Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2812122_0001.png
17. januar 2024
J.nr. 2024 - 486
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 22. december 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 107: MFU spm. om ministeren vil oplyse den gennemsnitlige skattelettelse i »Aftale om Reform af personskat« fordelt på køn
2812122_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige skattelettelse i »Aftale om Reform af person-
skat« fordelt på køn?
Svar
Med
Aftale om reform af personskat
forhøjes beskæftigelsesfradraget og topskatten omlægges.
Dette indebærer fuldt indfaset, at satsen for det almindelige beskæftigelsesfradrag forhø-
jes med 2,1 pct.-point fra 10,65 til 12,75 pct., og det maksimale beskæftigelsesfradrag for-
højes med 11.400 kr. fra 44.800 kr. til 56.200 kr. (2023-niveau). Endvidere forhøjes satsen
for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 5,25 pct.-point fra 6,25 pct.
til 11,5 pct., og parallelt hermed forhøjes det maksimale fradrag med 20.500 kr. fra 24.400
kr. til 44.900 kr. Derudover indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag målrettet seniorer,
som har virkning to år før folkepensionsalderen og bortfalder ved folkepensionsalderen.
Fuldt indfaset har fradraget en sats på 3,9 pct. og et maksimalt fradrag på 15.200 kr.
(2023-niveau).
Omlægning af topskatten indebærer, at den nuværende topskat på 15 pct. nedsættes til 7,5
pct. i et interval fra den nuværende topskattegrænse og op til 750.000 kr. (2023-niveau,
før arbejdsmarkedsbidrag), og der indføres en ekstra topskat på 5 pct. på indkomster over
2,5 mio. kr. (2023-niveau, før arbejdsmarkedsbidrag). Aftalen indeholder desuden elemen-
ter, som ikke er ændringer af skatter eller afgifter, fx forhøjelse af seniorpræmien, som
ikke indgår i nedenstående.
Betragtes alene personer, som er direkte påvirket af personskattereformen igennem deres
individuelle indkomstforhold, berører reformen ca. 3 mio. voksne,
jf. øverste del af tabel 1.
Blandt disse er lidt over halvdelen mænd. De andele af det umiddelbare provenu, som
med denne tilgang kan henføres til mænd og kvinder, udgør henholdsvis ca. 58 pct. og 42
pct.
Tabel 1. Virkningen af personskattereformen blandt voksne fordelt på køn
Antal
voksne
Heraf
berørte
Mindreprovenu
Mia. kr.
10,2
5,9
4,3
Pct.
100,0
57,8
42,2
Gennemsnitlig
skattenedsættelse
Kr.
2.100
2.500
1.800
Gennemsnitlig
skattenedsættelse
for berørte
Kr.
3.200
3.500
2.800
1.000 personer
I alt
Mænd
Kvinder
4.500
2.198
2.301
3.040
1.581
1.458
Ligedeling mellem voksne i familien
I alt
Mænd
Kvinder
4.500
2.198
2.301
3.309
1.672
1.638
10,2
5,1
5,1
100,0
52,3
47,7
2.100
2.200
2.100
2.800
2.800
2.900
Anm.: Alle opgørelser er opgjort for voksne. Antal personer og berørte er afrundet til nærmeste 1.000, og gennemsnitlig
skattenedsættelse er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023 niveau og
2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Side 2 af 3
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 107: MFU spm. om ministeren vil oplyse den gennemsnitlige skattelettelse i »Aftale om Reform af personskat« fordelt på køn
2812122_0003.png
Den gennemsnitlige skattenedsættelse for hele populationen skønnes til 2.100 kr. pr. vok-
sen. Blandt mænd udgør den gennemsnitlige skattenedsættelse 2.500 kr., mens den for
kvinder udgør 1.800 kr. Den gennemsnitlige skattenedsættelse for personer, der direkte er
berørt af personskattereformen, skønnes til 3.200 kr. blandt alle, og blandt mænd og kvin-
der til henholdsvis 3.500 kr. og 2.800 kr.
Virkningen af personskattereformen vil for mange familier i praksis berøre begge de
voksne familiemedlemmer, uanset om den ene eller begge får en direkte skatteændring.
Hvis den samlede skatteændring inden for hver familie beregningsteknisk deles ligeligt ud
på de voksne familiemedlemmer, vil ca. 3,3 mio. personer være påvirket af personskatte-
reformen, hvoraf ca. halvdelen er mænd,
jf. den nederste del af tabel 1.
Med denne forudsæt-
ning er den umiddelbare provenuvirkning fordelt nogenlunde ligeligt mellem mænd og
kvinder. Den gennemsnitlige virkning for berørte er med denne tilgang også omtrent den
samme på tværs af køn, men højere for kvinder. Årsagen til dette er, at størstedelen af
modtagerne af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er kvinder, hvor skat-
tenedsættelsen pr. definition ikke kan fordeles på flere voksne i husstanden.
Side 3 af 3