Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2867809_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 244
I brev af 23. april 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 244:
Vil ministeren redegøre for, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet sik-
rer, at frie grundskoler opfylder reglerne om sygeundervisning, jf. bekendtgø-
relse nr. 694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i folkeskolen og
frie grundskoler, herunder navnlig at skolerne opfylder § 1, stk. 1 og 2, og har
ministeren kendskab til, om der er udfordringer med frie grundskolers opfyl-
delse af reglerne om sygeundervisning?
Svar:
Der gælder overordnet de samme regler om iværksættelse af sygeundervis-
ning for elever på frie grundskoler som i folkeskolen.
Skolelederen på en fri grundskole skal snarest muligt, og senest efter 15 sko-
ledage, rette henvendelse til forældre til en syg elev. Dette med henblik på at
vurdere, om der er behov for eventuel sygeundervisning, hvis fraværet skøn-
nes at blive af længere varighed. Det er den enkelte frie grundskoles ansvar at
overholde disse regler. Det vil i praksis sige, at det er den enkelte skoleleders
ansvar på den frie grundskole at overholde regler om sygeundervisning til
skolens elever.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, om frie grundskoler
generelt efterlever regler og tilskudsbetingelser efter fri- og privatskoleloven,
herunder også med frie grundskolers generelle overholdelse af reglerne om
sygeundervisning. Jeg har derfor bedt STUK om at besvare den del af spørgs-
målet, som omhandler tilsyn med og kendskab til frie grundskolers opfyldelse
af reglerne om sygeundervisning.
STUK oplyser hertil:
16. maj 2024
Sagsnr.: 24/14913-3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om hvordan Børne- og Undervisningsministeriet sikrer, at frie grundskoler opfylder reglerne om sygeundervisning, og der er udfordringer med frie grundskolers opfyldelse af reglerne om sygeundervisning
”Styrelsen
kan gennemføre tilsyn med sygeundervisning som tematiske tilsyn,
hvor et antal skolers generelle praksis for sygeundervisning undersøges nær-
mere eller som enkeltsagstilsyn, fx på baggrund af henvendelser til styrelsen
eller som følge af pressedækning.
Styrelsen kan oplyse, at den løbende modtager henvendelser vedrørende sy-
geundervisning på frie grundskoler, og at det indgår i styrelsens tilsynsplan
for 2024, at der i efteråret 2024 vil blive gennemført et tematisk tilsyn med
sygeundervisningen på et antal frie grundskoler.
Formålet med tilsynet er at undersøge, om frie grundskoler giver den sygeun-
dervisning, som de er forpligtet til, og som eleverne har ret til at modtage.
Sygeundervisning kan have betydning for, om elever bliver i stand til at af-
lægge folkeskolens afgangseksamen, og det vurderes derfor væsentligt, at
skolerne er opmærksomme på og overholder disse krav.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2