UDKAST
Bilag 8
Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
kommunale og regionale valg
I medfør af § 75, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr.
[indsættes], fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved kryds eller tilsvarende afmærkning:
1) Bogstavet X.
2) Tegnet for plus (+).
3) Asterisk/stjerne (*).
4) Helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik.
5) Cirkel om afkrydsningsrubrikken.
6) Tjektegn/flueben.
Stk. 2.
Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet
af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme
regler som kryds.
§ 2.
Ved »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« forstås i bekendtgørelsen en af
de bogstavbetegnelser, der i medfør af lovens §§ 33 og 34 er tildelt en kandidatliste, der er godkendt
til deltagelse i valget i den pågældende kommune eller region.
Stk. 2.
Ved »uofficiel bogstavbetegnelse« forstås i bekendtgørelsen enhver anden betegnelse
bestående af ét eller flere bogstaver, herunder en af de betegnelser, som Folketinget anvender til at
angive de enkelte folketingsmedlemmers tilhørsforhold til en bestemt folketingsgruppe.
Kapitel 2
Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet
Gyldige stemmesedler
§
3.
En stemmeseddel er gyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, jf.
§ 1, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i
bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Afmærkning af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne medfører ikke
ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Blanke stemmesedler
§ 4.
En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er blank, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 1.
Stemmesedler, der ikke er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, m.v.
1