige kilder, herun-
der fra godkendte, endnu ikke gennemførte projekter og aktiviteter, tages i betragtning.
Stk. 6.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4, ind-
drages for overfladevandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk
tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del
B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvåg-
ningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf.
bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 7.
I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grundvands-
forekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3 til be-
kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater, jf. bilag
3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede
områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
8.1
Generelt om bestemmelsen
§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres
respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-
kret fastlagte miljømål.
Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-
sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.
Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke
at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for vandforekomster, dvs. afgrænsede og
karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt
miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-
devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må
medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med
et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse
af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til
vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.
§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske
kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold, kvantitative og hydromorfologiske forhold. Det vil
sige påvirkning af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næ-
ringsstoffer (kvælstof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt
påvirkning af vand- forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologi-
ske kvalitetselementer knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vand-skifte
og dybdeforhold.
Ved ”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk. 2 og 3, skal for-
stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af
et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-
ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-
gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-
rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-
ler.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke vandforekomstres tilstand, skal det fremgå af afgørelsen
eller baggrundsmaterialet til afgørelsen, at vurderingen efter § 8 er foretaget, herunder grund-
laget for vurderingen. Dette vil skulle ske uafhængigt af, om afgørelsen er omfattet af miljø-
vurderingslovens regler.
8.1.1
Forringelse af tilstanden
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-
fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für
Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen
(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-
standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i
vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-
hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.
42
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår
EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-
komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene
eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og
forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-
satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-
ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.
Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-
gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttel-
sesområder.
I afgørelsen C-525/20 fastslår EU-Domstolen, at målet om at forebygge forringelse af tilstan-
den skal fortolkes således, at det ikke giver medlemslandene mulighed for, når de vurderer,
om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med målet om at forebygge forringelse af
vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsig-
tede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter
deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de
ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente natio-
nale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt
fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om
denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets ar-
tikel 4, stk. 7, er opfyldt.
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er gennemført ved § 4 i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
8.1.2
Hindringer for opfyldelse af miljømålet
Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved
deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en
yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat
opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-
pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter
for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-
stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.
8.1.3
Vandområdets tilstand
I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-
gen af de berørte vandområder.
Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. Til-
standen er i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit
med henblik på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
løbende opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med vandplan-
lægningen for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne for fosfor
og kvælstof for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit med henblik
på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og opgørel-
serne vedr. målbelastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og kvælstof i
hhv. søer og kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser er til-
vejebragt i henhold til [Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027. Intern
arbejdsinstruks (20xx)], der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser om overvåg-
ning, analysemetoder mv.
Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de
tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-
dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA) – sam-
men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne – indgå i en
samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-
der afsnit 8.3.2.
Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-
komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.
8.2
Miljømålet er opfyldt
Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand.
§ 8, stk. 2, regulerer en eventuel mulighed for påvirkning af en vandforekomst, der eksisterer,
når vandforekomsten har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke
nødvendigvis noget til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som
indebærer en vis påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af muligheden for en påvirk-
ning skalindgå, at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgræn-
sende og nedstrøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer, at der skal
være en sikker afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og til-
grænsende og nedstrøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke inde-
bærer, at et eller flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse.
Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-
mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-
nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.
8.3
8.3.1
Miljømålet er ikke opfyldt
Generelt om grundlaget for vurderingen
I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-
ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljø-
målet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets
eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
44
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, kan det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke
vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i
form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som
medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering). Det er dog altid et
krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neu-
traliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske.
Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand.
Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der
således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.
8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havom-
råder. Det følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved
hjælp af bedste tilgængelige teknik.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger
af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom
der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger – ved
siden af den øvrige generelle regulering på området – af § 9 dog en generel forpligtelse til at
gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal ske i overensstem-
melse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant sektorlovgivning. Dette krav gælder
uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan
selvstændigt føre til, at en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav om, at udledning
ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås. Det betyder overordnet for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til over-
skridelse af miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder
som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse af berørte vandom-
råders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et forurenende stof allerede er overskre-
det, må en ny udledning ikke føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det på-
gældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der anta-
ges at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne påvises ud fra repræsenta-
tive overvågningspunkter i berørte overfladevandområder. Der kan vejledende henvises til
principperne ved udledning fra punktkilder i [MST FAQ].
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at føre til en stigning i
koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder navnlig ud fra oplysninger om de berørte
vandområders aktuelle tilstand og belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vur-
deringen skal ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som minimum al-
tid iagttages:
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
- Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under anvendelse af anerkendte
videnskabelige beregningsmetoder.
- Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota, hvor stofkoncen-
trationer ikke må stige i væsentlig grad, jf. vejledende principperne i MST FAQ 50 (sediment)
og 51 (biota).
- Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår
af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udled-
ning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
- Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder, ferskvand, salt-
vand, opholdstid og vandudskiftning.
- Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også indgå i vurderingen,
da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
- Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre forringelse, skal ske
ud fra forsigtighedsprincippet. Det bør være åbenbart, at der ikke sker en stigning i koncentra-
tionen som følge af den påtænkte udledning
.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af kravene i bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder, bl.a. bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og §
8 om blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og udpegning af
blandingszoner er i [MST FAQ].
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at ske en for-
ringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tilla-
des som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder
kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herun-
der som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbed-
rende effekt, der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller
helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af til-
standen, og målet vil blive forhindret i strid med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at kunne tillade eller op-
retholde en udledning er til stede, herunder ud fra hensynet til omgivelsernes sårbarhed og be-
lastning og i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udled-
ninger er ikke ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i kon-
centrationen af et forurenende stof. I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et ind-
satsbehov for at sikre god tilstand, skal der som altovervejende udgangspunkt ske reduktion af
udledning og ikke yderligere udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndighe-
den i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af udledningstilladelser
og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner skal nedbringe udledninger, så miljøkvali-
tetskrav for forurenende stoffer overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområ-
der inden udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og planlagte
påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere udledning. Yderligere udled-
ning ved fuld anvendelse af BAT bør som altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsva-
rende reduktion af andre kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
46
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at effekten af udlednin-
gen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en udledning neutraliseres er det altid et krav,
at effekt af planlagte og forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker den forudsatte be-
vægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller forhindre god til-
stand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af arter og naturtyper efter habitatdi-
rektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forure-
nende stoffer sker på enkeltstoffer med miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den
konkrete vurdering af påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende overvågning), skal tilstan-
den for miljøfarlige forurenende stoffer belyses ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. ne-
denstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer
og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandom-
rådeplanens MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fast-
satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og
det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer
for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljø-
kvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplys-
ninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for hånd-
tering af afgørelser om tilladelser og godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel 2 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-
hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-
delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-
nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-
ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-
der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision
af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i vejledning nr. 9053
af 21. december 2021 ’Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vand-
miljøet’ (Reference opdateres efter høringsperiodens udløb) på Retsinformation og Miljøstyrel-
sens hjemmeside (https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-
og-hvorfor-renser-vi-det/spoergsmaal-og-svar-om-miljoekvalitetskrav/) findes vejledning til, un-
der hvilke forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stof-
fer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
8.3.3
Kvælstof og fosfor
I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og
søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind-
satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte
vandområder. Målbelastninger (kvælstof og fosfor) for belastningen af kystvande fra danske
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
landområder og direkte punktkildeudledninger er fastlagt på givne forudsætninger om størrel-
sen af andre næringsstofbelastningskilder, herunder kvælstofpåvirkning fra atmosfære og an-
dre lande. Oplysninger om kystvandenes belastningsforhold, målbelastninger og opgjorte ind-
satsbehov mm. fremgår af bilag 1.1 til vandområdeplanerne. Disse to områder adskiller sig
derfor fra andre indsatsområder i vandplanlægningen, hvorfor der også gælder særlige forhold
for så vidt angår administration efter § 8 på disse to områder, jf. nedenfor.
Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande
Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene.
Med hensyn til en eventuel mulighed for påvirkning skal der tages højde for, at vand og næ-
ringsstoffer i mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov.
Hvis belastningen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstø-
dende og ned- strøms vandområder. En mulighed for påvirkning af et vandområde opstår så-
ledes normalt først, når der er opnået målopfyldelse i sammenhængende kystvande, og der
opnås de forudsatte næringsstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og
kvælstof- og fosforbelastningen ikke overstiger målbelastningen for vandområderne.
En mulighed for påvirkning vil alene kunne tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at
målbelastningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil
ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herun-
der tilgrænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fast-
lagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at ind-
drage nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er
forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.
Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det
kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer af-
hængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse vand-
områderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.
Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-
ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt
ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat
således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af
kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-
løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.
§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof
og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,
når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et
kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en
ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-
læggelsen af indsatsprogrammerne. I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betyd-
ning for tilstand og opfyldelse af miljø- mål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sa-
gen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.
Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-
onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære
en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed
eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero
på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til
kystvande.
48
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Fosfor og søer
Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-
satsbehov – dvs. baselinebelastning er lavere end den beregnede målbelastning – kan dette
ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt til søen. En belastning vil alene kunne
tillades, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides, at det
vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer, samt at
det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I den for-
bindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at under-
støtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggø-
relse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre et
indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende
sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.
Ud over dette vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en indsats i
indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltnin-
ger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i
tredje planperiode.
Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der efter en konkret
vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4, jf. nedenfor om
denne bestemmelse.
Særligt om dambrug
Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-
ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et
andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne
indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-
kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to
dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende
dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen
af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-
det.
Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-
rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-
fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et
andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.
8.3.4
Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller
fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen. Styrel-
sen kan, jf. § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden
meddeler tilladelse til den pågældende udledning, hvis det ikke medfører risiko for forringelse
eller forhindre opfyldelse af mål.
§ 8, stk. 4, omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og
fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor
der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning
af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til
mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen, hvis styrelsen
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0962.png
vurderer, at udledning ikke vil medføre risiko for forringelse eller forhindre opfyldelse af mål.
Ved vurderingen af, om styrelsen skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan
meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det
eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den
samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i
den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem
projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse
mv.
Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 2 (side 51).
8.3.5
Øvrige hensyn
Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal
omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-
hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at
sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil
forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge
oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,
til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.
§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-
fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for
økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.
bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-
der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-
der.
§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan
træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-
misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af
overvågningsresultater, jf. bilag 3 og 4 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder.
8.4
Særligt om administration af visse aktiviteter
Vandindvindingstilladelser
Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som
hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse
af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-
relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte
grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-
afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse.
5
Hvis
5
Herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for strengt be-
skyttede områder.
50
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at grundvandsforekom-
stens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekomstens miljømål hin-
dres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,
Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag
for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-
vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.
Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-
cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24, stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på
mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.
Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-
ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-
løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-
den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-
tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.MST.dk. Det afgø-
rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes
kvalitet” bevares, jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,
at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-
gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-
bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier – ved behandling af ansøgninger
om indvindingstilladelser – har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-
vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne
værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til
at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.
Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-
delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-
delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud
fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.
Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-
stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.
For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og
”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-
gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-
kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.
I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-
deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, skal fiskeri med bundslæbende redska-
ber som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre
blomsterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at
det konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at fiskeriet ikke vil ødelægge
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
ålegræssets udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyntagen til, at der
ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.
Slusedrift
Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint
økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-
drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-
holdighed).
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-
rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at
den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-
gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt
en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.
Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-
sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs- og samfundsinteresser som miljø- og na-
turinteresser. Retningslinjerne kan findes på kystdirektoratets hjemmeside. Slusepraksis skal
bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under- støtte opfyldelse af miljømålet
om et godt økologisk potentiale.
Vandløbsvedligeholdelse
Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der skal sikre, at bl.a. vandløbsvedligeholdel-
sen er i overensstemmelse med vandløbsloven, jf. vandløbslovens § 1, stk. 2, hvorefter fast-
sættelse og gennemførelses af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som følger af anden lovgivning. Forpligtelsen til at
administrere i overensstemmelse med bl.a. lov om vandplanlægning og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer er gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en række afgørelser, bl.a.
afgørelse af 17. april 2020 i sagerne 18/05717, 18/06663, 18/06664 og 18/06666 og afgørelse
af 11. februar 2021 i sagen 20/12190. Afgørelserne angik vandløbsregulativer og krav om mil-
jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler.
52
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0965.png
Kvælstof og fos-
for
Er miljømålet
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Belastning: Nu-
værende belast-
ning af vand-
området er min-
dre end målbe-
lastning
Ja, målet er
nået, § 8, stk. 2
Ja, efter konkret vurdering. Til-
ladelsen må ikke medføre for-
ringelse af vandområdet og
sammenhængende vandområ-
der eller overskridelse af mål-
belastningerne.
Eventuel kumulativ effekt skal tages i be-
tragtning, jf. § 8, stk. 5.
Nej, målet er
ikke nået, jf.
§ 8, stk. 3
Ja, efter en konkret vurdering.
Tilladelsen må ikke medføre
yderligere forringelse eller risiko
for manglende målopfyldelse. Er
der fastsat kvælstofreduktions-
behov i vandområdeplanen,
kræver overskridelse af målbe-
lastningerne Miljøstyrelsens god-
kendelse (§ 8, stk. 4.)
Udviklingen i vandområdet vurderes. Nyere
data – sammen med tilstandsvurderinger
og belastningsopgørelser i vandområdepla-
nerne – kan indgå i samlet vurdering af
vandområdets aktuelle tilstand. Eventuel
kumulation og kompenserende foranstalt-
ninger tages i betragtning.
Belastning: Nuvæ-
rende belastning af
vandområdet er
større end målbe-
lastning
Nej, mål ikke
nået, jf. § 8,
stk. 3
Tilladelse kan undtagelsesvist
gives med Miljøstyrelsens god-
kendelse, jf. § 8, stk. 4.
Beror på konkret vurdering i hver enkelt
sag
Miljøfarlige for-
urenede stoffer
Miljømål er
nået?
Kan merudledning tillades?
Bemærkninger i øvrigt
Status for miljø-
kvalitetskrav
(MKK)
MKK er
ikke over-
skredet, og
miljømålet
er nået
Ja, hvis MKK ikke overskrides
Det er altid et krav efter lovgivningen at
udpege en blandingszone omkring udled-
ning fra punkkilder ved overskridelse af
MKK ved udledningspunktest umiddel-
bare nærhed
MKK er
overskredet,
og miljø-
målet ikke
nået
Som udgangspunkt nej. Udled-
ning vil kun kunne tillades, hvis
en stigning i koncentrationen af
stoffet ikke vil kunne påvises ud
fra repræsentative overvåg-
ningspunkter i berørte overfla-
devandområder
Nærmere beregningsteknisk vejledning for
udledning og udpegning af blandingszoner
er i MST FAQ’ er - Spørgsmål og svar om
udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet (Er I høring og reference bliver
opdateret efter høringsperiodens udløb)
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
9. Kildesporing af miljøfarlige
forurenende stoffer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:
§ 9.
Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage op-
sporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om fastlæg-
gelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som hindrer
opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grundvandsforekomster, jf. be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Om nødven-
digt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den pågældende sektorlov, revidere gæl-
dende godkendelser og tilladelser.
I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte
myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-
vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-
vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.
Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit
4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-
rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende
stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.
54
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0967.png
10. Midlertidig forringelse af
vandforekomsters tilstand
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:
§ 10. I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandforekomsters
tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er ekstraordi-
nære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som
følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres ressort forebygge
yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand. Myn-
dighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt til ikke at hindre opfyl-
delse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grundvandforekomster, der ikke er
berørt af disse omstændigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren skal sikre,
1) at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændighe-
der, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandom-
rådets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke læn-
gere foreligger,
2) at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelig-
hed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og
3) at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle
praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at
genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde,
inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-
ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt
muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-
komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-
nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af
ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-
vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig
art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-
ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-
styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt
genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-
nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder
og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.
I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-
ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-
staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller grundvandfore-
komstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det skal yderligere
sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed
kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de årsager, der er
fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt,
som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvand-
forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.
Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet
i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.
56
Miljøministeriet – Departementet / Emne / Titel på rapport
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0970.png
Miljøministeriet – Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
2867563_0971.png
== AKT 489423 == [ VAK - Høringsmateriale - Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområd… ==
Offentlig høring
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2023 - 10012
Ref. JECPB
Den 12. oktober 2023
Oversigt over myndigheder, organisationer, mv., der høres
over udkast til vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Alle ministerier
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fiskeristyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Kystdirektoratet
Slots- og Kulturstyrelsen
Energistyrelsen
Vejdirektoratet
Alle kommuner
Kommuners Landsforening (KL)
Danske Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Den dansk-tyske grænsevandløbskommission
Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt,
Natur und Digitalisierung des Landes Schleswig-Holstein
Ministerium für Klimaschutz, Landwirtschaft, ländliche Räume und Umwelt
Mecklenburg-Vorpommern
Federal Ministry for the Environment, Nature
Conservation and Nuclear Safety
Miljödepartementet
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Agerskovgruppen
Agrolab
Bornholms Landbrug og Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug)
CONCITO
COWI
DLBR
DanGødning
Danish Cable Protection Comittee (DKCPC)
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danmarks Fritidssejler Union
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Sportsfiskerforbund (Sportsfiskerforbundet)
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening (DGB)
Dansk Erhverv
Dansk Fritidsfiskerforbund
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Industri
Dansk Industri Fødevarer
Dansk Industri Handel
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Miljøteknologi
Dansk Møllerforening
Dansk Sejlunion
Dansk Skovforening
Dansk Sportsdykkerforbund
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Dansk Gartneri
Dansk Ornitologisk Forening
Danske Havne
Danske Maritime
Dansk Planteværn
Danske Rederier (Tidl. Danmarks Rederiforening)
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Tursejlere (DT)
Danske Vandløb
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DHI Danmark– Institut for Vand og Miljø
Den Danske Landinspektørforening
Drivkraft Danmark
DONSlab
ENERGINET.DK
ENVIDAN
Eurofins Miljø A/S
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Farvandsvæsenet
Fair Spildevand
FMK-sekretariatet
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen af danske brøndborere
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercenter i Danmark
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Foreningen Muslingeervhvervet
Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Forskningscenter Risø
Fjordland
Flex Fertilizer System ApS
Flex Gødning
Frie Bønder
Friluftsrådet
GEUS
GrænseRegion Syd
Hedeselskabet
HTSI Erhvervsorganisationen
HOFOR
HedeDanmark
Hedeselskabet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørforbundet i Danmark
KIMO Danmark
Kommunalteknisk chefforening
Kyst, Land & Fjord
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Levende Hav
Landboforeningen Midtjylland
LandboNord
LandboSyd
LandboThy
LandboUngdom
Landbrugsrådgivning Syd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
Marine Ingredients Denmark (Foreningen for Danmarks Fiskemel og
Fiskeolieindustri)
Mejeriforeningen
Oil Gas Denmark
WSP (Orbicon)
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
Plastindustrien i Danmark
Returbat
SAGRO
SEGES
SWECO
NIRAS
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne)
Spildevandsteknisk Forening
Rambøll
Rådgivningscenter Nord
Vadehavssamarbejdet
Verdens Skove
Wind Denmark
Økologisk Landsforening
By og havn
Femern A/S
Fiskernes Fiskeindustri AMBA Skagen
GRAKOM
Hess Denmark A/S
INEOS
ICP A/S
NCC Industry A/S
Sibelco Nordic A/S
Sund og Bælt
Total
Udviklingsselskabet By & Havn
Vattenfall
VELAS
Ørsted
CARE Det Økologiske Råd Dyrenes Velfærd
Greenpeace Danmark
ICIS
NOAH
OCEANA
Plastic Change
Verdensnaturfonden (WWF)
CBS
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
DTU
DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer)
IT-Universitet København
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA)
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet, fagdatacenter for ferskvand, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer, Institut
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger
for Bioscience
Danmarks Meteorologiske Institut
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE (tidligere KORA))
Icrofs
MARTEC
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
Miljø- og Fødevareklagenævnet
5