Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 85 (Alm. del) af 18.
december 2023
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan trepartsaftalen om en ekstraordinær ramme til løn
og arbejdsvilkår, herunder også finansieringen, skønnes at påvirke den offentlige
saldo i hvert enkelt år i perioden 2024-2030?
Svar
Regeringen har indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om løn og
arbejdsvilkår på det offentlige område. Med aftalen gives der et lønløft til grupper
af offentligt ansatte, som arbejder tæt på borgeren og på områder, hvor der er
tegn på vedvarende rekrutteringsudfordringer.
Lønløftet betyder, at kommunernes og regionernes lønudgifter samlet øges med 2
mia. kr. i 2024, stigende til 6,8 mia. kr. fra 2026 og frem (før tilbageløb og skat),
jf.
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.
1
Isoleret set øger lønløftet altså de offentlige ud-
gifter, hvilket isoleret set vil svække den offentlige saldo svarende til virkningen
efter skat og tilbageløb.
Regeringen har lagt op til, at lønløftet indeholdt i trepartsaftale om løn og arbejds-
vilkår frem mod 2030 skal modsvares af besparelser på kommuners og regioners
udgifter til administration. I forbindelse med økonomiaftalen for 2024 med kom-
muner og regioner er den første besparelse på 1 mia. kr. årligt fra og med 2024 af-
talt.
I de efterfølgende år frem mod 2030 håndteres merudgifterne til den yderligere
indfasning af lønløftet i råderummet inden for de økonomiske rammer af regerin-
gens 2030-plan.
Efter tilbageløb og skat udgør den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår 1 mia. kr. i 2024, stigende
til 3 mia. kr. i 2026 og frem.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K