Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-2392
Den 21. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 492 (MOF alm. del) stillet 23. februar 2024 efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 492
I hvilket omfang kan Miljøministeriet og Miljøstyrelsen bidrage med råd og vejledning til Region
Hovedstadens kommende undersøgelse af jorddepotet nær stålvalseværket i Frederiksværk? Der
henvises til artiklen ”Miljøkatastrofe truer: Skrot fra Stålvalseværket lækker PFAS i Roskilde Fjord”,
politiken.dk, den 19. februar 2024.
Svar
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det er Miljøstyrelsens vurdering, at Region Hovedstaden er den kompetente myndighed, når der
skal
risikovurderes i forhold til jordforureningen fra det tidligere stålvalseværk. Derfor mener
Miljøstyrelsen umiddelbart ikke, at styrelsen kan bidrage væsentligt til den kommende
forureningsundersøgelse, hvis fokus alene er på selve jordforureningen fra stålvalseværket.
Derimod kan der være andre områder, hvor styrelsen kan bistå regionen med råd og vejledning.
Miljøstyrelsens virksomhedsenhed fører bl.a. tilsyn med en støjvold af (forventeligt) lettere forurenet
jord ved stålvalseværket. Der er givet en miljøgodkendelse til etablering af støjvolden, og ligeledes
nogle § 19-tilladelser. Miljøstyrelsen har først for nyligt overtaget sagen, og informationen omkring
jorden er sparsom. Der er meget få og kvalitetsmæssigt meget usikre moniteringsdata for tungmetaller
fra området.
Miljøstyrelsens grundvandsenhed har vurderet, at det vil være relevant at undersøge risikoen for
forurening af drikkevandsressourcen i området, da der er områder med drikkevandsinteresser placeret
inden for de oplyste arealer. Miljøstyrelsen kan her bl.a. vejlede regionen omkring
grundvandsinteresse i området, både nuværende og fremtidige.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk