Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 09-10-2024
Enhed: Demokratikontoret
–
Styrelsesenheden
Sagsbeh: sia
Sagsnr.:2024 - 11298
Dok. nr.: 223087
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bertelsen (KF).
Spørgsmål nr. 111:
”Vil
ministeren redegøre for, om det vil være lovligt for en kommunalbestyrelse at
indføre en generel praksis om, at der foretages en forudgående debat og afstemning
før et forslag sendes til udvalgsbehandling, hvis et medlem ønsker det, eller skal et
forslag oplyses gennem udvalgsbehandling, før der kan stemmes om det? Har et
kommunalbestyrelsesmedlem ret til at kræve en afstemning om, hvorvidt et forslag
sendes til udvalgsbehandling? Kan en borgmester nægte en sådan afstemning?”
Svar:
Det fremgår af kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., at udvalgene og
kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger,
denne forlanger, og at udvalgene og kommunalbestyrelsens formand
–
med de
begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen
–
i enhver henseende er undergivet
kommunalbestyrelsens beslutninger.
Det følger heraf, at udvalgene ikke er tillagt en selvstændig kompetence. Medmindre
andet er fastsat i lovgivningen, er der ingen begrænsninger i kommunalbestyrelsens
adgang til at tage en sag op til behandling og træffe beslutning.
Udvalgene varetager dog den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf.
kommunestyrelseslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., og § 21, stk. 1. Dette indebærer, at
kommunalbestyrelsens beslutninger som udgangspunkt skal forberedes ved
udvalgsbehandling.
Det er desuden en almindelig kommunalretlig grundsætning, at en sag, der behandles
af kommunalbestyrelsen, skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt
beslutningsgrundlag. Til en sags oplysning vil normalt høre, at der indhentes en
erklæring fra vedkommende udvalg, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning i
sagen.
Kommunalbestyrelsen vil kunne foretage en indledende drøftelse af et forslag, inden
sagen henvises til udvalgsbehandling, men medmindre kommunalbestyrelsen har
afsluttet sagen eller ønsker at afvise behandlingen af sagen, vil kommunalbestyrelsen
som udgangspunkt ikke kunne træffe beslutning, før sagen har været underkastet
udvalgsbehandling.
Det er dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en kommunalbestyrelse
lovligt kan undlade at forelægge en sag for et stående udvalg, hvis det er åbenbart, at