BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 107: MFU spm. om hvordan et forløb for en ansøger, der påstår at han eller hun lider af psykiske lidelser, ser ud, herunder hvilke dokumentationskrav der foreligger inden kommunen kan bevillige en MENAPT-indvandrer førtidspension

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Mikkel Bjørn (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 323

16. januar 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. december stillet følgende spørgsmål nr.

107 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel

Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 107:

”Vil ministeren, i forlængelse af svar på BEU alm. del –

spørgsmål 63, redegøre

for, hvordan et forløb for en ansøger, der påstår at han eller hun lider af psykiske

lidelser, ser ud, herunder hvilke dokumentationskrav der foreligger inden kommu-

nen kan bevillige en MENAPT-indvandrer førtidspension? Vil ministeren desuden

sammenholde disse tal med tallene for danske førtidspensionister under 40 år, for

at afdække væsensforskelle mellem de to grupper af førtidspensionister”

Svar:

Der gælder de samme regler og krav til dokumentationsgrundlaget for tilkendelse

af førtidspension for alle borgere, og dokumentationskravene afhænger ikke af, om

der er tale om psykiske lidelser eller andre lidelser.

Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at personen hverken er eller

kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. Det

skal være dokumenteret eller på grund af særlige forhold være helt åbenbart, at den

pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafkla-

ringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige

eller andre foranstaltninger. Personer, som tilkendes førtidspension, skal som ho-

vedregel have deltaget i mindst et jobafklarings- eller ressourceforløb forud for til-

kendelsen.

Vurderingen af arbejdsevnen sker ud fra en helhedsvurdering af personens hel-

bredsmæssige, sociale og faglige kompetencer og udviklingsmuligheder. Det bety-

der, at helbredsmæssige forhold, fx dokumenteret ved lægeerklæringer fra egen

læge eller speciallæge, er væsentlige, men helbredsmæssige oplysninger udgør

alene et delelement i den samlede vurdering af en persons arbejdsevne.

Det forløb, der går forud for tilkendelse af førtidspension, er forskelligt fra person

til person, alt efter hvilke udfordringer personen har i forhold til arbejdsmarkedet.

Dokumentationen for den varigt nedsatte arbejdsevne vil ofte bestå af helbreds-

mæssige oplysninger herunder oplysninger om behandlingsforløb i sundhedsvæs-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 107: MFU spm. om hvordan et forløb for en ansøger, der påstår at han eller hun lider af psykiske lidelser, ser ud, herunder hvilke dokumentationskrav der foreligger inden kommunen kan bevillige en MENAPT-indvandrer førtidspension

net mv. Desuden indgår oplysninger fra indsatser, der har været iværksat for at ud-

vikle og afklare borgerens arbejdsevne, fx virksomhedspraktikker, mentorforløb,

sociale indsatser mv.

Sager om førtidspension forelægges som hovedregel kommunens rehabiliterings-

team, der kommer med en indstilling. Det skal fremgå af teamets indstilling, hvilke

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt

på. Teamet skal begrunde, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og

varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvfor-

sørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Det fremgik af svaret på BEU alm. del 63 (samling 2023-24), at 72 pct. af alle til-

kendelser af førtidspension til personer under 40 år fra Tyrkiet, Irak, Syrien, Af-

ghanistan, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Iran, Kosovo eller statsløse havde

psyki-

ske lidelser

som hoveddiagnose. Bosnien-Hercegovina, Kosovo og statsløse tilhø-

rer ikke kategorien MENAPT-lande, men er taget med i sammenligningsgrundla-

get, da spørgsmålet ligger i forlængelse af BEU alm. del 63 (samling 2023-24).

Til sammenligning viser tabel 1 neden for hoveddiagnosen for danske statsborgere

under 40 år, der er tilkendt førtidspension i perioden 2018-2022. Tabellen viser, at

67 pct. af danske statsborgere med tilkendt førtidspension har hoveddiagnosen

psy-

kiske lidelser.

Tabel 1

Hoveddiagnose for personer under 40 år tilkendt førtidspension i årene

2018-2022 med dansk statsborgerskab

Dansk statsborgerskab

Hoveddiagnose i alt

Psykiske lidelser

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Hjerte- og karsygdomme

Sygdomme i nervesystem og sanseorgan

Kræftsygdomme

Sygdomme i åndedrætsorganer

Medfødte misdannelser

Ulykkestilfælde, vold, m.v.

Øvrige diagnoser

17.726

11.933

849

208

963

244

622

290

2.577

Andel, pct.

100

Anm.: Ukendt diagnose er placeret under

øvrige diagnoser.

Kilde: UDKPE, kommunernes indberetning af afgørelse af førtidspensionssager til bi.star.dk, cpr-registret og egne be-

regninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister