Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 16
Offentligt
2774249_0001.png
DA
P-002382/2023
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Olivér Várhelyi
(2.10.2023)
Respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper er kernen i EU's partnerskaber
med samtlige partnerlande. Det gælder også partnerskabet med Tunesien. Dette er nedfældet i
alle finansieringsaftaler, som Kommissionen indgår med Tunesien inden for rammerne af
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt
Europa
1
samt i den relevante associeringsaftale
2
, som er den overordnede retlige ramme for
bilaterale forbindelser. Menneskerettigheder og andre relevante standarder vil som følge heraf
løbende blive overvåget. I den forbindelse planlægger EU at holde et associeringsrådsmøde
inden udgangen af 2023 for at behandle alle aspekter af partnerskabet mellem EU og Tunesien,
herunder menneskerettigheder og mere generelt grundlæggende værdier. Tunesien forventes
fuldt ud at overholde menneskerettighedsprincipperne og anvende en beskyttelsesorienteret
tilgang.
De konkrete aktiviteter i migrationspakken på 105 mio. EUR til Tunesien, som Kommissionen
vedtog i juni 2023, er ved at blive fastlagt og vil blive tilpasset fuldt ud til EU's eksisterende
menneskerettighedsstrategier og -handlingsplaner. For at holde styr på udgifterne og sikre, at
midlerne bruges nyttigt og i overensstemmelse med de gældende regler, overvåger
Kommissionen sine programmer på flere måder, herunder ved hjælp af regelmæssige rapporter
fra gennemførelsespartnerne, ekstern evaluering, kontrolbesøg og specifikke
resultatorienterede overvågningsforanstaltninger.
Aftalememorandummet med Tunesien (MoU)
3
afspejler en Team Europe-tilgang, dvs. en
koordineret og effektiv udnyttelse af hele spektret af EU's og medlemsstaternes instrumenter
og ressourcer til støtte for partnerskaber med tredjelande og regioner.
https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/neighbourhood-
development-and-international-cooperation-instrument-global-europe-ndici-global-europe_en
2
Euro-Middelhavs-aftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT L 97 af 30.3.1998 , s. 2,
EUT L 278 af 21.10.2005, s. 9,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.1998.097.01.0002.01.ENG
3
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_3887
1